MarieBladet. Bosted System. Flyv højt på glædes vinge! - nyt Mariehjem i Ringsted gået i luften. orstander - det er tilliden, der tæller!

Transkript

1 MarieBladet En buket til Dorthe Mariehjemmet i anledning af 40 års jubilæet Jubilaren Dorthe 40 - fin og flot Flyv højt på glædes vinge! - nyt Mariehjem i Ringsted gået i luften Bosted System Faglighed og IT.. Når to plus to gi r fem Bestyrelse else og for orstander - det er tilliden, der tæller! Leder Så blev Dorthe 40 September 2009 FONDEN HJEMMENE

2 Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup, ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle Hellerup, ELSE MARIEHJEMMET Kystvej Humlebæk, DORTHE MARIEHJEMMET Rødovrevej Rødovre, ELLEN MARIEHJEMMET Vesterbrogade 3 C 3250 Gilleleje, KIRSTEN MARIE Vinkelvej Lyngby, KAREN MARIE Skovvej 7, Nyrup 4262 Sandved, METTE MARIE Hyltebjerg Allé Vanløse, LOUISE MARIEHJEMMET Svenskelejren Brønshøj, HANNE MARIEHJEMMET KVINDELY Ringstedvej Roskilde, LINE MARIE Stationsvej Slangerup, BIRTHE MARIE Liselundager 13 A 2640 Hedehusene, SOFIE MARIE Skansen Ringsted, INGE MARIE Skansen Ringsted, CAROLINE MARIE Godhersgade København K, Forsiden: En buket af sommerens blomster i skødet hos Gertrud Åse Thomsen, bolig 7D, Dorthe Mariehjemmet. Læs artikelen på side 4 og 5! Redaktionsgruppen 2 Leder Jesper Maarbjerg, formand Fonden Mariehjemmene Så blev Dorthe 40 Den 14. august fejrede Dorthe Mariehjemmet sit 40-års jubilæum. Samtidig kunne Dorthe indvie sig selv i de nye rammer efter 3 års ombygningsrod. Resultatet blev godt til sidst, selvom der under vejs var mange store problemer. Til begge ting kan vi kun sige tillykke! Dorthe har altid været noget særligt i Rødovre. Det lokale tilhør har været og er centralt for Dorthe på trods af, at plejehjemmet i hovedparten af de 40 år faktisk har haft driftsoverenskomst med Københavns Kommune. For Mariehjemmene har det også været noget særligt. Det er det største Mariehjem, og det er det, der markant blev etableret som hotelplejehjem den gang man søgte at hjælpe de skrantende hotellers problemer ved at ombygge dem til noget der til gengæld var et stor behov for nemlig plejehjem. Som hotel blev det kendt da - den for mange provokerende - Josephine Baker boede på hotellet. Nu er Dorthe Mariehjemmet endelig kommet i sit eget tøj indrettet som man nu om dage ønsker at etablere boliger for ældre, og i Mariehjemsstilen med en stor dispositionsfrihed. I skrivende stund er alting endnu ikke endeligt på plads, men kommunen vil forhåbentlig godkende en ny samarbejdsaftale, et byggeregnskab og dække et økonomisk efterslæb inden så lang tid. Hvis det bliver tilfældet, så er det eget tøj ikke blot et skørt af bananer, som fru Baker optrådte med. Så vil det blive rammer for de gamle i Rødovre, som både kommune og Mariehjemmene kan være stolte af. Vi håber, at vi udover de tre korte Hurra-er også kan tilføje tre lange, når alle problemer er løst. Til lykke skal der under alle omstændigheder ønskes! - og god læselyst ønskes atter af

3 Redaktionelt Redaktion Jesper Maarbjerg Flemming Høj Jermiin Kristian Wedel Andersen Heinz Reugboe Arne Skovgaard Nielsen ansvarshavende FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup Tlf Fax Citat og gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Leder Leder... 2 Redaktionelt... 3 Fra vor egen verden En drøm der bliver til virkelighed Det er glæden, der er det bærende Bosted Systemet - en kombination af faglighed og mulighederne med IT Bestyrelse og forstander Bagsiden Robotsælen fik besøg fra Japan Temadag Præsentation af Ellen Mariehjemmets nye forstander ISSN Trykning: StormTryk Faste links: Ankestyrelsen: Beskæftigelsesministeriet: Indenrigs- og Socialministeriet Sundhedsministeriet: Videnscentre MarieBladet trykkes i et oplag på 750 stk. og sendes til alle medarbejdere og alle bestyrelsesmedlemmer samt samarbejdspartnere. Desuden udleveres MarieBladet til interessede beboere og pårørende. I Mariehjemmene er der aktuelt ansat ca. 487 medarbejdere, og antallet af bestyrelsesmedlemmer er 87. Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på, at MarieBladet også kan læses på 3

4 Fra vores egen verden En drøm der bliver til virkelighed Artikel af Dorthe Mariehjemmets bestyrelsesformand Kai-Ole Gustav Det begyndte en dag i slutningen af forrige århundrede under en overskyet himmel. Forlydender ville vide, at Købehavns Kommune planlagde at opsige driftsoverenskomst med sine eksterne plejehjem, for økonomien trykkede. Denne beslutning var ikke alene truende for Dorthe Mariehjemmet. Den var eksistenstruende for mange plejehjem, og flere måtte da også lukke. Men der viste sig en vej ud af miseren for Dorthe Mariehjemmet. Hjemkommunen Rødovre manglede plejehjemspladser. Og vi kunne så tilbyde vore 68 boliger i driftsoverenskomst med Rødovre Kommune.. Samarbejdet blev etableret i 1999 mellem Rødovre Kommune og Dorthe Mariehjemmets bestyrelse og fungerer i dag næsten som et ægteskab med lykkelige stunder og lidt tungere tider. Men det kører, og det holder! Og den gamle driftsoverenskomst vil inden længe blive erstattet af en egentlig kontrakt. Drømmen Samtidig skabtes der grundlag for, at bestyrelsens største drøm kunne realiseres, nemlig at bringe vore boliger op på tidssvarende høj kvalitet. Det viste sig ikke alene mulighed for at realisere denne drøm, men endda at kunne udfylde et behov for yderligere boliger. Ny lovgivning og administrative omlægninger gjorde dette muligt sammen med den betryggende kendsgerning, at Dorthe Mariehjemmet som selvejende institution er herre i eget hus. Opgaven Men opgaven viste sig alligevel at være enorm: En ekstra etage på bygningen med nye boliger samt renovering af de eksisterende, altså i alt 90 moderne plejevenlige boliger organiseret i et nyt boligselskab. Det viste sig at blive en opgave til ca. 160 mio. kr. Og opgaven blev ikke just letere af, at det var et ufravigeligt ønske fra vores samarbejdspartnere i kommunen, at beboerne ikke skulle forlade hjemmet under denne gennemgribende renovering. Det lange træk Det blev en lang og arbejdskrævende proces både administrativt og teknisk. Dorthe Mariehjemmets paraplyorganisation, Fonden Mariehjemmene, trådte med sin specielle ekspertise behjælpeligt til. Det daglige tilsyn blev betroet til vores forstander Flemming Høj Jermiin suppleret af et arbejdende forretningsudvalg med repræsentanter fra Fonden Mariehjemmene og mig selv som formand for bestyrelsen. Dorthe Mariehjemmet i 4 etager med butikstorvet nederst. Forstander Jeanette P. Larsen 4 Det hele kom til at tage sin tid. Det

5 .. fra drøm til virkelighed Bestyrelsesmedlemmer og forstanderen for Dorthe Mariehjemmet set fra venstre: Daisy Filipsen, Kai-Ole Gustav, Tove Barfoed, Flemming Høj Jermiin (forstander), Kirsten Ærø og Grethe Hostrup. Vivi Skriver kunne ikke være til stede da billedet blev taget. blev et møjsommeligt og kringlet forløb at få alle tilladelser igennem. Der var megen forsigtighed, hvilket kan være rimeligt nok. Ingen i Rødovre havde jo før prøvet at bygge plejeboliger på sådanne præmisser. Mange strabadser taget med oprejst pande Og efter spaden var sat i jorden, fulgte fire år med en tung og besværlig byggeproces, hvor det blev til en del om ere undervejs. Bare af vandskader, der skyldtes uagtsomhed, kan deer nævnes 71! Men både beboere og vores personale har gennem årene taget alle strabadserne med oprejst pande. Det skal de have en stor tak for! Et flot resultat I dag fremstår Dorthe Mariehjemmet ikke alene som en velfungerende helhed af en fond, et boligselskab og en serviceinstitution, men også som flot arkitektur i lokalområdet. Med det forretningskvarter vores bygning også lægger hus til håber vi på også i fremtiden at kunne være med til at bidrage til en god byudvikling. Da Boye-Nielsen for 40 år siden byggede sit hotel, kunne han ikke vide, at det ville ende som det 5 Dorthe Mariehjem, vi ser i dag. Der blev lagt mærke til bygningen for 40 år siden. Det bliver der også i dag. Hvornår er en proces slut? Det er svært at sige helt nøjagtigt. Men lad os benytte os af de 40 år og slå en streg i sandet og ønske hinanden et velbegrundet tillykke. Tillykke med fremtiden for Dorthe Mariehjemmet! Indvielses- og jubilæumsdagen den 14. august 2009 blev en god og festlig oplevelse

6 Fra vores egen verden Nyt Mariehjem i Ringsted Bofællesskabet Inge Marie Artikel af Winnie Kirkegaard, medarbejder i Bofællesskabet Inge Marie. Glæden er det bærende Glæden ved at bo her. Glæden over små og store bevægelser fremad. Glæden over at være en del af et team, hvor vi sammen skaber en kultur, hvor alle trives og føler sig trygge. Glæden over at være med til at bygge vejen, imens vi går på den. En god pædagog er en, der elsker sit arbejde, - synes du ikke det? Spørgsmålet stilles af en beboer fra Inge Marie en varm sommerdag, hvor vi sidder på en bænk nede midt i Ringsted by og dovent spiser en is, imens vi venter på bussen. Prøv at sige noget mere om det. svarer jeg, der er medarbejder på Inge Marie, interesseret, og retter mig op fra min magelige stilling der midt i solen. Jo, altså, fortsætter beboeren, en der elsker sit arbejde er glad for sit arbejde. Og er glad for dem der bor der Og så bliver man selv glad for at bo der Jeg er glad for at bo på Inge Marie. Og i det sekund slår det mig, - at det er sådan, det er. På Inge Marie. At det er glæden, der er det bærende. Glæden over små og store bevægelser fremad. Glæden over at være en del af et team, hvor vi sammen skaber en kultur hvor alle trives og føler sig trygge. Glæden over at være med til at bygge vejen, imens vi går på den. Åbnet 15. januar 2009 Inge Marie er ét af blot fem bosteder på landsplan, der har specialiseret sig i samarbejdet med voksne med udviklingshæmning og synshandicap. De første beboere flyttede ind d. 15. januar 2009, og vi er stille og roligt ved at have fuldt hus. På Inge Marie sætter vi den enkelte beboers behov og trivsel i højsædet og sikrer den individuelle udvikling ud fra de aktuelle ressourcer, forudsætninger, muligheder og ønsker, så beboeren hele tiden bliver bedre til at mestre eget liv. At bo på Inge Marie betyder, at den enkelte bliver udfordret og udvikler sig. På Inge Marie hjælper og støtter vi den enkelte beboer i at klare dagligdagen, gøre hverdagen forudsigelig og indgå i sociale fællesskaber. At arbejde på Inge Marie betyder at være en del af en kultur, hvor samarbejdet konstant løfter det faglige niveau og hvor vi henter læring i alt, hvad vi gør. Vi løser 6 opgaverne i fællesskab og feedback er velintegreret i samarbejdet. Værdier i samarbejdet med beboere, pårørende og kolleger er kommunikation, tillid, respekt, ansvarlighed og rummelighed. Glæden over små og store bevægelser Da vi en kølig januarmorgen første gang blev præsenteret for bygningerne til bofællesskabet Inge Marie, lå der rester af mursten, støv og halvtomme murerbaljer blandet imellem hinanden i grå rum uden møbler og liv. Og en nærliggende tanke var Bliver det her nogensinde til et sted, hvor alle trives og er glade?. I dag er svaret JA ud af et tilsyneladende kaos er vokset et dejligt bofællesskab med lyse rum og lejligheder, med plads til forskellighed og plads til at være sig selv. De mennesker der bor Inge Marie, har en meget forskellig grad af udviklingshæmning og flere er også blinde eller stærkt svagsynede. Nogle er nonverbale og skal have fuld hjælp og støtte til alt. Andre kan klare meget selv ved hjælp af ver- I læ for en lille byge sidder fra v. beboer Christina Paaske Malev og medarbejder Dorthe Jacobsen

7 .. livet er ikke det værste man har bal støtte og kan fortælle, hvad de vil og ikke vil. Det kræver en høj grad af faglighed og omstillingsparathed i forhold til de pædagogiske metoder vi benytter. For, som en medarbejder udtrykker det: Vi kan kun Frokostkurven er pakket ud og nydes i det grønne af beboerne fra v. Christina Paaske Malev, Louise Heman Niebling og Hans Christian Holm Larsen. behandle beboerne ens ved at behandle dem forskelligt. Glæden opstår med de små og store bevægelser fremad undervejs for såvel beboere som for os som medarbejdere. Vejen bygges imens vi går på den På Inge Marie er der ikke er noget, der hedder Sådan plejer vi at gøre her!. Og selvom det til tider kan være frustrerende, at mange ting stadig er nye, er ankerpunktet, at vores kompetencer og erfaringer mødes i en summende bobbel af kreativitet og bevægelse. Vejen bygges, imens vi går på den - arbejdsgange og samarbejde med eksterne parter defineres undervejs. Konkrete og realistiske handleplaner udarbejdes og evalueres i samarbejde med beboerne. Teamsamarbejde Fundamentet for arbejdsglæden, blev skabt i en 14 dages introduktionsperiode, hvor vi som nye medarbejdere skulle finde frem til de værdier og visioner, vi ville samarbejde ud fra. En af visionerne blev, at Inge Marie skal være Danmarks bedste sted at bo og at arbejde. I praksis aftalte vi spilleregler som: - Vi taler med hinanden og ikke om hinanden - Vi kommunikerer positivt og giver feedback - Vi skal ikke kunne alt hver især men sammen - Vi overholder aftaler og forpligter os til at evaluere dem - Vi er glade når vi kommer på arbejde glæde smitter. Spørger vi hinanden her et halvt år efter opstarten, er svarene, at vi oplever, at de spilleregler, vi udarbejdede i introperioden fungerer og bliver udført i praksis. At det vi aftaler, også er det vi gør. 7 At vi der arbejder her, og de der bor her, har tillid til hinanden. Og at vi oplever, at vi gør en forskel både for beboerne og for hinanden indbyrdes som kollegaer. Hvordan fastholder vi glæden? I det daglige er der sat tid af til konstruktiv feedback. Dette er guld værd i forhold til at fastholde arbejdsglæden og udvikle og højne det faglige niveau til glæde for beboerne og os selv. Samtidig er det med til, at vi på en positiv måde holder os selv og hinanden fast på de spilleregler, vi har aftalt for samarbejdet. For at sikre, at nye kollegaer også bliver glade for at være her, er der afsat tid til en grundig introduktionsperiode. For yderligere at fastholde glæden og vores fokus på bevægelse og udvikling, er der via vores MED- udvalg planlagt tiltag, der styrker det psykiske arbejdsmiljø samt de samarbejds mæssige og faglige kompetencer. Indtil nu har vi deltaget i temadage omkring konstruktiv feedback og opfølgning på spillereglerne fra introperioden. Fagligt har vi deltaget i opfølgende undervisning om blindekompenserende metoder. Fremadrettet er der til efteråret planlagt en trivselsundersøgelse blandt medarbejderne samt APV og temadage, der følger op på det teamwork, vi påbegyndte i introperioden. På det faglige plan er der planlagt mere undervisning i blindekompenserende metoder og undervisning fra en diætist om kost relateret specifikt til en af vore beboere. Hvad er bedre end at få fødderne i stranden!? Fra v. er det beboer Osmann Karasu og medarbejder Heidi Marianne Olsen De dejlige beboere, udviklingen, bevægelsen, den positive indstilling til arbejdet og tiltag der styrker det psykiske arbejdsmiljø, er med til at fastholde glæden. Og det er den glæde, der skaber venligheden, smilene, nærværet, rummeligheden og pladsen til bevægelse, som er så karakteristisk for Inge Marie. Og det er denne grundlæggende glæde der bærer også når tingene er svære og udfordrende og verden bliver kaotisk - Og glæden er vigtig, - for som nævnt tidligere: En god pædagog er en, der elsker sit arbejde.

8 Fra en lidt større verden Fonden Mariehjemmenes botilbud er gået i gang med at indføre Bosted System, som er et IT-baseret socialfagligt værktøj, men også et redskab til at styre mange administrative beboeropgaver med. Bosted Systemet En kombination af faglighed og mulighederne med IT Artikel af kommunikationsmedarbejder hos firmaet Bosted System, Odense, Katja Broholm. Fonden Mariehjemmenes botilbud skal glæde sig, fordi de nu skal være med til at indføre Bosted Systemet, der understøtter den socialpædagogiske indsats. Udviklingen af Bosted Systemet blev igangsat for mere end 10 år siden, hvor en socialpædagog og en tidligere elektriker mødtes for at diskutere mulighederne for at digitalisere arbejdet med servicelovens 111 handleplan. De første stumper kode til Bosted Systemet blev derfor skrevet i et lille lokale over en brugercafe på bo- og aktivitetstilbuddet Lindebjerg i Årup på Fyn, hvor socialpædagogernes praksiserfaring var udgangspunkt for programmørernes arbejde. Michael Henriksen, der med sin socialpædagogiske baggrund var med i udviklingen af de første prototyper af Bosted Systemet, fremhæver, at systemet tager udgangspunkt i praksis: - Systemet er udviklet sammen med de medarbejdere, som kender hverdagen på de sociale tilbud, medarbejdere, der kender travlheden og det daglige pres, der er fra alle mulige kanter, forklarer Michael Henriksen, centerleder, Center for Udviklingshæmmede i Assens Kommune. Bosted Systemet er i dag markedsførende og implementeret på sociale tilbud i 40 pct. af Danmarks kommuner samt regionerne. Nye vaner i dagligdagen Bosted Systemet er et socialfagligt, webbaseret dokumentations- og aktivitetsstyringssystem, udviklet til at dække alle hverdagens behov for dokumentation og videndeling på sociale tilbud. Indførelsen af Bosted Systemet hos alle botilbud under Fonden Mariehjemmene betyder konkret, at systemet erstatter kinabøger og reoler fyldt med ringbind, hvor de daglige observationer og handleplaner hidtil har været gemt. Det kan være en stor omvæltning at gå fra papir til IT. Nogle synes, det er fremmedgørende at sidde foran en skærm, andre synes det er en naturlig del af udviklingen i samfundet, men under alle omstændigheder er det et spørgsmål om at omstille sig til nye vaner på arbejdspladsen. IT er måske ikke, hvad de fleste pædagoger eller ergoterapeuter havde regnet med at skulle beskæftige sig med dagligt, men efter en kort periode har de fleste fået et naturligt forhold til at sætte sig ved skærmen uanset om, det er ved skrivebordet eller i sofaen. Hvad er Bosted Systemet Bosted Systemet er primært et socialfagligt værktøj, men også et redskab til at styre mange administrative opgaver med. Systemet består af moduler, som kobles på efter behov og ressourcer. På den måde vil medarbejderne opleve, at systemet er i stand til at udvikle sig i takt med arbejdspladsen. Bosted Systemet overholder alle sikkerhedskrav til personfølsomme data. Team Online har i mere end 10 år udviklet på systemet, og er anmeldt og registreret ved Datatilsynet som EDB-servicebureau. Datatilsynet er en 8

9 .. faglighed og IT giver synergieffekt statslig myndighed, der udøver sine funktioner i fuld uafhængighed. Med Bosted Systemet i huset er det slut med at lade personfølsomme data ligge frit fremme på stuer og kontorer i kinabøger og i ringbind. Ingen personfølsomme data gemmes på den enkelte computer, men opbevares på systemets centrale servere, der er døgnovervåget og beskyttet mod alt fra brand til hackere. Den lokale IT-ansvarlige kan selv styre, hvem der må få adgang til systemet, som udgangspunkt betyder det, at det kun er jeres ansatte og relevante medarbejdere i Team Online, der har adgang til systemets oplysninger. Let at finde data I Bosted Systemet kan medarbejderen hurtigt orientere sig i de registrerede data via individuelt tilpassede dialogbokse, værktøjslinier og lister. Alt hvad der vedrører medarbejderne og selve arbejdspladsen er organiseret på samme måde som hos borgeren. Det gør det nemt og overskueligt at finde oplysninger om kolleger, læse aftaler i kalenderen, planlægge fælles aktiviteter og se om bussen er ledig. Når systemet implementeres på det enkelte tilbud, lærer medarbejdere at bruge alle de grundlæggende funktioner i systemet. Nogle af de fordele systemets brugere fremhæver, er at systemet er udviklet specielt til at dække behovene på de sociale tilbud, fordi det tager udgangspunkt i socialpædagogernes praksiserfaring. Systemet samler data ét sted, og gør handleplansarbejdet mere synligt og anvendeligt. Bosted Systemet øger desuden videndeling i personalegruppen og samtidig borgerens indsigt i den samlede indsats. Endelig fremhæver mange nytteværdien af at systemet kan være dialogskabende i forhold til pårørende og borgeren selv. Her er to caseeksempler, hvor brugere af Bosted Systemet selv fortæller om deres erfaringer. 9 Bosted Systemet gør personalet nysgerrige Bostedet Høvejen i Randers Kommune har brugt Bosted Systemet i flere år, og forstander Hanne Vittrup kan ganske enkelt ikke skjule sin begejstring. Digitaliseringen gør, at vores faglige viden bliver tilgængelig på en helt ny måde, og samtidig er det en spændende måde at få viden på. Når viden er lettere at få fat i, forbedrer det dokumentationen og sikrer, at vi får en mere specifik viden på det rette tidspunkt. Vi kan systematisere og forenkle den indsamlede viden ved hjælp af Bosted Systemet, og det er virkelig værdifuldt inden for vores fag. Ud fra mine egne observationer i personalegruppen må jeg sige, at indførelsen af Bosted Systemet har skabt en større nysgerrighed for, hvad man kan udrette med IT inden for det socialpædagogiske fag, siger Hanne Vittrup. Gadejuristen: Kærligt kaos og ubetinget støtte til stofbrugere Gadejuristen hjælper stofbrugere på gaden, og nu skal Bosted Systemet hjælpe dem. Gadejuristen på Vesterbro i København har taget beslutningen om at indføre Bosted Systemet for at få bedre styr på de mange sagsakter i de sager, som den frivillige organisation fører for stofbrugere i hele Landet. Medarbejderne har dog endnu ikke haft tid til at kigge på demosystemet, men selvom psykolog Liese Recke har svært ved at finde tiden er hun ikke et sekund i tvivl om, at Bosted Systemet kan hjælpe dem til at få et bedre overblik over de mange sagsakter på omkring borgere, der årligt søger hjælp hos Gadejuristen. Som udviklingschef i Århus Amt var jeg selv med til at udvikle Bosted Systemets misbrugsmodul, så jeg ved, hvad det kan, og hvilke muligheder der er i systemet. Jeg har siddet mange steder i det offentlige system og har derfor et godt sammenligningsgrundlag, og tro mig, Bosted Systemet er stadig det bedste, siger psykolog Liese Recke, Gadejuristen i København. Hun fortæller, at de håber på at få en langt bedre og mere enkel afrapportering, baseret på statistiske oplysninger i Bosted Systemet, så de hurtigt kan dokumentere deres indsats. Hun glæder sig dog også over de mindre features i systemet, der kan lette deres hverdag: Vi glæder os også til de mindre ting, som det at få alle borgernes fødselsdatoer lagt ind i kalenderen, til sms-funktionaliteten, og ikke mindst for muligheden for at vores medarbejdere kan logge på systemet uanset, hvor de befinder sig i landet, siger Liese Recke.

10 Fra vor egen verden Bestyrelse og forstander Tillid er et vakkert ord! Og centralt, - når vi ser på bestyrelser og forstandere Inspireret af, at Mariehjemmene i november afholder en konference om bestyrelsernes rolle i Mariehjemmene og i samfundet, har MarieBladet sat Lone Markussen og Samy Visvanathan i stævne på Mette Marie, hvor de er hhv. bestyrelsesformand og forstander. Lone Markussen, bestyrelsesformand Samy Visvanathan, forstander Pensionatet Mette Marie har eksisteret i 8 år, og i den periode har der allerede været 4 forskellige bestyrelsesformænd, så Samy må have gjort sig nogle overvejelser. På samme måde har Lone Markussen i sin stilling som konsulent på Hovedkontoret deltaget i adskillige bestyrelsesmøder gennem årene, så på trods af sine egne få år i bestyrelser i Mariehjemmene, som først er kommet på tale efter hendes pensionering, har også hun stor erfaring. Lone: Som et vigtigt udgangspunkt er der tale om, at der skal være en stor tillid mellem en bestyrelse og en forstander. For mit eget vedkommende ønsker jeg kun at vide lidt men om alting! Ikke detaljer, men nok til at have en sikker fornemmelse af, hvad der foregår. Det skal være sådan, at man som bestyrelsesformand ikke skal sidde og kigge forstanderen over skulderen, men en forstander bør løbende orientere om vigtigere ting i institutionen, så man er i stand til at reagere relevant også selvom man 10 naturligvis alligevel ikke kan handle, før man i den konkrete situation har været i kontakt med forstanderen. En generel sikker fornemmelse af, hvad der sker på institutionen, er også et vilkår, hvis man skal kunne sparre ordentligt med forstanderen. Men om bestyrelsesformanden skal være til stede, når myndighederne aflægger tilsynsbesøg, vil altid være en skønssag, der drøftes med forstanderen det er vigtigt at vide, at der bliver aflagt tilsyn, ligesom tilsynsrapporten naturligvis er et bestyrelsesemne. Samy: Bestyrelsen er min arbejdsgiver. Det er også min opgave at køre huset, så det gavner målgruppen, og herunder er det vigtigt at leve op til dens krav om at have orden i økonomien. Der skal være plads til, at vi træffer beslutninger i huset, der kan give uro, uden at bestyrelsen skal involveres. Bestyrelsen skal kompetent ansætte en forstander, den kan have tillid til, og så skal han køre butikken.

11 .. det er tilliden, der tæller Arbejdsro og frihed i forhold til bestyrelsen er et vilkår for at kunne skabe en fornuftig frihed i forhold til medarbejderne. I forhold til det helt udenforstående især politikerne er det vigtigt, at man ikke arbejder på at please dem man skal i stedet arbejde på at påvirke dem. Og det er altid et spørgsmål om bestyrelsen ser ligesådan på det i de konkrete situationer. hængt ud som medansvarlige for ting, de ikke er vidende om og som de måske er uenige i. Bredden i bestyrelsen betyder, at vi trækker meget på hinanden i møderne, så der kommer klare, tryghedsskabende helhedsbilleder ud af drøftelserne, og sådan noget kan man kun, når der et godt forhold imellem bestyrelsesmedlemmerne indbyrdes. Personsammensætningen i bestyrelsen er således meget central. Samy: Vi har her på stedet meget ofte besøg af forskellige faggrupper og der orienterer jeg ikke systematisk min formand, men hvis der kommer politikere - f.eks. en minister - som vil se huset, så vil jeg gerne have bestyrelsesformanden med. Lone: Netop fordi Samy går ud og er anderledes end mange andre, kan han være provokerende for at påvirke omgivelserne og det kan være sprængfarligt. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi i bestyrelsen hurtigt er orienteret om det, der kommer i form af artikler eller foredrag fordi det kan blive til bestyrelsesspørgsmål. I øvrigt er det på samme måde vigtigt at Fondens bestyrelse får mulighed for at blive orienteret om, hvad der rører sig i institutionerne. Den pyntelige buegang foran Mette Marie Jeg mener jeg har meget frie hænder, og jeg arbejder for, at Mette Marie bliver kendt i hele Danmark, og ikke kun af den snævre kreds i Mariehjemmene og de relevante embedsmænd i København. Lone: Det er vigtigt, når der - som her - har været en del forskellige bestyrelsesformænd, at man da som ny formand bliver godt orienteret om institutionens historie. Man skal også i forhold til den øvrige bestyrelse sikre en udvikling og ikke handle forkert, fordi man ikke er vidende om tidligere handlinger. Vores bestyrelse er bemandet med kendte og kompetente folk, der repræsenterer både psykiatri, administration og politik, så det er vigtigt, hvis vi skal have et ordentligt bestyrelsesarbejde, at de ikke risikerer at blive 11 Samy: Jeg er godt klar over bestyrelsens informationsbehov på de her områder, for det kan jo også blive pinligt, hvis et bestyrelsesmedlem får en henvendelse fra en journalist og ikke er forhåndsorienteret. Det er også vigtigt for mit behov for sparring, at bestyrelsesformand og medlemmer er frie til af sig selv at spørge til vores forskellige arbejdsformer og problemer. Bl.a. skal også bestyrelsen sikre, at vi her lever ordentligt op til at sikre beboernes privatliv. Her kan det være et problem, at beboerne ofte gerne vil fortælle deres egen historie, men det kan få konsekvenser for dem, hvis de ikke kan sætte grænserne for dem selv. Bestyrelsens engagement i virksomhedsplanerne ser jeg som meget vigtig. JM: Med artiklen her har det ikke været meningen at pege på, hvordan man skal gøre tingene for at gøre dem rigtigt der er ikke en sikker opskrift. Men uden tillid går det ikke! Interview og artikel af Jesper Maarbjerg (JM), formand for Fonden Mariehjemmene

12 MarieBladets bagside Robotsælen Luffe fik besøg fra Japan (Luffe bor på Louise Mariehjemmet) Lørdag den 13. juni fik Louise Mariehjemmet besøg af sælen Paro s ophavsmand, Takanori Shibata samt en mindre delegation fra Japan. De rejser rundt i Danmark for at opleve og lære af de erfaringer som Paro - indtil videre - har givet sundhedsog plejepersonale. Formålet med besøget er således at undersøge, hvordan Paro bliver brugt i Danmark, og at lære og bygge videre på de erfaringer, vi har gjort os herhjemme. De fik set Luffe (som vores robotsæl hedder) sammen med en af de beboere, som har stor glæde af den lille sæl. Delegationen var meget imponerede over beboernes store lejligheder. Vi var meget glade for at kunne vise delegationen rundt, og de var meget imponerede over vores nye flotte hus og de dejlige omgivelse, som de så. Luffe titter frem fra sin kurv under flyglet Ny forstander på Ellen Mariehjemmet i Gilleleje Temadag Aggressioner hos demente beboere onsdag den 28. oktober i kulturhuset i Valby Aggressioner hos beboere kan være en stor udfordring for medarbejdere på plejehjem. Aggressionen er altid et udtryk for, at den demente føler sig belastet af krav fra omgivelserne. Aggressiv adfærd hos demente er også ofte belastende for omgivelserne som pårørende, andre beboere og personalet. På temadagen fokuseres der på at deltagerne får konkrete redskaber til at forebygge mange aggressive reaktioner hos demente ved at tilpasse omgivelserne til den dementes funktionsevne. Desuden vil der være indlæg om, hvordan man kan undgå, at aggressiv adfærd, som ikke kan forebygges, får uheldige konsekvenser for beboeren og medarbejderne. Siden den 1. juli 2009 har Kirsten Elisabeth Schaumburg været forstander på Ellen Mariehjemmet i Gilleleje. Kirsten kommer fra en lederstilling i Dansk Rødekors Asylafdeling, hvor hun har været den overordnede leder af sundhedsafdelingerne på de 6 asylcentre her på Sjælland. Kirsten er uddannet sygeplejerske og har en diplomlederuddannelse fra sundhedssektoren. 12 Underviseren Kirsten Gotfredsen er sygeplejerske og har i flere år beskæftiges sig med demens og herunder vanskelig adfærd hos demente. Har i 2009 udgivet bogen Forebyggelse af aggressiv adfærd - hos ældre i plejebolig. Se evt. mere på Tilmelding pr. mail til Debbie Nielson: den@mariehjem.dk eller Kristian Wedel Andersen: kwa@mariehjem.dk senest den 9. oktober 2009.