København vil behandle lokalplaner hurtigere

Transkript

1 København vil behandle lokalplaner hurtigere Københavns Kommune har skruet op for tempoet i behandlingen af lokalplansager. Teknik- og Miljøudvalget godkendte på sit den 9. oktober nye, hurtigere servicemål for lokalplansområdet. Det københavnske byggeboom har medført en stigende efterspørgsel efter nye lokalplaner. For at kunne matche byens behov for hurtig udvikling har kommunen bl.a. opmandet med 14 medarbejdere, oprettet et nyt visitationsteam og forenklet lokalplanprocessen på en række områder. Det betyder, at der nu også kan fastsættes nye og hurtigere servicemål for lokalplanområdet. Vi kan se, at interessen for at udvikle København bliver ved med at stige. Det er en positiv udvikling, som vi skal holde fast i. Derfor er det helt naturligt, at vi løbende skruer på nogle knapper i vores lokalplanarbejde, så det matcher den udvikling, vi oplever i øjeblikket. Det er glædeligt, at vi nu kan fastsætte nye, ambitiøse servicemål for lokalplanområdet, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL). Visitationsteamet i Center for Byplanlægning kategoriserer alle nye lokalplansager som henholdsvis enkle, ukomplekse, komplekse eller meget komplekse sager, og det er på baggrund af disse fire kategorier, at de nye servicemål er fastsat. En simpel lokalplan er typisk en anvendelsesændring af en eksisterende bygning, mens ukomplekse sager kan være mindre eller mellemstore nybyggerier. Komplekse sager kan være byggerier i særlige kulturmiljøer, mens de meget komplekse sager er store, omfattende projekter, som fx det kommende byggeri på Posthusgrunden. Med de nye servicemål speeder kommunen særligt sagsbehandlingen op i de enkle lokalplansager. Her barberer man den forventede sagsbehandlingstid ned med i alt 11 uger, så det nye servicemål, eksklusive afklaringsfasen, lander på 31 uger for de enkle sager. Samtidig forkortes sagsbehandlingstiden også for både ukomplekse og komplekse lokalplaner med fire uger, hvilket betyder, at de nye servicemål, eksklusive afklaringsfasen, fastsættes til 48 uger for begge kategorier. I de meget komplekse lokalplansager holder kommunen fast i den nuværende praksis, hvor servicemålet fastsættes i samarbejde med bygherren. Ligeledes indføres der et servicemål for afklaringsfasen, hvor der i dag ikke er et servicemål. Dette bliver på 10 uger for de enkle sager og 16 uger for de ukomplekse og de komplekse lokalplaner. Servicemålene gælder fra lokalplanarbejdet sættes i gang. Center for Byplanlægning har siden årsskiftet gennemført en række nye tiltag, som har betydning for sagsbehandlingen og de nye, hurtigere servicemål. Blandt andet er der ansat 14 nye medarbejdere, som arbejder med udvikling af nye lokalplaner, oprettet et visitationsteam på fire medarbejdere, der fungerer som en fast indgang til kommunen for bygherrer, der ønsker en lokalplan, ligesom der arbejdes aktivt med at forenkle lokalplanerne. Senest besluttede politikerne på rådhuset, at Center for Byplanlægning fremover skal bruge flere standardbestemmelser i arbejdet med nye lokalplaner. Formålet er at sikre, at alle relevante krav fra strategier og planer bliver indarbejdet og sørge for, at de nye lokalplaner bliver mere enkle og strømlinede. Fra politisk side har vi hørt bygherrernes ønsker om enklere lokalplaner. Men lokalplanerne må ikke blive så overordnede, at de ikke sætter en ramme for udviklingen af byen. Den balance har vi forsøgt at ramme. Selvom vi løsner op for nogle af lokalplansbestemmelserne, kan københavnerne være ganske rolige, for vi vil stadig regulere eksempelvis højhusbyggerier og projekter i byens særlige miljøer grundigt. Samtidig

2 ønsker vi fra politisk side færre dispensationer, så naboer og andre københavnerne kan regne med det, der står i lokalplanerne, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL). Fremadrettet vil Center for Byplanlægning indarbejde tre typer af standardbestemmelser i de nye lokalplaner. Samtidig vil kommunen variere brugen af standardbestemmelser alt efter sagernes kompleksitet, hvilket i praksis betyder, at der vil indgår færre bestemmelser i de mest enkle lokalplaner, mens der fortsat vil være grundig regulering i de komplekse lokalplansager. Da forenklingen af lokalplanerne giver lidt friere rammer til udformning af byggerier, har politikerne samtidig besluttet, at der som udgangspunkt ikke skal dispenseres fra en ny lokalplan inden for de første fire år, hvilket skal give borgerne en større sikkerhed om udviklingen i deres lokalområde. Forvaltningen er dog stadig forpligtet til at vurdere den enkelte sag for at se, om der er forhold, som taler for en evt. dispensation.

3 Fakta om servicemål for lokalplansområdet: De nye servicemål er baseret på fire kategorier af lokalplansager, hvori alle nye lokalplansager placeres alt efter deres kompleksitet: Kategori 1: Enkle lokalplaner. I denne kategori er der ofte tale om tillæg til en gældende lokalplaner som fx enkle anvendelsesændringer af en bygning. Et eksempel er Fodboldfabrikken i Kløverparken, hvor en gammel industri bygning skulle indrettes, så den kunne bruges til indendørsfodbold. Kategori 2: Ukomplekse lokalplaner. I denne kategori er der ofte tale om mindre projektlokalplaner som fx omlægning af en bebyggelsesplan, eller der skal opføres mindre eller mellemstore nybyggerier. Det er typisk bygninger, som har én specifik funktion. Kategori 3: Komplekse lokalplaner. I denne kategori er der tale om nye, større lokalplaner, hvor der skal udarbejdes en startredegørelse, som skal godkendes politisk. Et eksempel er den Hvide Kødby, som i vid udstrækning er et fredet område, men hvor der er enkelte grunde, der er mulighed for at udvikle. På grund af fredning og udpegningen som et kulturmiljø, er der et stort fokus på bevaringsinteresser. Kategori 4: Meget komplekse lokalplaner. I denne kategori er der tale om meget store lokalplaner, hvor der altid er startredegørelse, og ofte også flere indledende orienteringer af eller drøftelser i kommunens politiske udvalg. Lokalplanerne har stor indflydelse på lokalområdet, og der er typisk mange etagemeter og flere grundejere involveret, så sagerne løber over lang tid. Posthusgrunden og IKEA ved Kalvebod Brygge er eksempler på meget komplekse lokalplaner. Nye servicemål for kategorier af lokalplansager: Hvis borgerrepræsentationen vedtager de nye servicemål, træder de i kraft den 1. januar De nye servicemål omfatter hele lokalplanprocessen, inklusive den indledende afklaringsfase, som ikke indgår i de nuværende servicemål. For at kunne lave en meningsfyldt sammenligning mellem de nuværende og de nye servicemål, er det derfor nødvendigt at pille afklaringsfasen ud af ligningen. Hidtidige servicemål (uden afklaringsfase) Øvrige Lokalplan-faser Afklaringsfase Samlet Kategori 1 (enkle Kategori 2 (ukomplekse Kategori 3 (komplekse Kategori 4 (Meget komplekse 52 uger 31 uger 10 uger 41 uger 52 uger 48 uger 16 uger 64 uger 52 uger 48 uger 16 uger 64 uger Aftalt tid Aftalt tid Aftalt tid Aftalt tid

4 Typer af standardbestemmelser Standardbestemmelserne, der skal indgå i de nye lokalplaner, er inddelt i 3 typer. Standardbestemmelser, type 1 Standardbestemmelser, type 2 Standardbestemmelser, type 3 Faste standardtekster, der som udgangspunkt ikke må ændres. Bestemmelser, hvor der er forskellige emner af teknisk karakter, der skal reguleres. Bestemmelsen kan tilpasses. Bestemmelser, hvor der er mulighed for en mere fri tilpasning for både opbygning og indhold af bestemmelsen. Klimatilpasning, bæredygtighed, energiforsyning, forskellige anvendelsestyper, boligstørrelser, fællesarealer i boliger, butiksarealer og placering af butikker. Trafik, veje, stiforhold, parkering, bebyggelsens omfang og placering. Udformning af ny bebyggelse i forhold til facader, vinduer, døre og indgangspartier, opgange, tage, altaner og altangange. Belægninger, hegning, belysning, fællesanlæg, beplantning. Udvikling i antal lokalplaner Siden 2013 er antallet af vedtagne lokalplaner steget støt år for år: Udvikling i vedtagne lokalplaner Om lokalplanprocessen De fleste lokalplaner starter, fordi en bygherre ønsker at udvikle et område i byen. Det kan være et større eller mindre område, fra en mindre karré i indre by til et stort udviklingsområde, der f.eks. opstår, fordi området over tid tømmes for industri og forskelligt erhverv og giver mulighed for at omdanne området til et mere blandet byområde. Når bygherre ønsker at få udviklet en ny lokalplan, skal bygherre anmode om at få udarbejdet en lokalplan hos byensudvikling@tmf.kk.dk, hvor visitationsfunktionen afklarer om der skal igangsættes en lokalplan og hvis der skal det, placerer de den i en kategori fra 1 til 4 alt efter, hvor kompleks den er. Når lokalplanarbejdet starter op begynder den indledende fase, som primært består af en afklaring: Hvilke

5 overordnede planer ligger der for det pågældende område, og hvilke ønsker har henholdsvis bygherre og andre interessenter, f.eks. Lokaludvalgene og kommunen, i området. På baggrund af drøftelser med disse parter udarbejder kommunen i nogle tilfælde en startredegørelse, der forelægges Teknik- og Miljøudvalget. Udvalget tager stilling til, hvorvidt der skal arbejdes videre med planen, og hvilke mål og eventuelle udfordringer, der særligt skal imødekommes og håndteres. Såfremt udvalget siger ja til, at der skal arbejdes videre med lokalplanen, indledes arbejdet med forslaget til en lokalplan, og i de tilfælde hvor der ikke er behov for en startredegørelse, går forvaltningen direkte i gang med at udarbejde et lokalplanforslag. Her fastlægges planen for f.eks. bebyggelsen, infrastruktur samt de byrum og grønne arealer, planen indeholder. Der stilles krav til udformning og udseendet samt hvilke funktioner, byrummene skal kunne rumme, ligesom der stilles krav til parkering for biler og cykler. Desuden bliver lokaludvalg og relevante myndigheder inddraget under udarbejdelsen af lokalplanen. Forslaget til lokalplan forelægges for Teknik- og Miljøudvalget og i nogle tilfælde også Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Såfremt der nikkes til forslaget, bliver det sendt i en offentlig høring på 8 uger. Forslaget sendes med e-post direkte til alle berørte naboer samt til en række myndigheder og interesseorganisationer. Der afholdes nogle gange et offentligt møde i høringsfasen. Mødet arrangeres ofte i samarbejde med Lokaludvalget. Under høringsfasen har alle mulighed for at komme med høringssvar. Når høringsfasen er afsluttet, gennemgår forvaltningen samtlige høringssvar og kommenterer dem samt vurderer, hvorvidt de giver grundlag til at ændre i lokalplanen. På baggrund heraf forelægges lokalplanen til politisk behandling i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget samt Borgerrepræsentationen. Såfremt planen bliver endeligt vedtaget, bliver den bekendtgjort, og bygherre kan få sin byggetilladelse.