Vielser og skilsmisser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vielser og skilsmisser"

Transkript

1 Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Annemette Lindhardt Olsen Dorthe Larsen Anita Lange

2 Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Udgivet af Danmarks Statistik November 25 Oplag: 5 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 126, kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: Adresse: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax E-post: Danmarks Statistik 25 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. N en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til inden for aftalens rammer at kopiere fra publikationen.

3 Forord Familier - især børnefamilier - og deres vilk er et emne, som der er stor fokus på i samfundsdebatten. Børn i brudte familier bliver i den forbindelse betragtet som en udsat gruppe. Denne temapublikation om vielser, skilsmisser og børn i skilsmisser har som formål at sætte tal på nogle af de forhold, som er centrale i forbindelse med familiedannelse og opløsning af familier. Foruden den generelle udvikling i vielser og skilsmisser, sætter vi for første gang tal på, i hvor høj grad kvinder og mænd vælger en ægtefælle med den samme sociale baggrund. Ligeledes ser vi på, om der er forskel på risikoen for skilsmisse, afhængig af parternes sociale baggrund. Et særligt kapitel belyser skilsmisser i børnefamilier og de børn, som blev direkte berørt af skilsmisser i 24. Da langt fra alle børn har forældre, som er gifte med hinanden, har vi også set på de familiebrud, som børn kommer ud for i andre typer af familier. Temapublikationen er udarbejdet i kontoret for Befolkningsstatistik af Annemette Lindhardt Olsen, tlf eller Dorthe Larsen tlf eller og Anita Lange tlf eller Danmarks Statistik, november 25 Jan Plovsing / Anita Lange

4

5 Indholdsfortegnelse. Sammenfatning Vielser Viede personers sociale baggrund Skilsmisser Skilte personers sociale baggrund Skilsmisser i børnefamilier Brud i børnefamilier Kilder og metoder... 59

6

7 7. Sammenfatning Ændrede samlivsformer Senere giftermål Registreret partnerskab Flere vielser blandt de højtuddannede Mænd gifter sig nedad - kvinder opad Mænd i kvindefag gifter sig inden for branchen Flere skilsmisser Skilsmisser har social slagside Forskel mellem brancher Samlivsformerne har ændret sig gennemgribende de seneste 25. Siden 198 er der sket en ændring, således at andelen af enlige og papirløse par er steget i forhold til den andel, som lever i ægtepar. Men ægteskabet er stadig den mest almindelige samlivsform i 25, hvor 42 pct. af de 2-49-ige lever i ægtepar. Det er dog tydeligt, n man ser på forskellige generationer af kvinder, at andelen af dem, som gifter sig, falder gang for gang. Vielsesalderen for førstegangsviede er steget mere end seks i de seneste 25 - både for kvinder og mænd. Kvinderne er nu 31,4, n de gifter sig første gang. Mændene er i gennemsnit ca. 2,5 ældre. Denne forskel har ikke ændret sig de sidste 25. Fra 1989 har det været muligt for to personer af samme køn at indgå registreret parforhold. Antallet af registrerede parforhold har været jævnt stigende siden lovændringen, men det er stadig en meget lille del af befolkningen, der lever i registrerede parforhold. N vi ser på befolkningens socioøkonomiske og uddannelsesmæssige niveau, er det tydeligt, at jo højere niveau, jo større andel bliver gift. Mænd uden for arbejdsstyrken er den befolkningsgruppe, hvor færrest bliver gift. Mange gifter sig med en person på det samme socioøkonomiske eller uddannelsesmæssige niveau. På trods af den øgede ligestilling i samfundet, er det dog stadig sådan, at mænd oftere gifter sig med en kvinde på et lavere socioøkonomisk niveau, og kvinder oftere gifter sig med en mand på et højere niveau. Hvert ottende par, som bliver viet, arbejder i samme branche. Men n det gælder mænd i kvindefag og kvinder i mandefag, kan det være helt op til 4-5 pct., som gifter sig inden for samme branche. I de seneste 25 har der været et stigende antal skilsmisser pr. 1. bestående ægteskaber. Der er også en klar tendens til, at ægteskaberne holder i kortere tid. For alle vielsesgangene er der størst risiko for skilsmisse i ægteskabets femte. Risikoen for skilsmisse falder med alderen, ligesom den falder, jo længere vest for Storebælt folk bor. Skilsmisser har en social slagsside. Jo lavere socioøkonomisk og uddannelsesmæssigt niveau, jo større er risikoen for skilsmisse. Arbejdsløse mænd er særligt udsat for skilsmisse, og jo lavere kvalifikationsniveau de beskæftigede mænd er på, jo flere skilsmisser. Kvindens kvalifikationsniveau er derimod ikke lige så afgørende for stabiliteten i ægteskaber. For de beskæftigede kan branchen også have en betydning for skilsmisserisikoen. Hotel- og restaurationsbranchen samt transportbranchen

8 8 giver svære vilk for ægteskabet, mens der er færrest skilsmisser for både mænd og kvinder i landbruget. Børn stabiliserer ægteskab Fælles børn stabiliserer familien Efter brud bor flest børn hos en enlig Det er en klar tendens, at der er større stabilitet i ægteskaber med børn. Ægtepar uden børn bliver oftere skilt, og skilsmisser i familier uden børn sker tidligere end i børnefamilier. For børnefamilierne sker skilsmisser i familier med kun ét barn tidligere end i andre børnefamilier. Børns sandsynlighed for at opleve en skilsmisse er mindst i familier med tre børn. De fleste hjemmeboende børn bor sammen med begge deres forældre, nemlig tre fjerdedele. Men forældrene er ikke i alle tilfælde gift. Nogle parfamilier indeholder kun særbørn. N man sammenligner børn i de forskellige typer parfamilier, er det en klar tendens, at børn som bor hos par der har fælles børn, er langt mindre udsat for at opleve at familien bliver opløst, end børn hos par der ikke har fælles børn. Sandsynligheden for at opleve brud er mindst for børn som bor sammen med begge deres forældre, som også er gift med hinanden. Efter et brud i familien, bor de fleste med deres enlige mor. Kun omkring en tiendedel af børnene bor hos deres enlige far efter bruddet.

9 9 1. Vielser Ændrede samlivsformer Samlivsformerne har ændret sig gennemgribende de seneste 25. I 198 var tre fjerdedele af alle kvinder i alderen 2-49 gift eller havde været det. I 25 er det kun lidt mere end halvdelen. En større andel lever i dag alene, men det er også blevet mere udbredt at danne par og bo sammen uden vielsesattest, især blandt de yngre. I statistikken opererer man med fire forskellige partyper Ægtepar Registreret partnerskab (to personer af samme køn) Samlevende par (par som bor sammen og har mindst ét fælles barn) Samboende par (par som bor sammen, men ikke har fælles børn) Flere enlige og flere ikke-gifte par men ægteskab er mest almindeligt Tabel 1.1 I 198 levede 6 pct. af de 2-49-ige i ægteskab. I 25 er denne andel gået ned til 42 pct., mens andelen, som lever i par uden at være gift er næsten fordoblet - fra 12 til 21 pct. De enliges andel er steget fra 27 til 36 pct. i samme periode. Ægteskabet er altså, til trods for tilbagegangen, den absolut mest almindelige samlivsform for de 2-49-ige ige kvinder og mænd fordelt efter familietype I alt Enlige mænd Enlige kvinder Ægtepar Registreret partnerskaber 1.. Samlevende par Samboende par Det har været muligt at indgå registreret partnerskab siden 1. oktober pct. Kun i forbindelse med ægteskab og indgåelse af registreret partnerskab sker der en administrativ registrering, som kan danne grundlag for statistik over pardannelser Vielser I vielsesstatistikken indg alle de vielser, hvor mindst én af parterne har fast bopæl i Danmark. Stigende antal vielser Til trods for at en mindre andel af befolkningen lever som gifte, har antallet af vielser været stigende gennem de seneste 25. I 198 var der ca vielser, og det tal er steget til 37.7 i 24. Stigningen i antallet af vielser, skal ikke ses som et udtryk for, at en større del af be-

10 1 folkningen gifter sig. Stigningen kan hovedsageligt tilskrives en vækst i befolkningen i de aldersklasser, hvor de fleste ægteskaber indgås. Der kan dog også ses en lille stigning i vielsestilbøjeligheden i løbet af 199 erne, da antallet af viede pr. 1. ikke-gifte steg fra ca. 32 til 35 for mænd og fra 27 til 29 for kvinder. Udviklingen er dog ikke helt entydig, da tallene i nogle falder. Forskellen på andelen af ikke-gifte kvinder og mænd, som gifter sig, skal ses i forhold til den større andel ikke-gifte ældre kvinder end mænd i befolkningen. Figur 1.1 Vielser 45. Antal vielser Vielser i alt Kirkelige Figur 1.2 Kvinder, der har indgået ægteskab, pr. 1. i udvalgte fødselsgange, fordelt efter alder Faldende andel gifte, generation for generation Ser man på forskellige generationer af kvinder, viser der sig en tydelig faldende tendens i andelen, som gifter sig. Blandt kvinder, som er født , var næsten 94 pct. gift inden, de blev 4. For kvinder født var andelen 85 pct., og g man endnu ti frem til kvinder

11 11 som er født , er andelen, som er blevet gift ved 4-salderen kun 75 pct. Kirkelige vielser på tilbagegang Flere ægteskaber indgås i udlandet Sæsonvariation Figur 1.3 Andelen af kirkelige vielser er gået tilbage. Gennem 198 erne var mere end halvdelen - ca. 54 pct. - af alle vielser kirkelige. Fra begyndelsen af 199 erne begyndte andelen at gå tilbage, og i 24 var kun 43 pct. af vielserne kirkelige. Et stigende antal vielser har en uoplyst vielsesmyndighed, på grund af ægteskabet er indgået i udlandet. I 198 var det kun ca. 2 vielser, som var indgået i udlandet, mens det i 24 var ca Der har altid været en stærk sæsonvariation i vielserne. Sommermånederne er populære vielsesmåneder, og i lang tid var maj måned den måned med de fleste vielser. Det billede er nu ændret, ved at der er sket en forskydning mod efteret. I de seneste har august måned toppet som den mest populære bryllupsmåned. Vielser fordelt efter vielsesmåned 7. Antal vielser Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec Stigende alder ved vielsen En mere markant ændring i vielsesmønsteret er sket, n det gælder vielsesalderen. Gennemsnitsalderen for førstegangsviede er steget med mere end seks i perioden I 198 var kvindernes gennemsnitsalder 24,8 ved den første vielse sammenlignet med 31,4 i 24. For mændenes vedkommende er alderen steget fra 27,5 i 198 til 33,7 i 24. Den stigende vielsesalder er ikke så meget et udtryk for, at de unge venter med at danne par, men at mange par venter med den formelle del og først bliver gift i forbindelse med det første barns fødsel eller dåb, eller måske i forbindelse med en større boliginvestering. Den stigende vielsesalder falder sammen med den stigning, som kan ses i alderen for førstegangsfødende. Den er steget fra 24,6 til 28,9 siden 198.

12 12 Næsten konstant aldersforskel mellem kvinder og mænd Figur 1.4 Der har ikke været store ændringer i forskellen i vielsesalder mellem kvinder og mænd i de seneste 25. Mændene er i gennemsnit ca. 2,5 ældre end kvinderne, n de bliver gift. Der er en lille tendens til, at kvinders og mænds vielsesalder nærmer sig hinanden, men det sker langsomt. I begyndelsen af 196 erne var aldersforskellen på lidt over tre. Gennemsnitsalderen for førstegangsviede kvinder og mænd samt førstegangsfødende 34 Alder Førstegangsviede mænd Førstegangsfødende Førstegangsviede kvinder Ikke større andel flergangsviede Både i 198 og 24 var der for næsten tre fjerdedele af de personer, som blev gift, tale om deres første ægteskab. Den fjerdedel, som havde været gift tidligere, bestod dels af fraskilte og dels af enker/enkemænd. Enker/enkemænd er den mindste gruppe - kun ca. to pct. af samtlige viede - og den er gået en lille smule tilbage gennem ene, mens de fraskiltes andel er steget tilsvarende. Også gennemsnitsalderen for de fraskilte, som bliver gift igen er stadig stigende og er nu godt 47 for mænd og 44 for kvinder. I statistikken er det desværre ikke muligt at se, hvilket nummer ægteskab de flergangsviede er indgået i. Ægtefællers tidligere civilstand Vielser med udenlandske statsborgere Næsten tre fjerdedele af alle ægteskaber indgås mellem personer, som har samme civilstand, dvs. at de begge enten er ugifte, fraskilte eller enker/enkemænd. Det er et forhold, som ikke er ændret i de seneste 25. Antallet af vielser, hvor en eller begge parter er udenlandske statsborgere er vokset gennem ene. I 198 var det i mindre end ni pct. af alle vielser, at mindst én af parterne var udenlandsk statsborger. I 24 var andelen steget til 15 pct. Den del af vielserne, som sker mellem to udenlandske statsborgere er vokset, men andelen er stadig ikke mere end tre pct. af alle vielser.

13 13 En top af vielser i 21 Flere kvinder end mænd gifter sig med udenlandske statsborgere Figur 1.5 I 21 ses en kraftig stigning i antallet af vielser med udenlandske statsborgere. Stigningen skal ses i forbindelse med den stramning i loven om familiesammenføring - bl.a. den så kaldte 24-s-regel - som blev indført 1. juli 22. Det er et gennemgående træk, at der er flere danske kvinder end mænd, som gifter sig med en udenlandsk statsborger. Forskellen mellem kvinder og mænd var størst tilbage i 198 erne, hvor der nogle var dobbelt så mange kvinder som mænd, som giftede sig med en udenlandsk statsborger. Vielser, hvor mindst én af parterne er udenlandsk statsborger 22 Pct Manden er udenlandsk statsborger Kvinden er udenlandsk statsborger Begge er udenlandske statsborgere Mange af de udenlandske statsborgere bor ikke i Danmark Kvinder og mænd finder ægtefæller fra forskellige lande I en stor del af de ægteskaber, som indgås med en udenlandsk statsborger, findes der ikke nogen oplysninger om ægtefællen. Det vil sige, at ægtefællen ikke på vielsestidspunktet, eller tidligere, har haft bopæl i Danmark. I 24 gjaldt det næsten en tredjedel af de udenlandske statsborgere. Mænd gifter sig i højere grad end kvinder med en partner i udlandet. I 24 var der 62 pct. mænd blandt dem, som blev viet med en person, vi savner oplysninger om. De personer, som på vielsestidspunktet har bopæl i udlandet, kommer tit til landet på et senere tidspunkt. I de tilfælde, hvor de udenlandske ægtefællers statsborgerskab er kendt, kan man se forskel på, hvor i udlandet kvinder og mænd finder deres ægtefæller. I de senere har mønsteret været, at danske kvinder gifter sig med mænd fra et andet EU-land (Storbritannien, Tyskland og Sverige) eller et andet europæisk land (Tyrkiet). Danske mænd gifter sig med kvinder fra de samme europæiske lande, men desuden fra lande som Thailand, Filippinerne og Kina.

14 14 En del danske statsborgere er indvandrere eller efterkommere N man ser på vielser mellem danske og udenlandske statsborgere, skal man huske, at en del af de danske statsborgere er indvandrere eller efterkommere, som finder en ægtefælle fra deres oprindelseslande. I 24 havde godt en fjerdedel af de danske statsborgere, som giftede sig med udenlandske statsborgere, selv fremmed baggrund. En indvandrer er en person, som er født i udlandet. Ingen af personens forældre er dansk statsborger og tillige født i Danmark. En efterkommer er en person, som er født i Danmark. Ingen af personens forældre er dansk statsborger og tillige født i Danmark. Både indvandrere og efterkommere kan være såvel danske som udenlandske statsborgere. Mange vielser mellem to indvandrere Lidt mere end 4 pct. af de indvandrere, som blev viet i 24, blev viet til en anden indvandrer. Tidligere undersøgelser har vist, at der som regel er tale om en herboende indvandrer som bliver viet til en person, som bliver familiesammenført i forbindelse med vielsen. Godt halvdelen af de kvindelige indvandrere blev viet til en person med dansk oprindelse, og blandt mandlige indvandrere var der godt en tredjedel. I hovedparten af disse vielser var der tale om en indvandrer, som blev familiesammenført i forbindelse med vielsen. Figur 1.6 Vielsesmønster hos indvandrere. 24 Indvandrerkvinder gifter sig med: Indvandrermænd gifter sig med: Indvandrere Efterkommere Personer med dansk oprindelse Uoplyst Indvandrere Efterkommere Personer med dansk oprindelse Uoplyst Kun få efterkommere er endnu blevet gift Efterkommerne er endnu en meget ung gruppe, og kun en lille del af dem er blevet gift. Oplysningerne fra 24 viser, at ca. halvdelen af efterkommerne blev gift med enten en indvandrer eller en anden efterkommer.

15 Registrerede partnerskaber Et registreret partnerskab er et juridisk gyldigt parforhold indgået mellem to personer af samme køn. Siden 1. oktober 1989 har det været muligt at indgå registreret partnerskab i Danmark. I en række var oplysningerne om den hændelse at indgå et registreret partnerskab af dlig kvalitet. Der er derfor ikke offentliggjort statistik helt tilbage til Derimod er det muligt at følge udviklingen i antallet af personer, som hver 1. januar levede i et registreret partnerskab. Figur 1.7 Kvinder og mænd i registrerede partnerskaber 3. Antal personer Mænd Kvinder Få personer lever i et registreret partnerskab Flere mænd end kvinder i partnerskaber Flere ældre end blandt viede Antallet af personer i registreret partnerskab er vokset hvert, men det er stadig en meget lille del af befolkningen, som lever i denne type parforhold. I 25 var det i alt personer eller,1 pct. af befolkningen. Der er flere mænd end kvinder, som lever i partnerskaber, sammenlignet med 2.58, men forskellen er blevet mindre med ene. Det viser også tallene over indgåede partnerskaber for de seneste fem. Antallet af mænd, som indg partnerskaber, er stagnerende eller faldende, mens antallet af kvinder er stigende. De seneste to var der flere kvinder end mænd, som indgik et registreret partnerskab. Personer, som indg registreret partnerskab, er i almindelighed ældre end dem, som bliver gift. Blandt mænd, som har indgået partnerskab de seneste, var ca. 4 pct. over 4, og blandt kvinderne var det 3 pct. Til sammenligning var kun 3 pct. af mændene og lidt mere end 2 pct. af kvinderne, som indgik ægteskab, over 4

16 16 Stor andel udenlandske statsborgere især blandt mænd Der er en forholdsvis stor andel indvandrere blandt de personer, som indg et registreret partnerskab. Det gælder især partnerskaber mellem mænd. I halvdelen af de partnerskaber, som blev indgået i , var den ene part enten indvandrer eller en person, som ikke havde bopæl i Danmark. De senere er andelen gået lidt tilbage, men det er stadig ca. en tredjedel af mændene, som ikke har dansk baggrund. I de partnerskaber, som er indgået mellem kvinder i , er der ca. en femtedel af kvinderne, som enten er indvandrere eller har bopæl i udlandet.

17 17 2. Viede personers sociale baggrund Hvem gifter vi os med? Det er en udbredt opfattelse, at folk finder sammen med en partner inden for samme kulturelle og sociale baggrund. Ligesom der stadig er en forestilling om, at kvinder gifter sig med mænd, der er højere på rangstigen end dem selv, og at mænd omvendt gifter sig med kvinder, der er på et lavere socioøkonomisk og uddannelsesmæssigt niveau end dem selv. I dette kapitel vil vi derfor se nærmere på parternes socioøkonomiske, erhvervsmæssige og uddannelsesmæssige baggrund i ægteskaber, der er indgået i Socioøkonomisk stilling Tabel 2.1 Vielser fordelt efter parternes socioøkonomiske stilling Mændenes socioøkonomiske stilling Kvindernes socioøkonomiske stilling Selvstændige og medarb. ægtefæller Topledere og lønm. på højeste niveau Lønm. på mellemniveau Lønm. på grundniveau mv. Ikke i beskæftigelse Uoplyst I alt pr. 1. vielser I alt Selvstændige og medarb. ægtefæller Topledere og lønm. på højeste niveau Lønmodtagere på mellemniveau Lønmodtagere på grundniveau mv Ikke i beskæftigelse Uoplyst pct. gifter sig inden for samme socioøkonomiske gruppe Mere end 4 pct. gifter sig med en partner med samme socioøkonomiske stilling. Det er værd at tage i betragtning, at seks pct. af mændene og ti pct. af kvinderne, som gifter sig, er studerende, og altså ikke i beskæftigelse. Kun i to pct. af vielserne er begge parter studerende. Samtidig ved vi, at manden i gennemsnit er 2,5 ældre end kvinden. Det er derfor sandsynligt, at en større del af ægteparterne vil være inden for samme socioøkonomiske gruppe et par efter vielsen, end på selve vielsestidspunktet. Det samme gælder, n vi ser på parternes uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund. 1 Det er parternes socioøkonomisk stilling, branche og højeste fuldførte uddannelse oktober/november i vielseset, som er anvendt i materialet til dette kapitel. Alle figurer i kapitlet er dannet som et gennemsnit af vielser i perioden , for at give et tilstrækkeligt grundlag for analysen.

18 18 Flest blandt lønmodtagere på grundniveau Jo højere lønmodtagerniveau jo flere vielser Tabel 2.2 Blandt lønmodtagere på grundniveau er det mere end halvdelen, som gifter sig med en partner med samme socioøkonomiske stilling. Der er derimod ikke mange selvstændige og medhjælpende ægtefæller som gifter inden for gruppen. Fordelingen af vielser efter parternes socioøkonomiske stilling afspejler til en hvis grad fordelingen af ikke-gifte i den ige befolkning. Dog er det sådan, at jo højere lønmodtagerniveau, jo større er andelen, som gifter sig. Og mænd uden for beskæftigelse bliver sjældnere gift end mænd i beskæftigelse. Det er ikke i samme grad tilfældet for kvinderne. Viede pr. 1. ikke-gifte fordelt efter socioøkonomisk stilling og alder Selvstændige og medarb. ægtefæller Topledere og lønm. på højeste niveau Lønm. på mellemniveau Lønm. på grundniveau mv. Ikke i beskæftigelse I alt pr. 1. ikke-gifte Mænd Kvinder Figur 2.1 Vielser og registrering af partnerskaber, hvor parterne har samme socioøkonomiske stilling Pr. 1. vielser Vielser Registrering af kvindelige partnerskaber Topledere og lønmodtagere på højeste niveau Lønmodtagere på mellemniveau Øvrige socioøkonomiske grupper Registrering af mandlige partnerskaber Kvinder gifter sig opefter og mænd nedefter En stor del af ægteskaberne indgås altså mellem kvinder og mænd med samme socioøkonomiske stilling. Men hvis man ser på den del som ikke gør det, så er det tydeligt, at mønsteret med at kvinder gifter sig opad og mænd nedad, stadig lever i bedste velgående.

19 19 Mandlige topledere og lønmodtagere på højeste niveau gifter sig med kvinder på lavere niveau Flere mænd på grundniveau gifter sig nedefter Figur 2.2 Halvdelen af de kvinder, som indgik ægteskab og var topledere eller lønmodtagere på højeste niveau, giftede sig med en mand på samme eller højere kvalifikationsniveau. Kun en tredjedel af mændene i samme stilling, giftede sig med en kvinde på samme niveau eller højere. De mandlige topledere og lønmodtagere på højeste niveau, giftede sig oftere med lønmodtagere på mellemniveau og personer uden for arbejdsstyrken, end kvinderne i samme stilling gjorde. De mandlige lønmodtagere på grundniveau giftede sig oftere med en kvinde uden for arbejdsstyrken, end omvendt. Færre mænd end kvinder på dette kvalifikationsniveau giftede sig med en på samme niveau. Begge køn på det laveste lønmodtagerniveau, gifter sig oftest med en person på samme lønniveau eller med en som ikke er i beskæftigelse, nemlig omkring 7 pct. N mændene gifter sig opefter, gifter de sig oftest med en lønmodtager på mellemniveau, altså et niveau højere. N kvindelige lønmodtagere på grundniveau gifter sig opefter, gifter de sig oftest med en person på højere niveau end lønmodtagere på mellemniveau. Viede topledere og lønmodtagere på højeste niveau samt lønmodtagere på grundniveau fordelt efter køn og ægtefællens socioøkonomiske stilling Selvstændige og medarb. ægtefæller Topledere og lønm. på højeste niveau Lønm. på grundniveau Topledere og lønm. på højeste niveau Lønm. på mellemniveau Lønm. på grundniveau Ikke i beskæftigelse Pct. Viede mænd Pct. Viede kvinder 2.2. Branche Hvert ottende par deler branche I 12 pct. af vielserne deler bruden og gommen branche. Vi har ikke mulighed for at se om de også deler eller har delt arbejdsplads, men der er selvfølgelig god grund til at tro, at parret har mødt hinanden på arbejdspladsen. En anden nærliggende grund kan være, at de er i samme branche, fordi de har samme uddannelse og har mødt hinanden under uddannelsen. N vi ser nærmere på, i hvilke brancher flest kvinder og mænd gifter sig med en person i samme branche, tegner der sig dog et

20 2 tydeligt billede af, at udbud og efterspørgsel spiller en rolle for pardannelserne. Mænd i kvindefag gifter sig inden for branchen mens mænd i mandefag ikke har samme mulighed Figur 2.3.a De tre brancher, hvor flest af de viede mænd bliver viet med en kvinde inden for samme branche, er sociale institutioner, sundhedsvæsen og undervisning. I alle tre tilfælde er der tale om brancher som antalsmæssigt er domineret af kvinder. Mellem 32 og 39 pct. af mændene i disse brancher, som blev gift, blev gift med en kvinde i samme branche. Mænd i brancher med meget få kvinder, vil naturligvis også have svært ved at gifte sig med en kvinde i samme branche. I fiskeri, bygge- og anlæg samt handel med biler, er det mindre end fem pct. af de viede mænd, som bliver gift med en kvinde i samme branche. Vielser, hvor ægtefællerne var i samme branche, mænd Sociale institutioner mv. Sundhedsvæsen mv. Undervisning Finansiering og forsikring Hotel og restauration Detailhandel mv. Forretningsservice mv. Offentlig adm. mv. Mineralolie-, kemisk og plastindustri mv. Nærings- og nydelsesmiddelindustri Jern- og metalindustri Transport Landbrug, gartneri og skovbrug Handel m. biler Bygge- og anlæg Fiskeri mv Pct. af viede i branchen

21 21 Kvinder i mandefag gifter sig med mændene i branchen Figur 2.3.b Ligesom mændene i kvindefag gifter kvinderne i mandefag sig ofte med en partner inden for samme branche. Næsten halvdelen af brudene inden for fiskeri bliver gift med en mand i fiskerierhvervet. 35 pct. af kvinderne inden for bygge- og anlæg samt landbrug, gartneri og skovbrug gifter sig også inden for branchen. Hvis kvinden gifter sig med en selvstændig og bliver medhjælpende ægtefælle, vil hun også blive kategoriseret inden for samme branche som sin mand. Det kan sandsynligvis omfatte nogle af de kvinder som bliver gift inden for netop fiskeri, bygge- og anlæg samt landbrug, gartneri og skovbrug, som er fag, der er karakteriseret ved at have mange selvstændige. Det samme gælder naturligvis mænd, men meget få mænd er medhjælpende ægtefæller. Vielser, hvor ægtefællerne var i samme branche, kvinder Fiskeri mv. Bygge- og anlæg Landbrug, gartneri og skovbrug Jern- og metalindustri Transport Handel m. biler Forretningsservice mv. Finansiering og forsikring Undervisning Nærings- og nydelsesmiddelindustri Mineralolie-, kemisk og plastindustri mv. Hotel og restauration Offentlig administration mv. Detailhandel mv. Sundhedsvæsen mv. Sociale institutioner mv Pct. af viede i branchen

22 Uddannelse Tabel 2.3 Vielser fordelt efter parternes højeste fuldførte uddannelse Kvindernes højeste fuldførte uddannelse Mændenes højeste fuldførte uddannelse Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Lange Uoplyst videregående I alt pr. 1. vielser I alt Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Lange videregående Uoplyst En tredjedel med samme uddannelsesniveau Figur 2.4 For mere end en tredjedel af de viede par, har manden og kvinden en uddannelse på samme niveau. N en mand gifter sig med en kvinde med et andet uddannelsesniveau end ham selv, er det oftere med en som har et lavere uddannelsesniveau. Næsten en tredjedel af mændene gifter sig med en kvinde med et kortere uddannelsesforløb, og mindre end en femtedel gifter sig med en kvinde på et højere uddannelsesniveau - n vi ser bort fra de 16 pct. af vielserne som involverer mindst én person med uoplyst uddannelse. Det er et billede, som ligner mønstret for de socioøkonomiske stillinger. Vielser og registrering af partnerskaber, hvor parterne har samme niveau af højeste fuldførte uddannelse Pr. 1. vielser Vielser Registrering af kvindelige partnere Registrering af mandlige partnere Erhvervsfaglige Mellemlange videregående Lange videregående Øvrige uddannelser

23 23 Flest med erhvervsfaglig uddannelse blandt de viede Figur 2.5 Størstedelen af vielserne involverede en gom eller brud, som havde en erhvervsfaglig uddannelse. I over halvdelen af vielserne havde mindst én af parterne en erhvervsfaglig uddannelse. I 17 pct. af alle vielser havde begge parter en erhvervsfaglig uddannelse. Antallet af vielser blandt de forskellige uddannelsesniveauer afspejler i nogen grad fordelingen af de ikke-gifte 2-59-iges uddannelsesniveau i befolkningen. Men det er også sådan, at jo højere uddannelsesniveau, jo større er forekomsten af vielser i gruppen. Viede med erhvervsfaglig og lang videregående uddannelse fordelt efter køn og ægtefællens højeste fuldførte uddannelse Lange videregående Mellemlange videregående Korte videregående Erhvervsfaglige Lange videregående Erhvervsfaglige Gymnasiale Grundskole Uoplyst Pct. Mænd Pct. Kvinder Ægteparterne har samme uddannelsesniveau Erhvervsfaglige gifter sig med erhvervsfaglige Mænd med lang videregående uddannelse gifter sig oftere nedefter end kvinderne gør Der tegner sig et tydeligt billede af, at både personer med erhvervsfaglige uddannelser og personer med lange videregående uddannelser gifter sig med en person på samme uddannelsesmæssige niveau. Det skal tages i betragtning, at studerende som er i gang med en lang videregående uddannelse, vil optræde med en mellemlang videregående uddannelse, så snart de har opnået en bachelorgrad. Da kvinderne ofte er yngre end mændene på vielsestidspunktet, er det sandsynligt, at en del af de kvinder, som har en mellemlang videregående uddannelse, er på vej til at fuldføre en lang videregående uddannelse. 54 pct. af kvinderne og 44 pct. af mændene med en erhvervsfaglig uddannelse gifter sig med en partner på samme uddannelsesmæssige niveau. Blandt dem, som vælger en partner med et andet uddannelsesniveau, er der ingen klar tendens til, at valget falder på en partner med en kortere eller længere uddannelse. Flere kvinder end mænd med lang videregående uddannelse gifter sig med en partner på samme uddannelsesniveau. 46 pct. af kvinderne og 32 pct. af mændene havde en partner med lang videregående uddannelse. For både kvinder og mænd gælder det, at næsten to tredjedele gifter sig med en partner, der mindst har en mellemlang videregående uddannelse.

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

TemaPubl 2008:2 Børns familier

TemaPubl 2008:2 Børns familier 1 TemaPubl 2008:2 Børns familier Anne Nærvig Petersen Thomas Michael Nielsen Børns familier TemaPubl 2008:2 Udgivet af Danmarks Statistik September 2008 Oplag: 800 Trykt hos Fihl Jensen Trykt udgave: Pris:

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Økonomi & Udvikling April 2010 1 Indhold Indledning... 3 Resumé... 6 Konklusion... 7 1. Befolkning... 8 2. Husstandstyper i Stevns Kommune... 10 3.

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.2 2012

Kvartalsstatistik nr.2 2012 nr.2 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2013 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox Papirudgave Pris 150 kr.

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 25. maj 2009 FAKTAARK Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 1. Resumé fra pressemeddelelse Mens jyske virksomheder i det seneste års tid har været spændt hårdest for konkursvognen, er det nu særligt

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Middelklassen i Danmark skrumper ind

Middelklassen i Danmark skrumper ind fordeling og levevilkår kapitel 4 Middelklassen i Danmark skrumper ind Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så svinder middelklassen ind. Alene siden 2001 er middelklassen faldet

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Faktaark: Den generelle iværksætter i 2012

Faktaark: Den generelle iværksætter i 2012 11. november 214 /agnela og marrat Sag Faktaark: Den generelle iværksætter i 212 Den generelle iværksætter i Danmark i 212 er en dansk mand på mellem 36-4. Han er gift og har ingen børn. Han kommer fra

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø. Tlf. 39 17 39 17. www.dst.dk dst@dst.dk. Kvinder & Mænd

Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø. Tlf. 39 17 39 17. www.dst.dk dst@dst.dk. Kvinder & Mænd Tlf. 39 17 39 17 www.dst.dk dst@dst.dk & 2011 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø & 2011 Danmarks Statistik og mænd_fodgænger_lilla.indd 1 14-12-2011 13:06:46 1 TemaPubl 2011:7 & 2011 2 &

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere