Pensionsopsparing i 2002

Transkript

1 Pensionsopsparing i en fordelingsanalyse af danskernes på pensions Departementet April 2005

2 Indhold: Side 1. De samlede pensions i Hovedtræk af analysen Pensionsdene fordelt på opsparings Pensionsindskydernes indkomstforhold Pensionsindskydernes aldersfordeling Pensionsdenes størrelse Pensionsindskydere med store Pensionsindskyderne fordelt på socioøkonomiske grupper Pensionsindskyderne fordelt efter køn og civilstand Bilagstabeller

3 1. De samlede pensions i 2002 I dette skrift er vist resultaterne af en fordelingsanalyse af den danske befolknings samlede indbetalinger til pensionsopsparings i 2002, som tilsammen androg ca. 80 mia. kr. Analysen tager udgangspunkt i pensionsoplysningerne fra ToldSkats Centrale PensionsbidragsSystem (CPS-registret), hvortil der indberettes samtlige individers på pensionsopsparings i finansielle institutioner. Der er tillige anvendt oplysninger om ATP-indbetalinger og SP-bidrag og en række øvrige oplysninger i lovmodelsystemet. Der er alene tale om et øjebliksbillede af de foretagne pensions i 2002, og analysen indeholder ikke oplysninger om, hvor mange der har foretaget pensionsopsparing over tid, eller hvilke beløb der samlet set er akkumuleret på pensions. Også en større andel af befolkningen er omfattet af arbejdsmarkedspensions end dem, som indbetalte dertil i 2002 bl.a. som følge af karensbestemmelser mv. for pensionsindbetalinger på visse aftaleområder. Analysen er baseret på en repræsentativ stikprøve på ca. 3,3 pct. af hele befolkningen for indkomståret De opregnede sumtal for de foretagne i 2002 på de forskellige pensionstyper mv. er vist i tabel 1. Tabel 1. Samlede pensions i 2002 i fordelingsanalysen Arbejdsgiveradministrerede Løbende udbetaling Kapitalpension Privattegnede Løbende udbetaling Kapitalpension Tjenestemandsansatte ATP SP Personer med på pensionsordning Personer uden på pensionsordning Samtlige fuldt skattepligtige (1.000) Pensions mio. kr Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i Da analysen er stikprøvebaseret, er der beskedne afvigelser i sumtallene i forhold til totaloptællingen i CPS. Særlig pensionsopsparing (SP) er medtaget i analysen for så vidt angår den del, der beregnes af lønindkomst mv. SP af overførselsindkomster kendes ikke i lovmodelsystemet og indgår derfor ikke i analysen. SP vedrørende overførselsindkomster udgør ca. 0,5 mia. kr. Note: Udviklingen for de samlede og en række øvrige statistiske oplysninger i tidsserier fremgår af Pensions - den samlede årlige pensionsopsparing på Skatteministeriets hjemmeside 2. Hovedtræk af analysen Fordelingsanalysen omfatter samlede pensions i 2002 på knap 80 mia. kr., som er t af ca. 3¼ mio.. Næsten 2,3 mio. svarende til halvdelen af alle skattepligtige foretog på en pensionsordning ud over opsparing i enten ATP eller SP, jf. afsnit 3. Ca. 1 mio. eller 22 pct. af samtlige skattepligtige sparede i 2002 alene op til pension via de obligatoriske ATP- og SP-. 3

4 Knap 1,2 mio. eller hver fjerde skattepligtige sparede ikke op på en pensionsordning. Mere end 80 pct. af ne med indkomster over kr. indbetaler til en pensionsordning, og inddrages yderligere ATP og SP, nærmer andelen sig 100, jf. afsnit 4. ATP og SP udgjorde mere end 40 pct. af den samlede pensionsopsparing for med indkomster under kr., mens disse udgjorde pct. af dene for med højere indkomster. Indskud på arbejdsgiveradministrerede udgjorde ca. 60 pct. af de samlede i indkomstintervallerne mellem kr kr., mens de privattegnede udgjorde pct. for disse indkomstgrupper. Blandt de højeste indkomster blev næsten halvdelen af dene foretaget på privattegnede med løbende og ratevise udbetalinger. I de erhvervsaktive aldersgrupper fra 26 til 60 år foretog op imod 80 pct. af alle skattepligtige til pensionsopsparing ud over de obligatoriske ATP- og SP-. Tælles disse med, var udbredelsen i de nævnte aldersgrupper på over 90 pct., jf. afsnit 5. For med under kr. udgør ATP og SP-indbetalinger en relativt stor andel af indbetalingen, mens arbejdsgiveradministrerede med løbende udbetaling udgør mindst halvdelen af det samlede for med på kr. og derover, jf. afsnit 6. For med på kr. og derover udgør indbetalinger på privattegnede med løbende udbetaling en stigende andel af det samlede. Over halvdelen eller ca. 57 pct. af dem, der foretog på en pensionsordning i 2002, indbetalte mere end 5 pct. af indkomsten, mens næsten 1 mio. skattepligtige foretog pensionsopsparing på over 10 pct. af indkomsten. I 2002 var der ca , der foretog på kr. eller derover (ekskl. ATP- og SP-bidrag), jf. afsnit 7. Hver tredje eller ca af de i alt ca foretog på over kr. i hele perioden , mens det høje i 2002 for ca havde karakter af et engangs. Ekskl. ATP og SP er det omkring 80 pct. af lønmodtagerne, der har pensions, mens den tilsvarende andel for selvstændigt erhvervsdrivende er ca. 57 pct., jf. afsnit 8. For selvstændigt erhvervsdrivende, pensionister og efterlønsmodtagere m.v. er det de privattegnede, der udgør den største del af pensionsopsparingen, mens det for topledere og funktionærer er de arbejdsgiveradministrerede, der er den mest foretrukne opsparingsform. Der synes ikke at være markante forskelle i opsparingsfrekvensen for kvinder og mænd. Inkl. opsparing til ATP og SP foretog omkring 80 pct. af alle gifte kvinder og mænd til pensionsopsparing i For ugifte mænd var procenten ca. 75 og for ugifte kvinder lå den på ca. 65 pct., jf. afsnit 9. I pct. af indkomsten var dene i 2002 stort set ens for ugifte kvinder og mænd, mens opsparingsprocenten for gifte mænd lå et par procent højere end for gifte kvinder. 4

5 3. Pensionsdene fordelt på opsparings De ca. 3,25 mio., der foretog pensions i 2002, er i tabel 2 fordelt efter hvilke typer af pensions, de har foretaget i. Tabel 2. Pensionsindskydernes fordeling på pensionsopsparings i 2002 Opsparingsformer Pct. (1.000) Samtlige fuldt skattepligtige Personer uden pensionsopsparing Personer med opsparing i ATP eller SP Personer med opsparing kun i ATP eller SP Personer med pensionsopsparing ud over ATP eller SP Personer med arbejdsgiveradministrerede heraf alene arbejdsgiveradministrerede Personer med privattegnede heraf alene privattegnede Personer med både privattegnede og arbejdsgiveradministrerede Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i I 2002 var der i alt ca. 4,4 mio. fuldt skattepligtige i Danmark. Heraf foretog halvdelen eller næsten 2,3 mio. på en pensionsordning ud over opsparing i enten ATP eller SP. Ca. 1 mio. eller 22 pct. af alle skattepligtige sparede kun op til pension via de obligatoriske ATPog SP-, mens knap 1,2 mio. eller hver fjerde ikke sparede op på en pensionsordning. Af de knap 2,3 mio. med opsparing ud over ATP og SP foretog ca. 1,9 mio. opsparing på en arbejdsgiveradministreret ordning - heraf for ca. 1,3 mio. alene på en arbejdsgiveradministreret ordning og ikke på en privattegnet ordning ved siden af. Knap 1 mio. indskød på privattegnede, hvoraf ca alene indbetalte til en privattegnet men ikke var omfattet af en arbejdsgiveradministreret ordning. Hos hovedparten af ne med privattegnede eller arbejdsgiveradministrerede blev der ved siden af opkrævet enten ATP- eller SP. Den skattemæssige behandling af dene på henholdsvis privattegnede og på arbejdsgiveradministrerede er ens 1. 1 Der gives fuldt fradrag for på pensionsopsparing i den personlige indkomst, dvs. med skattemæssig virkning på den højeste marginale indkomstskattesats. Dette gælder for på alle typer pensions med løbende og ratevise udbetalinger. For på kapitalpensions med sumudbetaling er fradraget begrænset til højst at have skattemæssig fradragsværdi op til mellemskatteniveau. Administrativt er der dog forskel på behandlingen af henholdsvis de arbejdsgiveradministrerede og de privattegnede. For de arbejdsgiveradministrerede er der - udtrykt i skattelovgivningens terminologi - bortseelsesret, hvilket betyder, at de te midler gives fuld fradragsværdi i den personlige indkomst ved, at de holdes helt udenfor indkomstopgørelsen på både indkomst- og fradragssiden. Modsat gælder for de privattegnede, hvor dene gives fuld fradragsværdi ved at de fradrages på selvangivelsen i den personlige indkomst. For nogle gælder endvidere visse begrænsninger for størrelsen af det årlige eller for fordelingen af fradragene over en årrække. (fortsættes næste side...) 5

6 4. Pensionsindskydernes indkomstforhold Udbredelsen af pensionsopsparing synes i ligeså høj grad at være afhængig af beskæftigelsesgraden som af indkomstens størrelse. Det fremgår af figur 1, hvor personandelen, der foretager pensionsopsparing, var på over 80 pct. ved indkomster, der nærmer sig fuldtidsbeskæftigelse. Den typiske mindsteløn for fuldtidsbeskæftigede var i 2002 ca kr. inkl. pension. Ved indkomster over kr., der i overvejende grad svarer til fuldtidsbeskæftigelse, indbetalte mere end 80 pct. til en pensionsordning, og inddrages yderligere ATP og SP, nærmer andelen sig 100 pct. Den beskedne andel med på pensions ved de lave indkomster skyldes, at der i disse indkomstintervaller befinder sig en stor andel af pensionister, studerende uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet og andre ude af erhverv, jf. også aldersfordelingen i afsnit 5. Figur 1. Andel af med pensions i forskellige indkomstintervaller i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kr. Under Over Andel i indkomstintervallet med pensionsopsparing inkl. ATP og SP Andel i indkomstintervallet med pensionsopsparing ekskl. ATP og SP De gennemsnitlige beløb, der blev indbetalt til pension af ne i de tilsvarende indkomstintervaller, fremgår af tabel 3. For hvert indkomstinterval er dene opdelt på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt til ATP og SP. 2) 2 For indbetalinger til privattegnede og arbejdsgiveradministrerede kapitalpensions samt supplerende engangsydelser i forbindelse med med løbende udbetalinger kan der maksimalt indskydes kr. (2005). Endvidere er fradragsretten for privattegnede pensions med løbende eller ratevise udbetalinger undergivet begrænsninger, idet fradragene skal fordeles over en 10 års periode, hvis den aftalte indbetalingsperiode er mindre end 10 år, eller hvis der foretages engangs. Der kan dog altid årligt foretages et fradrag for indbetalinger op til kr. (2005). I bilag er vist en række mere detaljerede oplysninger om de samlede pensions opdelt på de enkelte typer af for samtlige opdelt efter indkomst, alder, denes størrelse, køn og civilstand samt socioøkonomisk status. 6

7 Tabel 3. Personlig indkomst før pensions og AM tillagt positiv nettokapitalindkomst Indskud på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt ATP og SP fordelt på indkomstintervaller i 2002 Arbejdsgiveradministrerede Privattegnede ATP og SP Pensions i alt inkl. ATP og SP Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Under Over I alt For indkomster under kr. var gennemsnitsdene på privattegnede størst, mens det for indkomster over kr. var de arbejdsgiveradministrerede, der dominerede. Denne sammensætning af pensionsopsparingen på de forskellige typer af er for de enkelte indkomstintervaller illustreret i figur 2. Figur 2. Indskuddenes sammensætning på typer af pensions i forskellige indkomstintervaller i % 80% 60% 40% 20% Kr. 0% Under Over Arbg. admin. ordning med løbende udb. Arbg. admin. kapitalpension Privattegnet ordning med løbende udb. Privattegnet kapitalpension ATP SP I de lavere indkomstintervaller var det i 2002 privattegnede sammen med ATP og SP, der var den dominerende opsparingstype, mens de arbejdsgiveradministrerede s andel af den samlede opsparing var høj for indkomster på kr. og derover. For de højeste indkomster var det privattegnede med løbende udbetalinger, der dominerede. ATP og SP udgjorde mere end 40 pct. af den samlede pensionsopsparing for med indkomster under kr., mens disse udgjorde pct. af dene for med højere indkomster. 7

8 Indskud på arbejdsgiveradministrerede udgjorde ca. 60 pct. af de samlede i indkomstintervallerne mellem kr kr., mens de privattegnede udgjorde pct. for disse indkomstgrupper. Blandt de højeste indkomster blev næsten halvdelen af dene foretaget på privattegnede med løbende og ratevise udbetalinger. 5. Pensionsindskydernes aldersfordeling Det fremgik af figur 1 ovenfor, at der var en positiv sammenhæng mellem opsparingstilbøjeligheden og indkomstens størrelse. Denne sammenhæng beror også på, at unge mennesker og især pensionister typisk er ude af erhverv og derfor har lave indkomster, og de foretager i mindre grad pensionsopsparing, jf. figur 3. Figur 3. Andel af med pensions i forskellige aldersgrupper i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Under Over 66 Andel i aldersgruppen med pensionsopsparing inkl. ATP og SP Andel i aldersgruppen med pensionsopsparing ekskl. ATP og SP I de erhvervsaktive aldersgrupper fra 26 til 60 år foretog mellem 70 og 80 pct. af alle skattepligtige til pensionsopsparing ud over de obligatoriske ATP- og SP-. Tælles disse med, var udbredelsen af pensions i de nævnte aldersgrupper over 90 pct. Det forhold, at så forholdsvis få helt unge opsparer (udover i SP og ATP), skyldes bl.a., at de i højere grad er ansat i job med lav overenskomstdækning eller hyppigere er omfattet af karensbetingelser for pensionsindbetalinger og således ikke aktuelt indbetaler til en pensionsordning. Såvel det gennemsnitlige som det samlede i de forskellige aldersgrupper var i 2002 stigende med alderen op til 60 år, jf. figur 4. 8

9 Figur 4. Mia. kr. 15 Samlet inkl. ATP og SP samt gennemsnitlig i kr. fordelt på aldersgrupper i kr Under Over 66 0 Samlet for aldersgruppen (venstre akse) (højre akse) De største foretoges af de årige, der samlet indskød ca. 24 mia. kr. eller i gennemsnit ca kr. Blandt ne i de erhvervsaktive aldersgrupper var det også inden for denne aldersgruppe, at man kunne observere de største som andel af nes samlede indkomst, jf. figur 5. Figur 5. 20% Opsparing som andel af indkomst fordelt på aldersgrupper i kr % 10% 5% % Under Over 66 0 Opsparing i pct. af indkomst (venstre akse) indkomst (højre akse) 9

10 Blandt de over 66 årige var der kun relativt få, der foretog pensionsopsparing. Til gengæld var der tale om relativt store beløb, jf. figur 5 og tabel 4, hvor antallet af indskydere og denes gennemsnitlige størrelse er vist for aldersgrupperne. Tabel 4. Alder Indskud på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt ATP og SP fordelt på aldersgrupper i 2002 Arbejdsgiveradministrerede Privattegnede ATP og SP Pensions i alt inkl. ATP og SP (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Under Over I alt I aldersgrupperne fra 26 til 50 år er det de arbejdsgiveradministrerede, der er den dominerende opsparingsform, mens de privattegnede gør sig mere og mere gældende, jo nærmere ne når pensionsalderen, jf. figur 6. Figur 6. Sammensætningen af pensions fordelt på aldersgrupper i % 80% 60% 40% 20% 0% Under Over 66 Arbg. admin. ordning med løbende udb. Arbg. admin. kapitalpension Privattegnet ordning med løbende udb. Privattegnet kapitalpension ATP SP 10

11 6. Pensionsdenes størrelse Ca. 78 pct. af det samlede pensions blev t af, der hver indskød mindst kr. Det gennemsnitlige i pct. af den gennemsnitlige indkomst vokser med denes størrelse, og udgør eksempelvis ca. 13 pct. for på mellem og kr. Dette fremgår af figur 7, der viser det samlede pensions inkl. ATP og SP fordelt efter dets størrelse, samt hvor meget det gennemsnitlige udgør i pct. af den gennemsnitlige indkomst i hvert interval. Figur 7. Samlet inkl. ATP og SP samt i pct. af indkomst fordelt efter dets størrelse i 2002 Mia. kr % 30% 25% 20% 15% 10% 5% Kr. 0 Under Over % Samlet i intervallet (venstre akse) Opsparing i pct. af indkomst (højre akse) Over halvdelen eller ca. 57 pct. af dem, der foretog på en pensionsordning i 2002, indbetalte mere end 5 pct. af indkomsten, jf. tabel 5, hvor samtlige med på pensionsopsparing inkl. ATP og SP er fordelt efter, hvor stor en andel af indkomsten, der opspares. Tabel 5. Samlet på pensions i pct. af indkomsten i ) Pensionsindbetaling i pct. af indkomsten 1) indkomst Pct. (1.000) Pct. Kr. Kr. Negativ indkomst , , , ,1 2, , ,1 3, , ,1 4, , ,1 5, , ,1 7, , ,6 10, , ,1 15, , over , I alt , Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i ) Personlig indkomst før pensions og AM tillagt positiv nettokapitalindkomst. 11

12 I gennemsnit indbetalte pensionsopsparerne 9,2 pct. af indkomsten. Det fremgår også af tabellen, at jo højere indkomsten er, jo mere bliver der lagt til side til pensionisttilværelsen. Indbetalingsprocenter eller bidragsprocenter på arbejdsmarkedspensionerne på de store overenskomstområder opgøres ofte efter en lidt anden metode end i denne analyse. Idet den pensionsgivende løn på overenskomstområderne normalt opgøres eksklusiv arbejdsgiverens bidrag, bliver bidraget i procent af lønnen noget højere, end den tilsvarende vil være i denne analyse. Da der yderligere i denne analyses indkomstbegreb medregnes positiv nettokapitalindkomst, og pensionsdene er opgjort efter AM-bidrag, kan indbetalingsprocenterne derfor ikke umiddelbart sammenlignes med de førnævnte opgørelser. I tabel 6 og figur 8 er vist pensionsopsparingen fordelt på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt ATP og SP efter nes samlede indbetaling i Tabel 6. Samlet pensionsindbetaling Indskud på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt ATP og SP fordelt efter denes samlede størrelse i 2002 Arbejdsgiveradministrerede Privattegnede ATP og SP Pensions i alt inkl. ATP og SP Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Under Over I alt Figur 8. Sammensætningen af pensions fordelt efter denes størrelse i % 80% 60% 40% 20% 0% Under Over Kr. Arbg. admin. ordning med løbende udb. Arbg. admin. kapitalpension Privattegnet ordning med løbende udb. Privattegnet kapitalpension ATP SP 12

13 For med under kr. udgør ATP og SP-indbetalinger en relativt stor andel af indbetalingen. ATP-bidraget for en fuldtidsbeskæftiget på det private arbejdsmarked udgør ca kr. Arbejdsgiveradministrerede med løbende udbetaling udgør mindst halvdelen af det samlede for med på kr. og derover. For med på kr. og derover udgør indbetalinger på privattegnede med løbende og ratevise udbetalinger en stigende andel af det samlede. 7. Pensionsindskydere med store I alt ca har i 2002 t over kr. på pensions inkl. indbetalinger til ATP og SP, jf. tabel 6. Ses der bort fra de obligatoriske ATP- og SP-bidrag, var der ca , der foretog på kr. eller derover. Sammensætningen af disse s er vist i tabel 7. Tabel 7. Sammensætning af pensions for med samlet i 2002 på over kr., ekskl. ATP og SP Pensionsordning beløb I alt (1.000) Kr. Mio. kr. Arbejdsgiveradm. ordning med løbende udbetaling Privattegnet ordning med løbende udbetaling Arbejdsgiveradministreret kapitalpension Privattegnet kapitalpension Samlet gennemsnitligt pensions Gennemsnitlig indkomst 1) i pct. af gennemsnitlig indkomst pct. 1) Personlig indkomst før pensions og AM tillagt positiv nettokapitalindkomst. Størsteparten af det samlede fra denne persongruppe ca. 12 mia. kr. var til med løbende eller ratevise udbetalinger, i første række arbejdsgiveradministrerede. Den gennemsnitlige indkomst for ne med de store var på ca kr., og det samlede pensions udgjorde ca. 27 pct. af indkomsten. Den gennemsnitlige indkomst på ca kr. var væsentligt højere end gennemsnitsindkomsten for samtlige med ekskl. ATP og SP, der lå på ca kr. Samme billede fås, hvis man ser på fordelingen på socioøkonomiske grupper i tabel 8, hvor højindkomstgrupperne topledere og højere funktionærer er overrepræsenterede. Det samme gælder selvstændigt erhvervsdrivende, der udgjorde ca. 14 pct. af samtlige med over kr., mens de selvstændige kun udgjorde ca. 5 pct. af samtlige, der foretog i

14 Tabel 8. Personer med over kr. i 2002 fordelt efter socioøkonomiske grupper Socioøkonomisk gruppe med over kr. Alle med (1.000) Pct. (1.000) Pct. Selvstændigt erhvervsdrivende , ,0 Topledere mv ,2 57 2,5 Funktionærer på højt niveau , ,7 Øvrige funktionærer , ,6 Faglærte arbejdere , ,8 Ufaglærte arbejdere , ,7 Pensionister ,4 41 1,8 Efterlønsmodtagere mv ,7 44 1,9 Arbejdsløse og andre ude af erhverv , ,9 I alt , ,0 En relativ stor andel af de store foretoges af, der var relativt tæt på tilbagetrækningsalderen. Dette fremgår af tabel 9, hvor de ca med på kr. og derover er fordelt efter alder og sammenholdt med aldersfordelingen for samtlige indskydere. Tabel 9. Personer med over kr. i 2002 fordelt efter alder Alder med over kr. Alle med (1.000) Pct. (1.000) Pct. Under , , , , , , , , , , , , , , , , , ,2 Over ,4 18 0,8 I alt , ,0 Gennemsnitsalder Aldersgrupperne på over 50 år er væsentligt overrepræsenteret. De udgør ca. to tredjedele af ne med de store mod under en tredjedel af samtlige med, og gennemsnitligt er indskyderne med store som følge heraf ca. 10 år ældre end samtlige indskydere. For nogle gælder visse begrænsninger for størrelsen af det årlige eller for fordelingen af fradragene over en årrække. For privattegnede pensions med løbende eller ratevise udbetalinger skal fradragene fordeles over en 10 års periode, hvis den aftalte indbetalingsperiode er mindre end 10 år, eller hvis der foretages engangs, jf. note 1 på side 3. Det er ikke den samme personkreds, som år efter år indskyder over kr. Opgørelsen inkluderer også pensionsindbetalinger, der har karakter af engangsindbetalinger, for eksempel indbetalinger i forbindelse med fratrædelsesgodtgørelser eller ophør af selvstændig virksomhed. 14

15 Omfanget af store engangs eller store i få år er belyst i tabel 10, hvor der for de ca , der i 2002 indskød kr. eller derover, tillige er undersøgt om de foretog pensions i årene og Tabel 10. Pensions i omkringliggende år for med på over kr. i 2002 (1.000) Pct. Indskud over kr. i alle årene Indskud over kr. kun i Indskud over kr. i Indskud over kr. i Indskud over kr. i Indskud over kr. i to eller flere ikke på hinanden følgende år I alt Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en flerårig stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i og foreløbige tal for Analysen viser, at hver tredje eller ca af de i alt ca foretog på over kr. i hele perioden , mens det høje i 2002 for ca havde karakter af et engangs. Ca indskød over kr. både i 2002 og 2003, mens yderligere ca har t kr. fra og med enten 2000 eller 2001 til og med Og endelig for de sidste har de store vekslet fra år til år. 8. Pensionsindskyderne fordelt på socioøkonomiske grupper Stort set samtlige lønmodtagere foretager pensionsopsparing, når ATP- og SP-ne medregnes. For selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller er det ca. 92 pct. af samtlige, der har foretaget til pensionsopsparing. Ekskl. ATP og SP var det omkring 80 pct. af lønmodtagerne, der i 2002 indbetalte på pensions, mens den tilsvarende andel for selvstændigt erhvervsdrivende var ca. 57 pct., jf. tabel 11 og bilagstabeller. 15

16 Tabel 11. Indskud på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt ATP og SP fordelt på socioøkonomiske grupper i 2002 Socioøkonomisk gruppe Arbejdsgiver administrerede Privattegnede ATP og SP Pensions i alt inkl. ATP og SP (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Selvstændigt erhvervsdrivende Topledere og direktører Funktionærer på højt niveau Øvrige funktionærer Faglærte arbejdere Ikke-faglærte arbejdere Pensionister Efterlønsmodtagere mv Arbejdsløse og andre ude af erhverv I alt Der er stor variation i både det gennemsnitlige og det samlede pensions for de forskellige socioøkonomiske grupper, jf. figur 9. Det skyldes dog ikke mindst forskellene i de gennemsnitlige indkomster for grupperne og populationernes størrelse. De største gennemsnitlige har gruppen af topledere, mens det samlede er størst for gruppen af faglærte arbejdere. Figur 9. Mia. kr. 25 Samlede og gennemsnitlige pensions inkl. ATP og SP fordelt på socioøkonomiske grupper i kr Selvstændige Topledere Funk. højt niveau Øvrige funk. Faglærte Ufaglærte Pensionister Efterlønsmdt. m.v. Arb.løse + ude af erhv. 0 Samlet i intervallet (venstre akse) (højre akse) I figur 10 er vist sammensætningen af pensionsdene på de forskellige opsparingsformer for de forskellige socioøkonomiske grupper. 16

17 Figur 10. Pensionsdenes sammensætning i forskellige socioøkonomiske grupper i % 80% 60% 40% 20% 0% Selvstændige Topledere Funk. højt niveau Øvrige funk. Faglærte Ufaglærte Pensionister Efterlønsmdt. m.v. Arb.løse + ude af erhv. Arbg. admin. ordning med løbende udb. Arbg. admin. kapitalpension Privattegnet ordning med løbende udb. Privattegnet kapitalpension ATP SP For selvstændigt erhvervsdrivende, pensionister og efterlønsmodtagere mv. er det de privattegnede, der dominerer, mens det for topledere og funktionærer er de arbejdsgiveradministrerede, der dominerer. For faglærte og ufaglærte arbejdere har også ATP og SP en ganske væsentlig betydning. For de erhvervsaktive socioøkonomiske grupper følger dets andel af indkomsten typisk gennemsnitsindkomsten. Høj indkomst betyder således, at også en høj andel af indkomsten indskydes på pensionsordning, jf. figur 11, hvor det for de erhvervsaktive grupper er vist, hvor stor en andel af indkomsten, der i 2002 blev t på pensions. Figur 11. Gennemsnitlig indkomst og andel af indkomsten, der blev t på pensions fordelt på erhvervsaktive socioøkonomiske grupper i kr. 14% % % 500 8% 400 6% 300 4% 200 2% 100 0% 0 Selvstændige Topledere Funk. højt niveau Øvrige funk. Faglærte Ufaglærte Opsparing i pct. af indkomst (venstre akse) indkomst (højre akse) 17

18 Eksempelvis indskød gruppen af topledere, der havde en gennemsnitlig indkomst på ca kr., næsten 13 pct. heraf på pensions, mens faglærte og ufaglærte arbejdere med gennemsnitlig indkomst på ca kr. indskød lidt over 8 pct. Undtaget fra dette billede er dog selvstændigt erhvervsdrivende, der foretog en mindre gennemsnitlig pensionsopsparing end gennemsnitsindkomsten kunne tilsige. Dette skyldes formentlig dels de skiftende indkomstforhold fra år til år, dels at mange selvstændige sparer op ved at konsolidere virksomheden. Opsparingsmønstret under livsforløbet for selvstændigt erhvervsdrivende afviger også noget fra mønstret for samtlige pensionsindskydere. Dette fremgår af figur 12 a og b, hvor de gennemsnitlige i 2002 for hver af grupperne Alle og Selvstændigt erhvervsdrivende er fordelt i fire aldersintervaller. Op til og med 40 år var de selvstændiges i 2002 klart lavere end gennemsnittet for alle, mens de selvstændige i årgangene mellem 40 og 55 har lidt større gennemsnitlige. Og for de over 55 årige ligger selvstændiges gennemsnitlige markant højere end gennemsnittet for alle. Figur 12 a. Gennemsnitlig pensions i 2002 fordelt på alderstrin for alle indskydere Figur 12 b. Gennemsnitlig pensions i 2002 fordelt på alderstrin for selvstændigt erhvervsdrivende Kr under over 55 Kr under over 55 ATP og SP Privattegnede Arbejdsgiveradministrerede ATP og SP Privattegnede Arbejdsgiveradministrerede Dette billede af opsparingsmønstret stemmer således overens med den tidligere analyse over med over kr. fordelt efter socioøkonomiske grupper i tabel 8, hvor de selvstændige var klart overrepræsenterede i forhold til deres andel af den samlede befolkning. 9. Pensionsindskyderne fordelt efter køn og civilstand Der synes ikke at være markante forskelle i opsparingsfrekvensen for kvinder og mænd. Til gengæld er pensionsopsparing mere udbredt blandt gifte end blandt ugifte, hvilket til dels forklares ved, at der blandt de ugifte er langt flere yngre, jf. også pensionsindskyderne fordelt på aldersgrupper i afsnit 5. 18

19 Inkl. opsparing til ATP og SP foretog omkring 80 pct. af alle gifte kvinder og mænd til pensionsopsparing i For ugifte mænd var procenten ca. 75 og for ugifte kvinder lå den på ca. 65 pct. Når der ses bort fra de obligatoriske ATP og SP var forskellene blandt gifte og ugifte lidt større, jf. figur 13. Figur 13. Andel af kvinder og mænd efter civilstand med pensions i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ugift mand Ugift kvinde Gift mand Gift kvinde Andel med pensionsopsparing inkl. ATP og SP Andel med pensionsopsparing ekskl. ATP og SP Stort set lige mange gifte mænd og kvinder foretog pensionsopsparing i 2002, jf. tabel 12. Til gengæld var de gifte mænds ca. 60 pct. større end kvindernes. Den store forskel kan især henføres til de arbejdsgiveradministrerede, hvilket afspejler højere gennemsnitsindkomst og større opsparingsprocenter hos mændene. Tabel 12. Indskud på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt ATP og SP i 2002 fordelt på køn og civilstand Køn og civilstand Arbejdsgiver administrerede Privattegnede ATP og SP Pensions i alt inkl. ATP og SP (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Ugift mand Ugift kvinde Gift mand Gift kvinde I alt Også for de ugifte var det de arbejdsgiveradministrerede, der medførte størst forskel i de gennemsnitlige te beløb for mænd og kvinder. Forskellen var dog ikke så markant som blandt de gifte, men der var også her en overvægt i denes størrelse til mændene. En lang række af faktorer bl.a. arbejdstid, arbejdsfunktion, branche, uddannelse har betydning for de observerede forskelle i gennemsnitsindkomsten for mænd og kvinder. For ægtepar har det 19

20 endvidere stor betydning for pensionsopsparingen, hvorledes indtjeningen af husstandsindkomsten er sammensat. I tabel 13 er dette forhold belyst ved en fordeling af pensionsdene efter hvem af ægtefællerne, der har den største andel af husstandens indtjening. Der er i alt ca ægtepar, hvor mindst den ene ægtefælle foretager pensions ud over ATP og SP. Blandt af disse ægtepar er det kun den ene ægtefælle, der foretager mænd og kvinder. Tabel 13. Manden tjener mindre end 40 pct. af parrets indkomst Manden tjener mellem 40 og 60 pct. af parrets indkomst Manden tjener mere end 60 pct. af parrets indkomst Pensions fordelt på køn og indtægtsandel for ægtepar, hvor mindst den ene ægtefælle i 2002 foretog ud over ATP og SP ægtepar Fordeling af husstandsindkomst Ægtefælle Arbejdsgiveradministrerede Privattegnede Pensions ekskl. ATP og SP i alt Ægtefæller uden (1.000) (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Mand Kvinde Mand Kvinde Mand Kvinde Alle ægtepar med Mand pensions Kvinde Blandt ægtepar, hvor indtjeningen er nogenlunde lige delt, er antallet af mænd og kvinder der foretager stort set ens, mens der blandt ægtepar, hvor kvinden oppebærer hovedindkomsten, er næsten dobbelt så mange kvinder med i forhold til mænd. Det omvendte gør sig gældende blandt ægtepar, hvor kvinden oppebærer den mindste del af indkomsten. Her foretager næsten en tredjedel af kvinderne ingen pensions. Tabellen viser endvidere, at størrelsen af pensions i højere grad er indkomstafhængig end kønsafhængig. Ved lige store indkomstandele er gennemsnitsdet for mændene og kvinderne ikke meget forskellige. Ses der imidlertid på det gennemsnitlige for samtlige ægtepar, er der dog tale om væsentlig højere beløb for mændene end for kvinderne. Dette afspejler, at gennemsnitsindkomsten for gifte mænd er større end for gifte kvinder. I pct. af indkomsten var dene stort set ens for ugifte kvinder og mænd, mens opsparingsprocenten for gifte mænd lå et par procent højere end de gifte kvinders, jf. figur 14. Det fremgår også af figuren, at gifte mænd tegnede sig for næsten 40 pct. af den samlede pensionsopsparing i

21 Figur 14. Samlet inkl. ATP og SP samt i pct. af indkomst fordelt i 2002 for kvinder og mænd efter civilstand Mia. kr kr. 20% % % % 5 0 Ugift mand Ugift kvinde Gift mand Gift kvinde 0% Samlet Indskud i pct. af indkomst Sammensætningen af pensionsindbetalingerne på de forskellige for gifte og ugifte mænd og kvinder fremgår af figur 15. Det mest iøjnefaldende i figuren er, at privattegnede med løbende udbetalinger har en markant større udbredelse blandt gifte mænd end i de andre grupper. Figur 15. Pensionsdenes sammensætning i 2002 for kvinder og mænd efter civilstand 100% 80% 60% 40% 20% 0% Ugift mand Ugift kvinde Gift mand Gift kvinde Arbg. admin. ordning med løbende udb. Arbg. admin. kapitalpension Privattegnet ordning med løbende udb. Privattegnet kapitalpension ATP SP 21

22 Bilagstabeller Arb.giveradm. ordning med løbende udb. Privattegnet ordning med løbende udb. Pensions i alt ekskl. ATP og SP Personlig indkomst før pensions og AM tillagt positiv nettokapitalindkomst Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Bilagstabel 1. Pensionsindskydere i 2002 fordelt efter personlig indkomst før pensions og arbejdsmarkedsbidrag tillagt positiv nettokapitalindkomst Tjenestemænd ATP SP Arb.giveradm. kapitalpension Privattegnet kapitalpension Pensions i alt inkl. ATP og SP Personer uden pensions Alle Pct. af indkomst ind- ind- Indskud Indskud Beløb sum komst komst Kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. Pct. Tus. kr. (1.000) Tus. kr. (1.000) Tus. kr. Under , , , , , , Over , Alle , Bilagstabel 2. Pensionsindskydere i 2002 fordelt på aldersgrupper Arb.giveradm. ordning med løbende udb. Privattegnet ordning med løbende udb. Pensions i alt ekskl. ATP og SP Tjenestemænd ATP SP Arb.giveradm. kapitalpension Privattegnet kapitalpension Pensions i alt inkl. ATP og SP Personer uden pensions Alle Aldersgruppe Pct. af indkomst komst komst ind- ind- Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Beløb sum (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. Pct. Tus. kr. (1.000) Tus. kr. (1.000) Tus. kr. Under , , , , , , , , , Over , Alle ,

23 Bilagstabel 3. Pensions i 2002 fordelt efter størrelsen af det samlede inkl. ATP og SP Arb.giveradm. ordning med løbende udb. Privattegnet ordning med løbende udb. Pensions i alt ekskl. ATP og SP Indskud på pensionsordning inkl. ATP og SP Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Tjenestemænd ATP SP Arb.giveradm. kapitalpension Privattegnet kapitalpension Pensions i alt inkl. ATP og SP Personer uden pensions Alle Pct. af indkomst ind- ind- Indskud Indskud Beløb sum komst komst Kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. Pct. Tus. kr. (1.000) Tus. kr. (1.000) Tus. kr. Under , , , , , , , Over , Alle , Bilagstabel 4. Pensionsindskydere i 2002 fordelt på socioøkonomiske grupper Arb.giveradm. ordning med løbende udb. Privattegnet ordning med løbende udb. Pensions i alt ekskl. ATP og SP Tjenestemænd ATP SP Arb.giveradm. kapitalpension Privattegnet kapitalpension Pensions i alt inkl. ATP og SP Personer uden pensions Alle Socioøkonomisk Pct. af indkomst komst komst ind- ind- gruppe Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Beløb sum (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. Pct. Tus. kr. (1.000) Tus. kr. (1.000) Tus. kr. Selvstændigt erhvervsdrivende og medarb. ægtefæller , Topledere mv , Funktionærer på højt niveau , Øvrige funktionærer , Faglærte arbejdere , Ufaglærte arbejdere , Pensionister , Efterlønsmodtagere mv , Arbejdsløse og andre ude af erhverv , Alle ,

24 Bilagstabel 5. Pensionsindskydere i 2002 fordelt på køn og civilstand Arb.giveradm. ordning med løbende udb. Privattegnet ordning med løbende udb. Pensions i alt ekskl. ATP og SP Tjenestemænd ATP SP Arb.giveradm. kapitalpension Privattegnet kapitalpension Pensions i alt inkl. ATP og SP Personer uden pensions Alle Køn og civilstand Pct. af indkomst komst komst ind- ind- Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Beløb sum (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. Pct. Tus. kr. (1.000) Tus. kr. (1.000) Tus. kr. Ugift mand , Ugift kvinde , Gift mand , Gift kvinde , Alle ,