I forordet til Nyborg kommunes Børne og ungepolitik skriver borgmester Kenneth Muhs at

Transkript

1 Indledning Nyborg Kommune har i henhold til lov om Social Service 19 stk. 3 udarbejdet en sammenhængende politik for kriminalitetsforebyggelse. Planen skal betragtes som et tillæg til Nyborg Kommunes Sammen om Gode Kår - Børne- Ungepolitik Nyborg kommune Loven lyder, Som en del af den sammenhængende børnepolitik, jf. stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. 1 I forordet til Nyborg kommunes Børne og ungepolitik skriver borgmester Kenneth Muhs at børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive selvstændige individer. Og at der skal tages ekstra hånd om de børn og unge, der har sociale problemer og arbejdes målrettet med, at unge kommer i gang med en uddannelse og bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet Børne- og Ungepolitikken opstiller fem mål, som skal være med til at gøre visionen virkelig: 1. Børn og unge skal være en del af et positivt fællesskab 2. Flere børn og unge skal være aktive i foreningslivet 3. Styrke samarbejdet på tværs 4. Flere gennemfører en ungdomsuddannelse 5. Bedre kriminalpræventiv indsats Denne plan for den sammenhængende indsats mod ungdomskriminalitet skal være med til at sikre at mål nr. 5, altså bedre kriminalpræventiv indsats, nås. 1

2 Baggrund På baggrund af ovenstående og på baggrund af en helt konkret episode i foråret 2014, ønskede SSP at sætte fokus på styrkelse af indsatsen for kriminalitetstruede børn og unge især indenfor misbrug. Her var der opstået nogle problematikker omkring en randgruppe af unge, hvor hashrygning og hærværk var blevet en del af deres hverdag. Der var især en udbredt bekymring for de unge, der færdes i randzonen af den hårde kerne og for hvordan disse unge bedst hjælpes væk for gruppen, samt for mindre søskende der går samme vej. SSP har set lignende problematikker i andre områder af kommunen, hvorfor det gav mening at brede arbejdet ud til flere skoler og institutioner/områder. For at få afdækket og klarlagt problemets art og omfang indkaldte SSP, som er forankret under Nyborg Ungdomsskole, relevante parter skoler, PPR, misbrugscenter, socialafdelingen, sundhedsafdelingen, repræsentanter fra de boligsociale områder m.m. til møde i september På dette møde blev der nedsat en arbejdsgruppe som kom til at bestå af SSP, folkeskolerne, specialskolerne, socialafdelingen, PPR og ungdomsskolen. Arbejdsgruppens formål var, blandt andet med inddragelse af to arbejdsseminar, at få skabt rammerne for et tværfagligt og velfunderet kriminalitetsforebyggende arbejde i Nyborg Kommune, samlet i én plan for den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. 2

3 Den overordnede forståelse af kriminalitetsforebyggelse i Nyborg Kommune: Et af hovedpunkterne i Nyborg kommunes Børne- Ungepolitik er at styrke den kriminalpræventive indsats: Børn og unge er i en løbende udvikling, hvor de tilegner sig normer, værdier og viden. Det er forældrenes primære ansvar. Den kriminalpræventive indsats hjælper de unge til at skelne mellem rigtig og forkert, og støtter dem i at træffe og fastholde de rigtige valg. Hvis det skal lykkes at nedbringe antallet af børn og unge, der er i risiko for at udvikle kriminalitet og at støtte de børn og unge, der er tæt på eller har en begyndende kriminel adfærd, så kræver det, at mange forskellige aktører med hver deres kræfter og ressourcer samarbejder om opgaven. For der findes ikke simple løsninger og ingen faggruppe kan løse opgaven alene. I Ungdomskommissionens betænkning anbefales det, at indsatsen for at forebygge kriminalitet bør være: Tidlig: Det vil sige en indsats, der er såvel tidlig i tid, altså tidlig i forhold til den alder, hvor børn og unge typisk begynder at begå kriminelle handlinger, som tidlig i forhold den enkelte kriminelle handling. Helhedsorienteret: Det vil sige en indsats, der retter sig imod ikke blot børn og unge, men også mod deres (nære) omgivelser i form af familie, venner og øvrige daglige netværk. Tværsektoriel: Det vil sige en indsats, der går på tværs af sædvanlige skel ikke blot mellem myndigheder og andre aktører, men også i det indbyrdes forhold mellem forskellige myndigheder. Sammenhængende: Det vil sige, at der er sammenhæng ikke blot i den enkelte aktørs indsats/behandling i forhold til børn og unge, men også i det indbyrdes forhold mellem forskellige aktørers indsats. Det er derfor denne grundlæggende tankegang, der ligger bag Nyborg Kommunes strategi. Nyborg Kommunes overordnede forståelse af kriminalitetsforebyggelse tager afsæt i Det Kriminalpræventive Råds model. 3

4 Indgribende Foregribende Opbygning Forebyggelsestrekanten Modellen er udtryk for en bred tilgang og pointen i modellen er, at kriminalitetsforebyggelse bør ses ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Opbygning I bunden af pyramiden findes begrebet Opbygning. Det betegner de initiativer, der handler om at skabe gode, trygge og udviklende vilkår målrettet alle i samfundet. Det kan f.eks. være velfungerende folkeskoler og fritidstilbud, en god integrationsindsats og kvarterløft i boligområder. Foregribende I midten findes begrebet Foregribende. Det betegner de initiativer, hvor der er fokus på at hindre en uønsket tilstand, hændelse eller et problem, men som ikke er begrundet i at forebygge noget, der er kriminelt. Disse indsatser kan være både proaktive og reaktive. Det kan f.eks. være drenge- pigegrupper, læring af konflikthåndtering i skolen eller indsatser for at begrænse overdreven brug af alkohol blandt unge. Indgribende I spidsen findes de specifikt kriminalitetsindgribende initiativer. Det kan f.eks. være kriminalpræventive samtaler, opsøgende indsatser i bestemte miljøer eller indsatser i forhold til kriminalitetstruede unge. Modellen understreger, at det er vigtigt at skabe sammenhæng mellem de tre niveauer og at det ikke nytter at fokusere ensidigt på den indgribende indsats, fordi man så ofte er for 4

5 sent ude. I stedet handler det om at have et fundament, der på det opbyggende niveau understøtter de specifikke forebyggende samt indgribende initiativer. Det er således den tidlige, helhedsorienterede, tværsektorielle og sammenhængende indsats, der er nødvendig og helt afgørende for, at kriminalitet blandt børn og unge forebygges og forhindres. Risikofaktorer kan på kriminalitetsområdet defineres som de faktorer, der kan påvirke senere kriminel adfærd i negativ retning (Christoffersen et al., 2011). En rapport udgivet af SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd identificerer følgende risikofaktorer som de mest fremtrædende hos børn og unge med risiko for at udvikle kriminel adfærd (Christoffersen et al., 2011): Misbrug. Manglende uddannelse. ADHD-lignende symptomer. Mange skoleskift. Manglende sociale relationer. Anti-sociale venner. Derudover peger rapporten bl.a. på følgende fremtrædende risikofaktorer hos forældrene: Forældres fysiske eller psykologiske mishandling af børn i hjemmet. Dårlige forældreevner. Mange konflikter forældrene imellem. Beskyttelsesfaktorer kan på kriminalitetsområdet defineres som faktorer, der reducerer risikoen for senere kriminel adfærd på trods af tilstedeværelsen af risikofaktorer. I SFIrapporten fra 2011 peges der bl.a. på følgende centrale beskyttelsesfaktorer på kriminalitetsområdet (Christoffersen et al., 2011): En intelligens, som er gennemsnitlig eller derover. En positiv selvopfattelse. Fleksibilitet. Målrettethed. Gode verbale færdigheder. Motivation for at gå i skole. 5

6 Positive rollemodeller. Opmærksomhed fra forældre. Et positivt forhold til forældre. Fælles værdier i hjemmet. 2 Nyborg kommunes indsatser overfor kriminalitetstruede børn og unge har til hensigt at hæmme risikofaktorer og fremme de beskyttende faktorer. Viden om kriminalitetstruede unge og kriminalitet i Nyborg kommune Overordnet ses færre alvorlige sager med børn og unge involveret i kriminalitet. SSP oplever således langt færre politiafhøringer end tidligere, men ser dog en tendens til, at der sker en yderligere marginalisering af de udsatte unge, bl.a. fordi de ikke deltager i almindelige fritidsaktiviteter og har svært ved at indgå i normalfællesskaber. Skoler og klubber oplever de samme tendenser. Samtidig gør de opmærksom på, at problemer med grupper af børn og unge opstår i perioder og kan flytte sig over tid og sted. Problemerne ses ofte hos en mindre gruppe af unge, der er belastede på en række forskellige parametre, f.eks. belastende familieforhold, højt skolefravær, mange skift eller brud i ungdomsuddannelser, men nogle gange også med en lidt større randzone af unge omkring den hårde kerne. Problemerne kan bl.a. handle om et stort forbrug af rusmidler (primært hash), eventuelt også salg/distribution af rusmidler; ballade i et boligområde, på skolens område eller i butikker; tyveri organiseret af en pigegruppe. En ny rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor viser, at antallet af mistanker og sigtelser mod årige i Nyborg næsten er halveret fra 2006 til Kriminaliteten er faldet fra 182 mistanker og sigtelser for straffelovsovertrædelser i 2006 til 101 i Det svarer til et fald på 81 (44,51 %) mistanker og sigtelser for straffelovsovertrædelser. Faldet ses både i alvorlige former for kriminalitet og mindre alvorlige former for kriminalitet. 3 Nyborg ønsker derfor at sætte fokus på de tre følgende målgrupper afniveau%20i%20voldssager% pdf 6

7 Primær unge-målgruppe: 1) Enkelte eller grupper af udsatte unge, der er belastede på en række parametre: familieforhold, markant skolefravær, rusmiddelbrug og kriminalitet, og ofte med svage normalfællesskaber; 2) Unge i randzonen af de udsatte unge, men stadig også med i normalfællesskaber; 3) søskende til de udsatte unge 7

8 SSP-struktur i Nyborg Kommune Overordnet styregruppe for børneungeområdet: Skole og kulturchef Socialchef Børnechef Sundhedschef Leder af PPR Børne- og ungekoordinator, Socialafd. Rep. skolelederne Rep. daginstitutioner Ungdomsskoleleder Unge der tilhører distriktet, som ikke nødvendigvis går på skolen, kan sættes på dagsordenen! SSPkoordinationsgruppe: SSP-koordinator Politiets SSP-koordinator Leder af PPR Børne- og ungekoordinator 2 SSP-konsulenter SSP distrikt Danehofskolen SSP-koordinator Repr. fra ledelsen på skolen SSP-konsulent SSP kontaktlærer AKT-lærer/pædagog Afdelingsleder Ungdomsklubben Repr. fra politiet Repr. fra socialafdelingen Repr. fra PPR Sundhedsplejerske UUO-vejleder Sprotoftens aktivitetshus Ad-hoc personer Nyborg Friskole kan sætte unge på dagsordenen i dette distrikt. SSP distrikt Birkhovedskolen SSP-koordinator Repr. fra ledelsen på skolen SSP-konsulent SSP kontaktlærer AKT-lærer/pædagog Afdelingsleder Ungdomsklubben Repr. fra politiet Repr. fra socialafdelingen Repr. fra PPR Sundhedsplejerske UUO-vejleder Møllerhuset Ad-hoc personer Nyborg Private Realskole kan sætte unge på dagsordenen i dette distrikt. SSP distrikt Vibeskolen SSP-koordinator Repr. fra ledelsen på skolen SSP-konsulent SSP kontaktlærer AKT-lærer/pædagog Afdelingsleder Ungdomsklubben Repr. fra politiet Repr. fra socialafdelingen Repr. fra PPR Sundhedsplejerske UUO-vejleder Ad-hoc personer Langved Friskole kan sætte unge på dagsordenen i dette distrikt. SSP distrikt 4kløverskolen SSP-koordinator Repr. fra ledelsen på skolen SSP-konsulent SSP kontaktlærer AKT-lærer/pædagog Afdelingsleder Ungdomsklubben Repr. fra politiet Repr. fra socialafdelingen Repr. fra PPR Sundhedsplejerske UUO-vejleder Ad-hoc personer Svindinge Friskole og Refsvindinge Friskole kan sætte unge på dagsordenen i dette distrikt. SSP distrikt Rævebakke-skolen SSP-koordinator Repr. fra ledelsen på skolen SSP-konsulent SSP kontaktlærer AKT-lærer/pædagog Afdelingsleder Ungdomsklubben Repr. fra politiet Repr. fra socialafdelingen Repr. fra PPR Sundhedsplejerske UUO-vejleder Ad-hoc personer SSP distrikt Heldagsskolen SSP-koordinator Repr. fra ledelsen på skolen SSP-konsulent SSP kontaktlærer AKT-lærer/pædagog Afdelingsleder Ungdomsklubben Repr. fra politiet Repr. fra socialafdelingen Repr. fra PPR Sundhedsplejerske UUO-vejleder Ad-hoc personer 8

9 Det nuværende SSP-samarbejde i Nyborg kommune Nyborg Kommune har allerede i dag en velfungerende kriminalitetsforebyggende indsats i forhold til børn og unge, men det kan gøres endnu bedre. Arbejdet er forankret i regi af SSP-samarbejdet. Det overordnede mål er at opbygge et lokalt netværk, som kan opfange faresignaler og tendenser, så en tidlig forebyggende indsats mod kriminalitet og misbrug kan iværksættes. Det foregår ved månedlige SSP-distriktsmøder på de fire overbygningsskoler og to specialskoler. Deltagere ved møderne: SSP, politi, skolen, UUO vejleder, AKT/SSP-lærer, Socialafdelingen, PPR, Sundhedsplejerske, klubpersonale og andre ad-hoc personer. SSP-samarbejdet tager afsæt i de tre niveauer i forebyggelsestrekanten: Det opbyggende, det foregribende samt det indgribende. Arbejdet med videreudvikling af det kriminalitetsforebyggende arbejde. VISO arbejdsgruppen har i januar og maj 2015 afholdt arbejdsseminar, med fokus på det kriminalitetsforebyggende arbejde. På arbejdsseminaret deltog 50 engagerede medarbejdere fra kommunale og ikkekommunale aktører. Dette er foregået i en fælles samarbejdende proces på tværs af disse forvaltninger og har resulteret i de nedenstående fokuspunkter for det kriminalitetsforebyggende arbejde. Tidsplanen for disse fokuspunkter er skoleår 2015/16 samt 16/17. På arbejdsseminarerne bliver behovet for at videreudvikle det tværfaglige samarbejde i forhold til det kriminalpræventive arbejde tydeliggjort. Der gives bredt udtryk for, at det er igennem kendskabet til hinandens faglighed og ressourcer, at vi får bragt de unge på ret kurs. Dette blandt andet igennem de allerede eksisterende muligheder i kommunen og igennem det forpligtigende tværfaglige samarbejde. På arbejdsseminarerne beskrives både gode og dårlige erfaringer med de forebyggende kriminalpræventive indsatser omkring de unge. Der ønskes fremadrettet en vidensdeling af succeserne samt en større viden omkring risikofaktorer samt større konsensus omkring hvornår man agerer på en bekymring. 9

10 Fokuspunkter i det kriminalitetsforebyggende arbejde i Nyborg Videreudvikling af SSP samarbejdet Det tværfaglige samarbejde ude på skolerne. 1. Opdatering af den overordnede SSP struktur At sikre den mest hensigtsmæssige organisering af SSP samarbejdet, så de tværfaglige samarbejdspartnere har størst muligt udbytte af samarbejdet. At gennemgå den eksisterende SSP struktur og korrigere de organisatoriske huller der måtte være. At SSP s samarbejdspartnere sikres det bedste udbytte af de ressourcer der ligger i SSP.. 2. Opdatering/fornyelse af den gældende SSP struktur At deltagerne prioriterer møderne i endnu højere grad. At mødet er fyldt af så meget energi, at man bliver skudt ud af mødelokalet, når mødet er færdigt. Man skal have lyst til at handle med det samme. Lave Outlook kalender invitationer, allerede før planlægningen af skoleåret. Afholde alle møder. Ingen aflysninger Afslutte hvert møde med en kort evaluering ud fra det anvendte mødereferats beskrevne resultater og processer. Alle skal have kendskab til Notat om udveksling af oplysninger i SSP-samarbejdet herunder SSP-reglen i retsplejelovens 115 og omkring udveksling af oplysninger. Fokus på det kriminalitetsforebyggende i forhold til målgrupperne. Bruge et dagsorden skema med faste punkter (vedlagt mødedagsordenskema) SSP skal sende udkast til dagsorden 3-4 dage før mødet. SSP medarbejdere, Nyborg Ungdomsskoles leder Kurt Struve samt Overordnet styregruppe for Børne/ungeområdet. Ansvarlig: Ungdomsskole leder Kurt Struve Samtlige deltagere ved distriktsmøderne Ansvarlig: SSP 3. Videreudvikle det nuværende tværfaglige samarbejde på skolerne SSP vil gerne bidrage til at skabe et forpligtende tværfagligt samarbejde, der i endnu højere grad skaber rammer der tilgodeser udsatte børn og unges behov At bringe emnet op på den årlige SSP temadag. Hvad er skolernes brug og udbytte af det tværfaglige samarbejde? SSP skal være kriminalitetsforebyggende Det var et stort ønske fra de deltagende parter fra SSPsamarbejdet, at det tværfaglige samarbejde skal styrkes Udbrede kendskabet til det tværfaglige samarbejde og de erfaringer, der allerede eksisterer på Vibeskolen (Vedlagt beskrivelse af det tværfaglige samarbejde på Vibeskolen, som bilag 1) Relevante aktører på skolerne, f.eks. skoleleder, lærere, osv. Samt de eksterne samarbejdspartnere, f.eks. socialrådgiver, PPR osv. Ansvarlig: Skoleledergruppen 10

11 4. Afholde årlig SSP temadag - At styrke det tværfaglige samarbejde omkring udsatte børn og unge og SSPsamarbejdet. - Reviderer planen for en sammen-hængende indsats over for ungdomskriminalitet. Følge den kurs der er blevet udarbejdet, i forbindelse med de to arbejdsseminarer og arbejder videre med den målsætning der er lagt. Holde fast i de arbejdsrelationer, der er skabt ifm. de to arbejdsseminarer Vidensdeling af succeshistorier Indkalde til en årlig tværgående temadag. Efterfølgende udsende spørgeskemaer og evaluere ud fra besvarelserne. 5. Udfærdige en tilbudsvifte At få en ajourført liste/oversigt over tilbud til de tre målgrupper for det kriminalitetsforebyggende arbejde For at styrke indsats og handlemuligheder for alle fagpersoner, der er i kontakt med unge fra de tre målgrupper. Arbejdsgruppen udarbejder første udkast til tilbudsvifte, på baggrund af input fra deltagerne på arbejdsseminaret. En evaluering på den årlige temadag SSP/Ungdomsskolen styrer temadagen. Medarbejdere i kommunen som arbejder med målgrupperne Alle, der er i kontakt med unge i de tre målgrupper Ansvarlig: SSP Videreudvikling af viden omkring risiko- samt beskyttelsesfaktorer Viden omkring bedste praksis i forhold til undervisning/information Viden om relationsarbejdet 6. Sikre at unge har kendskab til ansvar, ret og pligt samt konsekvenser SSP vil udvikle på den eksisterende undervisning og igennem dialog med den unge og deres forældre sikre en viden og kendskab til ansvar, ret og pligt, samt mulige konsekvenser. Udvikle på vores eksisterende undervisning, både ift. de unge samt deres forældre. Samarbejde på tværs af skolerne og de forskellige undervisningstilbud. Eks. har en skole et relevant oplæg på programmet, kan relevante samarbejdspartnere eller skoler inviteres. Lave relationsarbejde i dagligdagen Årligt kigge på politiets statistikker for unges kriminalitet Opfølgning på SSP arbejdsgruppemøder og distriktsmøder. SSP-konsulenter, lærere, politi, AKT-pædagoger, SSP-kontaktlærere Ansvarlig: SSP-konsulenter, lærere, politi, AKT-pædagoger, SSP-kontaktlærere 11

12 7. Nedsætte alkoholdebut og begrænse antallet af unge, der bruger rusmidler Udsætte børn og unges alkoholdebut. Nedsætte antallet af unge som eksperimenterer med hash og andre rusmidler Undervise i flertalsmisforståelser/sociale overdrivelser ved brug af klikkerundersøgelse. Afholde forældre møder om alkohol og rusmidler i starten af 7. klasse. Bruge klikkerundersøgelse fra klasserne, på forældrene ved et efterfølgende forældremøde. Evaluere på svarene af klikkerundersøgelserne, samt skolesundhedsundersøgel sen 8. Begrænse negative grupperinger af unge Afdække grupperinger og uhensigtsmæssige adfærd blandt unge At sikre disse grupperinger, ikke udvikler sig til bandekriminalitet, ekstremisme og/eller radikalisering At relevante fagpersoner har særligt fokus unge grupperinger i Nyborg Kommune Opsøgende arbejde. Undervisning på skolerne om positive og negative fællesskaber Evaluering i SSParbejdsgruppen. SSP-konsulenter, SSPkontaktlærere, AKTpædagoger, politi og sundhedsafd. Ansvarlig: SSP-konsulenter, SSPkontaktlærere, AKTpædagoger, politi og sundhedsafd Relevante fagpersoner SSP konsulenter Politi Ansvarlig: SSP-aktørerne 9. Identificere unge i risiko for at blive kriminelle og tilbyde vejledning At relevante fagpersoner har fokus på kriminalitetstruede unge i Nyborg Kommune At alle relevante fagpersoner, tager ansvar i forhold til, at motivere unge til ikke at begå kriminalitet Afholde fastlagte SSPdistriktsmøder 10 gange årligt pr. skole, med drøftelse af bekymringstendenser i unges adfærd, samt drøftelse af konkrete sager, hvor unge er kriminalitetstruede Have større fokus på skolefravær, herunder registrering af skolefravær. Analyserer kriminalitetsstatistikkerne fra Nyborg politi. Evaluere på årets indsatser i SSP-arbejdsgruppen Sammenligne skolefraværsstatistikker i SSP arbejdsgruppen Alle relevante fagpersoner Ansvarlig: Alle relevante fagpersoner 12

13 Bilag 1. Beskrivelse af det tværfaglige samarbejde på Vibeskolen Hver anden tirsdag har alle Vibeskolens afd. ledere + skoleleder + socialrådgiver + PPR psykolog sat tid af i kalenderen fra kl til netværksmøder, vedr. de børn, hvor der er en bekymring i forhold til skole og hjemme situation. Dette tidsrum dækker netværksmøder for Vibeskolens distrikt, dvs. at børnehaverne og Langtved Friskole også har ret til mødetid indenfor dette tidsrum. Årsagen til det fastlagte tidsrum i kalenderen er at der efter et fællesmøde med deltagelse af alle de involverede parter var bred enighed om behovet for netværksmøder og den positive effekt af den type møder, set i forhold til den tidlige forebyggende indsats. For ikke at skulle bruge uforholdsmæssig lang tid på at finde ledig tid i kalenderen til netværksmøder, blev der fastlagt et tidsrum i kalenderne til netværksmøder. Det opleves at den fastlagte tid oftest er udfyldt med netværksmøder. Såfremt der på mødet kommer en problemstilling på bordet, som socialrådgiveren mener, ligger indenfor Socialafdelingens arbejdsområde, så bærer socialrådgiveren referatet med hjem fra mødet til at anmode om at få åbnet en sag i socialafdelingen. På denne måde bliver socialsagen oftest båret videre af den socialrådgiver, som sidder med ved netværksmødet på skolen. Det har en stor betydning for en del af forældrene og det efterfølgende forældresamarbejde, som enten ofte kan være meget usikre på, hvad det betyder at der startes en sag ved kommunen og som oplever en underretning som noget voldsomt. Her betyder det at der kommer et menneskeligt ansigt på og en mulighed for opstart af relationen, som skal danne grobund for f.eks. en produktiv proces ved en 50 undersøgelse. Netværksmøderne afsluttes altid med et referat udarbejdet af afdelingsleder/mødeleder, hvor de aftalte handlingspunkter læses højt inden mødets afslutning, således at alle parter er bekendte med hvilke aftaler, der er indgået omkring barnet. 13

14 Der afholdes som hovedregel et opfølgningsmøde for at sikre at de aftaler, der er indgået omkring barnet, har den ønskede effekt. Der afholdes mange netværksmøder, men det opleves at have en produktiv effekt, fordi vi er blevet skarpere og skarpere på, hvilke sager der berettiger et tværfagligt forum. En stor del af sagerne forbliver konsultative og bliver ikke sager i Socialafdelingen fordi vi får taget sagerne på bekymringsniveau, så det bliver en forebyggende indsats i samarbejde mellem skole og hjem og evt. Åben anonym rådgivning i Familiehuset, frem for at vi venter til at det hele står flammer og barnet er i alvorlig mistrivsel. 14