Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo"

Transkript

1 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

2 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hillerød Kommune Indsatsplanen er udarbejdet af en tværgående projektgruppe i Hillerød Kommune bestående af medarbejdere fra By og Miljø (Natur og Byplan; Trafik, Vej og Park; Miljø, Byg og Beredskab; Ejendomme og Kontrakter) samt Drift og Service. Rapportens kortmateriale er gengivet i henhold til følgende tilladelser: Teknisk kort: Copyright Hillerød Kommune 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Lovgrundlag Bekæmpelsespligt Kontrol, påbud og bøde Målsætning Kortsigtede mål Langsigtede mål Organisation og implementering Revidering og en årlig evaluering Behandling af indberetninger og rådgivning om bekæmpelse af kæmpebjørneklo Tilsyn, påbud og bøder Bekæmpelse Implementering Hvad er en kæmpebjørneklo? Vækst Alder Bestøvning Spredning Invasiv art Beslægtede arter Forvekslingsmuligheder Historie Giftighed Beskyttelse mod giftvirkning Øvrige ulemper ved kæmpebjørneklo Beskrivelse af bekæmpelsesmetoder Rodstikning/opgravning Slåning Græsning Kemisk bekæmpelse Jordbearbejdning/anden dyrkning af jorden Skærmkapning Flydende kvælstof Saltning Valg af metode og tidsplan Tidlig indsats og opfølgning Forebyggelse af invasion af kæmpebjørneklo Indsatsplanens delområder Referencer Bilag 1: Påbudsskabelon Bilag 2: Fotos

4 1. Indledning By og Miljø har nedsat en arbejdsgruppe som i foråret 2010 har udarbejdet en Indsatsplan for bekæmpelse af bjørneklo Baggrunden er, at arten de senere årtier har spredt sig kraftigt i kommunen, især i selve Hillerød by og langs kommunens vandløb. Formålet med indsatsplanen er at skabe grundlag for en koordineret og langsigtet bekæmpelse af den invasive art i Hillerød Kommune. Indsatsplanen skal ligeledes være en hjælp til at implementere arbejdet med bekæmpelsen af kæmpebjørneklo internt i kommunen. Med en vedtaget og offentliggjort indsatsplan forpligtes både offentlige og private grundejere til at bekæmpe kæmpebjørneklo. Indsatsplanen henvender sig til alle afdelinger i Hillerød Kommune, som varetager drift af offentlige arealer herunder det åbne land, veje, parker, institutioner mv. Herudover henvender indsatsplanen sig til kommunens private grundejere og til brugere af offentlige arealer, således at alle arbejder sammen, om det fælles mål at stoppe spredningen og på sigt udrydde kæmpebjørneklo. Ved at udarbejde en indsatsplan vil Hillerød Kommune også yde sit bidrag til bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Nordsjælland. En undersøgelse af kommuner i Nordsjælland viser, at Hillerød Kommune er en af de få kommuner, som endnu ikke har udarbejdet en indsatsplan og da Hillerød Kommune ligger opstrøms og vandløb ikke stopper ved kommunegrænser, leverer vi ad vandvejen mange frø til vore nabokommuner. Kæmpebjørneklo skal bekæmpes, fordi den forårsager tilbagegang i biodiversiteten (mangfoldighed af planter og dyr) i de lokale plantesamfund og medfører store ændringer i økosystemerne. Vokser et område til med arten, kan det derudover medføre betydelige økonomiske tab og endog være en risiko for befolkningens sundhed, da kæmpebjørneklo er giftig. Hillerød Kommune, Miljø og Teknikudvalget, Økonomiudvalget samt Byrådet december

5 2. Lovgrundlag I henhold til Bekendtgørelse (862 af ) om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, kan kommuner vedtage en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Denne bekendtgørelse er fastsat i medfør af Lovbekendtgørelse (191 af ) om drift af landbrugsjord. 2.1 Bekæmpelsespligt Med vedtagelse af indsatsplanen forpligtes ejere og brugere af arealer omfattet af planen til at deltage i bekæmpelsen. Dermed pålægges private såvel som offentlige lodsejere, at bekæmpe kæmpebjørneklo på egne arealer. Bekæmpelsen skal være så effektiv, at den enkelte plante dør og at spredning til enhver tid forhindres. 2.2 Kontrol, påbud og bøde Hillerød Kommune er jf. bekendtgørelsen forpligtet til at føre kontrol med de arealer, som er omfattet af indsatsplanen. Hillerød Kommune har, i henhold til bekendtgørelsens 4 stk. 2, derfor til enhver tid adgang til arealer som er omfattet af indsatsplanen. Konstaterer Hillerød Kommune at indsatsplanen ikke overholdes, kan kommunen med hjemmel i bekendtgørelsen meddele påbud om at foretage bekæmpelse. Af bilag 1 fremgår Hillerød Kommunes handlemuligheder samt fristerne i forbindelse med påbuddet. Hvis et påbud udstedt af Hillerød Kommune ikke efterkommes, medfører dette politianmeldelse og straffes med bøde. I tilfælde af at ejer af arealer, hvor det er konstateret at indsatsplanen ikke overholdes, modtager støtte under de direkte støtteordninger eller efter visse tilskudsordninger under landdistriktsprogrammet , skal Hillerød Kommune indberette overtrædelsen til Direktoratet for Fødevare og Erhverv. En sådan overtrædelse vil resulterer i en nedsættelse af støtten. Indsatsplanen såvel som meddelte påbud kan påklages til Plantedirektoratet. Indsigelser skal sendes til Hillerød Kommune senest 4 uger efter at indsatsplanen er offentlig gjort eller påbuddet meddelt. Hvorefter Hillerød Kommune videresender påklagen med bemærkninger til Plantedirektoratet. Klage over påbud har ikke opsættende virkning. Det vil sige, at en klage ikke fritager klageren for, at overholde påbuddet indtil Plantedirektoratet træffer sin afgørelse. 5

6 3. Målsætning Formålet med indsatsplanen for bekæmpelse af kæmpebjørneklo er, at Hillerød Kommune i fællesskab med vores nabokommuner kan arbejde sammen om det fælles mål, at udrydde denne uønskede planteart. Hillerød Kommune ligger opstrøms af flere vandløb og via vandløbene spredes frøene herfra og ind i nabokommunerne. En vigtig forudsætning for at indsatsplanen bliver en succes, er at målsætningerne er klart definerede. Hillerød Kommune har både kort- og langsigtede mål med indsatsplanen, som vurderes at være realistiske at nå. Målene er følgende: 3.1 Kortsigtede mål o At stoppe spredningen ved at undgå blomstring, på alle offentlige og private arealer i hele perioden o At få en fælles koordineret indsats mod kæmpebjørneklo med nabokommuner og interesseorganisationer o At synliggøre problematikken ved plantens spredning, for borgerne i Hillerød Kommune og derved bl.a. at opnå flere indberetninger af forekomster o At vejlede og informere borgerne i Hillerød Kommune i spørgsmål vedrørende bekæmpelse af kæmpebjørneklo 3.2 Langsigtede mål o Total udryddelse af kæmpebjørneklo på alle offentlige og private områder inden

7 4. Organisation og implementering For at sikre opfyldelse af indsatsplanens målsætning om, at udrydde kæmpebjørneklo på alle offentlige og private arealer inden 2021, er der taget stilling til de interne procedurer og fordeling af ressourceforbrug i organisationen. Indsatsplanen skal implementeres på en måde, så alle involverede parter får kendskab til planens indhold og herefter indarbejder planens metoder ved fremtidige procedurer. 4.1 Revidering og en årlig evaluering Effekten af indsatsplanen skal vurderes hvert år i forhold til metodevalg, ressourceforbrug og økonomi. Dette gøres ved et fælles møde, hvor alle interessenter indkaldes. Det drejer sig om repræsentanter for kommunens arealforvaltere samt Grønt Råd. Natur og Byplan tager initiativ til at samle den tværgående gruppe. Det første møde afholdes i sensommeren Formålet med evalueringen er, at vurdere om indsatsen er tilstrækkelig, om indsatsplanen skal revideres og at beregne den nødvendige økonomi for det kommende år. Evalueringen skal indeholde følgende punkter: o Oversigt og beskrivelse af bekæmpelsesindsatsen på offentlige og private arealer for hvert år siden indsatsplanens endelige vedtagelse og offentliggørelse o Status over igangværende bekæmpelse o Kortlægning af nye spredningsveje, der forhindrer effektiv bekæmpelse. o Detaljeret bekæmpelsesplan for arealer, hvor indsatsen ikke har været tilstrækkelig o Konkret handlingsplan for arealer, der skal prioriteres højst i den fremtidige periode indtil næste evaluering o Dato for næste evaluering af indsatsplanen o Politisk orientering om status og økonomi Natur og Byplan opdaterer indsatsplanen løbende efter den til enhver tid gældende lovgivning. Ændringer til den oprindelige indsatsplan, skal indgå som bilag til den oprindelige indsatsplan. 4.2 Behandling af indberetninger og rådgivning om bekæmpelse af kæmpebjørneklo Alle henvendelser om kæmpebjørneklo behandles i Trafik, Vej og Park. Ved konstatering af kæmpebjørneklo i landzone skal Miljø, Byg og 7

8 Beredskab inddrages i sagsbehandlingen og udføre kontrol af krydsoverensstemmelse. Henvendelser kan ske til Trafik, Vej og Park: o Telefonisk: spørg efter Trafik, Vej og Park o o Selvbetjening: Hillerød Kommunes hjemmeside under punktet Giv os et tip. Henvendelser om kæmpe bjørneklo bør indeholde oplysninger om: o Hvor den er observeret? Adresse eller matrikel nr.? o Hvor stor en bestand? Ca. antal? o Hvor store individerne er? Højde? o Evt. om det er på privat eller off. grund? Trafik, Vej og Park ajourfører løbende et indsatskort, hvor indberetninger fra borgere og medarbejdere er påtegnet. 4.3 Tilsyn, påbud og bøder Trafik, Vej og Park fører tilsyn med kæmpebjørneklo, giver påbud og anmelder manglende overholdelse af påbud til politiet. Skabelon til påbud ligger som bilag Bekæmpelse Indsatsplanen henvender sig til alle afdelinger i Hillerød Kommune, som varetager drift af offentlige arealer herunder det åbne land, veje, parker, institutioner mv. Herudover henvender indsatsplanen sig til kommunens private grundejere og til brugere af offentlige arealer, således at alle arbejder sammen, om det fælles mål at stoppe spredningen og på sigt udrydde kæmpebjørneklo. 4.5 Implementering Når Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo er endeligt vedtaget og har været offentliggjort i 8 uger, sikres implementeringen i organisationen ved afholdelse af informationsmøde om fremtidig arbejdsfordeling og oplysning om ansvaret i de enkelte sektioner. Ligeledes orienteres om en årlig evaluering af effekten af Hillerød Kommunes Indsatsplan, hvor alle deltager. Natur og Byplan indkalder til mødet. I foråret 2010 har Drift og Service afholdt kursus for materielgårdens medarbejdere for derved at sikre, at samtlige har den samme baggrundsviden om: personlig beskyttelse ved arbejdet med bjørneklo, 8

9 brugen af redskaber samt valg af metoder afhængig af lokalitet, bestandsstørrelse og miljøhensyn. Der ligges op til, at et samarbejde med jobcenteret udvikles i indsatsen for den fremtidige bekæmpelse via inddragelse af personer fra CV-banken i jobcenteret jf. den lovpligtige aktivering. Natur og Byplan udarbejder oplysnings- og bekæmpelseskampagner i april/maj måned 2011 forud for en ny vækstsæson. Information vil ske via trykte brochurer, den lokale presse, kommunes hjemmeside, dels med information om bekæmpelsesmetoder og dels med funktionen Giv os et Tip på hjemmesiden, hvor borgere kan anmelde forekomster af kæmpebjørneklo. 9

10 5. Hvad er en kæmpebjørneklo? Kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum) er en 2-4 m høj skærmplante i familien Apiaceae. Den forekommer i næsten alle typer natur og er udbredt over hele Danmark, især på lokaliteter, der ikke dyrkes eller afgræsses. Tabel 1: Fakta om kæmpebjørneklo Skærm Hvælvet Op til 80 cm bred skærmgrene 6-8 sideskærme Op til hvide blomster på en enkelt plante Stængel Hul Furet Rødplettet for neden Op til 10 cm tyk Stivhåret Blade Grundblade op til 150 cm på begge leder Groft takkede Spredte 1-2 gange fjersnitdelte Dybt indskårne Rod Pælerod, der forgrener sig Ingen rodskud eller udløbere cm lang Billede 1: Kæmpebjørneklo i blomst Voksested Fugtig og næringsrig bund langs veje jernbaneskråninger grøftekanter skovbryn moser brakmarker åbredder ruderater rekreative områder 10

11 5.1 Vækst Kæmpebjørneklo spirer i marts-april. Planten danner en kraftig pælerod, der allerede det første år kan opnå en størrelse som en stor gulerod. Senere forgrener den sig og bliver op til 60 cm lang. Planten danner hverken rodskud eller udløbere. Om efteråret visner den helt ned, for året efter at sætte en frøstængel af anseelig størrelse. Blomstringstidspunktet er juni-august, men hvis planten er blevet hæmmet i vækst på grund af græsning eller slåning, kan den sætte blomster langt hen på efteråret. 5.2 Alder Kæmpebjørneklo er som regel to-årig, men levealderen kan forlænges ved afhugning og afgræsning, som hindrer frøsætning. Dermed er det ikke unormalt, at planter kan blive op til 5 år inden de sætter frø, evt. endnu ældre. Dårlige vækstbetingelser kan udsætte blomstring, idet planten skal have en rod med en diameter på mindst mm for at kunne blomstre. Kæmpebjørneklo er monocarp, dvs. at den dør efter blomstring. 5.3 Bestøvning Planten kan enten være insektbestøvet og selvbestøvet. Selvbestøvning fremmer plantens spredningsmuligheder yderligere, da en enkelt plante kan danne grundlag for etablering af en større bestand. 5.4 Spredning Frøene kan sprede sig op til 10 kilometer med strømmen i vandløb, mens de normalt kun spreder sig ca. 10 meter med vinden. Planten spreder sig let langs veje og jernbaner da luftturbulensen fra tog og biler hvirvler frøene op. Det er også almindeligt at frøene spredes ved transport af jord i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder. 5.5 Invasiv art Ved en invasiv art menes en indført art, som hurtig spredes over store arealer og som fundamentalt ændrer de naturområder, hvor den etablerer sig. For kæmpebjørneklo gælder, at den bortskygger og udkonkurrerer den oprindelige plantevækst og de dyrearter, der holder til i det oprindelige plantesamfund. 11

12 Bjørnekloens succes skyldes: o Arten spirer tidligere på året end de fleste hjemmehørende arter o Hurtig vækst og etablering o Stor frøproduktion (ca frø pr. plante) o Evne til at producere levedygtige frø ved selvbestøvning o Blomstring tidlig i vækstsæsonen sikrer at frøene har tilstrækkelig tid til at udvikle sig o Evne til at udsætte blomstringen under stress o Ingen naturlige fjender o Kemiske stoffer i roden hæmmer spiring af andre planter o Stor tilpasningsevne Stigende påvirkning af naturområder med næringsstoffer og braklægning har formentlig også betydning for dens hastige fremgang. Det skal nævnes, at der i Danmark findes en lang række andre invasive planter f.eks. japansk pileurt, rynket rose, rød hestehov, canadisk gyldenris m.fl. De nævnte arter er konstateret på 22 lokaliteter i Hillerød Kommune. 5.6 Beslægtede arter De to nærmest beslægtede arter 1 Heracleum sosnowskyi og Heracleum persicum (der findes ikke danske navne) er også invasive og bør bekæmpes i lighed med kæmpebjørneklo. Lige nu udgør disse ikke et problem i Danmark. Dog er H. persicum observeret på ganske få lokaliteter i Danmark og i Norge og Sverige udgør den på nuværende tidspunkt en trussel. H. sosnowskyi og H. persicum er mere spinkle end den almindelige kæmpebjørneklo og har mindre skærme med op til kun 60 skærmgrene. I modsætning til kæmpebjørneklo sætter H. persicum frø flere gange. Stængelbasis hos H. sosnowskyi og kæmpebjørneklo kan blive op til 10 cm i diameter, mens den typisk bliver 1,5-2 cm i diameter hos H. persicum. H. persicum dufter af anis. 1 Slægtskabet inden for gruppen af kæmpebjørneklo er endnu ikke endelig afklaret. 12

13 5.7 Forvekslingsmuligheder Man bør være opmærksom på forvekslingsmuligheden med Alm. bjørneklo og Grønblomstret bjørneklo. Begge arter er almindelige på græsarealer, i levende hegn og langs grøftekanter i hele Europa. Disse er naturlige arter i Danmark og bør ikke bekæmpes. Tabel 2: Oversigt over planter som kan forveksles med kæmpebjørneklo kæmpebjørneklo H. mantegazzianum alm. bjørneklo H. sphondylium grønblomstret bjørneklo H. sibiricum Højde > 200 cm < 180 cm < 180 cm Stængel Furet Furet Furet Mere eller mindre håret Øverst tæt håret Nederst mindre håret Øverst sparsomt håret, nederst tæt håret Stængelbasis < 10 cm < 2 cm < 2 cm Grundblade < 150 cm < 60 cm < 60 cm Skærme Hvide Hvide Gulgrønne grene 5-30 grene grene 6-8 sideskærme - - Flad Næsten flad Hvælvet 5.8 Historie Kæmpebjørneklo hører oprindelig hjemme i Kaukasus, men blev i begyndelsen af 1800-tallet indført til en række europæiske botaniske haver. Planten blev snart en populær prydplante og frøene solgt til private, der ønskede kæmpebjørneklo som staude i haver og parker. Herfra har arten senere spredt sig. Faktisk har man indtil 1983 kunnet købe kæmpebjørneklo på visse planteskoler. Ikke blot var kæmpebjørneklo en populær haveplante, det var også populært at benytte de afblomstrede blomsterstande som vægpynt. Op i 1970 erne kunne man købe tørrede blomsterskærme i en kæde af møbelvarehuse. I 1920 erne foretog Statens Planteavlsforsøg forsøg med at dyrke kæmpebjørneklo til ensilering, men det førte aldrig til kommerciel dyrkning. 13

14 Allerede i 1869 blev de første forvildede bestande af kæmpebjørneklo set i Danmark og ca. 75 år senere blev arten for første gang betragtet som invasiv. Det er dog først gennem de sidste år, man for alvor er begyndt at bekæmpe den smukke, men uønskede plante. 5.9 Giftighed Kæmpebjørneklo er giftig for mennesker. Ved berøring kan plantesaften fremkalde udslæt, der undertiden udvikler sig til en kronisk lidelse. Dette skyldes saftens indhold af fototoxiske furanocoumariner, som i forbindelse med sollys (UV-stråling) kan skabe celleforandringer i overhuden. Selv kortvarige berøringer med planten kan give alvorlige vabler, forbrændinger og betændte læsioner på huden. Saftstænk i øjnene kan fremkalde midlertidig eller permanent blindhed. Virkningerne på huden ses ofte inden for timer og topper efter ca. 72 timer. Risikoen for reaktioner er størst midt og sidst på sommeren, hvor planterne har den største koncentration af stoffer, der kan reagere med UV-lys Beskyttelse mod giftvirkning Når man arbejder med bjørneklo skal man tage nogle forholdsregler med hensyn til beklædning. Plantesaften kan trænge gennem vævet stof. Derfor skal man bruge kraftig arbejdstøj, gerne regntøj. Gummihandsker og sikkerhedsbriller bør også anvendes. Får man saften fra bjørneklo på huden, skal man straks vaske sig med vand og sæbe. Derefter skal man undgå direkte sollys i omkring en uge, suppleret med brug af solcreme, min. faktor 25. Steorider kan lindre symptomerne og nedsætte reaktionens omfang, hvis de bliver brugt tidligt i forløbet. Ved omfattende kontakt med planten bør man søge lægehjælp. Man kan muligvis nedsætte reaktionen ved at smøre huden ind i Kerodex, en vandfast beskyttelsescreme, inden man giver sig i kast med bekæmpelsesarbejdet. Bekæmpelse af bjørneklo bør så vidt muligt ske i overskyet vejr eller i skumringen, hvor mængden af UV-lys er mindre. Udføres arbejdet i det tidlige forår er risikoen for hudskader ikke så stor, fordi planterne er små og saftspændingen er mindre. Vær opmærksom på at visne plantedele også kan give hudskader. 14

15 5.11 Øvrige ulemper ved kæmpebjørneklo Kæmpebjørneklo har mange naturlige fjender i form af insekter og svampe i Kaukasus. Disse naturlige fjender findes ikke i Danmark, og det er en af grundene til, at planten har spredt sig så voldsomt. På grund af dens store konkurrenceevne kan kæmpebjørneklo danne monokulturer, hvor den udgør den eneste planteart. Udover at de øvrige plantearter forsvinder, forsvinder også de dyr, der er tilknyttet de hjemmehørende plantearter. De få insekter, der lever på kæmpebjørneklo, er ikke tilstrækkelig føde for f.eks. fugle og padder. Kæmpebjørneklo medfører dermed et tab af flere dyre- og plantearter. Kæmpebjørneklo øger også risikoen for erosion langs vandløb, fordi den naturlige plantevækst forsvinder. Kæmpebjørneklos pælerod kan ikke stabilisere brinken, så jord og sand skyller ud i vandløbene. Udvaskningen gør det sværere at vedligeholde vandløbene og kan skade fiskenes gydning. 15

16 6. Beskrivelse af bekæmpelsesmetoder Gennemgangen af bekæmpelsesmetoder er baseret på forskningsresultater fra Skov og Landskab (Københavns Universitet), Skov- og Naturstyrelsens vejledninger, nabokommuners samt Hillerød Kommunes egne medarbejderes erfaringer. De almindelige metoder er: o Rodstikning/opgravning, o Slåning o Græsning o Kemiske bekæmpelsesmidler o Jordbearbejdning/anden dyrkning af jorden Der findes også andre metoder, som anses for mindre effektive eller hvor effektiviteten ikke er tilstrækkelig dokumenteret. o Frysning (flydende kvælstof) o Skærmkapning o Saltning Billede 2: Afgræsning med får som del af bjørneklobekæmpelsen. 16

17 Tabel 3: Oversigt over fordele og ulemper ved forskellige bekæmpelsesmetoder Fordele Ulemper Rodstikning/opgravning Velegnet i uvejsomt terræn Fysisk hårdt og tidskrævende Specifik rettet mod de enkelte planter Vanskeligt i blød eller hård jord Uegnet til større bestande Slåning generelt Kan give undertrykte planter og kimplanter en chance manuelt Velegnet til små bestande Specifik rettet mod de enkelte planter Velegnet, hvis bjørnekloen er i bevoksninger med små buske og træer maskinelt Velegnet til store bestande Græsning generelt Stor rekreativ værdi Opretholder tæt plantedække bestående af græsser og urter Ved moderat græsningstryk ses ofte en større artsrigdom af andre planter får Velegnede til tørre arealer Foretrækker urter (inkl. bjørneklo) frem for græs Kan nå ind mellem buske og træer Slider mindre på den øvrige vegetation Stor kratrydningseffekt kvæg Velegnede til vådbundsarealer Påvirker også bjørnekloen ved tramp Sprøjtning Mindre ressourcekrævede Billig Tidskrævende Kan undertiden medvirke til frøspredning Forstyrrelse af jordbunden kan skabe bedre spiringsbetingelser Risiko for ændring af jordstruktur og nedskridning af f.eks. vandløbsbrinker Kræver daglig tilsyn Det er svært at finde interesserede husdyrholdere Enkelte dyr kan være overfølsomme Uegnede til fugtige arealer Stor hegnsudgift (fårehegn med enkelt strømførende tråd over eller 5 trådet elhegn) Undgår store planter Har svært ved at nå ind mellem buske og træer. Lille hegnsudgift (totrådet elhegn) Ikke miljøvenlig 17

18 Skærmkapning Velegnet til efterkontrol Rettet specifikt mod den enkelte plante Flydende kvælstof Ingen påvirkning af det omgivende miljø Skal gentages med jævne mellemrum da blomstring fortsætter gennem sæsonen Tidspunktet skal rammes præcist Risiko for at overse blomsterstand Planten vil blomstre igen Endnu ikke dokumenteret effekt gennem lang tids erfaring Metoden er patenteret og må kun udføres af ét privat firma Saltning Ændrer jordbundsforholdene Ingen dokumenteret effekt Fræsning Ressourcebesparende Anvendes kun på områder, hvor der ikke skal tages hensyn til øvrige naturinteresser Kan kombineres med såning af græs Kan ikke bruges på forurenet jord Udsåning af græs Velegnet i forbindelse med fræsning/pløjning og sprøjtning. Kan kun anvendes på arealer uden naturmæssig værdi 6.1 Rodstikning/opgravning Rodstikning eller opgravning er bedst i det tidlige forår, hvor arbejdet er nemmest at udføre, og hvor effekten er størst. Ved rodstikning skæres roden over, under de hvilende bladknopper. Disse bladknopper sidder normalt 2-5 cm under stænglens basis. Rodstikning sker lettest med en spade med skrå æg. Rodstikningen gentages mindst 1. gang i vækstsæsonen. Evt. blomsterskærme skal afleveres til forbrænding på genbrugspladsen i en tæt lukket klar sæk. Skærmene må ikke smides i kompostbunken, da selv umodne frø kan spire. 18

19 6.2 Slåning Slåning kan foretages med le, buskrydder eller slåmaskine. Planterne slås når de er ca. 40 cm høje og igen flere gange i løbet af vækstsæsonen. Det hindrer rødderne i at sætte nye sideskud, som senere på året kan producere frø. Efter gentagne slåninger forhindres planten i at opbygge næring i rødderne og planten vil udsultes. I mindre bestande og på åbne arealer er det mest effektivt at bruge le, men også et skuffejern kan bruges. Et bjørneklojern, som er speciel beregnet til formålet, og et skuffejern er særlig velegnet, hvor bjørneklo er vokset tæt sammen med buske og træer. På større arealer kan man anvende traktordrevne eller selvkørende maskiner. Områdets tilgængelighed, fugtighed og terræn er afgørende for valget af metode. 6.3 Græsning Græsning er effektiv, hvis dyrene kommer ud tidligt på året, helst når bjørnekloen er under 30 cm høj. Generelt anvender man får og kvæg fordi de er robuste og omgængelige. Får foretrækker urter frem for græs og kan bedre komme ind mellem buske og træer og få fat i de bjørneklo, der vokser der. Får æder gerne hele planten og kan derfor afgræsse arealer med udvoksede planter. Kvæg æder kun bladene og regnes ikke for at være helt så effektive som får. På våd bund foretrækkes kvæg, som bedre kan tåle fugtig bund. Både kvæg, får, svin, geder og heste kan anvendes til bekæmpelse af kæmpebjørneklo såfremt græsningen iværksættes i det tidlige forår. Kæmpebjørneklo har en høj foderværdi og har i Østeuropa været anvendt som ensileringsafgrøde, men man bør alligevel sikre sig at dyrene har mulighed for at supplere kosten med andre foderemner/afgrøder. På arealer, hvor man ønsker at tilgodese den naturlige vegetation, kan man mindske græsningstrykket i takt med at kæmpebjørneklo går tilbage og en mere sårbar vegetation indfinder sig. Det er vigtigt med jævne mellemrum at kontrollere græsningsfoldens omgivelser, da der næsten altid vil være enkelte planter uden for hegnet. Disse fjernes manuelt ved slåning eller rodstikning. 19

20 6.4 Kemisk bekæmpelse Det er kun pesticider, der er godkendt til brug på udyrkede arealer eller specifikt til brug mod kæmpebjørneklo, som må anvendes. Ved kemisk bekæmpelse anses glyphosat (bio udgaven) for at være mest effektiv. Hvis planterne sprøjtes med en opløsning med en koncentration på 4kg/ha. i april/maj måned dør ca. 70 %. Gentages behandlingen i løbet af maj og juni ses en dødelighed på %. Behandlingen sættes i gang allerede når planterne er ca. 10 cm høje og i kraftig vækst. Behandlingen gentages 1-2 gange i løbet af vækstsæsonen. Der går typisk nogle dage inden der ses nogen effekt. Efterfølgende fjernes de resterende overlevende planter ved rodstikning. Glyphosat virker bredt mod alle planter, og derfor anbefales punktbehandling. Ved kun at sprøjte plantens blade, får andre planter mulighed for at sprede sig, hvorved det bliver vanskeligere for bjørnekloens frø at spire. I bræmmen langs vandløb (2 m eller 10 m afhængig af vandløbets målsætning) og søer må bekæmpelsen ske ved pensling eller sprøjtning med rygsprøjte, hvor sprøjtemidlet påføres planterne direkte. Bredsprøjtning må ikke ske i bræmmen. I 1998 indgik Miljøministeriet, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening samt Københavns og Frederiksberg Kommuner en aftale om at udfase pesticider på offentlige arealer. I 2002 blev aftalen lempet, så kemisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo blev tilladt. 6.5 Jordbearbejdning/anden dyrkning af jorden Hvor forholdene gør det muligt, kan fræsning være en effektiv behandlingsmetode. Et godt resultat kræver, at jorden fræses 2-4 gange fra marts til august. En efterfølgende dyrkning af arealet f. eks. græs der slås eller græsses kan være en effektiv løsning. Metoden kan ikke anvendes på forurenede grunde, da jorden ikke uden særlig tilladelse må behandles. 20

21 6.6 Skærmkapning Beskæring af blomsterstande skal ske når planten er afblomstret men inden frømodning, dvs. umiddelbart efter, at de hvide kronblade er faldet. Det er vigtigt at planten er afblomstret, så den ikke har energi nok til at sætte nye sideskærme. Man skal huske at destruere skærmene på grund af risikoen for eftermodning. Evt. blomsterskærme skal afleveres til forbrænding på genbrugspladsen i en tæt lukket klar sæk. Skærmene må ikke smides i kompostbunken, da selv umodne frø kan spirer. 6.7 Flydende kvælstof Anvendelse af flydende kvælstof (N 2 ) er en forholdsvis ny metode. Denne metode har samme virkning som stikning. Metoden skal betragtes som mekanisk, og skal ikke godkendes i Miljøstyrelsen. Metoden er patenteret og må kun udføres af èt firma. 6.8 Saltning Ved saltning klippes planten ned og der hældes vejsalt eller saltsyre i stænglen. Vi har erfaring for, at denne metode ikke er effektiv. 21

22 7. Valg af metode og tidsplan. Fælles for alle metoder til bekæmpelse af kæmpebjørneklo er, at behandlingen skal gentages gennem mange år, da frøene kan ligge i jorden op til 7-10 år før de spirer. Det betyder, at bekæmpelsen skal gennemføres op til 10 år efter sidste frøkast. 7.1 Tidlig indsats og opfølgning Tidlig bekæmpelse gør indsatsen nemmere. Sker bekæmpelsen inden for det 1. eller 2. år kan en bestand udryddes på én gang, da planterne først sætter frø som toårige. Bekæmpelsen af kæmpebjørneklo kræver flest ressourcer de første par år. I takt med at der bliver færre frø i jorden bliver den nødvendige indsats også mindre. Det er vigtigt at følge op på bekæmpelsesindsatsen konstant, da en enkel moden frøstand kan betyde, at den nødvendige bekæmpelse skal forlænges med flere år på grund af en ny spiringsdygtig frøpulje. Det er usikkert, hvor længe frøene kan spire. Mere end 90 % af frøene menes at spire i de første par år, men nogle kan bevare deres spireevne i op til 7-10 år. Bekæmpelsesmetodernes effektivitet afhænger altså bl.a. af, hvornår på året bekæmpelsen bliver udført. På baggrund af den i tabel 1 anbefalede tidsplan er følgende tidsfrister for årets bekæmpelse fastlagt. For bekæmpelsesmetoder uden anvendelse af pesticider gælder følgende tidsfrister: 1. bekæmpelse skal være udført inden udgangen af maj. 2. bekæmpelse skal være udført inden udgangen af juni. 3. bekæmpelse skal være udført inden udgangen af juli. For bekæmpelsesmetoder med pesticider gælder følgende tidsfrister: 1. bekæmpelse skal være udført inden 5. maj 2. bekæmpelse skal være udført inden 15. maj (mindst 10 dage mellem 1. og 2. Bekæmpelse) 3. bekæmpelse skal være udført 15. september, eventuel som rodstikning. 22

23 Tabel 4: Tidsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Metode Start Gentagelse Årets sidste bekæmpelse Rodstikning Marts- april Mindst 2 3 gange i løbet af sommeren Slåning April - maj Mindst 2 3 gange i løbet af sommeren Når alle planterne er bekæmpet Ingen planter må sætte blomsterknop Græsning April - maj Dagligt tilsyn Når der ikke er foder nok til dyrene Skærmkapning Når første skærm er afblomstret og før frøsætning Mellem blomstring og frømodning i hele sommeren Når vækstsæsonen stopper, skal alle skærme være kappet Pesticid Marts - april Mindst 2 gange 7.2 Forebyggelse af invasion af kæmpebjørneklo Bekæmpelse af kæmpebjørneklo handler ikke kun om at udrydde planten, men i lige så høj grad om at forhindre geninvasion og yderligere spredning til nye lokaliteter. I potentielle områder for vækst af kæmpebjørneklo kan man forebygge spredning af kæmpebjørneklo. Dette kan ske ved, at have arealerne beplantet med et tæt, vedvarende plantedække, som for eksempel udplantning af træer og buske, hvis planterne hurtigt udvikler et tæt løvtag. Ligeledes er traditionel planteavl, slåning og græsning velegnede metoder. 23

24 7.3 Valg af metode Det kan være en fordel at bruge forskellige bekæmpelsesmetoder på de enkelte arealer (se tabel 2), da bl.a. de lokale miljøhensyn, naturtyper, arealernes tilgængelighed og bestandens størrelse kan betyde meget for, hvilken bekæmpelsesmetode, der er den bedste og mest effektive. Holmene (lossepladsen) er massivt angrebet af kæmpebjørneklo, her ville jordbehandling på nogle områder være et godt valg, hvis det ikke var fordi, det er lossepladsområde og jordbehandling derfor ikke er tilladt. Mekanisk bekæmpelse er derfor ikke en mulighed og valget vil derfor være at bruge kemisk bekæmpelse på større arealer her, også taget i betragtning at en losseplads ikke er et følsomt naturområde. By og Miljø vil i 2011opsætte hegning og afgræsning med får og kreaturer på Holmene, efter bevilling ved budgetforhandlingerne Valg af bekæmpelsesmetode kan også ændres på det enkelte areal, efterhånden som mængden af bjørneklo reduceres. Grundejere opfordres til at anvende samme strategi, som Hillerød Kommune. Især i forbindelse med bekæmpelse med pesticider, anbefales det at bruge punktbekæmpelse af kæmpebjørneklo. Tabel 5: Metodevalg på Hillerød Kommunes arealer Enkelte planter Små bestande Store bestande Mose R, SK R, S S, G Eng R, SK G, R G, S Søbred R, SK G, R S, G. P Langs bane R, SK R, S, P P, S Langs vej R, SK R, S, P P, S Langs R, SK R, S, P S, G.P vandløb Skrænter R, SK S, R S Skov R, SK S, R S, P Losseplads R, SK S, P P Have/park R, SK S, R S, P, J R = Rodstikning/opgravning, S = Slåning, G = Græsning, P = Pesticid (punktbekæmpelse), J = Jordbearbejdning, SK = Skærmkapning 24

25 8. Indsatsplanens delområder I forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplanen for Hillerød Kommune er der foretaget en udpegning af delområder. Områderne er defineret på grundlag af en kortlægning, tidligere registreringer samt en udpegning af potentielle spredningsveje for kæmpebjørneklo. Delområdernes afgrænsning på kortet er udlagt ved vejmidten, hvor det kunne lade sig gøre, andre steder følger grænsen matrikelskel og i enkelte tilfælde skovgrænserne. Indsatsplanen omfatter hele kommunen (se kort 1). Delområde I er udvalgt som det område, hvor indsatsen i 2010 har været i fokus. Arealerne er vurderet til at være arealer, hvor der ikke er de store spredningsveje. Disse arealer kan med indsatsen friholdes for kæmpebjørneklo ved en mindre indsats (omkostningseffektivitet). Bekæmpelsen foregår i øjeblikket, blandt andet ved en fortsættelse af Frederiksborg Amts bekæmpelsesstrategi langs vandløbene, som Hillerød Kommune har videreført siden Delområde II omfatter store spredningsveje, ved at indeholde de store bestande, som er på lokaliteterne: Holmene, Pøleå strækningen, Apholm og Attemosen Bekæmpelsen langs vandløb vil forsætte i 2010, ved at følge tidligere Frederiksborg Amts bekæmpelsesstrategi. Fra og med 2011 vil bekæmpelse yderligere finde sted på Holmene. Billede 3: Opvækst af kæmpebjørneklo nær område med legeredskaber og bålplads. Arealet slås med jævne mellemrum. 25

26 Kort 1: Delområde I og II For mere detaljeret kort se 26

27 9. Referencer Naturplan. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Hillerød Kommune Miljøministeriet & Skov- og Naturstyrelsen Naturplejebogen en håndbog i pleje af naturområder og kulturlandskab. Mossberg, Bo & Steenberg, Lennart Den nye nordiske flora. Gyldendal. Mølgaard, Peter Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo erfaringer og visioner. Urt. 27:2, Nielsen, C., Ravn, H.P., Nentwig, W. & Wade, M Kæmpe- Bjørneklo forebyggelse og bekæmpelse. Skov & Landskab, Hørsholm Lovgivning Bekendtgørelse af Lov om drift af landbrugsjorder, LBK nr. 191 af 12/03/2009. Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, BEK nr. 862 af 10/ Elektronisk data Frederiksborg Amts register over kæmpebjørneklo i Nordsjælland. Hjemmesider cider/regulering/anbefalinger_bekaempelse_af_bjoerneklo.htm 27

28 Bilag 1: Påbudsskabelon Påbud om bekæmpelse af kæmpebjørneklo Hillerød Kommune har d. XX.XX.20XX konstateret, at Hillerød Kommunes Indsatplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo ikke er overholdt på matriklen????. Ved besigtigelse af nævnte arealer, kunne Hillerød Kommune konstaterer, at forekomsten af kæmpebjørneklo fremstod som ubekæmpet/delvist bekæmpet. Se vedlagte fotodokumentation. By og Miljø Trollesmindealle Hillerød Tlf.: Hillerød Kommune vurdere, at der er en forekomst af bjørneklo på ca. XX m 2. Baggrund Hillerød Kommune vedtog d. XX.XX.2010 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Denne indsatsplan kan ses på Hillerød Kommunes hjemmeside; I indsatsplanen er ovennævnte matrikel udpeget som indsatsområde i indsatsplanen, og derfor er ejer/bruger af arealet forpligtet til at bekæmpe bjørneklo på arealet. Af indsatsplanen fremgår det at bekæmpelsen i området skal ske inden d. XX.XX.20XX. I henhold til Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo kan Hillerød Kommune påbyde ejere og brugere af arealer omfattet af indsatsplanen at foretage bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Afgørelse På baggrund af ovenstående påbyder Hillerød Kommune med hjemmel i Bekendtgørelse (862 af 10/09/2009) om bekæmpelse af kæmpebjørneklo 5, ejer/bruger af matrikel????, at foretage bekæmpelse af bjørneklo på matriklen. Bekæmpelsen af bjørneklo på matriklen skal være foretaget inden d. XX.XX.20XX [minimum 14 dage + 1 dag ekstra fra dato]. Kontrol Hillerød Kommune vil d. XX.XX.20XX foretage kontrol af om bekæmpelsen i henhold til dette påbud af gennemført. Hvis der ikke på denne dato er foretaget effektiv bekæmpelse på matriklen, vil Hillerød Kommune iværksætte bekæmpelsen. I henhold til Bekendtgørelse (862 af 10/09/2009) om bekæmpelse af kæmpebjørneklo 7 straffes manglende gennemførelse af påbuddet med bøde. 28

29 Bekæmpelsesmetoder Der er forskellige metoder til at bekæmpe kæmpebjørneklo på. De forskellige metoder er beskrevet i Indsatsplanen for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Indsatsplanen kan ses på Hillerød Kommunes hjemmeside; Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Plantedirektoratet i henhold til Bekendtgørelse (862 af 10/09/2009) om bekæmpelse af kæmpebjørneklo 6. En eventuel klage skal sendes til Hillerød Kommune, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød. Klagen skal være Hillerød Kommune i hænde senest d. XX.XX.20XX. [4 uger + 1 dag ekstra fra dato] Hillerød Kommune vil herefter videresende klagen samt kommenteret klagesvar til Plantedirektoratet. Klage over dette påbud har ikke opsættende virkning. Det vil sige, at en klage ikke fritager dig for, at overholde påbuddet indtil Plantedirektoratet træffer sin afgørelse. Du har ret til aktindsigt i sagen efter Forvaltningslovens 9. Aktindsigt opnås ved at rette henvendelse til Hillerød Kommune. Med venlig hilsen Kopi sendt til: - Landbrug og Fødevare; - Danmarks Naturfredningsforening; - Friluftsrådet; Vedlagt: - Fotodokumentation 29

30 Bilag 2: Fotos Billede 4: Kæmpebjørneklo uden blomst Billede 5: Bestand med frøsætning 30

31 Billede 6: Hundredvis af kimplanter på græsareal Billede 7: Stor bestand af kæmpebjørneklo i Holmene 31

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020 Indsatsplan Holbæk Byråd har på mødet den 18.06.2008 vedtaget nærværende indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Indsatsområdet

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2015 Glostrup Kommune Udgivet af: Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik Udgivelsesdata: 14. september 2011 Forside foto: Forekomst af kæmpebjørneklo

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Hedensted Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Hedensted Kommune 1 Kolofon Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Hedensted Kommune

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 17.08.2016 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Lovgrundlag og håndhævelse... 4 3. Indsatsområde... 5 4. Tidsfrister for bekæmpelse...

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune 2017-2027 Forord Kæmpe-bjørneklo er den mest kendte af de invasive plantearter, hvilket desværre er et udtryk for, at den er vidt udbredt

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indhold Indledning... 1 Lovgrundlag... 1 Indsatsområde... 2 Mål med bekæmpelse... 2 Frist for bekæmpelse... 2 Kontrol og konsekvens af manglende

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Hjørring Kommune Miljø- og naturkontoret 2008 Indhold 1 Indledning...2 1.1 Hvorfor en indsatsplan?...2 1.2 Fælles indsats...2 2 Lovgrundlaget...2

Læs mere

Forslag. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Roskilde Kommune

Forslag. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Roskilde Kommune Forslag Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Roskilde Kommune Forslag vedtaget af Roskilde Byråd oktober 2009 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Derfor skal kæmpe-bjørneklo bekæmpes i Faaborg-Midtfyn Kommune Kæmpe-bjørneklo er en ikke hjemmehørende planteart, som breder sig aggressivt i Danmark. Planten

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune April 2011 Forord Kæmpe-bjørneklo er indført til Danmark i starten af 1800 tallet, og har siden spredt sig ud over hele landet. I dag er

Læs mere

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune. Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Kalundborg Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Kalundborg Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Kalundborg Kommune 2011-2021 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Politisk godkendelse... 3 4 Indsatsområdet... 3 5 Gyldighedsområde...

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Middelfart Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Middelfart Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Middelfart Kommune 2016-2026 Middelfart Kommune 2016 1 Indledning Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Læs mere

Kæmpebjørneklo. Vejledning i bekæmpelse

Kæmpebjørneklo. Vejledning i bekæmpelse Kæmpebjørneklo Vejledning i bekæmpelse 2005 Historie og udbredelse i Danmark Kæmpebjørnekloen blev indført til Danmark før 1830 som prydplante. Den bredte sig langsomt fra enkelte haver og parker til større

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Januar 2008 Indledning Kæmpe-bjørneklo er en skadelig invasiv planteart, som er særdeles uønsket i den danske natur, og som derfor bør bekæmpes.

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan

Læs mere

Udkast -INDSATSPLAN. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Fredericia Kommune

Udkast -INDSATSPLAN. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Fredericia Kommune Udkast -INDSATSPLAN Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo Fredericia Kommune 2010-2020 Forord Kæmpe-bjørneklo er et problem i den danske natur. I Fredericia Kommune findes planten spredt i hele kommunen med de

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

Indhold. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 3 af 15

Indhold. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 3 af 15 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 Forord Med denne indsatsplan tages det første skridt mod en koordineret bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Stevns Kommune. Kæmpe-Bjørneklo kan vokse

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Forord Med denne indsatsplan tages det første skridt mod en koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Rudersdal Kommune. Kæmpebjørneklo kan vokse næsten alle

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020 Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo 2010-2020 Juni 2009 Kolofon Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Ole Brøndum Udgivet juni 2009 af: Hovedgaden

Læs mere

Forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021

Forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021 Forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021 MILJØ OG TEKNIK oktober 2010 2 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Fredensborg Kommune Indhold Forord... 3 1 Indledning...

Læs mere

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Park og Natur Natur, Miljø og Trafik By og Kulturforvaltningen Odense Kommune Se også www.odense.dk/tip Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Kæmpe-bjørneklo er invasiv

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021)

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021) Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021) Indledning Kerteminde Kommune vedtog i april 2008 en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo ved Vejlbækken. Det er kommunens

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Kommunerne er pr. 1. januar 2007 myndighed for opgaven.

Kommunerne er pr. 1. januar 2007 myndighed for opgaven. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Rebild Kommune 2015-2017 1. Indledning Kæmpe-Bjørneklo hører ikke naturligt hjemme i Danmark. Planten stammer oprindeligt far det vestlige Kaukasus, hvorfra

Læs mere

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... Rodstikning med spade... Græsning... Afdækning... Skærmkapning...

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Indsatsområde Hørsholm Nord ved motorvejen. (2013-2016)

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Indsatsområde Hørsholm Nord ved motorvejen. (2013-2016) Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Indsatsområde Hørsholm Nord ved motorvejen. (2013-2016) Hørsholm Kommune Center for Teknik Team Miljø Titel: Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo.

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021 Center for Plan og Miljø april 2014 2 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Fredensborg Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Høje-Taastrup Kommune 2008-2014.

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Høje-Taastrup Kommune 2008-2014. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Høje-Taastrup Kommune 2008-2014. Udarbejdet af Hans Wernberg Biomedia 1 Indhold 1. Indledning. 3 2. Lovgrundlag. 4 3. Indsatsområde.... 4 4. Gyldighedsområde.

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Indledning Kæmpe-bjørneklo er en skadelig invasiv planteart, som er særdeles uønsket i den danske natur,

Læs mere

FORSLAG til politisk behandling i Miljø- og Teknikudvalget

FORSLAG til politisk behandling i Miljø- og Teknikudvalget Indsatsplan Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Norddjurs Kommune 2014-2024 FORSLAG til politisk behandling i Miljø- og Teknikudvalget Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum)

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Indhold 1. KÆMPE-BJØRNEKLO OG DENS SKADEVIRKNING... 3 1.1 Oprindelse og historie... 3 1.2 Beskrivelse af planten... 3 1.3 Truslen

Læs mere

Den 4. september 2008 vedtog Teknik- og Miljøudvalget en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Sønderborg Kommune.

Den 4. september 2008 vedtog Teknik- og Miljøudvalget en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Sønderborg Kommune. Midtvejsevaluering af Indsatsplanen for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Sønderborg Kommune 2008-2018 April 2014 Forord Den 4. september 2008 vedtog Teknik- og Miljøudvalget en indsatsplan for bekæmpelse

Læs mere

FORSLAG til politisk behandling i Miljø- og Teknikudvalget

FORSLAG til politisk behandling i Miljø- og Teknikudvalget Indsatsplan Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Norddjurs Kommune 2014-2024 FORSLAG til politisk behandling i Miljø- og Teknikudvalget Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum)

Læs mere

Bekæmpelse af bjørneklo Indsatsplan

Bekæmpelse af bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af bjørneklo Indsatsplan Indholdsfortegnelse 1) Hvorfor en indsatsplan? 3 2) Lovgrundlag 4 2.1) Kontrol 4 2.2) Påbud 4 3) Indsatsområdet 4 4) Kæmpebjørnekloens biologi 4 5) Bekæmpelsesvejledning

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo ved Vejlbækken

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo ved Vejlbækken Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo ved Vejlbækken April 2008 Indledning Denne indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo har været offentliggjort til otte ugers indsigelsesperiode, hvor alle

Læs mere

Indhold. Lovgrundlag. Indsatsområde ... Indledning... Lovgrundlag... Indsatsområde... Mål med bekæmpelse... Frist for bekæmpelse...

Indhold. Lovgrundlag. Indsatsområde ... Indledning... Lovgrundlag... Indsatsområde... Mål med bekæmpelse... Frist for bekæmpelse... Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indhold Indledning... Lovgrundlag... Indsatsområde... Mål med bekæmpelse... Frist for bekæmpelse...... Kontrol og konsekvens af manglende

Læs mere

Forord. Indsatsplanen er vedtaget på Teknik og miljøudvalgsmøde den 4. september 2008.

Forord. Indsatsplanen er vedtaget på Teknik og miljøudvalgsmøde den 4. september 2008. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Sønderborg Kommune 2008-2018. Forord Med denne indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo tager Sønderborg Kommune et vigtigt skridt i de langsigtede

Læs mere

INDSATSPLAN. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Vejen Kommune. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo

INDSATSPLAN. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Vejen Kommune. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo INDSATSPLAN Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo Vejen Kommune Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo 1 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Telefon: 7996 5000 Mail: post@vejenkom.dk www.vejenkom.dk Lay out: Vejen

Læs mere

Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo Bekæmpelse af kæmpebjørneklo kræver, at man vælger de rigtige bekæmpelsesmetoder, og at man gennemfører en systematisk indsats gennem flere år. Dette hæfte fortæller, hvordan du i praksis kan komme kæmpebjørneklo

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3. 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4. 1.2 Forveksling med andre planter... 5

Indholdsfortegnelse. 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3. 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4. 1.2 Forveksling med andre planter... 5 Indholdsfortegnelse 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4 1.2 Forveksling med andre planter... 5 2. Forholdsregler i forhold til plantesaften... 5 3. Vejledning i bekæmpelse

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Albertslund Kommune 2009 www.albertslund.dk mtf@albertslund.dk T 43 68

Læs mere

Indsatsplan for Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Brønderslev Kommune Teknik og Miljø Miljø, Vand og Natur - 2008

Indsatsplan for Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Brønderslev Kommune Teknik og Miljø Miljø, Vand og Natur - 2008 Indsatsplan for Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Brønderslev Kommune Teknik og Miljø Miljø, Vand og Natur - 2008 Adresse ved besøg: Miljø, Vand & Natur, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Læs mere

INDSATSPLAN INDSATSPLAN. for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Egedal Kommune

INDSATSPLAN INDSATSPLAN. for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Egedal Kommune INDSATSPLAN INDSATSPLAN for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Egedal Kommune 2012 2022 2 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Hvorfor bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo?...3 Identifikation

Læs mere

Center for Teknik & Miljø INDSATSPLAN FOR BEKÆMPELSE AF KÆMPE-BJØRNEKLO 2013-2023

Center for Teknik & Miljø INDSATSPLAN FOR BEKÆMPELSE AF KÆMPE-BJØRNEKLO 2013-2023 Center for Teknik & Miljø INDSATSPLAN FOR BEKÆMPELSE AF KÆMPE-BJØRNEKLO 2013-2023 Udarbejdet af: Charlotte Rosenblad Ralund Februar 2013 For: Faxe Kommune Center for Teknik & Miljø Industrivej 2 4683 Rønnede

Læs mere

SLAGELSE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. Skovsø-Gudum Å

SLAGELSE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. Skovsø-Gudum Å SLAGELSE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo Nr. 1 Skovsø-Gudum Å 2006-2016 Titel: Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo Skovsø-Gudum Å (2006-2016) Udarbejdet

Læs mere

Derfor skal den bekæmpes!

Derfor skal den bekæmpes! Bekæmp kæmpe-bjørneklo Hvis kæmpe-bjørneklo får lov spreder den sig i store, høje bestande, der fortrænger al anden vegetation og skaber risiko for skader på mennesker. Derfor skal den bekæmpes! På grund

Læs mere

Center for Teknik & Miljø INDSATSPLAN FOR BEKÆMPELSE AF KÆMPE-BJØRNEKLO 2013-2023

Center for Teknik & Miljø INDSATSPLAN FOR BEKÆMPELSE AF KÆMPE-BJØRNEKLO 2013-2023 Center for Teknik & Miljø INDSATSPLAN FOR BEKÆMPELSE AF KÆMPE-BJØRNEKLO 2013-2023 Udarbejdet af: Charlotte Rosenblad Ralund Februar 2013 For: Faxe Kommune Center for Teknik & Miljø Industrivej 2 4683 Rønnede

Læs mere

Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo

Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan genkender du kæmpebjørnekloen Du kan kende kæmpebjørnekloen på de meget store grundblade (op til en halv meter lange), som viser sig i april-maj. Grundbladene er

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Furesø Kommune 2012-2018

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Furesø Kommune 2012-2018 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Furesø Kommune 2012-2018 FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR BEKÆMPELSE AF KÆMPEBJØRNEKLO I FURESØ KOMMUNE 2012-2018 2 Indhold 1 Indledning...4 2 Lovgrundlag...4

Læs mere

Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6.

Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6. 1 Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6. Håndhævelse af planen..4 6.1 Kontrol og påbud.4 6.2

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Sorø Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Sorø Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Sorø Kommune Udarbejdet for Sorø Kommune, Fagcenter Plan & Miljø af Biomedia, Januar 2009 Revideret Januar 2012 1 Forord Med denne indsatsplan tages det

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2016

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2016 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2016 Center for Teknik & Miljø Vej- & Landskabssektionen Sagsnr. 2010-749 Dok.nr. 2011-8677 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2016 Indsatsplan

Læs mere

2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014

2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014 Forslag til revideret indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014 Revideret indsatsplan for Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Køge Kommune

Læs mere

En kommune uden bjørneklo. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2014-2023 UDKAST. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2014-2023

En kommune uden bjørneklo. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2014-2023 UDKAST. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2014-2023 En kommune uden bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2014-2023 UDKAST Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2014-2023 1 Udarbejdet af Rudersdal Kommunes Natur, Park og Miljøafdeling

Læs mere

Baggrund, forslag til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Faaborg-Midtfyn Kommune

Baggrund, forslag til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Faaborg-Midtfyn Kommune Natur og Landskab, 18-04-2013 Baggrund, forslag til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Faaborg-Midtfyn Kommune Baggrund Kæmpe-bjørneklo er en ikke hjemmehørende planteart, som breder sig aggressivt

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Kolding Kommune 2011-2020. KOV1_Kvadrat_RØD

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Kolding Kommune 2011-2020. KOV1_Kvadrat_RØD KOV1_Kvadrat_RØD Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Kolding Kommune 2011-2020 Indhold 1 Indledning... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Formål... 4 4 Indsatsområde og gyldighedsområde... 4 5 Bekæmpelsespligt...

Læs mere

Forebyggelse og bekæmpelse af Invasive plantearter

Forebyggelse og bekæmpelse af Invasive plantearter Forebyggelse og bekæmpelse af Invasive plantearter det økologiske råd Indhold 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 5 3. Invasive plantearter 9 3.1 Hvad betinger invasive arters udbredelse? 3.2 Spredningsveje

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning

Læs mere

bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo Denne indsatsplan er et led i en systematisk og langsigtet bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Københavns Kommune.

bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo Denne indsatsplan er et led i en systematisk og langsigtet bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Københavns Kommune. bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo Denne indsatsplan er et led i en systematisk og langsigtet bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Københavns Kommune. Forord Denne indsatsplan er et led i en systematisk og langsigtet

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lejre Kommune ( )

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lejre Kommune ( ) Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lejre Kommune (2008-2017) Lejre Kommune Teknik & Miljø Titel: Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lejre Kommune (2008-2018). Udarbejdet af: I samarbejde

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Allerød Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Allerød Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Allerød Kommune 2017-2027 Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Lovgrundlag... 3 Indsatsområde... 3 Bekæmpelsens udførelse...

Læs mere

BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO

BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO I BALLERUP en fælles indsats kan gøre en forskel Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) er en smuk, men farlig plante, som vi skal gøre en ekstra indsats for at bekæmpe

Læs mere

BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO. Denne indsatsplan er et led i en systematisk og langsigtet bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Københavns Kommune.

BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO. Denne indsatsplan er et led i en systematisk og langsigtet bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Københavns Kommune. BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO Denne indsatsplan er et led i en systematisk og langsigtet bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Københavns Kommune. Forord Denne indsatsplan er et led i en systematisk og langsigtet

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Odsherred Kommune

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Odsherred Kommune Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Odsherred Kommune - et skridt mod en koordineret og langsigtet løsning! Udarbejdet af Planlægger Nina Lemkow Odsherred Kommune januar 2007 Titel: Indsatsplan

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i den nordøstlige del af Næstved Kommune 2013 2022

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i den nordøstlige del af Næstved Kommune 2013 2022 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i den nordøstlige del af Næstved Kommune 2013 2022 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Lovgrundlag... 4 3 Formål... 4 4 Indsatsområde og gyldighedsområde... 4 5

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE VEDTAGET AF FAXE BYRÅD 30. MAJ 2013 Side 1 Indledning De tidligere kommuner, der nu udgør Faxe Kommune, har

Læs mere

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Vejledning til grundejere

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Vejledning til grundejere Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Vejledning til grundejere Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Kæmpe-bjørneklos økologi... 3 1.1 Kæmpe-bjørneklos udseende... 4 1.2 Forveksling med andre planter... 5 2. Forholdsregler

Læs mere

En grundig vejledning i bekæmpelse af kæmpebjørneklo findes i Bilag 2.

En grundig vejledning i bekæmpelse af kæmpebjørneklo findes i Bilag 2. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i område ved Søndersø 2010-2016 2 Indhold 1 Indledning...4 2 Lovgrundlag...4 3 Formål...5 4 Indsatsområde og gyldighedsområde...5 5 Bekæmpelsespligt...5 6 Tidsfrister

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Vordingborg Kommune 2014 2023.

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Vordingborg Kommune 2014 2023. Indsatsplan for bekæmpelse af æmpe-bjørneklo i Vordingborg ommune 2014 2023. Indhold 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning...3 ovgrundlag...3 Formål...3 Indsatsområde og gyldighedsområde...3 Bekæmpelsespligt...3

Læs mere

Handlingsplan for bekæmpelse af invasive arter

Handlingsplan for bekæmpelse af invasive arter Handlingsplan for bekæmpelse af invasive arter Handlingsplan for bekæmpelse af Banedanmark invasive arter Teknisk Drift Vasbygade 10 2450 København SV www.banedanmark.dk Forfatter: Henriette Andersen Mail:

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i. Indsatsområdet Lindenborg ådal & Østerådalen

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i. Indsatsområdet Lindenborg ådal & Østerådalen Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Indsatsområdet Lindenborg ådal & Østerådalen Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) i indsatsområde Lindenborg ådal & Østerådalen,

Læs mere

Pleje af hedelyng -opskrift

Pleje af hedelyng -opskrift Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere

Læs mere

Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune 2006-2016

Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune 2006-2016 Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune 2006-2016 Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune 2006-2016 Allerød Kommune Teknik & Miljø Bjarkesvej 2 3450 Allerød Juni 2006 Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo

Læs mere

Naturpleje og Invasive planter på Anholt:

Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Tanker omkring naturpleje og invasive planter på Anholt. Skrevet af: Steffen Kjeldgaard Ørkenvej 8 8592 Anholt E-mail: info@anholtpil.dk Marts 2008. Oplysningerne

Læs mere

Bekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider. Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning rmb@life.ku.

Bekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider. Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning rmb@life.ku. Bekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning rmb@life.ku.dk Indledning Bedste praksis Oversigt over Metoder Valg af metode

Læs mere

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune er udarbejdet for: af : Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur e-mail: benpost@furesoe.dk Care4Nature, Hans Wernberg, Charlotte

Læs mere

ROTTEHANDLINGSPLAN 2013-2015

ROTTEHANDLINGSPLAN 2013-2015 ROTTEHANDLINGSPLAN 2013-2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR LOVGRUNDLAG 3 FORMÅL 3 MÅLSÆTNING 3 INDSATSOMRÅDER 4 BESKRIVELSE AF TILTAG TIL OPNÅELSE AF BESKREVNE INDSATSOMRÅDER 4 1. INFORMATION OM

Læs mere

Tilskud til Naturpleje

Tilskud til Naturpleje Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5. Dybden på vandhullet må ikke være mere end 1,5 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5. Dybden på vandhullet må ikke være mere end 1,5 meter. FREDERICIA KOMMUNE Att. Carsten Pedersen Gothersgade 20 A 7000 Fredericia Tilladelse til etablering af vandhul 03-09-2015 Sags id.: 15/8065 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Fredericia Kommune

Læs mere

Handleplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune

Handleplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune Handleplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune Februar 2008 Indledning Denne handleplan tilkendegiver Kerteminde Kommunens strategi for bekæmpelse af den invasive plante Kæmpe Bjørneklo.

Læs mere

Dispensation og landzonetilladelse til etablering af sø på matr. nr. 352 Skovby,

Dispensation og landzonetilladelse til etablering af sø på matr. nr. 352 Skovby, Skovskifte Grundejerforening Skovskifte 5 6200 Aabenraa Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 18-12-2015 Sagsnr.: 13/37210 Dok.løbenr.: 351583/15 Kontakt: Torben Hansen Direkte tlf.: 73767358

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Landzonetilladelse til etablering af 2 søer på hhv. matr. nr. 894 Stubbæk, Ensted, 680 og 41 Sdr. Hostrup Ensted.

Landzonetilladelse til etablering af 2 søer på hhv. matr. nr. 894 Stubbæk, Ensted, 680 og 41 Sdr. Hostrup Ensted. Erik Faudel Sdr Hostr Østergade 34 6200 Aabenraa Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 19-11-2015 Sagsnr.: 15/31597 Dok.løbenr.: 317083/15 Kontakt: Torben Hansen Direkte tlf.: 73767358

Læs mere