Odsherred Kommune, Advokatfirmaet og du har fremsendt bemærkninger til udkastet. Se nedenfor.

Transkript

1 Dato 28. august 2018 Sagsbehandler Ivan Skaaning Hansen Mail Telefon Dokument 18/ Side 1/10 Afgørelse af klage over nedlæggelse af privat fællesvej på T-vej Vejdirektoratet har behandlet din klage af 13. maj Du har på vegne af 52 sommerhusejere klaget over Odsherred Kommunes afgørelse af 16. april 2018 om at godkende nedlæggelse af privat fællesvej på matr.nr. b, beliggende T-vej. Vejdirektoratet har den 26. juni 2018 fremsendt udkast til afgørelse i sagen. Efter en fornyet gennemgang af sagen har Vejdirektoratet tilbagekaldt udkastet af 26. juni 2018 og erstattet det af nyt udkast til afgørelse af 27. juli Odsherred Kommune, Advokatfirmaet og du har fremsendt bemærkninger til udkastet. Se nedenfor. Vejdirektoratets afgørelse Vejdirektoratet har truffet afgørelse efter 6, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser 1. Vejdirektoratet hjemviser Odsherred Kommunes afgørelse, idet afgørelsen lider af en begrundelsesmangel, som kan have haft betydning for afgørelsens indhold. Vores kompetence Vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med sin afgørelse har fulgt privatvejsloven 2, forvaltningsloven 3 og almindelige forvaltningsretlige regler. Vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn inden for lovens rammer. Det betyder, at vi ikke kan tage stilling til det rimelige eller hensigtsmæssige i f.eks. kommunens skøn om, hvorvidt der konkret skal gives tilladelse til nedlæggelse af en privat fællesvej. Vi kan heller ikke tage stilling til, om kommunen har overholdt god forvaltningsskik. 1 Transport- og Bygningsministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 8. februar 2016 om opgaver og beføjelser i Vejdirektoratet, som ændret ved bekendtgørelse nr af 15. december Lov om private fællesveje, lovbekendtgørelse nr af 4. november 2015, som ændret ved 5 i lov nr. 175 af 21. februar Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, som ændret ved lov nr. 503 af 23. maj 2018 Vejdirektoratet Havnegade København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Vejdirektoratet kan heller ikke tage stilling til kommunens vurdering efter privatvejslovens 72, stk. 2, nr. 2, at vejen ikke er af en sådan vigtighed for en ejendom med vejret til vejen, at vejen helt eller delvist skal opretholdes. Dette spørgsmål kan indbringes for de i privatvejslovens 91 nævnte taksationsmyndigheder. 4 Endelig kan Vejdirektoratet ikke tage stilling til privatretlige spørgsmål, herunder forståelsen af tinglyste deklarationer og spørgsmålet om hævd. I tilfælde af uenighed mellem parterne, må disse spørgsmål afgøres ved domstolene. Kommunens afgørelse af 16. april 2018 Kommunen har tilladt, at vejejeren nedlægger den private fællesvej, jf. vejlovens 71. Efter at have vurderet de 49 indkomne høringssvar, er det kommunens opfattelse, at offentligretlige grunde hensynet til almenheden ikke taler for at opretholde den private fællesvej som adgangsvej til stranden. Kommunen lægger endvidere vægt på, at der på nuværende tidspunkt ikke eksisterer nogen form for almen færdsel på vejudlægget. Endelig lægger kommunen vægt på usikkerheden omkring de reelle vejretsforhold: Om end det ikke kunne udelukkes, at ejerne af de parceller, hvorpå 1917-servitutten er tinglyst, eventuelt har en vejret, så er det vejmyndighedens forståelse, at en tinglyst servitut alene dokumenterer eksistensen af en vejret i den udstrækning, vejretten er tinglyst på den tjenende ejendom. Det fremgår endelig af afgørelsen, at kommunen ikke har vurderet, hvorvidt vejen er af vigtighed for andre ejendomme, eller har foretaget en afvejning af vejejers ønske om at nedlægge vejudlægget over for andre eventuelle vejberettigedes ønske om at opretholde vejen, allerede fordi der efter kommunens opfattelse ikke er dokumenteret vejrettigheder, hverken i form af tinglyste servitutter, aftaler eller domme vedrørende eksisterende vejrettigheder. Klagen til Vejdirektoratet Du har i klagen navnligt anført, at kommunalbestyrelsen er blevet fejlinformeret af forvaltningen, og at dette har haft indflydelse på afgørelsens resultat, at kommunen ikke har opfyldt pligten til at foretage partshøring, idet kredsen af vejberettigede ikke kun omfatter ejendomme udstykket fra den oprindelige matr.nr. 1, men også mange andre, som mener at have opnået vejret ved hævd, fordi de har benyttet vejen i år, og har sendt indsigelse til kommunen mod nedlæggelse af vejarealet, at der mangler forklaring på, at sommerhusejere, som ikke er direkte omfattet af byretsdommen, og som har sendt indsigelse til kommunen mod nedlæggelsen, kan få tilsidesat deres vejret blot med henvisning til, at vejejeren ikke mener, de har vejret, herunder hævdvunden vejret, at kommunen ikke har besvaret de enkelte indsigelser i tilstrækkeligt omfang, at det efter klagers oplysninger fremgår af flere indsigelser, at det har meget stor rekreativ værdi for området, at der er mange strandadgange, 4 Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr af 27.november 2015 om taksationskommissioner og overtaksationskommissioner 2

3 at det ikke fremgår af afgørelsen, at en nedlæggelse af vejen vil betyde, at der er ca. 275 m længere til stranden fra visse sommerhuse, og hvilken betydning dette vil have for sommerhusgrundenes værdi, at det er relevant, at servitut om vejret fortsat er tinglyst på flere herskende ejendomme, selvom den er blevet aflyst på den tjenende ejendom, at kommunen ikke har forholdt sig til en anden strandadgang, som blev oprettet i november 1948, at kommunen mangler at forklare, hvorfor vejejerens oplysning om, at han ikke anerkender, at der kan være vundet hævd, kan tilsidesætte 50 sommerhusejeres forklaring, heraf 12 med tinglyst vejret. Sagens oplysninger Vejen på matr.nr. b ligger i et sommerhusområde, hvorfor reglerne i privatvejslovens afsnit III om private fællesveje i byer og bymæssige områder skal anvendes, jf. privatvejslovens 3, stk. 1. Ejendommen matr.nr. b er udstykket i 1917 fra den daværende landbrugsejendom matr.nr. 1. I forbindelse med salget blev der tinglyst en servitut på matr.nr. b, hvoraf det fremgår, at sælger og efterfølgende ejere af den tilbageværende del af henholdsvis matr.nr. 10 og 11 skal have ret til passage ad fornævnte veje over de solgte parceller og til at tage tang, sand og grus fra stranden, men ikke til at grave huller. I 1998 anlagde en række grundejere i området sag mod bl.a. nuværende ejer af matr.nr. b med påstand om, at sagsøgte indrømmede dem færdsel ad en 3,77 m bred vej på ejendommen. Byretten 5 fandt det ikke bevist, at ejere af senere udstykkede parceller var berettigede efter 1917-servitutten og afsagde dom om, at de 13 sagsøgere ikke havde vejret eller havde vundet hævd på at færdes på matr.nr. b til stranden. I februar 1999 blev 1917-servitutten aflyst på den tjenende ejendom matr.nr. b. Aflysningen er underskrevet af daværende ejer af matr.nr. a. Servitutten fra 1917 er også tinglyst på en række ejendomme udstykket fra den herskende ejendom matr.nr. a. I 2016 ønskede ejer af matr.nr. b at udstykke ejendommen. Landinspektøren ansøgte kommunen om, at den udlagte private fællesvej på ejendommen blev slettet på matrikelkortet med henvisning til, at der ikke var en privat fællesvej til stranden, 1998-dommen, og at vejen allerede var nedlagt. Ifølge kommunens vejfortegnelse er der privat fællesvej på matr.nr. b. Odsherred Kommune har gennemført en nedlæggelsesprocedure efter privatvejsloven. Kommunen er bekendt med, at der igennem en årrække har været uenighed om de vejretlige forhold i området. 5 Dom afsagt den 12. juni 1998 af Retten i Nykøbing Sjælland 3

4 Kommunen har som grundlag for sin afgørelse vurderet, at der på nuværende tidspunkt ikke er almen færdsel, kollektiv trafik m.v. på vejudlægget, og at selvom et vejanlæg muligvis tidligere har eksisteret på de nordligste ca. 30 m mod stranden, så er gennemgang til stranden i realiteten ikke mulig i dag. Kommunen har også vurderet, at der eksisterer flere andre gennemgange til stranden både øst og vest for matr.nr. b, hvorfor offentligheden også fremover vil have adgang til stranden. Vejdirektoratet har i sin afgørelse af 10. januar hjemvist Odsherred Kommunes afgørelse af 9. oktober 2017 om nedlæggelse af den private fællesvej. Det fremgik af sagens oplysninger, at Odsherred Kommune var bekendt med, at en række ejendomme, der var udstykket fra matr.nr. a, i tingbogen havde en notering af, at ejeren af ejendommen havde vejret til den på matr.nr. b udlagte private fællesvej. På den baggrund var det Vejdirektoratets opfattelse, at det lå uden for det lovlige skøn, når Odsherred Kommune vurderede, at disse ejendomme ikke kunne antages at have vejret til den private fællesvej. De pågældende ejere skulle derfor have været hørt over den påtænkte nedlæggelse, jf. privatvejslovens 73, stk. 1, nr. 3. Odsherred Kommune har forud for den nu påklagede afgørelse af 16. april 2018 gennemført en høring af de relevante grundejere og har modtaget 49 høringssvar inden for fristen. Ifølge kommunen har høringssvarene en identisk ordlyd, hvorfor kommunen besvarer indsigelserne samlet i sin afgørelse. Kommunen konstaterer, at ingen af de indkomne høringssvar dokumenterer en tinglyst, aftalt eller ved dom fastslået vejret til vejarealet på matr.nr. b. Endvidere har kommunen forelagt høringssvarene for ejeren af matr.nr. b, som hertil har anført, at han ikke kan anerkende, at der er vundet hævd. Hvilke regler gælder? Ved private fællesveje forstås veje, gader, broer og pladser, der ikke er offentlige veje, jf. lovens 10, nr. 1, som fungerer som færdselsareal for en anden ejendom end den ejendom, som vejen ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer. Det er endvidere en betingelse, at ejendommene ikke ejes af samme person/personkreds, jf. privatvejslovens 10, nr. 3. Ved udlagt privat fællesvej forstås et areal, der er bestemt til fremtidig anvendelse som privat fællesvej, jf. privatvejslovens 10, nr. 8. En vejret er den ret, som den til enhver tid værende ejer af en ejendom har over en privat fællesvej til at benytte vejen som færdselsareal for ejendommen, og den, der har en vejret, er vejberettiget. Det fremgår af privatvejslovens 10, nr. 5 og 6. En vejret stiftes typisk ved en privat aftale mellem ejerne af de berørte ejendomme. Men den kan også erhverves ved hævd, eller være tildelt af en myndighed efter bestemmelser i lovgivningen, f.eks. ved udlæg efter privatvejslovens 26, stk. 2, eller ved ekspropriation. 6 Vejdirektoratets j.nr. 17/

5 Dokumentation for vejret kan foreligge som en tinglyst servitut på den tjenende (vejejerens) ejendom, ved vejejerens anerkendelse af vejretten, eller være fastslået i en dom. Om sådanne servitutrettigheder eksisterer, er derfor som udgangspunkt et privatretligt anliggende mellem ejeren af den ejendom, vejen ligger på, og ejeren af den ejendom, der ønsker at bruge eller faktisk bruger vejen som adgangsvej til sin ejendom. Hverken kommunen eller Vejdirektoratet kan tage stilling til dette spørgsmål. I tilfælde af uenighed mellem sagens parter må sagen afgøres ved domstolene. Kommunalbestyrelsen udarbejder en fortegnelse over private fællesveje og udlagte private fællesveje i byer og bymæssige områder, jf. privatvejslovens 3. Det fremgår af privatvejslovens 25. Disse regler har været gældende siden 1. januar Nedlæggelse eller omlægning af privat fællesvej Udlagte private fællesveje kan enten nedlægges efter reglerne i privatvejslovens kap. 11 eller slettes på matrikelkortet efter bestemmelserne i 7 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder 7. Bestemmelserne i lovens kap. 11 ( 71-79) forudsætter, at der er tale om en anlagt eller ibrugtagen privat fællesvej/privat fællessti. Dette medfører, at det ikke er nødvendigt at anvende privatvejslovens bestemmelser på udlagte men ikke anlagte eller ibrugtagne private fællesveje. Bestemmelserne kan dog i konkrete tilfælde anvendes, hvor kommunen mener, at det er hensigtsmæssigt eller nødvendigt for at gennemføre nedlæggelsen. En privat fællesvej i byzone og i sommerhusområde må ikke nedlægges eller omlægges uden kommunens tilladelse, jf. privatvejslovens 71. Om der konkret skal gives tilladelse til hel eller delvis nedlæggelse afhænger af kommunens skøn. Ved denne vurdering skal kommunen indledningsvist varetage almene offentligretlige hensyn, først og fremmest af færdselsmæssig og vejteknisk art. At kommunen kan tage hensyn til vejens almindelige betydning som led i et områdes samlede vej- og stisystem skyldes, at private fællesveje i by og bymæssigt område som udgangspunkt er åbne for offentlighedens færdsel. Hvis ingen almene offentligretlige hensyn taler imod nedlæggelsen, skal kommunen vurdere, om den private fællesvej er eneste adgangsvej til eller er af vigtighed for en ejendom. 7 Geodatastyrelsens bekendtgørelse nr. 597 af 30. maj 2018 om matrikulære arbejder. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. 5

6 Det fremgår af 72, stk. 2, at vejen helt eller delvist skal opretholdes som privat fællesvej, hvis; 1. den efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af dens lodder, og der ikke samtidig etableres anden vejadgang til ejendommen, eller 2. vejen i øvrigt er af vigtighed for en ejendom med vejret til vejen. Hvis de i 72, stk. 2, nævnte forhold ikke er imod en nedlæggelse, skal kommunen afveje vejejerens interesse i, at vejen nedlægges over for den eller de vejberettigedes interesse i, at den bliver opretholdt. En tilladelse til at nedlægge en privat fællesvej efter lovens 72 medfører, at eventuelle rettigheder, herunder rettigheder som følge af aftaler, bortfalder, hvis tilladelsen udnyttes. Proceduren for nedlæggelse af en privat fællesvej fremgår af privatvejslovens 73 og 74. Kommunen skal offentliggøre en påtænkt beslutning om nedlæggelse eller omlægning af vejen eller dele af den. Beslutningen skal meddeles til ejere af ejendomme, der grænser til vejen, ejere af ejendomme, hvis vejret er tinglyst og ejere af andre ejendomme, som må antages at have vejret til vejen. Der skal gives en frist på mindst 8 uger for at komme med indsigelser. Først derefter kan afgørelsen træde i kraft. Ifølge 75 kan kommunen vælge at give en frist på 3 uger, når den vurderer, at en påtænkt beslutning om nedlæggelse eller omlægning af en vejstrækning kun kan have betydning for ganske få velkendte vejberettigede. Reglerne i privatvejslovens kap. 11, 71-79, handler om nedlæggelse og omlægning af private fællesveje. Eksistensen af en vejret er således en forudsætning for, at vejen kan karakteriseres som en privat fællesvej, men er ikke til hinder for, at vejen kan nedlægges. Vejdirektoratet gør desuden opmærksom på, at selvom der ikke er grundejere, der kan dokumentere vejret, kan kommunen vælge at opretholde en udlagt privat fællesvej, hvis kommunen vurderer, at der er behov for, at udlægget opretholdes af hensyn til fremtidig planlægning. Bemærkninger til Vejdirektoratets udkast til afgørelse af 27. juli 2018 Vejdirektoratet har modtaget bemærkninger fra Odsherred Kommune, Advokatfirmaet på vegne af ejeren af matr.nr. b og fra dig. Odsherred Kommune anfører i sine bemærkninger af 16. august 2018, at kommunen er uenig med Vejdirektoratet i, at der er tale om væsentlige mangler i begrundelsen for afgørelsen af 16. april 2018 grundet en retsvildfarelse hos kommunen. Odsherred Kommune skriver: I afgørelsen af 10. januar 2018 anfører Vejdirektoratet om fortolkningen af 72, stk. 2: En forudsætning for at gå ind i vurderingen af, om en privat fællesvej skal opretholdes, fordi den er af vigtighed, er, at den konkrete ejendom har vejret, jf. ordlyden i 72, stk. 2, nr. 2, hvor der står, at vejen skal opretholdes, hvis den i øvrigt er af vigtighed for en ejendom med vejret til vejen. Hvis ingen ejendom kan dokumentere vejret, skal kommunen ikke gå ind i 6

7 denne vurdering, ligesom kommunen ikke skal afveje vejejerens interesse i, at vejen nedlægges over for den eller de vejberettigedes interesse i, at den bliver opretholdt, hvis vejen ikke er af vigtighed. Odsherred Kommunes forståelse af dette udsagn er, at om end en henvisning til en servitut, der er tinglyst på en herskende ejendom generelt kan være udtryk for en vejret, så er dette ikke tilfældet i den konkrete situation. En henvisning til servitutten kan ikke siges at sandsynliggøre eller dokumentere en vejret, for så vidt at Tinglysningsretten aktivt har taget stilling til, at servitutten kunne aflyses på den tjenende ejendom. Hvorvidt servitutten konstituerer en vejret, er selvfølgelig et privatretligt spørgsmål, men må således anses som behæftet med en væsentlig tvivl. At servitutten er tinglyst på diverse naboejendomme indebærer selvfølgelig, at kommunen ikke kan udelukke, at der eksisterer en vejret men det er kommunens klare forståelse, at en sådan tvivl ikke indebærer, at 72, stk. 2, bør finde anvendelse (ud fra et forsigtighedsprincip?), men derimod blot, at en sådan tinglysning må sidestilles med andre uafklarede, privatretlige forhold, som fx en aftale, der er opstået uenighed om eller en påstand om hævd, der ikke er dokumenteret. Her kan kommunen ikke udelukke, at der eksisterer en vejret. Kommunens forståelse er således den, at 72, stk. 2 skal forstås således, at en kommunal stillingtagen kun skal foretages i det omfang, det med rimelighed kan sandsynliggøres overfor kommunen, at der eksisterende en gældende vejret. Såfremt dette er uafklaret eller tvivlsomt qua manglende dokumentation, skal afgørelsen derimod ikke indeholde en sådan vurdering og påstanden om vejret afklares ved domstolene. Advokatfirmaet har sine bemærkninger af 23. august 2018 erklæret sig enig med Odsherred Kommune. Det anføres, at det ville være urimeligt, hvis ejeren af matr.nr. indirekte via afgørelsens indhold skal tvinges til at løfte bevisbyrden for, at der ikke eksisterer nogle vejretter på hans ejendom. Endvidere gøres det gældende, at ejeren, der har erhvervet ejendommen efter dommen i 1998, har været i god tro, om at der ikke eksisterede vejrettigheder til ejendommen, subsidiært har ekstingveret sådanne rettigheder. Endelig har du i sine bemærkninger udtalt, at Vejdirektoratets udkast bør fastholdes i den endelige afgørelse. Vejdirektoratet har indarbejdet svar på disse bemærkninger i det følgende. Vejdirektoratets vurdering og afgørelse Selvom vejmyndigheden ikke kan tage stilling til, om en ejendom har vejret til en bestemt privat fællesvej, skal vejmyndigheden i forbindelse med en afgørelse undersøge vejretsspørgsmålet så langt, som det er nødvendigt, for at vejmyndigheden kan træffe en forsvarlig og lovlig afgørelse. Vi anerkender, at det ikke altid er en let opgave at få overblik over vejrettighederne, og at fraværet af gyldighedsbestemmelser ikke gør det nemmere. 7

8 Det forhold, at vejmyndigheden i en konkret sag finder, at betingelserne eller sagens oplysninger giver grundlag for at administrere vejen efter privatvejslovens regler og i den forbindelse at inddrage en grundejer som part i sagen, er ikke ensbetydende med, at vejmyndigheden tildeler vejret eller anerkender, at den pågældende grundejer har vejret vejen men indebærer blot at det efter en undersøgelse af sagens oplysninger ikke kan udelukkes, at pågældende er vejberettiget. Det kan man, som Odsherred Kommune gør, kalde et forsigtighedsprincip, men efter Vejdirektoratets opfattelse er dette forsigtighedsprincip kommet til udtryk i procedurebestemmelsen i privatvejslovens 73, stk. 1, nr. 3 ejere af andre ejendomme, som må antages at have vejret til vejen. Betingelsen er her antage ikke sikker viden. Bestemmelserne i 73, stk. 1, fastlægger kredsen af de grundejere, som vejmyndigheden individuelt skal høre forud for en tilladelse til at nedlægge en privat fællesvej. Som en konsekvens heraf vil det være de samme grundejere, hvis interesser skal afvejes af kommunalbestyrelsen i forbindelse med vurderingen efter 72, stk. 2. Vejdirektoratet noterer sig, at Odsherred Kommune ikke mener, at vejudlægget på matr.nr. b skal opretholdes af hensyn til den almene færdsel i området, herunder adgangen til stranden. Der er efter det oplyste flere alternative vejadgange til stranden. Vi noterer os endvidere, at Odsherred Kommune ikke kræver vejen opretholdt af hensyn til adgangen for gående og cyklende færdsel, jf. naturbeskyttelseslovens 26. Endelig noterer vi os, at vejudlægget fortsat er optaget på kommunens fortegnelse over private fællesveje og udlagte private fællesveje, jf. privatvejslovens 25. Spørgsmålet om, hvorvidt vejen skal nedlægges, skal således alene afgøres ved en afvejning af de vejberettigedes og vejejerens interesser. Som omtalt ovenfor kan vejretten være dokumenteret ved en tinglyst servitut typisk på den tjenende ejendom. Men den kan også være tinglyst på den vejberettigedes ejendom (den herskende ejendom). Privatvejsloven indeholder ingen bestemmelser om, at en vejret skal være tinglyst for at være gyldig. I forbindelse med behandlingen af klagen over Odsherred Kommunes afgørelse af 9. oktober 2017 fremgik det af sagens oplysninger, at kommunen var bekendt med, at der på tingbogen for en række ejendomme fortsat var noteret, at ejerne af disse ejendomme havde vejret til vejen på matr.nr. b. På den baggrund hjemviste Vejdirektoratet i sin afgørelse af 10. januar 2018 Odsherred Kommunes afgørelse af 9. oktober 2017, fordi Vejdirektoratet mener, at det ligger uden for kommunens lovlige skøn at antage, at disse grundejere ikke har vejret til vejen. Disse grundejere skulle derfor være partshørt efter privatvejslovens 73, stk. 1, nr. 3, og som konsekvens heraf skal vejmyndigheden efter en fornyet høring over den påtænkte nedlæggelse vurdere, om vejen er af vigtighed for en eller flere af disse ejendomme, jf. privatvejslovens 72, stk. 2, nr. 2. Odsherred Kommune har ikke indbragt afgørelsen af 10. januar 2018 for domstolene, men har derimod i overensstemmelse med afgørelsen genoptaget sagen og truffet en ny afgørelse. 8

9 Odsherred Kommune kan derfor ikke således som det er sket lægge afgørende vægt på, at vejrettighederne ikke er tinglyst på den tjenende ejendom, matr.nr. b, og dermed undlade at vurdere, at vejen er af vigtighed for disse grundejere. Det er Vejdirektoratets opfattelse, at denne retsvildfarelse får afgørende betydning for, at kommunen ikke vurderer, hvorvidt vejen er af vigtighed for en af ejerne af de ejendomme, hvor vejretten fortsat er noteret i tingbogen. Odsherred Kommune ikke foretaget denne vurdering efter 72, stk. 2, nr. 2. Allerede derfor er kommunens afgørelse af 16. april 2018 ugyldig. Øvrige bemærkninger Som nævnt ovenfor indebærer en tilladelse fra kommunalbestyrelsen efter privatvejslovens 71 til at nedlægge en privat fællesvej, at alle eksisterende vejrettigheder bortfalder, hvis vejen nedlægges som privat fællesvej uanset hvordan og hvornår disse rettigheder måtte være opstået. Vejdirektoratet stiller sig derfor uforstående over for den opfattelse, at en hjemvisning af sagen skulle indebære, at ejeren af matr.nr. b skulle pålægges at løfte bevisbyrden for, at den vejret på hans ejendom, som er noteret i tingbogen på en række andre ejendomme, ikke længere er eller aldrig har været gældende. Hverken Odsherred Kommune eller Vejdirektoratet kan efter privatvejsloven tage stilling til, om dommen af 1998 indebærer, at andre tinglyste vejrettigheder er bortfaldet, eller om ejeren af ejendommen som godtroende erhverver af ejendommen har ekstingveret de andre tinglyste rettigheder. Vi kan heller ikke tage stilling til, om der siden 1998 med rette har været noteret et vejudlæg på matr.nr. b. Som det fremgår af vedhæftede s fra dig rejses der tvivl om, hvorvidt Odsherred Kommunes forvaltning har orienteret kommunalbestyrelsens medlemmer i tilstrækkelig grad i denne sag. Privatvejsloven indeholder ikke bestemmelser om, i hvilket omfang eller hvilke sagstyper kommunalbestyrelsen som vejmyndighed kan delegere til politisk sammensatte underudvalg eller til forvaltningen. Som det fremgår af privatvejslovens 1, stk. 2, er kommunalbestyrelsen vejmyndighed for det private fællesveje. Når der i en sag stilles spørgsmål om, hvorvidt afgørelser af den pågældende art kan træffes af den kommunale forvaltning, eller om de skal forankres politisk ved behandling i kommunalbestyrelsen eller et af kommunalbestyrelsens medlemmer sammensat underudvalg, er det Vejdirektoratets opfattelse, at kommunen skal forholde sig til dette spørgsmål. I det 9

10 omfang dine spørgsmål ikke måtte være besvaret af kommunen i forbindelse med denne klagesag, skal vi opfordre Odsherred Kommune til at besvare spørgsmålet. Konklusion Vejdirektoratet kan konstatere, at kommunens afgørelse hviler på en retsvildfarelse om sandsynliggørelse af en vejret, og at denne retsvildfarelse har haft som konsekvens, at kommunen ikke har foretaget det lovpligtige skøn om vejens vigtighed for de ejendomme, hvor vejretten til vejen på matr.nr. b fortsat er noteret i tingbogen. Vejdirektoratet finder således, at kommunens afgørelse af 16. april 2018 er ugyldig og hjemviser sagen til fornyet behandling i Odsherred Kommune. Vi foretager os ikke mere i sagen. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål. Prøvelse ved domstolen (Søgsmålsvejledning) Hvis du ønsker, at domstolene skal tage stilling til vores afgørelse i klagesagen, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 88a. Vi forbeholder os ret til at offentliggøre denne afgørelse på vores hjemmeside i anonymiseret form under iagttagelse af databeskyttelsesforordningen 8 og databeskyttelsesloven 9. 8 EP og Rfor 2016/679/EU af 27. april 2016 med virkning fra 25. maj Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. 10