Børn i skilsmisser - Børnerådets panelrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn i skilsmisser - Børnerådets panelrapport"

Transkript

1 Børn i skilsmisser - Børnerådets panelrapport 1. Forord: Kan man spørge børn om skilsmisser? Hvad mener børn om forældres skilsmisse? Hvor meget vil børn selv være med til at bestemme, når mor og far går fra hinanden? Det vil vi gerne vide mere om i Børnerådet. Traditionelt set er der tale om et felt, hvor de voksne helt og holdent selv tager beslutningerne. Men tager vi altid beslutninger, der er til barnets bedste? Det meste af vores samfundsviden om skilsmissefamilier bygger på kilder fra voksne. Børnerådet vil gerne vide mere om børnesyn på skilsmisser, og det er baggrunden for denne undersøgelse. Temaet skilsmisser er et af de områder, hvor voksne har været tilbageholdende med at spørge børn om deres meninger og følelser. Det er der mange grunde til. Nogle af dem er: En forestilling om at det genskaber de gamle sår hos barnet De voksne finder det selv vanskeligt at snakke om opløsning af parforhold En undervurdering af børns behov for at snakke om forældres skilsmisse Børnerådets oplevelse er, at langt de fleste børn meget gerne vil tale om deres forældres skilsmisse, at de faktisk trænger til det, netop fordi så få voksne spørger til det og interesserer sig for det. Derudover har vi ifølge FN Konventionen om Barnets Rettigheder artikel 12 forpligtet os til at høre på børn og give børns ord vægt efter alder og modenhed. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er etiske aspekter i at spørge til noget så følsomt som brud i barnets familiebase. Disse etiske aspekter bør dog ikke afholde voksne fra at spørge børn, men bør være pejlemærker for hvordan og hvornår der spørges. I forhold til denne spørgerunde er de etiske overvejelser gået i retning af: Det er svært at spørge til meget følsomme ting i et spørgeskema. Og den der spørger er ikke selv tilstede for at samle op. Det har vi forsøgt at løse ved at stille de meget personlige spørgsmål i de kvalitative interview. Børn udleverer sig selv og deres forældre. Det har vi forsøgt at løse ved at anonymisere og ved at frasortere visse faktuelle oplysninger. 2. Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget i Børnerådets børnepanel, der ved undersøgelsestidspunktet (forår 2000) udgjorde 62 skoleklasser på 6. klassetrin. Det er altså årige børn der har deltaget i undersøgelsen. Svarprocenten er 85,5 - eller 1002 svar i alt. 1

2 En fjerdedel af de adspurgte børn er fra skilsmissefamilier. Der er en lige stor andel af drenge og piger, der har deltaget i undersøgelsen nemlig 50 af hvert køn. Det betyder, at sammensætningen, hvad angår køn og skilsmissebaggrund, svarer omtrent til den, der er i befolkningen som helhed. Alle børn uanset deres familiære situation er adspurgt for at indfange en generel børneindstilling hos børn i års alderen. Danmarks Pædagogiske Universitet har på vegne af Børnerådet foretaget undersøgelsen under ledelse af projektforsker Lis Nielsen. Resultaterne i undersøgelsen er hentet ind fra forskellige metoder: spørgeskemaundersøgelse, kvalitative interview og klasserums-observationer. Spørgeskemadelen indeholder en hel ny metodologi. Vi har fortalt tre typiske episoder i en skilt familie og børnene bliver bedt om at tage stilling til barnets dilemma i historien. Episoderne er genfortalt af en skuespiller og indspillet på VHS. Videobåndet blev afspillet i klasserne forud for børnenes besvarelse af spørgeskemaerne. Ideen var at lade børn indleve sig i konkrete situationer. Afsnittene 2,3,5,6,7,8 bygger direkte på DPU s interne forskningsrapport: Skilsmissens børn. Afsnit 1,4, 9 er Børnerådets afledede kommentarer. 3. Sammendrag af undersøgelsens resultater Samlet set er det helt klart, at børns medbestemmelse står meget markant i undersøgelsen hvor vi har spurgt årige. Børn vil være med til at bestemme, hvor de skal bo og hvordan samværet skal skrues sammen. Børn prioriterer deres egne ønsker, behov og vilje højere end forældrenes ønsker, behov samt lovgivningen. Børn synes, de skal høres fra ca. 8 års alderen. Søskende skal ikke skilles ad. Børn synes, at forældre på et tidligt tidspunkt skal fortælle børnene om skilsmissen, snakke med dem og tage dem med på råd. 4. Formålet med undersøgelsen Når der sker et opbrud i en familie og måske varige brud mellem medlemmerne af familien herunder mellem børn og deres forældre - er det klart, at alle behov og ønsker ikke kan blive tilgodeset. Nogle bliver let til tabere, andre måske til vindere og børnene i en familie kan ofte stå tilbage efter opgøret i familien og opleve, at deres behov og ønsker i hvert fald ikke har været i første række. Det handlede måske efter deres mening om, at forældrene nåede frem til en enighed på deres præmisser, mens de selv enten ikke var inddraget eller deres opfattelse ikke blev taget alvorligt. To principper kan noget forenklet siges at gøre sig gældende i mange af de valgsituationer og beslutningsprocesser, der ligger i og omkring skilsmissen. Det er voksenprincippet over for børneprincippet, voksnes rettigheder over for børns rettigheder. Eller udtrykt på en anden 2

3 måde: spørgsmålet om ligestilling mellem de voksne over for spørgsmålet om børns tilknytning til en af de voksne eller evt. til en søskende. Undersøgelsen skal forsøge at belyse dette dilemma, ikke så meget ved at spørge direkte, snarere indirekte ud fra konkrete spørgsmål knyttet til case-historier. Lægger børn vægt på barnets tilknytning eller på de voksnes ret til deres børn? 5. Børns medbestemmelse Vi har spurgt på grundlag af beskrevne episoder og vi har spurgt helt generelt og alle svar bærer en tydelig tendens. Panelelever i den adspurgte alder mener, at børn langt hen ad vejen selv skal være med til at bestemme, hvor de vil bo, hvor de skal holde jul og hvordan og hvor længe samværet skal foregå. Lad os se, hvordan børnepanelet har svaret på tre forskellige beskrevet skilsmissesituationer. Frederik på 10 år der er i klemme mellem to juleønsker, 4 årige Casper der skal bo hos mor eller far, og Laura på 8 der ønsker mere tid til venskaber og fritidsinteresser: Jul hos far Frederik er 10 år gammel. Hans mor og far skal skilles. Begge forældre vil gerne have, at Frederik bor hos dem. Forældrene diskuterer det igennem og bliver enige om, at Frederik og hans mor skal blive boende i lejligheden sammen. Frederiks far er ked af det. Derfor bliver forældrene enige om, at Frederik til gengæld skal holde den første jul hos sin far, som flytter et andet sted hen. Herefter skal han skiftevis holde jul hos sin far og mor. Frederik vil helst holde jul hos sin mor, mormor og morfar og sine kusiner som han plejer at gøre. Så bliver det jul, og Frederik holder juleaften hos sin far sammen med sin faster og hendes børn. Det blev en meget hyggelig juleaften, men inderst inde ville Frederik helst have været sammen med sin mor, mormor, morfar og sine kusiner. Figur 1 viser, hvad børnene i børnepanelet mener Frederik skal gøre: Jul hos far Synes, at forældrene skal bestemme, så Frederik ikke behøver at vælge mellem far og mor 15 Synes, at Frederik skal have lov til at være dér, hvor han allerhelst vil være mener altså, at Frederiks behov skal prioriteres over forældrenes ønsker og behov. Svaret siger imidlertid ikke noget om, hvad det er i historien, der har været udslagsgivende for børnenes svar. Svarene viser kun, hvordan børnene prioriterer, ikke hvorfor. Et kort dialogforløb fra klasserumsobservation i en af Børnerådets panelklasser peger på hvilke grunde, der kan ligge bag svarene. 3

4 En dreng siger om Frederik i Historien: Han skal selv bestemme. Flere drenge i klassen giver udtryk for samme opfattelse En af drengene fortsætter: Det skal være hans mor, der siger det til hans far, ellers er det synd for faderen, hvis Frederik selv siger til ham, at han hellere vil holde jul hos sin mor. Herefter spørger en af drengene de andre drenge: Var moderen utro? Der udspiller sig en diskussion om dette spørgsmål. Så begynder de at tale om, hvor man skal holde jul. En dreng siger: Nytår skal man holde hos far. Begrundelsen for dette. Kommer fra en anden dreng, som siger: Fordi man får lov til mere hos sin far. Mødre er altid så bekymrede for, om der sker noget. Dette uddybes af en tredje dreng, som siger: Hos sin far får man lov til at gå ned på gaden og skyde krudt af. En fjerde siger: Jul holder man hos sin mor, hun hygger. Det er en retfærdig fordeling mellem mor og far, og faderens tristhed, der ligger til grund for forældrenes beslutning i historien. Drengene derimod prioriterer, ligesom børnepanelet, drengens inderste ønsker højere og anlægger en kvalitativ synsvinkel. Der er ting man gør med sin mor og andre med sin far. Mor flytter på landet 2 historie Casper er 4 år gammel. Hans mor og far er skilt. Casper bor sammen med sin mor, hendes nye mand og to halvsøskende i en lejlighed. Caspers far bor ikke ret langt fra Casper. Casper er fast hos sin far hver onsdag og hver anden weekend. Han er glad for at være både hos sin mor og sin far og er nært knyttet til begge sine forældre. Caspers mor har studeret til læge og er blevet færdig med sin uddannelse. Hun har fået arbejde i en anden by, som ligger langt væk. Hvis Casper flytter med sin mor, kan han ikke være så ofte sammen med sin far, som han plejer. Faderen protesterer og vil have, at Casper skal bo hos ham og besøge moderen hver anden weekend. Efter historien har børnene fået to svarmuligheder. I det første spørgsmål skal de tage stilling til selve indholdet i historien. I det andet spørgsmål skal de tage stilling til forældreuenigheden. Figur 2 viser, børnenes holdning til dilemmaet: Mor flytter på landet Synes, at Casper skal flytte hen til sin far. 57 Synes, at Casper skal blive boende sammen med sin mor og hendes nye mand og sine halvsøskende

5 Figur 2 viser, at der er en større andel af panelbørnene, der mener, at Casper skal flytte hen til sin far, end den andel, der synes, at han skal blive boende hos sin mor. 57 af alle børn synes således, at Casper skal flytte hen til sin far og 43 synes, at han skal blive boende hos sin mor. Undersøgelsen svarer ikke på, hvorfor børnene har svaret som de gjorde, man kan kun gisne om, at de har prøvet at afveje dilemmaet. Der svares lidt mere markant på spørgsmålet om en løsning ved forældreuenighed: Figur 3 viser, hvad børnene synes, der skal ske, hvis forældrene ikke kan blive enige: Mor flytter på landet Synes, at hvis forældrene ikke kan blive enige, skal de følge en lov. 38 Synes, at hvis forældrene ikke kan blive enige, skal de finde ud af hvad Casper på 4 år helst vil, og så gøre det Over halvdelen af panelbørnene eller 62 synes, at forældrene skal finde ud af, hvad Casper helst vil og gøre det. Selvom en overvejende del af børnene synes, at det skal være Caspers ønsker, der tæller, er der en relativ stor andel, som mener, forældrene skal følge en lov. Undersøgelsen svarer ikke på grunde og motiver til svarene. En dialogsamtale i en af panelklasserne siger lidt om, hvad nogle børn i års alderen mener om myndighedsalder og selvbestemmelse: En dreng siger: Jeg synes, at det er noget pis. Moderen skal blive boende i byen. Han skal være hos faderen og så fire dage hos mor. Børnene bliver gjort opmærksomme på, at han er jo kun 4 år. Et barn rejser sig og går hen til papirkurven og begynder at spidse sin blyant. Mens han står der, siger han om Casper: Han har ikke rettigheder til at bestemme. Han har ikke myndighedsrettigheder. Et andet barn siger: Han skal være 5 år, før han er i myndighedsalderen. Et tredje barn siger: Han skal bestemme over sit eget liv. Hertil svarer et fjerde barn: Han kan ikke bestemme over sit liv. Han er jo kun 4 år. Et femte barn føler sig tydeligt usikker efter at have hørt på denne ordveksling og siger: Kan man ikke sætte to krydser. 5

6 Samtalen viser, at børn kan diskutere spørgsmål, som har med selvbestemmelse i forhold til eget liv og sætte det i forbindelse med alder og myndighedsalder. Delebørn 3.historie Laura er 7 år gammel, og hendes forældre skal skilles. Lauras mor flytter til en anden by, og Lauras forældre bliver enige om, at Laura skiftevis skal være en uge hvert sted. En uge hos faderen og en uge hos moderen. Når Laura er hos faderen, er hun i omgivelser, hun kender, og hun har sine gamle venner her. Det første år går ordningen godt. Men efter et år, da Laura er blevet 8 år, begynder det at blive svært for hende, fordi hun ikke kan være sammen med sine venner hele tiden. Hun synes, det er svært at følge med, i vennernes liv, og det er ikke let at tage dem med den lange vej hjem til moderen. Laura er også begyndt at spille håndbold en gang om ugen. Hun er meget optaget af spillet og spiller tit kampe i weekenden. Det er svært at passe træningen, når hun er hos moderen hver anden uge. Derfor vil Laura gerne skære ned i dagene hos moderen, så hun kan komme til træning hver uge. I stedet for at være hos sin mor hele ugen hver anden uge, vil hun hellere kun være der 4 dage hver anden uge. Lauras mor synes, at hun og Laura får alt for lidt tid sammen til at snakke, hygge og gå i svømmehal, sådan som de plejer at gøre, hvis de kun er sammen 4 dage hver anden uge, og så begynder Lauras forældre at skændes om, hvor lang tid Laura skal være hos sin mor. Til denne historie er børnene igen blevet bedt om at forholde sig til både det konkrete indhold i historien og til selve forældreuenigheden. Figur 4 viser børnenes holdning til det konkrete dilemma: Delebørn Synes, at Laura skal have lov til at skære ned i de dage, hvor hun er hos sin mor. 79 Synes, at ordningen med, at Laura er en uge hvert sted skal forsætte Figur 5 viser, hvad børnene mener, der skal ske, hvis forældrene ikke kan blive enige. 6

7 Delebørn Synes, at hvis forældrene ikke kan blive enige, skal de følge en lov. 14 Synes, at hvis forældrene ikke kan blive enige, skal det være som Laura helst vil Langt største delen af børnepanelet, nemlig 86 mener altså, at det skal være som Laura helst vil. Svartendensen knyttet til de tre episoder underbygges af børnenes svar på et at de generelle spørgsmål formuleret som: Forældre som er skilt, kan være meget uenige om, hvad der er bedst for deres børn. Børnene risikerer at skulle vælge mellem deres far og mor. Hvis forældrene er meget uenige, hvad synes du så er mest rigtigt? 76 af børnene synes, at forældrene skal gøre det, som deres børn helst vil. 24 af børnene mener forældrene skal følge en lov. 6. Hvor gamle skal børn være for at være med til at bestemme? Figur 6 viser den alder børnepanelet synes børn skal have for, at det er børnenes ønsker, der skal prioriteres: Hvor gamle skal børnene være? Uanset børnenes alder 27 Fra børnene er 4 år. 13 Fra børnene er 8 år. 32 Fra børnene er 10 år. Fra børnene er 12 år

8 Besvarelserne viser en klar skillelinje ved de 8 år. Dette gælder, hvad enten det er de absolutte tal inden for hver af de 4 aldersangivelser, eller de samlede tal. Således er der 32, der mener, at 8 år er den alder børn selv skal bestemme. Men sammenlagt er det 72 af børnene i panelet, der mener, at barnets ønsker har højeste prioritet til og med det 8. år. Dette tal fremkommer ved at lægge procenterne sammen i de tre øverste søjler. Det er interessant at bemærke, at næsten hver fjerde barn mener, at forældrene skal følge en lov. Der er ingen signifikant forskel på besvarelserne på dette spørgsmål fra børn i skilsmissefamilier og svar fra børn hvis forældre ikke er skilt. 7. Søskende I familier med flere børn vil forældre stå med spørgsmålet, om børnene skal skilles ad. Nogle vælger at dele forældremyndigheden ligeligt imellem sig eller med andre ord, de tager et barn med hver. Hvad mener børnepanelet om det? Figur 7 Skal søskende skilles? Synes, at børnene skal blive sammen hos én af forældrene Synes, at det er i orden, at forældrene tager et barn med hver Alle børn Piger Drenge Langt de fleste panelbørn mener altså ikke, at søskende skal skilles ad. Der er således 80 der mener, at børnene skal blive sammen. 20 mener, det er i orden, at søskende bliver skilt. Undersøgelsen svarer ikke på, hvorfor børnene har svaret, som de har gjort. Et panelbarn der ikke kommer fra en skilt familie, siger i et interview: Jeg synes, det er synd at skille børn ad, fordi de har jo ikke gjort noget. Hvorfor skal det gå ud over børnene, når forældre skal skilles? Børn skal da være sammen. Ligegyldig hvad forældrene siger. Det er familie, og hvis forældrene ikke vil være familie mere, betyder det ikke, at børnene ikke vil. 8

9 8. Hvordan kan forældre tage hensyn til deres børn I undersøgelsen er børnepanelet blevet bedt om med egne ord, at fortælle, hvordan de synes forældre, der vil skilles kan tage hensyn til deres børn. Børnenes respons er blevet inddelt i kategorier efter indhold. Den kategori med flest svar er blevet placeret øverst. Herefter følger en prioriteret rækkefølge alt efter antal af svar. 1. Prioritet: Forældre skal på et tidligt tidspunkt fortælle børn om skilsmissen, snakke med dem og tage dem med på råd. 2. Prioritet: Forældre skal lade være med at skænde/slås, når børnene er til stede. 3. Prioritet: Lade børn over en vis alder bestemme, hvor de vil bo og være. 4. Prioritet: Lade børn få mulighed for at være lige meget sammen med begge forældre. 5. prioritet: Forældre skal ikke bare tænke på sig selv. Men på hvad der er bedst for barnet. 6. Prioritet: Forældre skal helst bo tæt på hinanden. 7. Prioritet: Forældre bør fortsat kunne tale sammen/være venner/omtale hinanden ordentlig overfor hinanden. 8. Prioritet: Forældre skal på et tidligt tidspunkt prøve at løse problemerne sammen eventuelt med hjælp udefra. 9. Prioritet: Børn skal have mulighed for at blive i deres sædvanlige skole, omgås venner, dyrke deres fritidsinteresser og besøge familie på begge sider. 10. Prioritet: Forældre skal være sød ved børnene og løbende sørge for, at de har det godt. 11. Prioritet: Forældre skal fortsætte med sammen at holde fødselsdage, familiefester, højtider og udflugter sammen med børnene. 12. Prioritet: Forældre skal blive sammen for børnenes skyld. 13. Prioritet: Forældre bør vente med at blive skilt, til børnene er gamle nok til at forstå det. Nedenstående udpluk fra interview med panelbarn er et eksempel på, hvordan nogle børn godt kunne tænke sig, forældrene var sammen efter en skilsmisse: 9

10 Intervieweren spørger et barn, der ikke er skilt: Hvad et det allerbedste forældre kan gøre overfor deres børn, når de bliver skilt? Barnet svarede: Ringe til hinanden en gang om ugen og være venner. Og sådan snakke om, hvor de forskellige skal hen og sådan. Faderen skal jo ikke tage til Disney-land uden for eksempel at sige det til moderen først. De skal informere hinanden om, hvad der sker. (Kilde: Lis Nielsen, DPU, 2000) På et tidspunkt i et interview med et barn, hvis forældre er skilt, fører samtalen ind på skænderier. Barnet: Det er ikke godt at høre på, hvis de skændes. For det meste, hvis de skændes, så beder min mor mig lige om at gå lidt, hun ved godt, at jeg ikke kan klare at høre på det. I forlængelse af denne udtalelse spørger intervieweren: Men synes du så, det er forkert, at forældre bliver skilt? Barnet: Næh, ikke helt. Intervieweren: Synes du, de skal blive sammen? Barnet: Ja, hvis de kan sammen. Men hvis de ikke kan sammen, så synes jeg ikke de skal gå rundt og skændes, så barnet hører det, så synes jeg, de skulle skilles. (Lis Nielsen, DPU, 2000) 9. Børnerådets refleksioner Der går en stærk og klar rød tråd gennem undersøgelsens resultater. Børn vil inddrages i skilsmisseprocessen og børn vil være med til at bestemme. Og når børn bestemmer vil de først og fremmest gøre det udfra egne behov og ønsker. I virkelighedens verden ved vi, at de fleste beslutninger der tages i forbindelse med skilsmisse, tager udgangspunkt i forældrenes behov. Vi ved også, at børn ofte holder deres ønsker tilbage for at tage hensyn til voksne, der måske både er vrede og kede af det. Man kan af undersøgelsen og ud af de mange børnebreve om skilsmisser, som Børnerådet har modtaget i efteråret 2000, udlede den kendsgerning, at når børn svarer frit og uafhængigt så er de optaget af, hvor de selv har det bedst med deres følelser og ikke af ligestillingspolitik imellem mor og far. Vi synes undersøgelsens resultater peger i retning af, at børn selvom de kan være placeret i konflikter omkring loyalitet over for deres forældre vælger ud fra perspektivet om børns tilknytning til den ene af forældrene. Også selvom det jo så indebærer, at den anden forældre ikke får sin voksenret imødekommet. I Børnerådet mener vi, at børns tilknytning skal respekteres så langt vi kan, men selvfølgelig uden at give børn ansvaret for de tunge beslutninger, som en skilsmisse medfører. Det klare børnesyn på skilsmisser skal ikke nødvendigvis munde ud i, at børn så altid bare spørges mekanisk Hvor vil du helst bo hos mor eller far? Spørgsmål der ofte vil give barnet en loyalitetskonflikt. Det handler mere om det principielle i inddragelse af børns meninger og følelser ikke om eksport af beslutningskompetence. Det handler om at finde balancen mellem at høre på barnet og finde den løsning, der bedst matcher barnets objektive behov og dets tilknytning. Eller med andre ord at håndtere situationen og nå frem til løsninger i overensstemmelse med artikel 3 og artikel 12 i FN Konventionen om Barnets Rettigheder: 10

11 Artikel 3, 1 I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnet tarv komme i første række. Artikel 12, 1 Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sige egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed. Denne undersøgelse fortæller os, at børn et langt stykke ad vejen har deres egen opfattelse af problemerne. Der sættes fokus på nogle forhold, som voksen samfundet ikke bør overse. Disse forhold kan også formuleres som spørgsmål til myndigheder, forældre og andre der beskæftiger sig med børn: Hvornår skal børn inddrages i forældrenes skilsmisseproces og hvordan? Hvordan lægger vi vægt på barnets oplevelse af tilknytning uden at barnet står med oplevelsen af at fravælge en forælder? Hvordan kan man finde frem til beslutninger, der er til barnets bedste? Hvordan skal børn spørges uden at give dem for stort medansvar for beslutningen? Hvordan tilrettelægges samværet, så barnet kan udvikle sit eget liv? Hvordan udvikler vi en rådgivning, der på børnenes præmisser kan fungere som en støtte til dem i de svære situationer, som skilsmissen altid indebærer? Det er Børnerådets opfattelse, at vi i Danmark står med en stor samfundsmæssig opgave, når det gælder børn i skilsmisseprocessen. Og den opgave er ikke blevet mindre gennem de sidste 10 år: vi har stadig i Danmark en meget stor gruppe af børn, der kommer til at opleve En familie i opbrud. Derfor er det en opgave, som vi som samfund må tage alvorligt. Den drejer sig om at støtte de mange børn, der står meget alene med deres bekymringer. 11

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR.

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. BØRN I MIDTEN Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. 1 HVER TIL SIT HVAD MED BØRNENE? Når du og din partner går fra hinanden, er det vigtigt, at I får etableret en samværsordning,

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL BØRNEINDBLIK 8/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2014 1. ÅRGANG 21. NOVEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES FRITIDSLIV ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL Børn med et aktivt fritidsliv er oftere i god

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Det værste ved skilsmisse er børnenes reaktion

Det værste ved skilsmisse er børnenes reaktion Det værste ved skilsmisse er børnenes reaktion Det værste i forbindelse med en skilsmisse er at se børnene blive påvirket af familiebruddet. Det mener et flertal af de danske forældre, der er gået fra

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD INDHOLD OM BOGEN 7 FORORD 11 LÆSEGUIDE 15 KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD Indledning Den planlagte skilsmisse Den uventede skilsmisse Hvordan griber vi det an? Hvad skal vi sige, og hvad skal vi undlade at

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Opgaver til Skilles. Annette Møller. Forlaget Delta

Opgaver til Skilles. Annette Møller. Forlaget Delta Opgaver til Skilles Annette Møller Forlaget Delta 1 1. Søvnløs Hvordan har jeg-fortælleren det? Beskriv stemningen i huset, som jeg-fortælleren oplever den! Brug tillægsordene fra teksten! Hvilke ting

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Familieformer og skilsmisse

Familieformer og skilsmisse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Panelrapport nr. 1 / juni 2011 Familieformer og skilsmisse der er ikke noget bedre end at have den hele og rigtige familie BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL BØRNERÅDETS BØRNE-

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

En rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011

En rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011 En rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011 Selv om kernefamilien er den mest udbredte familieform, er der mange af børnene i 5. klasse, der bor på andre

Læs mere

Børns rettigheder hvordan lever vi med dilemmaerne? Tyrifjord Per Schultz Jørgensen 21. august 2013

Børns rettigheder hvordan lever vi med dilemmaerne? Tyrifjord Per Schultz Jørgensen 21. august 2013 Børns rettigheder hvordan lever vi med dilemmaerne? Tyrifjord Per Schultz Jørgensen 21. august 2013 Børn har rettigheder Flere end nogensinde tidligere i historien Derfor dilemmaer, for vi voksne har jo

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012

Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Hvad handler det om? Et godt liv Opvækst med relationer til voksne Kammerater Indflydelse

Læs mere

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul Fagetik Værktøjskasse Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul 1 En case Formålet med casen er at vise, hvordan et medlem eller en gruppe af medlemmer kan bruge fagetikken til at overveje hvilke fagetiske

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Att.: Familiestyrelsen Vedrørende j.nr.: 2010-7301-00033 D. 13.12.2011. Børnerådet takker for det fremsendte høringsmateriale

Att.: Familiestyrelsen Vedrørende j.nr.: 2010-7301-00033 D. 13.12.2011. Børnerådet takker for det fremsendte høringsmateriale Familiestyrelsen Kristineberg 6 2100 København Ø HØRINGSSVAR VEDRØRENDE FAMILIESTYRELSENS RAPPORT OM EVALUERINGEN AF FORÆLDREANSVARSLOVEN Att.: Familiestyrelsen Vedrørende j.nr.: 2010-7301-00033 D. 13.12.2011

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

inddrage FRIT AT UDTRYKKE DISSE SYNSPUNKTER I ALLE FORHOLD, DER VEDRØRER BARNET; BARNETS SYNSPUNKTER SKAL TILLÆGGES PASSENDE

inddrage FRIT AT UDTRYKKE DISSE SYNSPUNKTER I ALLE FORHOLD, DER VEDRØRER BARNET; BARNETS SYNSPUNKTER SKAL TILLÆGGES PASSENDE DELTAGERSTATERNE SKAL SIKRE ET BARN, DER ER I STAND TIL AT UDFORME SINE EGNE SYNSPUNKTER, RETTEN TIL FRIT AT UDTRYKKE DISSE SYNSPUNKTER I ALLE FOR- HOLD, DER VEDRØRER BARNET; BARNETS SYNSPUNKTER SKAL TILLÆGGES

Læs mere

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Med denne folder ønsker vi at skabe et trygt og anerkendende samarbejde med jer omkring jeres barn i den situation det er, når familiemønsteret

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Introduktion til forældrepagten

Introduktion til forældrepagten Introduktion til forældrepagten Denne forældrepagt er tiltænkt forældre og par, som ønsker at skabe et godt og solidt fundament for deres børn i forbindelse med en skilsmisse. Forældrepagten er en mulighed

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE. Undervisningsmiljøvurdering 2011 1

Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE. Undervisningsmiljøvurdering 2011 1 Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE 2011 1 Undervisningmiljøundersøgelse 2011 Skolens multibane, der blev taget i brug i 2010 Indledning I lighed med sidste skoleår har vi valgt at lave vores

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

KOMMUNEN INFORMERER. Skilsmisse. - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst. Børn & Unge

KOMMUNEN INFORMERER. Skilsmisse. - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst. Børn & Unge KOMMUNEN INFORMERER Skilsmisse - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst Børn & Unge Baggrund for pjecen Skilsmissen har det sværere i dag end tidligere, fordi der er øget kamp imellem forældre

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM 1 1 tilfredshed m ed den komm unale tandpleje 1 % andel 4 ja nej I 1 gennemførte tandplejen en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne af Den Kommunale

Læs mere

Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle

Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle Kultur og Fritid Hedensted Kommune Introduktion Baggrund Fritid til Alle er et projekt, der arbejder for, at alle børn og unge i Hedensted Kommune skal have en

Læs mere

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Oplæg i Nuuk november 2016 Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår Program» Hvorfor inddrage børn?» Hvad er børneinddragelse?»

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om fordeling af barselsorlov

Det siger FOAs medlemmer om fordeling af barselsorlov FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 Det siger FOAs medlemmer om fordeling af barselsorlov FOA har i perioden 30. marts 11. april 2012 gennemført en undersøgelse om barselsorlov via forbundet elektroniske

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

guide SÅDAN DELER I BØRNENE BEDST EFTER SKILSMISSEN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide SÅDAN DELER I BØRNENE BEDST EFTER SKILSMISSEN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 EFTER SKILSMISSEN SÅDAN DELER I BØRNENE BEDST Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 DELEBØRN INDHOLD SIDE 4 Hele 46 pct. af alle ægteskaber ender i skilsmisse, viser tal fra Danmarks

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område

Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område Ishøj Kommune 1 Indhold Indledende ord...3 Hvorfor har Ishøj og Vallensbæk Kommuner en pårørendepolitik?...5 Hvem er denne politik rettet mod?...5 Hvor

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Børnemiljøvurdering SFO Sydskolen afdeling Asnæs.

Børnemiljøvurdering SFO Sydskolen afdeling Asnæs. Børnemiljøvurdering SFO Sydskolen afdeling Asnæs. En dårlig dag er når vi er uvenner (Citat barn) En god dag er når jeg leger med mine venner i sandkassen.. (Citat barn) 1 Beskrivelse af rammerne om børnemiljøvurdering.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet.

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. Plejefamilier Fortæller Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. 2005 Plejeforældre fortæller er en filmserie i

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere