Forslag til folketingsbeslutning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til folketingsbeslutning"

Transkript

1 Beslutningsforslag nr. B 50 Folketinget Fremsat den 17. januar 2013 af Henning Hyllested (EL), Per Clausen (EL), Stine Brix (EL), Christian Juhl (EL) og Lars Dohn (EL) Forslag til folketingsbeslutning om etablering af jernbanespor, omladefaciliteter m.v. på Hirtshals Havn samt udbygning af jernbaneinfrastrukturen i baglandet Folketinget pålægger regeringen at igangsætte anlæg af jernbaneterminal og jernbanespor til betjening af godstog på Hirtshals Havn med henblik på omladning af løstrailere, containere m.v. fra norgesfærgerne til skinnetransport. Samtidig opfordres regeringen til at undersøge mulighederne for at udbygge banen Hirtshals-Aalborg med det nødvendige antal krydsspor for at sikre, at der ikke opstår flaskehalse for banegodstrafikken til/fra Hirtshals Havn. Udbygningen sker efter følgende retningslinjer: Der anlægges et ca. 730 m langt spor til betjening af tog for transport af løstrailere, containere og veksellad til/fra Hirtshals Havn. Der anlægges omløbs- og henstillingsspor og andre tilhørende faciliteter efter behov. Der anlægges eventuelt krydsspor på banestrækningen Hirtshals-Aalborg på lokaliteter, der samtidig kan fungere som togstop for ny- eller genåbnede stationer, f.eks. Voerbjerg, Sulsted m.v. AX014692

2 2 Bemærkninger til forslaget Transportsektoren tegner sig for over en fjerdedel af al CO 2 -udlednng i EU, heraf udgør vejtransporten 70 pct., jernbanen ca. 2 pct., fly 12 pct. og skibe ca. 15 pct. (Kilde: TERM-rapporter fra Det Europæiske Miljøagentur, 2011). Miljømæssigt set er forsendelse af gods med lastbil den dårligst tænkelige løsning. Skibe udleder i snit 4 g CO 2 pr. ton gods/km, toget udleder 23 g, mens lastbiler topper med 120 g pr. kilometer (beror dog på drivmiddel, EURO-norm m.v.). (Kilde: Havnepolitisk redegørelse, Danske Havne, 2008). Selv om der er i de senere år er sket en forbedring af den enkelte lastbils miljøpræstationer, spises denne dog op, når det gælder CO 2 -udslip, partikelforurening m.v., og det skyldes, at der dels er kommet betydelig flere køretøjer, og at de dels bruges langt mere ukritisk end tidligere. Det er derfor oplagt, at miljøhensyn fremover skal indgå med større vægt, når godstransporten til/fra udlandet planlægges. Det gælder også her, hvor det drejer sig om gods til/ fra Norge og til/fra Central- og Sydeuropa. I dag sendes næsten alt gods fra Norge/Sverige via Skagerrak og Kattegat med færge/lastbil. Jernbanegodset er næsten ikke til at få øje på. Potentialet for at sende godset med tog er til stede, men dette fordrer, at der er brugbare omladefaciliteter i de nordjyske havne, hvilket ikke er tilfældet. Der genereres ikke tilstrækkeligt med gods i den nordjyske region til, at det kan bære sin egen togtransport. Godstransporten på bane er derfor afhængig af det gods, som kommer via havnene. Denne godsmængde er i hastig vækst. I 1997 overførtes lastbiler mellem norske havne og Hirtshals. I 2010 var tallet mere end fordoblet. Også antallet af løstrailere er vokset og udgør i dag ca. 40 pct. af alt overført gods. (Kilde: Det havnebaserede transportcenter i fremtidens transport- og logistiknetværk, Bøgetorp, 2008 side 38). På baggrund heraf iværksatte det norske Color Line i 2008 og 2009 et omfattende investeringsprogram, der tredoblede kapaciteten over Skagerrak og omfattede to nye hurtigfærger på ruten Hirtshals-Kristiansand, samt en tilsvarende udbygning af passagerfaciliteterne i færgehavnene. Der findes faciliteter i Kristiansand for jernbanegods, og her har havneadministrationen ofte givet udtryk for en forhåbning om, at der blev etableret lignende faciliteter i Hirtshals. Problemet opstår i Hirtshals Havn, hvor løstrailere og containere som følge af manglende kombifaciliteter ikke kan omlades til bane. De spor, der findes i Hirtshals, er rustne og tilsandede og kan ikke kan bruges takket være årtiers manglende vedligeholdelse. Der er derfor ikke andre muligheder end at transportere det gods, der skal sydpå, med lastbil, hvilket er fleksibelt for afsender og modtager, men en belastning for miljøet, klimaet og ressourcerne og en betydelig bidragyder til trængslen på vejene. Da jernbanegodset ventes at få voksende betydning i et Europa, der er præget af stigende pres på vejene, må de nordjyske havne følgelig udbygges og moderniseres, så de kan medvirke til at klare så vel de aktuelle som de fremtidige udfordringer. Den fremtidige vækst i godstrafikken Frem til 2025 forventes stigninger i containergodset på ca. 12 pct. Målt i vægt ventes en fordobling i samme tidsrum. (Kilde: Danmarks Statistik årstal 2007). Med den vækst, der knytter sig til lastbiltrafikken, vil der såfremt der ikke gribes ind ske en markant forøgelse af vejtrafikkens miljøbelastninger, og køerne vil blive stedse længere. Dermed vokser også kravet om flere motorveje og brede motorveje skruen uden ende. De lastbiler, der klumper sig sammen i Trekantområdet, kommer bl.a. fra Norge. Så jo mere færgegods, der i Hirtshals omlades til bane, desto færre bilkøer vil der være sydpå. For etableringen af en omladeterminal i Hirtshals taler yderligere det faktum, at over halvdelen af det gods, der ankommer til havnen, skal syd for den dansk-tyske grænse. Kun ca. 10 pct. forbliver i regionen, resten af godset har destination syd for Limfjorden. Med indførelsen af lastbilafgifter i først Centraleuropa og nu også i Danmark gøres omsider et seriøst forsøg på at reducere antallet af lastbiler. Effekten af afgifterne samt skærpede køre-hvile-tids-bestemmelser har allerede vist sig ved en stigning i mængden af det gods, der sendes med bane og skib. Hertil kommer, at stigende benzin- og oliepriser vil være en fordel for skibs- og togtrafikken. Europa-Kommissionen barsler endvidere med forslag om, at lastbiltransport ikke må overstige ca. 350 km. Transport derudover skal ske med enten tog eller skib. Også dette understøtter en omladeterminal i Hirtshals Havn. I takt med at lastbiltrafikken støder mod vejenes kapacitetsgrænser flytter godset hen, hvor der er ledig kapacitet: skib og jernbane, om end den sidste også har sine flaskehalse, så vel på danske strækninger som i det nære udland, f.eks. i Nord- og Vesttyskland. Det er ikke realistisk at tro, at alt gods kan flyttes fra vej til bane, men etableringen af en omladeterminal i Hirtshals vil være et skridt i den rigtige retning.

3 3 To scenarier for godstransport Hirtshals-Taulov/Duisburg Strækning og transportmiddel Km Energiforbrug MJ/t-km CO 2 -udslip g/t-km No x -udslip g/t-km Bemærkninger Transport af 40 sættevogne Hirtshals Havn-Taulov Lastbil 269 1,2 85,9 0,7 Tog reducerer CO 2 -udslippet Tog 883 0,2 31,9 0,1 med 6 t Transport af 40 sættevogne Hirtshals Havn-Duisburg Lastbil 324 1,2 85,9 0,7 Tog reducerer CO 2 -udslippet Tog 979 0, med 21 t Kilde: Hirtshals Havn, Der er anvendt EURO-norm III. Værdierne for lastbiltransport i 2012 er lavere end ovenfor angivet. I takt med at banenettet elektrificeres, forbedres også togtrafikkens miljøpræstationer. EU-krav førte i 1997 til en liberalisering af jernbanesektoren. Det fik fatale følger for de kortere indenlandske godsruter, der, uagtet at de løste en vigtig opgave, ikke blev anset for at være lukrative nok til at kunne klare EU s rigoristiske krav. Oveni kom skiftende regeringers beslutninger om at nedlægge de fleste omladeterminaler, læssepladser og virksomhedsspor. Virksomheder, der havde lokaliseret sig ved en banestrækning, fordi de skulle bruge godstog til forsendelse/modtagelse af leverancer eller færdigprodukter, blev mødt med store takststigninger, og det i en sådan grad, at forsendelse med jernbane ikke længere var rentabel. På det liberaliserede marked for banegods indskrænkede staten sine aktiviteter til to terminaler og håbede så på, at»markedet«klarede resten. Men det gjorde og gør»markedet«ikke.»markedet«etablerede ingen nye terminaler,»markedet«anlagde intet overhalingsspor ved Tommerup, og»markedet«tog ingen initiativer til at forbedre forholdene for banegodset.»markedet«nøjedes med at høste fortjenesten ved den del af jernbanegodstransporten, der gav overskud. I den sidste halve snes år er en udbygning af den infrastruktur, der betjener banegodset, blevet anbefalet fra flere sider. Det gælder bl.a. følgende: Miljøministeriet peger i to landsplanredegørelser fra 2003 og 2006 på, at udviklingen af godsknudepunkterne understøttes af udviklingen af intermodale transporter (bane/skib/ lastbil), og kan dermed bidrage til at reducere udledningen af transportsektorens klimaskadelige stoffer. Danske Havne og en række aktører inden for transportbranchen har udtrykt ønske om en bedre banebetjening af havnene ikke mindst af hensyn til øget intermodalitet. Det tidligere Nordjyllands Amt satte sammen med norsk og svensk erhvervsliv og myndigheder en udvikling af korridoren ned gennem Jylland på dagsordenen. Der tages udgangspunkt i, de forudsætter, at infrastrukturen kan tilbyde hurtige og fleksible forbindelser til de europæiske centre, hvilket ikke er tilfældet i dag. De berørte kommuner presser på, for at staten skal udbygge havnefaciliteterne og banenettet. Efter at Nordjyllands Amt er blevet nedlagt, er det kun kommunerne og staten, der kan påtage sig disse investeringer, og som bekendt har kommunerne få eller ingen midler til den slags. Staten må derfor leve op til sit ansvar og sørge for, at jernbaneinfrastrukturen kan bidrage til at fremme bæredygtige transportformer. Infrastrukturkommissionen pegede på havnene som et af de seks vigtigste indsatsområder for investeringer i infrastrukturen. Det blev begrundet med havnenes store betydning for forsyningssikkerhed og eksportmuligheder og dermed for muligheden for at drage nytte af globaliseringen. Med inspiration fra Holland peger kommissionen på, at såfremt infrastrukturen udbygges som et netværk, kan forskellige korridorer og transportformer aflaste og supplere hinanden. Endelig skrev Havnelovsudvalget i betænkningen fra maj 2011, at havnenes funktion og effektivitet som knudepunkter og erhvervsområder ikke alene afgøres af, at der investeres i infrastrukturen, men også af en velfungerende baglandsinfrastruktur. Der har her i landet i mange år ikke været nogen vilje til at lære af nabolandenes gode eksempler, f.eks. fra svenske havne, hvor der i det sidste årti er sket en solid vækst i gods, der omlades fra skib til bane. I Helsingborg steg kombitrafikken med f.eks. 24 pct. på 3 år, efter at svensk COOP begyndte at sende containere herfra til Nordsverige. Det reducerede antallet af lastbiler med 120 pr. dag, mens CO 2 -udslippet faldt med ca t pr. år. Der var dog ét sted, hvor de gode råd og anbefalinger ikke trængte ind: Folketinget. Her dækkede man sig bag EU s opfattelse af, at godstransport på skinner skulle drives forretningsmæssigt. Kunne den ikke det, måtte den nedlægges. Det er korrekt, at jernbanegodstrafikken har sine styrker i bestemte korridorer og på længere distancer, og nok er afstandene korte her til lands, men den næsten totale opgivelse af al indenlandsk godstransport på skinner har været en dyr pris at betale for EU s liberalisering. Frem til 2009 gav danske regeringer udtryk for, at investeringer i godsterminaler ikke var en statslig opgave, og at der ikke var behov for at anlægge nye havnebaner og -spor. Dette hindrede dog ikke de samme regeringer i at udsende en lind strøm af hensigtserklæringer om, at man da gerne

4 4 ville støtte jernbanegodstrafikken. Eksempelvis blev der med trafikaftalen fra 2006 afsat 4,7 mio. kr. til jernbanerne. Viljen til at lade penge følge ord, var det dog så som så med. Først med trafikaftalen af 29. januar 2009 blev der omsider taget initiativer, der pegede i en anden retning. I aftalen hedder det, at navnlig på de lange distancer er godstransport på banenettet en vigtig og miljøvenlig transportmulighed for virksomhederne. Parterne ønsker at styrke banegodstrafikkens konkurrencedygtighed, så den i højere grad bliver et attraktivt alternativ for erhvervslivet. De samlede investeringer i forbedring og udbygning af jernbanen vil tillige styrke mulighederne for godstransporten, men der er derudover behov for en særlig indsats i forhold til jernbanegods, herunder bedre forbindelse til havnene«. I aftalen blev der lagt 200 mio. kr. i en pulje, der skulle gavne godstogstrafikken. Midlerne blev givet til terminalerne i Høje Taastrup og Taulov (68 mio. kr.). Endvidere blev der afsat penge til havnene i Fredericia, Esbjerg (100 mio. kr.) og Aalborg. Nyborg skulle også have været med, men det blev året efter opgivet. Endelig blev der afsat 10 mio. kr. til en terminal i Hirtshals. Her forudsatte parterne en medfinansiering af projektet i Hirtshals, hvor havnen har oplyst, at man fortsat arbejder på at tilvejebringe denne, jf. TRU alm. del svar på spørgsmål nr. S 925 af 2. august EL er af den opfattelse, at det bevilgede beløb ikke er tilstrækkeligt til en samlet udbygning af de nødvendige terminalfaciliteter i Hirtshals Havn. Det er det, nærværende beslutningsforslag søger at råde bod på, ved at staten tilvejebringer den samlede finansiering. Ganske som det skete, da der tidligere blev givet EU-støtte til de forbindelsesveje, der fører til Aarhus Havn, herunder også til APM-terminalen. Forslagsstillerne gør opmærksom på, at staten har bekostet udbygningen af rute E 39 som motorvej til/fra Hirtshals, og set i det lys, er det kun rimeligt, at staten påtager sig den samlede investering ved anlæg af en omladeterminal i Hirtshals. Forslagsstillerne finder støtte i transportministerens notat til Transportudvalget af 21. september 2012 (TRU alm. del bilag 449) om retningslinjer for TEN-T under revision (KOM/2011/650). Her hedder det bl.a.:»regeringen finder, at hele den jyske korridor bør prioriteres, inkl. vej- og jernbanestrækningerne fra Aarhus til hhv. Frederikshavn og Hirtshals. Den jyske korridor udgør en vigtig del af vores transportinfrastruktur, både mht. gods- og passagertransporten, og den er også af europæisk betydning via færgeforbindelserne fra Frederikshavn til Sverige og fra Hirtshals til flere norske byer, deriblandt Oslo. Jeg vil derfor rette henvendelse til formanden for Europa-Parlamentets transportudvalg, Brian Simpson, og til transportkommissær Siim Kallas, med henblik på at disse strækninger bliver en del af det kommende TEN-T-hovednet«. At transportkommissær Kallas med brev af 20. november 2012 nu har tilkendegivet, at strækningen Aarhus-Hirtshals kan inkluderes i TEN-Thovednettet, øger blot behovet for, at der fra dansk side vises vilje og initiativ i forhold til at vise, at denne strækning er vigtig for dansk godstransport. Omladeterminalen Hirtshals Havn har med tiden udviklet sig til et vigtigt led i trafikkorridoren mellem Norge og Nordatlanten på den ene side og Central- og Sydeuropa på den anden. En udvikling, der er blevet fremmet af de investeringer, som havnen og dens brugere har gjort. Med afsæt i de geografiske muligheder satses der på yderligere at udvikle havnen med fokus på shortsea-shipping og vej- og banetransport, hvor den nuværende mangelfulde baneinfrastruktur dog sætter grænser for havnens fortsatte udvikling. Kombinationen af gods og passagerer er vigtig, idet ingen af dem kan bære sig selv alene, men det kan de sammen. Hirtshals Havn har udarbejdet planer om anlæg af et ca. 730 m langt spor, svarende til 16 togvogne eller 38 trailere. Hertil kommer en reserve, således at der kan være plads til 43 trailere. Derom er der gjort udførligt rede i Rambølls rapport»hirtshals Havn Godsterminal«fra januar Der skal etableres adgangsveje, opstillingsarealer til løstrailere og plads til at kunne af- og pålæsse trailere til/fra jernbanevogne samt anskaffes en portalkran. Der er sket arealreservationer i området bag havnen, ved Lilleheden Station, til henstilleplads, omløbsspor m.v. Terminalområdet er beliggende inden for kystnærhedszonen, men er defineret som kystzone B. Umiddelbart skal der ikke søges om dispensation, men dette skal afklares med kommunen. Et fredskov og område er beliggende på begge sider af banen, hvilket kræver dispensation. Arealets sydlige område er kategoriseret som 3-hedeområde, hvor der skal søges dispensation, såfremt projektet rækker indover her. I områdets nordlige del findes et beskyttet åløb, også dette forhold skal afklares med kommunen. Endelig er der en økologisk forbindelse på området. Der er ingen lokalplan for området, men det er dækket af»teknisk anlæg, godsbaneterræn«. Tidsplanen for projektet skønnes at være knap 1 år og omfatter foruden forundersøgelser tillige detailprojektering, tilbudsperiode og anlæg. I planlægningen indgår som udgangspunkt alene overflytning af færgegods fra vej til bane i form af løstrailere og containere. Hertil kommer, at større lokale virksomheder (fiskeri, skibsudrustning, træindustri m.v.) på og omkring havnen har tilkendegivet, at de eventuelt er interesseret i at benytte terminalen, såfremt der også bliver tale om transport af containere. Da der (endnu) ikke er større transporttunge produktionsindustrier i Hirtshals, vil dette potentiale være begrænset, om end tilstedeværelsen af terminalen med tiden erfaringsmæssigt vil kunne tiltrække nye interesserede. Økonomisk overslag Ifølge rapporten fra Rambøll sættes udgifterne til anlæg af en omladeterminal til 31,6 mio. kr. ekskl. moms. I beløbet indgår arealerhvervelse, anlæg af tilkørselsveje og spor, tekniske installationer, administrations- og mandskabsbygnin-

5 5 ger, løn m.v. Andre mindre udgifter f.eks. til opmåling må påregnes. Der er ikke søgt om EU-midler. Næste ansøgningsfrist for projekter under Motorways of the Sea-programmet er vinteren For at et projekt er tilskudsberettiget, skal der indgå to EU-havne, hvilket ikke er tilfældet her, da der fra Hirtshals Havn ikke er destinationer i andre EU-lande. En mulighed består dog i at søge fra en mindre pulje til projekter, hvor kun én EU-havn indgår. Her er tilskudsandelen på 10 procent. Mulighederne for at søge tilskud vurderes for indeværende. Havnen er ikke bekendt med, om Hjørring Kommune på nuværende tidspunkt har budgetteret med investeringer i terminalen. Tilsvarende har Hirtshals Havn ikke afsat midler til projektet i Baglandsinfrastrukturen Hirtshals-Aalborg-banen er enkeltsporet med fire krydsspor, og to af dem kan volde problemer. I Tornby er krydssporet på 230 m, hvilket ikke er tilstrækkeligt for et tog i fuld længde på ca. 600 m. En forlængelse af krydssporet i Tornby kan derfor være nødvendigt, afhængigt af forholdene på den næste station, Hjørring. Her er der ligeledes begrænsning i toglængden, der ikke må overstige 725 m. Udnyttes denne, vil der ikke være plads til andre tog på stationen imens. De for korte spor i Tornby og Hjørring fordrer en undersøgelse af mulighederne for udbygning, både for godstog til/fra Hirtshals og også, såfremt der på et senere tidspunkt indsættes godstog til/fra Frederikshavn. I betragtning af at der er tale om en TEN-strækning, kan det undre, at den er blevet godkendt med så korte krydsspor. Ud over krydssporene i Tornby og Hjørring er der krydsspor i Vrå, Brønderslev og Sulsted, der alle har den nødvendige længde. Omladeterminalen vil primært være til nytte for det transitgods, der skal fra Norge til Central- og Sydeuropa. Det vil dog også være muligt at indsætte rullende landeveje, dvs. lastbiler på togvogne, der skal til Fyn/Sjælland, og hvor der eventuelt kan ske opsamling undervejs, f.eks. i Aalborg, Aarhus m.v. Også rullende landeveje er i tråd med EU s politik om at fremme en bæredygtig transportpolitik på skinner.

6 6 Skriftlig fremsættelse Henning Hyllested (EL): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om etablering af jernbanespor, omladefaciliteter m.v. på Hirtshals Havn samt udbygning af jernbaneinfrastrukturen i baglandet. (Beslutningsforslag nr. B 50) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større banegårde,

Læs mere

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Hvad er Nordic Link?

Hvad er Nordic Link? Nordic Link 2 Hvad er Nordic Link? Kernen i Nordic Link er en transportkorridor gennem Jylland til og fra Sverige og Norge. Men Nordic Link er mere end bare det fysiske transportnetværk. Det er også et

Læs mere

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods Samråds spm. L: Ministeren bedes oplyse, hvor meget ekstra gods der vil komme på vejene, hvis Railion opgiver sine aktiviteter i Danmark, hvad ministeren

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Nordlog marts 2010

Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Nordlog marts 2010 Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund Henrik Sylvan Nordlog marts 2010 Transport 2018 Klimavenlig og bæredygtig mobilitet Prioriterede grønne korridorer Kobling på Femern Bælt Pentagon zonen Globale

Læs mere

Fremsat den 23. oktober 2007 af Rune Lund (EL) og Per Clausen (EL)

Fremsat den 23. oktober 2007 af Rune Lund (EL) og Per Clausen (EL) 2007/1 BSF 23 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. oktober 2007 af Rune Lund (EL) og Per Clausen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om anlæg

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

transportplaner I NTN-korridoren

transportplaner I NTN-korridoren Sammenhænge mellem nationale transportplaner I NTN-korridoren Nordisk Transportpolitisk Netværk Seminar 29. september 2009 COWI Thomas Thume Majken Kobbelgaard Andersen 1 Præsentation Gennemgang af landenes

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

2007/2 BSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016

2007/2 BSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 2007/2 BSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. marts 2008 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen

Læs mere

KOMBINEREDE GODSTRANSPORTER

KOMBINEREDE GODSTRANSPORTER REGION NORDJYLLAND KOMBINEREDE GODSTRANSPORTER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT 1 Baggrund og metode Region Nordjylland har

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

STATUS OG MULIGHEDER FOR JERNBANEGODSTRANSPORT. Ole Kien, senior konsulent

STATUS OG MULIGHEDER FOR JERNBANEGODSTRANSPORT. Ole Kien, senior konsulent STATUS OG MULIGHEDER FOR JERNBANEGODSTRANSPORT Ole Kien, senior konsulent HVORDAN GÅR DET MED GODSET? - særligt indenlandsk transport Udviklingen i jernbane godstransport 1000 t 8.000 National kørsel 7.000

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske

Læs mere

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen.

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. Udarbejdet af en arbejdsgruppe med: Lars Bach, Esbjerg Kommune, Jørgen Lindberg, Vejle

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 108 Folketinget 2012-13

Beslutningsforslag nr. B 108 Folketinget 2012-13 Beslutningsforslag nr. B 108 Folketinget 2012-13 Fremsat den 5. april 2013 af Henning Hyllested (EL), Finn Sørensen (EL), Christian Juhl (EL) og Jørgen Arbo Bæhr (EL) Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

Fremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008

Fremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008 Fremtidens godstransport Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008 Godstransportens betydning: Danmark - blandt de bedste til transport og logistik Godstransport forbinder

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Totalt ansvar og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green Cargo (S)

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Status og tendenser på jernbaneområdet i et EUperspektiv. Jakob Karlshøj, kontorchef for Banekontoret, Transportministeriet

Status og tendenser på jernbaneområdet i et EUperspektiv. Jakob Karlshøj, kontorchef for Banekontoret, Transportministeriet Status og tendenser på jernbaneområdet i et EUperspektiv Jakob Karlshøj, kontorchef for Banekontoret, 1. Tendenser og udviklingen i EU-reguleringen 2. Et eksempel fra virkeligheden ønsket om øget jernbanegodstransport

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

InterCity tog og green freight corridor

InterCity tog og green freight corridor InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Godstransport i Danmark

Godstransport i Danmark Godstransport i Danmark Jernbanen som alternativ hvad kan den tilbyde? Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S 1 Jernbanen kan tage en stor del her og nu Meget af det nuværende gods via Mols-linien

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018

Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018 Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018 ITD Brancheorganisation for den danske vejgodstransport ITD PADBORG FDE Center Padborg Lyren 1 6330 Padborg ITD KØBENHAVN

Læs mere

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter Præsentation ved Kent Bentzen Formand for FDT Foreningen af Danske Transportcentre Vicepræsident for

Læs mere

Gods på Bane. Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren

Gods på Bane. Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren Gods på Bane Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren NTN møde i Vejle, 08.11.2016 Præsentation ved Michael Stie Laugesen Afdelingsleder NTU 1 EU s målsætning for gods på bane Senest

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Er fremtidens. infrastruktur

Er fremtidens. infrastruktur Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 407 Offentligt Er fremtidens infrastruktur grænseoverskridende i Jylland? UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) foretræde for Folketingets Trafikudvalg 26. Marts 2009 1

Læs mere

Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske containerhavne

Læs mere

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak

Læs mere

Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU

Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU Af cheføkonom Ove Holm, Dansk Transport og Logistik (DTL), oho@dtl.eu Der er vækst og der vil følge mere vækst i godstransporten og dermed i behovet for kapacitet

Læs mere

Trafikstyrelsens arbejde med transportkorridorer. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt

Trafikstyrelsens arbejde med transportkorridorer. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Trafikstyrelsens arbejde med transportkorridorer Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Hvorfor grønne transportkorridorer? - Godstrafik forventes at vokse med 80% frem til 2050 - Mål om at CO

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Trafikcharter. Greater Copenhagen

Trafikcharter. Greater Copenhagen 12. oktober 2016 Trafikcharter Greater Copenhagen Dette charter tegner en fælles vision for, hvordan en velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur skal bidrage til at styrke mobilitet og skabe øget

Læs mere

NYE VEJE TIL VÆKST I VESTSJÆLLAND. Motorvej Kalundborg-Holbæk skaber sammenhæng

NYE VEJE TIL VÆKST I VESTSJÆLLAND. Motorvej Kalundborg-Holbæk skaber sammenhæng NYE VEJE TIL VÆKST I VESTSJÆLLAND Motorvej Kalundborg-Holbæk skaber sammenhæng Januar 2009 Udbygning af Rute 23 en national nødvendighed Regeringen har 8. december fremlagt sit bud på en samlet plan for

Læs mere

Mønstre og tendenser i transportkorridoren. Lars Dagnæs

Mønstre og tendenser i transportkorridoren. Lars Dagnæs Mønstre og tendenser i transportkorridoren Lars Dagnæs Transportstatisk Vestskandinavien Fokusområder Infrastruktur Persontransport International transport Veje, Bane, Havne, Lufthavne Færgekorridorer

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Jernbanegods - Hvorfor er det så svært? Debatoplæg

Jernbanegods - Hvorfor er det så svært? Debatoplæg Jernbanegods - Hvorfor er det så svært? Debatoplæg Lasse Toylsbjerg-Petersen, oktober 2013 Der er masser af gods i Danmark på lastbiler Der kommer masser af gods ind over grænserne til Danmark Antallet

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Ministerium: Folketinget Journalnummer:

2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Ministerium: Folketinget Journalnummer: 2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. oktober 2007 af Walter Christophersen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF),

Læs mere

Timemodellen og Togfonden

Timemodellen og Togfonden Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark Opgang Afsnit Linda Bang Jessen Telefon 2678 2858 Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato: 12. september 2011 Hovedstadsregionen skal være Danmarks vækstlokomotiv Fornyet

Læs mere

Nuværende havneareal: 2.000.000 m2 Planlagte investeringer til 2015: 3.000.000.000 kr. Forventet havneareal i 2015: 3.000.000 m2

Nuværende havneareal: 2.000.000 m2 Planlagte investeringer til 2015: 3.000.000.000 kr. Forventet havneareal i 2015: 3.000.000 m2 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Telefon 3370 3137 Telefax 3370 3071 Giro nr. 200 30 31 FORSLAG TIL HAVNEPAKKE Ref JKS jks@danskehavne.dk Dir 3370 3137 www.danskehavne.dk 3. oktober 2008

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Mere gods på banen. Oktober 2009

Mere gods på banen. Oktober 2009 Mere gods på banen Oktober 2009 Mere gods på banen Indhold 4. Mere gods på banen Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K Udarbejdet af: Transportministeriet Publikationen

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Handlemuligheder for at fremme intermodale transporter til - og fra Danmark. Trafikdage 28/

Handlemuligheder for at fremme intermodale transporter til - og fra Danmark. Trafikdage 28/ Handlemuligheder for at fremme intermodale transporter til - og fra Danmark Bedre samspil mellem vej og søtransport: Havne med intermodalitet Trafikdage 28/29.08.06 Nr. 1/MH/26-2-98 Fokusområder Fokus

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via omstilling af transportsektorens energiforsyning

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via omstilling af transportsektorens energiforsyning 2015/1 BSF 159 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen

Læs mere

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Erik Ørskov Afdeling: Direktørområdet E-mail: Erik.Oerskov@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/731 Telefon: 76631989 Dato: 6. marts 2009 Notat Opfølgningsstrategi

Læs mere

Ny jernbane mellem København og Ringsted

Ny jernbane mellem København og Ringsted Aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om: En moderne jernbane 22. oktober 2009 1

Læs mere

Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011

Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011 Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011 Oversigt Indledning TEN-T-projekter Erfaringerne fra Storebælt og Øresund Transportaftalerne

Læs mere

Perspektiver for infrastruktur i Jyllandskorridoren

Perspektiver for infrastruktur i Jyllandskorridoren Perspektiver for infrastruktur i Jyllandskorridoren Chefkonsulent Annette Lokalt erhvervsklima 5124 virksomheder 4752 virksomheder 2186 virksomheder 2 Infrastruktur topper ønskesedlen Hvilke to områder

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0608 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0608 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0608 Bilag 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 6. december 2007 J. nr. 504-28 EU- og Luftfartskontoret Grundnotat om Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europaparlamentet

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Politisk aftale om Storebæltstakster mv.

Politisk aftale om Storebæltstakster mv. 26. maj 2005 Politisk aftale om Storebæltstakster mv. Forligspartierne omkring Storebæltsforbindelsen (Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti) er enige om, at der i lyset af den fortsat

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Oversigt over status på infrastrukturprojekter

Oversigt over status på infrastrukturprojekter Oversigt over status på infrastrukturprojekter Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen har i august 2014 opdateret Status på Infrastruktur i Region Midtjylland fra december 2012. Rapporten fra

Læs mere

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Restriktioner i byerne øger co2-udslippet AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT RUNE NOACK, RUN@DI.DK En række af de største kommuner har indført restriktioner på levering

Læs mere

Effektive korridorer transportpolitik og regional udvikling

Effektive korridorer transportpolitik og regional udvikling Effektive korridorer transportpolitik og regional udvikling Forfattere: Tommy Tvedergaard Madsen, Nordjyllands Amt. Projektleder for NTN projektet Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Baggrund Effektive

Læs mere

Alle parter har med interesse læst høringsudgaven og er i fællesskab enige om at fremsende et fælles høringssvar med følgende punkter:

Alle parter har med interesse læst høringsudgaven og er i fællesskab enige om at fremsende et fælles høringssvar med følgende punkter: [Klik her, og skriv Modtager] 16/02/2018 Vedr.: Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 Dette høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 er et fælles høringssvar

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund

Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund - Transportformernes samarbejde v/cheføkonom Ove Holm Dansk Transport og Logistik Medlemmer 2.900 Lastbiler 17.000 Godslokomotiver 50 Ansatte 20.000 11-05-2010

Læs mere

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase Nyt godsspor til Havn Debatoplæg til idéfase Deltag i debatten For at sikre at alle relevante og lokale forhold i projektet belyses, opfordrer Banedanmark alle borgere, interesseorganisationer, virksomheder,

Læs mere

Bilag 2B: Oplæg til beslutning om fælles udbud af bredbånd i Nordjylland

Bilag 2B: Oplæg til beslutning om fælles udbud af bredbånd i Nordjylland Bilag 2B: Oplæg til beslutning om fælles udbud af bredbånd i Nordjylland Formål, Baggrund og Indhold: Beslutningsoplægget skal give et godt, velunderbygget og solidt grundlag for en beslutning hos de nordjyske

Læs mere

En tysk-dansk aftale om trafik og infrastruktur et politisk perspektiv

En tysk-dansk aftale om trafik og infrastruktur et politisk perspektiv 1 En tysk-dansk aftale om trafik og infrastruktur et politisk perspektiv Af Flemming Damgaard Larsen (V), Formand for Folketingets Trafikudvalg Tak, fordi jeg måtte komme her i dag og bidrage med et politisk

Læs mere

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005.

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 167 Offentligt Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for Rådsmødet (transport, telekommunikation

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

EU-programmer for fremme af godstransport med skib

EU-programmer for fremme af godstransport med skib EU-programmer for fremme af godstransport med skib Chefkonsulent Steen Jonssen, TØF Havnekonference den 10. september 2009 Europa-Kommissionens Hvidbog af 12.9.2001 (KOM(2001)370): Den Europæiske transportpolitik

Læs mere

Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte

Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte Organisation for erhvervslivet oktober 2009 Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Hvis den økonomiske vækst fremover ikke skal gå i stå i trafikken,

Læs mere

Aktstykke nr. 69 Folketinget Afgjort den 11. april Transportministeriet. København, den 27. marts 2012.

Aktstykke nr. 69 Folketinget Afgjort den 11. april Transportministeriet. København, den 27. marts 2012. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2011-12 Afgjort den 11. april 2012 69 Transportministeriet. København, den 27. marts 2012. a. Transportministeriet anmoder hermed med henblik på udmøntning af Aftale om Elektrificering

Læs mere

Status URS vision: Parallel, midtsønderjysk motorvej fra E20 til grænsen med opkobling til Europa vest om Hamborg via B5/A23/A20.

Status URS vision: Parallel, midtsønderjysk motorvej fra E20 til grænsen med opkobling til Europa vest om Hamborg via B5/A23/A20. Status URS vision: Parallel, midtsønderjysk motorvej fra E20 til grænsen med opkobling til Europa vest om Hamborg via B5/A23/A20 Maj 2014 Hærvejskomite vision: Ny parallel motorvej, der skal aflaste Østjyske

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE Europa-Parlamentet 2014-2019 Transport- og Turismeudvalget 2015/XXXX(BUD) 23.6.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Budgetudvalget om Den Europæiske Unions almindelige budget

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug 2015/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om udbygning og opgradering af jernbanen Odense-Svendborg

Forslag til folketingsbeslutning om udbygning og opgradering af jernbanen Odense-Svendborg 2010/1 BSF 118 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2011 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen

Læs mere

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929

Læs mere

Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv

Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv Korsbæk Kommune 1 Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv Præsentation på Trafikdage i Aalborg august 2006 www.tetraplan.dk 2 Korsbæk Godsomsætning Kommune i danske havne set i et udviklingsperspektiv

Læs mere

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Efterslæbet på jernbanen er svært at komme fri af selvom der er iværksat genopretningsplaner i milliardklassen. Er jernbanen tilbage

Læs mere

Trafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Trafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Trafikdage i Aalborg, 27. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland TEN-T Det trans europæiske transportnetværk i EU Kommissionen fremlagde i oktober 2011 forslag til nye retningslinjer for et Trans

Læs mere