HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1

Transkript

1 HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1

2 Dagens emner Hjertets arbejde Blodtrykket (BT) Det vasomotoriske center Kredsløbet og temperaturregulering Blodkarrene - Arterierne - Kapillærerne - Venerne - Sengeleje og muskelpumpen De vigtigste arterier Benets arterier Arterier til hoved og hals Armens arterier De vigtigste vener Vener azygos-systemet Benets vener Armens vener portåresystemet

3 Hjertets arbejde Minutvolumen (hvile): 4-5 liter blod pr. minut Kan stige optil 25 l /min. Slagvolumen: 70-80ml pr. slag i hvile Kan øges til 125 ml Frekvens: antallet af sammentrækninger pr. min i hvile Kan stige til ca. 200 (hjertestop og antallet af hjerteslag) Beregning: Slagvolumen x frekvens = hjertets minutsvolumen

4 Hjertets arbejde

5 Hjertets arbejde

6 Blodtrykket (BT) Det systoliske BT Måles når hjertet er i arbejde Det diastoliske BT Måles når hjertet er i aflapningsfasen

7 BT

8 Blodtrykket (BT)

9 Blodtrykket (BT)

10 Blodtrykket (BT)

11 Blodtrykket (BT) BT = minutvolumen x TPR (total perifer modstand) BT falder gradvist afhængig af afstand til hjertet

12 Blodtrykket (BT) måling Udstyr Blodtryksapparat Kviksølv - indtil videre den mest nøjagtige metode Elektronisk Manchetter Flere størrelser bør være tilgængelige - stor, normal, lille Stetoskop

13 BT måling fejlkilder Fejlkilder Biologisk variabilitet Konsultationseffekt på blodtrykket ("White coat hypertension") Unøjagtighed som følge af suboptimal teknik Manchetstørrelse For lille manchet måler for højt blodtryk For stor manchet måler for lavt blodtryk (hos børn og hos gamle med tynde arme) Vedligeholdelse af blodtryksapparat Regelmæssig vedligeholdelse og udskiftning af defekt udstyr er nødvendigt Kalibrering bør foretages regelmæssigt hver måned for elektronisk apparatur

14 BT måling - procedure Placering af patienten Patienten bør sidde bekvemt med benene parallelle, ikke korslagte Overarmen skal være fri for strammende tøj Prøv at bidrage til at patienten (og armen) er afslappet under målingen Placering af blodtryksapparatet Bør stå i "hjertehøjde" Placering af blodtryksmanchetten Ca. 3-5 cm ovenfor hvor arteria brachialis kan palperes Man skal sikre sig, at størrelsen er rigtig. Ballondelen bør dække ca. 80% af omkredsen Brug altid bred manchet (15 cm) hvis overarmens omkreds er 35 cm eller mere Man bør fæstne manchetten således, at den sidder fast rundt om overarmen uden at stramme og således, at midten af ballondelen er over a. brachialis - normalt markeret på manchetten Det er en grov fejl at anlægge manchetten uden på skjorten Tjek udstyret Man bør sikre sig, at slanger og samlinger er tætte

15 BT- normal værdier Voksne: BT: 120/80 mmhg

16 Blodtrykket Pulstryk: Forskellen mellem det systoliske og diastoliske tryk Middeltrk: Gennemsnitstrykket for en hjertecyklus Hypertension: forhøjet BT Kronisk BT værdi over 140/90 Hypotension: Vurderes individuelt på basis af symptomerne. Generelt BT lavere en 90/60 mmhg. Afmagrede personer kan have normalt BT der er på 90/60 mmhg. DERFOR: obs symptomer

17 Det vasomotoriske center Beliggenhed: Medulla oblongata Funktion: Måler BT s størrelse Blodets indhold af ilt og kuldioxid Registrere impulserne fra cortex cerebri og hypothalamus

18 Det vasomotoriske center Modtager nervedimpulser: Om BT fra pressorreceptorer i aorta og a. carotis (sinus caroticus) Fra celler i glomus caroticum i a. carotis: Disse celler er følsomme for ændringer i blodets indhold af: Hydrogen Ilt Kulilte Ascenderende impulser til det vasomotoriske center fra: Sinusknuden og AV knuden Descenderende impulser den modsatte vej: Sympatikus regulation: øger hjerterytmen og kontraktion Parasympatikus regulation: hæmning af sinusknudens aktivitet

19 Det vasomotoriske center Regulation: Parasympatikus: n. vagus Sympatikus: hjertet, vaskulær glatmuskulatur Regulation af: MV Blodkar: kontraktionsgrad Ændret tonus eller kontraktion af blodkar: Ændring af den perifere modstand og derved BT Ændre gennemblødningen lokalt

20 Det vasomotoriske center

21 Det vasomotoriske center

22 Det vasomotoriske center

23 Det vasomotoriske center Sanselegemer: Beliggende i halsarteriernes delingssted og i aortabuen Informationer løber ind til m. oblongata med n. glossopharyngeus (9.) og n. vagus (10.) Indelt i: baroreceptorer der måler BT Kemoreceptorer der måler udsving i blodets indhold af ilt og CO 2.

24 Det vasomotoriske center Måler lavt BT: Sympatikus aktivitet øges MV øges Arteriolernes kontraktilitet øges BT normaliseres Højt BT: Det modsatte, via parasympatikus Kemoreceptorerne spiller ind: specielt indholdet af ilt i blodet. Blodet: Stigende CO 2 Faldende ilt

25 Kredsløbet og temperaturregulering Legemstemperaturen reguleres af tre dele: en receptordel en effektordel koordinerende center Receptordelen termoreceptorer, som registrerer kroppens udvendige og indvendige temperaturer, Varmereceptorer: registrere varme Kuldereceptorer: registrere Sender signaler til hypothalamus Hypothalamus: regulerer kroppens temperatur. Nervecellerne i termoreguleringscentret sammenligner de informationer, der modtages fra receptorerne, med en indre standard (ca. 37 C)

26 Kredsløbet og temperaturregulering Lav temperatur: Impulser til ringmuskulaturen i hudens arterioler De kontraheres Mindsket blodgennemstrømning og mindsket varmeafgivelse Hypothalamus: øger aktiviteten i skeletmuskulaturen Cyanose: blålig misfarvning af huden pga. hypoxi Kulde Nedsat iltning af blodet

27 Kredsløbet og temperaturregulering Høj temperatur: Hypothalamus: impulser til ringmuskulaturen i hudens arterioler som slapper af. Huden bliver rødlig Varmeafgivelse til omgivelserne Øget sved produkion Fordampningen sænker temp.

28 Blodkarrene

29 Blodkarrene

30 Blodkarrene Væv forsynes med næringsstoffer og ilt via blodbanen. Blodbanen består af følgende komponenter: Arterier Arterioler Kapillærer/sinusoider Venoler Vener

31 Blodkarrene Kar er principielt bygget op som et tætsluttende endothel omgivet af bindevæv, muskulatur og et karførende støttevæv. Komponenternes tykkelse afhænger af: karrets funktion blodtrykket i det pågældende område

32 Blodkarrene Intima: Endothel - tætsluttende med tight junctions Basalmembran Et løst bindevæv Membrana elastica interna Elastinmembran Media: Glatte muskelceller, kollagen og elastiske fibre/membraner Membrana elastica externa Elastinmembran Adventitia Løst bindevæv med blod- og lymfekar (vasa vasorum), samt nerver

33 Blodkarrene