Fodermøde, kvæg. 12. november 2015

Transkript

1 Fodermøde, kvæg 12. november 2015

2 Program Velkomst v/ Ulla Hansen, kvægkonsulent Årets grovfoder og grovfoderstrategi v/ Inger-Marie Antonsen, kvægkonsulent Sortsvalg i græs og majs v/ Hans Erik Larsen, grovfoderkonsulent Kaffe Valg af protein og fedtkilder v/ John Jensen, kvægkonsulent Overvågning af fodringen v/ Ulla Hansen, kvægkonsulent Kort nyt v/ Rik Kool, kvægkonsulent Afslutning og præsentation af årets kurser v/ Ulla Hansen, kvægkonsulent Sandwich og øl og vand

3 Velkomst v/ Ulla Hansen Kvægkonsulent

4 Årets grovfoder og grovfoderstrategi v/ Inger-Marie Antonsen Kvægkonsulent

5 Emner Shredlage Grovfoderanalyser Resultater Fodring Grovfoderstrategi FMS

6 Shredlage Pro/Contra Fakta Tager længere tid Kræver mere kraft og brændstof

7 Shredlage Nye valsetyper: Fiber Tech, Champion Danmark Shredlage, Claas

8 Shredlage Valse hastighedsforskel Roterer fra side til side

9 Bedre ensilering i revet majs? 3 cm majsstykke 15 mm 10 mm Revet 30 mm? I snitfladerne frigives guf til ensileringsbakterier

10 Tyggetid og snitlængde i majs Dansk forsøg i 2002, DJF- Foulum Snitlængde 9 mm 27 mm Kg. tørstof optaget 23,2 22,8 Tyggetid pr. kg. tørstof 34,5 34,0 Kg. EKM 33,0 33,0 Lang snitlængde bevirkede lavere foderoptagelse Mælkeydelse og mælkens sammensætning var upåvirket af snitlængden

11 Fiber Tech Høstet oktober 2015 Fyn, snitlængde 7-13 mm

12 Shredlage Foreløbig kendskab til forsøg i USA OBS: Andre majssorter i USA OBS: Længere snitlængde (19 mm) og større valseafstand 3+ undersøgelser: University of Wisconsin Oktober uger University of Wisconsin Januar uger 69 besætninger april-august sidste nyt fra Cornell University

13 Shredlage Hypotese Bedre NDF fordøjelighed? Bedre stivelsesfordøjelighed?

14 Forsøg 1 Figur: Viser udbytte af 3,5% fedt-korrigeret mælk efter antal uger med behandling. Der var en uge i starten med interaktion af behandlinger (P <0,03); ingen forskelle mellem behandlingerne i uge 2, en tendens til større FCM udbytte for shredlage i uge 4 og 6 (P <0,10) og større FCM udbytte for shredlage i uge 8 (p <0,01). Kilde: UW, 2012

15 Forsøg 1 Ration på tørstofbasis %: Majsensilage 50 (SHRD 30 mm / KP 19 mm) Lucerneensilage 10 Tilskudsfoder 40: moden majs, majsglutenfoder, sojaskrå, beskyttet fedt, mineraler, vitaminer, rumensin 2 x 56 køer, 115 d.e.k.+/- 35 dage, forsøgsperiode ca. 4-6 mdr. efter kælvning

16 Resultater: Forsøg 1 Gns. + 1,1 kg. mælk + 2 kg. mælk uge 8 Tendens til større foderoptagelse Uændret fodereffektivitet Uændret indhold af fedt, protein, urea Samme vægt, huldscore, vægtændring Behov for flere data m.h.t. NDF fordøjelighed i shredlage Bedre forarbejdning af kerner Bedre total fordøjelse af stivelse og NDF

17 Forsøg 2 Hvordan virker Shredlage i BMR majs? Mere fysisk effektiv NDF i shredlage? BMR majs er majs med højere andel NDF, og den type har vi ikke i Danmark.

18 Forsøg 2 Shredlage KP Snitlængde 26 mm 19 mm Valseafstand 2 mm 2 mm Hastigheds forskel 32 % 40 % % ts SHRD KP KPH Majs Lucerne Tilskud Hø

19 Forsøg Holstein, midtlaktation, drøvtygningskraver Resultater Ingen sortering i foder ved nogen af behandlingerne Ens huldscore og ens ændring i vægt Ens drøvtygning hos alle 3 rationer Fedtprocent ens - 3,3% hos SHRD og KP Fedtprocent højest hos KPH - 3,7% Kg. mælk SHRD + 1,1 kg. i forhold til KP og KPH 2,7 kg. under KP Højest protein- og laktoseydelse ved SHRD

20 Fordøjelse Forsøg 2 Størst total fordøjelighed tørstof og organisk stof hos SHRD og KP Tendens til størst total NDF fordøjelighed hos KPH og lavest hos SHRD Stivelse optaget i vom 88,3% hos SHRD og 76,0% hos KP Total fordøjelse af stivelse tæt på 100% for alle 3 rationer (større fordøjelse i tarm)

21 Kerneknusningsgrad i forhold til stivelse i fæces Tilstrækkeligt Perfekt William L. Braman, PhD, PAS John E. Kurtz Chr. Hansen, Inc. Milwaukee, Wisconsin (USA)

22 Undersøgelse af majs i 69 besætninger 76 majsprøver Shredlage hos 61% af 69 besætninger Snitlængde mm (79%) Valseafstand 1,5-2,5 mm (82%) Antyder ingen væsentlig forbedring af fysisk effektiv NDF i shredlage Alle prøver viste tilstrækkelig kerneknusning

23 + Sidste nyt Afsluttet forsøg ved Cornell ved Larry Chase: SHRD og KP høstes samme dag i samme mark med 2 snittere Ration ts %: Majsensilage 50%, lucerne ensilage 14%, tilskudsfoder 36%

24 Resultater + Sidste nyt Ingen forskelle i foderoptagelse, mælkeydelse eller mælkens sammensætning Mælkeproducenternes erfaringer med SHRD: Reducere eller fjerne hø, halm, bomuldsfrø og i nogle tilfælde reducere majskorn

25 Fakta shredlage Det ser ud som om, at det man opnår er: Bedre formaling af kerner og dermed øget tilgængelighed af stivelse for koen Stadig usikkert om der opnås bedre NDF fordøjelighed og/eller bedre fysisk effektivitet af NDF Anbefaling: Shredlage eller ej sørg for effektiv kerneknusning

26 Årets grovfoderanalyser Resultater til nu Fodring

27 Majs 2015 (Variation 10%) Fyn Antal Høstdato 7/10 (3/10-18/10 12/10 22/9 4/10 Tørstof % 30,9 (25,3-37,2) 32,2 36,3 34,4 Org.stof FK 77,2 (74,5-80,0) 77,2 78,7 77,2 NDF g/kg TS 389 ( ) FK NDF % 65,7 (59,8-71,6 65,2 60,9 61,2 Stivelse g/kg TS 260 ( ) NEL 20 MJ/kg TS 6,23 (5,93-6,53) 6,21 6,34 6,27 Kg TS / FEN 1,20 (1,14-1,25) 1,20 1,17 1,19 Kg / FEN 3,96 (3,17-4,78) 3,78 3,26 3,51 Kg TS / FE 1,13 (1,07-1,20) 1,14 1,07 1,12 Kg / FE 3,75 (2,99-4,57) 3,58 2,98 3,32

28 Kløvergræsens (Variation 10 %) Fyn Antal Høstdato 31/5 (21/5-10/6) 26/5 20/5 25/5 Tørstof % 33,7 (24,8-43,2) 35,3 34,2 37,0 Org.stof FK 78,0 (73,1-82,4) 77,3 77,9 77,5 Råprotein g/kg TS 144 (112-76) NDF g/kg TS 442 ( ) FK NDF % 74,5 (67,7-81,7) 74,2 72,7 71,6 NEL 20 MJ/kg TS 6,32 (5,88-6,81) 6,24 6,25 6,19 Kg TS / FEN 1,18 (1,09-1,26) 1,20 1,19 1,21 Kg / FEN 3,67 (2,78-4,69) 3,60 3,68 3,43 Kg TS / FE 1,13 (1,03-1,25) 1,16 1,15 1,15 Kg / FE 3,52 (2,63-4,55) 3,50 3,53 3,27

29 Kl.græs 1. slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt 5. slæt Antal Høstdato 31/5 5/7 8/8 4/9 2/10 Tørstof % 33,7 38,4 38,4 34,4 26,8 Org.stof FK 78,0 76,5 75,0 75,1 73,9 Råprotein g/kg TS NDF g/kg TS FK NDF % 74,5 72,3 69,6 69,8 67,8 NEL 20 MJ/kg TS Kg TS / FEN 6,32 6,14 5,98 5,98 5,88 1,18 1,22 1,25 1,25 1,28 Kg / FEN 3,67 3,34 3,44 3,90 5,45 Kg TS / FE 1,13 1,17 1,20 1,20 1,24 Kg / FE 3,52 3,22 3,33 3,77 5,34

30 Lucerne slæt 2. slæt Antal Høstdato 2/6 15/7 Tørstof % 39,9 49,9 Org.stof FK 70,9 67,5 Råprotein g/kg TS NDF g/kg TS FK NDF % 60,7 54,7 NEL 20 MJ/kg TS 5,66 5,39 Kg TS / FEN 1,32 1,39 Kg / FEN 3,60 2,92 Kg TS / FE 1,33 1,43 Kg / FE 3,60 2,99

31 Fodring Supplering med stivelse/protein/ndf/fedt/let fordøjelige cellevægge? Foderøkonomi Foderforbrug, energioptagelse Goldkøer Nykælvere Kalve og kvier Malkende

32 Gyldne regler Foder 24/7 Foderhygiejne Silo shaver

33 Majsandel? Græsandel? Lucerne? Andet? Grovfoder strategi Spredning i fremstillingspris: øre pr. FEN! (Kilde: BC kvæg lerjord)

34 Grovfoder strategi FMS kan hjælpe med afklaring!

35 FMS: Foder-Mark-System Beregninger Mellem strategier På gårdniveau Egen maskinpark Nudrift kr. Alternativ kr. Forskel Stald Indkøbt foder Mark Salg kornafg. Stykomk. Maskiner Egne Maskinstation I alt gevinst 34 Pris : kr. Fremstillings pris på grovfoder og salgsafgrøder Majs 93 øre / FEN Slætgræs 123 øre / FEN Hvede 1,01 kr. / kg Rug1,14 kr. / kg

36 SPØRGSMÅL?

37 Græs og majs til sæson 2016 v/ Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent

38 Nye arter i græsblandingerne Alm. rajgræs og rajsvinglerne har hidtil domineret de fleste blandinger Strandsvingel er nu i flere blandinger. robust, struktur Rødkløver i blandingerne. Ingen, moderat eller mange Landmandens valg: Højt energiindhold i græsensilagen eller græs er strukturfoderet

39 HVAD ER STRANDSVINGEL? Stort udbyttepotentiale protein og foderenheder Lavere energiindhold end alm. rajgræs God overvintring, meget persistent Dybt rodsystem - egner sig til tørre og våde forhold

40 GRÆSARTER OG SORTER Strandsvingel Rajsvingel Alm. rajgræs

41 Energiindhold i græsser Art og sort Forsøg 2011, 2012, 2013 NEL 20, MJ pr. kg. TS Alm. rajgræs 6, NEL 20, a.e. pr. ha Rajsvingel, strandsvingeltype 6, Strandsvingel 5,84 151

42 Energiindhold i græsser Art og sort Forsøg 2010, 2011, 2012 NEL 20, MJ pr. kg. TS Alm. rajgræs 6, NEL 20, a.e. pr.ha Rajsvingel, rajgræstype Strandsvingel 6,21 6,12 6,

43 LANDSFORSØG MED NYE BLANDINGER Forsøgsgrundlaget Forsøgene er gennemført 1. brugsår i 2014 og nu snart 2. brugsår. Forsøgene er gennemført på JB 2, vandet, og JB 6 uvandet Forsøgene omfatter 5 forskellige blandinger Blanding nr. 35, 45, 47, 48 og 49 Alle blandinger er sammensat, således at de har en andel under 50 pct. bælgplanter, (på frøbasis), dvs. afgrødekode 260, og har derfor en kvælstofnorm.

44 DET ER DISSE BLANDINGER, VI VIL SE PÅ BL. 35 Hvidkløver og alm. rajgræs BL. 45 Hvid- og rødkløver samt alm. rajgræs og rajsvingel BL. 47 Hvid- og meget rødkløver samt alm. rajgræs og rajsvingel BL. 49 Hvid- og rødkløver og strandsvingel og alm. rajgræs

45 A.e. pr. ha eller FK org. stof HKg råprotein pr. ha BLANDINGER TIL 4-SLÆTSTRATEGI /220 45/220 47/0 47/110 49/220 Blanding nr./kg N pr. ha a.e. pr. ha FK org. stof Hkg råprotein Bælgplanteandel total =? Oversigten 2014 s. 352, 2 fs.

46 A.e. pr. ha eller FK org. stof Hkg råprotein pr. ha BLANDINGER TIL 5-SLÆTSTRATEGI /220 45/220 47/0 47/110 49/220 Blanding nr./kg N pr. ha a.e. pr. ha FK org. stof Hkg råprotein Bælgplanteandel total =? Oversigten 2014 s. 352, 2 fs.

47 ANDEL AF BÆLGPLANTER Blanding Kg N pr. ha 4 slæt 5 slæt

48 A.e. pr. ha eller FK org. stof Hkg råprotein pr. ha FORELØBIGE RESULTATER, 4 AF 5 SLÆT, BRUGSÅR Udbytte, FK org. stof ved forskellig N tildeling i en femslætstrategi, /220 45/220 47/0 47/110 49/220 Blanding nr. / kg N pr. ha a.e. pr. ha FK org. stof Hkg råprotein

49 Kr. pr. årsko RESULTAT PÅ LERJORD bl35 5 slæt bl45 4 slæt bl45 5 slæt bl47 0N 5 slæt bl47 110N 5 slæt bl49 5 slæt - 5 kg TS kløvergræs 9,5 kg TS kløvergræs 14 kg TS kløvergræs Bl35 4 slæt er basis november 2015

50 BLANDING NR. 35 Indhold: Hvidkløver og alm. rajgræs God blanding til 4-slætstrategi Ikke særligt god i 5-slætstrategi Næsten altid en høj og stabil fordøjelighed Relativt lavt udbytte af foderenheder og protein Skal have alt det kvælstof, der er til rådighed

51 BLANDING NR. 45 Indhold: Hvid- og rødkløver samt alm. rajgræs og rajsvingel God blanding til 5-slætstrategi Har næsten levet op til fordøjeligheden med 4 slætstrategi Giver et højt udbytte af foderenheder og protein Kan dyrkes ved både lav og stor tildeling af kvælstof

52 BLANDING NR. 47 Indhold: Hvid- og meget rødkløver samt alm. rajgræs og rajsvingel God blanding til 5-slætstrategi Giver et højt udbytte af foderenheder og protein Dyrkes ved en moderat tildeling af kvælstof, dvs. mellem 80 og 110 kg N pr. ha

53 BLANDING NR. 49 Indhold: Hvid- og rødkløver og strandsvingel og alm. rajgræs God blanding til 5 slætstrategi God fordøjelighed Giver et højt udbytte af foderenheder og protein Kræver en stor tildeling af kvælstof

54 Brug de nye blandinger Vælg den græsblanding som passer bedst til foderplanen Højt energiindhold eller Strukturfoder Afstem blanding med slætstrategi og hold den!

55 Alm. rajgræs Rajsvingel Stubhøjde i græs 5 cm 7 cm Rigtig stubhøjde fordi: Passende høj stub til at lægge græsset på, sammenrivning, spild For lav stubhøjde giver rigelig sand og jord i græsset = fare for sporer Meget hurtigere genvækst Bedre persistens hos græsset

56 Majs 2016 sortsvalg 2015 var et koldt år for majsen 2013 og 2014 var jubelår for dyrkning af majs Det var koldt på store dele af Fyn i 2012, fra 0 til 6,2 % færre MVE end normalt Der bør altid være fokus på den rigtige tidlighed, så der opnås den bedste kvalitet og et højt udbytte OG en høst i ordentlig tid

57 Majsvarmeenheder såning april Kilde: Majsvarmenheder til vurdering af produktionen i majsmarken, Seges

58 Majsvarmeenheder såning maj Kilde: Majsvarmenheder til vurdering af produktionen i majsmarken, Seges

59 SDM køer kg EKM 1/3 kl. græs + 2/3 majs Økonomien påvirkes af: NEL 20 MJ pr. kg TS FK organisk stof NDF, g pr. kg TS FK NDF Udbytte af NEL 20

60 TOP 10 - MAJSSORTER TIL HELSÆD , 7 FORSØG MerDB pr. årsko, kr. Fht. udb a.e. NEL 20 SY Milkytop (17) Kompetens (14) Schobbi CS (5) Aastar (13) Atrium (17) Augustus KWS (-8) Nitro (15) Saludo (8) DKC 3333 (10) Absalon (6)

61 MAJSSORTER TIL HELSÆD TOP 10 - HØSTKLAR SENEST 25. SEPT. MerDB pr. årsko, kr. Fht. udb. a.e. NEL 20 Coditank (25) Asgaard (23) Sunlite (14) Absalon (23) RGT Sharxx (20) Leovoxx (23) Augustus KWS (2) Emperor (25) Chavoxx (22) Jensen (24)

62 Udvalgte Majssorter til helsæd , forsøg på lune lokaliteter Rangeret efter tidlighed

63 Anbefaling 2016 Meget tidlige sorter Activate, Augustus KWS, Sergio KWS Tidlige sorter Ambition, Sunlite Middeltidlige Alfastar, Schobbi CS, DKC 3333, Kompetens Sene sorter Sy Milkytop, Atrium, Nitro

64 Efterslæt frøgræs Frøavler/sælger Mælkeproducent/køber Har søgt støtten på arealet Har N kvoten til efterslættet Har ofte brug for en afpudsning af sin frømark Efterslættet er frøavlerens afgrøde Har brug for en kvittering for salg af afgrøden Køber af avlen Kan eventuelt være leverandør af gylle Har oftest risikoen Sen høst, dårlig kvalitet

65 Efterslæt priser fra Farmtal Online Skårlægning Rivning Snitning, hjemkørsel, indlægning Plastic I alt pr. hektar 260 kr. 175 kr. 740 kr. 300 kr kr FE/ha 2300 FE/ha 1,47 kr./fe 0,64 kr./fe

66 Transport - eksempel Gns. hastighed ved transport er 22 km/time Maskinstation, en mellemstor vogn koster 600 kr./time svarende til 27 kr./km. 10 km ud og 10 km hjem er lig 540 kr FE på læsset er lig 22 øre/fe Ved eksempelvis 2 x 3 km er prisen 7 øre/fe Egne vogne er beregnet til kr./km HUSK at indregne afstande

67 Valg af fedt og proteinkilder v/ John Jensen Kvægkonsulent

68 Kilde: Seges Virkning af fedt

69 Virkning af fedt Stigende ydelse i kg. EKM Stigende kg. fedt Uændret proteinydelse Op til 35 g. fedtsyre i umættet fedt Over 35 g. fedtsyre ved tilskud af mættet eller ca.- forsæbet Typisk under 45 g. fedtsyre pr. kg. ts

70 Fedtkilder Alm. foderfedt fra kraftfoderet Fedt fra rapsfrø! Fedt fra rapskager Fedt fra mask Giver kg. mælk og mindre virkning på fedt pct. Billigste fedtkilde Op til 35 g. pr. kg. ts i rationen Køerne tåler udsving op til mindst 40 g. pr. kg. ts

71 Fedtkilder Mættet fedt (Berger mm.) Berger fedt mm Direkte i blodet og mindre som energikilde Hæver fedt pct. og mindre virkning på kg. mælk Højeste pris ca. 8 kr. pr. kg. og knap 3 kr. pr. FeN Sværeste at få pengene hjem på Giver mest mættet fedt i mælken (usundt)

72 Calcium-forsæbet fedt Fedtkilder Lipitec Bovi 85 og Glycofat Mere som energikilde end Berger fedt Hæver kg. mælk og mindre virkning på fedt pct. Lavere pris, ca. 5,50 kr. pr. kg. og ca. 2,40 kr. pr. FeN Nemmere at hente hjem igen på flere kg. mælk

73 Konklusion fedt Letfordøjeligt energi som ofte giver mælk Hæv gerne rationen op til 35 g. fedtsyrer/kg. ts Overvej om energien kan komme fra et andet billigere fodermiddel, f.eks. korn eller mindre halm i rationen Nykælverhold bør ikke tildeles separat fedt Bergerfedt er svært at tjene hjem, Glycofat er et godt alternativ. Bovi 85 kan måske smages Det skal hurtigt - ses på fedt % eller kg. mælk

74 Proteinkilder Beskyttet methionin Soja Majsbærme Solsikke Mask 1. til 3. slæt græs/lucerne Efterslæt græs Urea

75 Det handler om aminosyrer

76 Lysin fra f.eks. soja Aminosyrer Methionin fra raps, soja og solsikke Histidin fra raps og soja Opvarmning af varen beskytter proteinet mod nedbrydning i vommen = flere aminosyrer Brune rapskager har fået mest varme Dårlig ensilering nedbryder protein til noget der minder om urea

77 Aminosyrenormer i NorFor Lysin 6,4% af AAT Methionin 2,2% af AAT Histidin 2,2% af AAT 15 g./mj AAT til mælk Gerne højere indhold af AAT, især i starten af laktationen

78 Aminosyreforsyningen Ikke tilfældigt at der bruges meget raps og sojaskrå Aminosyrerne er normalt dækket i vores foderplaner Urea giver ingen aminosyrer Efterslæt er ikke meget bedre Grovfoder (græs/lucerne) giver ikke nok AAT 16,5% råprotein af ts sikrer typisk nok AAT

79 Beskyttet methionin Dyrt da det skal være beskyttet mod nedbrydning i vommen Kun aktuelt i start laktation f.eks. i robot med to foderstrenge samt i besætninger med nykælverhold Ekstra tilskud af methionin kan også bestå af separat tildelt kraftfoder (raps/soja) og det giver også ekstra energi til f.eks. start laktation

80 Konklusion Svært at beregne AAT Afprøv i egen besætning hvad f.eks. soja giver Skal blive at se på kg. mælk inden for få dage Dæk ikke for meget af proteinet med urea Raps/soja er de bedste proteinkilder Normalt er AAT dækket med ca. 16,5% råprotein i tørstof Juster til et ureatal i mælken på 3,0 til 4,0 Godt at sende prøver ind til analyse

81 Problem med holdbarhed For mange har oplevet at rapskagerne ikke kan holde sig i stakken og mugner Har givet problemer med sundheden, da man ofte ikke opdager det, før køerne er syge Har givet for meget bøvl som ingen bliver rige af 5 besætninger deltager i et lille projekt, hvor rapskagerne bliver leveret fra Emmelev med et lavere vandindhold, for at se om det kan forhindre mug i stakken

82 Overvågning af fodringen Hvordan sikrer vi at koen æder foderplanen v/ Ulla Hansen Kvægkonsulent

83 Hvordan sikrer vi at koen æder foderplanen Læssesikkerhed Kontrol af fuldfoderblanderens vejesystem Blanding uden sortering kompakt fuldfoder KMP-fuldfoder Hyppig tørstofmåling af ensilage Variation i råvarer og kraftfoder KMP råvarer

84 Læssesikkerhed Overførsel af data fra fuldfodervogn til PC og sammenlign med foderplan Kontrol af vejesystem på fuldfoderblandere Kontrol af både det lave og det høje vejeområde Brug af lodder med kendt vægt

85 Kompakt/ikke sorterbart fuldfoder Ingen sortering og huller i foderstrengen Ensartet struktur ingen lange strå Ingen græsbolde Vandtilsætning til 36-38% Roepiller, kraftfoder og råvarer sættes i støb ingen piller eller smuld der falder ud af blandingen

86 Kompakt/ikke sorterbart fuldfoder Kraftfoder som expandat/granulat Neddeling/snitning af langt græsensilage og stråfoder Sikre sig at foderet flytter sig i blanderen Foder på foderbordet 24 timer i døgnet Min. 2% foderrest. Ca.1 kg/ko

87

88

89 KMP-Fuldfoder

90 KMP-fuldfoder Hvordan fodrer de højestydende?

91

92

93

94 KMP-fuldfoder

95

96 KMP-råvarer Overvåg dit indkøbte foder - råvarer og kraftfoder Indsendelse af prøve ved modtagelse Resultat efter få dage Variation på råfedt og råprotein Mulighed for at handle hurtigt ved større afvigelser (pris 325 kr./prøve + porto) 1-2 øre/kg.

97 Eksempel på analyse af kraftfoder

98 Eksempel på analyse af rapskage

99 Råprotein i rapskage

100 Råfedt i rapskage

101 Variation i tørstofprocenter Øverst til nederst i siloen Variation i marken Regnvand Tørstofmåling bør foretages jævnligt i store majsstakke

102 Konsekvenser af svingende tørstofprocenter i majsensilage Kg/ko/dag Ts% Kg ts/fen Kg/FeN FeN/ko/dag ,17 3,9 7, ,17 3,66 8, ,17 3,44 8, ,17 3,25 9,2 35,9 30 1,17 3,9 9,2 33,7 32 1,17 3,66 9,2 31,6 34 1,17 3,44 9,2 29,9 36 1,17 3,25 9,2

103 Muligheder for tørstofmålinger Koster crop tester Q-dry Mikrobølgeovn AgriNir

104 Koster Crop Tester

105 Q-dry

106 Konklusion og opsamling Læssesikkerhed Kontrol af fuldfoderblanderens vejesystem Blanding uden sortering kompakt fuldfoder KMP-fuldfoder Hyppig tørstofmåling af ensilage Variation i råvarer og kraftfoder KMP råvarer

107 Kort nyt v/ Rik Kool Kvægkonsulent

108 Er mælkeerstatning interessant? Ingen kvoter = mere salg af produceret mælk Fodring af kalve uden hensyn til malketider og/eller pasteurisering/syrning af mælk Risiko for gødningsoverførte smitte via mælkes elimineres Mm.

109 Økonomi Skal man anvende mælkeerstatning af økonomiske årsager? Jerseymælk(F=6%+P=4,1%) = 1,85fe/kgts (2,97kr/l) Stor race (F=4%+P=3,4%) = 1,65fe/kgts (2,19kr/l) Skummetmælkspulver(60%) = 1,45fe/kgts Vallebaseret pulver = 1,33fe/kgts

110 Jersey kr. 20,00 kr. 19,00 19,49 kr. 18,00 17,99 17,93 kr. 17,00 kr. 16,00 16,5 16,56 kr. 15, ,18 Vallebaseret Jersey Skummetmælks-pulver kr. 14,00 kr. 13,00 13,48 13,80 kr. 12,00 12,40 kr. 11,00 kr. 10,00 kr. 2,67 kr. 2,97 kr. 3,27 kr. 3,56 kr. 3,86

111 Stor race kr. 20,00 kr. 19,00 kr. 18,00 18,03 kr. 17,00 kr. 16,00 16,66 16,59 kr. 15,00 15,26 15,33 Vallebaseret erstatning (60%) kr. 14,00 13,87 14,04 kr. 13,00 kr. 12,00 kr. 11,00 12,48 11,48 12,76 kr. 10,00 1,97 2,19 2,41 2,70 2,85

112 Der er forskel på, hvor meget du må give for Skummetmælkspulver hvad enten du har jersey eller stor race Husk at mælkeerstatning aldrig bliver det samme som sødmælk (Har i hørt om et pattedyr hvis afkom ikke tåler moderens mælk) Hvilken værdi har den mælk du malker fra?

113 Anvend aldrig vallebaserede løsninger de første 3-4 uger af kalvens liv! Udnyttelse falder til 70%

114 Husk de nye FEN Den nye FEN beregnes på baggrund af fodermidlernes nettoenergiindhold ved 20 kg. tørstof (Nel20) Foderenheder beregnes ud fra følgende formel Foderenheder pr. kg tørstof = Nel20 i fodermidlet 7,43 MJ

115 Ændret vurdering af fodermilder De tungtfordøjelige fodermidler vurderes bedre mens de letfordøjelige vurderes lavere Norfor modellen er mere dynamisk Eks roer,

116 Hvad må jeg betale pr. FEN for energifoder? Fodermiddel Kr./kg Kr./Fe Kr./FEN Vårbyg 1,10 1,17 1,33 Hvede 1,25 1,23 1,40 Roemelasse 1,30 1,77 1,92 HP Pulp 0,31 1,22 (10 % svind) 1,31 (10 % svind) Roepiller 1,25 1,51 1,79 Rug NaOH(75%) 1,20 1,35 1,74 Hvede NaOH(75%) 1,30 1,42 1,82 *Byg NaOH (75%) 1,20 1,35 2,00 Sojaskaller 1,20 1,35 2,02 *Ludet byg er dyrt!

117 Skal jeg selv producere sodakorn?

118 Skal jeg selv producere sodakorn? Pris rug 85% ts 100 kr./100kg. NaOH 5,4 kr./kg. Sodarug 75% TS 99,5 kr. /100 kg. Prisniveau foderstof 130 kr./kg. Ved 160 køer med 2kg./ko pr. dag skal der produceres ca kg. hver 3. uge Opnåelig timeløn - (1 times arbejde) Ca kr. + slid og dieselforbrug

119 Mineraler Mineraler er blevet billigere Type 1 mineraler kan handles helt ned til 3kr./kg.

120 Foderstrategi i relation til holdopdeling

121

122

123

124

125

126

127

128

129

130

131

132 Kurser/møder vinteren 2016 DMS Plus til målstyring 19. januar 2016 Sunde køer dør ikke 3. februar 2016 Fremstillingspris på mælk, foder og opdræt 23. februar 2016

133 Tak for i aften