Afsluttende opgave til videreuddannelsen til sundhedsplejerske

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afsluttende opgave til videreuddannelsen til sundhedsplejerske"

Transkript

1 Afsluttende opgave til videreuddannelsen til sundhedsplejerske Hvordan kan det årige skilsmissebarn støttes af sundhedsplejersken i at mestre sin situation via en børnegruppe? - Hvilke muligheder og begrænsninger er der for det sundhedsfremmende arbejde i en børnegruppe for skilsmissebørn? Af Cindy C.B. Rønberg/ Professionshøjskolen Metropol/Vejleder: Annemarie Engelhardt Anslag : 71982/ Sider: 36, heraf 29 tekstsider. I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 714 af 27/ Bekræfter undertegnede ekserminant med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. 18, stk. 6 Opgaven må anvendes internt på uddannelsen 1

2 Resumé Skilsmissebørn/børnegrupper Formål: Få undersøgelser belyser muligheder og begrænsninger for, hvordan et barn kan støttes i en børnegruppe. Derfor denne opgave, der skulle give en forståelse af, hvordan det årige skilsmissebarn kan støttes af sundhedsplejersken i at mestre sin situation via en børnegruppe, samt hvilke muligheder og begrænsninger, der kan være for det sundhedsfremmende arbejde i gruppen. Metode: Litteraturreview. Resultater: Hvis sundhedsplejersken velovervejet sætter børn sammen i forhold til problemer, oplevelse af stress, behov, overvejer tid og antal af børn, muliggør dette et fællesskab. Dette kan danne fundament for mestring og handling i eget liv. Gruppeleder og børn bør også anerkende hinanden og lytte til hinanden. Dette giver selvtillid, som kan føre til hensigtsmæssig mestring. Hvis et barn ikke deler følelser, eller stigmatiseres af en gruppe, eller sundhedsplejersken ikke er bevidst om egen rolle, kan der være begrænsninger for barnets mestring og det sundhedsfremmende arbejde. 2

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problembeskrivelse Skilsmisser og samfundet Hvorfor børn af skilte forældre kan være udsatte børn og hvorfor vi som sundhedsplejersker skal have en skærpet opmærksomhed på disse børn Forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til skilsmissebørnene og børnegrupper Det tværfaglige samarbejde i forhold til skilsmissebørnene kort Børns psykiske følger efter deres forældres skilsmisse Argumentation for valg af aldersgruppe Problemafgrænsning Problemformulering Formål Metode Fænomenologien og den narrative tilgang til skilsmissebørnene Den hermeneutiske metode Etiske Overvejelser Beskrivelse og begrundelse af litteraturreview som metode Litteratursøgning, strategi og protokol Fremgangsmåde.17 3

4 6.7 Beskrivelse og begrundelse for valg af empiri; Du er ikke alene -Samtalegrupper som helsefremmende tiltak for skilsmissebarn En Grounded theory studie fra Beskrivelse og begrundelse for valg af empiri; Conducting a children s divorce group: One approach, Beskrivelse og begrundelse for valg af teori, Richard S. Lazarus Beskrivelse og begrundelse for valg af teori, Ken Heap Analyse og diskussion Fællesskabsfølelse og at man ikke er alene Selvtillid At sige fra/øget kontrol af eget liv Fortrængning og distancering Konklusion Kritik af egen metode Perspektivering Litteraturliste Internetsider.36 4

5 1.0 Indledning Denne opgave omhandler skilsmissebørn samt børnegrupper. Når jeg kalder børnene, jeg har i fokus for skilsmissebørn, har jeg in mente, at disse børn er børn af skilte forældre, men er ikke en skilsmisse. Jeg har valgt begrebet for læsevenlighedens skyld. Mit problemfelt tager afsæt i min kliniske periode som sundhedsplejerskestuderende. Ifølge; Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge fra Sundhedsstyrelsen, er en af sundhedsplejerskens indsatsområder i skolesundhedsarbejdet, at samtale med børnene på fastsatte årgange for at opspore og forebygge mistrivsel og helbredsproblemer (Poulsen, 2011). I min praktik screenede og undersøgte jeg flere børn, som var berørte i forhold til deres forældres skilsmisse. En af pigerne på 12 år, fortalte om et stort had til sin mor, da denne havde været hendes far utro. Nu var forældrene blevet skilt, men hver gang hun og lillesøster på syv år, skulle have samvær hos den anden forælder, kom forældrene op at skændes. Pigen måtte tage lillesøsteren med ind i et andet rum og trøste hende, til de voksne havde skændtes færdig. Hun fortalte at hun ofte følte sig vred og ensom. Der blev af den faste sundhedsplejerske taget kontakt til pigens mor og klasselærer og pigen fik tilbudt lyttesamtaler med sundhedsplejersken. Hun fortalte, at hun ikke havde talt med andre jævnaldrende om situationen. I slutningen af min afsluttende praktik, kom statsforvaltningen med et tilbud til forældre der lå i skilsmisse og et tilbud til børn mellem otte og fjorten år, om at deltage i en børnegruppe for andre skilsmissebørn, i flere af landets kommuner (statsforvaltningen.dk). Samtidig med dette meldte medierne og Statsforvaltningen selv ud, at der mange steder i landet var stor tilstrømning og ventelister for at komme i en af grupperne (b.dk). Drypvis dukker børnegrupper op, der er ledet af psykologer fra statsforvaltningen, eller af sundhedsplejersker, fx Silkeborg sundhedspleje (silkeborgkommune.dk). Det er muligt, at skilsmissebørnegrupper støtter barnet i at mestre den situation som barnet befinder sig i. Derfor vil jeg nu gå til denne opgave, med det for øje, at skabe et teoretisk fundament, for videre praktisk udvikling i mit senere professionelle virke som uddannet sundhedsplejerske. Jeg vil undersøge, hvordan det at være i en børnegruppe når forældrene er blevet skilt, kan være en støtte for barnet. Jeg ønsker også, at undersøge om der 5

6 kan forefindes begrænsninger ved dette og i så fald, hvad det er, man som fagperson skal være opmærksom på. 2.0 Problembeskrivelse I det følgende ønsker jeg at gøre rede og argumentere for de problemstillinger der kan være i forhold til Skilsmisseramte børn og deres familier. Jeg kommer her ind på skilsmisser og samfundet, hvorfor skilsmissebørn kan være udsatte børn, og hvorfor vi som sundhedsplejersker må have en skærpet opmærksomhed på disse børn. Derefter kommer jeg ind på forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til skilsmissebørn og børnegrupper. Ydermere berører jeg kort tværfaglighed, i forhold til børnene, og børns psykiske følger efter deres forældres skilsmisse. Afslutningsvis argumenterer jeg for valg af aldersgruppe. Jeg begrebsdefinerer løbende i problembeskrivelsen. 2.1 Skilsmisser og samfundet Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (senere SFI) og Børneforløbsundersøgelsen 1 oplever nu hvert tredje barn, der er fyldt 15 år, at deres forældre er blevet skilt (Ottosen, 2012). Ifølge professor i socialpsykologi, Per Schultz Jørgensen, der skriver i fagbogen Far, mor og skilsmissen-at være børnene i midten, har samfundet både globalt og kulturelt været i opbrud siden 1960érne. Fremherskende blev herefter videnssamfundet og individualismen vandt frem. Nu er man sin egen lykkes smed, der realiserer sig selv, med mange valg og muligheder. Schultz Jørgensen mener derfor også, at den moderne børnefamilie er sårbar i sin struktur og følelsesmæssige bånd og derved er der stor risiko for familiens opløsning (2012). Han fremhæver ligeledes Den Europæiske Værdiundersøgelse 2 fra 2008 og forklarer ud fra denne, at når samfundet ændrer sig radikalt, når fx familiemønstre over tid ændrer sig, vil samfundet ændre holdning til om det er normalt eller skadeligt for børn. Men derfor mener Schultz Jørgensen, det er vigtigt at forholde sig til et problem, selvom problemet opfattes som normalt af samfundet. Dette 1 En undersøgelse, hvor 6000 danske børn født i 1995 er fulgt og over flere omgange er interviewet, blandt andet om forældres samlivssituation. 2 Undersøgelse med kvantitative spørgeskemaer til de deltagende lande. Gennemføres hvert niende år. Ledes i Danmark af professor Peter Gundelach fra Københavns universitet. Temaer der ønskes besvaret i undersøgelserne er, blandt andet, arbejdsforhold, religiøsitet, tillid og demokrati og danskernes værdi i forhold til dette (Schultz Jørgensen, 2012). 6

7 har betydning for skilsmissebørnene (2012). Hvis samfundets holdning omkring barnet bliver, at ikke kun skilsmissen er normal, men også den situation som børn bliver sat i, vil der måske ikke blive handlet på det. Og som jeg vil komme nærmere ind på, er det en del af vores fagområde som sundhedsplejersker at gøre dette. 2.2 Hvorfor børn af skilte forældre kan være udsatte børn og hvorfor vi som sundhedsplejersker skal have en skærpet opmærksomhed på disse børn Ifølge Sundhedsloven 122 i bekendtgørelsen om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge, skal vi som sundhedsplejersker have en skærpet opmærksomhed i forhold til børn og forældre, der ikke har lige forudsætninger for sundhed (Samberg, 2013). I Skolesundhedsarbejde - En håndbog til sundhedspersonale, 2013, står der, at børn der vokser op med et ringere udgangspunkt for sundhed, end andre børn, kan få sundhedsproblemer og trivselsproblemer, som kan gøre dem til sårbare børn. Sundhedsstyrelsen mener ikke dette giver fundament for sund voksentilværelse (Samberg, 2013). SFI lavede i 2010 en større undersøgelse om børn og unges trivsel. Det fremgår, blandt andet, af denne undersøgelse, at 15 % af de danske børn og unge mellem 3-19 år, har det svært på områder som: fattigdom, arbejdsløse forældre, skilsmisse, og overvægtige børn. Disse børn kan karakteriseres som værende udsatte (Ottosen, 2010). Delebørn i tal, beskriver derudover at trivselsniveauet hos børn der har oplevet en skilsmisse, er lidt lavere, end hos børn, der vokser op i en kernefamilie (Ottosen og Stage, 2012). Børnene dyrker ikke så hyppigt sport, er mere negative i forhold til deres skolepræstationer og er mere lemfældige i forhold til seksuel adfærd og alkoholforbrug (Ottosen og Stage, 2012). SFI og Børns vilkår skriver, at der også er børn af skilte forældre, der klarer sig udmærket efter forældrenes skilsmisse (Ottosen 2012), (Boserup og Stevnhøj, 2012). SFI mener derfor både, at der er skilsmissebørn, der klarer sig efter forældrenes skilsmisse, men at skilsmissebørn også er udsatte børn. Vi skal derved have en skærpet opmærksomhed i forhold til børn og familier der er ramt af skilsmisse. 7

8 2.3 Forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til skilsmissebørnene og børnegrupper I henhold til; Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge skal vi, som sundhedsplejersker, blandt andet, yde forebyggende og sundhedsfremmende ydelser til børn og deres forældre (Poulsen, 2011). I Forebyggende sundhedsarbejde, 2011 af Kamper Jørgensen, et. al, står der at begrebet forebyggelse er: Den foranstaltning eller proces, hvorved et bestemt uønsket fænomen forhindres, hæmmes eller reduceres (Kamper-Jørgensen, et. al, 2011, s. 23). I samme bog står der om forebyggelsesbegrebet, at der findes tre former for forebyggelse; Den primære. Her forstås en indsats for, at sygdom på ingen måde optræder (Kamper-Jørgensen, et. al, 2011). For skilsmissebørn kunne dette være det tilbud, som nogle kommuner allerede har til forældre, der har samlivsproblemer fx (tvaers.vejle.dk). Disse tilbud kan måske kan betyde, at parrene holder sammen og slet ikke går fra hinanden til at begynde med. Sekundær forebyggelse kan være opsporing af fejludvikling hos et barn (Kamper-Jørgensen, et. al, 2011). Herunder kan findes sundhedsplejerskens tilbud om de tidligere nævnte samtaler, screening og undersøgelser på forskellige klassetrin (Poulsen, 2011). Her udgør samtale med barnet en vigtig forebyggelseskilde til at opspore de børn, hvis forældre er blevet skilt. Tertiær forebyggelse forefindes når skaden er sket (Kamper-Jørgensen, 2011). I forhold til børnene og sundhedsplejersken kan dette være sundhedsplejerskens indsats, sammen med PPR og andre voksne omkring et barn, når der skal laves netværksmøder (Poulsen, 2011). Den amerikanske professor i psykologi Richard S. Lazarus mener, at man kan få kronisk stress på baggrund af gentagne og langvarige belastningssituationer i hverdagen (Lazarus, 1999). Dette kunne være et af disse børn af skilte forældre, der derved i yderste konsekvens har brug for en tertiær forebyggende indsats. Ved sundhedsfremmebegrebet har jeg valgt Jensen og Johnsens sundhedsbegreb fra 2000, der vender opmærksomheden væk fra sygdom, og over mod det sunde perspektiv. Fokus er her på, hvad der holder folk sunde frem for på, hvad der gør dem syge. Ligeledes er fokus på folks handlemuligheder og ressourcer for at opretholde en hvis modstandskraft overfor stressorer i dagligdagen og i livet (Kamper-Jørgensen, et. al, 2011). Bruun Jensen mener, dette dækker over det brede og positive sundhedsbegreb, da man her medtænker livsstil, levevilkår og også livskvalitet (Bruun Jensen, 2011). Sundhedsplejersken skal ud fra Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, lave sundhedspædagogiske aktiviteter i skolearbejdet for at øge 8

9 børnenes handlekompetencer (Poulsen, 2011). Ifølge Kamper-Jørgensen og Bruun Jensen vil handlekompetence sige: en egenskab hos en person, eller en gruppe, der har udviklet indsigt, engagement, visioner, handleerfaringer og kritisk sans via deltagerorienterede og demokratiske processer (Kamper-Jørgensen, et. al, 2011, s. 30). Handlekompetence er en del af Sundhedspædagogikkens tilgang. Sundhedspædgogik handler om at skabe en forandring og forbedring. Dette sker hos en målgruppe, der deltager aktivt og handler på dette. Handlinger sker på baggrund af deltagernes handlekompetencer og ud fra en dialog med en sundhedsprofessionel (Bruun Jensen, et. al, 2011). Undersøgelsen: A Pilot Study of a Support Group for Children in Divorcing Families: Aiding Community Program Development and Marking Pathways to Resilience, beskriver, at det er vigtigt at der laves interventioner, der kan få børn af skilsmisseramte til at mestre deres situation og frigøre dem fra selvbebrejdelse, nedsat selvværd og nedsat glæde (Regev og Ehrenberg, 2012). Undersøgelsens forskere pointere, at en børnegruppe er en vigtig kilde til at børn kan mestre deres forældres skilsmisse (Regev og Ehrenberg, 2012). Lazarus definere begrebet mestring som : kognitive og adfærdsmæssige bestræbelser, som er under konstant forandring og søger at håndtere specifikke ydre og/eller indre krav, der vurderes at være plagsomme, eller overskride personens ressourcer (Lazarus, 1999, s. 139). Gruppeteoretikeren Ken Heap, har i bogen Gruppemetode-indenfor social og sundhedsområdet, 2005 defineret hvad grundtanken bag gruppearbejde er : Medlemmerne skal hjælpe både sig selv og hinanden ved at dele oplysninger og følelser med hinanden, ved at sammenligne holdninger og erfaringer, ved at støtte hinanden i at eksperimentere, løbe en risiko og ændre, ved at udveksle ideer, forslag og løsninger, ved at give hinanden modforestillinger og ved at udvikle personlige forhold indbyrdes (Heap, 2005, s. 25). Heap skriver derudover, at gruppearbejdet bærer præg af en stor forståelse for hinandens livssituationer og en jævnbyrdighed (Heap, 2005). Den norske sundhedsplejerske Hilde Egge har begået en Master of Public Health, Du er ikke alene -Samtalegrupper som helsefremmende tiltak for skilsmissebarn en Grounded theory studie fra 2012, hvor børnene selv fortæller om, hvordan det er at gå i en skilsmissebørnegruppe. Her nævner hun samme grundtanke som Heap. Ovenstående viser, at det derved både kan være forebyggende og sundhedsfremmende at lave skilsmissebørnegrupper. Man kan, som 9

10 sundhedsplejerske, støtte de gode ressourcer for at øge børnenes handlekompetencer i en børnegruppe. Ved at lave skilsmissebørnegrupper, kan man også forefinde fejludvikling hos de enkelte børn og sætte ind med andre tiltag. Ifølge den danske ordbog kan ordet støtte betyde konkret hjælp, moralsk opbakning el.lign. som man giver til et foretagende eller en person man ønsker at styrke (ordnet.dk). 2.4 Det tværfaglige samarbejde i forhold til skilsmissebørnene, kort Vi skal også ud fra barnets reform og serviceloven arbejde tværfagligt for at give børn det bedste udgangspunkt (Darre, 2012). Det vil sige, vi skal samarbejde med psykologer, skolelærere, pædagoger, mv. Ifølge Lektor Andy Højholdt er det af yderste vigtighed, når man skal samarbejde, at man ikke sidder enkeltvis og yder i forhold til eget fagområde, men at man låner af hinandens professioner for derved at stå sammen om børnene (Højholdt, 2013). Derfor er det interessant, hvordan samarbejdet bør fungere omkring skilsmissebørnene. 2.5 Børns psykiske følger efter deres forældres skilsmisse Psykolog og familieterapeut, Annette Due Madsen, skriver sammen med andre fageksperter og børn i bogen Far, mor og skilsmissen-at være børnene i midten, 2012, at de fleste børn vil føle et tab og en sorg, når forældrene skilles. Barnet vil miste muligheden for at være sammen med begge sine forældre på samme tid. Barnet kan miste sit hjem og få stedforældre og nye søskende. Nogle børn vil i et konfliktfyldt hjem føle lettelse over at mor og far ikke vil være sammen mere, men dette vil oftest være en ambivalent følelse for barnet, fordi der er iblandet en sorg over, at det barnet ønskede mest, ikke blev til noget (Due Madsen, 2012). I forskningsartiklen: Conducting a children s divorce group: One approach, 2007, skriver forfatterne ligeledes, at lige efter en skilsmisse vil børnene opleve flere problemer, i forhold til at tilpasse sig, end de børn der bor i højkonfliktfyldte hjem, hvor forældrene ikke er skilte (Waldmann Rich et.al, 2007). For at uddybe, hvilke udfordringer, børnene kan komme ud for, vil jeg tage fat i førnævnte; Farmor og skilsmissen, hvor det tillige beskrives at, nogle børn vil reagere prompte, og med tydelige tegn, andre ikke (2012). Lazarus skriver, i Stress og Følelser-En ny syntese, at der ved stress kan forstås utilfredsstillende livssituationer, som vi ønsker, at ændre til det bedre (Lazarus, 1999). 10

11 Ovenstående indikerer, at skilsmissebarnet kan opleve stresspåvirkning i forbindelse med forældrenes ophævelse af samliv. 2.6 Argumentation for valg af aldersgruppe Udviklingspsykologen, Jean Piaget, beskriver i Barnets psykiske udvikling, 2000 at barnet fra 11/12-16 år, begynder at tænke logisk og abstrakt, også kaldet den formelt operative fase. Barnet bliver optaget af sin identitet, og det er en ustabil periode (Piaget, 2000). Far, mor og skilsmissen skriver om dette udviklingsstadie, hvor barnet begynder sin løsrivelsesproces og har brug for stabile voksne. En radikal ændring af familiesituationen kan være sårbart for en ung, der prøver at finde sit ståsted i livet. Disse unge har brug for mindst ligeså meget omsorg som de yngre. De har brug for voksne som er nærværende og vil tale med dem (Juul, 2012). Undersøgelser har vist, at mange børn, selvom de befinder sig i niende klasse, ikke er i stand til at tænke formelt-operativt, selvom denne periode starter ved de år (Imsen, 2006). Samtidig udtrykker Piaget selv, at der foreligger en vandret forskydning i stadierne (Vejleskov, 1999) og at man godt kan forbedre sin udvikling kvalitativt (Piaget, 2000). Derfor er det vigtigt at se denne alder som vejledende og ikke som en lov. 3.0 Problemafgrænsning Jeg vælger, at sætte fokus på børnegrupper for skilsmissebørn. Med skilsmissebørn mener jeg børn, hvor forældrene ikke bor sammen og at de ikke længere har et kæresteforhold til hinanden. Opgaven afgrænses til børn som har alderen år. Ud fra Piaget og bogen Far, mor og skilsmissen, er barnet som nævnt i en særlig sårbar situation, da det er ved at løsrive sig fra sine forældre og skal danne sin egen identitet. Dette kan være vanskeligt, hvis der ikke er ro og støtte hjemmefra. Samtidig begynder barnet at tænke både logisk og abstrakt, hvilket jeg formoder giver en forudsætning for, at barnet kan være med til at samarbejde og forstå i forhold til egen mestring og situation. Et væsentligt fravalg jeg må gøre mig i denne opgave, er forældrene. De er en stor del af børnenes liv, og det er dem, der er blevet skilt. Jeg ønsker på trods af dette, at koncentrere mig om børnene og deres perspektiv, for at prøve at forstå, hvordan skilsmissebarnet kan støttes i sin mestring via en børnegruppe. Min problemformulering kommer derfor til at lyde. 11

12 4.0 Problemformulering Hvordan kan det årige skilsmissebarn støttes af sundhedsplejersken i at mestre sin situation via en børnegruppe? - Hvilke muligheder og begrænsninger er der for det sundhedsfremmende arbejde i en børnegruppe for skilsmissebørn? 5.0 Formål Formålet med denne opgave er at danne et teoretisk fundament. Dette fundament ønsker jeg skal give mig en baggrundsviden, og en forståelse af barnets muligheder, og begrænsninger for at kunne mestre, via en børnegruppe, for som sundhedsplejerske, at kunne støtte børnenes mestring. I mit kommende virke som sundhedsplejerske, ønsker jeg deslige, at være medvirkende til at dele viden, udvikle og implementere omkring skilsmissebørnegrupper. 6.0 Metode 6.1 Fænomenologien og den narrative tilgang i forhold til skilsmissebørnene Jeg ønsker i min opgave at se ud fra det fænomenologiske paradigme. Cand. Mag. i filosofi og psykologi, Jacob Birkler, skriver i Filosofi og sygepleje Etik og menneskesyn i faglig praksis, 2003 at den tyske filosof Edmund Husserl grundlagde fænomenologien. Han ville skabe viden om de erfaringer mennesket har, som det opleves af den enkelte, og han anvender begrebet livsverden i forhold til dette (2003). Livsverdenen er ifølge Husserl den verden det enkelte menneske oplever og føler på første parket (Birkler, 2003). Derfor vælger jeg at tage udgangspunkt i skilsmissebørnenes livsverden, for at finde ud af, hvordan de oplever det at være i en børnegruppe for skilsmissebørn. Derfor vælger jeg, ud fra den teoretiske referenceramme af Lazarus og Ken Heap, at analysere ud fra børnecitater for at tage udgangspunkt i børneperspektivet og dermed børnenes første parket. Her kan man også sige, at jeg vælger den narrative tilgang. Lazarus opmuntrer andre til at bruge den narrative tilgang, da det er mennesker og deres fortællinger om deres følelser det må handle om, for at kunne forsøge at forstå, hvorfor mennesket oplever stress (Lazarus, 1999). 12

13 6.2 Den Hermeneutiske metode Jeg vælger derefter at bearbejde mit materiale ud fra den hermeneutiske metode. Hermeneutik stammer fra oldgræsk og betyder fortolkningskunst, eller forståelseslære (Birkler, 2003). Det handler om, hvordan man metodisk kan fremgå sine resultater for at kunne forstå. Oprindeligt var hermeneutikken en metodehermeneutik, som kunne hjælpe til at forstå fx litterære tekster (Birkler, 2003). I hermeneutikken er der en for-forståelse til stede. Når man skal forstå noget, sker det på baggrund af en allerede eksisterende for-forståelse. Denne er med til en senere forståelse af det man ønsker at forstå. Det vil sige en be-eller afkræftelse af den for-forståelse man har. Denne nye forståelse man så får, er en del-forståelse, som man så igen bruger, når man undersøger noget videre. Man forstår derved helheden ud fra delkomponenter. Dette udgør den hermeneutiske cirkel. Delen kan ikke forstås uden helheden og helheden kan kun forstås via delene (Birkler, 2003). Grundlæggeren af den moderne hermeneutik, er Hans-Georg Gadamer. Han mente, at det er vigtigt at være bevidst om sin for-forståelse for at kunne fralægge sig den for at kunne forstå noget og få et nuanceret billede af noget. Man må ud fra hermeneutikken være ydmyg og sige, at man aldrig helt til fulde kan forstå en anden fuldstændig. På den måde er man åben og fastlåser sig ikke i sin for-forståelse (ibid.). Jeg ønsker at gøre brug af den hermeneutiske metode og prøve at forstå børnenes perspektiv ud fra teori og deres udtalelser. Jeg vil derved forsøge at samle delene til en helhed for at kunne svare på min problemformulering. Som Stine Glasdam i; Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område-indblik i videnskabelige metoder beskriver, er den deduktive metode, at man på baggrund af det generelle/teori, slutter til det specifikke. Man uddrager ikke nyt, udover, hvad der allerede findes i præmisserne for de antagelser som teorien viser (Glasdam, 2013). Det er derved hermeneutikken og den deduktive metode, jeg vælger at gøre brug af. Jeg har en for-forståelse af, at det er svært for børn hvis forældre er blevet skilt og at mange børn oplever vanskeligheder i forhold til dette. Jeg har også en for-forståelse der hedder sig, at en børnegruppe kan være gavnlig for skilsmisse ramte børn, når deres situation skal mestres. Men nu vil jeg være bevidst om min for-forståelse og lægge denne til side for enten at få min for-forståelse be-eller afkræftet. Da jeg samtidig tager udgangspunkt i Gadamers anskuelse af, at man aldrig kan 13

14 forstå en anden til fulde (Birkler, 2003) vil jeg gøre opmærksom på, at jeg har in mente, at min opgave ikke vil være en endegyldig sandhed. Men mine studier kan måske påvise tendenser. 6.3 Etiske overvejelser I sundhedsfaget, som beskæftiger sig med mennesker i forskellige livssituationer, er der altid en række etiske overvejelser, man som professionel skal have in mente. I indeværende projekt tager jeg højde for de etiske overvejelser, dels i forhold til de skilsmisseramte børns livssituation, men i den virkelige verden, hvor kompleksiteten stiger blandt andet grundet, at der er flere aktører indblandet (som tidligere nævnt forældrene), vil disse aktører nødvendigvis også udgøre en stor del af de etiske overvejelser. De sygeplejeetiske retningslinjer er derfor helt essentielle i forhold til opgaveløsningen. Disse, tager udgangspunkt i de sygeplejeetiske retningslinier fra 1992, de grundlæggende menneskerettigheder og ICNS etiske kodeks for sygeplejersker. Disse kan bruges, hvor der er behov for en etisk stillingtagen og ved behov for debat på området, når etiske dillemaer opstår. Grundlaget for de etiske retningslinjer er tillid og respekt for mennesker og at hvert menneske er unikt og har ret til fair behandling, og at man som fagperson må medtænke omhu og samvittighedsfuldhed i sit arbejde (dsr.dk). Jeg har oprindelig haft overvejelser om at begive mig ud i selv at begå et fokusgruppeinterview med børnene. Præstegaard skriver, at et fokusgruppeinterview er en diskuterende samtale, imellem en gruppe af mennesker, hvor man gerne afdækker synspunkter, meninger og erfaringer i gruppen. (Præstegaard, 2013). Ifølge Barnets Reform har forældrene ret til at blive inddraget (Socialstyrelsen, 2012) og da børnene er under 18 år skal forældrene give skriftligt tilladelse til, at jeg må interviewe børnene i en gruppe for børn af skilte forældre. I forhold til, at begge forældre til børnene skal give tilladelse, kan det ved et konfliktfyldt samarbejde tænkes at være vanskeligt. Jeg er desuden novice på dette felt. Og hvem skal samle disse børn op efterfølgende når Interviewet er afsluttet hvis nogle børn bliver berørte, i forhold til spørgsmål? Derfor finder jeg det for sårbart, hvis jeg selv skal interviewe børnene. Jeg vælger derfor, at tage udgangspunkt i empiri der allerede foreligger med udtalelser fra børn i en skilsmissegruppe, via et fokusgruppeinterview. 14

15 6.4 Beskrivelse og begrundelse for valg af litteraturreview som metode Frederiksen og Beedholm skriver, at man ikke skal belaste mennesker, med at undersøge noget der allerede er undersøgt. Man kan lave et litteraturreview, eller som det også kaldes, et systematisk litteraturstudie, hvis man ønsker at undersøge litteratur og undersøgelser, der allerede foreligger om emnet (Frederiksen og Beedholm, 2013). Som nævnt i mine etiske overvejelser, vælger jeg at lave et Systematisk litteraturstudie, da jeg ikke ønsker at belaste skilsmissebørnene yderligere. Jeg ønsker at undersøge litteratur og undersøgelser, der allerede findes om emnet. Ifølge Frederiksen og Beedholm er det vigtigt, at et litteraturstudie er systematisk udarbejdet, da det ellers vil have et tilfældigt præg. Og det vil være svært for læseren at gennemskue, hvordan fremgangsmåden har været. Det er en proces, hvor man beskriver formål, litteratursøgningen, kriterier for udvælgelsen af undersøgelser og litteratur samt en beskrivelse af, hvordan man vil analysere. Man skal diskutere resultaterne og ens fremgangsmåde skal kunne gentages (Frederiksen og Beedholm, 2013). 6.5 Litteratursøgning, strategi og protokol Jeg starter min litteratursøgning ved den bevidst tilfældige metode. Her lader man sig inspirere om emnet ud fra de seneste lånte bøger på biblioteket, tv. udsendelser, noget man har set, eller hørt med mere (Hørman, 2013). Her faldt jeg tilfældigt over artiklen om den store tilstrømning til statsforvaltningens tilbud om skilsmissebørnegrupper fra Berlingske Tidende, som jeg refererer til i min indledning. Jeg har ligeledes hørt om Hilde Egge s Master; Du er ikke alene -Samtalegrupper som helsefremmende tiltak for skilsmissebarn en Grounded theory studie fra 2012, som jeg ønsker at fremskaffe. På Professionshøjskolen Metropols bibliotek, finder jeg tilfældigt bogen Far, mor og skilsmissen, 2012 fra Dansk Psykologisk Forlag, som jeg lånte, også med henblik på mere grundlæggende viden. Denne er ny og med kapitler af Schultz Jørgensen og Annette Due Madsen m.fl. og omhandler i høj grad barnet, der er i en skilsmissesituation. Jeg ønsker herefter, at søge ud fra det Hørman kalder den systematiske søgemetode (Hørman, 2013). Først søger jeg på phbibliotek.dk med søgeordene skilsmisser. Her fremkommer 182 resultater. Jeg ønsker dette, for at finde de sidste nye bøger om emnet. Mine inklusionskriterier herfor er, at det skal være litteratur, der ser tingene fra børnenes perspektiv og at det skal være den sidste nye danske litteratur, for at se hvad der rører sig i landet på området. Jeg låner kun bøger, der ikke er mere 15

16 end fem år gamle, for at få den sidste nye viden. Jeg fravælger herefter alt over denne tidsgrænse og gennemgår resumeer og vælger det, jeg tænker kan udbrede min viden på området. Her finder jeg bogen; Skilsmisser, hvordan gør vi i institution og skole, 2012 fra Børns vilkår. Derefter søger jeg med ordet Delebørn. Her finder jeg 40 resultater og in og ekskluderer efter samme kriterier; dansk og ikke mere end 5 år gammelt. Herefter læser jeg resumeer og finder Børn i deleordninger, 2011 og Delebørn i tal. Herefter søger jeg nu i databaser. Dette gør jeg den 22 april Den første database jeg søger i, bliver Cinahl. Ifølge Ester Hørman, er Cinahl særlig god til at søge kvalitative artikler og om patienters og menneskers oplevelser (Hørman, 2013) og da det er børnenes oplevelser af mestring og børnegrupper, jeg ønsker at få indblik i, tænker jeg, at den er særlig brugbar i forhold til dette. Litteraturen heri er på forhånd fagligt vurderet, og der er i denne søgedatabase også litteratur, der er under overskriften videnskab og sygepleje. Disse er bedømt af et videnskabeligt panel, i forhold til kvalitet og er derved reviewed (Hørman, 2013). Jeg søger med fritekstsøgningen og søgeordene; Children with distress after parents divorce (and) Support group for children. Jeg bruger herved den boolske operator and. Jeg søger indenfor en årrække på 7 år. Det vil sige fra for at få det sidste nye litteratur. Samtidig søger jeg efter litteratur, der er reviewed og hvor der foreligger en fuld pdf. Jeg søger også på alle kildetyper. Jeg søger ligeledes på kilder, hvor der foreligger resume, for hurtigt at kunne danne mig et overblik over, om det fundne er relevant. Her fremkommer 147 resultater. Efter gennemgang af resumeerne vælger jeg en relevant ud, nemlig den brugte; Conducting a children s divorce group: one approach fra Herefter læser jeg kritisk denne igennem ud fra Malterud s; Tjeckliste for kritisk lesning av kvalitative studier (Frederiksen og Beedholm, 2013). Herefter søger jeg på Psycinfo. Denne database er en database med vægt på publikationer, der omhandler psykologi (Hørman, 2013) og da jeg ønsker at vide noget om børns oplevelse af mestring i forhold til skilsmissebørnegrupper, det vil sige det psykologiske aspekt, virker denne søgedatabase oplagt. Her søger jeg med samme fritekstsøgning, søgeord og inklusionskriterier som i Cinahl, og her fremkommer et enkelt resultat, nemlig; A pilot study of a support group for children in divorcing families: Aiding community program development and marking pathways to resilience, Denne læser jeg herefter også kritisk igennem efter Malterud s guidelines (Frederiksen og Beedholm, 2013), men finder den bedst egnet til argumentation i problembeskrivelsen. Herefter søger jeg på pubmed. Dette er en database, der er udsprunget af Medline. Denne er verdens første medicinske database. Her findes 16

17 referencer til over 20 millioner artikler. Artiklerne her er reviewed, og der stilles krav til forfatternes moralske og etiske retningslinjer (Hørman, 2013). Derfor finder jeg det også vigtigt at søge i denne database. Dette gør jeg med samme fremgangsmåde, som i Cinahl og psycinfo, men ved de to resultater, der fremkommer, er der efter gennemgang af resumeer, ingen brugbare. Tilslut søger jeg i den skandinaviske database svemed+, der indeholder artikler fra sygeplejetidsskrifter og lægetidsskrifter. Jeg søger med samme fremgangsmåde. Her fremkommer ingen resultater. Ester Hørman mener, at man ikke kan beskæftige sig med litteratursøgning uden også at berøre internettet, man skal blot være kritisk i forhold til kilderne, da der her ikke forefindes nogle kvalitetskrav (Hørman, 2013). Jeg googler d. 22 april, med ordene skilsmissebørn med hits og går bevidst efter valide kilder som Børns vilkår og Børnerådet. Da jeg søger med ordene børnegrupper for skilsmissebørn statsforvaltningen får jeg hits. 6.6 Fremgangsmåde Masteren og Conducting a children s divorce group: one approach fra vil jeg, som nævnt, gennemgå efter Malterud s guidelines. Dette gør jeg for at imødekomme begge analysefaser. Som Frederiksen og Beedholm skriver, så skal man først gennemgå det skrevne kritisk for at se, om det overhovedet kan bruges i reviewed. Dernæst laver jeg en analysefase, hvor jeg stiller spørgsmål til Masteren og den amerikanske artikel for at se, om det er muligt at materialet kan svare på mit stillede spørgsmål (Frederiksen og Beedholm, 2013). Jeg stiller herved, spørgsmålene til dem begge; Hvor er der muligheder for skilsmissebørn at mestre via en børnegruppe og hvor er der begrænsninger? Herefter bruger jeg Masteren; Du er ikke alene -Samtalegrupper som helsefremmende tiltak for skilsmissebarn en Grounded theory studie fra 2012, som empiri og analysere ud fra Lazarus og Ken Heap som teoretisk referenceramme på citater, der kan give mig et svar på hvordan børnene kan mestre i børnegruppen. Derefter bruger jeg den anden undersøgelse; Conducting a children s divorce group: one approach fra 2007, for at medtage et citat om begrænsninger og analysere ligeledes på dette citat ud fra min valgte teoretiske referenceramme. Jeg diskuterer mine resultater og min metode kritisk. Når jeg diskuterer mine resultater, vil jeg gøre dette løbende i min analyse. 17

18 6.7 Beskrivelse og begrundelse for valg af empiri Du er ikke alene - Samtalegrupper som helsefremmende tiltak for skilsmissebarn en Grounded theory studie fra 2012 Som empiri vælger jeg at tage udgangspunkt i den norske Master of Public Health af Hilde Egge. Masteren hedder; Du er ikke alene -Samtalegrupper som helsefremmende tiltak for skilsmissebarn en Grounded theory studie fra 2012, hvor børnene selv fortæller om, hvordan det er at være i en skilsmissebørnegruppe. Til den kvalitative undersøgelse, som Masteren bygger på, blev brugt et fokusgruppeinterview. Forskningsspørgsmålet var at afdække, hvad hjælper og hvorfor det hjælper at deltage i en samtalegruppe for skilsmissebørn. 28 børn fra år blev inkluderet i undersøgelsen. De inkluderede børn havde alle gået i en børnegruppe i løbet af de sidste 12 måneder. Børnene blev delt op i pige og drengegrupper på to-syv elever. Alle blev interviewet over to omgange og interviewet er bearbejdet ud fra en Grounded theory studie. Dette er en metode, hvor man igennem analyse frembringer data, som igen frembringer nye data, der udbygger forståelsen for første fundne data. Kategorier findes ved at sammenligne katagorier med kategorier og data med data (Egge, 2012). Jeg finder Masteren anvendelig i forhold til at analysere børnecitaterne for at se, hvilke muligheder sundhedsplejersken har for at arbejde sundhedsfremmende i forhold til skilsmissebørns mestring i en børnegruppe. Disse børn har udelukkende positive udtalelser om det at være i en skilsmissebørnegruppe. Måske er dette tilfældigt, måske bevidst, men da jeg også ønsker at se på begrænsninger, sundhedsplejersken har for at støtte barnet i at mestre, vælger jeg derfor også at medtage resultater fra den amerikanske undersøgelse: Conducting a children s divorce group: One approach, Masteren er norsk og jeg kan ikke benægte, at der vil være sproglige oversættelser, som kan give bias. Samtidig er fokusgruppeinterviewet allerede fortolket af Hilde Egge, og jeg gør det nu endnu engang. Desuden er fokusgruppeinterviewet optaget og derefter nedskrevet og som Hilde Egge selv bedyrer, kan man ikke fuldstændig undgå en skævvridning, af det der er blevet sagt, når det derefter er blevet nedfældet på papir (Egge, 2012). 6.8 Beskrivelse og begrundelse for valg af empiri; Conducting a children s divorce group: One approach, 2007 Min analyse omkring begrænsninger, tager udgangspunkt i en situation med en dreng i den amerikanske artikel conducting a childrens divorce group: one approach, fra Dette er en 18

19 forskningsartikel, forfattet af sygeplejersker, fundet på Cinahl, der beskriver gennemførelsen af børneskilsmissegrupper igennem 10 år på Emma Pendleton Bradley Hospital i U.S.A. Heri findes et citat af en dreng, hvor dynamikken i gruppen bliver forstyrret af drengen, der er ni år. Jeg har ganske vist valgt en aldersgruppe på år, men som jeg har argumenteret for i problembeskrivelsen mener Piaget selv, at det godt kan lade sig gøre at udvikle sig kvalitativt i forhold til sit stadie (Piaget, 2000) og at der godt kan findes en vandret forskydning i forhold til de enkelte stadier (Vejleskov, 1999). Da undersøgelser også viser, at mange børn helt op til niende klasse ikke er i stand til at tænke formelt-operativt, selvom denne periode ifølge Piaget, allerede starter ved de år (Imsen, 2006) finder jeg derfor Piaget anvendelig at bruge som en vejledning for, hvilken udvikling børn går igennem, men man bør have in mente, at alle børn ikke nødvendigvis træder ind i stadier nøjagtigt samtidig. Den skarpe observatør, vil under citatet fra den niårige dreng tænke, at ja, men er det ikke bare en typisk niårig dreng der opfører sig, som han gør? Her må jeg minde om at denne forstyrrelse godt kan handle om andet, end at han er 9 år gammel. Måske hans udtalelse i virkeligheden illustrerer en situation som godt kan optræde i alderen år når man befinder sig i noget, der er svært og er i en børnegruppe og derfor er dette citat medtaget alligevel. Dette, for at kunne forholde mig kritisk og ikke blot for at fokusere på det positive, som skilsmissebørnegrupper kan bidrage med. 6.9 Beskrivelse og begrundelse for valg af teori, Richard S. Lazarus Richard S. Lazarus ( ) var kognitionspsykolog, med en humanistisk og til dels fænomenologisk videnskabsteoretisk tilgang. Han er primært kendt for sin teori om følelser, stress og mestring (Lazarus, 1999). Han havde igennem et helt liv erfaring og forskning bag sig. Lazarus ønskede med bogen; Stress og følelser - En ny syntese, 1999, at få mennesker til at se på det narrative, altså fortællinger om følelser, for at forstå stress og hvordan man håndterer det som menneske. Han så at mennesker, ganske gennemgående, opfatter og bagefter responderer på det der sker i livet og det mere eller mindre hensigtsmæssigt (Ibid.). En kognitionspsykolog lægger vægt på de psykologiske processer hos mennesker og som defineret i problembeskrivelsen, beskriver Lazarus mestring som en proces. Han skriver, at hvis mestringen er god, vil stressniveauet være lavt og omvendt (Lazarus, 1999). Han skriver også, at den enkeltes mestringsstrategi ændrer sig hele tiden, fra situation til situation (Lazarus, 1999). I Lazarus teori, er 19

20 der derfor ikke et lykkeligt udfald, med komplet fravær af stress. Og mestring er noget man løbende gør. Som jeg har skrevet i problembeskrivelsen, er der ikke en fast ramme for tidsintervallet hos skilsmissebørn for hvor længe de vil føle et tab, sorg, eller skulle mestre noget, da konsekvenserne for skilsmissen er vidt spredte og uforudsigelige for den enkelte (Due Madsen, 2012). Derfor finder jeg Lazarus anvendelig i forhold til at analysere børnecitaterne ud fra, da børnene løbende skal mestre i forhold til deres situation. Lazarus mener, at det enkelte menneske vurderer hvad mennesket selv mener, er stressende (Lazarus, 1999). Her kan man forholde sig kritisk til, om teorien egentlig kan bruges til børn, da det kræver en hvis form for reflekteren, at vurdere hvordan en given situation kan påvirke. Men da min valgte gruppe ligger fra år, hvor Piaget godt mener man kan begynde at reflektere, tænke logisk og abstrakt (2000), mener jeg derfor godt Lazarus teori, kan bruges til denne aldersgruppe Beskrivelse og begrundelse for valg af teori, Ken Heap Ken Heap var socialrådgiver og terapeut, samt tidligere leder ved Det norske Diakon hjem på socialskolen i Oslo (Heap, 2005). Han var en hyppig anvendt forfatter, underviser og kursusleder i Danmark omkring den gruppemetodiske tilgang. Han mente, at gruppevirksomhed var vigtig i forhold til at støtte mennesker i svære situationer (Heap, 2005). Han har begået bogen; Gruppemetode inden for social- og sundhedsområdet, Denne bog beskriver en forståelse af hvordan gruppeprocesser fungere og hvad man må være opmærksom på, i sin rolle som gruppeleder. Derudover beskriver han sin forståelse af, hvordan relationerne i gruppen og mellem gruppeleder og medlemmerne påvirker hinanden. Han beskriver både muligheder og begrænsninger ved gruppemetoder (Heap, 2005). Da min opgave handler om hvordan man, som sundhedsplejerske, kan støtte barnets mestring via en gruppe, finder jeg Heap s teori anvendelig, i forhold til at forstå hvordan gruppemetoder og processer kan bistå, eller vanskeliggøre barnets mestring. 7.0 Analyse og diskussion Nu vil jeg analysere børnecitater ud fra Master i Public Health; Du er ikke alene Samtalegrupper som helsefremmende tiltak for skilsmissebarn, En Grounded Theory studie,

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Fra delebørn til hele børn

Fra delebørn til hele børn Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse*

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Involvement)of)children)as)relatives)of)a)parent)with)a)mental)disorder) Bachelorprojekt udarbejdet af: Louise Hornbøll, 676493

Læs mere

Skilsmissebarn i Danmark risikofaktorer og muligheder for trivsel

Skilsmissebarn i Danmark risikofaktorer og muligheder for trivsel Skilsmissebarn i Danmark risikofaktorer og muligheder for trivsel De fleste børn fødes i en kernefamilie, men i 19-års-alderen er hvert tredje blevet skilsmissebarn. Forskning viser, at hvert femte skilte

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune. Udkast SUNDHEDSPLEJEN

Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune. Udkast SUNDHEDSPLEJEN Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune SUNDHEDSPLEJEN VISION At alle børn har mulighed for en sund udvikling og trivsel, så de kan vokse op og blive aktive medspillere i samfundet. At udsatte børn

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

www.psykologcentret.dk

www.psykologcentret.dk Mens I venter kan I scanne QR koden og besøge vores hjemmeside Mestring og Mestringsstrategier med udgangspunkt i Psykolog Lisbeth Rasmussen www.psykologcentret.dk Hvad vil det sige at arbejde efter? Den

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d Pårørende vores vigtigste samarbejdspartner Udviklingsprojekt om familie-/ netværksorienteret tilgang på Aarhus Kommunes Neurocenter 2015-16 Udgangspunktet er Vibis definition fra 2015 af den familie-/

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR

SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR - ET TILBUD TIL BØRN I 0.-6.KL. Til mor og far Når voksne skilles, vil der altid følge en række problemer og ofte smerter med i kølvandet. Skilsmisse betyder forandring. Skilsmisse

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Spørgsmål til diskussion

Spørgsmål til diskussion 2010 27-05-2011 1 Baggrund for de nye Etiske Retningslinjer for Jordemødre Kommisoriet udstukket af Jordemoderforeningens Hovedbestyrelse Arbejdsprocessen Begrebsafklaringer Indholdet af de reviderede

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen. med særligt fokus på angst og depression

Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen. med særligt fokus på angst og depression Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen med særligt fokus på angst og depression Disposition Baggrund Formål Design, metode og teori Hvad fandt jeg frem til Konklusion Baggrund

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Oplæg på Årsmøde 2015 fagligt Selskab for Nefrologiske sygeplejersker FS Nefro, København den 1. oktober 2015 1 v/ Randi Bligaard, Udviklingskoordinator

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET Børnehaveklasseforeningens årsmøde: SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET v. Jytte Friis, pædagogisk konsulent 19.03.2015 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis Brænder

Læs mere

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk Delebørn hele børn børnegruppen.dk Delebørn hele børn Center for Familieudvikling og Egmont Fonden er gået sammen med kommunerne Egedal, Kolding og Randers om at styrke indsatsen for børn og unge, der

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Kognitiv sagsformulering

Kognitiv sagsformulering 116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR

SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR ET TILBUD TIL BØRN I 0.- 6.KL. Til mor og far Når voksne skilles, vil der altid følge en række problemer og ofte smerter med i kølvandet. Skilsmisse betyder forandring. Skilsmisse

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af 2010 Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Annette Rungstrøm Indholdsfortegnelse Spørgsmål

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen.

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Scenariet HELHED Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Der skal være sammenhæng i indsatser og tilbud, så børn og unge oplever en koordineret og tværfaglig indsats med

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt

Idéoplæg til Bachelorprojekt Idéoplæg til Bachelorprojekt En undersøgelse af virtuel hjemmesygepleje i Halsnæs kommune Oplægget er tænkt med afsæt i følgende profession: Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation

Læs mere

De sygeplejeetiske retningslinjer

De sygeplejeetiske retningslinjer De sygeplejeetiske retningslinjer Landskursus 2015. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske reumatologisk afdeling, OUH 1 1 Program Præsentation Leg på gulvet

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Forord. Anita Plesner Björk

Forord. Anita Plesner Björk Forord Forord Forord I 2013 fandt der 18.858 skilsmisser sted i Danmark. I 2014 var tallet steget til 19.387. Det er det højeste antal skilsmisser, der nogensinde har været i Danmark på et år. Tallet er

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

En håndsrækning til den brudte familie

En håndsrækning til den brudte familie Fagkonference En håndsrækning til den brudte familie Aarhus Universitet den 17.03.10 Christiansborg den 18.03.10 Center for Familieudvikling indbyder igen til konference Hvert år oplever 25.000 børn, at

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere