Vielser og skilsmisser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vielser og skilsmisser"

Transkript

1 Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Annemette Lindhardt Olsen Dorthe Larsen Anita Lange

2 Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Udgivet af Danmarks Statistik November 25 Oplag: 5 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 126, kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: Adresse: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax E-post: Danmarks Statistik 25 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. N en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til inden for aftalens rammer at kopiere fra publikationen.

3 Forord Familier - især børnefamilier - og deres vilk er et emne, som der er stor fokus på i samfundsdebatten. Børn i brudte familier bliver i den forbindelse betragtet som en udsat gruppe. Denne temapublikation om vielser, skilsmisser og børn i skilsmisser har som formål at sætte tal på nogle af de forhold, som er centrale i forbindelse med familiedannelse og opløsning af familier. Foruden den generelle udvikling i vielser og skilsmisser, sætter vi for første gang tal på, i hvor høj grad kvinder og mænd vælger en ægtefælle med den samme sociale baggrund. Ligeledes ser vi på, om der er forskel på risikoen for skilsmisse, afhængig af parternes sociale baggrund. Et særligt kapitel belyser skilsmisser i børnefamilier og de børn, som blev direkte berørt af skilsmisser i 24. Da langt fra alle børn har forældre, som er gifte med hinanden, har vi også set på de familiebrud, som børn kommer ud for i andre typer af familier. Temapublikationen er udarbejdet i kontoret for Befolkningsstatistik af Annemette Lindhardt Olsen, tlf eller Dorthe Larsen tlf eller og Anita Lange tlf eller Danmarks Statistik, november 25 Jan Plovsing / Anita Lange

4

5 Indholdsfortegnelse. Sammenfatning Vielser Viede personers sociale baggrund Skilsmisser Skilte personers sociale baggrund Skilsmisser i børnefamilier Brud i børnefamilier Kilder og metoder... 59

6

7 7. Sammenfatning Ændrede samlivsformer Senere giftermål Registreret partnerskab Flere vielser blandt de højtuddannede Mænd gifter sig nedad - kvinder opad Mænd i kvindefag gifter sig inden for branchen Flere skilsmisser Skilsmisser har social slagside Forskel mellem brancher Samlivsformerne har ændret sig gennemgribende de seneste 25. Siden 198 er der sket en ændring, således at andelen af enlige og papirløse par er steget i forhold til den andel, som lever i ægtepar. Men ægteskabet er stadig den mest almindelige samlivsform i 25, hvor 42 pct. af de 2-49-ige lever i ægtepar. Det er dog tydeligt, n man ser på forskellige generationer af kvinder, at andelen af dem, som gifter sig, falder gang for gang. Vielsesalderen for førstegangsviede er steget mere end seks i de seneste 25 - både for kvinder og mænd. Kvinderne er nu 31,4, n de gifter sig første gang. Mændene er i gennemsnit ca. 2,5 ældre. Denne forskel har ikke ændret sig de sidste 25. Fra 1989 har det været muligt for to personer af samme køn at indgå registreret parforhold. Antallet af registrerede parforhold har været jævnt stigende siden lovændringen, men det er stadig en meget lille del af befolkningen, der lever i registrerede parforhold. N vi ser på befolkningens socioøkonomiske og uddannelsesmæssige niveau, er det tydeligt, at jo højere niveau, jo større andel bliver gift. Mænd uden for arbejdsstyrken er den befolkningsgruppe, hvor færrest bliver gift. Mange gifter sig med en person på det samme socioøkonomiske eller uddannelsesmæssige niveau. På trods af den øgede ligestilling i samfundet, er det dog stadig sådan, at mænd oftere gifter sig med en kvinde på et lavere socioøkonomisk niveau, og kvinder oftere gifter sig med en mand på et højere niveau. Hvert ottende par, som bliver viet, arbejder i samme branche. Men n det gælder mænd i kvindefag og kvinder i mandefag, kan det være helt op til 4-5 pct., som gifter sig inden for samme branche. I de seneste 25 har der været et stigende antal skilsmisser pr. 1. bestående ægteskaber. Der er også en klar tendens til, at ægteskaberne holder i kortere tid. For alle vielsesgangene er der størst risiko for skilsmisse i ægteskabets femte. Risikoen for skilsmisse falder med alderen, ligesom den falder, jo længere vest for Storebælt folk bor. Skilsmisser har en social slagsside. Jo lavere socioøkonomisk og uddannelsesmæssigt niveau, jo større er risikoen for skilsmisse. Arbejdsløse mænd er særligt udsat for skilsmisse, og jo lavere kvalifikationsniveau de beskæftigede mænd er på, jo flere skilsmisser. Kvindens kvalifikationsniveau er derimod ikke lige så afgørende for stabiliteten i ægteskaber. For de beskæftigede kan branchen også have en betydning for skilsmisserisikoen. Hotel- og restaurationsbranchen samt transportbranchen

8 8 giver svære vilk for ægteskabet, mens der er færrest skilsmisser for både mænd og kvinder i landbruget. Børn stabiliserer ægteskab Fælles børn stabiliserer familien Efter brud bor flest børn hos en enlig Det er en klar tendens, at der er større stabilitet i ægteskaber med børn. Ægtepar uden børn bliver oftere skilt, og skilsmisser i familier uden børn sker tidligere end i børnefamilier. For børnefamilierne sker skilsmisser i familier med kun ét barn tidligere end i andre børnefamilier. Børns sandsynlighed for at opleve en skilsmisse er mindst i familier med tre børn. De fleste hjemmeboende børn bor sammen med begge deres forældre, nemlig tre fjerdedele. Men forældrene er ikke i alle tilfælde gift. Nogle parfamilier indeholder kun særbørn. N man sammenligner børn i de forskellige typer parfamilier, er det en klar tendens, at børn som bor hos par der har fælles børn, er langt mindre udsat for at opleve at familien bliver opløst, end børn hos par der ikke har fælles børn. Sandsynligheden for at opleve brud er mindst for børn som bor sammen med begge deres forældre, som også er gift med hinanden. Efter et brud i familien, bor de fleste med deres enlige mor. Kun omkring en tiendedel af børnene bor hos deres enlige far efter bruddet.

9 9 1. Vielser Ændrede samlivsformer Samlivsformerne har ændret sig gennemgribende de seneste 25. I 198 var tre fjerdedele af alle kvinder i alderen 2-49 gift eller havde været det. I 25 er det kun lidt mere end halvdelen. En større andel lever i dag alene, men det er også blevet mere udbredt at danne par og bo sammen uden vielsesattest, især blandt de yngre. I statistikken opererer man med fire forskellige partyper Ægtepar Registreret partnerskab (to personer af samme køn) Samlevende par (par som bor sammen og har mindst ét fælles barn) Samboende par (par som bor sammen, men ikke har fælles børn) Flere enlige og flere ikke-gifte par men ægteskab er mest almindeligt Tabel 1.1 I 198 levede 6 pct. af de 2-49-ige i ægteskab. I 25 er denne andel gået ned til 42 pct., mens andelen, som lever i par uden at være gift er næsten fordoblet - fra 12 til 21 pct. De enliges andel er steget fra 27 til 36 pct. i samme periode. Ægteskabet er altså, til trods for tilbagegangen, den absolut mest almindelige samlivsform for de 2-49-ige ige kvinder og mænd fordelt efter familietype I alt Enlige mænd Enlige kvinder Ægtepar Registreret partnerskaber 1.. Samlevende par Samboende par Det har været muligt at indgå registreret partnerskab siden 1. oktober pct. Kun i forbindelse med ægteskab og indgåelse af registreret partnerskab sker der en administrativ registrering, som kan danne grundlag for statistik over pardannelser Vielser I vielsesstatistikken indg alle de vielser, hvor mindst én af parterne har fast bopæl i Danmark. Stigende antal vielser Til trods for at en mindre andel af befolkningen lever som gifte, har antallet af vielser været stigende gennem de seneste 25. I 198 var der ca vielser, og det tal er steget til 37.7 i 24. Stigningen i antallet af vielser, skal ikke ses som et udtryk for, at en større del af be-

10 1 folkningen gifter sig. Stigningen kan hovedsageligt tilskrives en vækst i befolkningen i de aldersklasser, hvor de fleste ægteskaber indgås. Der kan dog også ses en lille stigning i vielsestilbøjeligheden i løbet af 199 erne, da antallet af viede pr. 1. ikke-gifte steg fra ca. 32 til 35 for mænd og fra 27 til 29 for kvinder. Udviklingen er dog ikke helt entydig, da tallene i nogle falder. Forskellen på andelen af ikke-gifte kvinder og mænd, som gifter sig, skal ses i forhold til den større andel ikke-gifte ældre kvinder end mænd i befolkningen. Figur 1.1 Vielser 45. Antal vielser Vielser i alt Kirkelige Figur 1.2 Kvinder, der har indgået ægteskab, pr. 1. i udvalgte fødselsgange, fordelt efter alder Faldende andel gifte, generation for generation Ser man på forskellige generationer af kvinder, viser der sig en tydelig faldende tendens i andelen, som gifter sig. Blandt kvinder, som er født , var næsten 94 pct. gift inden, de blev 4. For kvinder født var andelen 85 pct., og g man endnu ti frem til kvinder

11 11 som er født , er andelen, som er blevet gift ved 4-salderen kun 75 pct. Kirkelige vielser på tilbagegang Flere ægteskaber indgås i udlandet Sæsonvariation Figur 1.3 Andelen af kirkelige vielser er gået tilbage. Gennem 198 erne var mere end halvdelen - ca. 54 pct. - af alle vielser kirkelige. Fra begyndelsen af 199 erne begyndte andelen at gå tilbage, og i 24 var kun 43 pct. af vielserne kirkelige. Et stigende antal vielser har en uoplyst vielsesmyndighed, på grund af ægteskabet er indgået i udlandet. I 198 var det kun ca. 2 vielser, som var indgået i udlandet, mens det i 24 var ca Der har altid været en stærk sæsonvariation i vielserne. Sommermånederne er populære vielsesmåneder, og i lang tid var maj måned den måned med de fleste vielser. Det billede er nu ændret, ved at der er sket en forskydning mod efteret. I de seneste har august måned toppet som den mest populære bryllupsmåned. Vielser fordelt efter vielsesmåned 7. Antal vielser Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec Stigende alder ved vielsen En mere markant ændring i vielsesmønsteret er sket, n det gælder vielsesalderen. Gennemsnitsalderen for førstegangsviede er steget med mere end seks i perioden I 198 var kvindernes gennemsnitsalder 24,8 ved den første vielse sammenlignet med 31,4 i 24. For mændenes vedkommende er alderen steget fra 27,5 i 198 til 33,7 i 24. Den stigende vielsesalder er ikke så meget et udtryk for, at de unge venter med at danne par, men at mange par venter med den formelle del og først bliver gift i forbindelse med det første barns fødsel eller dåb, eller måske i forbindelse med en større boliginvestering. Den stigende vielsesalder falder sammen med den stigning, som kan ses i alderen for førstegangsfødende. Den er steget fra 24,6 til 28,9 siden 198.

12 12 Næsten konstant aldersforskel mellem kvinder og mænd Figur 1.4 Der har ikke været store ændringer i forskellen i vielsesalder mellem kvinder og mænd i de seneste 25. Mændene er i gennemsnit ca. 2,5 ældre end kvinderne, n de bliver gift. Der er en lille tendens til, at kvinders og mænds vielsesalder nærmer sig hinanden, men det sker langsomt. I begyndelsen af 196 erne var aldersforskellen på lidt over tre. Gennemsnitsalderen for førstegangsviede kvinder og mænd samt førstegangsfødende 34 Alder Førstegangsviede mænd Førstegangsfødende Førstegangsviede kvinder Ikke større andel flergangsviede Både i 198 og 24 var der for næsten tre fjerdedele af de personer, som blev gift, tale om deres første ægteskab. Den fjerdedel, som havde været gift tidligere, bestod dels af fraskilte og dels af enker/enkemænd. Enker/enkemænd er den mindste gruppe - kun ca. to pct. af samtlige viede - og den er gået en lille smule tilbage gennem ene, mens de fraskiltes andel er steget tilsvarende. Også gennemsnitsalderen for de fraskilte, som bliver gift igen er stadig stigende og er nu godt 47 for mænd og 44 for kvinder. I statistikken er det desværre ikke muligt at se, hvilket nummer ægteskab de flergangsviede er indgået i. Ægtefællers tidligere civilstand Vielser med udenlandske statsborgere Næsten tre fjerdedele af alle ægteskaber indgås mellem personer, som har samme civilstand, dvs. at de begge enten er ugifte, fraskilte eller enker/enkemænd. Det er et forhold, som ikke er ændret i de seneste 25. Antallet af vielser, hvor en eller begge parter er udenlandske statsborgere er vokset gennem ene. I 198 var det i mindre end ni pct. af alle vielser, at mindst én af parterne var udenlandsk statsborger. I 24 var andelen steget til 15 pct. Den del af vielserne, som sker mellem to udenlandske statsborgere er vokset, men andelen er stadig ikke mere end tre pct. af alle vielser.

13 13 En top af vielser i 21 Flere kvinder end mænd gifter sig med udenlandske statsborgere Figur 1.5 I 21 ses en kraftig stigning i antallet af vielser med udenlandske statsborgere. Stigningen skal ses i forbindelse med den stramning i loven om familiesammenføring - bl.a. den så kaldte 24-s-regel - som blev indført 1. juli 22. Det er et gennemgående træk, at der er flere danske kvinder end mænd, som gifter sig med en udenlandsk statsborger. Forskellen mellem kvinder og mænd var størst tilbage i 198 erne, hvor der nogle var dobbelt så mange kvinder som mænd, som giftede sig med en udenlandsk statsborger. Vielser, hvor mindst én af parterne er udenlandsk statsborger 22 Pct Manden er udenlandsk statsborger Kvinden er udenlandsk statsborger Begge er udenlandske statsborgere Mange af de udenlandske statsborgere bor ikke i Danmark Kvinder og mænd finder ægtefæller fra forskellige lande I en stor del af de ægteskaber, som indgås med en udenlandsk statsborger, findes der ikke nogen oplysninger om ægtefællen. Det vil sige, at ægtefællen ikke på vielsestidspunktet, eller tidligere, har haft bopæl i Danmark. I 24 gjaldt det næsten en tredjedel af de udenlandske statsborgere. Mænd gifter sig i højere grad end kvinder med en partner i udlandet. I 24 var der 62 pct. mænd blandt dem, som blev viet med en person, vi savner oplysninger om. De personer, som på vielsestidspunktet har bopæl i udlandet, kommer tit til landet på et senere tidspunkt. I de tilfælde, hvor de udenlandske ægtefællers statsborgerskab er kendt, kan man se forskel på, hvor i udlandet kvinder og mænd finder deres ægtefæller. I de senere har mønsteret været, at danske kvinder gifter sig med mænd fra et andet EU-land (Storbritannien, Tyskland og Sverige) eller et andet europæisk land (Tyrkiet). Danske mænd gifter sig med kvinder fra de samme europæiske lande, men desuden fra lande som Thailand, Filippinerne og Kina.

14 14 En del danske statsborgere er indvandrere eller efterkommere N man ser på vielser mellem danske og udenlandske statsborgere, skal man huske, at en del af de danske statsborgere er indvandrere eller efterkommere, som finder en ægtefælle fra deres oprindelseslande. I 24 havde godt en fjerdedel af de danske statsborgere, som giftede sig med udenlandske statsborgere, selv fremmed baggrund. En indvandrer er en person, som er født i udlandet. Ingen af personens forældre er dansk statsborger og tillige født i Danmark. En efterkommer er en person, som er født i Danmark. Ingen af personens forældre er dansk statsborger og tillige født i Danmark. Både indvandrere og efterkommere kan være såvel danske som udenlandske statsborgere. Mange vielser mellem to indvandrere Lidt mere end 4 pct. af de indvandrere, som blev viet i 24, blev viet til en anden indvandrer. Tidligere undersøgelser har vist, at der som regel er tale om en herboende indvandrer som bliver viet til en person, som bliver familiesammenført i forbindelse med vielsen. Godt halvdelen af de kvindelige indvandrere blev viet til en person med dansk oprindelse, og blandt mandlige indvandrere var der godt en tredjedel. I hovedparten af disse vielser var der tale om en indvandrer, som blev familiesammenført i forbindelse med vielsen. Figur 1.6 Vielsesmønster hos indvandrere. 24 Indvandrerkvinder gifter sig med: Indvandrermænd gifter sig med: Indvandrere Efterkommere Personer med dansk oprindelse Uoplyst Indvandrere Efterkommere Personer med dansk oprindelse Uoplyst Kun få efterkommere er endnu blevet gift Efterkommerne er endnu en meget ung gruppe, og kun en lille del af dem er blevet gift. Oplysningerne fra 24 viser, at ca. halvdelen af efterkommerne blev gift med enten en indvandrer eller en anden efterkommer.

15 Registrerede partnerskaber Et registreret partnerskab er et juridisk gyldigt parforhold indgået mellem to personer af samme køn. Siden 1. oktober 1989 har det været muligt at indgå registreret partnerskab i Danmark. I en række var oplysningerne om den hændelse at indgå et registreret partnerskab af dlig kvalitet. Der er derfor ikke offentliggjort statistik helt tilbage til Derimod er det muligt at følge udviklingen i antallet af personer, som hver 1. januar levede i et registreret partnerskab. Figur 1.7 Kvinder og mænd i registrerede partnerskaber 3. Antal personer Mænd Kvinder Få personer lever i et registreret partnerskab Flere mænd end kvinder i partnerskaber Flere ældre end blandt viede Antallet af personer i registreret partnerskab er vokset hvert, men det er stadig en meget lille del af befolkningen, som lever i denne type parforhold. I 25 var det i alt personer eller,1 pct. af befolkningen. Der er flere mænd end kvinder, som lever i partnerskaber, sammenlignet med 2.58, men forskellen er blevet mindre med ene. Det viser også tallene over indgåede partnerskaber for de seneste fem. Antallet af mænd, som indg partnerskaber, er stagnerende eller faldende, mens antallet af kvinder er stigende. De seneste to var der flere kvinder end mænd, som indgik et registreret partnerskab. Personer, som indg registreret partnerskab, er i almindelighed ældre end dem, som bliver gift. Blandt mænd, som har indgået partnerskab de seneste, var ca. 4 pct. over 4, og blandt kvinderne var det 3 pct. Til sammenligning var kun 3 pct. af mændene og lidt mere end 2 pct. af kvinderne, som indgik ægteskab, over 4

16 16 Stor andel udenlandske statsborgere især blandt mænd Der er en forholdsvis stor andel indvandrere blandt de personer, som indg et registreret partnerskab. Det gælder især partnerskaber mellem mænd. I halvdelen af de partnerskaber, som blev indgået i , var den ene part enten indvandrer eller en person, som ikke havde bopæl i Danmark. De senere er andelen gået lidt tilbage, men det er stadig ca. en tredjedel af mændene, som ikke har dansk baggrund. I de partnerskaber, som er indgået mellem kvinder i , er der ca. en femtedel af kvinderne, som enten er indvandrere eller har bopæl i udlandet.

17 17 2. Viede personers sociale baggrund Hvem gifter vi os med? Det er en udbredt opfattelse, at folk finder sammen med en partner inden for samme kulturelle og sociale baggrund. Ligesom der stadig er en forestilling om, at kvinder gifter sig med mænd, der er højere på rangstigen end dem selv, og at mænd omvendt gifter sig med kvinder, der er på et lavere socioøkonomisk og uddannelsesmæssigt niveau end dem selv. I dette kapitel vil vi derfor se nærmere på parternes socioøkonomiske, erhvervsmæssige og uddannelsesmæssige baggrund i ægteskaber, der er indgået i Socioøkonomisk stilling Tabel 2.1 Vielser fordelt efter parternes socioøkonomiske stilling Mændenes socioøkonomiske stilling Kvindernes socioøkonomiske stilling Selvstændige og medarb. ægtefæller Topledere og lønm. på højeste niveau Lønm. på mellemniveau Lønm. på grundniveau mv. Ikke i beskæftigelse Uoplyst I alt pr. 1. vielser I alt Selvstændige og medarb. ægtefæller Topledere og lønm. på højeste niveau Lønmodtagere på mellemniveau Lønmodtagere på grundniveau mv Ikke i beskæftigelse Uoplyst pct. gifter sig inden for samme socioøkonomiske gruppe Mere end 4 pct. gifter sig med en partner med samme socioøkonomiske stilling. Det er værd at tage i betragtning, at seks pct. af mændene og ti pct. af kvinderne, som gifter sig, er studerende, og altså ikke i beskæftigelse. Kun i to pct. af vielserne er begge parter studerende. Samtidig ved vi, at manden i gennemsnit er 2,5 ældre end kvinden. Det er derfor sandsynligt, at en større del af ægteparterne vil være inden for samme socioøkonomiske gruppe et par efter vielsen, end på selve vielsestidspunktet. Det samme gælder, n vi ser på parternes uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund. 1 Det er parternes socioøkonomisk stilling, branche og højeste fuldførte uddannelse oktober/november i vielseset, som er anvendt i materialet til dette kapitel. Alle figurer i kapitlet er dannet som et gennemsnit af vielser i perioden , for at give et tilstrækkeligt grundlag for analysen.

18 18 Flest blandt lønmodtagere på grundniveau Jo højere lønmodtagerniveau jo flere vielser Tabel 2.2 Blandt lønmodtagere på grundniveau er det mere end halvdelen, som gifter sig med en partner med samme socioøkonomiske stilling. Der er derimod ikke mange selvstændige og medhjælpende ægtefæller som gifter inden for gruppen. Fordelingen af vielser efter parternes socioøkonomiske stilling afspejler til en hvis grad fordelingen af ikke-gifte i den ige befolkning. Dog er det sådan, at jo højere lønmodtagerniveau, jo større er andelen, som gifter sig. Og mænd uden for beskæftigelse bliver sjældnere gift end mænd i beskæftigelse. Det er ikke i samme grad tilfældet for kvinderne. Viede pr. 1. ikke-gifte fordelt efter socioøkonomisk stilling og alder Selvstændige og medarb. ægtefæller Topledere og lønm. på højeste niveau Lønm. på mellemniveau Lønm. på grundniveau mv. Ikke i beskæftigelse I alt pr. 1. ikke-gifte Mænd Kvinder Figur 2.1 Vielser og registrering af partnerskaber, hvor parterne har samme socioøkonomiske stilling Pr. 1. vielser Vielser Registrering af kvindelige partnerskaber Topledere og lønmodtagere på højeste niveau Lønmodtagere på mellemniveau Øvrige socioøkonomiske grupper Registrering af mandlige partnerskaber Kvinder gifter sig opefter og mænd nedefter En stor del af ægteskaberne indgås altså mellem kvinder og mænd med samme socioøkonomiske stilling. Men hvis man ser på den del som ikke gør det, så er det tydeligt, at mønsteret med at kvinder gifter sig opad og mænd nedad, stadig lever i bedste velgående.

19 19 Mandlige topledere og lønmodtagere på højeste niveau gifter sig med kvinder på lavere niveau Flere mænd på grundniveau gifter sig nedefter Figur 2.2 Halvdelen af de kvinder, som indgik ægteskab og var topledere eller lønmodtagere på højeste niveau, giftede sig med en mand på samme eller højere kvalifikationsniveau. Kun en tredjedel af mændene i samme stilling, giftede sig med en kvinde på samme niveau eller højere. De mandlige topledere og lønmodtagere på højeste niveau, giftede sig oftere med lønmodtagere på mellemniveau og personer uden for arbejdsstyrken, end kvinderne i samme stilling gjorde. De mandlige lønmodtagere på grundniveau giftede sig oftere med en kvinde uden for arbejdsstyrken, end omvendt. Færre mænd end kvinder på dette kvalifikationsniveau giftede sig med en på samme niveau. Begge køn på det laveste lønmodtagerniveau, gifter sig oftest med en person på samme lønniveau eller med en som ikke er i beskæftigelse, nemlig omkring 7 pct. N mændene gifter sig opefter, gifter de sig oftest med en lønmodtager på mellemniveau, altså et niveau højere. N kvindelige lønmodtagere på grundniveau gifter sig opefter, gifter de sig oftest med en person på højere niveau end lønmodtagere på mellemniveau. Viede topledere og lønmodtagere på højeste niveau samt lønmodtagere på grundniveau fordelt efter køn og ægtefællens socioøkonomiske stilling Selvstændige og medarb. ægtefæller Topledere og lønm. på højeste niveau Lønm. på grundniveau Topledere og lønm. på højeste niveau Lønm. på mellemniveau Lønm. på grundniveau Ikke i beskæftigelse Pct. Viede mænd Pct. Viede kvinder 2.2. Branche Hvert ottende par deler branche I 12 pct. af vielserne deler bruden og gommen branche. Vi har ikke mulighed for at se om de også deler eller har delt arbejdsplads, men der er selvfølgelig god grund til at tro, at parret har mødt hinanden på arbejdspladsen. En anden nærliggende grund kan være, at de er i samme branche, fordi de har samme uddannelse og har mødt hinanden under uddannelsen. N vi ser nærmere på, i hvilke brancher flest kvinder og mænd gifter sig med en person i samme branche, tegner der sig dog et

20 2 tydeligt billede af, at udbud og efterspørgsel spiller en rolle for pardannelserne. Mænd i kvindefag gifter sig inden for branchen mens mænd i mandefag ikke har samme mulighed Figur 2.3.a De tre brancher, hvor flest af de viede mænd bliver viet med en kvinde inden for samme branche, er sociale institutioner, sundhedsvæsen og undervisning. I alle tre tilfælde er der tale om brancher som antalsmæssigt er domineret af kvinder. Mellem 32 og 39 pct. af mændene i disse brancher, som blev gift, blev gift med en kvinde i samme branche. Mænd i brancher med meget få kvinder, vil naturligvis også have svært ved at gifte sig med en kvinde i samme branche. I fiskeri, bygge- og anlæg samt handel med biler, er det mindre end fem pct. af de viede mænd, som bliver gift med en kvinde i samme branche. Vielser, hvor ægtefællerne var i samme branche, mænd Sociale institutioner mv. Sundhedsvæsen mv. Undervisning Finansiering og forsikring Hotel og restauration Detailhandel mv. Forretningsservice mv. Offentlig adm. mv. Mineralolie-, kemisk og plastindustri mv. Nærings- og nydelsesmiddelindustri Jern- og metalindustri Transport Landbrug, gartneri og skovbrug Handel m. biler Bygge- og anlæg Fiskeri mv Pct. af viede i branchen

21 21 Kvinder i mandefag gifter sig med mændene i branchen Figur 2.3.b Ligesom mændene i kvindefag gifter kvinderne i mandefag sig ofte med en partner inden for samme branche. Næsten halvdelen af brudene inden for fiskeri bliver gift med en mand i fiskerierhvervet. 35 pct. af kvinderne inden for bygge- og anlæg samt landbrug, gartneri og skovbrug gifter sig også inden for branchen. Hvis kvinden gifter sig med en selvstændig og bliver medhjælpende ægtefælle, vil hun også blive kategoriseret inden for samme branche som sin mand. Det kan sandsynligvis omfatte nogle af de kvinder som bliver gift inden for netop fiskeri, bygge- og anlæg samt landbrug, gartneri og skovbrug, som er fag, der er karakteriseret ved at have mange selvstændige. Det samme gælder naturligvis mænd, men meget få mænd er medhjælpende ægtefæller. Vielser, hvor ægtefællerne var i samme branche, kvinder Fiskeri mv. Bygge- og anlæg Landbrug, gartneri og skovbrug Jern- og metalindustri Transport Handel m. biler Forretningsservice mv. Finansiering og forsikring Undervisning Nærings- og nydelsesmiddelindustri Mineralolie-, kemisk og plastindustri mv. Hotel og restauration Offentlig administration mv. Detailhandel mv. Sundhedsvæsen mv. Sociale institutioner mv Pct. af viede i branchen

22 Uddannelse Tabel 2.3 Vielser fordelt efter parternes højeste fuldførte uddannelse Kvindernes højeste fuldførte uddannelse Mændenes højeste fuldførte uddannelse Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Lange Uoplyst videregående I alt pr. 1. vielser I alt Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Lange videregående Uoplyst En tredjedel med samme uddannelsesniveau Figur 2.4 For mere end en tredjedel af de viede par, har manden og kvinden en uddannelse på samme niveau. N en mand gifter sig med en kvinde med et andet uddannelsesniveau end ham selv, er det oftere med en som har et lavere uddannelsesniveau. Næsten en tredjedel af mændene gifter sig med en kvinde med et kortere uddannelsesforløb, og mindre end en femtedel gifter sig med en kvinde på et højere uddannelsesniveau - n vi ser bort fra de 16 pct. af vielserne som involverer mindst én person med uoplyst uddannelse. Det er et billede, som ligner mønstret for de socioøkonomiske stillinger. Vielser og registrering af partnerskaber, hvor parterne har samme niveau af højeste fuldførte uddannelse Pr. 1. vielser Vielser Registrering af kvindelige partnere Registrering af mandlige partnere Erhvervsfaglige Mellemlange videregående Lange videregående Øvrige uddannelser

23 23 Flest med erhvervsfaglig uddannelse blandt de viede Figur 2.5 Størstedelen af vielserne involverede en gom eller brud, som havde en erhvervsfaglig uddannelse. I over halvdelen af vielserne havde mindst én af parterne en erhvervsfaglig uddannelse. I 17 pct. af alle vielser havde begge parter en erhvervsfaglig uddannelse. Antallet af vielser blandt de forskellige uddannelsesniveauer afspejler i nogen grad fordelingen af de ikke-gifte 2-59-iges uddannelsesniveau i befolkningen. Men det er også sådan, at jo højere uddannelsesniveau, jo større er forekomsten af vielser i gruppen. Viede med erhvervsfaglig og lang videregående uddannelse fordelt efter køn og ægtefællens højeste fuldførte uddannelse Lange videregående Mellemlange videregående Korte videregående Erhvervsfaglige Lange videregående Erhvervsfaglige Gymnasiale Grundskole Uoplyst Pct. Mænd Pct. Kvinder Ægteparterne har samme uddannelsesniveau Erhvervsfaglige gifter sig med erhvervsfaglige Mænd med lang videregående uddannelse gifter sig oftere nedefter end kvinderne gør Der tegner sig et tydeligt billede af, at både personer med erhvervsfaglige uddannelser og personer med lange videregående uddannelser gifter sig med en person på samme uddannelsesmæssige niveau. Det skal tages i betragtning, at studerende som er i gang med en lang videregående uddannelse, vil optræde med en mellemlang videregående uddannelse, så snart de har opnået en bachelorgrad. Da kvinderne ofte er yngre end mændene på vielsestidspunktet, er det sandsynligt, at en del af de kvinder, som har en mellemlang videregående uddannelse, er på vej til at fuldføre en lang videregående uddannelse. 54 pct. af kvinderne og 44 pct. af mændene med en erhvervsfaglig uddannelse gifter sig med en partner på samme uddannelsesmæssige niveau. Blandt dem, som vælger en partner med et andet uddannelsesniveau, er der ingen klar tendens til, at valget falder på en partner med en kortere eller længere uddannelse. Flere kvinder end mænd med lang videregående uddannelse gifter sig med en partner på samme uddannelsesniveau. 46 pct. af kvinderne og 32 pct. af mændene havde en partner med lang videregående uddannelse. For både kvinder og mænd gælder det, at næsten to tredjedele gifter sig med en partner, der mindst har en mellemlang videregående uddannelse.

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

EU-borgere i Køge Kommune. Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika

EU-borgere i Køge Kommune. Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika 2 EU-borgere i Køge Kommune Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Udvikling i antallet af EU-borgere... 4 3. Karakteristika... 6 4. Arbejdskarakteristika...

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Befolkning og folkekirke Hover Sogn

Befolkning og folkekirke Hover Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft

Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft Pressemeddelelse: Odense, d. 8. januar 29 Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft De netop offentliggjorte ledighedstal

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG 29. september 2003 Agnethe Christensen Resumé: FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG Formålet med dette notat er at analysere fordelingen af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og udviklingen

Læs mere

Befolkning. Familier Indledning. 2. Definition og begreber

Befolkning. Familier Indledning. 2. Definition og begreber Befolkning Familier 1994-2016 Nærværende udgivelse er en revideret version af tidligere udgivelse. Tallene i tabel 1 og figur 1 er rettet, da årlige ca. 200 samboende mænd fejlagtigt var placeret som enlige

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

De ældre og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen

De ældre og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen De ældre og arbejdsmarkedet Thomas Michael Nielsen De ældre og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik Januar 2004 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 72,00 kr. inkl. 25 moms

Læs mere

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8 AUGUST MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen (ikke opdateret) Efterspørgselen på arbejdskraft (ikke opdateret) Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål (ikke opdateret)

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Statistisk oversigt over Vollsmose

Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010

Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010 Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen 2001-2007 16. april 2010 Statistik om kvindelige iværksættere udviklingen 2001-2007 viser udviklingen inden for en række områder relateret til kvindelige

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Helbredsproblemer og. arbejdsliv årige, 2. kvartal Vesla Skov. Lars Peter Smed Christensen

Helbredsproblemer og. arbejdsliv årige, 2. kvartal Vesla Skov. Lars Peter Smed Christensen Helbredsproblemer og arbejdsliv 15-66 årige, 2. kvartal 2002 Vesla Skov Lars Peter Smed Christensen Helbredsproblemer og arbejdsliv 15-66 årige, 2. kvartal 2002 Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2003

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Så velfærdskæden ikke hopper af...

Så velfærdskæden ikke hopper af... Så velfærdskæden ikke hopper af... Temamøder om udvikling af en national handlingsplan for de videregående velfærdsuddannelser Temamøde 1: Øget rekruttering til uddannelserne 8. januar 2009 i Danske Regioner,

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Arbejdsmarked og løn

Arbejdsmarked og løn Arbejdsmarked og løn 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked og løn Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige. 1981-2002 100 90 80 70 60 Procent 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere