Relationel Koordination RegNord Caserapport. Involverende stuegang på Geriatrisk sengeafsnit, Aalborg Universitetshospital

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Relationel Koordination RegNord Caserapport. Involverende stuegang på Geriatrisk sengeafsnit, Aalborg Universitetshospital"

Transkript

1 Relationel Koordination RegNord Caserapport Involverende stuegang på Geriatrisk sengeafsnit, Aalborg Universitetshospital Forord Dette er en caserapport i projekt Fra begreb til bundlinje - hvordan øger vi den relationelle koordinering? vedrørende delprojekt Involverende stuegang som er gennemført på Geriatrisk sengeafsnit, Aalborg Universitetshospital. Caserapporten beskriver casen, evalueringsaktiviteter, resultater og konklusion. Caserapporten er IKKE den endelige evalueringsrapport for projekt Fra begreb til bundlinje - hvordan øger vi den relationelle koordinering?. Det er alene en kort afrapportering over den enkelte case. Caserapporten er ikke del af projektets formelle leverancer og skal ses som en struktureret notesamling for en specifik case. Projektet er støttet af Videncenter for Velfærdsledelse. Region Nordjylland har været projektejer og hovedansøger, DTU Management Engineering har leveret evaluering af projektet. Rapporten er skrevet af Seniorforsker Kasper Edwards og databehandling samt beregning af relationel koordination er foretaget af PhD Studerende Sanne Lykke Lundstrøm, DTU Management Engineering. Projektbeskrivelse Geriatrisk sengeafsnit er en ung afdeling som blev genopstartet i Geriatrisk sengeafsnit har 16 senge og 22 personer i plejegruppen i 3-holdsskift dvs. i dagvagten møder 6 personer plus leder og studerende. Personalet består af sygeplejersker, sekretær, SOSU er, fysioterapeuter, ergoterapeuter og læger. Patienterne er ældre plejetunge patienter med en gennemsnitsliggetid på 11 dage. Arbejdet er en kombination af behandling, træning/vurdering og forberedelse til udskrivning. Patienterne har oftest flere forskellige sygdomme og kræver derfor en del observation at udrede. Udskrivning for denne patientgruppe er kompleks og ressourcekrævende idet mange patienter udskrives med et andet, og ofte lavere, funktionsniveau end ved indlæggelse. Mange patienter har sociale problemer, kan ikke pleje sig selv og behandling /udskrivning kræver derfor betydelig koordinering med særligt pårørende, hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Som ung afdeling har Geriatrisk sengeafsnit arbejdet med at finde sin form og organisering. Der har tidligere været arbejdet med teams og at være del af dette projekt gav afdelingen 1

2 mulighed for at arbejde videre med teamstruktur og få gavn af de ressourcer som projektet stillede til rådighed. Projektets fokus var at udvikle mobilisering, træning og aktivitet som en tværfaglig arbejdsform i afdelingen. Afdelingen har derfor arbejdet med at afklare hvad mobilisering, træning og aktivitet betyder for de enkelte faggrupper og hvordan man organisere arbejde og behandling omkring dette. Projektet er gennemført som et tværfagligt udviklingsprojekt, hvor en projektgruppe bestående af 2 fra plejepersonalet, 1 læge og 2 terapeuter, har arbejdet med at udvikle: 1) En patientmappe som indeholder de væsentligstes oplysninger om patientens funktionsniveau og hvordan denne mobiliseres bedst 2) Informationsmateriale til patient og pårørende 3) Tværfaglig patientkonference på patientens 3. hverdag i afdelingen 4) Spørgeskema til patient og pårørende Patient mappen (se appendiks) står ved patientens seng og kan løbende bruges af personalet og pårørende til hurtigt at orientere sig om hvordan patienten skal håndteres. Informationsmaterialet beskriver afdeling, behandling og hvad der forventes af patient og pårørende. Denne patientgruppe har ofte en forventning om at man ligger på hospital, men behandlingen aktiverer patienten og materialet gør dette klart. Formålet med den tværfaglige stuegang er, at få inddraget alle faggrupper og meget væsentligt de pårørende og i fællesskabe få lagt en plan for patienten. En fælles plan beskriver det ønskede funktionsniveau som patienten vil opnå og hvordan det skal nås f.eks. gennem træning, indretning af hjem og brug af hjælpemidler. Spørgeskemaet til patient og pårørende samler de væsentligste oplysninger om patientens forhold til brug for de forskellige faggruppers arbejde med patienten. F.eks. spørges til funktionsniveau, boligforhold og hvilket apotek som normalt anvendes. Umiddelbar adgang til sådanne oplysninger letter behandling og udskrivning af patienten betydeligt. Projektet er blevet implementeret af ledelse og projektgruppe som løbende på hhv. team og fællesmøder har informeret og igangsat ændringer. Projektets mål Projektets konkrete mål har været at: Forbedre om omkring mobilisering, træning og aktivitet Aktivere pårørende Projektets forventede effekt var: Kortere liggetid Forbedringer på nøgletal: barthel, ernæringstilstand, test af fys (tuc test, rejse/sætte sig test) Gennemførte evalueringsaktiviteter Lederinterview: Jette Boilersen, 29. oktober

3 Historieværksted: 1 sygeplejer og en SOSU, mandag 16. december 2013 Data I det følgende gennemgås og kommenteres data for performance, relationel koordination og social kapital. Alle data er indsamlet både før og efter projektet således at der kan sammenlignes. Performancemål Antal genindlæggelser er opgjort for samme diagnose, samme 30 dages periode i hhv og Antallet er 7 begge år. Måling af relationel koordination I det følgende præsenteres resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen der har målt relationel koordination og social kapital. Spørgeskemaer er sendt elektronisk til de ansatte i afdelingen og efterfølgende databehandlet på DTU. Der præsenteres fire snit af data: 1) Relationel koordinationsmatrix, 2) Relationel koordination for alle faggrupper, 3) Relationel koordination vurderet af de øvrige faggrupper og 4) Relationel koordination vurderet af faggruppen selv. Måling af relationel koordination i dette projekt adskiller sig fra de øvrige idet, at afdelingen har valgt at måle på tre områder: 1) Mobilisering af patienter 2) Træning af patienter 3) Aktiviteter med patienter. Relationel Koordination måles på en 5-points skala, hvor 5 er maksimum og værdierne af relationel koordination, skal vurderes på følgende måde: Indenfor en gruppe 4-4,5 point (Under 4 er svagt, mere end 4.5 er stærkt) Mellem arbejdsgrupper 3,5-4 point (Under 3.5 er svagt, mere end 4 er stærkt) Mellem organisationer 3-3,5 point (Under 3 er svagt, mere end 3.5 er stærkt) Betydning af ændringen mellem før- og eftermåling, afgøres af hvorvidt ændringen er statistisk og klinisk signifikant. Statistisk signifikans er beregnet for ændringerne mellem førog eftermåling og T-test er anvendt hertil med p<=0,05. Klinisk signifikans relaterer sig til følsomheden af den anvendte skalaer for relationel koordination. Ændringer i relationel koordination under 0,2 point vurderes som uændret relationel koordination dvs. ikke klinisk signifikante. Spørgeskemabesvarelser Der er i projektet udsendt et spørgeskema med de 7 relationel koordination spørgsmål til alle faggrupper i afdelingen. 3

4 Arbejdsgrupper Antal respondenter førmåling Antal respondenter eftermåling Fysioterapeuter 2 2 Ergoterapeuter 1 1 SOSU 7 9 Sygeplejersker 6 6 Læger 6 5 Ubesvaret 2 1 Total Figur 1: Antal besvarelser af spørgeskemaundersøgelsen For fys og ergo er der meget få besvarelser dvs. den enkelte respondent har forholdsmæssig stor indflydelse på beregningen af resultatet. Det er 100% af de involverede der har svaret Svarprocenter Førmåling: 58 % Eftermåling: 72 % Relationel koordinationsmatrix Relationel koordinations matrixen viser den samlede relationelle koordination for en faggruppe vurderet af de øvrige faggrupper. Matrixen kan dermed bruges til at vurdere om der er symmetri i relationel koordination mellem to faggrupper. Relationel koordination mellem faggrupper med forskellig status f.eks. læge og SOSU vil normalt have en begrænset asymmetri. God relationel koordination mellem faggrupper i samme afdeling er 3,5 4 point. Aktivitet Fysioterapeuter Ergoterapeuter SOSU Sygeplejersker Fysioterapeuter 3,79 4 0,21 4 4,14 0,14 2,14 2,5 0,36 2,57 3,14 0,57 2,29 2,86 0,57 Ergoterapeuter 3,57 3-0,57 3,57 1,29-2,28 3,43 3,43 0 3,29 3,43 0,14 2,43 2,29-0,14 SOSU 3 3,11 0,11 3,02 3,4 0,38 3,8 3,78-0,02 3,14 3,48 0,34 2,35 2,7 0,35 Sygeplejersker 2,86 3,12 0,26 3 3,5 0,5 3,24 3,48 0,24 3,26 3,33 0,07 2,81 3,05 0,24 Læger 4,02 4,03 0,01 4,05 4,03-0,02 3,62 3,97 0,35 3,93 3,97 0,04 3,79 3,6-0,19 Samlet 3,45 3,45 0,00 3,53 3,27-0,26 3,25 3,43 0,19 3,24 3,47 0,23 2,73 2,90 0,17 Figur 2: Relationel koordination matrix for aktivitet, Tallene viser hvordan faggruppen i den højre kolonne vurderer relationel koordination for faggrupperne i de øvrige kolonner. Signifikante ændringer >=0,2 point er farvet. Relationel koordination for aktivitet er generelt lidt svag dvs. <3,5 mens lægerne skiller sig ud ved at være meget svag dvs. <3. Læger 4

5 Træning Figur 3: Relationel koordination matrix for træning, Tallene viser hvordan faggruppen i den højre kolonne vurderer relationel koordination for faggrupperne i de øvrige kolonner. Signifikante ændringer >=0,2 point er farvet. Fysioterapeuterne stiger til stærk relationel koordination i eftermålingen. Ergoterapeuter falder til svag relationel koordination mens SOSU udviser en svag stigning som dog stadig er svag. Sygeplejerskerne har normal relationel koordination mens lægerne stiger fra svag til normal. Mobilisering Fysioterapeuter Ergoterapeuter Fysioterapeuter 4,29 4, ,21 0,21 2,36 2,64 0,28 3 3,36 0,36 3 3,57 0,57 Ergoterapeuter 3,86 4,14 0,28 3,71 1,29-2,42 3,14 3-0,14 3,43 3,86 0,43 3 3,86 0,86 SOSU 3,57 3,43-0,14 3,53 3,38-0,15 3,88 3,83-0,05 3,35 3,54 0,19 2,69 2,79 0,1 Sygeplejersker 3,5 4 0,5 3,5 3,98 0,48 3,57 3,9 0,33 3,86 4,05 0,19 3,24 3,5 0,26 Læger 4,26 4,49 0,23 4,33 4,43 0,1 3,69 3,77 0,08 4 3,94-0,06 3,83 4,03 0,2 Samlet 3,90 4,07 0,17 3,81 3,46-0,36 3,33 3,43 0,10 3,53 3,75 0,22 3,15 3,55 0,40 Figur 4: Relationel koordination matrix for mobilisering, Tallene viser hvordan faggruppen i den højre kolonne vurderer relationel koordination for faggrupperne i de øvrige kolonner. Signifikante ændringer >=0,2 point er farvet. Relationel koordination for mobilisering ligger generelt højere end træning og aktivitet. Dette kan skyldes et større fokus på mobilisering som bl.a. kommer til udtryk gennem brugen a patientmappen samt at mobilisering er i fokus på morgenmøderne. SOSU Sygeplejersker Fysioterapeuter Ergoteraoeuter SOSU Sygeplejersker Læger Fysioterapeuter 4,29 4,21-0,08 4,29 4,21-0,08 2,43 2,71 0,28 3,07 3,21 0,14 2,86 3,21 0,35 Ergoterapeuter 4 4,14 0,14 3,86 1,29-2,57 3,71 3,86 0,15 3,71 3,71 0 3,14 3,29 0,15 SOSU 3,49 3,35-0,14 3,59 3,35-0,24 4,12 3,95-0,17 3,51 3,67 0,16 2,69 2,71 0,02 Sygeplejersker 3,57 3,93 0,36 3,55 3,83 0,28 3,81 4,07 0,26 3,98 4,17 0,19 3,38 3,52 0,14 Læger 4,26 4,46 0,2 4,31 4,43 0,12 3,69 4,03 0,34 4,07 4,14 0,07 3,93 4 0,07 Samlet 3,922 4,018 0,096 3,92 3,422-0,498 3,552 3,724 0,172 3,668 3,78 0,112 3,2 3,346 0,146 Læger Relationel koordination for alle faggrupper Relationel koordination vurderet af alle faggrupper viser de 7 dimensioner af relationel koordination for hver faggruppe, vurderet af alle faggrupper. God relationel koordination mellem faggrupper i samme afdeling er 3,5 4 point. 5

6 Aktivitet Figur 5: Værdier for de 7 dimensioner af relationel koordination for alle faggrupper, signifikante ændringer over 0,2 er farvet. Alle faggrupper ligger i den lave ende af relationel koordination (omkring eller under 3,5) for aktivitet. Lægerne har en meget svag relationel koordination (<3). SOSU har en markant og signifikant fremgang i rettidig, som dermed bliver udmærket i eftermålingen. Træning Figur 6: Værdier for de 7 dimensioner af relationel koordination for alle faggrupper, signifikante ændringer over 0,2 er farvet. Relationel koordination for træning er udmærket og ligger i normalområdet for alle faggrupper undtaget læger. Lægerne har svag relationel koordination (<3). Mobilisering Fysioterapeuter Ergoterapeuter SOSU Sygeplejersker Læger Hyppig 2,71 2,88 0,17 2,79 3,25 0,46 3,25 3,42 0,17 2,88 3,25 0,37 2,29 2,42 0,13 Rettidig 3,09 3,17 0,08 3,13 3,46 0,33 3,09 3,71 0,62 3,09 3,42 0,33 2,26 2,46 0,2 Præcis 3,17 3,54 0,37 3,35 3,58 0,23 3,17 3,58 0,41 3,3 3,58 0,28 2,65 2,96 0,31 3,68 3,58-0,1 3,68 3,71 0,03 3,68 3,71 0,03 3,68 3,71 0,03 3,41 3,46 0,05 Fælles viden 3,64 3,43-0,21 3,64 3,43-0,21 3,64 3,52-0,12 3,55 3,35-0,2 3 3,04 0,04 Fælles mål 3,36 3,39 0,03 3,5 3,57 0,07 3,36 3,61 0,25 3,23 3,43 0,2 2,82 3 0,18 Gensidig respekt 3,73 3,7-0,03 3,77 3,7-0,07 3,77 3,65-0,12 3,68 3,83 0,15 3,5 3,43-0,07 Relationel koordinering 3,34 3,384 0,044 3,409 3,529 0,12 3,423 3,6 0,177 3,344 3,51 0,166 2,847 2,967 0,12 Fysioterapeuter Ergoterapeuter SOSU Sygeplejersker Læger Hyppig 3,67 3,88 0,21 3,58 3,5-0,08 3,29 3,33 0,04 3,29 3,42 0,13 2,79 3,08 0,29 Rettidig 3,83 3,79-0,04 3,83 3,71-0,12 3,3 3,75 0,45 3,52 3,67 0,15 2,83 3,04 0,21 Præcis 3,83 3,96 0,13 3,74 3,79 0,05 3,3 3,71 0,41 3,48 3,67 0,19 3 3,08 0,08 3,87 3,83-0,04 3,83 3,83 0 3,78 3,83 0,05 3,78 3,96 0,18 3,48 3,63 0,15 Fælles viden 3,68 3,83 0,15 3,73 3,7-0,03 3,59 3,74 0,15 3,64 3,83 0,19 3,14 3,39 0,25 Fælles mål 3,91 4,04 0,13 3,91 3,83-0,08 3,68 3,61-0,07 3,68 3,7 0,02 3,36 3,43 0,07 Gensidig respekt 3,73 4 0,27 3,77 3,78 0,01 3,86 3,83-0,03 3,86 4 0,14 3,59 3,78 0,19 Relationel koordinering 3,79 3,90 0,12 3,77 3,73-0,04 3,54 3,69 0,14 3,61 3,75 0,14 3,17 3,35 0,18 Fysioterapeuter Ergoteraoeuter SOSU Sygeplejersker Læger Hyppig 3,71 3,79 0,08 3,67 3,46-0,21 3,75 4 0,25 3,75 3,96 0,21 3,04 2,88-0,16 Rettidig 3,52 3,67 0,15 3,57 3,46-0,11 3,52 3,79 0,27 3,57 3,75 0,18 2,91 2,96 0,05 Præcis 3,78 3,92 0,14 3,83 3,83 0 3,48 3,88 0,4 3,65 3,83 0,18 3 3,04 0,04 3,83 3,92 0,09 3,83 3,92 0,09 3,74 4,04 0,3 3,74 4 0,26 3,39 3,54 0,15 Fælles viden 3,95 3,78-0,17 4 3,65-0,35 3,82 3,78-0,04 3,82 3,83 0,01 3,27 3,43 0,16 Fælles mål 3,95 4 0,05 4 3,83-0,17 3,86 3,78-0,08 3,77 3,74-0,03 3,27 3,35 0,08 Gensidig respekt 3,91 3,78-0,13 3,95 3,7-0,25 4 3,87-0,13 4 3,87-0,13 3,78 3,65-0,13 Relationel koordinering 3,81 3,84 0,03 3,84 3,69-0,14 3,74 3,88 0,14 3,76 3,85 0,10 3,24 3,26 0,03 Figur 7: Værdier for de 7 dimensioner af relationel koordination for alle faggrupper, signifikante ændringer over 0,2 er farvet. 6

7 Relationel koordination for mobilisering er udmærket for alle faggrupper undtaget læger som vurderes at have svag relationel koordination. Lægernes relationelle koordination for mobilisering er dog højere end for aktivitet og træning. Relationel koordination vurderet af faggruppens egne medlemmer Her er det alene faggruppens egen vurdering af sig selv som præsenteres f.eks. sygeplejerskers vurdering af sygeplejersker. God relationel koordination inden for en faggruppe i en afdeling er 4-4,5 point. Aktivitet Fysioterapeuter Ergoterapeuter SOSU Sygeplejersker Læger Hyppig 2,5 3 0, ,89-0,11 2,67 2,67 0 3,33 3,4 0,07 Rettidig ,57 3,78 0,21 2,83 3 0,17 3,33 3,2-0,13 Præcis ,57 3,78 0,21 3 3,33 0,33 3,67 3,8 0, ,71 3,67-0,04 4 3,67-0,33 4 3,8-0,2 Fælles viden 4,5 4, ,29 3,89-0,4 3,67 3,5-0,17 4,17 3,6-0,57 Fælles mål ,14 3,56 0,42 3,33 3,33 0 3,83 3,6-0,23 Gensidig respekt 4,5 4, ,29 3,89-0,4 3,33 3,83 0,5 4,17 3,8-0,37 Relationel koordinering 3,79 4,00 0,21 3,57 1,29-2,29 3,80 3,78-0,02 3,26 3,33 0,07 3,79 3,60-0,19 Figur 8: Relationel koordination for mobilisering vurderet af faggruppens egne medlemmer, signifikante ændringer over 0,2 er farvet. Fys og ergo har meget få respondenter og en person får derfor uforholdsmæssig indflydelse på vurderingen af faggruppen. Svarprocenten medfører at det kan være forskellige personer som svarer på før og eftermålingen, hvilket er sandsynligvis er forklaringen bag det væsentlige fald i relationel koordination for ergo-gruppen. Den samlede relationelle koordination for alle faggrupper er svag dvs. under 4 og kun fys scorer 4 point (eftermåling) som er minimum for udmærket relationel koordination inden for en faggruppe. Træning Fysioterapeuter Ergoterapeuter SOSU Sygeplejersker Læger Hyppig 4,5 3, ,86 3,67-0,19 3,33 3,5 0,17 3,5 4,2 0,7 Rettidig ,43 3,78 0,35 3,67 3,83 0,16 3,33 4 0,67 Præcis 4 4,5 0, ,43 4 0,57 3,83 3,83 0 3,83 3,4-0,43 4 4,5 0, ,14 3,89-0,25 4,17 4, ,2 0,2 Fælles viden 4,5 4, ,33 0,33 4,17 4-0,17 Fælles mål 4,5 4, ,67-0,33 4,17 4,17 0 3,83 4,2 0,37 Gensidig respekt 4,5 4, ,29 3,78-0,51 3,83 4,5 0,67 4,17 4,2 0,03 Relationel koordinering 4,29 4,29 0,00 3,71 1,29-2,43 3,88 3,83-0,05 3,86 4,05 0,19 3,83 4,03 0,20 Figur 9: Relationel koordination for mobilisering vurderet af faggruppens egne medlemmer, signifikante ændringer over 0,2 er farvet. 7

8 Vurderingen af relationel koordination for træning ligger generelt højere for alle faggrupper i forhold til aktivitet. Fys, sygeplejersker og læger stiger til normal i eftermålingen. Ergo og SOSU er uændret svag (<4) relationel koordination. Mobilisering Figur 10: Relationel koordination for mobilisering vurderet af faggruppens egne medlemmer, signifikante ændringer over 0,2 er farvet. Relationel koordination for mobilisering ligger på samme niveau som for træning og fys, sygeplejersker og læger har udmærket score. SOSU ligger lige i underkanten af det forventede mens ERGO har en meget svag relationel koordination, der som nævnt er stærkt påvirkelig af kun en besvarelse. Relationel koordination vurderet af de øvrige faggrupper Her vurderes en faggruppe af de øvrige faggrupper dvs. faggruppens egen vurdering af sig selv indgår ikke i beregningen. God relationel koordination mellem arbejdsgrupper i samme afdeling er 3,5-4 point. Aktivitet Fysioterapeuter Ergoteraoeuter SOSU Sygeplejersker Læger Hyppig ,29 4,33 0,04 3,83 4 0,17 3,83 3,6-0,23 Rettidig ,86 3,67-0,19 0,5 4 3,5 3,67 4,2 0,53 Præcis 4,5 4,5-0, ,43 3,78 0, ,83 3,8-0,03 4 4,5 0, ,14 4-0,14 4,17 4,5 0,33 3,83 4,2 0,37 Fælles viden 4,5 4, ,29 4-0,29 4,33 4,5 0,17 4,33 4-0,33 Fælles mål 4,5 4, ,29 4-0,29 4 3,83-0,17 3,83 4 0,17 Gensidig respekt 4,5 4, ,57 3,89-0,68 4 4,33 0,33 4,17 4,2 0,03 Relationel koordinering 4,29 4,21-0,29 3,86 1,29-2,57 4,12 3,95-0,17 3,55 4,17 0,62 3,93 4,00 0,07 Fysioterapeuter Ergoterapeuter SOSU Sygeplejersker Læger Hyppig 2,72 2,86 0,14 2,74 3,35 0,61 2,94 3,13 0,19 2,94 3,44 0,5 1,94 2,16 0,22 Rettidig 3 3,09 0,09 3,14 3,57 0,43 2,88 3,67 0,79 3,18 3,56 0,38 1,88 2,63 0,75 Præcis 3,19 3,5 0,31 3,32 3,7 0,38 3 3,47 0,47 3,41 3,67 0,26 2,29 2,74 0,45 3,65 3,55-0,1 3,71 3,74 0,03 3,67 3,73 0,06 3,56 3,72 0,16 3,18 3,37 0,19 Fælles viden 3,55 3,33-0,22 3,62 3,55-0,07 3,33 3,29-0,04 3,5 3,29-0,21 2,56 2,89 0,33 Fælles mål 3,3 3,33 0,03 3,52 3,68 0,16 3,47 3,64 0,17 3,19 3,47 0,28 2,44 2,83 0,39 Gensidig respekt 3,65 3,62-0,03 3,76 3,82 0,06 3,53 3,5-0,03 3,81 3,82 0,01 3,25 3,33 0,08 Relationel koordinering 3,29 3,33 0,03 3,40 3,63 0,23 3,26 3,49 0,23 3,37 3,57 0,20 2,51 2,85 0,34 Figur 11: Relationel koordination for aktivitet vurderet af de øvrige faggrupper, signifikante ændringer over 0,2 er farvet. 8

9 Relationel koordination for aktivitet vurderet af de øvrige faggrupper stiger til normal i eftermålingen dvs. 3,5-4 for ergo, SOSU og sygeplejersker. Fysioterapeuterne har en svag relationel koordination mens lægernes er meget svag. SOSU udmærker sig ved en betydelig signifikant stigning på hele 0,79 point for rettidig. Et generelt træk for alle faggrupper er, en relativt lavere vurdering af hyppig. Træning Figur 12: Relationel koordination for træning vurderet af de øvrige faggrupper, signifikante ændringer over 0,2 er farvet. Igen ligger vurderingerne af træning lidt højere end for aktivitet og fys, ergo, SOSU og sygeplejersker har udmærket relationel koordination. Lægerne ligger igen laves og har svag relationel koordination Interessant er, at hyppig ikke ligger generelt lavt, som for aktivitet. Dette kan indikere at der er en struktur for samarbejdet omkring træning som ikke er eksisterende for aktivitet. Mobilisering Fysioterapeuter Ergoterapeuter SOSU Sygeplejersker Læger Hyppig 3,59 3,91 0,32 3,57 3,61 0,04 3,06 3,13 0,07 3,28 3,39 0,11 2,56 2,79 0,23 Rettidig 3,81 3,77-0,04 3,82 3,83 0,01 3,25 3,73 0,48 3,47 3,61 0,14 2,65 2,8 0,15 Præcis 3,81 3,91 0,1 3,77 3,91 0,14 3,25 3,53 0,28 3,35 3,61 0,26 2,71 3 0,29 3,86 3,77-0,09 3,82 3,87 0,05 3,63 3,8 0,17 3,65 3,89 0,24 3,29 3,47 0,18 Fælles viden 3,6 3,76 0,16 3,76 3,82 0,06 3,4 3,57 0,17 3,5 3,65 0,15 2,75 3,22 0,47 Fælles mål 3,85 4 0,15 3,9 3,95 0,05 3,53 3,57 0,04 3,5 3,53 0,03 3,19 3,22 0,03 Gensidig respekt 3,65 3,95 0,3 3,76 3,91 0,15 3,67 3,86 0,19 3,88 3,82-0,06 3,38 3,67 0,29 Relationel koordinering 3,74 3,87 0,13 3,77 3,84 0,07 3,40 3,60 0,20 3,52 3,64 0,12 2,93 3,17 0,23 Fysioterapeuter Ergoteraoeuter SOSU Sygeplejersker Læger Hyppig 3,68 3,86 0,18 3,65 3,57-0,08 3,53 3,8 0,27 3,72 3,94 0,22 2,78 2,68-0,1 Rettidig 3,48 3,64 0,16 3,55 3,57 0,02 3,38 3,87 0,49 3,59 3,67 0,08 2,65 2,63-0,02 Præcis 3,71 3,86 0,15 3,82 3,96 0,14 3,5 3,93 0,43 3,53 3,78 0,25 2,71 2,84 0,13 3,81 3,86 0,05 3,86 3,96 0,1 3,56 4,07 0,51 3,59 3,83 0,24 3,24 3,37 0,13 Fælles viden 3,9 3,71-0,19 4 3,77-0,23 3,6 3,64 0,04 3,6 3,59-0,01 2,88 3,28 0,4 Fælles mål 3,9 3,95 0,05 4,05 3,95-0,1 3,67 3,64-0,03 3,69 3,71 0,02 3,06 3,17 0,11 Gensidig respekt 3,85 3,71-0,14 3,9 3,82-0,08 3,73 3,86 0,13 4 3,71-0,29 3,63 3,5-0,13 Relationel koordinering 3,76 3,80 0,04 3,83 3,80-0,03 3,57 3,83 0,26 3,67 3,75 0,07 2,99 3,07 0,07 Figur 13: Relationel koordination for mobilisring vurderet af de øvrige faggrupper, signifikante ændringer over 0,2 er farvet. Mobilisering ligger på samme udemærkede niveau som træning dog med lægerne under normal. 9

10 Social kapital Måling Før Efter Ændring National chorde Tillid 65,34 69,02 3,68 67,01 Retfærdighed 57,95 59,78 1,83 59,23 Social Kapital 61,64 64,4 2,76 63,12 Figur 14: Ændring i social kapital vurderet af alle respondenter. Tillid og retfærdighed viser en svag fremgang dog uden at være betydelig. Afdelingen ligger på niveau med det nationale gennemsnit. Kvalitative data De kvalitative data er beskrivelser af ændringer i afdelingen som er fremkommet under historieværkstedet. Ved historieværkstedet skal deltagerne indledningsvist skrive begivenheder på et papkort som efterfølgende danner grundlag for selve interviewet. Begivenhederne er noteret med kursiv, efterfulgt af præciseringer fra interviewet. Ved historieværkstedet deltog 1 sygeplejerske og en assistent og dermed er der ikke viden om fys, ergo og læger. Deltagerne har ikke deltaget projektgruppen i afdelingen. Betydningsfulde begivenheder og ændringer i afdelingen Bedre samarbejde Det er indført et tværfagligt møde hver morgen kl 8.45 til 9.00 hvor alle inkl. læger er til stede. Alle 16 patienter gennemgås hurtigt og alle høres. Det er meget effektivt og der sker noget. Tidligere var der en tværfaglig konference hver onsdag som ikke rigtigt fungerede for alle. Ledelse af mødet skifter mellem teamledere og læger og der er god justits om at holde tiden. Mødet har også karakter af forstuegang hvor lægerne får værdifulde observationer fra de andre faggrupper. Hurtigt op af sengen- Afdelingen er blevet bedre til at få patienten mobiliseret. Det centrale redskab er patientmappen som beskriver hvordan der skal mobiliseres korrekt. Dette betyder at en afløser hurtigt kan se hvordan patienten skal mobiliseres. Mappe giver mulighed for at faggrupper og pårørende kan få overblik. Mappen udfyldes ikke altid hurtigt nok. Dette har også medført en ens holdning i personalegruppen. Medinddragelse af PT Et tema som er kommet op i projektet, hvor patienten skal inddrages hele dagen. Kortere indlæggelse den involverende stuegang lægger bedre planer for patienterne som så kommer hurtigere hjem. Alle faggrupper og pårørende er med og høres. Færre dumme spørgsmål Pårørende stillede tidligere mange dumme spørgsmål allerede ved indlæggelse, hvor personalet ikke ved noget om patienten. Nu bliver der informeret om den involverende stuegang på 3. dagen og dermed kommer der ikke flere spørgsmål. God pårørendekontakt Når der er givet besked om hvad der skal ske og hvordan bliver de pårørende rolige og det giver en god dialog. 10

11 Målrettet udskrivelsesplanlægning - Dette sker allerede fra indlæggelse hvor patientens ønsker til funktion afklares og behandlingen planlægges herefter. Dette kan også være et signal om plejehjem. Større medbestemmelse for PT Samme som ovenfor, men det er blevet mere synligt og der er større forventninger til både personale og patienter. Bedre kontakt pårørende Bedre accept af det afdelingen gør for patienten. Der er en bedre forståelse og de er mere trygge. De pårørende oplever at have en relation til afdelingen og derfor bliver kvaliteten af oplysningerne om patienten bedre. De pårørende har inden udfyldt et skema at udfylde om patienten såsom medicin, apotek, boligforhold og dermed at de pårørende allerede inddraget fra første dag. Involverende stuegang = tidsbesparelse = økonomi Bedre tværfagligt samarbejde Dette kommer særligt af morgenmødet hvor alle mødes og diskutere patienterne. Dagligdagen fungerer bedre fordi aktiviteter kan koordineres og mellem faggrupperne. Samtidig er der kommet mere respekt mellem faggrupperne. Bedre planlægning af US + pleje - Dette er også en konsekvens af den involverende stuegang og der bliver planlagt bedre og alle bliver inddraget. Bedre muligheder for at videregive oplysninger til primærsektor Plejeforløbsplanen bliver sendt til primærsektor elektronisk. Ændringer i arbejdsprocesser og udstyr Aktivitetsmapper Hver får en mappe som indeholder oplysninger om hvad faggrupperne gør for at træne patienten og hvad de pårørende kan gøre f.eks. at gå tur med Hr. Hansen. Særligt væsentligt er beskrivelsen af hvordan patienten skal forflyttes. Aktivitetsmapper se ovenfor. Skemaer t/ involverende stuegang skemaer som patient og pårørende skal udfylde ved indlæggelse. Der er faste klokkeslæt for involverende stuegang og dette håndhæves strengt. Skema til inv stg se ovenfor. Ændringer i samarbejde og relationer til kolleger Øget/bedre tværfagligt samarbejde primært grundet morgenmøder og den tværfaglige stuegang som er omdrejningspunkt for samarbejdet. Respekt for kollegaer Faggrupperne respekterer hinanden mere, det er kommet stille og roligt. Alle bliver hørt og alles kompetencer bliver brugt. Der er kommet en øget ærlighed overfor hinanden det hele skal være i orden for at det kører. Det er samtidigt blevet mere i orden at stille dumme spørgsmål. Større respekt for hver enkelt medarbejder Alle bliver hørt samme som respekt. Bedre relationer til pårørende Primært grundet den form samarbejdet sker på (skema og involverende stuegang på 3. dagen). Pårørende får efterfølgende et evalueringsskema som har meget positiv feedback. 11

12 Relationel koordinering Begreber fra relationel koordination blev ikke nævnt under historieværkstedet. Diskussion og konklusion Geriatrisk sengeafsnit, Aalborg Universitetshospital, har gennemført et organisatorisk udviklingsprojekt for at udvikle mobilisering, træning og aktivitet som en tværfaglig arbejdsform. Geriatrisk har 16 senge og behandler ældre patienter som oftest har flere diagnoser og funktionsnedsættelser og sociale problemstillinger. En væsentlig del af arbejdet består af at forberede udskrivning af patienten som kræver koordinering og samarbejde med pårørende, kommunal hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Projektet er gennemført som et tværfagligt udviklingsprojekt, hvor en projektgruppe bestående af 2 fra plejepersonalet, 1 læge og 2 terapeuter, har arbejdet med at udvikle: 1) En patientmappe som indeholder de væsentligstes oplysninger om patientens funktionsniveau og hvordan denne mobiliseres bedst 2) Informationsmateriale til patient og pårørende 3) Tværfaglig patientkonference på patientens 3. ugedag i afdelingen 4) Spørgeskema til patient og pårørende Historieværkstedet giver indtryk af at alle projektets mål til fulde er blevet opfyldt. Patientmappen er et aktivt redskab som benyttes og vedligeholdes. Patientmappen er et effektivt redskab til at videregive væsentlig information mellem faggrupper og pårørende vedrørende træning og mobilisering. Det betyder at en afløser umiddelbart kan mobilisere en patient på den rigtige måde uden at skulle konsultere en kollega. Dette fremmer effektivitet og mindsker afbrydelser af det øvrige personale. Morgenmødet og den tværfaglige patientkonference forekommer at være meget væsentlige ændringer. Tidligere patientkonferencer blev beskrevet som spild af tid. Men, den tværfaglige patientkonference er et stærkt redskab hvor alle faggrupper er med og alle bliver hørt. Sætningen alle bliver hørt nævnes adskillige gange og synes at være kernen i den ændring som er sket i afdelingen. Det er startet som en strukturel ændring gennem ændret morgenmøde og tværfaglig patientkonference, og er siden blevet en kulturel ændring. Dette medfører gensidig respekt mellem faggrupperne fordi faggrupperne på møderne netop oplever at deres faglige input har betydning for den samlede behandling af patienterne. Spørgeskemaet til patienter og pårørende tjener to formål. For det første indsamler det alle de relevante oplysninger om patienten som alle faggrupper har brug for til behandling og påbegyndelse af udskrivning. For det andet er det en synlig del af et behandlingsforløb som patienter og særligt pårørende kan forholde sig til. Dermed undgår afdelingen en mængde spørgsmål om behandling og prognose inden denne viden er etableret. Det skaber en tryg ramme omkring patient og pårørende. Med til dette hører at afdelingen er blevet meget mere disciplinerede omkring overholdelse af møder og varighed af møder. Møder har nu kort og afmålt tidsrum som skal overholdes. Dette 12

13 har bl.a. været drevet af respekt for patienter og pårørende som tager fri fra arbejde for at deltage i den tværfaglige patientkonference. Dermed bliver det utænkeligt at aflyse. Målingerne af relationel koordination har fokuseret på træning, aktivitet og mobilisering. Mobilisering scorer højere end de øvrige og det forekommer at være fordi netop mobilisering er en kerneopgave som diskuteres på møder og beskrives i patientmappen. Således er mobilisering mere i fokus og faggrupperne vurderer hinanden bedre. Generelt er relationel koordination steget svagt i afdelingen. Særligt lægerne er steget i relationel koordination, men lægerne havde det laveste niveau fra start. Der er en asymmetri i den relationelle koordination mellem læger og de øvrige faggrupper således at lægerne vurderer de andre højere end de selv bliver vurderet. Dette indikerer, at lægerne har overblik over de andre faggruppers arbejder sandsynligvis fordi lægerne er definerende for behandlingsforløbet. I en afdeling med så meget fokus på teamwork bør denne asymmetri mindskes, hvilket kan ske ved at lægerne generelt informerer mere om deres arbejde. På baggrund af de betydelige ændringer som er sket i afdelingen, er det opfattelsen at der er sket væsentlige ændringer i relationerne. Disse ændringer afspejles ikke tydeligt i målingerne af relationel koordination og større positive ændringer var forventet. Interessant er det, at de tre målinger af relationel koordination er forskellige og at denne forskel er afspejlet i historieværkstedet. Mobilisering er et tema som nævnes, mens aktivitet og træning ikke nævnes. Dette indikerer, at måling af relationel koordination er meget sensitivt overfor den genstand eller proces som måles. Geriatrisk afdelings sociale kapital er steget en anelse og er på niveau med det nationale gennemsnit dvs. udmærket og giver ikke anledning til bemærkninger. Konkluderende er det vurderingen at Geriatrisk afdeling har gennemført et projekt som har implementeret en ny morgenmødestruktur og en tværfaglig patientkonference. Dette har haft positiv effekt på behandlingen af patienter samt faggrupperne respekt for hinanden og medarbejdernes oplevelse af deres arbejde. 13

Relationel Koordination RegNord Caserapport. AMD-klinikken, Øjenafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Relationel Koordination RegNord Caserapport. AMD-klinikken, Øjenafdelingen, Aalborg Universitetshospital Relationel Koordination RegNord Caserapport AMD-klinikken, Øjenafdelingen, Aalborg Universitetshospital Forord Dette er en caserapport i projekt Fra begreb til bundlinie - hvordan øger vi den relationelle

Læs mere

Relationel Koordinering RegNord Caserapport. Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme (VRR) Operationsgangen, Glostrup Hospital

Relationel Koordinering RegNord Caserapport. Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme (VRR) Operationsgangen, Glostrup Hospital Relationel Koordinering RegNord Caserapport Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme (VRR) Operationsgangen, Glostrup Hospital Forord Dette er en caserapport i projekt Fra begreb til bundlinje - hvordan

Læs mere

Caserapport om Relationel koordination i Region Nord. Koordinering af samarbejdet omkring medicinske problemstillinger hos ortopædkirurgisk patienter

Caserapport om Relationel koordination i Region Nord. Koordinering af samarbejdet omkring medicinske problemstillinger hos ortopædkirurgisk patienter Caserapport om Relationel koordination i Region Nord Koordinering af samarbejdet omkring medicinske problemstillinger hos ortopædkirurgisk patienter Ortopædkirurgisk Afdeling og Medicinsk Endokrinologisk

Læs mere

Relationel Coordination RegNord Caserapport. Ensartet tilbud til patienter med KOL. Medicinsk afdeling, Dronninglund, Aalborg Universitetshospital

Relationel Coordination RegNord Caserapport. Ensartet tilbud til patienter med KOL. Medicinsk afdeling, Dronninglund, Aalborg Universitetshospital Relationel Coordination RegNord Caserapport Ensartet tilbud til patienter med KOL Medicinsk afdeling, Dronninglund, Aalborg Universitetshospital Forord Dette er en caserapport i projekt Fra begreb til

Læs mere

Relationel Coordination RegNord Caserapport. Medicinsk Retina, Øjenafdelingen, Glostrup Hospital. Lean i Øjet

Relationel Coordination RegNord Caserapport. Medicinsk Retina, Øjenafdelingen, Glostrup Hospital. Lean i Øjet Relationel Coordination RegNord Caserapport Medicinsk Retina, Øjenafdelingen, Glostrup Hospital Lean i Øjet Forord Dette er en caserapport i projekt Fra begreb til bundlinie - hvordan øger vi den relationelle

Læs mere

Relationel koordinering en case fra hospitalsverdenen Charlotte Buch Gøthgen Viceklinikchef med forløbsansvar Overlæge, MPG Klinik Hoved-Orto Aalborg

Relationel koordinering en case fra hospitalsverdenen Charlotte Buch Gøthgen Viceklinikchef med forløbsansvar Overlæge, MPG Klinik Hoved-Orto Aalborg Relationel koordinering en case fra hospitalsverdenen Charlotte Buch Gøthgen Viceklinikchef med forløbsansvar Overlæge, MPG Klinik Hoved-Orto Aalborg Universitetshospital 2 Samarbejde Kerneopgaven Tillid

Læs mere

Måling af relationel koordinering

Måling af relationel koordinering Måling af relationel koordinering hvad kan man bruge det til i praksis? Workshop nr. 512 AM2013, Tirsdag den 12. November 2013 Karen Albertsen og Inger Marie Wiegmann kal@teamarbedjsliv.dk; imw@teamarbejdsliv.dk

Læs mere

Relationel koordinering siges. kan ændringer i samarbejde og relationer måles?

Relationel koordinering siges. kan ændringer i samarbejde og relationer måles? Relationel koordinering kan ændringer i samarbejde og relationer måles? Kasper Edwards & Sanne Lykke Lundstrøm Relationel koordinering har tiltrukket sig betydelig opmærksomhed på sundhedsområdet. Relationel

Læs mere

Det er ikke kun os, der skubber patienter op de trækker også i den anden ende!

Det er ikke kun os, der skubber patienter op de trækker også i den anden ende! Det er ikke kun os, der skubber patienter op de trækker også i den anden ende! En kvalitativ undersøgelse af den medarbejderoplevede kvalitet i Projekt Sikkert Patientflow på Hospitalsenhed Midt. Tavlemøder

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Fra begreb til bundlinje, hvordan øger vi den relationelle koordinering Evalueringsrapport

Fra begreb til bundlinje, hvordan øger vi den relationelle koordinering Evalueringsrapport Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 27, 2015 Fra begreb til bundlinje, hvordan øger vi den relationelle koordinering Evalueringsrapport Edwards, Kasper DOI: 10.11581/DTU:00000001 Publication date: 2014

Læs mere

Fra begreb til bundlinje, hvordan øger vi den relationelle koordinering - Evalueringsrapport

Fra begreb til bundlinje, hvordan øger vi den relationelle koordinering - Evalueringsrapport Fra begreb til bundlinje, hvordan øger vi den relationelle koordinering - Evalueringsrapport Udarbejdet af Seniorforsker Kasper Edwards, DTU Management Engineering Marts 2014 Projektet er støttet af Center

Læs mere

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

Procesudvikling med fokus på Det postoperative døgn For Hoftenære frakturer 20-03-2013

Procesudvikling med fokus på Det postoperative døgn For Hoftenære frakturer 20-03-2013 Procesudvikling med fokus på Det postoperative døgn For Hoftenære frakturer 1 Dansk Tværfagligt register for Hoftenære lårbensbrud dokumenterer klar sammenhæng mellem tidlig mobilisering og bedre prognose

Læs mere

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke?

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Workshop A Odense Congress Center, den 12.05.2014 v/ cand.psych., ph.d. og Arbejdslivsforsker Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk PROGRAM

Læs mere

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Øget ledelsesmæssig sammenhængskra1 gennem rela2onel koordinering

Øget ledelsesmæssig sammenhængskra1 gennem rela2onel koordinering Øget ledelsesmæssig sammenhængskra1 gennem rela2onel koordinering Kirsten Enevoldsen Myrup, Sundhedschef Karin Juul Viuff, Demenskonsulent Varde Kommune Rela2onel ledelse i det nære sundhedsvæsen Odense

Læs mere

Geriatri i Front. Geriatrisk Afdeling, OUH, Odense. Sygeplejerske Martha Løwe og oversygeplejerske Jette Wensien

Geriatri i Front. Geriatrisk Afdeling, OUH, Odense. Sygeplejerske Martha Løwe og oversygeplejerske Jette Wensien Geriatri i Front Geriatrisk Afdeling, OUH, Odense Sygeplejerske Martha Løwe og oversygeplejerske Jette Wensien 2 Praktiserende læge Subakut Ambulatorium Besøg 250/år FAM ATC CAP Sengeafsnit G1/G2 38 senge

Læs mere

Tre effektive mødemodeller som understøtter relationel koordinering

Tre effektive mødemodeller som understøtter relationel koordinering Tre effektive mødemodeller som understøtter relationel koordinering Målet med den næste time. er at præsentere praksiseksempler som beskriver, hvad relationel koordinering i mødepraksis kan gøre for borgeren

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

TVÆRFAGLIGHED I KLINISK PRAKSIS

TVÆRFAGLIGHED I KLINISK PRAKSIS FSUS NSF FUFF KONFERENCE 2. OG 3. NOVEMBER 2017 FÆLLES DANSK NORSK KONFERENCE COMWELL ROSKILDE DORTHE YOON RAVN SØRENSEN SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION UDDANNELSE, UNDERVISNING OG UDVIKLING

Læs mere

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 15.285 patienter 2014 LUP Patienters oplevelser i Region Nordjylland Indeholder også hovedresultater fra LUP Fødende 2014 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.

Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. Notatark Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. 21. maj 2017 - Sagsnr. 16/18979 - Løbenr. 100689-17 Seniorudvalget vedtog den 5. april 2016, at forvaltningen skulle

Læs mere

Introduktion til refleksionskort

Introduktion til refleksionskort Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb

Læs mere

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte

Læs mere

Introduktion til refleksionskort

Introduktion til refleksionskort Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på

Læs mere

Afsnit G2 Vordingborg

Afsnit G2 Vordingborg Afsnit G2 Vordingborg Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Undersøgelse af implementeringen af Sundhedsplatformens konsekvenser for overlægernes tidsforbrug på konkrete arbejdsopgaver i Region Sjælland.

Undersøgelse af implementeringen af Sundhedsplatformens konsekvenser for overlægernes tidsforbrug på konkrete arbejdsopgaver i Region Sjælland. Undersøgelse af af Sundhedsplatformens konsekvenser for overlægernes tidsforbrug på konkrete arbejdsopgaver i Region Sjælland. Indledning og baggrund for analysen Overlægeforeningen besluttede i efteråret

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Gladsaxe Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på hjemmeplejeområdet. Juli 2012

Gladsaxe Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på hjemmeplejeområdet. Juli 2012 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse på hjemmeplejeområdet Juli 2012 Indholdsfortegnelse - Rapportens indhold Indledning (inklusiv metodebeskrivelse) s. 3 Sammenfatning tilfredsheden 2012 (benchmark

Læs mere

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Analyse, HR og Kvalitet NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar 2018 24. januar 2018 Bilag 1: Opsummering af resultater

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau

Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau LUP 2013 (Brancheforeningen) Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau Spørgeskemaet er udsendt til 19 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august

Læs mere

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Indledning: Dette spørgeskema har til formål at indhente input til vurdering af effekterne af Projekt Apovideo. Projekt Apovideo er et projekt der har deltagelse

Læs mere

Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017

Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017 Bilag 1 - Referat af alle brugerundersøgelser i 2016 Dette

Læs mere

Seniorudvalget Evaluering af pejlemærker 2017

Seniorudvalget Evaluering af pejlemærker 2017 Evaluering af pejlemærker 2017 Februar 2018 Indhold...3 Flere borgere oplever tryghed i dagligdagen gennem brug af velfærdsteknologiske løsninger...3 Færre ældre oplever, at føle sig ufrivillig ensomme

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Det sammenhængende sundhedsvæsen og de ældre patienter

Det sammenhængende sundhedsvæsen og de ældre patienter Det sammenhængende sundhedsvæsen og de ældre patienter Ældre Sagen D.4 11. November 2018 Rikke Sølvsten Sørensen Nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet Fremskudt visitation Udskrivningskoordination Ambulant

Læs mere

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Befolkning: 51.690 FAABORG-MIDTFYN Faaborg-Midtfyn Kommune Direktionen 9 fagsekretariater,

Læs mere

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

360 graders evaluering

360 graders evaluering 360 graders evaluering Metoden egner sig til bedømmelse af uddannelseslægens kompetencer indenfor kommunikation, samarbejde, leder/administrator/organisator og professionel. Dette er roller, der kræver

Læs mere

Aalborg d. 18. september 2013 HÆMATOLOGISKE PATIENTER I DEN SENE PALLIATIVE FASE TVÆRFAGLIGE PALLIATIONSKONFERENCER

Aalborg d. 18. september 2013 HÆMATOLOGISKE PATIENTER I DEN SENE PALLIATIVE FASE TVÆRFAGLIGE PALLIATIONSKONFERENCER Aalborg d. 18. september 2013 HÆMATOLOGISKE PATIENTER I DEN SENE PALLIATIVE FASE TVÆRFAGLIGE PALLIATIONSKONFERENCER identifikation forventninger overgange - kommunale tilbud Klinisk sygeplejespecialist

Læs mere

Når gode, sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb er det fælles mål

Når gode, sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb er det fælles mål Når gode, sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb er det fælles mål Neurologisk afdeling, Hospitalsenhed Midt Evalueringsrapport for projekt 45 Udarbejdet af Oversygeplejerske Ulla Veng & Kvalitets-

Læs mere

Planlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen.

Planlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen. Planlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen. "Vi vil se de mennesker vi ellers ikke ser" 01.10.17. Udarbejdet af: Jeanette Rokbøl Bente Fogh Hanne Mark Projektet er en iterativ proces, hvor indsatsen

Læs mere

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV) Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Botilbudene. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Botilbudene. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 01 - Botilbudene Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

LEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING. En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave.

LEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING. En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave. LEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave. Vi skal væk fra at tænke i og producere velfærdsydelser som færdige produkter.

Læs mere

Analyse af det akutte og ambulante område

Analyse af det akutte og ambulante område Analyse af det akutte og ambulante område 19. Januar 2017 Jeanette Jensen, jej@medcom.dk Kirsten Ravn Christiansen, krc@medcom.dk Indhold Kort om baggrund for analysen Præsentation af analysens indhold

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Træning og Aktivitet

Rapport - Trivselsundersøgelsen Træning og Aktivitet Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Træning og Aktivitet Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater

Læs mere

Social kapital og relationel koordinering hvordan hænger begreberne sammen?

Social kapital og relationel koordinering hvordan hænger begreberne sammen? Social kapital og relationel koordinering hvordan hænger begreberne sammen? Workshop nr 311 Arbejdsmiljøkonferencen 2014, Nyborg Strand Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk Inger Marie Wiegman: IMW@teamarbejdsliv.dk

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Klinik for Blodfortynding Diagnostisk Center Hospitalsenhed Midt 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN. Læs mere på

VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN. Læs mere på VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN Læs mere på www.regionh.dk/virkerhverdagen INDHOLD Kapitel 1 2 Konklusion 2 Målene i Virker Hverdagen 2 Implementering af Virker Hverdagen 2 Metode 3 Kapitel

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014

Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014 93 Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014 Styrk din hverdag Mennesker vil allerhelst klare sig selv. Det ønske gælder hele livet. Når vi kan selv, får vi det bedre både fysisk og

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Børnehus

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Børnehus Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Børnehus Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Onkologisk afdeling Herlev Hospital

Onkologisk afdeling Herlev Hospital Onkologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 246 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 57 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan svarede

Læs mere

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 155 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 63 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan

Læs mere

Palliativ indsats i kommunerne

Palliativ indsats i kommunerne Palliativ indsats i kommunerne -og andre aktiviteter i PAVI Mette Raunkiær Projektleder Sygeplejerske Cand. Scient.Soc., Ph.d. Karen-Inge Karstoft Projektmedarbejder Cand. Psych. Palliativt Videncenter

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Bibliotekerne. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Bibliotekerne. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Bibliotekerne Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og

Læs mere

Tilfredshed 2012. Personalekantiner. Oktober 2012. Region Nordjylland. Svarprocent: 82% (18/22)

Tilfredshed 2012. Personalekantiner. Oktober 2012. Region Nordjylland. Svarprocent: 82% (18/22) Tilfredshed 12 Oktober 12 Region Nordjylland Svarprocent: 82% (18/22) Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Social kapital Information og overordnede resultater

Læs mere

CPH Privathospital - Privathospitalernes offentlige patienter

CPH Privathospital - Privathospitalernes offentlige patienter Planlagt indlagte patienters oplevelser: CPH Privathospital - Privathospitalernes offentlige patienter Personale - spørgsmål 1, 4, 5, 6 og 7 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 Patientinvolvering - spørgsmål

Læs mere

Albertslund Kommune. Rapport for Ledergruppen Udførelsestidspunkt: :58:41 Antal besvarelser: 6 Svarprocent: 100,0%

Albertslund Kommune. Rapport for Ledergruppen Udførelsestidspunkt: :58:41 Antal besvarelser: 6 Svarprocent: 100,0% Albertslund Kommune Rapport for Ledergruppen Udførelsestidspunkt: 16-01-2017 04:58:41 Antal besvarelser: 6 Svarprocent: 100,0% Social kapital - samlet resultat Social kapital drejer sig om, hvordan I samarbejder

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Arresø Skole. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Arresø Skole. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Arresø Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for indlagte patienter på M3 Medicinsk Sengeafsnit Diagnostisk Center Hospitalsenhed Midt 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Skole

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Skole Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Og hvad kan man ellers få ud af det?

Og hvad kan man ellers få ud af det? Brugerinddragelse i storskala Hvordan får man 500 læger, sygeplejersker, lægesekretærer og andre sundhedsfaglige til at vurdere 3 kliniske It-systemer? Og hvad kan man ellers få ud af det? Kaspar Cort

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger på plejeboligområdet Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i plejeboliger

Læs mere

Organkirurgisk afdeling (urologi), Viborg Regionshospitalet Viborg, Skive

Organkirurgisk afdeling (urologi), Viborg Regionshospitalet Viborg, Skive Organkirurgisk afdeling (urologi), Viborg Regionshospitalet Viborg, Skive Spørgeskemaet er udsendt til 185 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2010. 68 % af disse svarede

Læs mere

Resultater fra intern og ekstern evaluering. Projekt Sprog April 2011 August 2012

Resultater fra intern og ekstern evaluering. Projekt Sprog April 2011 August 2012 Bilag 1 Resultater fra intern og ekstern evaluering Projekt Sprog April 2011 August 2012 LocusInspire og Afdeling for Neurorehabilitering v. Frederikssund sygehus Resultater fra intern evaluering v. Afdeling

Læs mere

Borger- og patientoplevelser af tidlig tværsektoriel indsats ved projekt:

Borger- og patientoplevelser af tidlig tværsektoriel indsats ved projekt: Borger- og patientoplevelser af tidlig tværsektoriel indsats ved projekt: Det Rette Tilbud til Borgerne fra Første Kontakt Lucette Meillier, cand.comm. ph.d. Berit Kjærside Nielsen, psykolog, ph.d. Lucette

Læs mere

Spørgeskema til medarbejdere 2010

Spørgeskema til medarbejdere 2010 Vi udvikler kvaliteten i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Hørsholm Kommune Og vi har brug for din hjælp! Spørgeskema til medarbejdere 2010 I samarbejde med Version 4 22/3 2010 Udfyldelsen af skemaet

Læs mere

Implementering af AMPS på Træningscenter Gladsaxe Projektbeskrivelse

Implementering af AMPS på Træningscenter Gladsaxe Projektbeskrivelse Implementering af AMPS på Træningscenter Gladsaxe Projektbeskrivelse Lill-Ann Berger og Sarah Rubin Bruncke 24.08.15 Kort introduktion I 2015 fik vi, to af ergoterapeuterne på Træningscenter Gladsaxe,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Øre-, næse- og halsambulatorium Øreafdelingen Regionshospitalet Silkeborg 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Frederiksværk Skole

Rapport - Trivselsundersøgelsen Frederiksværk Skole Rapport - Trivselsundersøgelsen - Frederiksværk Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015 (LUP) Patientforløb - Patientsikkerhed

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015 (LUP) Patientforløb - Patientsikkerhed Notat Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015 (LUP) Patientforløb - Patientsikkerhed Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Specialkonsulent Søren From Knudsen

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Klinisk Diætist Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Viborg, Skive og Kjellerup

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Baggersvej Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Miljø og Teknik. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Miljø og Teknik. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Miljø og Teknik Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

KBU Kompetencevurderingsskemaer

KBU Kompetencevurderingsskemaer KBU Kompetencevurderingsskemaer Kort brugsvejledning: Kompetencevurderingsskemaerne på de følgende sider relaterer sig til de 16 kompetencer som skal opnås i KBU uddannelsen jf. målbeskrivelsen fra 2016.

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. CoLab Odense

EVALUERINGSRAPPORT. CoLab Odense CoLab Odense EVALUERINGSRAPPORT Test af Mit Diabetesforløb På Tværs i samarbejde med H.C. Andersen Børnehospital og Svendborg Kommune. September 2016 november 2018 Evalueringsrapport til test af Mit Diabetesforløb

Læs mere

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 215 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 60 % af disse svarede på spørgeskemaet. På

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Rapport - Trivselsundersøgelsen - Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere