tema: Smiley -ordning Lokalt Henning Nielsen Hvordan holder vi helt til pensionen?

Transkript

1 MEDLEMSMAGASIN FOR FØDEVAREARBEJDERE Henning Nielsen Fra Kohberg til verdenskendt tryllekunstner tema: Hvordan holder vi helt til pensionen? Lokalt Vend bladet 5 sider fra din afdeling Fusion med Dansk Metal Hvad nu? Lotte og Rasmus mistede alt i stormfloden Kæmper med kommunen Smiley -ordning Overenskomster giver højere fødevaresikkerhed

2 I den borgerlige lejr er holdningen fortsat, at der ikke er noget til hinder for, at man kan stå på slagterkæden fra man kommer ud af skolen som 17-årig til man går på pension over 50 år senere. Oles leder Det afgørende kryds Uanset om du er enig med mig eller ej, vil jeg ønske dig et rigtig godt valg. Og lad os håbe, at vi får valgt et folketing, derpå alle måder vil forbedre forholdene forde danske fødevarearbejdere. OLE WEHLAST, FORBUNDSFORMAND I FØDEVAREFORBUNDET NNF Danmark skal vælge et nyt Folketing. De sidste uger har vi lyttet til de mange kandidater, der på forskellig vis vil forbedre vores tilværelse. Pludselig er der igen politisk fokus på nogle af de udfordringer, der ellers har ligget og slumret siden sidste valg. Et af de temaer, der igen er dukket op til overfladen, er spørgsmålet om tilbagetrækningsalder og nedslidning. Og det er jeg rigtig glad for. Ved valget i 2011 kæmpede vi mod de forringelser af efterlønnen den borgerlige regerings tilbagetrækningsreform medførte. Desværre ville de radikale ikke være med til at ændre reformen, og derfor de yngste af vores medlemmer se frem til et hårdt fysisk arbejdsliv i over 50 år. Vi har spurgt jer om I tror på, at jeres kroppe kan holde til jeres nuværende arbejde indtil I går på pension. 43 procent af jer svarer nej. Næsten hver fjerde svarer desuden, at I ofte har smerter på grund af jeres nuværende arbejde. Det kan ikke være rigtigt! Der er god grund til at presse politikerne til at ændre på den reform den borgerlige regering fik forhandlet på plads med de radikale og Dansk Folkeparti. For der er alternativer. I Tyskland har man lavet en ordning, der sikrer, at personer, der har arbejdet i 45 år, kan gå på pension to år tidligere. Det er en mulighed. Desværre er det ikke alle de håbefulde folketingskandidater, der har fødevarearbejdernes ve og vel på sinde. I den borgerlige lejr er holdningen fortsat, at der ikke er noget til hinder for, at man kan stå på slagterkæden fra man kommer ud af skolen som 17-årig til man går på pension over 50 år senere. Jeg ved godt, hvor jeg vil sætte mit kryds. Jeg tror nemlig på, at en socialdemokratisk ledet regering har modet til at komme med løsninger, der tilgodeser de nedslidte fødevarearbejdere. Men uanset om du er enig med mig eller ej, vil jeg ønske dig et rigtig godt valg. Og lad os håbe, at vi får valgt et folketing, der på alle måder vil forbedre forholdene for de danske fødevarearbejdere. Medlem af : Indleveret til Postvæsenet 15. juni 2015 Redaktion: Emilia Maria van Gilse, emg@nnf.dk Laurids Hovgaard, lhg@nnf.dk Morten Torbjørn Andersen, man@nnf.dk Ansvarshavende: Ole Wehlast redaktionen@nnf.dk Hjemmeside Grafisk design Stine Lindborg & Jacob Tesch Tryk KLS Grafisk Hus Oplag ISSN Telefon Mail nnf@nnf.dk Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej Frederiksberg Forsidefoto Rune Evensen 2 SUBSTANS 2/2015

3 Indhold Før & Nu: Tobak 9 Mød frontkæmperne Mike og Peter 10 Tryllekunstneren Henning fra Kohberg 26 Krydsord 28 Fusion med Dansk Metal 29 Tema: Hvordan holder vi helt til pensionen? Efterlønnen er de facto afskaffet og pensionsalderen bliver sat op. Hårdt fysisk arbejde gør det svært for mange fødevarearbejdere at klare sig på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen. SIDE 12 DET KU SKE FOR DIG / Lotte og Rasmus mistede alt i stormfloden Konditoren Lotte og hendes mand Rasmus mistede alt, da stormen Bodil rasede i december I dag ligger økonomien i ruiner og kommunen vil ikke hjælpe. SIDE 18 SMILEYS / Overenskomster giver bedre hygiejne Gode løn- og arbejdsvilkår giver bedre fødevaresikkerhed og hygiejne. Det viser en ny gennemgang af Fødevarestyrelsens smileyordning. Virksomheder uden overenskomst har dobbelt så mange sure smileys som organiserede arbejdspladser. SIDE 22 HOSPITAL / Slagtere og bagere får patienter på ret køl Hanne Frank og Henri Lysen sørger for at over patienter, gæster og personale får godt brød, kød og kager på Aarhus Universitetshospital. Økologi, kvalitet og godt med næring er opskriften til at få syge patienter på ret køl igen. SIDE 20 A-KASSE / Hvad sker der egentlig, hvis du bliver ledig? Fra sommeren 2015 skal a-kasserne og jobcentrene arbejde bedre sammen. Se hvad det betyder for dig, hvis du bliver ledig. SIDE 24 SUBSTANS 2/2015 3

4 Chat med a-kassen Har du spørgsmål til a-kassen, så kan du chatte med en medarbejder direkte på Få svar på din smartphone Fødevareforbundet NNFs hjemmeside er lavet, så den nemt kan bruges på en smartphone. Tjek nnf.dk, når det passer dig. Kort nyt Kaos i Arbejdsskadestyrelsen: Fejl kostede tre fødevarearbejdere en halv million Fødevareforbundet NNF beder om at få genoptaget 121 arbejdsskadesager efter kaos og kritik af Arbejdsskadestyrelsen. Efter Kammeradvokaten i 2014 konkluderede, at Arbejdsskadestyrelsens afgørelser var fyldt med fejl og forkerte afgørelser, har Fødevareforbundet NNF valgt at kigge alle arbejdsskadesager igennem for tegn på fejl. Kammeradvokatens stikprøveundersøgelse viste, at der har været fejl i hver anden sag om beregning af årsløn og erhvervsevnetab. Fødevareforbundet NNF har fundet tegn på fejl i 63 afsluttede sager, 52 igangværende sager og seks efterlønssager og har derfor bedt Arbejdsskadestyrelsen kigge på sagerne med nye briller, så de ramte fødevarearbejdere kan få den korrekte erstatning. Allerede nu har tre fødevarearbejdere fået store forbedringer i erstatningen efter Fødevareforbundet NNF har påpeget fejl. En sag sikrer nu et medlem en ekstra erstatning på omkring kroner. En anden har fået kroner mere i erstatning, mens der i sidste sag blev der fundet så store fejl, at erstatningen nu er vokset med over kroner. Ni ledige om hvert fødevarejob I en undersøgelse foretaget af Landbrug & Fødevarer, svarer 44 procent af fødevarevirksomhederne, at de en eller flere gange har ansat udenlandsk arbejdskraft, fordi der var mangel på kvalificeret dansk arbejdskraft. Men en gennemgang af Jobindex, der samler jobopslag fra Jobnet og andre jobsider, viser, at fødevarevirksomhederne ikke har mange jobopslag at vælge i mellem. Der er kun lidt over 100 ledige stillinger til faglærte fødevarearbejdere på Jobindex. I april måned var der lidt over 900 ledige fødevarearbejdere i Fødevareforbundet NNFs a-kasse. Det svarer til, at der er ni arbejdsløse fødevarearbejdere for hver opslået stilling. - Det klinger hult, når arbejdsgiverne siger, at de er tvunget til at bruge udenlandsk arbejdskraft, fordi de ikke kan finde dansk arbejdskraft, når der samtidig kun er slået lidt over 100 stillinger op i fødevarebranchen. Vi har masser af dygtige ledige, som bare venter på, at komme tilbage på arbejdsmarkedet, siger Esben Birkesholm, forsikringschef i Fødevareforbundet NNF. 9 MILLIARDER KRONER Så stort et afkast fik Industriens Pension alene i de tre første måneder af Et medlem på 50 år, med en opsparing på kroner, har fået et afkast på kroner. på blot tre måneder. På Min side på Industrienspension.dk eller pension.dk (hvis din pension er hos Pension Danmark), kan du se hvor meget din pension er vokset med. RADIO Få nyheder fra Fødevareforbundet NNF Som noget nyt, kan du nu få nyheder fra fødevarebranchen og din fagforening læst op som radiopodcast. Hver 14. dag kan du finde en ny udsendelse på nnf.dk/podcast. 4 SUBSTANS 2/2015

5 Giv besked Hvis du skifter arbejde, får nyt telefonnummer, mobilnummer eller mailadresse, vil vi meget gerne vide det. Ring eller skriv til din afdeling du finder kontaktinfo på nnf.dk/afdeling Ring på Fødevareforbundet NNF har ét samlet telefonnummer. Ring på , ligegyldigt hvad du skal have hjælp med vi står klar ved telefonen. Moesgaard Meat-sagen: Arbejdsretten gik imod Fødevareforbundet NNF Holstebro-slagteriet Moesgaard Meat 2012 A/S er ikke forpligtet af overenskomsten mellem Fødevareforbundet NNF og Danske Slagtermestre (DSM). Det siger Arbejdsretten i en ny afgørelse Slagteriet Moesgaard Meat 2012 A/S opstod få dage efter det oprindelige selskab, Moesgaard Meat A/S, gik konkurs tilbage i Den nye virksomhed meldte sig ikke ind i en arbejdsgiverorganisation, og har siden nægtet at anerkende den aftale om løn- og arbejdsvilkår mellem Fødevareforbundet NNF og Danske Slagtermestre (DSM), som medarbejderne tidligere var omfattet af. Fødevareforbundet NNF mente, at der var tale om en såkaldt virksomhedsoverdragelse, og anlagde derfor sag mod virksomheden i Arbejdsretten. Men Arbejdsretten har nu afgjort, at det ikke er tilfældet, og den nye virksomhed er dermed ikke bundet af den tidligere virksomheds overenskomst. - Vi er ærgerlige over ikke at få medhold i Arbejdsretten. Det ændrer dog ikke på, at det fortsat er vores helt klare mål at få tegnet overenskomst med virksomheden, så vi på den måde kan sikre os, at medarbejderne på virksomheden har ordentlige løn- og arbejdsvilkår, siger Jim Jensen, forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF. Stor sejr: Nu får fødevarearbejderne en whistleblower-ordning Fødevarearbejdere får nu mulighed for at melde mistanker om fusk med fødevarer til en offentlig whistleblower-ordning. Ideen kommer fra Fødevareforbundet NNF, som glæder sig over det nye tiltag. Whistleblower-ordningen er en del af regeringens nye brede politiske aftale om et 4-årigt fødevareforlig fra Forliget kommer i kølvandet på listeriaudbruddet sidste sommer. - Fødevarearbejderne i produktionen er de nærmeste til at vide om fødevaresikkerheden halter ude i virksomhederne. Men som medarbejder kan lysten til at anmelde mistanke om snyd med fødevarer, nemt overskygges af frygten for at miste sit arbejde. Derfor er det dejligt at der nu bliver oprettet en whistleblowerordning, hvor medarbejderne anonymt kan indberette deres mistanke, siger Ole Wehlast, forbundsformand i Fødevareforbundet NNF. En whistleblower-ordning for fødevarearbejdere, har længe været en mærkesag for Fødevareforbundet NNF. - Vi er meget glade for, at regeringen har lyttet til vores forslag. Der skal lyde en stor ros til Dan Jørgensen, siger Ole Wehlast. I alt afsættes der 354 millioner kroner til bedre kontrol og fødevaresikkerhed. 15 strejker Kun 15 gange i 2014 valgte fødevarearbejdere i Danmark at nedlægge arbejdet og strejke. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Ti år før, i 2004 var tallet helt oppe på 227 strejker på et år. SUBSTANS 2/2015 5

6 Er du OK? Test din OK-viden og vind ferierejse på erduok.dk Mød os på Facebook På Facebook er der debat mellem medlemmer. Du kan være med på facebook.com/nnfdk Kort nyt 113 FYRET I FAABORG Carsten Sahl og 112 af hans kolleger på aftenholdet hos Danish Crown i Faaborg får nu en fyreseddel og står uden job fra starten af juni. Danish Crown meldte tilbage i januar 2014 ud, at de vil flytte produktionen fra Faaborg til Bugle i England, hvor datterselskabet Tulip har modtaget over 20 millioner kroner i engelsk statsstøtte til at udvide produktionen. Produktionen i Faaborg er først planlagt til at lukke helt ned i starten af 2016, men allerede nu mister hver tredje medarbejder jobbet. - Det er rigtig ærgerligt at skulle sige farvel til så mange gode kolleger, men vi vidste jo godt, at den her dag ville komme. Jeg havde nok håbet, at antallet af fyrede i denne omgang ikke var så højt, siger Søren Lind, der er jobbankbestyrer og arbejdsstudietillidsrepræsentant hos Danish Crown i Faaborg. Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn forsøger i ny kampagne at få fynske arbejdsgivere til at hyre de nu fyrede slagteriarbejdere fra Danish Crown. Mælkekvoter fjernes: Flere mejerijob på vej Vikar? Undgå at opsparingen forsvinder Fra 1. april er det slut med EU-kvoter på mælk. Fremover må landmænd i hele Europa producere lige så meget mælk, som de har lyst til. Det kommer til at give travlhed på de danske mejerier, der forventer at byde flere nye kolleger velkommen i løbet af de kommende år. Sådan lyder det fra landets største mejeri-koncern, Arla Foods. - Vi tror på, at der bliver skabt flere produktionsjob over de kommende år, men det er endnu for tidligt at sige præcist, hvor mange job der bliver tale om, siger Astrid Gade Nielsen, kommunikationsdirektør i Arla Foods. Hun fortæller, at Arla forventer, at håndtere op mod 1 milliard ekstra kilo mælk i de kommende fem år i Danmark. - Vi håber meget, at de dygtige kolleger på landets mejerier kan se frem til flere nye kolleger i de kommende år. Der er ingen tvivl om, at mælkekvoterne har været en barriere for beskæftigelsen i mange år. Jeg håber, de flere kilo bliver brugt til at fremstille højkvalitetsprodukter. Det er her vi kan skabe flest nye job, siger Poul Erik Faarkrog, forbundssekretær for mejeriområdet i Fødevareforbundet NNF. Når du kun er ansat i kort tid, når du ikke at spare så meget op til pension, og en stor del af indbetalingerne bliver brugt til at betale for forsikringer igennem pensionsopsparingen. En lille opsparing risikerer derfor at forsvinde. Derfor kan det for nogen være en god ide at sætte forsikringerne ned, hvis du foretrækker at spare op til pension. Andre vægter forsikringer højt, fordi det giver en tryghed i det daglige. - Det er ærgerligt, når små opsparinger bliver spist op af omkostninger til forsikringer. Omvendt giver forsikringerne en stor tryghed her og nu. Så om forsikringerne skal sættes ned, er et spørgsmål om temperament. Det allervigtigste er, at man kontakter os - også selvom det kun er et sommerferiejob, siger Joan Alsing, forsikringsdirektør, Industriens Pension. 6 SUBSTANS 2 /2015

7 Sig din mening og vind præmier Tilmeld dig vores webpanel, og bliv hørt nnf.dk/webpanel Tilmeld dig nyhedsbrev Få nyheder fra Fødevareforbundet NNF direkte i din indbakke. Du tilmelder dig på nnf.dk/nyhedsbrev Ulykke: Danish Crown skal betale knap halv million efter arbejdsulykke En kvindelig slagteriarbejder kom alvorligt til skade i pakkeriet hos Danish Crown i Horsens tilbage i Efter flere års tovtrækkeri om hvem der har ansvaret for ulykken, har Vestre Landsret nu afgjort, at Danish Crown skal betale kvinden kroner i erstatning for arbejdsulykken. Ulykken skete, da kvinden stod ved en pakkemaskine. En dag gik det galt. En bakke kørte skævt på båndet. Enten ville bakken falde ned i hovedet på hende, eller også ville den stoppe båndet. Mens hun ville rette på den, kom hun samtidig til at røre den pedal, som får bakken til at skifte retning. Den vippede op og ramte kvinden på begge albuer. Hun arbejdede videre, men fik ondt om aftenen og var efterfølgende sygemeldt i 10 dage. Et halvt år efter ulykken blev hun fyret. Fødevareforbundet NNF rejser sagen i byretten, da Danish Crown ikke vil tage ansvar og betale erstatning. Byretten i Horsens frifandt i første omgang Danish Crown for kravet. Sagen blev anket til landsretten og her var afgørelsen helt anderledes. Landsretten gav slagteriarbejderen ret og Danish Crown skal betale kroner i erstatning og kroner. i sagsomkostninger. - Der er tale om en klar dom, hvor alle dommerne er enige om, at Danish Crown har erstatningsansvaret. Noget er som det ikke bør være, og virksomheden har kendt til problemet tidligere. Derfor har virksomheden ansvaret for ulykken og skal betale erstatning, siger Martin Haug, der var advokat for kvinden og Fødevareforbundet NNF. Europæisk opbakning til jobfond for fyrede fødevarearbejdere Den europæiske sammenslutning af fødevarefagforeninger, EFFAT, bakker nu op om Fødevareforbundet NNFs forslag om en europæisk jobfond, der skal støtte lønmodtagere, der mister jobbet på grund af politiske handelskrige. I over et år har europæiske virksomheder ikke kunne eksportere fødevarer til Rusland på grund de politiske konflikter mellem EU og Rusland. Fødevareforbundet NNF arbejder for tiden sammen med EFFAT og den socialdemokratiske europaparlamentariker Jeppe Kofod om at lave et konkret politisk forslag om en jobfond, der skal yde økonomisk støtte til uddannelse og opkvalificering af lønmodtagere der bliver ramt af politiske handelskrige. Find den rigtige uddannelse til dig og dine børn Mange famler i blinde, når de skal vælge en uddannelse. Men nu er der hjælp på vej. Uddannelseszoom.dk er et nyt online-værktøj, som Undervisningsministeriet står bag. Her kan du sammenligne et hav af uddannelser, og se hvor gode muligheder der er for at komme i arbejde lige efter svendebrevet. - Vi synes, at det er glædeligt med det værktøj. Det har vi efterlyst i årevis. Det giver de unge muligheden for at træffe et valg på et oplyst grundlag, siger Charlotte Rønhof, underdirektør i DI. Du kan eksempelvis se, at kun fire procent af de nyuddannede industrislagtere står uden job efter svendebrevet, og 17 procent falder ud af uddannelsen inden for det første år. Fra forsiden af SUBSTANS 2/2015 7

8 8 SUBSTANS 2 /2015

9 TOBAK I 1865 var der flere børn end voksne på M. Bønnelyckes Tobaksfabrik i Horsens. Børnearbejdet blev forbudt i FOTO: FRA BOGEN RØGSIGNALER - KRØNIKEN OM TOBAKKEN I HORSENS Hos Mac Baren i Svendborg producerer 60 medarbejdere op til tons tobak om året. Her kontrollerer Ricky Krüger og Anne-Grethe Madsen tobakken. FOTO: HUNG TIEN VU FØR& NU SUBSTANS 2/2015 9

10 FRONTKÆMPERNE FORTALT TIL EMILIA MARIA VAN GILSE / FOTO: RUNE EVENSEN PETER OG MIKE SIKRER GODT ARBEJDSMILJØ Peter Yde OM PETER [ Arbejdsmiljørepræsentant hos Aurion i Hjørring, der producerer økologisk brød, kornprodukter i forskellige varianter, chokolade og frugtruller. Peter Yde har været på virksomheden i 16 år og har haft tillidshvervet som arbejdsmiljørepræsentant i syv år. ] - Aurion er en succesrig iværksættervirksomhed, hvor ledelsens fokus forståeligt nok er rettet mod produktet. Min rolle er at være medarbejdernes stemme, når det handler om et godt arbejdsmiljø. Det er en udfordring at få ledelsen til også at have fokus på medarbejdernes trivsel og forstå, at nye maskiner ikke bare giver nye produkt-muligheder, men også kræver nye arbejdsmiljø-tiltag. - Jeg bruger meget energi på at arbejde hen mod, at det fysiske arbejdsmiljø skal være i orden. Efter 6-7 års konstant arbejde, synes jeg, at der er ting, som er lykkedes. Blandt andet har vi fået opbygget en fast struktur omkring sikkerhedsarbejdet. Der er dog stadig mange opgaver at søge løsninger på. Et mål er at få højnet det psykiske arbejdsmiljø, så vi får en varm og hjertelig atmosfære mellem mine kolleger og ledelse - og som samtidigt sikrer respekt og klare aftaler for alle parter. - Jeg har en helt bevidst holdning til den måde, jeg agerer på som tillidsvalgt. Jeg lægger vægt på en høj grad af fortrolighed, så kollegerne kan stole på, at de trygt kan komme til mig, hvis de oplever problemer. Og så sørger jeg altid for, at de får svar, hvis de har spørgsmål. Undlader jeg at vende tilbage til dem, kommer de heller ikke til mig en anden gang. - At gå foran som et godt eksempel, at overholde aftaler, og at udvise engagement og ærlighed er basale ingredienser for at opnå troværdighed, respekt og loyalitet. Det er en stor glæde at opleve, når samarbejde og gensidige aftaler bærer frugt. 10 SUBSTANS 2/2015

11 Mød nogle af de mennesker, der hver dag knokler for dig og dine kolleger. Arbejdsmiljørepræsentanterne er dem vi vælger på arbejdet til at repræsentere os overfor vores arbejdsgiver, når det handler om at sikre et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Mød to arbejdsmiljørepræsentanter, der tager opgaven alvorligt og dagligt kæmper for, at deres kolleger kan føle sig trygge og godt tilpas på jobbet. Mike Skovgaard OM MIKE [ Arbejder hos Holstebro Flødeost, der er en del af Arla koncernen. Han har været arbejdsmiljørepræsentant i syv år, og vandt i efteråret 2014 prisen som årets arbejdsmiljørepræsentant i mejeribranchen] - Jeg lever og får energi af at være bindeleddet mellem mine kolleger og ledelsen. Jeg prøver at sortere i det ledelsen kommer med, så det bedste går videre til mine kolleger, mens jeg arbejder videre med det, jeg ikke synes er godt nok. Både ledelsen og mine kolleger kommer til mig, når der er noget, eller de spørger mig til råds, og det værdsætter jeg meget. - Det er ikke altid jeg får ret, når jeg debatterer med ledelsen, men de lytter altid til det, jeg kommer med. Jeg får lov til at have en holdning, og det har jeg det godt med. De lægger også projekter ud til tillidsrepræsentanten og jeg, som vi både planlægger og styrer. Det er spændende også at være med til nogle mere langsigtede projekter. Virksomheden lægger stor vægt på efter- og videreuddannelse, og det kommer både mig og mine kolleger til gode. - Ledelsen sikrer, at tillidsrepræsentanten har en stor viden om, hvad der sker på virksomheden, og de sørger også for, at jeg altid er briefet. Vi har en meget åben kommunikation, og ledelsen lægger op til, at vi også spiller ind med gode ideer og projekter. - Jeg synes, det er vigtigt at forsøge at løse problemer med godt humør. Det er vigtigt, at man også kan grine og smile, når man er på arbejde. Jeg sørger altid for at vende tilbage til kolleger, der henvender sig med et problem eller et spørgsmål. Måske ikke lige med det samme, men de skal kunne stole på, at jeg altid undersøger sagerne for dem. SUBSTANS 2/

12 Tema: Af Laurids Hovgaard / Foto: Rune Evensen og Axel Søgaard Hvordan holder vi helt til pensionen? 43 % procent af fødevarearbejderne forventer ikke, at kroppen vil kunne holde til at fortsætte deres nuværende arbejde, indtil de kan gå på folkepension. I 2011 vedtog Folketinget en tilbagetrækningsreform, som gør at yngre fødevarearbejdere kan se frem til over 50 år på arbejdsmarkedet. 12 SUBSTANS 2/2015

13 Mød Michael Lund. Hans krop blev slidt ned efter mange år på slagteriet i Esbjerg. 6 siders tema»jeg har min alder i mod mig«ivan Bertelsen, 56 år og fyret slagteriarbejder fra Tican i Fjerritslev Ivan Bertelsen er 56 år. For seks måneder siden blev han fyret som slagteriarbejder hos Tican i Fjerritslev. Her arbejdede han i 21 år. I dag er han arbejdsløs og i aktivering. - Jeg har min alder i mod mig. Når man er oppe i årene bliver man hurtigt sorteret fra, og min kokke-uddannelse er forældet. Hvis jeg starter som lærling nærmer jeg mig de 60 år før jeg får et svendebrev, og så er det nok de færreste der vil hyre mig, siger Ivan Bertelsen. Han kan først gå på efterløn, når han er 63½ år. - Jeg kan godt mærke, at jeg har været 38 år på arbejdsmarkedet. Jeg fik en blodprop for nogle år siden. Der er mere end syv år til, jeg kan gå på efterløn, så det er lang tid, siger Ivan Bertelsen.»Det kan ikke lade sig gøre, at blive til pensionsalderen«henrik Klysner, 35 år og slagteriarbejder hos Danish Crown i Sæby To timer om dagen. Så meget arbejder 35-årige Henrik Klysner hver dag. Mere kan kroppen ikke klare for tiden. Han er i gang med at genoptræne sin skulder, som er blevet overbelastet af det hårde fysiske arbejde som slagteriarbejder hos Danish Crown i Sæby. - Med det tempo vi skal arbejde under, så tror jeg det er de færreste der kan holde til de bliver år, siger Henrik Klysner. Han kan selv se frem til tidligst at få efterløn som 64-årig og folkepension som 70-årig. - Så lang tid kan jeg slet ikke holde til jobbet. Jeg er lige vendt tilbage efter en måneds sygemelding da min krop blev overbelastet. Jeg kan også se at flere af mine ældre kolleger stopper på grund af det hårde arbejde. Tidligere kunne de trække sig tilbage som 60-årige på efterløn. Det kan de ikke længere, siger Henrik Klysner. SUBSTANS 2/

14 Tema: Hvordan holder vi helt til pensionen? 40-årige Michael Lund er slagteriarbejder. I 1994 startede han som 19-årig hos Danish Crown i Esbjerg. Han husker de første mange år som gode. Men trods den gode løn og de gode kolleger, begyndte han at mærke de mange års hårde slid. Det begyndte at prikke og stikke i skulderen. - Jeg knoklede løs, og tænkte ikke så meget over smerterne, da de begyndte at komme. Jeg spiste bare nogle hovedpinepiller og fik en blokade hos lægen, siger Michael Lund Efter 13 år som slagteriarbejder ville skulderen ikke mere. Hårdt slid og forkerte bevægelser gav Michael Lund betændelse i skulderen. Han fortsatte arbejdet på slagteriet, samtidig med at han blev opereret. - Det værste arbejde var brystflæsket. Du skal trække seks svinekroppe i minuttet, skære ud og hænge op på juletræer. Det er sgu tungt, siger Michael Lund Skulderen blev opereret og Michael fortsatte Jeg var ung og smart og ville gerne vise kollegerne at jeg ikke var en tøsedreng MICHAEL LUND Michael har spist piller på ti år på slagteriet. - Jeg var ung og smart og ville gerne vise kollegerne at jeg ikke var en tøsedreng, så jeg arbejdede igennem uden at tage hensyn til smerterne. Samtidig var der ikke meget forståelse for mine skulderproblemer hos Danish Crown. De ville bare gerne have, at jeg fortsatte på fuld skrue, fortæller Michael Lund. Glasset med smertestillende piller blev oftere og oftere taget ned fra hylden og med på arbejde. - Jeg har da også været forbi mesters kontor og bede om et par panodiler en del gange, siger Michael Lund. I 2010 gik det for alvor galt. På vej ned af trappen til kølerummet faldt en 75 kilo tung svinekrop ned fra krogen og ramte Michael Lund, der blev væltet omkuld og faldt ind i væggen. Det gjorde ondt i nakken, men efter et par dage var han tilbage på arbejde igen. - Jeg turde ikke miste jobbet. Finanskrisen var 14 SUBSTANS 2/2015

15 på sit højeste i 2010, og jeg var ligesom mange af mine kolleger bange for at blive arbejdsløs, hvis jeg sygemeldte mig i en længere periode, siger Michael Lund. På trods af mange behandlinger hos en kiropraktor, konstante lægebesøg og scanninger på hospitalet, forsvandt smerterne ikke, og Michael blev sygemeldt og fik i 2013 anerkendt ulykken som en arbejdsskade med 25 procent tabt erhvervsevne. En ulykke kommer sjældent alene I november 2014 var Michael til genoptræning i svømmehallen. Han gled på nogle glatte fliser på en trappe og brækkede sin dårlige skulder fire steder. - En gang i mellem tænker man; nu kan det ikke blive værre, og så bliver det faktisk værre. Jeg har regnet sammen, at jeg på ti år har taget omkring smertestillende piller. Og det er altså ikke kun håndkøbsmedicin. Jeg har fået mange stærke piller på recept. Selv ikke min værste fjende skal opleve, det jeg er gået igennem, fortæller Michael Lund. - Jeg er blevet en helvedes god skuespiller. Jeg vil gerne tjene mine egne penge og gøre en forskel MICHAEL LUND Når jeg er ude og sammen med andre, så sætter jeg en facade op og skjuler smerterne. Folk gider ikke høre på, hvor mange smerter jeg faktisk har hver dag, siger Michael Lund. Når han står op om morgenen, og sætter kaffemaskinen i gang, er der en ting der fylder alle tanker: Hvor ondt kommer det til at gøre i dag? - Nogle dage er gode, andre er dumme. Mine to hunde holder mig i gang og sørger for at jeg kommer ud af lejligheden hver dag. Nogle gange har man mest lyst til at blive indenfor og gemme sig, ja faktisk helt give op, siger Michael Lund. Han er i dag på et såkaldt ressourceforløb. Her skal han sammen med kommunen afklare, hvor mange timer han kan arbejde om ugen. Indtil videre er han ikke kommet over to timer om dagen. - Jeg drømmer om at komme tilbage i arbejde, måske i et fleksjob. Jeg vil gerne tjene mine egne penge og gøre en forskel. Sådan tror jeg de fleste har det, siger Michael Lund. Michael Lunds krop er ødelagt og slidt ned. Hans to hunde sørger for at han kommer ud i naturen hver dag. Smerterne får ham nogle gange til at isolere sig i lejligheden. SUBSTANS 2/

16 Tema: Hvordan holder vi helt til pensionen? Ældre presses ud af fødevarebranchen Det slider på kroppen at arbejde i fødevarebranchen. Tre gange så mange ansatte på slagterier og i fødevareindustrien anmelder en erhvervssygdom, eksempelvis en ødelagt ryg eller tennisalbuer som en gennemsnitlig lønmodtager. Det rammer primært de ældre medarbejdere, som efter mange år i branchen, har svært ved at følge med. - Da politikerne de facto fjernede muligheden for at gå på efterløn med tilbagetrækningsreformen i 2011, trak de også tæppet væk under de tusindevis af lønmodtagere, der ikke er syge, når Der er altså forskel på, om man bruger sin arbejdstid foran en computer, eller om man står ved samlebånd eller slagter svin på akkord - OLE WEHLAST, FORBUNDSFORMAND I FØDEVAREFORBUNDET NNF de fejrer deres 60-års fødselsdag, men som er slidte efter et langt og fysisk hårdt arbejdsliv. Der er altså forskel på, om man bruger sin arbejdstid foran en computer, eller om man står ved samlebånd eller slagter svin på akkord, siger Ole Wehlast, forbundsformand i Fødevareforbundet NNF. Han forklarer at det nuværende pensionssystem udelukkende kigger på, hvornår folk er født - Vi kigger hverken på, hvornår folk rent faktisk startede deres arbejdsliv, eller på hvad de har lavet i deres arbejdsliv, siger Ole Wehlast. Med tilbagetrækningsreformen har vi fået den højeste pensionsalder i verden. De mest slidte har ikke en chance for at nå den HENNING JØRGENSEN, PROFESSOR VED AALBORG UNIVERSITET. 16 SUBSTANS 2/2015

17 Politikere klar til nyt pensionssystem Der brug for nye politiske løsninger, så fødevarearbejderne kan få en ordentlig afslutning på arbejdslivet. Det mener Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet. - Med tilbagetrækningsreformen har vi fået den højeste pensionsalder i verden. De mest slidte har ikke en chance for at nå den. De kan se frem til at blive kastet rundt i systemet på forskellige ydmygende ydelser, fordi kommunerne har opgivet at revalidere. Socialdemokraternes folketingskandidat Peter Hummelgaard Thomsen har været en markant stemme i debatten om tilbagetrækning, med flere konkrete bud på politiske løsninger. - Med tilbagetrækningsreformen fra 2011 vil en ufaglært, der kommer direkte fra skolen ud på arbejdsmarkedet som årig, se frem til et arbejdsliv på 57 år. Det er simpelthen ikke muligt med hårdt fysisk arbejde. Efterlønnen, der gav værdighed og retfærdighed, er væk, og dermed skal ufaglærte arbejde væsentligt længere end dem med lange, videregående uddannelser. Han bakkes op af Socialdemokraternes uddannelses- og forskningsordfører Jeppe Bruus, der i Berlingske foreslår, at der skal være forskel på, hvornår man går på pension afhængig af, hvordan ens arbejdsliv har været. Peter Hummelgaard Thomsen skeler blandt andet til Tyskland, der har indført en fleksibel tilbagetrækningsalder fra 63 år for alle, der har arbejdet i mindst 45 år. - Man kan også genoverveje at reservere efterlønnen til de kortest uddannede. Eller et klippekort med for eksempel otte år til uddannelse, hvor ubrugte klip kunne veksles til tidligere tilbagetrækning. Uanset modellen, skal man tage højde for antal år på arbejdsmarkedet, længden af uddannelse og branche, mener han, og konkluderer: - Jo længere vi venter, jo flere vil komme i klemme. Tungt og ensformigt arbejde slider hårdt på kroppen Danske slagterier topper listen over brancher i Danmark, hvor flest ansatte anmelder en erhvervssygdom i forhold til antallet af medarbejdere. Der er tre gange så mange anmeldelser end gennemsnittet. Det er især tennisalbuer, ryggen, nakken og skuldrene der bliver nedslidt på grund af det ensformige arbejde på slagterierne. I fødevareindustrien kniber det især for kvinderne med at holde til folkepensionsalderen og ekstra mange vælger efterlønnen. KILDE: ARBEJDSTILSYNET 24 % af slagteriarbejderne har ofte smerter på grund af deres nuværende arbejde. Ofte smerter: 24 % Ind i mellem smerter: 29 % Peter Hummelgaard Thomsen, folketingskandidat for Socialdemokraterne. Jeppe Bruus er forskningsog uddannelsesordfører for Socialdemokraterne. Sjældent smerter: 20 % Ingen smerter: 27 % KILDE: ANALYSE DANMARK SUBSTANS 2/

18 Det ku ske for dig Vi er jo bare et journalnummer - RASMUS ØRUM MALM Lotte og Rasmus mistede alt i stormfloden Lotte og Rasmus mistede alt, da stormen Bodil rasede i december Siden da har de været kastebold i systemet AF MORTEN TORBJØRN ANDERSEN / FOTO: RUNE EVENSEN D en 6. december 2013 er en nat konditoren Lotte Pi Ørum Malm og industriteknikeren Rasmus Ørum Malm aldrig glemmer. Huset i den lille by Hyllingeriis i Skibby ud til Roskildefjord var fyldt med vand. Det samme var bilen. Lotte og Rasmus var fanget sammen med deres to børn på to og fire. Indbyggerne i byen var ikke blevet evakueret, og pludselig var det for sent. De søgte tilflugt hos naboen, hvis hus lå lidt højere, men vandmasserne steg og steg. Det var december, vandet var iskoldt og strømmen var gået så det var bælgravende mørkt. Det kan lyde surrealistisk i et lille og trygt land som Danmark, men Lotte og Rasmus endte med en alvorlig snak med naboen var det bedst at blive i huset selvom det kunne styrte sammen, eller skulle de gå udenfor i det iskolde vand, og risikere at drukne? Sent om aftenen blev de reddet. 74 blev reddet fra Hyllingeriis den aften. - Vi var bare glade for at slippe ud i live, fortæller Lotte. Da de vendte tilbage til deres hus, fandt de spor af vand i to meters højde. Skålene i de øverste køkkenskabe stod stadig fyldte. Økonomisk ruin Efter ulykken blev både Lotte og Rasmus sygemeldt. De brugte lang tid på at rydde op i huset, hvor alt var kaos. De kæmpede med forsikringen og med at få hjælp af Frederikssund Kommune. - Vi brugte to måneder på at rydde op, hvor vi jo bare gerne ville være sammen med vores børn og være glade for, at vi var i live, siger Lotte. På grund af en for sent betalt regning endte det med, at indboet i huset ikke var forsikret, så det fik de ikke en krone for. Huset var forsikret, men i dag, halvandet år senere, har de stadig hverken fået pengene eller en afklaring på deres situation. Før ulykken var deres økonomi presset. På grund af en stresssygemelding havde Rasmus været på sygedagpenge i en periode. Udover huslånet, havde de også det de kaldte små dumme lån. Efter ulykken fulgte økonomisk ruin. - Vi betaler ingen regninger, siger Lotte. I dag har de overdraget deres økonomi til et firma der administrerer deres penge. Rasmus får i dag kontanthjælp Lotte er på jobafklaring og får også hvad der svarer til en kontanthjælp. Hver måned har de et underskud på cirka kroner. Samtidig vokser deres gæld måned for måned på grund af rykkere, renter, inkasso, 18 SUBSTANS 2/2015

19 advokater og mere til. De er ikke vendt tilbage til Hyllingeriis, men bor i dag til leje i Rønnede udenfor Faxe.»Du kan jo bare klage«lotte vil snart prøve kræfter med konditorfaget igen, og har fundet en bager der vil lade hende starte blidt ud. - Jeg vil prøve at komme tilbage i faget, når min psykoterapeut siger god for det, fortæller Lotte. Rasmus har været tilbage i job en gang, men han blev for hurtigt sat op i tid og så knækkede filmen for ham. Rasmus og Lotte har kæmpet hårdt hver dag siden ulykken, og de føler ikke der er forståelse hos kommunen for deres situation. - Vi er jo bare et journalnummer, siger Rasmus. Der er ikke noget Lotte og Rasmus hellere vil, end at komme i arbejde og vende tilbage til deres gamle liv. - Vi er sygemeldte af en grund. Det er ikke for sjov, siger Lotte og fortæller: - Jeg kan ikke huske opskrifter længere, som jeg engang kunne i søvne. Deres oplevelse af kommunen er, at der ikke er nogen tillid. - Det er, som om de er overbeviste om, at vi er snyltere, siger Lotte. - Vi vil jo bare gerne have vores liv tilbage. Vi har altid knoklet. Vi har altid arbejdet, og vi kan godt lide at arbejde, siger Lotte, der mener at systemet har svigtet dem og gjort dem mere syge ved ikke at lytte. Lotte og Rasmus føler kommunen træffer afgørelser hen over hovedet på dem, og hver gang lyder det samme svar: - I kan jo bare klage, siger de. Men hvorfor overhovedet træffe en afgørelse der skal klages over, spørger Lotte. Når Lotte og Rasmus møder op hos kommunen, kan de mærke stor forskel på om de er alene eller har nogen med. Derfor har Lotte også socialrådgiver Ghita Christiansen fra Fødevareforbundet NNF med, så ofte det kan lade sig gøre. Rasmus er også begyndt at have en fra Dansk Metal med. - Der bliver talt ned til en. Det er absurd at man skal have fagforeningen i hånden, for at snakke med kommunen, siger Lotte. Lotte fortæller at, i perioder har hun næsten ikke kunne tage ned på kommunen hendes hjerte begyndte at banke, bare hun nærmede sig. - Jeg snakkede med dem. De sagde, jeg kunne finde et job, hvor jeg kunne nusse med blomster, siger Lotte. - Der er ikke nogen der er i det her system frivilligt, siger Lotte. Lotte og Rasmus er ikke alene Ghita Christiansen, der er socialrådgiver hos Fødevareforbundet NNF, har fulgt Lotte tæt og deltaget i flere møder med kommunen. - Jeg er ikke tilfreds med den behandling Lotte og Rasmus har fået. Når hun har stillet spørgsmål, får hun ikke svar, men bliver i stedet fejet af. Det er en kompleks sag, og det er tydeligt at kommunen ikke forstår den situation familien er i, hvor de har været gennem en katastrofe. Familien er jo traumatiseret, siger Ghita Christiansen. På trods af de særlige forhold Lotte og Rasmus har været ude for, så er sagen ikke så speciel ifølge Ghita Christiansen: Jeg kan ikke huske opskrifter længere, som jeg engang kunne i søvne - LOTTE PI ØRUM MALM - Det her er slet ikke enestående. Vi oplever ofte at vores medlemmer ikke bliver mødt med tillid. Og så får de at vide, at de jo bare kan klage over kommunens afgørelse. Det kan godt være det ser godt ud i statistikkerne, når kommunen lukker for en sygedagpengesag. Men når man ved, de ikke er raske, så er det ikke det, der hjælper borgeren bedst og mest effektivt videre i arbejdslivet. Faxe kommune har ikke ønsket at udtale sig om den konkrete personsag. Få hjælp af Fødevareforbundet NNF Vidste du, at du kan få hjælp af Fødevareforbundet NNF, hvis du helbredsmæssigt har svært ved at holde til dit arbejde? Det kan være du er kommet til skade på dit arbejde eller du er sygemeldt og har brug for at forstå de love og regler du bliver mødt med på kommunen. Fødevareforbundet NNF har otte arbejdsskade- og socialsagsbehandlere ansat, der står klar til at hjælpe dig. Find mere info på nnf.dk/arbejdsmiljoe SUBSTANS 2/

20 Økologi og rigeligt med kager: Slagtere og bagere får patienter på ret køl Henri Lysen er økologisk slagter og sørger for kvalitetskød og pålæg til patienter og personale på Aarhus Universitetshospital. Hanne Frank og Henri Lysen har nogle lidt anderledes kunder, end de fleste bagere og slagtere. De laver brød, kager, kød, spegepølser og leverpostej til syge mennesker, der er indlagt som patienter på Aarhus Universitetshospital. AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN P å en almindelig dag, er der gang i ovnene i bageriet. Hver dag laver Hanne Frank og hendes to bager-kolleger op mod 500 boller, over kager, samt en ordentlig stak franskbrød og rugbrød. Én arbejder om natten, mens de to andre møder ind tidligt om morgenen. Derudover ryger der omkring 50 kilo småkager gennem ovnene på en uge. Fedtfattige produkter finder man ikke mange af i bageriet, og det er helt bevidst. - Mange patienter har svært ved at spise og få nok næring, når de er indlagt på hospitalet. Derfor serverer vi kage to gange om dagen, og det er ikke slankekager, vi serverer, siger Hanne Frank. Selvom bageriet ligner et normalt bageri på overfladen, så er der en ting, som er helt særlig, nemlig rengøringen. Patienternes immunforsvar er ofte svækket, og derfor kan selv de mindste bakterier give sygdom. Alt bliver gjort rent hver dag, og det ses tydeligt. - Fødevarekontrollen siger, at vi er Østjyllands reneste bageri. Det koster ekstra tid og penge, men sådan skal det også være, når vi laver brød og kager til syge og svage mennesker, siger Hanne Frank. Ligesom hospitalets centralkøkken, forsøger bageriet og slagterafdelingen at bruge så mange økologiske ingredienser som muligt. - Vi forsøger hele tiden at få flere økologiske produkter, og lige nu er lidt under 60 procent af vores ingredienser økologiske. Det er mest i detaljerne, vi mærker forskel på konventionelle og økologiske ingredienser. Eksempelvis kan vi ikke lave en helt glat glasur, når vi bruger økologisk rørsukker, siger Hanne Frank. Bageriet har sammen med centralkøkkenet og slagterafdelingen det såkaldte bronze-spisemærke. Det betyder, at mellem procent af fødevarerne skal være økologiske. Målet er, at få et sølv-mærke inden alt for længe. Økologisk wienerpølse var svær at knække På den anden side af væggen holder Henri Lysen til. Han er slagter, og står sammen med slagtersvenden Johan og en lærling for at levere kød, leverpostej, spegepølser og andet pålæg til hospitalets patienter og kantiner. Her er økologien også i højsædet, og det giver flere udfordringer end i bageriet. - Vi får kvarte og halve økologiske kreaturer og grise ind, ligesom vi arbejder fuldstændig uden mælk og gluten. Men når man skal levere kød til så mange mennesker ad gangen, 20 SUBSTANS 2/2015