Pensionsopsparing i 2002

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pensionsopsparing i 2002"

Transkript

1 Pensionsopsparing i en fordelingsanalyse af danskernes på pensions Departementet April 2005

2 Indhold: Side 1. De samlede pensions i Hovedtræk af analysen Pensionsdene fordelt på opsparings Pensionsindskydernes indkomstforhold Pensionsindskydernes aldersfordeling Pensionsdenes størrelse Pensionsindskydere med store Pensionsindskyderne fordelt på socioøkonomiske grupper Pensionsindskyderne fordelt efter køn og civilstand Bilagstabeller

3 1. De samlede pensions i 2002 I dette skrift er vist resultaterne af en fordelingsanalyse af den danske befolknings samlede indbetalinger til pensionsopsparings i 2002, som tilsammen androg ca. 80 mia. kr. Analysen tager udgangspunkt i pensionsoplysningerne fra ToldSkats Centrale PensionsbidragsSystem (CPS-registret), hvortil der indberettes samtlige individers på pensionsopsparings i finansielle institutioner. Der er tillige anvendt oplysninger om ATP-indbetalinger og SP-bidrag og en række øvrige oplysninger i lovmodelsystemet. Der er alene tale om et øjebliksbillede af de foretagne pensions i 2002, og analysen indeholder ikke oplysninger om, hvor mange der har foretaget pensionsopsparing over tid, eller hvilke beløb der samlet set er akkumuleret på pensions. Også en større andel af befolkningen er omfattet af arbejdsmarkedspensions end dem, som indbetalte dertil i 2002 bl.a. som følge af karensbestemmelser mv. for pensionsindbetalinger på visse aftaleområder. Analysen er baseret på en repræsentativ stikprøve på ca. 3,3 pct. af hele befolkningen for indkomståret De opregnede sumtal for de foretagne i 2002 på de forskellige pensionstyper mv. er vist i tabel 1. Tabel 1. Samlede pensions i 2002 i fordelingsanalysen Arbejdsgiveradministrerede Løbende udbetaling Kapitalpension Privattegnede Løbende udbetaling Kapitalpension Tjenestemandsansatte ATP SP Personer med på pensionsordning Personer uden på pensionsordning Samtlige fuldt skattepligtige (1.000) Pensions mio. kr Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i Da analysen er stikprøvebaseret, er der beskedne afvigelser i sumtallene i forhold til totaloptællingen i CPS. Særlig pensionsopsparing (SP) er medtaget i analysen for så vidt angår den del, der beregnes af lønindkomst mv. SP af overførselsindkomster kendes ikke i lovmodelsystemet og indgår derfor ikke i analysen. SP vedrørende overførselsindkomster udgør ca. 0,5 mia. kr. Note: Udviklingen for de samlede og en række øvrige statistiske oplysninger i tidsserier fremgår af Pensions - den samlede årlige pensionsopsparing på Skatteministeriets hjemmeside 2. Hovedtræk af analysen Fordelingsanalysen omfatter samlede pensions i 2002 på knap 80 mia. kr., som er t af ca. 3¼ mio.. Næsten 2,3 mio. svarende til halvdelen af alle skattepligtige foretog på en pensionsordning ud over opsparing i enten ATP eller SP, jf. afsnit 3. Ca. 1 mio. eller 22 pct. af samtlige skattepligtige sparede i 2002 alene op til pension via de obligatoriske ATP- og SP-. 3

4 Knap 1,2 mio. eller hver fjerde skattepligtige sparede ikke op på en pensionsordning. Mere end 80 pct. af ne med indkomster over kr. indbetaler til en pensionsordning, og inddrages yderligere ATP og SP, nærmer andelen sig 100, jf. afsnit 4. ATP og SP udgjorde mere end 40 pct. af den samlede pensionsopsparing for med indkomster under kr., mens disse udgjorde pct. af dene for med højere indkomster. Indskud på arbejdsgiveradministrerede udgjorde ca. 60 pct. af de samlede i indkomstintervallerne mellem kr kr., mens de privattegnede udgjorde pct. for disse indkomstgrupper. Blandt de højeste indkomster blev næsten halvdelen af dene foretaget på privattegnede med løbende og ratevise udbetalinger. I de erhvervsaktive aldersgrupper fra 26 til 60 år foretog op imod 80 pct. af alle skattepligtige til pensionsopsparing ud over de obligatoriske ATP- og SP-. Tælles disse med, var udbredelsen i de nævnte aldersgrupper på over 90 pct., jf. afsnit 5. For med under kr. udgør ATP og SP-indbetalinger en relativt stor andel af indbetalingen, mens arbejdsgiveradministrerede med løbende udbetaling udgør mindst halvdelen af det samlede for med på kr. og derover, jf. afsnit 6. For med på kr. og derover udgør indbetalinger på privattegnede med løbende udbetaling en stigende andel af det samlede. Over halvdelen eller ca. 57 pct. af dem, der foretog på en pensionsordning i 2002, indbetalte mere end 5 pct. af indkomsten, mens næsten 1 mio. skattepligtige foretog pensionsopsparing på over 10 pct. af indkomsten. I 2002 var der ca , der foretog på kr. eller derover (ekskl. ATP- og SP-bidrag), jf. afsnit 7. Hver tredje eller ca af de i alt ca foretog på over kr. i hele perioden , mens det høje i 2002 for ca havde karakter af et engangs. Ekskl. ATP og SP er det omkring 80 pct. af lønmodtagerne, der har pensions, mens den tilsvarende andel for selvstændigt erhvervsdrivende er ca. 57 pct., jf. afsnit 8. For selvstændigt erhvervsdrivende, pensionister og efterlønsmodtagere m.v. er det de privattegnede, der udgør den største del af pensionsopsparingen, mens det for topledere og funktionærer er de arbejdsgiveradministrerede, der er den mest foretrukne opsparingsform. Der synes ikke at være markante forskelle i opsparingsfrekvensen for kvinder og mænd. Inkl. opsparing til ATP og SP foretog omkring 80 pct. af alle gifte kvinder og mænd til pensionsopsparing i For ugifte mænd var procenten ca. 75 og for ugifte kvinder lå den på ca. 65 pct., jf. afsnit 9. I pct. af indkomsten var dene i 2002 stort set ens for ugifte kvinder og mænd, mens opsparingsprocenten for gifte mænd lå et par procent højere end for gifte kvinder. 4

5 3. Pensionsdene fordelt på opsparings De ca. 3,25 mio., der foretog pensions i 2002, er i tabel 2 fordelt efter hvilke typer af pensions, de har foretaget i. Tabel 2. Pensionsindskydernes fordeling på pensionsopsparings i 2002 Opsparingsformer Pct. (1.000) Samtlige fuldt skattepligtige Personer uden pensionsopsparing Personer med opsparing i ATP eller SP Personer med opsparing kun i ATP eller SP Personer med pensionsopsparing ud over ATP eller SP Personer med arbejdsgiveradministrerede heraf alene arbejdsgiveradministrerede Personer med privattegnede heraf alene privattegnede Personer med både privattegnede og arbejdsgiveradministrerede Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i I 2002 var der i alt ca. 4,4 mio. fuldt skattepligtige i Danmark. Heraf foretog halvdelen eller næsten 2,3 mio. på en pensionsordning ud over opsparing i enten ATP eller SP. Ca. 1 mio. eller 22 pct. af alle skattepligtige sparede kun op til pension via de obligatoriske ATPog SP-, mens knap 1,2 mio. eller hver fjerde ikke sparede op på en pensionsordning. Af de knap 2,3 mio. med opsparing ud over ATP og SP foretog ca. 1,9 mio. opsparing på en arbejdsgiveradministreret ordning - heraf for ca. 1,3 mio. alene på en arbejdsgiveradministreret ordning og ikke på en privattegnet ordning ved siden af. Knap 1 mio. indskød på privattegnede, hvoraf ca alene indbetalte til en privattegnet men ikke var omfattet af en arbejdsgiveradministreret ordning. Hos hovedparten af ne med privattegnede eller arbejdsgiveradministrerede blev der ved siden af opkrævet enten ATP- eller SP. Den skattemæssige behandling af dene på henholdsvis privattegnede og på arbejdsgiveradministrerede er ens 1. 1 Der gives fuldt fradrag for på pensionsopsparing i den personlige indkomst, dvs. med skattemæssig virkning på den højeste marginale indkomstskattesats. Dette gælder for på alle typer pensions med løbende og ratevise udbetalinger. For på kapitalpensions med sumudbetaling er fradraget begrænset til højst at have skattemæssig fradragsværdi op til mellemskatteniveau. Administrativt er der dog forskel på behandlingen af henholdsvis de arbejdsgiveradministrerede og de privattegnede. For de arbejdsgiveradministrerede er der - udtrykt i skattelovgivningens terminologi - bortseelsesret, hvilket betyder, at de te midler gives fuld fradragsværdi i den personlige indkomst ved, at de holdes helt udenfor indkomstopgørelsen på både indkomst- og fradragssiden. Modsat gælder for de privattegnede, hvor dene gives fuld fradragsværdi ved at de fradrages på selvangivelsen i den personlige indkomst. For nogle gælder endvidere visse begrænsninger for størrelsen af det årlige eller for fordelingen af fradragene over en årrække. (fortsættes næste side...) 5

6 4. Pensionsindskydernes indkomstforhold Udbredelsen af pensionsopsparing synes i ligeså høj grad at være afhængig af beskæftigelsesgraden som af indkomstens størrelse. Det fremgår af figur 1, hvor personandelen, der foretager pensionsopsparing, var på over 80 pct. ved indkomster, der nærmer sig fuldtidsbeskæftigelse. Den typiske mindsteløn for fuldtidsbeskæftigede var i 2002 ca kr. inkl. pension. Ved indkomster over kr., der i overvejende grad svarer til fuldtidsbeskæftigelse, indbetalte mere end 80 pct. til en pensionsordning, og inddrages yderligere ATP og SP, nærmer andelen sig 100 pct. Den beskedne andel med på pensions ved de lave indkomster skyldes, at der i disse indkomstintervaller befinder sig en stor andel af pensionister, studerende uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet og andre ude af erhverv, jf. også aldersfordelingen i afsnit 5. Figur 1. Andel af med pensions i forskellige indkomstintervaller i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kr. Under Over Andel i indkomstintervallet med pensionsopsparing inkl. ATP og SP Andel i indkomstintervallet med pensionsopsparing ekskl. ATP og SP De gennemsnitlige beløb, der blev indbetalt til pension af ne i de tilsvarende indkomstintervaller, fremgår af tabel 3. For hvert indkomstinterval er dene opdelt på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt til ATP og SP. 2) 2 For indbetalinger til privattegnede og arbejdsgiveradministrerede kapitalpensions samt supplerende engangsydelser i forbindelse med med løbende udbetalinger kan der maksimalt indskydes kr. (2005). Endvidere er fradragsretten for privattegnede pensions med løbende eller ratevise udbetalinger undergivet begrænsninger, idet fradragene skal fordeles over en 10 års periode, hvis den aftalte indbetalingsperiode er mindre end 10 år, eller hvis der foretages engangs. Der kan dog altid årligt foretages et fradrag for indbetalinger op til kr. (2005). I bilag er vist en række mere detaljerede oplysninger om de samlede pensions opdelt på de enkelte typer af for samtlige opdelt efter indkomst, alder, denes størrelse, køn og civilstand samt socioøkonomisk status. 6

7 Tabel 3. Personlig indkomst før pensions og AM tillagt positiv nettokapitalindkomst Indskud på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt ATP og SP fordelt på indkomstintervaller i 2002 Arbejdsgiveradministrerede Privattegnede ATP og SP Pensions i alt inkl. ATP og SP Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Under Over I alt For indkomster under kr. var gennemsnitsdene på privattegnede størst, mens det for indkomster over kr. var de arbejdsgiveradministrerede, der dominerede. Denne sammensætning af pensionsopsparingen på de forskellige typer af er for de enkelte indkomstintervaller illustreret i figur 2. Figur 2. Indskuddenes sammensætning på typer af pensions i forskellige indkomstintervaller i % 80% 60% 40% 20% Kr. 0% Under Over Arbg. admin. ordning med løbende udb. Arbg. admin. kapitalpension Privattegnet ordning med løbende udb. Privattegnet kapitalpension ATP SP I de lavere indkomstintervaller var det i 2002 privattegnede sammen med ATP og SP, der var den dominerende opsparingstype, mens de arbejdsgiveradministrerede s andel af den samlede opsparing var høj for indkomster på kr. og derover. For de højeste indkomster var det privattegnede med løbende udbetalinger, der dominerede. ATP og SP udgjorde mere end 40 pct. af den samlede pensionsopsparing for med indkomster under kr., mens disse udgjorde pct. af dene for med højere indkomster. 7

8 Indskud på arbejdsgiveradministrerede udgjorde ca. 60 pct. af de samlede i indkomstintervallerne mellem kr kr., mens de privattegnede udgjorde pct. for disse indkomstgrupper. Blandt de højeste indkomster blev næsten halvdelen af dene foretaget på privattegnede med løbende og ratevise udbetalinger. 5. Pensionsindskydernes aldersfordeling Det fremgik af figur 1 ovenfor, at der var en positiv sammenhæng mellem opsparingstilbøjeligheden og indkomstens størrelse. Denne sammenhæng beror også på, at unge mennesker og især pensionister typisk er ude af erhverv og derfor har lave indkomster, og de foretager i mindre grad pensionsopsparing, jf. figur 3. Figur 3. Andel af med pensions i forskellige aldersgrupper i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Under Over 66 Andel i aldersgruppen med pensionsopsparing inkl. ATP og SP Andel i aldersgruppen med pensionsopsparing ekskl. ATP og SP I de erhvervsaktive aldersgrupper fra 26 til 60 år foretog mellem 70 og 80 pct. af alle skattepligtige til pensionsopsparing ud over de obligatoriske ATP- og SP-. Tælles disse med, var udbredelsen af pensions i de nævnte aldersgrupper over 90 pct. Det forhold, at så forholdsvis få helt unge opsparer (udover i SP og ATP), skyldes bl.a., at de i højere grad er ansat i job med lav overenskomstdækning eller hyppigere er omfattet af karensbetingelser for pensionsindbetalinger og således ikke aktuelt indbetaler til en pensionsordning. Såvel det gennemsnitlige som det samlede i de forskellige aldersgrupper var i 2002 stigende med alderen op til 60 år, jf. figur 4. 8

9 Figur 4. Mia. kr. 15 Samlet inkl. ATP og SP samt gennemsnitlig i kr. fordelt på aldersgrupper i kr Under Over 66 0 Samlet for aldersgruppen (venstre akse) (højre akse) De største foretoges af de årige, der samlet indskød ca. 24 mia. kr. eller i gennemsnit ca kr. Blandt ne i de erhvervsaktive aldersgrupper var det også inden for denne aldersgruppe, at man kunne observere de største som andel af nes samlede indkomst, jf. figur 5. Figur 5. 20% Opsparing som andel af indkomst fordelt på aldersgrupper i kr % 10% 5% % Under Over 66 0 Opsparing i pct. af indkomst (venstre akse) indkomst (højre akse) 9

10 Blandt de over 66 årige var der kun relativt få, der foretog pensionsopsparing. Til gengæld var der tale om relativt store beløb, jf. figur 5 og tabel 4, hvor antallet af indskydere og denes gennemsnitlige størrelse er vist for aldersgrupperne. Tabel 4. Alder Indskud på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt ATP og SP fordelt på aldersgrupper i 2002 Arbejdsgiveradministrerede Privattegnede ATP og SP Pensions i alt inkl. ATP og SP (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Under Over I alt I aldersgrupperne fra 26 til 50 år er det de arbejdsgiveradministrerede, der er den dominerende opsparingsform, mens de privattegnede gør sig mere og mere gældende, jo nærmere ne når pensionsalderen, jf. figur 6. Figur 6. Sammensætningen af pensions fordelt på aldersgrupper i % 80% 60% 40% 20% 0% Under Over 66 Arbg. admin. ordning med løbende udb. Arbg. admin. kapitalpension Privattegnet ordning med løbende udb. Privattegnet kapitalpension ATP SP 10

11 6. Pensionsdenes størrelse Ca. 78 pct. af det samlede pensions blev t af, der hver indskød mindst kr. Det gennemsnitlige i pct. af den gennemsnitlige indkomst vokser med denes størrelse, og udgør eksempelvis ca. 13 pct. for på mellem og kr. Dette fremgår af figur 7, der viser det samlede pensions inkl. ATP og SP fordelt efter dets størrelse, samt hvor meget det gennemsnitlige udgør i pct. af den gennemsnitlige indkomst i hvert interval. Figur 7. Samlet inkl. ATP og SP samt i pct. af indkomst fordelt efter dets størrelse i 2002 Mia. kr % 30% 25% 20% 15% 10% 5% Kr. 0 Under Over % Samlet i intervallet (venstre akse) Opsparing i pct. af indkomst (højre akse) Over halvdelen eller ca. 57 pct. af dem, der foretog på en pensionsordning i 2002, indbetalte mere end 5 pct. af indkomsten, jf. tabel 5, hvor samtlige med på pensionsopsparing inkl. ATP og SP er fordelt efter, hvor stor en andel af indkomsten, der opspares. Tabel 5. Samlet på pensions i pct. af indkomsten i ) Pensionsindbetaling i pct. af indkomsten 1) indkomst Pct. (1.000) Pct. Kr. Kr. Negativ indkomst , , , ,1 2, , ,1 3, , ,1 4, , ,1 5, , ,1 7, , ,6 10, , ,1 15, , over , I alt , Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i ) Personlig indkomst før pensions og AM tillagt positiv nettokapitalindkomst. 11

12 I gennemsnit indbetalte pensionsopsparerne 9,2 pct. af indkomsten. Det fremgår også af tabellen, at jo højere indkomsten er, jo mere bliver der lagt til side til pensionisttilværelsen. Indbetalingsprocenter eller bidragsprocenter på arbejdsmarkedspensionerne på de store overenskomstområder opgøres ofte efter en lidt anden metode end i denne analyse. Idet den pensionsgivende løn på overenskomstområderne normalt opgøres eksklusiv arbejdsgiverens bidrag, bliver bidraget i procent af lønnen noget højere, end den tilsvarende vil være i denne analyse. Da der yderligere i denne analyses indkomstbegreb medregnes positiv nettokapitalindkomst, og pensionsdene er opgjort efter AM-bidrag, kan indbetalingsprocenterne derfor ikke umiddelbart sammenlignes med de førnævnte opgørelser. I tabel 6 og figur 8 er vist pensionsopsparingen fordelt på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt ATP og SP efter nes samlede indbetaling i Tabel 6. Samlet pensionsindbetaling Indskud på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt ATP og SP fordelt efter denes samlede størrelse i 2002 Arbejdsgiveradministrerede Privattegnede ATP og SP Pensions i alt inkl. ATP og SP Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Under Over I alt Figur 8. Sammensætningen af pensions fordelt efter denes størrelse i % 80% 60% 40% 20% 0% Under Over Kr. Arbg. admin. ordning med løbende udb. Arbg. admin. kapitalpension Privattegnet ordning med løbende udb. Privattegnet kapitalpension ATP SP 12

13 For med under kr. udgør ATP og SP-indbetalinger en relativt stor andel af indbetalingen. ATP-bidraget for en fuldtidsbeskæftiget på det private arbejdsmarked udgør ca kr. Arbejdsgiveradministrerede med løbende udbetaling udgør mindst halvdelen af det samlede for med på kr. og derover. For med på kr. og derover udgør indbetalinger på privattegnede med løbende og ratevise udbetalinger en stigende andel af det samlede. 7. Pensionsindskydere med store I alt ca har i 2002 t over kr. på pensions inkl. indbetalinger til ATP og SP, jf. tabel 6. Ses der bort fra de obligatoriske ATP- og SP-bidrag, var der ca , der foretog på kr. eller derover. Sammensætningen af disse s er vist i tabel 7. Tabel 7. Sammensætning af pensions for med samlet i 2002 på over kr., ekskl. ATP og SP Pensionsordning beløb I alt (1.000) Kr. Mio. kr. Arbejdsgiveradm. ordning med løbende udbetaling Privattegnet ordning med løbende udbetaling Arbejdsgiveradministreret kapitalpension Privattegnet kapitalpension Samlet gennemsnitligt pensions Gennemsnitlig indkomst 1) i pct. af gennemsnitlig indkomst pct. 1) Personlig indkomst før pensions og AM tillagt positiv nettokapitalindkomst. Størsteparten af det samlede fra denne persongruppe ca. 12 mia. kr. var til med løbende eller ratevise udbetalinger, i første række arbejdsgiveradministrerede. Den gennemsnitlige indkomst for ne med de store var på ca kr., og det samlede pensions udgjorde ca. 27 pct. af indkomsten. Den gennemsnitlige indkomst på ca kr. var væsentligt højere end gennemsnitsindkomsten for samtlige med ekskl. ATP og SP, der lå på ca kr. Samme billede fås, hvis man ser på fordelingen på socioøkonomiske grupper i tabel 8, hvor højindkomstgrupperne topledere og højere funktionærer er overrepræsenterede. Det samme gælder selvstændigt erhvervsdrivende, der udgjorde ca. 14 pct. af samtlige med over kr., mens de selvstændige kun udgjorde ca. 5 pct. af samtlige, der foretog i

14 Tabel 8. Personer med over kr. i 2002 fordelt efter socioøkonomiske grupper Socioøkonomisk gruppe med over kr. Alle med (1.000) Pct. (1.000) Pct. Selvstændigt erhvervsdrivende , ,0 Topledere mv ,2 57 2,5 Funktionærer på højt niveau , ,7 Øvrige funktionærer , ,6 Faglærte arbejdere , ,8 Ufaglærte arbejdere , ,7 Pensionister ,4 41 1,8 Efterlønsmodtagere mv ,7 44 1,9 Arbejdsløse og andre ude af erhverv , ,9 I alt , ,0 En relativ stor andel af de store foretoges af, der var relativt tæt på tilbagetrækningsalderen. Dette fremgår af tabel 9, hvor de ca med på kr. og derover er fordelt efter alder og sammenholdt med aldersfordelingen for samtlige indskydere. Tabel 9. Personer med over kr. i 2002 fordelt efter alder Alder med over kr. Alle med (1.000) Pct. (1.000) Pct. Under , , , , , , , , , , , , , , , , , ,2 Over ,4 18 0,8 I alt , ,0 Gennemsnitsalder Aldersgrupperne på over 50 år er væsentligt overrepræsenteret. De udgør ca. to tredjedele af ne med de store mod under en tredjedel af samtlige med, og gennemsnitligt er indskyderne med store som følge heraf ca. 10 år ældre end samtlige indskydere. For nogle gælder visse begrænsninger for størrelsen af det årlige eller for fordelingen af fradragene over en årrække. For privattegnede pensions med løbende eller ratevise udbetalinger skal fradragene fordeles over en 10 års periode, hvis den aftalte indbetalingsperiode er mindre end 10 år, eller hvis der foretages engangs, jf. note 1 på side 3. Det er ikke den samme personkreds, som år efter år indskyder over kr. Opgørelsen inkluderer også pensionsindbetalinger, der har karakter af engangsindbetalinger, for eksempel indbetalinger i forbindelse med fratrædelsesgodtgørelser eller ophør af selvstændig virksomhed. 14

15 Omfanget af store engangs eller store i få år er belyst i tabel 10, hvor der for de ca , der i 2002 indskød kr. eller derover, tillige er undersøgt om de foretog pensions i årene og Tabel 10. Pensions i omkringliggende år for med på over kr. i 2002 (1.000) Pct. Indskud over kr. i alle årene Indskud over kr. kun i Indskud over kr. i Indskud over kr. i Indskud over kr. i Indskud over kr. i to eller flere ikke på hinanden følgende år I alt Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en flerårig stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i og foreløbige tal for Analysen viser, at hver tredje eller ca af de i alt ca foretog på over kr. i hele perioden , mens det høje i 2002 for ca havde karakter af et engangs. Ca indskød over kr. både i 2002 og 2003, mens yderligere ca har t kr. fra og med enten 2000 eller 2001 til og med Og endelig for de sidste har de store vekslet fra år til år. 8. Pensionsindskyderne fordelt på socioøkonomiske grupper Stort set samtlige lønmodtagere foretager pensionsopsparing, når ATP- og SP-ne medregnes. For selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller er det ca. 92 pct. af samtlige, der har foretaget til pensionsopsparing. Ekskl. ATP og SP var det omkring 80 pct. af lønmodtagerne, der i 2002 indbetalte på pensions, mens den tilsvarende andel for selvstændigt erhvervsdrivende var ca. 57 pct., jf. tabel 11 og bilagstabeller. 15

16 Tabel 11. Indskud på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt ATP og SP fordelt på socioøkonomiske grupper i 2002 Socioøkonomisk gruppe Arbejdsgiver administrerede Privattegnede ATP og SP Pensions i alt inkl. ATP og SP (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Selvstændigt erhvervsdrivende Topledere og direktører Funktionærer på højt niveau Øvrige funktionærer Faglærte arbejdere Ikke-faglærte arbejdere Pensionister Efterlønsmodtagere mv Arbejdsløse og andre ude af erhverv I alt Der er stor variation i både det gennemsnitlige og det samlede pensions for de forskellige socioøkonomiske grupper, jf. figur 9. Det skyldes dog ikke mindst forskellene i de gennemsnitlige indkomster for grupperne og populationernes størrelse. De største gennemsnitlige har gruppen af topledere, mens det samlede er størst for gruppen af faglærte arbejdere. Figur 9. Mia. kr. 25 Samlede og gennemsnitlige pensions inkl. ATP og SP fordelt på socioøkonomiske grupper i kr Selvstændige Topledere Funk. højt niveau Øvrige funk. Faglærte Ufaglærte Pensionister Efterlønsmdt. m.v. Arb.løse + ude af erhv. 0 Samlet i intervallet (venstre akse) (højre akse) I figur 10 er vist sammensætningen af pensionsdene på de forskellige opsparingsformer for de forskellige socioøkonomiske grupper. 16

17 Figur 10. Pensionsdenes sammensætning i forskellige socioøkonomiske grupper i % 80% 60% 40% 20% 0% Selvstændige Topledere Funk. højt niveau Øvrige funk. Faglærte Ufaglærte Pensionister Efterlønsmdt. m.v. Arb.løse + ude af erhv. Arbg. admin. ordning med løbende udb. Arbg. admin. kapitalpension Privattegnet ordning med løbende udb. Privattegnet kapitalpension ATP SP For selvstændigt erhvervsdrivende, pensionister og efterlønsmodtagere mv. er det de privattegnede, der dominerer, mens det for topledere og funktionærer er de arbejdsgiveradministrerede, der dominerer. For faglærte og ufaglærte arbejdere har også ATP og SP en ganske væsentlig betydning. For de erhvervsaktive socioøkonomiske grupper følger dets andel af indkomsten typisk gennemsnitsindkomsten. Høj indkomst betyder således, at også en høj andel af indkomsten indskydes på pensionsordning, jf. figur 11, hvor det for de erhvervsaktive grupper er vist, hvor stor en andel af indkomsten, der i 2002 blev t på pensions. Figur 11. Gennemsnitlig indkomst og andel af indkomsten, der blev t på pensions fordelt på erhvervsaktive socioøkonomiske grupper i kr. 14% % % 500 8% 400 6% 300 4% 200 2% 100 0% 0 Selvstændige Topledere Funk. højt niveau Øvrige funk. Faglærte Ufaglærte Opsparing i pct. af indkomst (venstre akse) indkomst (højre akse) 17

18 Eksempelvis indskød gruppen af topledere, der havde en gennemsnitlig indkomst på ca kr., næsten 13 pct. heraf på pensions, mens faglærte og ufaglærte arbejdere med gennemsnitlig indkomst på ca kr. indskød lidt over 8 pct. Undtaget fra dette billede er dog selvstændigt erhvervsdrivende, der foretog en mindre gennemsnitlig pensionsopsparing end gennemsnitsindkomsten kunne tilsige. Dette skyldes formentlig dels de skiftende indkomstforhold fra år til år, dels at mange selvstændige sparer op ved at konsolidere virksomheden. Opsparingsmønstret under livsforløbet for selvstændigt erhvervsdrivende afviger også noget fra mønstret for samtlige pensionsindskydere. Dette fremgår af figur 12 a og b, hvor de gennemsnitlige i 2002 for hver af grupperne Alle og Selvstændigt erhvervsdrivende er fordelt i fire aldersintervaller. Op til og med 40 år var de selvstændiges i 2002 klart lavere end gennemsnittet for alle, mens de selvstændige i årgangene mellem 40 og 55 har lidt større gennemsnitlige. Og for de over 55 årige ligger selvstændiges gennemsnitlige markant højere end gennemsnittet for alle. Figur 12 a. Gennemsnitlig pensions i 2002 fordelt på alderstrin for alle indskydere Figur 12 b. Gennemsnitlig pensions i 2002 fordelt på alderstrin for selvstændigt erhvervsdrivende Kr under over 55 Kr under over 55 ATP og SP Privattegnede Arbejdsgiveradministrerede ATP og SP Privattegnede Arbejdsgiveradministrerede Dette billede af opsparingsmønstret stemmer således overens med den tidligere analyse over med over kr. fordelt efter socioøkonomiske grupper i tabel 8, hvor de selvstændige var klart overrepræsenterede i forhold til deres andel af den samlede befolkning. 9. Pensionsindskyderne fordelt efter køn og civilstand Der synes ikke at være markante forskelle i opsparingsfrekvensen for kvinder og mænd. Til gengæld er pensionsopsparing mere udbredt blandt gifte end blandt ugifte, hvilket til dels forklares ved, at der blandt de ugifte er langt flere yngre, jf. også pensionsindskyderne fordelt på aldersgrupper i afsnit 5. 18

19 Inkl. opsparing til ATP og SP foretog omkring 80 pct. af alle gifte kvinder og mænd til pensionsopsparing i For ugifte mænd var procenten ca. 75 og for ugifte kvinder lå den på ca. 65 pct. Når der ses bort fra de obligatoriske ATP og SP var forskellene blandt gifte og ugifte lidt større, jf. figur 13. Figur 13. Andel af kvinder og mænd efter civilstand med pensions i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ugift mand Ugift kvinde Gift mand Gift kvinde Andel med pensionsopsparing inkl. ATP og SP Andel med pensionsopsparing ekskl. ATP og SP Stort set lige mange gifte mænd og kvinder foretog pensionsopsparing i 2002, jf. tabel 12. Til gengæld var de gifte mænds ca. 60 pct. større end kvindernes. Den store forskel kan især henføres til de arbejdsgiveradministrerede, hvilket afspejler højere gennemsnitsindkomst og større opsparingsprocenter hos mændene. Tabel 12. Indskud på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt ATP og SP i 2002 fordelt på køn og civilstand Køn og civilstand Arbejdsgiver administrerede Privattegnede ATP og SP Pensions i alt inkl. ATP og SP (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Ugift mand Ugift kvinde Gift mand Gift kvinde I alt Også for de ugifte var det de arbejdsgiveradministrerede, der medførte størst forskel i de gennemsnitlige te beløb for mænd og kvinder. Forskellen var dog ikke så markant som blandt de gifte, men der var også her en overvægt i denes størrelse til mændene. En lang række af faktorer bl.a. arbejdstid, arbejdsfunktion, branche, uddannelse har betydning for de observerede forskelle i gennemsnitsindkomsten for mænd og kvinder. For ægtepar har det 19

20 endvidere stor betydning for pensionsopsparingen, hvorledes indtjeningen af husstandsindkomsten er sammensat. I tabel 13 er dette forhold belyst ved en fordeling af pensionsdene efter hvem af ægtefællerne, der har den største andel af husstandens indtjening. Der er i alt ca ægtepar, hvor mindst den ene ægtefælle foretager pensions ud over ATP og SP. Blandt af disse ægtepar er det kun den ene ægtefælle, der foretager mænd og kvinder. Tabel 13. Manden tjener mindre end 40 pct. af parrets indkomst Manden tjener mellem 40 og 60 pct. af parrets indkomst Manden tjener mere end 60 pct. af parrets indkomst Pensions fordelt på køn og indtægtsandel for ægtepar, hvor mindst den ene ægtefælle i 2002 foretog ud over ATP og SP ægtepar Fordeling af husstandsindkomst Ægtefælle Arbejdsgiveradministrerede Privattegnede Pensions ekskl. ATP og SP i alt Ægtefæller uden (1.000) (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Mand Kvinde Mand Kvinde Mand Kvinde Alle ægtepar med Mand pensions Kvinde Blandt ægtepar, hvor indtjeningen er nogenlunde lige delt, er antallet af mænd og kvinder der foretager stort set ens, mens der blandt ægtepar, hvor kvinden oppebærer hovedindkomsten, er næsten dobbelt så mange kvinder med i forhold til mænd. Det omvendte gør sig gældende blandt ægtepar, hvor kvinden oppebærer den mindste del af indkomsten. Her foretager næsten en tredjedel af kvinderne ingen pensions. Tabellen viser endvidere, at størrelsen af pensions i højere grad er indkomstafhængig end kønsafhængig. Ved lige store indkomstandele er gennemsnitsdet for mændene og kvinderne ikke meget forskellige. Ses der imidlertid på det gennemsnitlige for samtlige ægtepar, er der dog tale om væsentlig højere beløb for mændene end for kvinderne. Dette afspejler, at gennemsnitsindkomsten for gifte mænd er større end for gifte kvinder. I pct. af indkomsten var dene stort set ens for ugifte kvinder og mænd, mens opsparingsprocenten for gifte mænd lå et par procent højere end de gifte kvinders, jf. figur 14. Det fremgår også af figuren, at gifte mænd tegnede sig for næsten 40 pct. af den samlede pensionsopsparing i

21 Figur 14. Samlet inkl. ATP og SP samt i pct. af indkomst fordelt i 2002 for kvinder og mænd efter civilstand Mia. kr kr. 20% % % % 5 0 Ugift mand Ugift kvinde Gift mand Gift kvinde 0% Samlet Indskud i pct. af indkomst Sammensætningen af pensionsindbetalingerne på de forskellige for gifte og ugifte mænd og kvinder fremgår af figur 15. Det mest iøjnefaldende i figuren er, at privattegnede med løbende udbetalinger har en markant større udbredelse blandt gifte mænd end i de andre grupper. Figur 15. Pensionsdenes sammensætning i 2002 for kvinder og mænd efter civilstand 100% 80% 60% 40% 20% 0% Ugift mand Ugift kvinde Gift mand Gift kvinde Arbg. admin. ordning med løbende udb. Arbg. admin. kapitalpension Privattegnet ordning med løbende udb. Privattegnet kapitalpension ATP SP 21

22 Bilagstabeller Arb.giveradm. ordning med løbende udb. Privattegnet ordning med løbende udb. Pensions i alt ekskl. ATP og SP Personlig indkomst før pensions og AM tillagt positiv nettokapitalindkomst Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Bilagstabel 1. Pensionsindskydere i 2002 fordelt efter personlig indkomst før pensions og arbejdsmarkedsbidrag tillagt positiv nettokapitalindkomst Tjenestemænd ATP SP Arb.giveradm. kapitalpension Privattegnet kapitalpension Pensions i alt inkl. ATP og SP Personer uden pensions Alle Pct. af indkomst ind- ind- Indskud Indskud Beløb sum komst komst Kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. Pct. Tus. kr. (1.000) Tus. kr. (1.000) Tus. kr. Under , , , , , , Over , Alle , Bilagstabel 2. Pensionsindskydere i 2002 fordelt på aldersgrupper Arb.giveradm. ordning med løbende udb. Privattegnet ordning med løbende udb. Pensions i alt ekskl. ATP og SP Tjenestemænd ATP SP Arb.giveradm. kapitalpension Privattegnet kapitalpension Pensions i alt inkl. ATP og SP Personer uden pensions Alle Aldersgruppe Pct. af indkomst komst komst ind- ind- Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Beløb sum (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. Pct. Tus. kr. (1.000) Tus. kr. (1.000) Tus. kr. Under , , , , , , , , , Over , Alle ,

23 Bilagstabel 3. Pensions i 2002 fordelt efter størrelsen af det samlede inkl. ATP og SP Arb.giveradm. ordning med løbende udb. Privattegnet ordning med løbende udb. Pensions i alt ekskl. ATP og SP Indskud på pensionsordning inkl. ATP og SP Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Tjenestemænd ATP SP Arb.giveradm. kapitalpension Privattegnet kapitalpension Pensions i alt inkl. ATP og SP Personer uden pensions Alle Pct. af indkomst ind- ind- Indskud Indskud Beløb sum komst komst Kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. Pct. Tus. kr. (1.000) Tus. kr. (1.000) Tus. kr. Under , , , , , , , Over , Alle , Bilagstabel 4. Pensionsindskydere i 2002 fordelt på socioøkonomiske grupper Arb.giveradm. ordning med løbende udb. Privattegnet ordning med løbende udb. Pensions i alt ekskl. ATP og SP Tjenestemænd ATP SP Arb.giveradm. kapitalpension Privattegnet kapitalpension Pensions i alt inkl. ATP og SP Personer uden pensions Alle Socioøkonomisk Pct. af indkomst komst komst ind- ind- gruppe Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Beløb sum (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. Pct. Tus. kr. (1.000) Tus. kr. (1.000) Tus. kr. Selvstændigt erhvervsdrivende og medarb. ægtefæller , Topledere mv , Funktionærer på højt niveau , Øvrige funktionærer , Faglærte arbejdere , Ufaglærte arbejdere , Pensionister , Efterlønsmodtagere mv , Arbejdsløse og andre ude af erhverv , Alle ,

24 Bilagstabel 5. Pensionsindskydere i 2002 fordelt på køn og civilstand Arb.giveradm. ordning med løbende udb. Privattegnet ordning med løbende udb. Pensions i alt ekskl. ATP og SP Tjenestemænd ATP SP Arb.giveradm. kapitalpension Privattegnet kapitalpension Pensions i alt inkl. ATP og SP Personer uden pensions Alle Køn og civilstand Pct. af indkomst komst komst ind- ind- Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Beløb sum (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. Pct. Tus. kr. (1.000) Tus. kr. (1.000) Tus. kr. Ugift mand , Ugift kvinde , Gift mand , Gift kvinde , Alle ,

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Orientering om Seniornedslag

Orientering om Seniornedslag Orientering om Seniornedslag Ulla Josta Rishøj 210147-1104 Opgjort pr. 26/06-12 Seniornedslaget gælder for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1946 til den 31. december 1952, som er i arbejde,

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Skattenedslag til 64-årige i arbejde

Skattenedslag til 64-årige i arbejde Skattenedslag til 64-årige i arbejde Med den gode beskæftigelsessituation er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Ikke mindst de erfarne kræfter blandt seniorerne. Imidlertid vælger mange seniorer at

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 79 Offentligt J.nr. 2005-318-0450 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik december 26 Indkomstforhold i Århus Kommune, 23-25 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 25 forventes at andrage 36.891 mio. kr.

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Indvandrernes indkomst som pensionerede

Indvandrernes indkomst som pensionerede Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 2008 Indkomstforhold i Århus Kommune, 2004-2006 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 2006 forventes at andrage 38.955 mio.

Læs mere

Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005

Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005 Pensionsmarkedsrådets rapport om pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid Juni 2005 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning og sammenfatning... 3 Kapitel 2. Pensionsopsparing og dækningsgrader...

Læs mere

INDKOMSTFORHOLD I ÅRHUS KOMMUNE, 1999-2001

INDKOMSTFORHOLD I ÅRHUS KOMMUNE, 1999-2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 2.1 Dec. 22 INDKOMSTFORHOLD I ÅRHUS KOMMUNE, 1999-21 x Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 21 forventes at andrage 31.91 mio.

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Skatteministeriet har 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: pskper@skm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Pensionsmarkedsrådets rapport

Pensionsmarkedsrådets rapport Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 182 Offentligt Pensionsmarkedsrådets rapport om pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid Juni 2005 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 21. aug 2015 2014-2234 Viden og Analyse/Mad Statistik A-kasserne har til Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Samspilsproblemer i pensionssystemet

Samspilsproblemer i pensionssystemet MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Peter Foxman Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Skaarup Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 1. Baggrund

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. Lægernes Pension pensionskassen for læger 01.01.2017 11/10 Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Lønmodtageres finansielle formuer

Lønmodtageres finansielle formuer Analyse Lønmodtageres finansielle formuer De ca. 2,1 mio. danske lønmodtagere havde i 215 en gennemsnitlig finansiel formue på over 2. kr. pr. person. Størstedelen var placeret på indlånskonti, mens resten

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Regnskab A-skat Lønmodtagerbidrag Særlig pensionsopsparing (SP-bidrag) CVR-/SE-nr. Arbejdsgiverens navn og adresse: 2003.11 (gl. nr. A 75) 04.002 A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing.

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing. Derfor skal livrenter ikke Derfor ind skal under livrenter 100.000 ikke ind under kr. s loftet 100.000- Ann-Kathrine Ejsing Peter Foxman Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk

Læs mere

Skattereformen og din pension 2010

Skattereformen og din pension 2010 Skattereformen og din pension 2010 Få overblik over de nye regler Regeringens skattereform har betydning for din pensionsopsparing ikke alene i år, men også i fremtiden. Her kan du få et overblik over

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 19. NOVEMBER 2014 En gang årligt er FA forpligtet til via et protokollat i overenskomsten, at udlevere lønstatistik fordelt på jobfunktioner og køn. Statistikken blev for første

Læs mere

INDKOMSTFORHOLD I ÅRHUS KOMMUNE,

INDKOMSTFORHOLD I ÅRHUS KOMMUNE, Nr. 2.1 Dec. 1998 INDKOMSTFORHOLD I ÅRHUS KOMMUNE, 1995-1997 x Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordeligen) for 1997 forventes at andrage 27,6 mia. kr. mod 26,6 mia. kr. i 1996. Det er en stigning

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

3F s ledighed i december 2011

3F s ledighed i december 2011 Sep Sep Sep sep sep Formandssekretariatet Den 11. januar 2012 AV/ (tlf. 88 92 04 56) 3F s ledighed i december 2011 Ledigheden er faldet med 800 personer I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden

Læs mere

INDKOMSTFORHOLD I ÅRHUS KOMMUNE,

INDKOMSTFORHOLD I ÅRHUS KOMMUNE, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 2.1 Dec. 1999 INDKOMSTFORHOLD I ÅRHUS KOMMUNE, 1996-1998 x Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordeligen) for 1998 forventes at andrage 28,6

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere