KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Åbyhøj dagtilbud

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING 10 BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING 11 SPROGVURDERINGER 12 KULTUR OG KREATIVITET 14 NATUR OG MILJØ 15 TRIVSEL OG SUNDHED 16 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED 17 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE 18 FORÆLDRENES TILFREDSHED 19 RUMMELIGHED 20 BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER 21 FORÆLDRENES TILFREDSHED 22 SBESTYRELSENS UDTALELSE 24 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 3. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i en høj kvalitet i dagtilbuddet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for dagtilbuddet også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Åbyhøj dagtilbud ligger i det geografiske område, som i Børn og Unge går under navnet Område Silkeborgvej. Åbyhøj dagtilbud består af 1 vuggestuer, 4 børnehaver og 2 integrerede institutioner samt 1 dagpleje. 142 Børn i alderen 0-2 år er indskrevet i dagtilbuddet. 308 Børn i alderen 3 år - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 12,9% Af børnene i dagtilbuddet har en anden etnisk herkomst end dansk. 1,3% Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. Åbyhøj dagtilbud Rosenstien 2 Tlf.: Dagtilbudsleder: Steen Andersen Frøslev saf@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om dagtilbuddets ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 BESKRIVELSE AF DET Sådan er vi: Åbyhøj Dagtilbud ligger i lokaldistrikt Gammelgården og er tilknyttet lokaldistrikstsamarbejdet med Gammelgårdsskolen og FU-Silkeborgvej. Åbyhøj Dagtilbud består af ni afdelinger, hvoraf syv er institutionsafdelinger, én afdeling er dagplejeafdeling og én fællessafdelingen med overordnet ledelse og administration i konntorfællesskab med øvrige dagtillbud i område Silkeborgvej omfatter 450 børn i alderen 0-6 år og 101 personaler.budgetrammen er på knap 40 mio kr. 1. marts blev Åbyhøj Dagtilbud dannet ved en fusion af Dagtilbud Åby Bakke og Dagtilbud Hasle Åbyhøj. har udarbejdet Lokal Udviklingsplan på baggrund af de to tidligere dagtilbuds udviklingsplaner, samt personalerespons fra to personalemøder afholdt med den samlede personalegruppe, MED-udvalg og Ledelsesteam.Udviklingsplanen er fremsendt ultimo januar 2012 til Børn og Unge I nuværende fusionsproces har vi fokus på følgende: + Fællesskab / Fællesforståelse / Fælles sprog / Fælles Læringsforståelse om og i det pædagogiske arbejde. har planlagt fælles uddannelse af alle medarbejdere i det pædaggiske flelt i LP_modellen (Læringsmiljø og Pædagigisk ananlyse) 4 KVALITETSRAPPORT

5 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: er sammensat af afdelinger fra to tidligere dagtilbud. Listen er derfor en sammenskrivning af disse to tilbuds udviklingspunkter. 1. Læreplanen, herunder i forhold til udsatte børn, børn med handicap og tosprogede børn. 2. Fokus på systematisk evaluering. 3. Forældresamarbejde 4. Mobning/børnetrivsel 5. Kommunikation og vidensdeling 6. Metodeudvikling. 7. Sprogscreening 8. Trivsel og sygefravær. 9. Økonomiplan. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: 1 er indskrevet i overordenede lærerplaner for det ene (1207) af de to fusionerede dagtilbud 2 Vil indgå i det nye dagtilbuds udvikling 3 Vil indgå i det nye dagtilbuds udvikling jf. udviklingsplanen for Vil indgå i det nye dagtilbuds udvikling jf. udviklingsplanen for Vil indgå i det nye dagtilbuds udvikling 6 s opstarter fælles metodeuvikling i efteråret 2012 (kontrakt om LP-modellen (Læringsmiljø og pædagogisk analyse) 7 Sprogscreening / sprogvurderinger systimatiseret og rammesat 8 Tydelig delegering mellem pædagogiske leder og dagtibudsleder for fraværshåndtering. Koordinereing / videndeling af initiativer og handleplaner for Trivsel / social kapital 9 Udarbejdet elektronisk budget- og forbrugsskema og lavet aftale om økonomiopfølgningssamtaler individuelt med den enkelete afdeling RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Dagtibuddet er stadig i en fusionsproces, hvorfor der p.t. ikke kan peges på resultater som sådan på Dog skal det nævnes, at der på Sprogområdet (sprogscreening og sprogvurderinger) nu ses en mere koordineret og fokuseret indsats og at antal af afholdte sprogvurderinger af 3-årige er stigende. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i dagtilbuddet arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... at forældresamarbejdet foregår fordomsfrit og med hensyn til kulturforskelle, anden etnisk oprindelse, andet trossamfund og andre minoritetsgrupper. at den enkelte medarbejder deltager i forældresamarbejdet jf. den enkeltes faglighed, rolle og kompetence. at det er højt prioriteret, at der dagligt er en personlig kontakt med forældrene i en uformel, ligeværdig og god atmosfære, hvor forældrene mødes imødekommende og anerkendende. Mål for forældresamarbejde og -samspil Barnets trivsel er det overordnede mål for forældre-personale samarbejdet Vi vil skabe konstruktive relationer sammen med forældrene gennem vedkommende samarbejdsformer Forventningsafstemning sammen med forældrene i forhold til rammer, retning og ressourcer. Tillidsfuldt og åbent samarbejde i et 0 18 års perspektiv om den tidlige indsats og om målet om, at mindst 95 % får en ungdomsuddannelse. Som resultat ser vi, at... Forældre indgår i et gensidigt forpligtende samarbejde Forældrene involverer og engagere sig med interesse og glæde Forældrene udtrykker tryghed om deres barns hverdag i dagpasningen Tiden i dagtilbuddet forbliver en positiv periode i familiens liv og skaber et godt ry Vedligeholdelse og forbedring af den høje forældretilfredshed Tillidsfuld og fordomsfri daglig forældrekontakt og samarbejde. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde Eftersom forældresamarbejdet har så stor betydning for børn og unges trivsel, læring og udvikling, er det vigtigt at forholde sig til forældrenes oplevelse af kontakten til dagtilbuddet. Men det er ligeledes væsentligt, at spørge til deres oplevelse af at blive inddraget og ikke mindst hørt i spørgsmål og beslutninger vedrørende deres barn og forholdene i institutionen. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...: Kommunen...den daglige kontakt til personalet/dagplejeren.. 80,1% 80,0%...inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser.. 71,7% 66,7% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med i inddragelsen i spørgsmål vedr...: Kommunen...deres barns læring og udvikling ,7% 84,9%...deres barns trivsel ,7% 77,4%...pladsen til forskellighed ,3% 58,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for dagtilbud Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...:...deres eget bidrag til samarbejdet med pasningstilbuddet 2007 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,3% 83,2% Et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og institution. Det er derfor, at Aarhus Kommune har som mål, at såvel forældre som institutioner bidrager til samarbejdet, hvor hver part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet er med til at belyse denne gensidige forpligtelse. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,der er tilfredse eller meget tilfredse med...: samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem alt i alt Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,5% 84,9% 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på at børnenes opvækst understøttes og stimuleres i et samarbejde med familierne således, at børnenes udvikling, trivsel og læring fremmes. I samarbejde med forældrene udøves omsorg og støtte til det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd. At børnenes læring og udvikling af kompetencer sker i gennem oplevelser, leg og pædagogiske aktiviteter med mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. I den pædagogiske praksis gives børnene medbestemmelse og medansvar og derigennem forståelse for demokrati og medborgerskab. Børnene får erfaringer med deres selvstændighed og evnen til at indgå i forpligtende fællesskaber. I samarbejde med distriktsskolen sikres en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Til familier med børn med særlig behov, børn med handicap samt børn med anden etnisk baggrund end dansk tilrettelægges individuelle strategier og handleplaner for forældresamarbejdet og pædagogisk tilbud og støtte. Der er i dagtilbuddets afdelinger særligt fokus på børnenes dannelse, udvikling af deres sociale kompetencer, sproglige udvikling og krop og bevægelse. Som resultat ser vi, at... at børnene udfordres og stimuleres m.h.t. deres udvikling, trivsel og læring og at de profiterer heraf, således de har de nødvendige kompetencer og robusthed til at indgå i dagtibuddets hverdag, det sociale liv og kommende skolegang. 9 KVALITETSRAPPORT

10 Delmål: "Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau." BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING Læreplanstema: Alsidig personlig udvikling For at kunne udvikle personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes alsidige personlige udvikling er KVALITETSRAPPORT

11 Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets. : Kommunen...evne til at udfordre det enkelte barn -. 67,0% 70,2%...indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser.. 73,6% 78,8% BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Læreplanstema: Sproglig udvikling Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. Det er derfor af afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling og sociale samvær. Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse forskellige sprog kan barnet dels udtrykke sine egne tanker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget lære at forstå andre mennesker. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sproglige udvikling er KVALITETSRAPPORT

12 SPROGVURDERINGER Mulighederne for at nå et højt fagligt niveau grundlægges tidligt i livet. En af de bedste indikatorer for barnets læring og mulighed for at deltage i samvær og undervisning er sproglig udvikling. Et af redskaberne til at tydeliggøre barnets sproglige udvikling er sprogvurderingen. Sprogvurderingen blev indført i 2008 som et tilbud til alle 3-årige børn, og i forbindelse med en lovændring fra 2010 er det nu lovpligtigt at sprogvurdere alle 3-årige børn, hvor der er en formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der vurderes at have et alderssvarende sprog, skal være over 85 %. Manglende danskkundskaber er for mange børn med dansk som andetsprog en væsentlig barriere for at gennemføre en uddannelse, ligesom det er en barriere for at deltage ligeværdigt på arbejdsmarkedet og i det øvrige danske samfund. Aarhus Kommune sprogvurderer alle børn med dansk som andetsprog, inden de starter i 0. klasse. Dette gøres for at afdække behovet for støtte til at lære dansk. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 35 %. Det er i Aarhus Kommune besluttet, at muligheden for en sprogvurdering skal være et tilbud til alle forældre. Med dette tilbud er det hensigten at sikre, at så mange børn som muligt får den sproglige støtte, som de måtte have brug for. I nogle dagtilbud anvendes sprogvurderingerne som et grundlæggende redskab i det pædagogiske arbejde med børnene. 1 Antal obligatoriske sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/ Antal sprogvurderinger i alt af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 8 Antal gennemførte sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/12. 9 Antal gennemførte sprogscreeninger af 5-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/ KVALITETSRAPPORT

13 Kvalitetsrapport for dagtilbud Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål, der er blevet vurderet til at have behov for :...en generel indsats DET KOMMUNEN...en fokuseret indsats...en særlig indsats 96.2% 89.7% Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der er blevet vurderet til at have behov for : DET KOMMUNEN...en generel indsats 28.6% 37.4%...en fokuseret indsats 57.1% 60.8%...en særlig indsats Andel af 5-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogvurdering før skolestart er blevet vurderet til at have : DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk 55.6% 33.3% 68% 27.1%...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/12 13 KVALITETSRAPPORT

14 KULTUR OG KREATIVITET Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets kompetencer indenfor kulturelle udtryksformer og værdier bliver udviklet gennem udfordrende kulturelle aktiviteter. Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker ved udvikling af personlig og social identitet. Det er netop i mødet med det anderledes og i anerkendelsen af andre, at vi får mulighed for at erkende vores eget ståsted og udviklingsmuligheder. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier er Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at : Kommunen...stimulere deres barns kreativitet og fantasi -. 80,4% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 14 KVALITETSRAPPORT

15 NATUR OG MILJØ Læreplanstema: Natur og naturfænomener Barnets kompetence indenfor natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Barnet skal opleve naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning. Naturen udfordrer barnet og stiller krav til barnet om at acceptere naturens balance. Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Mangeartede naturoplevelser udvikler barnets forståelse og ansvarsfølelse for den verden, de er en del af. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med natur og naturfænomener er KVALITETSRAPPORT

16 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på at indretning og aktiviterter retter sig mod, at børnene udfordres kropsligt, at de er motorisk aktive og at der er plads og rum for både det vilde og det stille, ude som inde. at der i den pædagogiske praksis indgår, at alle børn har flere og nære venskaber, tager omsorg for hinanden, kan rumme hinanden og at de alle har en god voksenkontakt.at der sammen med børnene og deres forældre samarbejdet om, at mobning ikke kan opstå. at børnene tilbydes får sund og næringsrigtig morgenmad, frokost og eftermiddagsmad, hvor læring, udvikling og dannelse sker gennem deres deltage i de praktiske gøremål, rutiner og vaner vedr. hygiejnen og deres deltagelse i fællsskabet og samvær udern måltidet. Som resultat ser vi, at... Børnene vil meget gerne udenfor at lege Børnene får sunde og gode kostvaner Børnenes hygiejne højnes Børnene træffer flere sunde valg og er motorisk aktive Børnene leger, er nysgerrige og udfordrer sig selv og hinanden Børnene tager omsorg for hinanden og rummer hinanden Børnene glæder sig til at skulle i dagpasningen 16 KVALITETSRAPPORT

17 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner. Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstema: Krop og bevægelse Barnets krop og sanser bliver udviklet gennem udfordring. Barnet skal sikres trygge, udfordrende og aktive miljøer. Barnets krop og sansesystem udgør fundamentet for erfaringer, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Barnets sansesystem skal have rige udviklingsmuligheder. Et vigtigt fundament for barnets udvikling og selvforståelse er tillige dets kropsbevidsthed. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes krop og bevægelse er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med krop og bevægelse er KVALITETSRAPPORT

18 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE Overvægt blandt børn og unge er et stigende problem i hele den vestlige verden og er en stor trussel mod børn og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede i tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel drenge fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 9,5% 10,0% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) Andel piger fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 9,3% 13,5% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) 18 KVALITETSRAPPORT

19 Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd. FORÆLDRENES TILFREDSHED At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. En vigtig indikator er derfor forældrenes oplevelse af dagtilbuddets evne til at skabe trivsel for barnet. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddenes evne til at skabe trivsel for jeres barn skal være over 85 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: Kommunen... deres barns trivsel i dagtilbuddet ,9% 92,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 19 KVALITETSRAPPORT

20 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i vores Børn og unge-politik arbejder vi i Aarhus Kommune for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i dagtilbuddet arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på I den pædagogiske praksis er der fokus på, at alle børn oplever sig inkluderet, har en god trivsel og er i en god udvikling. Flere af afdelingerne benytter Status- og Udviklingsmaterialet i forhold hertil. Personalets tilgang er fordomsfri og via deres rummelige tilgang til børn og forældre medvirker de til, at alle i dagtilbuddet har en gensidig respekt og kan rumme mangfoldighed både personligt, socialt og kulturelt. Der er behov for, at få sat fokus på den enkelte afdelings kultur, rutiner og vaner i lyset af fusionen af de to dagtilbud. Alle afdelinger er samlet om, at alle børn, forældre og personaler skal opleve anerkendelse og respekt, og at alle oplever sig som en værdig del af fællesskabet. I forbindelse med indførelse af ny budgetmodel på handicapområde står dagtilbuddet overfor at skulle udvikle en tydelig ramme for ressourceanvendelsen således ud fra Aarhus Kommunes strategiske ramme og overordnede princip om: Alle børn og unge i Aarhus Kommune skal være en del af et pædagogisk miljø, der understøtter deres behov og ressourcer. Der er behov for at få justeret organiseringen af lokaldistriktet og lokaldistriktets koordinerede indsats. Børn, forældre og personale mødes anerkendende, fordomsfrit og imødekommende med respekt for og udgangspunkt i deres person, socialt og kulturelt i et i et tæt tillidsfuldt samarbejde. Der er fokus på barnets ressourcer og opmærksomhed på at alle rummes i fællesskabet og trives. Kontakt til forældre om børnenes hverdag og trivsel. Handleplaner for trivsel. Konkrete handleplaner via analyse og evaluering af læringsmiljøerne og pædagogiske aktiviteter. Uddannelse i LP-modellen til personalet i det pædagogiske arbejdsfelt. Som resultat ser vi, at... Alle børn indgår i leg, læring, aktiviteter og samvær på egne og hinandens præmisser, hvor de i højere grad respekterer hinandens forskelligheder, styrker og formåen. 20 KVALITETSRAPPORT Forældrene oplever sin afdeling som tilgængelig (rummelig) og involverer sig mere i hinanden og

21 afdelingens hverdag Personalegrupperne hovedsaligt har et tillidsfuldt samarbejde, hvor de giver rum for hinanden og hinandens Kvalitetsrapport for dagtilbud forskelligheder i hverdagen Børn med specielle behov får en øget opmærksomhed og der udarbejdes handleplaner, der også retter sig mod inklusionen Børnenes selvværd udvikles Børnene bliver mere psykiske robuste Børnene bruger og udvikler sproget aktivt BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Læreplanstema: Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikler sig i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddet pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sociale kompetencer er KVALITETSRAPPORT

22 FORÆLDRENES TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn er en del af et fællesskab skal være over 85%. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj grad eller meget høj grad mener, at...:...deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,1% 79,2% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at...:...udvikle deres barns sociale kompetencer(fx vise hensyn, forståelse for andre og hjælpsomhed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen.. 86,2% 85,3% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj grad eller meget høj grad mener, at...:...deres barns pasningstilbud fremmer lige muligheder for alle Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,2% 73,0% 22 KVALITETSRAPPORT

23 Det er en del af livet, at have konflikter, også småbørn har konflikter. Men mobning er ikke bare en enkeltstående konflikt, men negative handlinger eller overgreb. Børn kan blive syge, stressede og have svært ved at koncentrere sig. De kan også udvikle lavt selvværd og blive socialt isoleret. Det er derfor vigtigt, at voksne griber ind, hvis det registreres, at der i børnegruppe er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som er fordrejet i negativ eller ekskluderende retning. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med indsatsen for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets...: Kommunen...indsats for at begrænse mobning.. 80,8% 74,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 23 KVALITETSRAPPORT

24 SBESTYRELSENS UDTALELSE Åbyhøj dagtilbud er et dagtilbud med et stærk fokus på, at stimulere børnenes trivsel, kreativitet og fantasi og der lægges meget stor vægt på plads til forskellighed. Som bestyrelse ser vi det som nogle af de vigtigste forudsætninger for børnenes læring og udvikling og for, at gøre børnene parate og robuste til deres skolestart. lægger endvidere stor vægt på, at have pædagogisk uddannet personale en prioritering, vi som bestyrelse bakker op om. Dog ser bestyrelsen det også som et dilemma, at skulle prioriterer mellem uddannet personale og uudannet personale, idet der ved ansættelse af uuddannet personale udløser mulighed for flere personaletimer til børnene. Bestyrelsen gør opmærksomme på, at én af de otte afdelinger er en dagplejeafdeling, hvor forholdet mellem uddannet og uudannet er 1 til 12. Dette er årsag til at dagtilbuddet som helhed har færre uddannet ansat end gennemsnittet i kommunen. Af tilfredshedsundersøgelsen ser vi, at der blandt forældrene efterspørges mere personaletid pr barn. Bestyrelsen peger på, at s afdelinger fokuserer på: Børns læring, udfordringer til det enkelte barn og indsats om at stimulerer børnenes lyst til at lære. Der peges også på, at dagtilbuddet har fokus på personalets sygefravær og trivsel. Mellem dagtilbuddets afdelinger er der forskelle på forældretilfredsheden inden for nogle områder, derfor vil bestyrelsen benytte bestyrelsesmøderne til videndeling og erfaringsdeling mellem afdelingerne. er præget af et stærkt forældresamarbejde, hvor den direkte daglige kontakt mellem personale og forældre prioriteres højt. Det har resulteret i en rigtig høj tilfredshed blandt forældrene i forhold til inddragelsen i beslutninger om pasningstilbuddet og deres eget barns trivsel.