Bobleprojekt: Monitorering af firstflush og hverdagsregn

Transkript

1 Bobleprojekt: Monitorering af firstflush og hverdagsregn

2 Baggrund I forbindelse med skybrudssikring og afkobling af vejvand fra Uplandsgade ønsker Københavns Kommune i samarbejde med HOFOR,at etablere en grøft langs vejen til at modtage vejvandet. I grøften placeres tre sektioner med forskellige typer filtermuld, som kan tilbageholde forurenende stoffer. Myndigheden vil gerne moniterer vandkvalitet både før og efter filterbed, dels for at dokumenterer filterjordens renseevne, dels for at dokumenterer vandkvaliteten af det vand der har passeret filtermulden for at kunne vurderer om det kan udledes. Erfaringer fra tidligere projekter med, at det kan være vanskeligt at få udtaget valide prøver fra anlæg der behandler regnvand. Ikke nok kun at kræve monitorering Prøvetagningsfaciliteter skal tilpasses, så der bliver mulighed for at udtage prøver og måle flow under hverdagsregn. Desuden skal man kunne karakterisere regnvandsafstrømningen fra first flush. Behov for en beskrivelse af hvordan anlægget skal indrettes for, at der kan udtages de prøver der er nødvendige for at få anlæggets funktion dokumenteret. Illustration Jens Trædmark Jensen

3 Partnere Projektgruppen Bodil Mose Pedersen Mads Popowitz Yngve Juul de Voss Finansiering Københavns Kommune Vand i byer kr kr.

4 Ansøgning Bobleprojektet omfatter planlægningsfasen for moniteringsfaciliteter og et overordnet moniteringsprogram, hvor data for flow og forurenende stoffer før og efter rensning kan bruges til vurdering af first flush og forskellige typer filterjords renseevne. ( ) Projektet vil give et indblik i planlægningen af udstyr til test af forskellige typer/sammensætninger af filtermuld. Dette vil kunne bruges i andre projekter i andre kommuner og hjælpe med at udbygge vidensgrundlag. ( ) Når der i kommunerne etableres LAR-løsninger til vejvandshåndtering, er der i de fleste tilfælde ikke tænkt på etablering af passende moniteringsfaciliteter til prøvetagning, flowmåling, onlinemåler og dataopsamling, som kan give større viden om hydraulik, vejvandskvalitet, renseeffektivitet og styringsmuligheder (vandbremse). Dette projekt vil hjælpe kommuner og forsyningsselskaber i planlægningen af moniteringsfaciliteter og tydeliggøre, hvilke forhold der skal med i overvejelserne i forhold til niveauforskelle, nedbørs- og afstrømningsforhold m.m. Overordnet beskrivelse af testsite for vejvandsmonitering Møde med projektdeltagere om udkast til rapport Endelig rapport Formidling ved Vand i Byer arrangement MILEPÆLE FOR BOPLEPROJEKTET

5

6 Anlæg måling af vandkvalitet

7 First flush Det er en almindelig antagelse, at den første regnvandsafstrømning i byområder har et forhøjet indhold af forurenende stoffer, og dette fænomen kaldes first flush. Forurenende stoffer akkumuleres i tørvejrsperioder, og stofkoncentrationen falder i takt med, at overfladerne afvaskes. Monitering af first flush skal bidrage med viden om de nedbørssituationer, hvor regnvandet er så forurenet, at det skal behandles inden udledning. First flush kan defineres som det aktuelle regnvandsvolumen og de aktuelle koncentrationer af forurenende stoffer, der afstrømmer fra et givet areal. Ud fra disse data kan fastlægges guidelines for management strategier og design af faciliteter til behandling og håndtering af regnvandet. Ved at måle turbiditet i vandet kan vi få en viden om indholdet af SS i afløbsvandet gennem regnhændelsen, turbiditetsmålingerne kan sammenholdes med karakteristik fra fraktioneret prøvetagning. Måling af ledningsevne kan anvendes til at bestemme first flush i forhold til vejsalt.

8 Moniterings udstyr Flowmåler Automatisk prøveudtager Turbitetsmålere Ledningsevnemåler Nedbørsmåler Vandstandsmåler Datahåndteringssystem Passive prøvetagere Vigtigt at fastsætte hvilke målinger man vil have fra starten, før der gås i jorden, således at anlægget indrettes herefter. Forskel i pris, men også forskel i data.

9 Dataopsamling og anvendelse Dataopsamling Modellering Med MIKE URBAN og ECO Lab kan hydraulik og rensning i løsninger som fx et regnbed (tilsvarende en nedsivningsgrøft) modelleres. Med basis udstyr sættes undersøgelsen i gang med en periode på fx 14 dage, hvorefter udstyret skal tømmes for data. Når data er opsamlet kan de faktiske målinger stilles op overfor modellering og data kan bl.a. anvendes til kalibrering.

10 Resultater mv. Med rapporten har kommunen et dokument der kan anvendes til, at sætte krav til udstyr i prøvetagningsanlæg, samt et grundlag at vurderer prøvetagningsanlæg på baggrund af. Det er opfyldt Rapporten indeholder en beskrivelse af en række udstyr, både overordnet og helt ned til niveau med opsætning, producent osv. Beskrivelsen kan både anvendes til det konkrete projekt i Uplandsgade og til andre projekter hvor kvaliteten af vejvand og/eller rensemetoder ønskes monitoreret.

11 Tak!