Øresund Parkvej. Lergravsvej. Nord BILAG B. Matrikel 55d Undtagelse fra højdegrænseplan. 5. Stk. 7 Skrå højdegrænseplaner

Transkript

1

2 ILG Matrikel d Undtagelse fra højdegrænseplan. Stk. Skrå højdegrænseplaner ygningen er, med sine 8 meters bredde, meget smal og vil kunne have gennemgående rum. Den sydvendte facade vender mod et pladsrum med uhindret sol fra syd. Det udpegende facadestykke grænser til et hjørne og kan derfor tage lys ind fra den tilstødende gavl. Derfor ansøges der om en undtagelse af højdegrænseplanet som muliggør en blanding af skala og typologi i karrén. nes Lergravsvej markering af undtagelse fra højdegrænseplan Øresund Parkvej Nord

3 ILG C Matrikel 0/0 Undtagelse fra højdegrænseplan Stk. Skrå højdegrænseplaner Det kan diskuteres om det udpegende facadestykke ved ygning er gavl eller facade. Muren grænser op til to hjørner og kan derfor have vinduer i, og tage lys ind, fra flere retninger. Eksisterende bygning overholder højdegrænseplanet mens mulig påbygning, som ikke er tegnet i lokalplanen, formentlig vil have gavlstykke mod matrikel 0. Da denne bygning ligger nord for bygning vil der være minimal skyggepåvirkning fra denne på bygning. mager Strandvej Konkyliestien *- *- *- +min +min Vågestien Søanemonestien markering af undtagelse fra højdegrænseplan Nord

4 ILG D Matrikel 98 / 0 Undtagelse af højdegrænseplan Stk. Skrå højdegrænseplaner Der ansøges om en undtagelse i højdegrænseplanet for at opnå den variation og arkitektonisk særegent som det exeptionelt slanke tårn med, meter husdybde vil give. Tårnet vil grundet sin lave husdybde have en meget kortvarig skyggepåvirkning på bygning C om eftermiddagen. ygning C s facadestykke udgøres af et hjørne og har derfor vinduer og lysindtag fra flere retninger. Det kan diskuteres det udpegende facadestykke ved ygning er gavl eller facade. En planløsning vil have mulighed for adgang til to hjørner og kan derfor have vinduer i, og tage lys ind, fra flere retninger. randvej Ved magerbanen *- C *- *- +min +min markering af undtagelse fra højdegrænseplan Nord

5 ILG E Matrikel 9 Undtagelse af højdegrænseplan. Stk. Skrå højdegrænseplaner Den eksisterende etagers bygning har lysindtag fra alle fire sider ygningen indgår som en vigtig del af et intimt byrum med middags og eftermiddagssol. ygning s program er udpeget som erhverv. Det kan diskuteres det udpegende facadestykke ved ygning er gavl eller facade og da bygning ligger øst for bygning vil den ikke have synderlig skyggevirkning. ygning C viger så pladsrum og bygning har eftermiddagssol. Yderlandsvej C *- *- Lindgrens llé markering af undtagelse fra højdegrænseplan Nord

6 ILG F Matrikel 9 Undtagelse af højdegrænseplan Stk. Skrå højdegrænseplaner ygning ligger mod Ved magerbanen og modtager hele dagens syd og vest sol. Uden skyggepåvirkning fra bygning. Passagen på 8 meter mellem eksisterende bygning og ny ygning er en vigtig del af planens rumforløb fra kilens store byrum til et indre bystræde. Gavlen i bygning har isat store vinduer. llé mager Strandvej Ved magerbanen *- *- *- +min +min Nord

7 ILG F/ Stk. Skrå højdegrænseplaner Matrikel 9 Stræde mellem bygning og

8 ILG G/ Matrikel / Undtagelse af højdegrænseplan Stk. Skrå højdegrænseplaner Passagen på ca. 9m mellem bygningerne er en vigtig del af bebyggelsesplanens rumforløb som skal danne overgang fra kilens store byrum til et mere intimt indre gårdmiljø. ygning facadestykket grænser op til hjørne og til fri facade og kan indrettes med en planløsning hvor der tages lys ind fra flere retninger, jf. nedenstående planskitser. ygning ligger med fuld sol fra syd og vest igennem dagen. åde bygning og kan indrettes så der ikke opstår indbliksgener. Lindgrens llé Ved markering af undtagelse fra højdegrænseplan *- +min mager Strandvej Nord vest facade vest facade 9 meter 9 meter syd facade syd facade N N mulige planskitser Med mulighed for gennemgående hovedrum og forskudt vinduesplacering i to gavle.

9 ILG G/ Matrikel / Undtagelse af højdegrænseplan Stk. Skrå højdegrænseplaner Oplæg til ændring i bebyggelsesplan, hvis undtagelsen ikke kan vedtages. Knopskydning rykkes mod vest på bygning. *- *- Lindgrens llé Ved *- +min mager Strandvej Nord

10 ILG H Yderlandsvej Havlyngbuen Muslingestien Lindgrens llé Koralstien mager Strandvej Konkyliestien Ved magerbanen Vågestien Søanemonestien Lergravsvej Øresund Parkvej m Grænse for lokalplanområde dgang til p-kælder P-kælder mulig udstrækning eksisterende kote fastholdes ved eksisterende bygninger enkeltsporet lysreguleret p-kælder rampe. meter Udlæg,mx8m til HC bus på terræn Udlæg til almindelig HC plads på terræn Eksisterende ophævet vejudvidelseslinje ny vejudvidelseslinje Placering af portåbning på min. meter bredde, porthøjde til etagedæk stueetagen/. sal med kuldebrosisolering Terrænparkering randredning Vendeplads - udlæg privat fællesvej EMÆRK: eksempel på fremtidig matrikelskel Varelevering- m lastbil holdeplads Del af eksisterende privat fællesvej som sti Ved magerbanen Syd. Tegning nr.. Vejforhold, friarealer og stier. Målforhold: :.00. REV.09.0 VNDKUNSTEN

11 ILG I Yderlandsvej Lindgrens llé *- *- I Havlyngbuen Muslingestien Koralstien Ved magerbanen II Konkyliestien *- *- *- mager Strandvej +min +min Vågestien Søanemonestien III IV Lergravsvej Øresund Parkvej Grænse for lokalplanområde m + *- yggefelt meter husdybde med mulighed for meter husdybde efter konkret vurdering meter husdybde Mulighed for påbygning på eksisterende vurderes ift. konkret projekt jf. Nordhavn/Århusgade bestemmelse Max etageantal ygningsvolumen skal terrassere ml. de to etagehøjder Facadelinie ved bolig EMÆRK: eksempel på fremtidig matrikelskel Mulig m yderligere husdybde i stueetage (i alt m ) Karrefelt højdeforskel med mulighed for at rykke skel meter undtagelse skråt højdegrænseplan ygningsenhed Ved magerbanen Syd. Tegning nr.. ebyggelsesplan. Målforhold: :.00. REV.09.0 VNDKUNSTEN

12 . ebyggelsens ydre fremtræden Stk.. Overordnet princip (fra lokalplan) ebyggelsens materialer, udformning, farve og øvrige fremtræden skal skabe en god helhedsvirkning sammen med omgivelserne og relatere sig til områdets karakteristiske miljø med et klar arkitektonisk hovedgreb. ebyggelsens udformning skal tage udgangspunkt i de forskellige bygningstyper i form af rækkehuse, byhuse og etagehuse, som skal karakterisere området. En bebyggelse kan bestå af flere typologier fx fem etager med kombineret erhverv og rækkehus i de nederste etager og lejligheder på de øverste etager. Facaderne skal indgå i et samspil med de byrum, som bebyggelsen relaterer sig til. Materialerne skal have god patineringsevne og lang holdbarhed og må ikke være kraftigt lysreflekterende eller virke blændende. oligkarréerne skal facademæssigt opdeles i bygningsenheder som vist på tegning nr.. Hver bygningsenhed skal fremtræde med sit eget arkitektoniske udtryk. Hver bygningsenhed skal variere i forhold til naboenhederne i forhold til højder, udtryk og materialer. FORSLG TIL ÆNDRING ebyggelsens materialer, udformning, farve og øvrige fremtræden skal skabe en god helhedsvirkning sammen med omgivelserne og relatere sig til områdets karakteristiske miljø med et klar arkitektonisk hovedgreb. ebyggelsens udformning skal tage udgangspunkt i de forskellige bygningstyper i form af rækkehuse, byhuse og etagehuse, som skal karakterisere området. En bebyggelse kan bestå af flere typologier fx fem etager med kombineret erhverv og rækkehus i de nederste etager og lejligheder på de øverste etager. Facaderne skal indgå i et samspil med de byrum, som bebyggelsen relaterer sig til. Materialerne skal have god patineringsevne og lang holdbarhed og må ikke være kraftigt lysreflekterende eller virke blændende. oligkarréerne skal facademæssigt opdeles i bygningsenheder som vist på tegning nr.. Hver bygningsenhed skal fremtræde med sit eget arkitektoniske udtryk. Hver bygningsenhed skal variere i forhold til naboenhederne i forhold til højder, udtryk og materialer. Materialeskift udgøres også af skift i tegl, hvis der samtidig sker et skift i teglfacadens tegltype, reliefvirkning, karakter og forbandt. Dog skal 0% af hver karré udgøres af andre hovedmaterialer end tegl.

13 Stk.. Ny bebyggelse Facader, vinduer, døre, opgange, porte og mure a) Det gennemgående facademateriale skal være tegl, sten, zink, cortenstål eller træ, som kan variere i størrelse, overfladestruktur og farve. Skærmtegl og pladestruktur må kun anvendes i mindre omfang. Hovedmaterialerne kan suppleres med andre materialer i form af glas, puds, beton eller andre naturlige materialer i mindre omfang. I de grønne kiler skal orangerier og havehuse udformes overvejende i glas, metal og træ. ygningsoverflader i blank mur skal fremstå karakterfuld og have stor stoflighed. b) Facadefarver skal fremstå i varierede farvenuancer inden for sand- og jordfarve og lyse gråtoner i gårdrum og med mulighed for mørkere toner i de øvre etager og mod veje og de grønne kiler. FORSLG TIL ÆNDRING a) Det gennemgående facademateriale skal være tegl, teglskaller eller lignende, puds, sten, zink, skifer, cortenstål eller træ. Hovedmaterialerne kan suppleres med andre materialer i form af glas, beton, pladestruktur eller andre naturlige materialer i mindre omfang. I de grønne kiler skal orangerier og havehuse udformes overvejende i glas, metal og træ. lle materialer skal have en høj grad af stoflighed og kvalitet. ygningsoverflader i blank mur skal fremstå karakterfuld og have stor stoflighed. b) Facadefarver skal fremstå i varierede farvenuancer inden for sand- og jordfarve og lyse gråtoner i gårdrum og med mulighed for mørkere toner i de øvre etager og mod veje og de grønne kiler. MTERILER tegl Teglskaller sten fibercementplade stål træ skifer fibercementplade