Askov-Malt Skole Trivselsplan og Antimobbestrategi

Transkript

1 Askov-Malt Skole Trivselsplan og Antimobbestrategi Udarbejdet januar Evalueret oktober Hvad forstår vi ved trivsel? Ved trivsel forstår vi, at en elev generelt har en oplevelse af tilfredshed i sin hverdag og selv giver udtryk for dette. Hvad forstår vi ved mobning? Ved mobning forstår vi en form for vold eller krænkelse, hvor en enkelt person eller gruppe gentagne gange forfølger, sårer, udelukker eller anvender andre negative handlinger over for en person. Mobning er, når nogen holder andre udenfor fællesskabet. Mobningen viser sig fx ved, at den der bliver mobbet forfølges med slag, riv, spark eller andet voldsomt. Mobning kan også være hånlige tilråb, sladder, øgenavne, sarkasme eller negativt kropsprog. Mobning kan være "skjult" eller indirekte for andre. Det kan være, at den, der bliver mobbet, aldrig får svar på sine spørgsmål eller bare aldrig bliver spurgt om noget. Det er også mobning, hvis eleven aldrig bliver inviteret med, når de andre skal noget, eller at der aldrig kommer nogen, når eleven inviterer. Hvad forstår vi ved konflikter? Konflikter er et sammenstød eller en uoverensstemmelse/ uenighed mellem to eller flere parter. Konflikter giver en spænding i og mellem mennesker. Konflikter opstår alle steder, hvor mennesker er sammen. 1

2 Hvad vil vi med vores trivselsplan og antimobbestategi? Vi vil: slå fast, at mobning ikke tolereres. synliggøre vores indsats for, at alle elever har mulighed for at trives forbedre vores indsats for, at alle elever skal kunne trives. Hvad gør vi for at fremme den sociale trivsel og forebygge mobning? Vi arbejder på at have en anerkendende tilgang til eleverne. Vi arbejder ud fra den holdning, at børn, der trives og mødes med anerkendelse, ikke så let kommer i konflikt og ikke så let mobber. Børnenes rummelighed øges. Det er således i den daglige omgang med hinanden såvel som i de særligt tilrettelagte samværssituationer, vi har fokus på at samværet foregår sådan, at børnene trives og mobning forebygges: Askov-Malt Skoles målsætning er - i tæt samarbejde med forældrene at udvikle glade, trygge og kreative børn, der er i stand til at tilegne sig faglig viden og færdigheder. - at vægte barnets helhedssituation ved, allerede ved overgangen fra børnehaven at have etableret et formaliseret samarbejde med alle implicerede parter. - at lægge vægt på at skabe klassefællesskab med plads til og respekt for forskellighed. - at styrke elevernes selvværd og lære dem at udvise en social og faglig ansvarlighed i tæt samarbejde med forældrene. - at gøre eleverne til hinandens "sikkerhedsnet" i skole- og fritid. - at der er et tæt samarbejde mellem lærere og pædagogerne i SFO - at der er etableret et udskolingssamarbejde, der skal lette overgangen såvel fagligt som socialt, når eleverne flytter til overbygningsskolen. - at der generelt gennem et godt samarbejde med gensidig respekt for hinanden dannes en ramme med ligeligt rum og plads til alle. - Mobning tolereres ikke. Vi udnytter de fysiske rammer, vi har under tag og i den frie luft, så optimalt som muligt for at give børnene mangeartede muligheder for at udfolde sig såvel i skoletiden som i SFOtiden. Eleverne har således i frikvartererne og i SFO tiden mulighed for alt fra en stille krog til boldspil. til leg i naturen. Der er mulighed for samvær på kryds og tværs af alle klasser på mange af områderne. Der er også mulighed for frikvartersaftaler, så børnene kender planen for deres kommende frikvarter. 2

3 Vi har startet indsats med "Den sundhedsfremmende skole". Indsatser fra "Den sundhedsfremmende skole" udmøntes med følgende tiltag: - Legepatrulje i 2 frikvarterer hver dag. - Morgenmotion i skolegården 3 dage om ugen for alle, der møder op. - "Kostpolitik". Vi påtager os ansvaret at handle. I nogle konfliktsituationer og ved mobning handler vi ud fra den holdning, at situationen kræver, at den voksne entydigt markerer værdier, retninger og handlinger. I andre konfliktsituationer kan vi arbejde på at forsøge at skabe en vinder/vinder situation, når dette vurderes som rigtigt ved den konkrete konflikt. Evt. kan der åbnes mulighed for mægling. Ved problemer inddrages eleverne i løsningen af disse, når det er passende. Er der behov for hjælp i dette arbejde, kan en AKT-læ. inddrages. Vi har en klar kultur for mange samarbejdsrelationer, hvor elevernes trivsel er et fast punkt: - Tæt skole/sfo/hjemsamarbejde efter behov. - 2 årlige skole/hjem-samtaler, SFO/hjemsamtaler - et klasseforældremøde ved årets start, hvor forældrene taler om klassens trivsel, og der lægges op til, at der indgås aftaler om forhold, der har betydning også for samvær i fritiden - skolebestyrelsen fortæller på klasseforældremøderne om indsatsområder, præsenterer holdninger om anerkendende pæd. og lægger med denne indfaldsvinkel op til gruppesamtaler om forhold, der er vigtige for klassens trivsel. - Skolebestyrelsen afholder sammen med skole og SFO hvert år en orienterings/debataften, hvor nye pædagogiske tiltag præsenteres. Senest har det været "Sundhedsfremmende Skole", "Rummelighed", Anerkendende pædagogik". - Der afholdes klassekonferencer på alle klassetrin, hvor elevernes faglige og sociale udvikling samt trivsel drøftes. - I klasserne udarbejdes mindst en gang årligt klasseregler formuleret ud fra "Det er rart at gå i klassen, når." og med holdningen, at der skal være plads til alle. - Teams og afdelinger har mulighed for at mødes en gang om ugen, hvor iagttagelser/indsatser deles, og hvor der kan komme fokus på en problematik/bekymring og mange hjælpere aktiveres. - Det er aftalt, at den voksne, der er bekymret for et barn, har ansvar for at bringe bekymringen videre til teamet og til inspektøren eller funktionslærer. Der aftales handling. - Til arbejdet med et barn, der er bekymring for, kan anvendes redskabet "Ressourceprofil og handleplan". (Se "POF" Partnerskab om Folkeskolen. Inspirationshæfte.) Arbejdsgangen med dette er beskrevet. Forskellige relevante samarbejdsparter inddrages efter behov. Formålet med denne arbejdsgang er, at tage hånd om problemet/ bekymringen, mens bekymringen er lille. Udgangspunktet er elevens ressourcer. - Der er et tæt samarbejde med talepædagog, sundhedsplejerske, psykolog, socialrådgiver, gademedarbejder, UU-vejleder og politi. Disse inddrages efter behov. Der etableres møder, hvor forældre bliver inviteret til at deltage. - Fra 3.-7.klasse er der elevråd, og dermed elevrådsarbejde i klasserne. 3

4 - Elevernes trivsel vægtes højt i hverdagen i skole og SFO, så når et barn ikke er i trivsel eller opstår der konflikter, afsættes der tid til at tage sig af det. Indsatserne er mangeartede alt efter behov. Mange ting klares umiddelbart i klassen eller i SFO-gruppen. - Der er tæt samarbejde med Askov-Malt Børnehave. Procedurer for samarbejde drøftes løbende og er beskrevet. Der etableres klasseråd i alle klasser. Klasserådene står for forskellige arrangementer med det formål at styrke samværet i klassen. I vores skoleliv har vi tilbagevendende arrangementer, som bl.a. har til formål at styrke det sociale sammenhold. Der afholdes: - Morgensang en gang hver uge. - Elever og lærere i afdelingerne mødes en gang i måneden, hvor klasserne på skift står for at underholde. - Klassefest. - Fastelavnsfest for 0.-3.klasses elever med læ. og pæd. - Boldspilsdag/idrætsdag for alle skolens elever delt op i grupper i 0.-3.kl og 4.-7.kl. - Motionsdag for alle lige før efterårsferien. - En gang årligt afholdes der skole/sfo-fest med fællesspisning, skoleteater, boder, dans og hyggeligt samvær for alle børn, forældre og personaler. - I SFO afholdes der eftermiddagskaffe for børn og forældre 4 gange om året. - 4.klasserne deltager i kommunal "Kom og vær med dag." - 5.kl. deltager i svømmestævne og 7. klasse deltager i volleyballstævne og basketballstævne. - Forskellige klasser deltager i arrangementer i "Skoleskoven" og i "Middelalderværksted" - Nogle klasser deltager i besøg i Ribe i forbindelse med salmesangsprojekt. - I 4.og 7.klasse er der lejrskoler. - Mange klasser tager til "Skibelund Efterskole" for at se teaterforestilling ved juletid. - Nogle klasser tager til museet for at lukke julekalenderen op. - I det daglige arbejde arbejdes der i skiftende grupper i klassen. - I emneuger arbejdes der ofte på tværs af klasser. - På 5.klassetrin arbejdes der på tværs af klasserne med skolekomedie, hvor alle elever og mange forældre inddrages. - I 5.-7.kl. fungerer nogle elever som legepatruljer i frikvartererne - I 6.kl. står eleverne for salget i vores skolebod. - I 6. og 7. kl. er nogle elever skolepatrulje for at hjælpe andre i trafikken. - I 4.-7.klasse er der elevråd. - I 6.kl. afholdes forældremøde om alkohol og stoffer. - Afslutningsarrangement med 7.kl. og forældre. - Trivselsdagen markeres. - I SFO er der ligeledes mangeartede samlende arrangementer. Der foretages en lovpligtig "undervisningsmiljøvurdering" hvert 3.år "Termometeret" fra anvendes. Første gang anvendt skoleåret Ledelse, elevmiljørepræsentanter står sammen med klasselæreren for undersøgelsen. Efterfølgende følger klasselæreren op på resultatet af undersøgelsen. Elevmiljørepræsentanter har sammen med kontaktlæreren til elevrådet deltaget i et undervisningsmiljøkursus. 4

5 Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret, og hvordan sikrer vi, at mobningen ikke gentager sig? Mobning tolereres ikke på skolen. Hvis der alligevel konstateres mobning, sættes straks ind. Andre planlagte arbejdsopgaver omprioriteres - indsatsen mod mobning og for god trivsel prioriteres øverst. Mobning kan konstateres enten ved, at barnet selv eller kammerater fortæller om det, eller ved, at læ./pæd. bliver vidne til krænkelsen. Hvis et barn fortæller om, at det bliver mobbet, tages det alvorligt. Der samtales med barnet. Den voksne kan vælge selv at tale med barnet eller vælge at bede en anden kollega om at tale med barnet. Hvis en læ./pæd. er vidne til mobning, gribes der straks ind, så den aktuelle krænkelse stoppes. Det vurderes derefter af den voksne, hvordan der derefter skal handles umiddelbart. En bestemt handling skal altid finde sted efter at mobning er konstateret: Skolens handleplan ved bekymring for en elev træder i kraft: Klasselæreren, teamet, inspektør og evt. AKT-læ. informeres. Hvis barnet går i SFO, informeres lederen. Handlinger aftales. Handlinger, tid, sted, personkreds, opfølgning.. aftales i forhold til: - Den, der er blevet mobbet. - Den eller dem, der har mobbet. - Klassekammerater. - Forældre. - Kolleger Metoder, der handles ud fra kan være: "Sammen mod mobning" - "Lærere og Pædagoger" - "Stop mobning" - "Stop mobning" (s.222 i "Er du med mod mobning?") - "Den gode samtale" (s 212 i "Er du med mod mobning?") I klassen kan den anerkendende tilgang anvendes. Metoder fra den værdsættende samtale beskrevet i artiklerne "Middel mod mobning" og "Ikke et ord om mobning" af Berit Hertz. Et eksempel på metoden er ligeledes beskrevet i "POF" Partnerskab om Folkeskolen. Evt. arbejdes ud fra "Ressourceprofil og handleplan". Beskrevet i "POF." 5

6 Hvordan inddrager vi eleverne i arbejdet for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning? Vi har en hverdag med eleverne, hvor rammer og tilgang er beskrevet under "Hvad gør vi for at forebygge mobning?" Nogle eksempler nævnes igen her: Skolens hverdag bygger på den holdning, at børn, der trives og mødes med anerkendelse, ikke så let kommer i konflikt og ikke så let mobber. Den bygger også på den holdning, at der skal være plads til alle samt holdningen: Frihed under ansvar. Ved behov etableres legeaftaler/frikvartersaftaler forud for frikvarteret. Vi udnytter de fysiske rammer, vi har under tag og i den fri luft, så optimalt som muligt for at give børnene mangeartede muligheder for at udfolde sig såvel i skoletiden og i SFO-tiden. Eleverne har således i frikvartererne og i SFO-tiden mulighed for alt fra en stille krog til boldspil til leg i naturen. Der er mulighed for samvær på kryds og tværs af alle klasser på mange af områderne. Der er etableret legepatrulje. Elever fra 5.,6. og 7.klasse sætter lege i gang for elever i 2 frikvarterer hver dag. Eleverne opfordres til at være opmærksomme på, at hjælpe med at de selv har en god dag, og at andre elever og læ./pæd. også har en god dag. Ved gruppearbejde opfordres eleverne til at lytte til hinanden og udveksle meninger. De opfordres til at huske på, at de er forskellige og har forskellige holdninger. De mindes om, at de ikke altid kan blive enige og må indgå kompromis. Eleverne opfordres til at søge hjælp hos en voksen til at løse problemer, om de ikke selv kan klare. At søge hjælp er ikke at sladre. Er der en konflikt arbejdes der på, at forsøge at skabe en vinder/vinder situation. Evt. kan der åbnes mulighed for mægling, når dette vurderes som rigtigt ved den konkrete konflikt. Eleverne hjælpes til at sætte grænser. De hjælpes til at sætte grænser på en måde, hvor de er opmærksomme på ikke at såre andre. Ved problemer inddrages eleverne, når det er passende, i løsningen af disse. Er der behov for hjælp i dette arbejde, kan en AKT-lærer inddrages. Mindst en gang om året aftales klasseregler formuleret ud fra "Det er rart at gå i klassen, når." og med holdningen, at der skal være plads til alle. Pligten til at bidrage til en ordentlig omgangstone og ønsket om, at eleverne kan være hinandens "sikkerhedsnet", indgår som dele af disse regler. Adfærd ved sms og chat aftales, således at god kontakt kan forventes. Der skabes rum for de elever, der har særlige vanskeligheder eller, som er i en svær situation. En elev i vanskeligheder inddrages i arbejdet for at fremme trivsel. Når indsatsen med Ressourceprofil og handleplan sættes i gang, er elevens deltagelse en del af denne indsats. Mangeartede tiltag kan sættes i gang. Eleven kan tilbydes individuelle samtaler med klasselærer eller AKT-lærer. Ved behov omlægges andet arbejde, så det hurtigt bliver muligt at inddrage den elev/ de elever/den klasse og andre personer, der vurderes for vigtige i indsatsen for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning. Tilskuernes rolle medtænkes. Ved behov iværksættes socialtræning i klassen, således at eleverne hele tiden inddrages i ansvaret for at samværet i klassen. Taktil ryg massage kan anvendes. Ved mange fraværsdage samtales med eleven. De kommunalt udarbejdede regler følges. 6

7 Når en ny elev kommer, samtales med eleverne om deres muligheder for at tage godt imod og handlinger aftales. Gennem elevrådsarbejde inddrages eleverne i indsatsen for at fremme trivsel. To undervisningsmiljørepræsentanter har deltaget i et undervisningsmiljøkursus. Eleverne deltager i "Undervisningsmiljøvurdering", og efter opgørelsen drøfter klasselæreren resultater med eleverne. I 6. og 7. klasse har eleverne et tæt samarbejde med UU-vejlederen. I 7.klasse inddrages eleverne i fremtidig klassedannelse ved overgang til 8.kl. Eleverne er på besøg hos hinanden. Trivselsdagen markeres. Nogle år er temaet i emneugen trivsel. Der er udarbejdet en plan for indsats ved sorg og krise. Hvordan inddrager vi forældrene i arbejdet for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning? Tæt skole/sfo/hjem samarbejde. Forældrene opfordres til at tage kontakt til læ/ pæd. ved bekymring. Ved mange fraværsdage kontaktes forældrene. De kommunalt udarbejdede regler følges. Skolen/ SFO kontakter forældrene, hvis de er bekymrede for et barn. Ved bekymring for et barn, kan forældrene til det pågældende barn inddrages til samarbejde ud fra "Ressourceprofil og handleplan". Ud fra behov kan andre personer inddrages: Inspektør, funktionslærer for specialundervisning og AKT, psykolog, sundhedsplejerske, læsevejleder, læsekonsulent, AKT-konsulent, socialrådgiver, gademedarbejder, UU-vejleder og politi. To gange årligt inviteres til skole/hjem samtaler. En gang årligt inviteres til SFO/hjem samtale. Ved skoleårets start inviteres til et forældremøde, hvor forældrene taler om klassens trivsel, og der lægges op til, at der indgås aftaler om forhold, der har til formål at sikre og fremme god trivsel i klassen. Den grundlæggende holdning er, at der skal være plads til alle. Skolens holdning ved invitation til fødselsdagsfest i klassen præsenteres: Når der inviteres, så inviteres enten alle elever, alle drengene eller alle pigerne. Det forventes også, at forældrene støtter op om invitationerne ved at sende deres barn til festen, med mindre barnet er forhindret. Forældrene gøres opmærksomme på, at der i klassen opfordres til at holde en god adfærd på sms og chat. Forældrene opfordres til at være opmærksomme på, at hjælpe deres barn til at være tolerant over for andre og være hinandens "sikkerhedsnet". Forældrene opfordres ligeledes til, at når de er uenige i nogle forhold vedrørende skolen, at holde uenigheden på voksenplan. De gode fortællinger om klassen formidles og udviklingsområder findes frem. Skolebestyrelsen fortæller på klasseforældremøderne om indsatsområder, som er gældende for hele skolen, præsenterer holdninger om anerkendende pædagogik og lægger med denne indfaldsvinkel op til gruppesamtaler om forhold, der er vigtige for klassens trivsel. Skolebestyrelsen afholder sammen med skole og SFO hvert år en orienterings-/debataften, 7

8 hvor nye pædagogiske tiltag præsenteres. Senest har det været "Sundhedsfremmende Skole", "Rummelighed" og "Anerkendende pædagogik". Der etableres klasseråd i alle klasser. Klasserådene står for forskellige arrangementer med det formål at styrke samværet i klassen. Forældre og børn opfordres til at deltage i de arrangementer, som klasserådene inviterer til. En gang årligt afholdes skole/sfo-fest med fællesspisning, skoleteater, boder, dans og hyggeligt samvær for alle børn, forældre og personaler. Forældre inddrages til at være aktive på forskellige måder ved denne fest: Bl.a. arrangerer forældrerådene maden til fællesspisning. På 5.klassetrin deltager forældrene ved at sy kostumer, lave kulisser og meget andet. I 6.klasse inviteres til forældremøde med emnet "Alkohol og stoffer." I 7.klasse inviteres forældrene med deres barn til fællesmøde på Grønvang Skolen. Ved overgang fra børnehave til skole, inviteres forældrene til fælles forældremøde på Askov-Malt Skole. I SFO afholdes der eftermiddagskaffe for børn og forældre en gang om måneden. I SFO etableres forældreråd. Rådet er aktivt omkring trivsel. Forældrene inviteres til det årlige motionsløb. Forældrene inviterer til afslutningsarrangementer med 7.kl. Forældrene inviteres til at komme på skolen i skoletiden en dag hver måned. Hvad gør vi for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Skolens lærere og pædagoger har gennemgået et kursusforløb omkring anerkendende pædagogik med bl.a. det formål, at styrke den enkelte lærers tilgang til håndteringen af konflikter blandt eleverne og derved fremme den sociale trivsel. En pædagogisk dag for lærergruppen med konflikthåndtering som tema er ligeledes en del af skolens indsats på området. Der er afsat tid til indsatsen "Sundhedsfremmende skole". En del af indsatsen går på de ansattes kompetenceudvikling. Der er indsatser i form af lokale kurser for lærerne/pædagogerne for at fremme den sociale trivsel og for at modvirke mobning. En del af skolens lærere deltager i disse. Skolens lærere og pædagoger kommer med forslag til nye tiltag for at udvikle kompetencerne for at skabe bedre trivsel og modvirke mobning. Der afholdes møder i forskellige fora, hvor der sker en vidensdeling og en naturlig skærpelse af iagttagelserne. Der sættes fokus på, hvad der fungerer godt, forskelligheder og indsatsmuligheder for at fremme god trivsel: - På de ugentlige teammøder for afdelingerne har vi fokus på samarbejde om klassers og elevers trivsel. Klasselæreren er tovholder.. - Når der er bekymring for en enkelt elevs trivsel samarbejder klassens læ./pæd./forældre og elev ud fra "Ressourceprofil og handleplan". Klasselæreren er tovholder. - På specialcentermøder eller tværfaglige møder, hvor inspektør, psykolog og funktionslærer faste deltagere og øvrige lærere, pædagoger og eksterne samarbejdspartnere deltager ad hoc, kan trivselsproblematikker drøftes i en ny personkreds. Funktionslæreren er tovholder. 8

9 Hvilke ressourcepersoner kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel? Klasselærer/pædagog. Den lærer, der arbejder med særlige AKT-indsatser i klassen. Inspektør. Leder af SFO. Funktionslærer for specialundervisning og AKT. Psykolog. Sundhedsplejerske. Desuden kan socialrådgiver, gademedarbejder, AKT-konsulent og politi inddrages. Almindeligvis går kontakten dog først til en af de 5 førstnævnte. Hvordan gør vi vores trivselsplan og antimobbestrategi kendt af alle? Trivselsplanen og antimobbestrategien skal præsenteres for skolens pædagogiske personale. Mødelederen har ansvaret for dette. Trivselsplanen og antimobbestrategien lægges ud på skolens hjemmeside og på skolens intranet. Ledelsen har ansvaret for dette. Trivselsplanen og antimobbestrategien skal præsenteres i alle klasser. Klasselæreren har ansvaret for dette. Trivselsplanen og antimobbestrategien skal præsenteres for skolebestyrelsen. Ledelsen har ansvaret for dette. Antimobbestategien kædes naturligt sammen med alle de tiltag skolen har for trivsel samt den strategi skolen har, når der er bekymring for et barn.: Den, der er bekymret for et barn, orienterer klasselærer, inspektør og evt. funktionslærer. Hvert år orienteres på forældremødet om skolens trivselsplan og antimobbestrategi. Hvordan sikrer vi optimalt samarbejde mellem skole, SFO, Fritidshjem/klub og børnehaverne omkring elevernes sociale trivsel? For skolen og SFO er der fælles værdigrundlag. Der er klare aftaler om samarbejde. Ved at personalerne gensidigt tager kontakt, når der er behov. Skolen retter kontakt til den nyoprettede juniorklub, når regler/lovgrundlag for samarbejde er afklaret. Skolen sætter Askov-Malt Skole Trivselsplan og Antimobbestrategi på dagsorden ved et af de aftalte møder med børnehaverne 9

10 Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores trivselsplan og antimobbestrategi? Mindst en gang om året evalueres trivselsplanen og antimobbestrategien: Ved skoleårets start på pædagogisk råds møde. Tovholder: Funktionslærer. De tiltag og holdninger, som er beskrevet i nuværende strategi vurderes m h p. fortsættelse eller ophør. Nye tiltag og holdninger beskrives. Det vil være naturligt, at tilføje beskrivelserne fortløbende, efterhånden som de udformes. (Evalueret oktober 2009.) 10

11 Eventuelle bemærkninger, kommentarer eller tilføjelser. Det vil være naturligt med et tæt samarbejde mellem "Den sundhedsfremmende skole" og Specialcenteret og AKT indsatsen. Forslag til indsatser: a) På 4.-5.klassetrin: Kursus i konflikthåndtering. b) Udbrede kendskabet til og og fremhæve gode idéer og undervisningsmaterialer. Sammen mod mobning- for trivsel, tolerance og tryghed. 1. Sammen mod mobning Lærere og pædagoger Stop mobning 2. Børnetelefonen 3. Dilemmaspillet: Sammen mod mobning - et klasseforløb til i fællesskab at skabe bedre trivsel. Målgruppen er primært 3.-6-klasse. Materialet består af 6 videoklip med oplæg til klassedebat + læ.vejl.(det kan hentes direkte fra nettet.) 4. Forældre på Banen: Videoklip af hvordan forældre kan tage medansvar for børnenes trivsel i skolen. + Om at lave aftaler om værdier og holdninger. (som skolebestyrelsen på Askov-Malt Skole også praktiserer det.) 5. Forældretelefonen Gepetto Antimobbekampagne: Videoklip. c) Gode idéer fra forløb på skolen samles i en idémappe. - Sammen med tidligere indsatser for Trivsel - Beskrivelser af arbejdsgange ved klassekonferencer i 0.-4.klasse samt i 5.-7.klasse - Artiklerne: "Middel mod mobning" og "Ikke et ord om mobning" af Berit Hertz. - POF Partnerskab om Folkeskolen. Inspirationsmateriale (April 2008). Her findes beskrivelser af indsatser for at forbedre trivsel og adfærd for såvel klasser som enkelte elever. - Er du med mod mobning? d) Red Barnet har lavet et projekt for de 3-8 årige: Fri for mobberi Se videoklip af indsatser i en børnegruppe på Her findes også en plakat med fem tips til forældrene. Evt. kan plakaten bruges som oplæg til aftaler for forældrene på kommende forældremøde. Evt. lægge op til samarbejde mellem børnehave/sfo/skole ud fra dette materiale. e) Undervisningsmiljørepræsentanter her deltaget i et undervisningsmiljøkursus d.5.september Inspirationsmaterialer fra DCUM. Bl,a, Har du haft en god dag i skolen? I materialet er undervisningsmiljøet delt op i Det fysiske, Det æstetiske og Det psykiske. f) Den usynlige klassekammerat. : 4 film. Findes på skoleafdelingen. g) Lær om web etik gennem gode og sjove cases. 11

12 Undervisningsforløb for 4.-6.klassetrin og for klassetrin. Arbejdsgruppen bestod af: Lise F. (SFO), Bibi, Svend og Birgit 12