Prostitutionsbegreber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prostitutionsbegreber"

Transkript

1 sbegreber Afrapportering Juni 2010

2

3 Sidehoved Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk Forfatter: Begrebskonsulent Helle Wittrup-Jensen på vegne af Begrebssekretariatet, Servicestyrelsen Download rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Digital ISBN:

4

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund for og formål med projektet Arbejdsgruppens kommissorium Arbejdsgruppens deltagere Processen Arbejdsmetoden sbegreber Om begreberne Udgangspunktet for begrebsarbejdet Afgrænsning af emneområdet Beskrivelse af arbejdsgruppens afgrænsning af emneområdet Afgrænsningsparametre Generelle begreber og overlap med andre terminologier som fænomen eller socialt problem Definition på prostitution Bilag 1) liste Bilag 2) Begrebsdiagram... 25

6 sbegreber 1. Indledning 1.1 Baggrund for og formål med projektet sområdet er præget af mange forskellige politiske og faglige holdninger og tilgange. Manglen på en stringent defineret terminologi giver udfordringer. Man kommer let til at tale forbi hinanden, når der ikke er enighed om begrebernes betydning og rækkevidde. Formålet med projektet er at skabe et fælles sprog en fælles platform for drøftelse af emnet prostitution. Projektet har tilvejebragt et sæt af begreber med en entydig og klart afgrænset definition. Begreberne sikrer sammenlignelighed og en hensigtsmæssig og entydig kommunikation omkring prostitution. Det færdige resultat er en referenceramme. Der vil være sammenhænge, hvor denne referenceramme ikke er hensigtsmæssig fx i en sagsbehandlers kommunikation med den enkelte borger. Referencerammen skal ikke opstille begrænsninger i forhold til den daglige kommunikation, men den tydeliggør betydningen af begreberne. Referencerammen anvendes i de sammenhænge, hvor det giver mening, fx i forbindelse med politiske og faglige drøftelser, undersøgelser, statistik, forskning, målgruppebeskrivelser i udviklings- og evalueringsprojekter, dataindsamling, dataaggregering etc. Det fælles sprog om prostitution hverken kan eller skal løse faglige eller politiske uenigheder. Det skaber klarhed over betydning og udgør på den vis en fælles platform for drøftelse af emnet prostitution. Projektet er et samarbejde mellem Begrebssekretariatet og Fagområde. Projektet blev til efter henvendelse fra Fagområde, Servicestyrelsens udsatteenhed, til Begrebssekretariatet, Servicestyrelsen. Begrebssekretariatet forelagde herefter projektbeskrivelsen for den nu nedlagte begrebsstyregruppe, der var nedsat af Domænebestyrelsen for Social Service og Omsorg med bemyndigelse til at initiere terminologiske projekter på opfordring. Begrebsstyregruppen tilsluttede sig projektbeskrivelsen. Ud over initieringskompetence havde Begrebsstyregruppen også godkendende kompetence i forhold til de terminologiske standarder, der resulterer af projekterne. Denne godkendelseskompetence er med nedlæggelsen af begrebsstyregruppen overgået til begrebssekretariatet i Servicestyrelsen i samarbejde med de respektive projektejere, i dette tilfælde Fagområde. Domænebestyrelsen har overtaget Begrebsstyregruppens status som formel opdragsgiver og skal orienteres om resultatet af det terminologiske arbejde. Domænebestyrelsen skal ikke godkende arbejdet yderligere, da prostitutionsbegreberne ikke er del af en udvekslingsstandard. 6

7 sbegreber 1.2 Arbejdsgruppens kommissorium Begreberne er udarbejdet i samarbejde mellem områdets forskellige interessenter. Arbejdsgruppen, der har udvalgt begreber og udarbejdet definitioner, har haft følgende kommissorium: at udarbejde et konsistent og terminologisk velfunderet begrebssystem med definitioner, der på det generelle plan formidler en forståelse af begreber, der omhandler prostitution at afgrænse emneområdet i forhold til beslægtede emner at bidrage til at formidle og skabe accept af en fælles forståelse af områdets begrebsverden og sprogbrug tage udgangspunkt i den eksisterende definition af prostitution og formulere prostitution som målgruppe for en social indsats anvende politisk neutral sprogbrug til at skabe fælles begrebsforståelse 1.3 Arbejdsgruppens deltagere Arbejdsgruppens medlemmer er udvalgt med henblik på at repræsentere området så bredt som muligt. Arbejdsgruppemedlem Mette Guldberg Niracha Andersen Tove Nielsen Susanne Møller 1 Steen Schapiro Jeanett Bjønness Jette G. Heindorf Majken Wiingaard Helle Wittrup-Jensen Organisation Skat Københavns Kommune Reden (Odense, Århus, København) SIO (Sexarbejdernes interesseorganisation) Seksualpolitisk Forum Århus Universitet, Institut for Etnografi og Socialantropologi Kompetencecenter, Servicestyrelsen Fagområde prostitution, Servicestyrelsen Begrebssekretariatet, Servicestyrelsen Indledningsvist var Dansk Kvindesamfund inviteret til at deltage i arbejdet som repræsentant for kvindeorganisationerne. Dansk Kvindesamfund valgte at lade sig repræsentere gennem 8.marts-initiativet. Efter det indledende arbejdsgruppemøde valgte repræsentanten at trække sig fra arbejdet. Der blev efterfølgende taget kontakt til Dansk Kvindesamfund mhp. evt. at finde en anden repræsentant, men de valgte at henholde sig til udmeldingen fra repræsentanten fra 8. marts-initiativet. 1 På andet arbejdsgruppemøde deltog Liese Recke fra SIO i stedet for Susanne Møller. 7

8 sbegreber 1.4 Processen Inden arbejdsgruppens første møde var der et internt arbejdsgruppemøde, hvor medarbejdere fra Servicestyrelsens Fagområde havde mulighed for at give input til projektet. Det er del af den fastlagte procedure for begrebsarbejde, at der afholdes en intern arbejdsgruppe som del af den indledende emneafgrænsning. 2 Herefter er arbejdet forsat i regi af den eksterne arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen har holdt 5 heldagsmøder. Første møde introducerede arbejdsgruppemedlemmerne til den terminologiske arbejdsmetode og beskrev baggrund for og formål med projektet. Der blev også introduceret til organiseringen af standardiseringsarbejdet på det sociale område 3, og kommenteret på en første skitse over mulig strukturering af emneområdet. Andet møde blev brugt til udarbejdelse af begrebssystem og definitioner og en samtidig afgrænsning af emnet i forhold til beslægtede emner. Tredje møde var en fortsat drøftelse af begrebsindhold og kvalitetssikring af definitioner og begrebssystem. Fjerde møde var udarbejdelse og godkendelse af høringsdokument, samt udpegelse af høringsparter. 4 Efter endt høring, mødtes arbejdsgruppen igen og drøftede indkomne høringssvar. Sideløbende med møderækken har arbejdsgruppens medlemmer været konsuleret via e-post og har mellem møderne givet skriftligt input til definitioner og kommenteret udkast til begrebssystemet. der i mellemtiden er blevet bearbejdet af begrebssekretariatet. 1.5 Arbejdsmetoden Begrebsarbejdet følger den standardiserede metode til begrebsarbejde, der anvendes til begrebsprojekter i fællesoffentligt regi. 5 Dette har betydning for den konkrete udformning af definitionerne, idet de består af en enkelt helsætning, der konstrueres på baggrund af en analyse af begrebets karakteristiske træk. Det er dog muligt at knytte en kommentar til hver enkelt definition. Denne kommentar må gerne bestå af flere helsætninger. Metoden influerer også på den måde, man skal læse definitionerne på, idet der i begreber med typerelationer sker en nedarvning af karakteristiske træk. Det er således ikke nok at læse definitionen af et enkelt begreb den skal læses i sammenhæng med 2 Se socialebegreber.dk for proces for begrebsprojekter. 3 Se socialebegreber.dk for organiseringen af standardiseringsarbejdet på det sociale område. 4 Begrebsprojekter på det sociale område har høringsparter, der er udpeget af opdragsgiver med input fra arbejdsgrupperne, ligesom resultatet sendes i offentlig høring via socialebegreber.dk. 5 Der arbejdes med udgangspunkt i følgende standarder: DS/ISO 704: inologiarbejde Principper og metoder (2001) og ISO International terminology standards Preparation and layout. (1992). 8

9 sbegreber definitionen af eventuelle overbegreber. Det fulde begrebsindhold af fx begrebet privatprostitution fås dermed kun ved også at læse definitionen på begrebets overbegreb prostitution sbegreber Arbejdsgruppen har identificeret og defineret følgende begreber. 7 prostitution o prostitutionsydelse o betaling for prostitutionsydelse o klinikprostitution o hotelprostitution o klubprostitution o privatprostitution o escortprostitution o prostitution på udlandsrejse o barprostitution o udendørsprostitution prostitutionspart o prostitutionskunde kvindelig prostitutionskunde mandlig prostitutionskunde o prostitueret migrantprostitueret dansk prostitueret 6 For nærmere beskrivelse af metoden til begrebsarbejde henvises til publikationen Kort indføring i begrebsarbejde, der kan downloades fra socialebegreber.dk 7 Definitionen på begreberne og deres indbyrdes relationer fremgår af bilag 1 og 2. De to produkter supplerer hinanden og kan ikke stå alene. Begrebsdiagrammet kan evt. printes fra socialebegreber.dk, hvor man med fordel kan vælge A3-format. 9

10 sbegreber gadeprostitueret barprostitueret prostitueret kvinde prostitueret mand kontaktmedium lokation o prostitutionslokation o kontaktlokation 2.1 Om begreberne Begrebssystemet omfatter i alt 29 begreber. Heraf er der 3 begreber, som stammer fra andre terminologier, der er registreret på socialebegreber.dk. En række begreber optræder kun på diagrammerne som aspekter, fx, køn og virkefelt i forbindelse med specialiseringer. Disse begreber er ikke definerede som dele af begrebssystemet. Andre aspekter er vurderet at være så centrale, at de er defineret som begreber og er del af det sammenhængende begrebssystem, fx prostitutionslokation og kontaktlokation. Begrebet prostitution eksisterer allerede på socialebegreber.dk, men arbejdsgruppen har yderligere præciseret definitionen. Det foreliggende begrebsarbejde er således også forslag til opdatering af begrebet prostitution i den eksisterende målgruppeklassifikation. Afgrænsningen af emnet prostitution i forhold til relaterede emner betyder desuden, at beslægtede emner som fx betalt seksuel udnyttelse (betaling for seksuelle ydelser til personer mellem 15 og 18 år), menneskehandel (til div. formål), trafficking in women (handel med kvinder, fx til prostitution), rufferi (tredjeparts økonomiske fortjeneste på prostitution) mv. ikke indgår i det foreliggende begrebsapparat. 8 Arbejdsgruppens udgangspunkt er, at begrebsapparatet skal illustrere målgruppen for en social indsats efter Serviceloven og inddrager ikke forhold, der er omfattet af straffeloven. 2.2 Udgangspunktet for begrebsarbejdet Begrebssystemet er udarbejdet med udgangspunkt i en litteratursøgning, samt resultatet af det indledende, interne arbejdsgruppemøde, men det er deltagerne i den 8 For nærmere oplysninger om emneafgrænsningen, se punkt 3. 10

11 sbegreber eksterne arbejdsgruppe og deres faglige viden, der har været hoveddrivkraften med referencematerialet som bagvedliggende støtte. 3. Afgrænsning af emneområdet 3.1 Beskrivelse af arbejdsgruppens afgrænsning af emneområdet Det foreliggende begrebsarbejde er udtryk for én måde at beskrive emnet prostitution set som målgruppe for en social indsats. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at begrebets kompleksitet skal kunne rummes i den overordnede definition på prostitution, men at målgruppe-indgangsvinklen betyder, at der er aspekter ved fænomenet prostitution, der ikke er inddraget. listen præsenterer de definerede begreber. Udgangspunktet i form af en litteratursøgning gav anledning til drøftelser af en række termer med tilknytning til emnet prostitution. For mange termers vedkommende blev konklusionen, at de involverede begreber ikke var en iboende del af begrebet prostitution. Der var derimod tale om begreber, der i visse tilfælde, men ikke nødvendigvis, kunne optræde i forbindelse med prostitution. I flere tilfælde blev det også vurderet, at der var tale om termer, der var udtryk for en italesættelse af en ikke eksisterende målgruppe, fx netprostitution, forstået som prostitution, der foregår på nettet. I henhold til den foreliggende definition, kan prostitution ikke foregå på nettet, men nettet kan fungere som kontaktmedie i forbindelse med prostitution. kan optræde sammen med andre fænomener, fx misbrug, fattigdom etc., men arbejdsgruppen har bevidst skåret sådanne begreber fra med den begrundelse, at disse forhold ikke er en iboende del af selve begrebet prostitution. Eksempler på frasorterede termer/begreber er handlet prostitueret, stofmisbrugende prostitueret etc. Når man behandler et emneområdes terminologi, vil man ofte begrænse sig til de termer, der er specifikke for det pågældende emne. Dog har arbejdsgruppen besluttet, at der defineres begreber som fx kontaktmedie, der er af mere generel karakter, men mulige undertyper heraf er ikke defineret, da en oplistning af disse ligger uden for emnet og ikke vil være udtømmende og hurtigt vil blive forældet. Eksempelvis vil typer af kontaktmedie være nettet, Messenger, communitysite, chatroom mv. Dette er 11

12 sbegreber variable, der i en given kontekst vil skulle identificeres af fagfolk med specifikke kompetencer hertil. Det er samme overvejelser, der gør sig gældende for begrebet kontaktlokation. I forbindelse med begrebet migrantprostitueret blev det overvejet, om det gav mening at underinddele begrebet i forskellige typer alt efter oprindelsesland. Arbejdsgruppen besluttede, at det i en given kontekst bør afvejes, hvilke typer, der er relevante fx at indsamle data på, men at overbegrebet migrantprostitueret er væsentlig at identificere som målgruppe for en social indsats. Der er sket en afvejning i forhold til, hvilke begreber, der er identificeret som typer af prostitution, og hvilke der er typer af prostitueret. Man leder fx forgæves efter begrebet escortprostitueret, men kan finde definitionen på escortprostitution. Begrundelsen for denne tilgang, hvor der ikke er et en-til-en forhold mellem typer af prostitution og typer af prostituerede, er, at en fuld oplistning ville give en del redundans i begrebsapparatet. Således vil definitionen på fx escortprostitueret blive en forholdsvis tom definition lydende: prostitueret, der udøver escortprostitution. Ønsker man at oprette disse kategorier på baggrund af begrebsarbejdet, er det naturligvis en mulighed. Tilsvarende er der oprettet typer af prostitueret, der ikke modsvares af en type prostitution. Et eksempel herpå er migrantprostitueret som type af prostitueret. Her er det skønnet væsentligt at identificere en målgruppe, der har det karakteristiske træk, at der er tale om personer med migrantbaggrund. Det væsentlige er således et karakteristisk træk ved personen. Det er ikke skønnet relevant at definere en type af prostitution som migrantprostitution. Indholdsmæssigt vil definitionen blive tom (fx prostitution, der udøves af migrant ) og der vil ikke kunne defineres karakteristiske træk ved formen som sådan, idet en migrantprostitueret kan udøve forskellige former for prostitution. Omvendt med fx escortprostitution, hvor det er karakteristiske træk ved formen, der er relevant at definere, frem for hos den prostituerede, idet forskellige typer af prostitueret kan udøve escortprostitution. I det foreliggende begrebsapparat indgår to køn, henholdsvis mand og kvinde. Hvert køn er koblet til såvel prostitueret som til prostitutionskunde, således at en prostitueret kan være en mand eller en kvinde, på samme måde som en prostitutionskunde kan være en mand eller en kvinde. I forbindelse med tvivlstilfælde, fx i forbindelse med transseksuelle, vil man, i anvendelsen af begrebsapparatet, lade den officielle kønsstatus jfr. CPR-slutciffer være afgørende. Arbejdsgruppen har drøftet at inkludere begreber som heteroseksuel, homoseksuel etc. Begreberne er udeladt med den begrundelse, at der enten er tale om aspekter ved 12

13 sbegreber en specifik prostitutionsydelse 9 eller de seksuelle præferencer, de prostituerede har, når de indgår i private relationer, hvorfor det ligger uden for begrebsarbejdets område. 3.2 Afgrænsningsparametre Arbejdet med at afgrænse emneområdet er sket sideløbende med definitionsarbejdet. I takt med at rækkevidden af begreberne blev diskuteret, har arbejdsgruppen indsnævret emneområdet på flere parametre: alder: Der er kun tale om prostitution, når de involverede parter er over 18 år. Salg af seksuelle ydelser mellem parter, hvor den sælgende part er mellem 15 og 18 år er ikke prostitution, men betalt seksuel udnyttelse, og det er ulovligt som kunde mod betaling eller løfte om betaling at have samleje med en person under 18 år. Et forhold af seksuel karakter mellem parter, hvor den ene er under 15 år er seksuelt overgreb. menneskehandel: Begrebet menneskehandel er ikke defineret i denne sammenhæng. Set fra en begrebsmæssig synsvinkel er prostitution og menneskehandel to forskellige begreber, uagtet at der i den virkelige verden er konkrete tilfælde, hvor begge begreber optræder samtidig, nemlig det kriminelle forhold, hvor en tredjepart med henblik på økonomisk vinding tvinger en handlet person til at sælge seksuelle ydelser. Der vil i de tilfælde være tale om menneskehandel eller trafficking med prostitution som formål. Der kan således sagtens være konkrete tilfælde, hvor en person både er i prostitution og har været udsat for menneskehandel, ligesom der kan være konkrete eksempler på personer, der både er i prostitution og er misbrugere, uden at det dog gør menneskehandel eller misbrug til del af begrebet prostitution Se i øvrigt punkt 3.2 Afgrænsningsparametre om afgrænsningen i forhold til typer af seksuelle ydelser. 10 At der er tale om to selvstændige begreber, der dog i konkrete tilfælde kan optræde samtidig fremgår også af formuleringen af Straffeloven 262 a: For menneskehandel straffes med fængsel indtil 8 år den, der rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person [ ], med henblik på udnyttelse af den pågældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer [arbejdsgruppens understregning]. Definitionen i straffelovens 262 a er formuleret med udgangspunkt i Palermo-protokollen og EU-rammeafgørelsen, der også bør ligge til grund for en evt. definition af menneskehandelsbegrebet. 13

14 sbegreber lovlighed: Det er i Danmark lovligt at prostituere sig, hvis man er over 18 år, men prostitution har kun til dels status som et legalt erhverv. Det er således ikke lovligt at tjene penge på, at andre prostituerer sig. Denne inkonsekvens i lovgivningen har givet visse udfordringer i forbindelse med begrebsarbejdet, og det er af den årsag besluttet at begreber som bagmand, rufferi eller bordel ikke er indeholdt i det foreliggende begrebsarbejde, idet det er begreber, der er udtryk for en samfundsmæssig og juridisk opfattelse af og tilgang til prostitution og ikke har betydning for, hvad prostitution er set fra en begrebsmæssig synsvinkel. I henhold til kriteriet om lovlighed er det også fravalgt at definere de øvrige aktører, der kan tjene penge på, at en person prostituerer sig, såsom fx escortchauffør, lokalitetsejer eller telefondame, kaffedame og øvrige synonymer for aktør, der formidler kontakt mellem den prostituerede og prostitutionskunden. andre former for seksuelle ydelser: omfatter ikke salg af seksuelle ydelser, hvor der ikke er fysisk kontakt. Dermed er porno, strip, diverse typer af seksuelle ydelser leveret over internettet, telefonsex, salg af intime genstande som fx brugte trusser og lignende ikke inkluderet i emnet prostitution. Som følge heraf giver det ikke mening at tale om fx netprostitution eller prostitution via webcam. Der vil være tale om internetperformances, stripshow eller lignende solgt og formidlet over nettet, men ikke om forskellige typer af prostitution. Dog kan nettet anvendes som kontaktmedium mellem prostitutionsparter, dvs. at parterne bruger nettet til henholdsvis at reklamere for/opsøge prostitution og evt. indgå en aftale, men selve prostitutionsydelsen leveres på en fysisk lokation. typer af prostitutionsydelser: Arbejdsgruppen har valgt ikke at definere forskellige typer af seksuelle ydelser, der kan være indeholdt i prostitution, da det ikke skønnes relevant eller muligt at udarbejde en udtømmende kategorisering. øvrige sociale målgrupper: Der kan være områder, der fx i forbindelse med gadeprostitution, kan optræde med en vis hyppighed og derfor opleves som nært beslægtet med begrebet prostitution. Et eksempel herpå er stofmisbrug. Stofmisbrug er et selvstændigt begreb, ligesom prostitution er det. De to fænomener kan eksistere side om side hos et konkret individ, men de er ikke del af hinanden som begreber. Derfor indeholder begrebsafklaringen om prostitution ikke termer som fx misbrugende prostitueret eller stofmisbrugende prostitueret. I en given kontekst, hvor det er relevant at sammensætte forskellige målgruppekategorier, henvises til den generiske målgruppeklassifikation for det sociale område på socialebegreber.dk. En sammenkobling af de to begrebssystemer vil gøre det muligt at kombinere sig frem til en specifik målgruppe, der er relevant i en given kontekst. 14

15 sbegreber 3.3 Generelle begreber og overlap med andre terminologier Arbejdsgruppen har i det omfang, det er muligt, trukket på begreber, som allerede er defineret og indeholdt i socialområdets begrebsbase socialebegreber.dk. Således er begreberne person, mand og kvinde trukket direkte herfra. Begrebsafklaringen har kvalificeret den definition af begrebet prostitution, der pt. er tilgængelig på socialebegreber.dk. Det er forventningen at de generiske målgruppebegreber, der er godkendt som standard vil blive opdateret med den nye definition på prostitution. 3.4 som fænomen eller socialt problem På det sociale område bliver prostitution fra officielt hold opfattet og karakteriseret som et socialt problem. Dette afspejles i den målgruppeklassifikation, der er udarbejdet som standard for det sociale område og er at finde på 11, hvor prostitution er defineret som en type af socialt problem. I arbejdet med at finde et fælles sprog om prostitution, defineres prostitution værdineutralt 12. Målet har været at beskrive, hvad prostitution er som begreb (hvad er indeholdt i den tankemæssige forestilling, vi benævner prostitution ), uden at give udtryk for divergerende, subjektive opfattelser af begrebet., som den konkret finder sted, er mangeartet og varieret, og de prostituerede har vidt forskellige baggrunde og vilkår. Begrebet prostitution indeholder ikke i sig selv en vurdering af, hvorvidt fænomenet er problematisk, årsag til sociale problemer eller udtryk for sociale problemer. Derfor er definitionen af begrebet også neutral. 11 For øvrige definerede typer af socialt problem, se den generiske målgruppeklassifikation på www. socialebegreber.dk. Her kan man også finde definitionen på socialt problem. 12 En værdineutral definition kan desuden benyttes i international sammenhæng. 15

16 sbegreber 16

17 sbegreber 4. Definition på prostitution prostitution handling, hvor mindst to handlende personer på markedsmæssige betingelser henholdsvis køber og sælger en prostitutionsydelse mod betaling Den tankemæssige forestilling om fænomenet prostitution er værdineutral. Inden for Servicelovens område er prostitution benævnt som type af socialt problem, men hvorvidt prostitution udgør et problem for den enkelte må afgøres på individniveau. Begrebet omfatter ikke forhold, der falder under de strafferetlige regler, fx køb af seksuelle ydelser, der sælges af unge under 18 år, eller det fænomen, at personer tvinges af andre til at sælge seksuelle ydelser. prostitutionsydelse del af prostitution, der bestå af aftalt seksuel ydelse mellem personer, der har fysisk kontakt Med aftalt seksuel ydelse menes, at der etableres en gensidig aftale om arten og omfanget af den kønslige omgang forud for leveringen. Med fysisk kontakt menes, at den prostituerede og prostitutionskunden mødes ansigt til ansigt uagtet omfanget af fysisk berøring eller kønslig omgang. Begrebet indbefatter ikke andre former for betalte seksuelle ydelser som internetperformances, porno og strip. betaling for prostitutionsydelse del af prostitution, der består af betaling for prostitutionsydelsen Betalingen falder oftest på forhånd og i form af kontanter, men kan også udgøres af andre modydelser. 13 Definition på prostitution I den generiske målgruppeklassifikation for det sociale område, vil prostitution indgå som type af socialt problem. Dermed honoreres præmissen om at definere prostitution som målgruppe for en social indsats, da Serviceloven helt overordnet inddeler de 13 For tilhørende kommentarer til de tre begreber, se bilag 2, liste. 17

18 sbegreber områder, der kan rettes ydelser mod som fysisk og psykisk funktionsnedsættelse og særlige sociale problemer. Her er det vigtigt at understrege, at selv om der overordnet er defineret typer af sociale problemer, vil en konkret social indsats altid bero på en individuel vurdering. Karakteren og rækkevidden af et socialt problem er relativ til både personen selv og det omkringliggende samfund, således at det er personlige og omgivelsesmæssige faktorer, der ligger til grund for en individuel vurdering. De sociale problemer er de fokusområder, der erfaringsmæssigt kan give en forhøjet risiko for marginalisering. At noget er defineret som et socialt problem er derfor ikke ensbetydende med, at det er problematisk for alle til enhver tid. 18

19 sbegreber Bilag 1) liste listen er en samling af terminologiske artikler, som beskriver begreberne inden for et emne. En terminologisk artikel indeholder en term (det fagudtryk, som benævner begrebet), eventuelle synonymer, en definition (en beskrivelse af begrebet, der afgrænser begrebet fra andre relaterede begreber), samt eventuelle uddybende kommentarer. Arbejdsgruppen har valgt at anvende kommentarerne til at formidle afgrænsningen i forhold til relaterede emner. Målgruppe prostitution handling, hvor mindst to handlende personer på markedsmæssige betingelser henholdsvis køber og sælger en prostitutionsydelse mod betaling Den tankemæssige forestilling om fænomenet prostitution er værdineutral. Inden for Servicelovens område er prostitution benævnt som type af socialt problem, men hvorvidt prostitution udgør et problem for den enkelte må afgøres på individniveau. Begrebet omfatter ikke forhold, der falder under de strafferetlige regler, fx køb af seksuelle ydelser, der sælges af unge under 18 år, eller det fænomen, at personer tvinges af andre til at sælge seksuelle ydelser. Synonym klinikprostitution massageklinikprostitution Synonym prostitution, hvor prostitutionskunden opsøger den prostituerede på offentlig tilgængelig klinik, der er indrettet til formålet Lokationen benyttes typisk, men ikke nødvendigvis, af mere end én prostitueret, dog ikke nødvendigvis på samme tid. 19

20 sbegreber klubprostitution prostitution, der foregår på offentlig tilgængelig klub, der også modtager gæster, der ikke er part i prostitution Offentlig tilgængelig klub er fx sex- eller stripklubber, saunaer, barer eller lignende. hotelprostitution prostitution, der foregår på et hotel, der ikke er specifikt indrettet til formålet escortprostitution prostitution, hvor den prostituerede kontaktes og efter aftale kommer ud til prostitutionskundens private eller privatlignende opholdssted Et privatlignende opholdssted kan fx være et hotel eller en lejlighed. privatprostitution prostitution, hvor prostitutionskunden efter aftale opsøger den prostituerede på dennes private eller privatlignende opholdssted, hvor faciliteterne kun benyttes af én eller højst to prostituerede ad gangen Privatprostitution er kendetegnet ved at tilstræbe en prostitutionslokation med privatlignende, diskrete forhold. prostitution på udlandsrejse prostitution, hvor en prostitueret eller en prostitutionskunde midlertidigt rejser til et andet land for at sælge eller købe prostitutionsydelser på udlandsrejse adskiller sig fra migrantprostitution ved at der oftest er tale om kortere ophold og at formålet med rejsen er at indgå i 20

21 sbegreber prostitution. barprostitution prostitution, hvor kontakten skabes på en bar og prostitutionslokationen aftales ad hoc med den enkelte prostitutionskunde udendørsprostitution prostitution, hvor kontakten skabes udendørs eller i offentligt rum og prostitutionslokationen aftales ad hoc med den enkelte prostitutionskunde Udendørsprostitution omfatter prostitution, hvor kontakten skabes udenfor, fx på gaden, i parker, på rastepladser etc. eller i offentligt rum som fx på offentlige toiletter, banegårde etc. prostitutionsydelse del af prostitution, der består af aftalt seksuel ydelse mellem personer, der har fysisk kontakt Med aftalt seksuel ydelse menes, at der etableres en gensidig aftale om arten og omfanget af den kønslige omgang forud for leveringen. Med fysisk kontakt menes, at den prostituerede og prostitutionskunden mødes ansigt til ansigt - uagtet omfanget af fysisk berøring eller kønslig omgang. Begrebet indbefatter ikke andre former for betalte seksuelle ydelser som internetperformances, porno og strip. betaling for prostitutionsydelse del af prostitution, der består af betaling for prostitutionsydelsen Betalingen falder oftest på forhånd og i form af kontanter, men kan også udgøres af andre modydelser. 21

22 sbegreber prostitutionspart person, der er part i prostitution Begrebet omfatter kun personer, der er direkte involveret i køb og salg af den seksuelle ydelse. Begrebet omfatter dermed ikke tredjeparter, der profiterer på prostitution uden selv at være direkte involveret, fx bagmænd, lokalitetsejere, telefondamer, escortchauffører mv. prostitueret prostitutionspart, der sælger prostitutionsydelse Synonym prostitueret kvinde kvindelig prostitueret person, der er både er prostitueret og kvinde Synonym prostitueret mand mandlig prostitueret person, der både er prostitueret og mand dansk prostitueret prostitueret, der er opvokset i Danmark migrantprostitueret prostitueret, der er flyttet fra sit hjemland til et andet land med henblik på et længerevarende ophold og som udøver prostitution Der kan skelnes mellem migrantprostituerede med lovligt ophold og migrantprostituerede uden lovligt ophold. Migrantprostitueret adskiller sig fra en prostitueret, 22

23 sbegreber der udøver prostitution på udlandsrejse ved, at der oftest er tale om længere ophold og ved at formålet med at migrere ikke nødvendigvis er at indgå i prostitution. At være migrantprostitueret udelukker ikke, at man kan være offer for menneskehandel. gadeprostitueret prostitueret, der med gaden som kontaktlokation udøver prostitution barprostitueret prostitueret, der med en bar som kontaktlokation udøver prostitution prostitutionskunde prostitutionspart, der køber prostitutionsydelse kvindelig prostitutionskunde person, der både er prostitutionskunde og kvinde Generel definition: mandlig prostitutionskunde person, der både er prostitutionskunde og mand Generelle fællesoffentlige begreber person et enkelt menneske, ofte i modsætning til en gruppe, en klasse eller en familie Målgruppe 23

24 sbegreber kvinde person, der er af hunkøn Det køn, man er registreret som, er definerende. Målgruppe mand person, der er af hankøn Det køn, man er registreret som, er definerende. prostitutionslokation lokation, hvor prostitutionsydelse leveres En traditionel skelnen mellem prostitutionsformer er baseret på, hvorvidt prostitutionslokationen er indenfor eller udenfor i form af henholdsvis indendørs- og udendørsprostitution. kontaktlokation lokation, hvor der etableres kontakt mellem prostitueret og prostitutionskunde Kontaktlokation kan fx være gaden, en klinik eller en bar. lokation sted, hvor noget bestemt foregår kontaktmedium elektronisk eller trykt medium, der anvendes til kommunikation og etablering af kontakt mellem to personer Kontaktmedium kan fx være internettet, mobiltelefon, avisannoncer mv. 24

25 sbegreber Bilag 2) Begrebsdiagram 25

Mar :48:20 - Helle Wittrup-Jensen 28 artikler. Prostitution

Mar :48:20 - Helle Wittrup-Jensen 28 artikler. Prostitution Mar 18 2011 12:48:20 - Helle Wittrup-Jensen 28 artikler. Målgruppe prostitution handling, hvor mindst to handlende personer på markedsmæssige betingelser henholdsvis køber og sælger en prostitutionsydelse

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.42 Artikler 28 artikler. lokation Generel definition: fysisk sted, hvor noget sker eller er beliggende person Generel definition: individ, der er et menneske En person er pr. definition

Læs mere

Skema til høringssvar - Prostitutionsbegreber

Skema til høringssvar - Prostitutionsbegreber 2010 - Høringssvar sendes til Dine oplysninger Navn Helle Wittrup-Jensen Navn Jane Vinther, Nina Hedegaard og Hanne Helth Titel Begrebskonsulent Titel Firma/Institution Servicestyrelsen Firma/Institution

Læs mere

Integrated Children s System (ICS) Afrapportering af begrebsprojekt

Integrated Children s System (ICS) Afrapportering af begrebsprojekt Integrated Children s System (ICS) af begrebsprojekt Januar 011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 7 4 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage i projektet om definition af prostitutionsbegreber.

Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage i projektet om definition af prostitutionsbegreber. HØRINGSSVAR FRA 8. MARTS-INITIATIVET VEDRØRENDE SERVICESTYRELSENS PROJEKT OM DEFINITION AF PROSTITUTIONSBEGREBER Indledning Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage

Læs mere

NBS Organisatoriske begreber

NBS Organisatoriske begreber NBS Organisatoriske begreber Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner Version 1.0/18. december 2012 Kolofon: Titel NBS - Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner

Læs mere

Udviklingsseminar. Fælles begreber og terminologi på det sociale område

Udviklingsseminar. Fælles begreber og terminologi på det sociale område Udviklingsseminar Fælles begreber og terminologi på det sociale område Dagens program Præsentation Nogle konkrete eksempler på begrebsarbejde på socialområdet Hvad er begrebsarbejde teori og øvelser Nogle

Læs mere

KORT INDFØRING I BEGREBSARBEJDE

KORT INDFØRING I BEGREBSARBEJDE KORT INDFØRING I BEGREBSARBEJDE Fra: Til: Resumé: Begrebssekretariatet Arbejdsgruppedeltagere og alle øvrige interesserede Beskrivelse af rammer og indhold i terminologiarbejde, herunder de forskellige

Læs mere

Det Faglige Råds årsrapport 2018

Det Faglige Råds årsrapport 2018 Det Faglige Råds årsrapport 2018 Den nationale koordinationsstruktur på det mest specialiserede socialområde og på området for den mest specialiserede specialundervisning april 2019 Publikationen er udgivet

Læs mere

NOTAT Titel Prostitutionens omfang og former 2012/2013

NOTAT Titel Prostitutionens omfang og former 2012/2013 NOTAT Titel Prostitutionens omfang og former 212/213 Dato: 4. april214 Sagsnr: 13/43515 Initialer: MHS Af Socialstyrelsen, Kontoret for voksne med sociale problemer Resumé: I perioden juli 212 juni 213

Læs mere

PROSTITUTION I DANMARK

PROSTITUTION I DANMARK Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 341 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD PROSTITUTION I DANMARK >-r:- - - P R O S T I T U I O N I DANMARK Afdelingsleder; Lars Pico Geerdsen

Læs mere

PROSTITUTION I DANMARK

PROSTITUTION I DANMARK Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 234 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD PROSTITUTION I DANMARK : SSfe.v ' y / iahfe' 11:21 JENS KOFOD THERESA FRØKJÆR DYRVIG KRISTOFFER

Læs mere

Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen?

Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen? Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen? Reden København Christina Wind, akademisk projektmedarbejder i Reden København. Har tidligere arbejdet med forebyggelse i bl.a.

Læs mere

Det Faglige Råds årsrapport 2017

Det Faglige Råds årsrapport 2017 Det Faglige Råds årsrapport 2017 Den nationale koordinationsstruktur på det mest specialiserede socialområde og på området for den mest specialiserede specialundervisning april 2018 Publikationen er udgivet

Læs mere

Dato 4. april Lars Aslan Rasmussen, MB Rådhuset 1599 København V. Sagsnr Dokumentnr Kære Lars Aslan Rasmussen

Dato 4. april Lars Aslan Rasmussen, MB Rådhuset 1599 København V. Sagsnr Dokumentnr Kære Lars Aslan Rasmussen Lars Aslan Rasmussen, MB Rådhuset 1599 København V Dato 4. april 2011 Sagsnr. 2011-39684 Dokumentnr. 2011-244987 Kære Lars Aslan Rasmussen Tak for din henvendelse af 29. marts 2011, hvor du skriver, at

Læs mere

Socialstyrelsen, Kontoret for voksne med sociale problemer

Socialstyrelsen, Kontoret for voksne med sociale problemer NOTAT Titel Prostitutionens omfang og former 2013/2014 21. september 2015 Sagsnr: 14/49231 Initialer: MHS Af Socialstyrelsen, Kontoret for voksne med sociale problemer Resumé: I perioden juli 2013 juni

Læs mere

Terminologi. som del af en digitaliseringsstrategi

Terminologi. som del af en digitaliseringsstrategi Terminologi som del af en digitaliseringsstrategi Motivation og formål Motivation et manglende fælles begrebsapparat på det sociale område betyder, at der pt. er begrænsninger forbundet med at udvikle

Læs mere

Prostitutionens omfang og former

Prostitutionens omfang og former NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Prostitutionens omfang og former Servicestyrelsen, Udsatteenheden, Fagområde Prostitution. Projektleder, konsulent: Mogens Holm Sørensen. Studentermedhjælpere: Helle Aagaard

Læs mere

En håndsrækning til læreren

En håndsrækning til læreren En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc

Læs mere

De prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor.

De prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor. Pulje til vidensindsamling og udvikling af nye metoder til identifikation af ofre for menneskehandel indenfor prostitutionsformerne escort og privat/diskret 1 Indledning Denne pulje på 3,5 mio. kr. udbydes

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Forslag til etablering af Udsatteråd/forum i Kolding Kommune

Forslag til etablering af Udsatteråd/forum i Kolding Kommune Forslag til etablering af Udsatteråd/forum i Kolding Kommune Indledning Kolding kommunes Udsattepolitik indeholder et helhedssyn, hvor Kolding kommune ønsker: At tilbuddene til udsatte borgere i Kolding

Læs mere

deltagelsesbegrænsning

deltagelsesbegrænsning Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse

Læs mere

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske

Læs mere

Udkast - Procesplan udarbejdelse af Frivilligpolitik

Udkast - Procesplan udarbejdelse af Frivilligpolitik Revideret Frivilligpolitik Der er i 1. kvartal 2013 igangsat en proces for at sikre en revidering af frivilligpolitikken i Rebild Kommune. Den reviderede politik skal blive den overordnede holdnings- og

Læs mere

En håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info

En håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker Juni 2010. Handlingsplanen til bekæmpelse af handel med mennesker løber frem til udgangen af 2010. I det uformelle trafficking-netværk

Læs mere

VIAS - Målgruppeklassifikation. Afrapportering

VIAS - Målgruppeklassifikation. Afrapportering VIAS - klassifikation Februar 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Forfatter:

Læs mere

Arbejdsgang ved udarbejdelse af. principper for Hillerød Vest Skolen.

Arbejdsgang ved udarbejdelse af. principper for Hillerød Vest Skolen. Arbejdsgang ved udarbejdelse af per for Hillerød Vest Skolen. Dette dokument beskriver den arbejdsgang eller proces der gennemføres i arbejdet med at udarbejde per på Hillerød Vest Skolen. Det er pet om

Læs mere

LearningTech vejledning til peer review-procedure til redaktion og medlemmer af kritikerpanelet

LearningTech vejledning til peer review-procedure til redaktion og medlemmer af kritikerpanelet vejledning til peer review-procedure til redaktion og medlemmer af kritikerpanelet er et forskningsbaseret tidsskrift med fokus på læremidler, didaktik og teknologi. Læremidler defineres som: Medier og

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

NBS Organisatoriske begreber

NBS Organisatoriske begreber NBS Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner Version 1.1/11. juli 2013 Kolofon: Titel NBS - Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner 1.1, 11. juli 2013 Statens

Læs mere

Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor-

Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor- Vejledning for Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor- Del 1: Forretningsmæssig begrebsafklaring Del 2: Arbejdsproces Del 3: Fra begrebsmodel til konceptuel datamodel Bodil Nistrup

Læs mere

Prostitution i Danmark

Prostitution i Danmark Prostitution i Danmark Indhold Servicestyrelsen 2007 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Nell Rasmussen: Prostitution i Danmark Indhold ISBN: 978-87-92031-55-6 1. udgave, 1. oplag Trykt

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

Udsattepolitik Nyborg Kommune

Udsattepolitik Nyborg Kommune - Danmarks Udsattepolitik 2019-2023 Nyborg Kommune Forord I Nyborg Kommune skal der være plads til alle. Derfor har vi en udsattepolitik og et udsatteråd for at sikre socialt udsatte et talerør og samtidig

Læs mere

Artikel om underretninger om børn og unge

Artikel om underretninger om børn og unge 17. april 2018 Artikel om underretninger om børn og unge Til Børne- og Socialministeriet Danmarks Statistik udgav 11. april artiklen Næsten hvert andet barn med gentagne og grove underretninger i 2015

Læs mere

sagsoplysning Foretrukken term sagsbelysning sagsafklaring sagsundersøgelse børnefaglig undersøgelse Relateret søgeord

sagsoplysning Foretrukken term sagsbelysning sagsafklaring sagsundersøgelse børnefaglig undersøgelse Relateret søgeord 1 af 5 15-01-2015 13:57 Artikler 23 artikler. sagsoplysning Foretrukken term sagsbelysning sagsafklaring sagsundersøgelse del af sagsbehandling, der består i at indsamle sagsinformation i det omfang, der

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Baggrund Instrukser er et arbejdsredskab til styrkelse af patientsikkerheden.

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning 1. Indledning... 1 2. To virkeligheder mødes... 2 3. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 3 4. Proces for

Læs mere

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Status for implementering af handlingsplan på prostitutionsområdet

Status for implementering af handlingsplan på prostitutionsområdet NOTAT Til Socialudvalget Status for implementering handlingsplan på prostitutionsområdet har efter Socialudvalgets Borgerrepræsentationens behandling Redegørelse om prostitution i København (SUD 206/2007-BR

Læs mere

Indstilling. Nedsættelse af projektgruppe med det formål at styrke indsatsen mod tvangsprostitution og menneskehandel.

Indstilling. Nedsættelse af projektgruppe med det formål at styrke indsatsen mod tvangsprostitution og menneskehandel. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 16. juli 2007 Nedsættelse af projektgruppe med det formål at styrke indsatsen mod tvangsprostitution og 1. Resume

Læs mere

Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren J. nr. 16.20.00P22 2 Indhold 1. Rusmiddelpolitik for Gladsaxe Kommune...

Læs mere

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE UIO. Bruxelles, den 23. november 2009 (25.11) (OR. en) 16542/09 JAI 868 DROIPE 160

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE UIO. Bruxelles, den 23. november 2009 (25.11) (OR. en) 16542/09 JAI 868 DROIPE 160 RÅDET FOR DE EUROPÆISKE UIO Bruxelles, den 23. november 2009 (25.11) (OR. en) 16542/09 JAI 868 DROIPE 160 OTE fra: formandskabet til: Coreper/Rådet Tidl. dok. nr.: 15565/09 JAI 801 DROIPEN 152 Vedr.: Udkast

Læs mere

Side 1 af 5 16 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv mestring Foretrukken term coping adfærd, hvor en person bevidst eller ubevidst mindsker sin sandsynlighed

Læs mere

Straffeloven, kapitel 24

Straffeloven, kapitel 24 216. For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der; 1) tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller 2) skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. 260, eller med en person,

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Bestyrelseshåndbogen Uddrag af artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven Greve Kommune September 2015 Revideres september 2018 1 Indhold

Læs mere

Procesplan for revision af Sundhedspolitik og Kronikerstrategi

Procesplan for revision af Sundhedspolitik og Kronikerstrategi Procesplan for revision af Sundhedspolitik 2011 15 og Kronikerstrategi En sundhedspolitik og en kronikerstrategi sætter fælles rammer og mål for det forebyggende, sundhedsfremmende og rehabiliterende arbejde

Læs mere

Specialisering. Klart ansvar for de svageste. Nyt tankesæt om specialisering på social- og specialundervisningsområdet

Specialisering. Klart ansvar for de svageste. Nyt tankesæt om specialisering på social- og specialundervisningsområdet Klart ansvar for de svageste Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde Specialisering Nyt tankesæt om specialisering på social- og specialundervisningsområdet Klart ansvar for de svageste

Læs mere

Arbejdet med øget brug for øget brug af digitale løsninger og velfærdsteknologi inden for sundheds- og socialområdet.

Arbejdet med øget brug for øget brug af digitale løsninger og velfærdsteknologi inden for sundheds- og socialområdet. Kommissorium Arbejdet med øget brug for øget brug af digitale og velfærdsteknologi inden for sundheds- og socialområdet. Baggrund for arbejdet Som en del af budgetforliget 2015 har Byrådet i Helsingør

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende Studieliv, undervisning og rammer for læring

Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende Studieliv, undervisning og rammer for læring NOTAT Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende Studieliv, undervisning og rammer for læring Fusionssekretariatet 30. juni 2017 Fusionssekretariatet Baggrund Krav og forventninger til velfærdssamfundets

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg torsdag den 6. april 2006 kl. 15.30 (SOU alm.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

sagsbehandling helhedsvurdering borgerens hverdagsliv den faglige vurdering personlig faktor 1 af :46 Artikler 16 artikler.

sagsbehandling helhedsvurdering borgerens hverdagsliv den faglige vurdering personlig faktor 1 af :46 Artikler 16 artikler. 1 af 5 15-01-2015 13:46 Artikler 16 artikler. sagsbehandling offentlig forvaltning, der består i at varetage en myndighedssag helhedsvurdering se myndighedsudredning I Fælles sprog II bruges betegnelsen

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering Mar 18 2011 12:45:46 - Helle Wittrup-Jensen 34 artikler. forebyggelse aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker 'At forhindre

Læs mere

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 15.1 21. april 2014 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER

LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER FORMÅL Denne øvelse fungerer som opvarmning til forløbet. Formålet med øvelsen er at skabe nysgerrighed omkring emnet, så eleverne føler det vedkommende og relevant

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.3.2018 COM(2018) 167 final 2018/0079 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at godkende den globale

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning

Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 1 Indledning COWI har anvendt interviews i forbindelse med mange

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.5.2016 C(2016) 3017 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 24.5.2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Ramme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn

Ramme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn Ramme for partnerskabet Investering i efterværn Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Til Århus Byråd Via Magistraten og Beskæftigelsesforvaltningen

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Til Århus Byråd Via Magistraten og Beskæftigelsesforvaltningen Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten og Beskæftigelsesforvaltningen Den 17. oktober 2006 Undersøgelse af prostitution blandt unge og oplysningskampagne om HIV og prostitution. 1. Resume Forslaget

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende Arbejdsfællesskaber

Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende Arbejdsfællesskaber NOTAT Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende Arbejdsfællesskaber Fusionssekretariatet 30. juni 2017 Fusionssekretariatet Baggrund Krav og forventninger til velfærdssamfundets institutioner vil forandre

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet

Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet Sammenfatning Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet Katrine Iversen, Didde Cramer Jensen, Mathias Ruge og Mads Thau Sammenfatning - Kommunernes perspektiver på centrale

Læs mere

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn.

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Den Integrerede Idrætsinstitutionen Lundebo Lundegårdshegnet 7 4030 Tune Greve Kommune September

Læs mere

Procesplan for revision af Sundhedspolitik og Kronikerstrategi

Procesplan for revision af Sundhedspolitik og Kronikerstrategi Procesplan for revision af Sundhedspolitik 2011 15 og Kronikerstrategi En sundhedspolitik og en kronikerstrategi sætter fælles rammer og mål for det forebyggende, sundhedsfremmende og rehabiliterende arbejde

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Seksualpolitik. for borgere under Handicap & Psykiatri. i Aabenraa Kommune

Seksualpolitik. for borgere under Handicap & Psykiatri. i Aabenraa Kommune Seksualpolitik for borgere under Handicap & Psykiatri i Aabenraa Kommune Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Seksualitet er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske,

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Til gruppeformandskredsen. Sagsnr Dokumentnr Gennemgang af ØIM udtalelse

Til gruppeformandskredsen. Sagsnr Dokumentnr Gennemgang af ØIM udtalelse KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til gruppeformandskredsen Gennemgang af ØIM udtalelse I det følgende gennemgås konklusionerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets generelle udtalelse af 30. juni 2017 om den kommunale

Læs mere

INTRODUKTION TIL DDB S ÅRSHJUL

INTRODUKTION TIL DDB S ÅRSHJUL ÅRSHJUL JANUAR 2015 INTRODUKTION TIL DDB S ÅRSHJUL DDB s årshjul skaber et overblik over de væsentligste årligt tilbagevendende begivenheder i DDB, der har strategisk og økonomisk betydning for DDB s udvikling.

Læs mere

Frivillig. i Region Midtjylland

Frivillig. i Region Midtjylland Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold

Læs mere

Vejledning om samtykke og tavshedspligt. 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Vejledning om samtykke og tavshedspligt. 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune Vejledning om samtykke og tavshedspligt 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune Indhold 1. Samtykke... 3 1.1 Hvad er et samtykke og hvornår bruges det?... 3 1.2 Når borgeren ikke kan give et

Læs mere

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode

Læs mere

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende Forskning og udvikling

Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende Forskning og udvikling NOTAT Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende Forskning og udvikling Fusionssekretariatet 30. juni 2017 Fusionssekretariatet Baggrund Krav og forventninger til velfærdssamfundets institutioner vil forandre

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere