Produktinformation 2012

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktinformation 2012"

Transkript

1 Produktinformation 2012 Vårsæd og efterafgrøder

2 Valg af vårbyg Sortsvalg i vårbyg skal foretages med hensyntagen til anvendelse og afsætningsmulighed. Når der vælges maltbygsort er det vigtigt at overveje om afsætningen er til danske- eller udenlandske malterier. De danske malterier er aftagere af både Propino, Tamtam og Quench, hvorimod de udenlandske malterier primært efterspørger sorten Propino. Både Propino og Tamtam kan desuden anvendes til foder. Bladsvampe i maltbyg er uønsket og der bør derfor planlægges 2 svampesprøjtninger i st (0,25 l/ ha Prosaro) og igen i st (0,25 l/ha Prosaro). I år med risiko for bladpletsyge anbefales i foderbyggen Katy en svampebehandling i st med 0,25 l/ha Prosaro + 0,25 l/ha Aproach. Maltbyg Propino: Høj sortering Højt stabilt udbytte Internationalt anerkendt maltbygsort Højt energiindhold Dobbelt nematoderesistent Tamtam: Lav modtagelighed af svampesygdomme Dobbelt nematode-resistent Anerkendt maltbyg Svag tendens til lejesæd Quench: Mlo resistent maltbygsort Modtagelig mod rust og skoldplet Middel strålængde Anerkendt maltbyg Dobbelt nematoderesistent Foder Katy: Stabilt udbytte, fht. 101 God resistens mod svampesygdomme Modtagelig mod bladplet Dobbelt nematoderesistent Ubehandlet 1 svampebek. 2 svampebek. 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Sortering over 2,8 mm. Propino Quench Propino Quench Dyrkningsforsøg 2011 Som et nyt tiltag har Nordic Seed udført dyrkningsforsøg med maltbygsorter i 2011, indenfor såvel gødskningsstrategi som svampestrategi. Der blev udført 2 identiske forsøg - et på Lolland og et i Dyngby. pebekæmpelse i st Propino har en unik sortering hvor over 90% af kernerne har en diameter over 2,8 mm, uanset svampebehandling. I søjlediagrammet til venstre ses det at Propino har vist højere udbytte end Quench både i det ubehandlede led og ved 1 svamfor at hjælpe Quench op på samme udbytteniveau som Propino, skal Quench følges op med endnu en svampesprøjtning i st

3 Vårbyg Propino. Propino er en ny spændende maltbygsort der med sine gode maltegenskaber er godkendt i Berlinerprogrammet og dermed anerkendt af udenlandske malterier såvel som danske. Propino har været med i Landsforsøgene i 3 år og har som gennemsnit givet et stabilt udbytte på fht Propino udemærker sig ved den høje sortering, hele 98% af kernerne ligger over 2,5 mm i diameter. Propino er også velegnet som foderbyg, idet sorten har et højt energiindhold. Propino har en lav modtagelighed af svampesygdomme. Propino har i alle år haft et middel-højt indhold af protein, hvilket gør den attraktiv for udenlandske malterier. Propino er fremtidens maltbygsort. Quench. Quench er en velkendt maltbygsort der i gennemsnit, over de sidste 5 år, har vist et udbytte på fht. på 102. Quench har de foregående 2 år været blandt de højestydende, men er i år placeret blandt bygsorter med middel udbytte. Quench har modsat Propino en lavere sortering, 96% kerner over 2,5 mm, hvilket overholder kvalitetskravene til maltbyg. Quench har specifik mlo resistens, men er modtagelig mod rust og skoldplet. Quench har en middel strålængde med svag tendens til lejesæd. Tamtam. Velkendt sort, både af danske og udenlandske malterier. Tamtam har gennem de sidste 4 år ydet et stabilt udbytte med gennemsnit på fht Tamtam har en god resistens mod meldug, dog har den en svag modtagelighed af rust og skoldplet. Tamtam er dobbelt nematoderesistent. Tamtam har igen i år vist gode kerneegenskaber med sortering på 94% og passende proteinindhold. Tamtam har et forholdsvis langt strå med en svag tendens til lejesæd. Katy. Katy har endnu engang bevidst sig som værdig afløser af den velkendte foderbyg Simba. Katy er en foderbyg der gennem afprøvningsperioden har vist et gennemsnit for udbytte på fht Det høje stabile udbytte kombineret med et middel indhold af FEsv/hkg gør Katy velegnet som foderbyg til svineproducenten. Katy har en god resistens mod meldug, rust og skoldplet. Dog blev Katy, i afprøvningsåret 2011, hårdt angrebet af bladplet i de ubehandlede parceller. Det anbefales at anvende et fungicid der har god effekt med bygbladplet. Kerneudb Fesv/hkg Råprotein i TS Sortering over 2,5mm Meldug Bygrust Skoldplet Bladplet Nedknækning Strålængde Aks % dækning Strå Tamtam ,7*** 10, ,3 8 3, ,7 4,3 Propino * ,8 0,5 1,5 0,3 60 4,3 2 3,7 Quench ,5** 10, ,3 60 2,3 1,7 3,8 Katy ,6* 11, ,2 3, ,9 Blanding ,2* ,8 3,8 0,2 59 3,7 4,7 4,4 Simba ,2** 11,4 93 0,01 0 3, ,7 4,3 4,4 Shuffel (a ,01 3,7 5,0 1, ,3 3,3 Evergreen (a ,3* 10, , ,7 2 4 Kilde: Landsforsøg 2011 (a I opformering. Nyhed 2013 * Landsforsøg 2010 ** Landsforsøg 2009 *** Landsforsøg 2008

4 Valg af vårhvede Vårhvede kan dyrkes på alle jordtyper. På lettere jordtyper bør der være mulighed for vanding. Vårhvede er generelt mere stråstiv end vårbyg. Vårhvede har en åben vækst og derfor er konkurrenceevnen overfor ukrudt dårlig. Udsædsmængde: pl./m 2. Vårhvede gødskes efter gældende kvælstofnorm. Vårhvede er mindre modtagelig overfor bladsvampe end vinterhvede, dog bør der påregnes to svampesprøjtninger i hhv. st og st Prosaro har god effekt mod såvel gulerust som septoria. Gødskning af vårhvede til foder: Udbringning/placering inden såning. På specielle jordtyper med høj kvælstofforsyning, kan det være aktuelt med vækstregulering. Trappe: Højt stabilt udbytte Kvitterer for svampebekæmpelse Lav modtagelighed af bladsvampe Alora: God meldugresistens Lav modtagelighed af fusarium Gødskning af vårhvede til brød: Placer 2/3 af N-mængden ved såning. Resterende mængde udbringes i afgrødens st Brødhvede må ikke vækstreguleres Amaretto: Lav modtagelighed af fusarium Svag tendens til lejesæd Stabilt udbytte Velkendt i melindustrien Dyrkningsforsøg For at få yderligere kendskab til vårhvedesorternes kvælstofrespons har Nordic Seed udført dyrkningsforsøg i vårhvedesorter i 2011, alle led er gødet efter N-norm til brødhvede. Der blev udført 2 identiske forsøg på Lolland og i Dyngby. I søjlediagrammet nedenfor ses resultaterne fra de to lokaliteter hver for sig, idet vækstsæsonen på de to lokaliteter har været vidt forskellige. Gødningstildelingen til de tre vårhvedesorter bør være en delt gødskning, ca. 2/3 af N-normen ved såning og den resterende del i st Der har ikke været ekstraudbytte for bladgødskning i st ,00 Dyngby 13,50 65,00 Lolland 15,00 90,00 13,00 60,00 14,00 80,00 12,50 55,00 13,00 Udbytte, hkg/ha 70,00 60,00 50,00 Trappe Alora Amaretto Trappe Alora Amaretto Trappe Alora Amaretto 12,00 11,50 11,00 10,50 Protein, pct. i TS. Udbytte, hkg/ha 50,00 45,00 40,00 35,00 Trappe Alora Amaretto Trappe Alora Amaretto Trappe Alora Amaretto 12,00 11,00 10,00 Protein, pct. i TS. 40, N(st.0) N(st.0) N(st.0) + 62 N(st.30) + 48 N(st.30) + 14 N(st.59) 10,00 30, N(st.0) N(st.0) N(st.0) + 62 N(st.30) + 48 N(st.30) + 14 N(st.59) 9,00

5 Vårhvede Amaretto. Amaretto har igen i år vist et stabilt udbytte på fht. 100, og gennemsnit over de sidste 4 år vist et udbytte på fth Amaretto har en høj resistens mod meldug og en svag modtagelighed af gulrust. Amaretto har desuden en god fusariumresistens. Sorten har et middellangt strå med svag tendens til lejesæd. Amaretto kvitterer svagt for en svampebekæmpelse, dog anbefales det at udføre en svampesprøjtning specifikt mod septoria. Alora. Alora har deltaget i Landsforsøgene siden 2008 med et gennemsnitsudbytte over alle år på fht Sorten har en middel strålængde og er meget stråstiv. Derfor er lejesæd ikke et problem hos Alora. Alora har en middel modtagelighed af septoria og en middel modtagelighed af gulrust. Alora har, blandt de afprøvede sorter, laveste modtagelighed af Fusarium. Alora har, som de øvrige vårhvedesorter, kvitteret for svampebekæmpelse, i år med 2,8 hkg/ha. Trappe. Trappe var en af de højest ydende vårhvedesorter i Landsforsøgene Trappe har generelt en lav modtagelighed af svampesygdomme, dog er modtageligheden af gulrust middel til høj. Merudbyttet for svampebekæmpelse er forholdsvis højt og det anbefales derfor at vælge et fungicid med specifik effekt overfor gulrust og septoria. I et år med højt smittetryk af gulrust og septoria bør der udføres to svampebehandlinger. Kerneudb Meldug Septoria Gulrust Hvede- % dækning Bladplet Strålængde Trappe 107 0,09 4,9 8 2, Alora 105 0, , Amaretto 100 0,1 10 1, ,1 Katoda (a 106 0,01 8 0, ,1 Hamlet (a 109 0,01 8 0, Kilde: Landsforsøg 2011 (a I opformering. Nyhed 2013

6 Valg af ært Valg af havre Ært Javlo: Højt udbytte af FE/ha Helsædsært med god kvalitet Giver plads til græsudlæg Høj foderværdi Casablanca: Højt udbytte Højt udbytte af råprotein Store frø Lav tendens til lejesæd Javlo. Javlo er en velkendt markært der især udmærker sig til helsæd. Javlo har deltaget i Landsforsøgene for markært fra 1999 til I helsædsforsøgene har Javlo været med fra 2001 til 2005 og har i gennemsnit vist det højeste resultat af de afprøvede sorter. Javlo egner sig godt som dæksæd til kløvergræs. Javlo er stadig den foretrukne ærtesort til helsæd. Casablanca. Casablanca er en halvbladløs ært med gul frøfarve. Udbyttepotentialet i Casablanca er højt og sorten har som gennemsnit over de sidste 4 år præsteret et udbytte på fht Casablanca har en middel tendens til lejesæd hvilket bevirker at afgrødehøjden ved høst er forholdsvis høj. Havre Dominik: Nematoderesistent Stabilt højt udbytte Stråstiv Flämingsgold: Højt udbytte Lav modtagelighed af bladsvampe Højt indhold af FEsv/hkg Dominik. Dominik er utrolig udbyttestabil og har som gennemsnit over de sidste 5 år vist et udbytte på fht Dominik har et kort stift strå med svag tendens til lejesæd. Dominik har ved sammenligning med markedets øvrige havresorter middel resistens mod meldug og god resistens mod bladplet. Dominik er som den eneste havresort på markedet, dobbelt nematode resistent. Flämingsgold. Flämingsgold har igen i år været blandt de højest ydende sorter i Landsforsøgene. Flämingsgold har et forholdsvist langt strå med svag tendens til lejesæd. Sorten har en middel resistens overfor meldug og en svag modtagelighed af bladplet. Sorten er ikke nematoderesistent. Som svineproducent kommer man ikke udenom Flämingsgold, idet sorten har et stort udbytte af FEsv/ha. Markært Kerneudb Kilde: Landsforsøg 2011 * Helsædsforsøg 2005 Råprotein i TS Afgrøde h. v. høst Bladtype i ært Kg TS/FE Casablanca 97 23,6 25 6,4 Halvbladløs - Javlo* , Halvbladløs 1,11 Havre Kerneudb. Meldug Bladplet FE sv/hkg % dækning Strålængde Dominik ,7* 8 2,8 73 4,7 Flämingsgold , ,9 Blanding , ,5 Kilde: Landsforsøg 2011 * Landsforsøg 2009

7 Økologisk sortiment I økologiske sædskifter er sortsvalget af stor vigtighed. Sorten skal have vist et stabilt udbytte over flere år, og helst i de økologiske Landsforsøg. Derudover er det af stor vigtighed at vælge sorter med mest effektive sygdomsresistens. Ved sortsvalg i vårbyg bør der vælges en sort der er resistent mod havrecystenematoder og særlig vigtigt er det hvis der indgår havre i sædskiftet. Når der vælges havresort er det vigtigt at vælge en sort der er resistent mod havrecystenematoder. Derudover skal havresorten være stråstiv og have god resistens mod meldug og havrebladplet. Vårbyg Propino Propino har deltaget i Økologisk Landsforsøg de sidste 2 år med et udbyttegennemsnit på 102 i afprøvningsperioden. Propino har en svag modtagelighed af meldug, men besidder ikke et specifik meldugresistensgen. Resistensen overfor de øvrige bladsvampe er høj, dog har Propino en middel modtagelighed overfor ramularia. Propino er dobbelt nematoderesistent. Katy I de sidste to år har Katy deltaget i Økologisk Landsforsøg med et udbytte gennemsnit på fht Katy er en forholdsvis sund bygsort, dog kan Katy under fugtige og lune forhold blive kraftigt angrebet af bygbladplet. Katy har et middellangt strå med svag tendens til lejesæd. Tamtam Tamtam har et forholdsvist langt strå med gode stråegenskaber så som, lav tendens til lejesæd og lav tendens til nedknækning. Som gennemsnit over de sidste to år har Tamtam vist et gennemsnit på fht. 102 i de Økologiske Landsforsøg. Tamtam har middel modtagelighed af skoldplet og lav modtagelighed af de øvrige bladsygdomme. Simba Simba er en velkendt vårbygsort der har deltaget i Økologiske Landsforsøg siden Simba har som gennemsnit over de sidste 5 år vist et udbytte på fht Simba er kortstrået med middel tendens til nedknækning af såvel strå som aks. På trods af det korte strå har Simba tendens til lejesæd. Simba har en god resistens mod meldug og bygrust, til gængæld er Simba kraftig modtagelig overfor bygbladplet. Anakin En velkendt sort der har deltaget i Økologisk Landsforsøg siden 2006, og har som gennemsnit over afprøvningsperioden vist et udbytte på fht Anakin har gode resistensegenskaber overfor bladsygdommene, dog er Anakin modtagelig overfor ramularia. Anakin har et middellangt strå med kraftig tendens til nedknækning. Vårbyg Kerneudb Råprotein Meldug Bygrust Skoldplet Bladplet Strålængde Aks Strå Nedknæk Nedknæk i TS % dækning Tamtam ,1 0 1,3 8 3, ,7 2,1 Propino ,2 1,8 0,5 1,5 0,3 60 4,3 2 2,2 Katy ,2 3, ,6 Anakin 98 10,5 0 0,07 0,1 0,3 60 3,3 7 2,6 Simba 95 10,4 0,01 0 3, ,7 4,3 2,8 Quench* , ,3 60 2,3 1,7 3,8 Evergreen (a , , ,7 2 2,2 Kilde: Økologisk Landsforsøg 2011 * Konventionelle Landsforsøg 2011 (a I opformering. Nyhed 2013

8 Økologisk sortiment Quench Quench er en velkendt bygsort der i gennemsnit, over de sidste 5 år, har vist et udbytte på fht. på 102 (konventionelle Landsforsøg). Quench har specifik mlo resistens, men er modtagelig mod rust og især skoldplet. Quench har en middel strålængde med svag tendens til lejesæd. Quench har ikke deltaget i Økologisk Landsforsøg. Vårhvede Amaretto. Amaretto har deltaget i Økologisk Landsforsøg i 2010 med et udbytte på fht Amaretto har en høj resistens mod meldug og en svag modtagelighed af gulrust. Amaretto har desuden en god fusariumresistens. Sorten har et middellangt strå med svag tendens til lejesæd. Velkendt i melindustrien. Eminent. Eminent har deltaget i Økologisk Landsforsøg i 2004 og 2005 begge år med høje udbytter på hhv. fht. 103 og 107. Eminent har en god resistens mod meldug og rust. Eminent har et langt stift strå uden tendens til lejesæd. Er i Tyskland kategoriseret som E-hvede. Sonett. Sonet er en ny sort på det danske marked og har deltaget i Landsforsøgene for første gang i 2011 (konventionelle Landsforsøg). Sonet har som en af de eneste vårhvedesorter ikke fået meldug i Sonet har en middel modtagelighed af septoria og lav modtagelighed af gulrust. Sonet har et middellangt strå med svag tendens til lejesæd. Højt meludbytte. Katoda. Katoda, er som Sonet, en ny vårhvedesort på det danske marked. Forholdstal for udbyttet i Landsforsøgene i afprøvningsperioden har været hhv. 102 og 106. Katoda har et langt strå med svag tendens til lejesæd. Katoda har en middel modtagelighed af septoria og svag modtagelighed af gulrust. Katoda har en god resistens mod meldug. Meget fine bageegenskaber. Markært Javlo. Javlo er en velkendt markært der især udemærker sig til helsæd. Javlo har sidst deltaget i Økologiske Landsforsøg i Javlo har kraftig tendens til lejesæd. I helsædsforsøgene (konventionelle) har Javlo været med fra 2001 til 2005 og har i gennemsnit vist det højeste resultat af de afprøvede sorter. Javlo besidder kombinationen af højt udbytte, god foderkvalitet og en passende højde ved ensilering. Javlo egner sig godt som dæksæd til kløvergræs. Javlo er stadig den foretrukne ærtesort til helsæd. Vårhvede Hvedebladplet Kerneudb Meldug Septoria Gulrust Strålængde % dækning Amaretto** 100 0,06-2, Eminent*** 107 0, Sonett* Katoda* 106 0,01 8 0, ,1 Kilde: * Konventionelle Landsforsøg 2011 ** Økologisk Landsforsøg 2010 *** Økologisk Landsforsøg 2005 Markært Kerneudb. Råprotein i TS Afgrøde h. v. høst Bladtype i ært Casablanca 97 23,6 25 6,4 Halvbladløs Javlo* ,7 Halvbladløs Kilde: Konventionelle Landsforsøg 2011 * Økologisk Landsforsøg 2004

9 Økologisk sortiment Casablanca. Casablanca er en halvbladløs ært med gul frøfarve. Udbyttepotentialet i Casablanca er højt og sorten har som gennemsnit, i de konventionelle forsøg, over de sidste 4 år præsteret et udbytte på fht Casablanca har en høj TKV samt et højt indhold af råprotein. Casablanca har en middel tendens til lejesæd hvilket bevirker at afgrødehøjden ved høst er forholdsvis høj. Casablanca har ikke deltaget i Økologiske Landsforsøg. Havre Dominik. Dominik har deltaget i Økologiske Landsforsøg i 2009 og 2010 begge år med fht Dominik har et kort stift strå med svag tendens til lejesæd. Dominik har ved sammenligning med markedets øvrige havresorter middel resistens mod meldug og bladplet. Dominik er som den eneste havresort på markedet, dobbelt nematode resistent. Flämingsgold. Flämingsgold har ikke deltaget i Økologiske Landsforsøg, men har igen i år været blandt de højest ydende sorter i konventionelle forsøg. Flämingsgold har et forholdsvist langt strå med svag tendens til lejesæd. Sorten har en middel resistens overfor meldug og en svag modtagelighed af bladplet. Sorten er ikke nematoderesistent. Flämingsgold har et stort udbytte af FEsv/ha. Rajtar. Rajtar har deltaget i Landsforsøgene siden 2006, men kun deltaget i Økologiske Landsforsøg de sidste to år. Begge år har fht. for udbyttet ligget på 100. Rajtar har lav modtagelighed af meldug. Rajtar har et langt stift strå med lav tendens til lejesæd. Tynd skal og velegnet grynhavre. Vårtriticale Doublet. Doublet er en kendt vårtriticale indenfor Økologi. Doublet har deltaget i de økologiske forsøg siden 2006 og har alle år vist gode udbytteresultater. Doublet har en svag modtagelighed overfor meldug og septoria. Hestebønne Espresso. Espresso har deltaget i konventionelle Landsforsøg 2010 og 2011, begge år med højt indhold af protein. Hestebønner har brug for meget vand og vil derfor kun lykkes på lerjord, sandmuldet lerjord eller på vandet sandjord. Humus- og lavbundsjord er ikke egnede til at dyrke hestebønner på. Havre Kerneudb. Meldug Bladplet FE sv/hkg % dækning Strålængde Dominik*** ,7** ,1 Flämingsgold* ,6* ,9 Rajtar 100-0,8*** - 90*** 2,3 Kilde: Økologisk Landsforsøg 2011 * Konventionelle Landsforsøg 2011 Hvedebladplet Vår- Kerneudb Meldug Septoria Gulrust Strålængde triticale % dækning Doublet ,7 97 3,3 Kilde: Økologisk Landsforsøg 2011 Kerneudb. Hestbønne Råprotein i TS Afgrøde h. v. høst Espresso 88 28, Kilde: Konventionelle Landsforsøg 2011 ** Konventionelle Landsforsøg 2008 *** Økologisk Landsforsøg 2010

10 Valg af mellem- og efterafgrøder Mellemafgrøde på lerjord På lerjord bør man satse på at placere en mellemafgrøde eller efterafgrøde bedst muligt i sædskiftet og vælge gul sennep eller olieræddike, der er arter med hurtig frigivelse af kvælstof. Mellemafgrøden kan kun bestå af olieræddike eller gul sennep. Der skal sås 2 ha mellemafgrøde for at erstatte 1 ha efterafgrøde. Mellemafgrøden skal være udsået senest d. 20. juli. Plantetallet af olieræddike og gul sennep skal være over 50 planter pr. m2. Efterafgrøder på sandjord På sandjord vil efterafgrøder normalt kunne dyrkes med et lille positivt resultat til følge. Her anbefales vinterfaste efterafgrøder, der først nedmuldes i det tidlige forår. Udlæg af græs, korn og cikorie som efterafgrøde skal være sået senest den 1. august Korsblomstrede afgrøder som gul sennep og olieræddike skal være sået senest den 20. august Etablering før høst Al begyndelse er svær og en del mellemafgrøder var i 2011 etableret for dårligt. Det er vores opfattelse, at den bedste spredning sker med en gødningsspreder med frøudstyr og 2 tallerkner. Anvendes en to-tallerken-spreder kan der opnås en tilfredsstillende spredebredde på op til 24 meter ved spredning af coatet olieræddike. Udsædsmængden tilpasses efter de aktuelle forhold. Udsædsmængden før høst øges med 25 %, selv om der er gode spiringsbetingelser. Nyhed coatet olieræddike med høj tusindkornsvægt Nordic Seed markedsfører til sæsonen en coatet olieræddike med en tusindkornsvægt på ca. 21 gram. Spredeforsøg ved Grønt Center viste stor forbedring af spredbarheden af den coatede olieræddike Ikarus med en tusindkornsvægt på 21 gram i forhold til standardfrø med en tusindkornsvægt på 11 gram, når der blev anvendt en Bogballespreder med frøudstyr. Spredeforsøg ved Kuhn, hvor vi testede spredebredder i hal på større spredebredder, viste således en jævn spredning af den coatede olieræddike på 24 meter, når den anvendte Kuhn Axis 31 gødningsspreder var indstillet korrekt. Nordic Seed anbefaler, at man anvender en traditionel gødningsspreder med frøudstyr/(sneglemiddeludstyr) til spredning af coatet olieræddike til mellemafgrøder. Illustrerer en overkørsel i (a) Illustrerer spredebillede på marken med kørselsafstand på 24 m. (a) Spredeforsøg med Kuhn Axis 31 på 24 m.

11 Bedst økonomi ved høj kvælstofoptagelse NYHED Coated olieræddike. Vi kan til denne sæson tilbyde en ny coated olieræddike med en tusindkornsvægt på 20 til isåning som mellemafgrøde inden 20. juli. Til sæsonen tilbydes den nematoderesistente olieræddike Cassius med tusindkornsvægt på ca. 21 gram.. Med en udsædsmængde på 16 kg/ha og en markspiringsprocent på f.eks. 75 % vil man opnå et plantetal på 60 pr. m 2. Siletina olieræddike. Siletina var i afprøvningen ved VidenCentret for Landbrug i 2010 blandt de mest effektive sorter, når det gælder optagelse af kvælstof i efteråret. Sorten har en hurtig udvikling og dækker jorden effektivt efter 4-5 uger. Sorten har middel tendens til blomstring og kan anvendes i sædskifter med korn, frø og raps. Sorten anbefales både som mellem- og efterafgrøde. NYHED. Respect. Nematoderesistent olieræddike Respect har i den tyske sortsliste opnået bedste karakter for nematoderesistens. Sorten karakteriseres som en rosettype med lav tendens til blomstring i efteråret, ligesom den vegetative udvikling er langsommere end hos f.eks. Siletina. Medicus. Nematoderesistent gul sennep Medicus har karakteren 2 (1-9) for nematoderesistens på den tyske sortsliste og hermed betegnelsen resistent. Sorten har en hurtig udvikling og lidt under middel tendens til blomstring. Medicus har en kvælstofoptagelse i efteråret, der er middel for de resistente typer. Evening Shade. Alm. rajgræs til efterafgrøde Evening Shade er en almindelig sildig rajgræs af plænetypen, udvalgt til udlæg som efterafgrøde. Det er vores erfaring fra 2010, at Evening Shade - selv under de ekstreme nedbørsrige forhold i høst ikke medførte stor gennemgroning i f.eks. maltbyg inden høst. Efter høst etablerer sorten et godt jævnt græsdække. Coated olieræddike. Sået før høst med Bogballe gødningsspreder Ubehandlet olieræddike. Sået før høst med elsprder (enkelt tall.). Art Sort Anbefales i sædskifter med: Resistens mod roenematoder Tendens til blomstring (0-10) Typisk frøvægt g/1000 Udsæd Kg/ ha Olieræddike Siletina Korn, frø, raps Nej 6 10,5-11, Olieræddike Rutina Korn, frø, raps Nej 6 11, Olieræddike Apoll Korn, frø raps Nej 6 11, Olieræddike Cassius + roer Kat Olieræddike Respect + roer Kat ,5-11, Markradise Structurator Korn, frø Nej Gul sennep Medicus Alle Ja - næstbedste 4 5,5-6, Alm. rajgræs Evening Shade Ej i frøgræs Rødsvingel Boreal Ej i frøgræs

12 Notat:

13 Notat:

14

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

Produktinformation 2013

Produktinformation 2013 Produktinformation 2013 Vårsæd og efterafgrøder Valg af vårbyg Vårbyg Sortsvalg i vårbyg skal foretages med hensyntagen til anvendelses- og afsætningsmulighed. Når der vælges maltbygsort er det vigtigt

Læs mere

Produktinformation 2013

Produktinformation 2013 Produktinformation Vå rs æ d og e ft e ra fgrø de r Valg af vårbyg Vårbyg Sortsvalg i vårbyg skal foretages med hensyntagen til anvendelses og afsætningsmulighed. Når der vælges maltbygsort er det vigtigt

Læs mere

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed VÅRSÆD 2015 Jacob Hansen, Nordic Seed EVERGREEN Unik sundhed Stabilt højt udbytte Middel stråstyrke Mlo-resistent All-round sort, foder og økologi Middel til højt proteinindhold Egnet til økologi Høj sortering

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder produktinformation 2015 Stærkt sortiment af vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014 Evergreen Unik sundhed

Læs mere

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016 PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016 Stærkt sortiment af vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber DANISH VÅRBYG AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 VALG AF VÅRBYG Sortsvalget

Læs mere

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2017

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2017 PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2017 Stærkt sortiment af vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber DANISH VÅRBYG AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 VÅRBYG VALG AF VÅRBYG

Læs mere

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vedsted Mølle A/S Tøndervej 31, Vedsted 6500 Vojens 74545106 Vedstedmoelle@post.tele.dk 1 Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som både

Læs mere

Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder

Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder v/ Morten Haastrup 1 KWS Cereals Endnu mere kvælstof til 2017! Men husk nu også Kvælstof gør det ikke alene! De udbyttebegrænsende faktorer er ofte: Jordstruktur

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent

Læs mere

DLG VækstForum 2012. Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn?

DLG VækstForum 2012. Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn? DLG VækstForum 2012 Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn? Fungicider Hvordan sikrer vi fremtiden? Vinterhvede Anvend de redskaber der findes i kassen Se på midlernes stærke sider Skift

Læs mere

Vintersæd 2016/17. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S

Vintersæd 2016/17. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S Vintersæd 216/17 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S Vinterhvede Du skal gå efter den sort der passer til DIN bedrift! I Hornsyld Købmandsgaard A/S kender vi den enkelte sorts

Læs mere

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE VÅRSÆD2 009. Bestil din vårsæd nu

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE VÅRSÆD2 009. Bestil din vårsæd nu TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE VÅRSÆD2 009 Bestil din vårsæd nu FORÆDLING AF SORTER - en nødvendighed for landbruget Ældre sorter mister pusten og går ned i udbytte Det er vigtigt, at der til stadighed forædles

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION. Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016

VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION. Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016 VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016 DANISH VALG AF AGROS RAPSSORT KVÆGFODERPROGRAM Vinterraps - kort og godt SY Carlo Stabilt højt, uanset lokalitet. Nem at høste

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

vintersæd 2014 produktinformation

vintersæd 2014 produktinformation vintersæd 2014 produktinformation Stærke vintersædssorter til sæson 2014/2015. Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber. Danish valg af agros rapssort kvægfoderprogram 2014 Vinterraps - kort og

Læs mere

Svampe- og skadedyrsbekæmpelse Bornholms Landbrug. i korn, raps, hestebønner og frøgræs. Indlæg af Carsten Mouritsen den 21 febr.

Svampe- og skadedyrsbekæmpelse Bornholms Landbrug. i korn, raps, hestebønner og frøgræs. Indlæg af Carsten Mouritsen den 21 febr. Svampe- og skadedyrsbekæmpelse Bornholms Landbrug i korn, raps, hestebønner og frøgræs Indlæg af Carsten Mouritsen den 21 febr. 2017 Vejrforholdene Bornholm 2016 Bornholms Landbrug Svampe og skadedyr Bornholms

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende

Læs mere

De bedste sorter med de bedste bejdsninger

De bedste sorter med de bedste bejdsninger Vintersæd 2010 Vinterraps side 2-3 Foderhvede side 4-5 Industri-, brød- og hybridhvede side 6-7 Vinterbyg side 8-9 Rug, hybridrug og triticale side 10-11 Efterafgrøder side 12-13 Sortimentsoversigt side

Læs mere

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK Vær med på den grønne revolution Dyrk hybridraps og få et sikkert merudbytte og en god rapsmark hvert år Hybridraps er blevet dyrket i danmark de

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en

Læs mere

Så let kan det gøres To midler til alt korn. HVEDE: Septoria DTR Gulrust Brunrust Hvedemeldug. BYG: Bygbladplet Bygrust Skoldplet Bygmeldug

Så let kan det gøres To midler til alt korn. HVEDE: Septoria DTR Gulrust Brunrust Hvedemeldug. BYG: Bygbladplet Bygrust Skoldplet Bygmeldug HVEDE: Septoria DTR Hvedemeldug BYG: Bygmeldug Så let kan det gøres To midler til alt korn Agricultural Products The Chemical Company pera og pus Team dækker samtlige behov for svampebekæmpelse i korn!

Læs mere

Det økonomiske økosædskifte

Det økonomiske økosædskifte Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø Vintertriticale har i årets forsøg klaret sig dårligere end i de foregående år, hvilket betyder, at der ikke har været signifikant forskel

Læs mere

Produktinformation 2012

Produktinformation 2012 Produktinformation 2012 Vintersæd og efterafgrøder Valg af rapssort Vinterraps: Kort og godt Markedets bedste bejdsning! DK Extrovert, højt udbytte med unik Phoma-resistens. DK Expower, velkendt sort,

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder Billigt og godt Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Ital Rajgræs udlagt i vårbyg Vælg det enkle hvor det kan lade sig gøre:

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Vælg din vårsæd med omhu...

Vælg din vårsæd med omhu... Til samtlige jordbrugere Forædling og DLA Group side 2-3 Vårbyg - Malt side 4-5 Vårbyg - Foder side 6-7 Havre, vårhvede, raps og ærter side 8-9 Sortimentsoversigt majs side 10 Anvendelse og bejdsning majs

Læs mere

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD)

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) er en videreudvikling af OD Bell, hvor pyraclostrobin (Comet) er integreret i formuleringen. er det første svampemiddel til korn i Danmark, som

Læs mere

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Dyrkningssikre bælgplanter Dyrkning af vinterbælgsæd Sojabønner i Danmark Arter Sort Række Plantetal/m 2 Fordeling Vand Udbytte Hestebønne

Læs mere

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ

Læs mere

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger 3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger Bekæmpelse af septoria Forskellige midler blev afprøvet imod bekæmpelse af septoria i 2010. Forsøgene var også tilsigtet til at vurdere effekten

Læs mere

Præsentation af årets topsorter

Præsentation af årets topsorter Til samtlige jordbrugere Foderhvede side 2-3 Industri-, brød- og hybridhvede side 4-5 Raps side 6-7 Foder- og maltbyg side 8-9 Sortimentsoversigt side 10-11 Rug og triticale side 12-13 Sprøjteplaner side

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Cuadro 25 EC og Rubric

Cuadro 25 EC og Rubric DLG VækstForum 2015 Cuadro 25 EC og Rubric økonomisk vækstregulering og svampebekæmpelse DLG VækstForum 2015, Kongskilde torsdag den 8 Januar 2015 Michael Rose, Cheminova Agenda Cheminova => FMC Er det

Læs mere

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Efterafgrøder - praktiske erfaringer Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

Dét skal vi forholde os til i 2017

Dét skal vi forholde os til i 2017 Dét skal vi forholde os til i 2017 1 Fungicideffekt mod septoria i 2006 % effekt (vurderet på de 2 øverste blade i st. 65-73) 100 90 80 70 60 Septoria DJF 2006 Semi-field forsøg Uddrag ¾ dosering Sort:

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Nye svampemidler i korn 2010 1,5 l Ceando = 1,0 l Opus + 0,5 l Flexity 1,0 l Prosaro

Læs mere

Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen

Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Nyt fra Landsforsøgene: Strategier for bekæmpelse af svampe og skadedyr i korn, raps og majs Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Det går stærkt med væksten i alle afgrøder. Det er rigtig bladsvampe og skadedyrs vejr, så der skal holdes øje i alle afgrøder. I vinterrug er

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landssøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se

Læs mere

VERSUS bliv udfordret på salgsafgrøder. Lene Mathiasen, Planterådgiver

VERSUS bliv udfordret på salgsafgrøder. Lene Mathiasen, Planterådgiver VERSUS bliv udfordret på salgsafgrøder Lene Mathiasen, Planterådgiver VERSUS bliv udfordret på salgsafgrøder Disposition Baggrunden for at afprøve VERSUS til Aftenkongressen Ny udbyttefremgang Noget om

Læs mere

Overfrodig hvede og raps:

Overfrodig hvede og raps: Overfrodig hvede og raps: Hvordan får vi dem gennem vinteren? v/ H. Aagaard haa@gefion.dk Skredet vårbyg i en stubmark 11/11-14 Dårlig luftskifte i vintersæd Foto: JL, Gefion Vintersæd svækket i striber

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING. 14. juli 2016

MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING. 14. juli 2016 MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING 14. juli 2016 1 Sortsforsøg med havre med højt indhold af fedt eller protein Formålet med forsøgene

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

LHN Darran Andrew Thomsen SEGES ØKOLOGI HAVRE AFSKALNING TIL FODER

LHN Darran Andrew Thomsen SEGES ØKOLOGI HAVRE AFSKALNING TIL FODER LHN 6.1.2016 Darran Andrew Thomsen SEGES ØKOLOGI HAVRE AFSKALNING TIL FODER AGENDA Hvorfor havre? Lidt om dyrkning Landsforsøg 2015 Afskalning af alm havre Fjerkræfoder Kvægfoder Spørgsmål 2... HAVRE SUVERÆN

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug?

Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? FØJO II - projektet : Egenskaber ved sorter af vårbyg til økologisk dyrkning Risø DJF KVL Økologiske dyrkningsforhold indebærer ofte mindre end optimale forhold:

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp - High Quality Seed Maintaining Integrity in Organic Farming seedp Problemstilling Utilstrækkelig forsyning af økologisk udsæd Kvantitet (triticale, ærter, roer, majs, hvidkløver) Kvalitet (bælgsæd, hvede

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

Optimeret brug af svampemidler i korn

Optimeret brug af svampemidler i korn Optimeret brug af svampemidler i korn AgroPro Planteavlsdag Comwell 31. Januar 2018 v/hans Jørgen Bak, agropro Historiske merudbytter i 2017 Ikke set større siden 1998 Skyldes det fugtige år, med stort

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.

Læs mere

Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn. Hanne K. Kristensen 8. februar 2016

Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn. Hanne K. Kristensen 8. februar 2016 Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn Hanne K. Kristensen 8. februar 2016 1 Sådan ser kornmarkerne høst 2016 ikke ud, vel? 2 9. februar 2016 Sorternes lejesædstendens Risiko for lejesæd stiger med

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Guf og søde sager til højtydende malkekøer Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010 BREEDING YOUR PROFIT Kernemajs 2010 2 kernemajs Majs til modenhed er en realitet i Danmark. Det gunstigere klima og ikke mindst forædlingen af tidligere sorter, har gjort kernemajs til en yderst interessant

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Session 3: Det lærte vi af landsforsøgene 2016

Session 3: Det lærte vi af landsforsøgene 2016 Session 3: Det lærte vi af landsforsøgene 2016 Sygdomme i korn Planteavlskonsulent Jens P. Hansen Hvordan opnår vi stabile udbytter i raps? Planteavlskonsulent Mette Møller Ragborg Gødningsforsøg Planteavlskonsulent

Læs mere

Det første nye aktivstof i 10 år!

Det første nye aktivstof i 10 år! Det første nye aktivstof i 10 år! Siden introduktionen af strobilurinerne for 10 år siden har der ikke været nye og alternative aktive stoffer til rådighed for bekæmpelse af svampesygdomme i korn. Med

Læs mere

Projekt KORN PÅ FYN 2011. Overgaard. Projekt KORN PÅ FYN

Projekt KORN PÅ FYN 2011. Overgaard. Projekt KORN PÅ FYN Overgaard Projekt KORN PÅ FYN 2011 Børge Jensen var initiativtager til Genbevaring ved oprettelsen af museumsmarken på Hjemstavnsgården i Gummerup, der drives med henblik på at bevare gamle kulturplanter.

Læs mere

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha

Læs mere

Økologi uden konventionel gødning og halm

Økologi uden konventionel gødning og halm Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere