Handleplan for læsning
|
|
- Malene Nora Iversen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Handleplan for læsning 1
2 Formål og indhold Denne handleplan har til formål at beskrive handleplanen for læsning på Bohrskolen. Handleplanen består af: 1. Årshjul herunder klasselæsekonferencer og læsevejleder oplæg på forældremøder 2. En oversigt over de test og prøver som anvendes indenfor læsning 3. Procedure i forbindelse med ordblindetest 4. Funktionsbeskrivelse af faglige ressourcepersoner indenfor læsning Handleplanen er udarbejdet i skoleåret 2016/2017 i et samarbejde mellem Jette Top Olsen, Susanne Nygaard Larsen, Lissie Munk- Jensen, Dorthe Nissen Andersen, Læringskonsulent Inge-Lise Christensen, Ditte Egetoft og Jan Lagoni. Handleplanen implementeres i skoleåret 2017/2018 og revideres årligt. 2
3 Årshjul Klasselæsekonferencer Klasselæsekonferencerne prioriteres højt på Bohrskolen og sker i videst mulig udstrækning med deltagelse af afdelingslederne. Der afholdes som minimum en årlig klasselæsekonference på klassetrinnene 0.,1.,2.,4.,6. og 8. klassetrin. Læsevejlederne på alle afdelinger udarbejder i samarbejde med afdelingslederne en plan over hvor, hvornår og hvem der deltager på klasselæsekonferencerne på de forskellige årgange. Planen udarbejdes inden sommerferien, gældende for kommende skoleår. Der tages udgangspunkt i data fra sprogvurderingen, læse-, skrive- og staveprøver, Nationale test, m.m. Oversigten beskriver mindstekrav, men det er op til den enkelte afdeling at fastsætte yderligere data klasse Der vil på årgangene klassetrin særligt være fokus på læseudviklingen og især automatisering af læsningen. 0. klasse (november) Årgangsmøde. Deltagere: Børnehaveklasselærere, faglig ressourceperson indenfor læsning, afd. leder og evt. kommende dansklærere. Data den obligatoriske sprogvurdering, som tages inden 1. oktober. 1. klasse (december) Årgangsmøde. Deltagere: Dansklærere, afd. leder og læsevejleder. Data LUS og elevproduceret tekst. 3
4 2. klasse (maj) Årgangsmøde. Deltagere: Dansklærere, afd. leder og faglig ressourceperson indenfor læsning. Data Nationale test, sættes ind i skema fra Lis Pøhler, LUS og elevproduceret tekst. Der sættes fokus på elever, der ikke opnår kompetencemålene i opmærksomhedspunkterne efter 2. klasse. Ved klassekonferencen i 2. klasse udarbejdes en elevliste med henblik på individuel opfølgning i 3. klasse. Afdækning af udfordringer og beskrivelse af indsats sker i et samarbejde mellem dansklærere, ressourcelærere og faglige ressourcepersoner indenfor læsning. Fourfeldt Vita Ådal 0. klasse 1 møde årligt 1-2 møder årligt 1 møde årligt 1. klasse 1 møde årligt 1-2 møder årligt 1 møde årligt 2. klasse 1 møde årligt 1-2 møder årligt 1 møde årligt klassetrin Opmærksomhedspunkter fra forenklede Fælles Mål: Læsning/Afkodning Eleven skal kunne læse lydrette (fx to, bus og sofa) og almindelige ikke-lydrette ord på to stavelser (fx pige, komme). Fremstilling/Fremstilling Eleven kan formulere sammenhængende tekster på mindst 3 linjer i en kendt teksttype. Fremstilling/korrektur Eleven kan stave til lydrette ord (fx ti, bil og kano) og almindelige ikke-lydrette ord (fx siger, døren). 4
5 4. 8. klassetrin På årgangene klasse vil der være fokus på læseudviklingen, læsning i fagene og specifikt fokus på elever i læsevanskeligheder, herunder brug af it-støttet læsning og skrivning. 4. klasse Årgangsmøde eller klassemøde. Deltagere: Klasseteam, faglig ressourceperson indenfor læsning og afd. leder. Årgangens team og faglig ressourceperson indenfor læsning aftaler i fællesskab om mødet skal afholdes på årgangen eller på klassen. Afd. leder deltager. Data Nationale test, brug af Beregneren evt. LUS læreren medbringer resultatet af staveprøve fra Grammatip. Opmærksomhedspunkter efter 4. klassetrin Læsning/Afkodning Eleven kan læse tekster med et velkendt fagligt indhold med ca. 120 ord/minuttet. Fremstilling/Fremstilling Eleven kan formulere en sammenhængende tekst med en tydelig tekststruktur, fx en beretning eller en beskrivelse af et velkendt fænomen. 6. klasse Klassemøde evt. 2-3 klasser sammen. Deltagere: Klasseteam og afd. leder. Klassens team og faglig ressourceperson indenfor læsning. Data Nationale test, brug af Beregneren, læreren medbringer resultatet af staveprøve fra Grammatip og en læseprøve fra Grammatip eller Gyldendal Webprøver. Opmærksomhedspunkter fra Fælles Mål, efter 6. klassetrin 5
6 Læsning/Tekstforståelse Eleven kan opdage egne forståelsesproblemer og anvende relevante strategier til at afhjælpe dem og få overblik over teksten (fx afklare ukendte ords betydning, anvende grafiske modeller eller stille spørgsmål til tekstens indhold). 8. klasse Klassemøde evt. 2-3 klasser sammen. Deltagere: Klasseteam, faglig ressourceperson indenfor læsning og afd. leder. Data Nationale test, brug af Beregneren, læreren medbringer resultatet af staveprøve fra Grammatip og en læseprøve fra Grammatip eller Gyldendal Webprøver. Fourfeldt Vita Ådal 4. klasse 1-3 møder årligt 1-4 møder årligt 1-2 møder årligt 6. klasse 1-3 møder årligt 1-4 møder årligt 1-2 møder årligt 8. klasse 1-3 møder årligt 1-8 møder årligt Oplæg med faglig ressourceperson indenfor læsning på forældremøder Forældremøderne afholdes på den enkelte afdeling. Inden forældremøderne afholdes, tager den faglige ressourceperson indenfor læsning initiativ til et møde mellem lærerne på årgangen og den faglige ressourceperson indenfor læsning for at afklare og præcisere oplæggets indhold. Forældremødet er et årgangsmøde og skal koordineres med de øvrige møder på årgangen. Forældremøderne på årgangen skal lægges samme dag som ovenstående møde. 0.klasse Indhold i stikord. 6
7 Læseforudsætninger, læseudvikling, forældrestøtte/vejledning og materialer, herunder websider. 4. klasse Indhold i stikord. Den fortsatte læsning, fastholdelse af træning, læsehastighed, læseforståelse, læsning i fagene, forældrestøtte/vejledning og materialer, herunder websider. 7. klasse Indhold i stikord. Ordkendskab, læseforståelse, notatteknik, læsehastighed, læsning i fagene, forældrestøtte/vejledning og materialer, herunder websider. It-støttet læsning og skrivning i forhold til afgangsprøven og senere ungdomsuddannelserne. De faglige ressource personer indenfor læsning er enige om at opgaven med oplæg for forældre kan varetages af samme person på alle afdelinger. Fx kan en faglig ressourceperson indenfor læsning tage alle oplæg i skolestarten, en anden eller den samme tage oplægget i 4. klasse osv. De faglige ressourcepersoner indenfor læsning aftaler indbyrdes år for år, hvem der løser opgaven. 7
8 Test og prøver Vi vil teste 0. kl. Eleven kan gengive indhold af tekster Eleven kan eksperimentere med rim, bogstavlyde, ord og sætningsdannelse. Eleven har viden om bogstavlyd forbindelser og enkle regler for ord og sætningsdannelse Eleven har viden om det alfabetiske princip, skriveretning og sætningsopbygning Eleven har viden om læseretning og enkle ordlæsestrategier 1. kl. Ovennævnte samt: Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet sikkert Eleven har viden om bogstavernes kontekstbetingede udtaler Eleven kan identificere ukendte ord i tekst og tale 2. kl. Ovennævnte samt: Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet sikkert Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i tekster til klassetrinnet Eleven kan forstå betydningen af indholdsord i konteksten Eleven har viden om forskelle og ligheder i ords betydning Eleven kan kombinere tekst og baggrundsviden til at skabe sammenhængende forståelse Eleven har viden om samspillet mellem tekstens informationer og læserens viden 3. kl. Ovennævnte samt: Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet hurtigt og sikkert Eleven har viden om tekstbånd Test Inden oktober Hogrefe: Sprogvurdering 0.kl. Maj/juni: Hogrefe: Bogstavprøve 1 og 2 November Hogrefe: Skriftsproglig udvikling: Ordlæseprøve 1 LUS Maj Hogrefe: Skriftsproglig udvikling: Sætningslæseprøve 1 Staveprøve 1 November/december LUS Frivillig National Test 2. kl. April National Test 2. kl. Hogrefe: Skriftsproglig udvikling: Staveprøve 2 DVO-screening August/september Grammatip: Staveprøve 3. kl. November/december 8
9 Frivillig National Test 2. kl. April Hogrefe: Skriftsproglig udvikling: Tekstlæseprøve 3. kl. Maj/juni evt. retest med: Grammatip: Staveprøve 3. kl. 4. kl. Ovennævnte samt: Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet hurtigt og sikkert Eleven har viden om ordklasser og regler for bøjning af ord Eleven kan håndtere problemer med at forstå teksten Eleven har viden om læseforståelsesstrategier 5. kl. Ovennævnte samt: Eleven har viden om søgerelaterede læsestrategier Eleven kan orientere sig i tekstens dele Eleven kan læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele Eleven har viden om morfemer i danske ord 6. kl. Ovennævnte samt: Eleven kan sammenholde teksters formål og indhold med læseformål Eleven har viden om teksters formål og om læseformål Eleven kan læse ukendte ord i fagtekster Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i fagtekster August/september Grammatip: Staveprøve 4. kl. November/december Frivillig National Test 4. kl. April National Test 4. kl. Maj/juni evt. retest med: Grammatip: Staveprøve 4. kl. August/september Grammatip: Staveprøve 5. kl. Grammatip: Læseprøve 5. kl. November/december Frivillig National Test 4. kl. Maj/juni evt. retest med: Grammatip: Staveprøve 5. kl. Grammatip: Læseprøve 5. kl. August/september Grammatip: Staveprøve 6. kl. Grammatip: Læseprøve 6. kl. November/december Frivillig National Test 6. kl. 9
10 Eleven kan udlede dele af ords betydning fra konteksten Eleven har viden om ordforståelsesstrategier Eleven kan anvende grafiske modeller til at få overblik over teksters struktur og indhold Eleven har viden om grafiske modeller April National Test 6. kl. Maj/juni evt. retest med: Grammatip: Staveprøve 6. kl. Grammatip: Læseprøve 6. kl. 7. kl. Ovennævnte samt: Eleven kan vurdere tekstens afsender og målgruppe Eleven har viden om afsenderforhold og målgruppe Eleven kan variere læsehastighed bevidst efter læseformål og ordkendskab i teksten Eleven har viden om sammenhæng mellem ordgenkendelse og læsehastighed Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler Eleven har viden om sproglige virkemidler Eleven kan sammenfatte informationer fra forskellige elementer i teksten Eleven har viden om tekstelementers opbygning og funktion Eleven har viden om sammenhæng mellem tekst og kontekst 8. kl. Ovennævnte samt: Eleven kan skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning Eleven har viden om genretræk og multimodalitet Eleven kan læse komplekse danske og lånte ord hurtigt og sikkert Eleven har viden om morfemer i låneord Eleven kan vurdere betydningen af ord og begreber i relation til tekstens oprindelse Eleven kan sammenfatte informationer fra flere tekster Eleven har viden om metoder til sammenstilling af informationer fra flere tekster 9. kl. Ovennævnte samt: Eleven kan afgøre, hvordan en tekst skal læses Eleven har viden om førlæsestrategier Eleven kan læse komplekse tekster hurtigt og sikkert Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i alle tekster Eleven kan anvende ord og udtryks betydning til at forstå komplekse tekster August/september Grammatip: Staveprøve 7. kl. Grammatip: Læseprøve 7. kl. November/december Frivillig National Test 7. kl. Maj/juni evt. retest med: Grammatip: Staveprøve 7. kl. Grammatip: Læseprøve 7. kl. August/september Grammatip: Staveprøve 8. kl. Grammatip: Læseprøve 8 kl. April Nationale test 8. kl. Grammatip: Staveprøve 8. kl. Grammatip: Læseprøve 8. kl. August/september Grammatip: Staveprøve 9. kl. Grammatip: Læseprøve 9. kl. April Grammatip: Staveprøve 9. kl. Grammatip: Læseprøve 9. kl. 10
11 Eleven har viden om ordvalgets betydning for budskabet Eleven kan forstå komplekse tekster Eleven har viden om metoder til vurdering af teksters formål og perspektiv Eleven har viden om metoder til systematisk undersøgelse af tekster 11
12 Procedure i forbindelse med ordblindetesten På Bohrskolen tager vi udgangspunkt i Notat om procedure for anvendelse af ministeriets ordblindetest i Esbjerg Skolevæsen, fra september 2015 Indledning Dette notat skal ses som et led i Esbjerg Skolevæsens Læseindsats (2009), hvori der er beskrevet en ramme for skolernes obligatoriske handleplan for læsning. I februar 2015 lancerede Undervisningsministeriet en national ordblindetest. I forbindelse med satspuljeaftalen for 2016 er det aftalt at regeringen fremlægger lovforslag til en ændring af folkeskoleloven fra skoleåret 2017/2018, hvormed forældre og elever én gang i en elevs skoleforløb gives retskrav på gennemførelse af test til udredning af ordblindhed. Dette notat beskriver mål, formål, indhold, anvendelse samt anbefalinger i Esbjerg Kommune, udarbejdet af kommunens læsekonsulenter, ansat ved Pædagogik & Undervisning. Ordblindetesten Ordblindetesten er en digital test, som kan identificere elever og studerende med ordblindhed på tværs af uddannelser, og som kan tages, når der er mistanke om ordblindhed. Ordblindhed er markante vanskeligheder med at lære at bruge skriftens lydprincip. Disse vanskeligheder fører til besvær med at tilegne sig hurtig og sikker ordafkodning. Ordblindetesten afdækker derfor ikke alle læsevanskeligheder. Ordblindetesten giver et fælles sprog og fælles ramme for at identificere de specifikke læse- og stavevanskeligheder, der karakteriserer ordblindhed. Dette har ikke tidligere været muligt. Diagnoser giver i sig selv ikke adgang til specialundervisning eller specialpædagogisk bistand, men en diagnose bidrager til et fokus i planlægningen af undervisningen. Ordblindetesten er ikke en screeningstest. Testen er for elever, hvor der er mistanke om ordblindevanskeligheder. 12
13 Målet med udvikling af Ordblindetesten fra UVM s side er: At stille et testredskab til rådighed til en ensartet identifikation af ordblindhed. At give mulighed for mere smidige overgange mellem uddannelser og uddannelsesniveauer At bidrage til en målrettet vejledning, undervisning og støtte til elever og studerende med ordblindhed. I efteråret 2015 udgiver Undervisningsministeriet en pædagogisk vejledning om indsatser målrettet ordblinde elever i grundskolen. Formålet med Ordblindetesten, i grundskoleperspektiv. I grundskolen er formålet at kunne planlægge et fyldestgørende undervisningstilbud i henhold til lov om folkeskolen af 20. juni 2014 eller BEK om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand af 20. juni Ved overgangen til ungdomsuddannelserne er formålet at vurdere behov for støtte og støtteberettigelse på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser i henhold til bekendtgørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser mv. af 9. december 2013 samt bekendtgørelse af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser af 1. juni Skolelederens ansvar Det er skolelederens ansvar at have et beredskab, som gør det muligt at vurdere en elevs undervisningsmæssige behov samt hvor der kan være anledning til bekymring. 13
14 I skolens handleplan for læsning skal det fremgå hvordan der på skolen arbejdes med evaluering af den skriftsproglige udvikling (Iflg. Læseindsats for Esbjerg Kommune 2009). Det er skolelederens ansvar, at eleverne får den nødvendige undervisning og den nødvendige læseteknologi og derved støtte og fremme elevens læse- og staveudvikling, så de funktionelle konsekvenser af ordblindheden mindskes. Anbefalingen er, at skolerne anvender undervisningsministeriets nationale ordblindetest som en del af det testværktøj, der bruges på skolen. Brug af Ordblindetesten kræver fagpersoner med viden om læsning og læsevanskeligheder, så testresultatet kan omsættes i den skolehverdag eleven er i. Anbefalingen er, at skolelederen udpeger skolens uddannede læsevejleder med kompetence til at undersøge og vurdere læsevanskeligheder til testvejleder. Afvikling af Ordblindetesten Før testning skal elevens forældre underskrive en bemyndigelseserklæring, som opbevares på skolen efter gældende regler i persondataloven. Skifter eleven skole, skal der indhentes en ny bemyndigelseserklæring. Når eleven er tilmeldt testen, hentes den på med elevens UNI-login. Testen skal afvikles på en pc - den fungerer ikke på ipad. Afsæt ca. 1 time til afvikling af testen, dvs. indledende samtale, afvikling af test og evt. afsluttende samtale. Testvejlederen skal følge testen på testvejledermodulet, mens testen afvikles. Fra 3. til 6. klasse afvikles testen individuelt. Fra 7. klasse og op kan testen også afvikles i mindre grupper (op til fem elever). Ordblindetesten kan tages fra 3. klasse, men vær opmærksom på, at validiteten er størst fra slutningen af 3. klasse. Anbefalingen er, at ordblindetesten tidligst anvendes fra slutningen af 3. kl. 14
15 Opbevaring af testresultatet Testresultatet opbevares elektronisk i et lukket system, som kun kan tilgås af testvejlederen med særlige rettigheder via UNI- Login, og resultatet kan altid hentes af skolen og kommende uddannelsesinstitutioner. Resultatet af testen seneste test - opbevares i 15 år, så det er tilgængeligt, mens eleven er i uddannelsessystemet. Anbefalinger til anvendelse af ordblindetesten i Esbjerg Kommune. Forskningsbaseret viden om ordblindhed viser, at opdages vanskelighederne i tide, og sættes der ind med kvalificeret undervisning, så kan disse elever lære at læse funktionelt i. Det er derfor ikke umuligt for elever i ordblindevanskeligheder at lære at læse og stave, men det er sværere for dem end for andre mennesker. I Esbjerg Kommune tilstræber skolerne at identificere elever i skriftsproglige vanskeligheder så tidligt som muligt. Viser evaluering af elevens læseudvikling, at der er en begrundet mistanke om ordblindhed, testes eleven med den nationale ordblindetest. Den nationale ordblindetest skal anvendes som beskrevet i vejledningen og må kun godkendes, hvis testen er forløbet som beskrevet i vejledningen. Det betyder, at den nationale ordblindetest aldrig er det første, man tager i anvendelse. Inden en ordblindetest vil der være særlig tilrettelagte forløb, individuelle handleplaner samt kendskab til elevens læse- og staveudvikling gennem de test, der har været anvendt, både klasse test og individuelle test. Gennem skoleforløbet øges kravene til de skriftsproglige færdigheder. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på skriftsproglige vanskeligheder, herunder ordblindhed, i hele skoleforløbet, og lade tvivlen komme eleven til gode. 15
16 Med udgangspunkt i ovenstående gives flg. anbefalinger til procedure for anvendelse af Ordblindetesten i Esbjerg Kommune. Skolens procedure for afdækning og indsats i forbindelse med skriftsproglige vanskeligheder og ordblindhed Det er skolelederens ansvar at læsevejlederen har mulighed for at iværksætte nedenstående handlinger, og at de er beskrevet i skolens handleplan for læsning. I denne handleplan skal det fremgå i hvilken form eleverne it-støttes. Trin i grundskolen Indskolingen 0-3 kl. Mellemtrinnet 4-6 kl. Testtagning Indsats Aktører Den nationale ordblindetest gennemføres såfremt eleven har vist tidlige risikotegn, og har modtaget særligt tilrettelagt forløb i indskolingen. Testen tages tidligst i slutningen af 3. kl. Det anbefales at alle elever screenes med DVO-screening i slutningen af 2. kl. eller start 3. kl. (Se Esbjerg kommunes Læseindsats, vejledning om læsevanskeligheder) Placerer en elev sig, ved de nationale obligatoriske test i læsning (i delprøven afkodning), i 4. og 6. årgang i kategorierne Tidlige risikotegn i indskolingen adresseres med en individuelt fokuseret, systematisk og struktureret indsats med tydelige læringsmål omkring sproglige forudsætninger, læsefærdigheder og strategier. Undervisningen kan foregå i perioder på hold med 1-5 elever. Der skal i indskolingen indtænkes generel anvendelse af it. Særligt udfordrede elever tilbydes it-støtte. Elever med resultatet ordblindhed skal tilbydes fokuseret læse-staveundervisning med tydelige læringsmål i forhold til elevens aktuelle potentiale. (Se ministeriets kommende Læsevejleder, afdelingens/ skolens specialcenter og klasselæreren. Læsevejleder, afdelingens/ skolens specialcenter og klasselæreren. 16
17 mangelfuld præstation eller i ikke tilstrækkelig præstation, skal der sættes fokus på om der kan være tale om ordblindhed. Der kan anbefales en individuel afdækning passende for alderstrinnet. Ved begrundet mistanke om ordblindhed anvendes den nationale ordblindetest. undervisningsvejledning i forbindelse med ordblindetesten). Undervisningen kan foregå i perioder på hold med 1-5 elever. Der tilbydes relevant kvalificerende it-teknologi og der gives undervisning i anvendelsen til eleven og elevens forældre samt elevens lærere i alle fag. Eleven og elevens lærere tilmeldes NOTA. Skolen er forpligtet til at stille en egnet pc/tablet til rådighed for eleven for at kvalificere den manglende afkodning. Elever i store læse- skrivevanskeligheder og/eller med resultatet usikker fonologisk kodning skal tilbydes passende træning af de manglende færdigheder og kan tilbydes læseskriveteknologi og efter faglig vurdering indmeldes i NOTA. Udskolingen Placerer en elev sig, ved de nationale obligatoriske test i læsning (i delprøven afkodning), i 8. årgang i kategorierne mangelfuld præstation eller i ikke tilstrækkelig præstation, og der ikke tidligere er taget en ordblindetest, skal der sættes fokus på om der kan være tale om ordblindhed. Der kan anbefales en individuel Elever med resultatet ordblindhed skal tilbydes fokuseret kvalificerende it-støtte målrettet at kunne deltage i klassens undervisning og at kunne aflægge folkeskolens Afgangsprøve på særlige vilkår. Der gives undervisning i anvendelsen af kvalificerende it-værktøjer til eleven og elevens forældre samt elevens lærere i alle fag. Eleven og elevens lærere tilmeldes NOTA, hvis ikke dette allerede er sket tidligere i skoleforløbet. Teknologien kan tilbydes til brug på elevens egne device: tablet, pc, smartphone Læsevejleder, afdelingens/ skolens specialcenter og klasselæreren. 17
18 afdækning passende for alderstrinnet. Ved begrundet mistanke om ordblindhed anvendes den nationale ordblindetest. Desuden bør der ved tvivl om ordblinde-vanskeligheder i forbindelse med overgangen til ungdomsuddannelserne altid tages en test. Dette kan også ske efter henvendelse fra UUvejleder. (Iflg. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv af 30. juni 2014, 4 stk. 3) etc. Skolen er forpligtet til at stille en egnet pc/tablet til rådighed for eleven for at kvalificere den manglende afkodning. Elever i store læse- skrivevanskeligheder og/eller med resultatet usikker fonologisk kodning skal tilbydes passende træning af de manglende færdigheder og kan tilbydes læseskriveteknologi og efter faglig vurdering indmeldes i NOTA. UU-vejleder i samarbejde med skolen. Følgende handlinger forudsættes efter testning. Når eleven er testet og resultatet er Ordblind eller Usikker fonologisk kodning, udfærdiges der under skolelederens ansvar en individuel handleplan i samarbejde mellem skole og hjem. Hvis ikke der er et forudgående kendskab til elevens funktionelle læse-skrivekompetencer, sørges der for yderligere afdækning. Der sikres et udvidet samarbejde med forældrene. Der iværksættes relevant målrettet undervisning samt vejledning i praksis til forældre, lærer og lærerteam. 18
19 Ved overgang til efterskole eller ungdomsuddannelse anbefales det at informere det kommende uddannelsessted om vanskelighederne. Funktionsbeskrivelse faglige ressourcepersoner inden for læsning på Bohrskolen Funktionsbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til skolens overordnede og langsigtede mål for faglige ressourcepersoner. Langsigtede mål: At alle elever bliver så dygtige, som de kan og at det kan aflæses i elevernes resultater til afgangsprøverne. 19
20 At sikre inkluderende læringsmiljøer, hvor eleverne trives og lærer. At anvende forskellige former for data systematisk for derved at sikre elevernes progression At anvende forskellige former for data systematisk for derved at sikre at sociale og trivselsmæssige tiltag, i så høj grad som muligt, er af forebyggende - og foregribende karakter jf. paradigmeskifte 2.0. Funktionsbeskrivelsen er udarbejdet i et samarbejde mellem de faglige ressourcepersoner indenfor læsning og skolens ledelse og den revideres årligt. Det er altid skolens ledelse, der er ansvarlig for at sætte en retning for skolen. Ledelsen spiller derudover en vigtig rolle i forhold til at angive rammerne og sigtet med de faglige ressourcepersoner i relation til det pædagogiske personale. De faglige ressourcepersoners opgave er at understøtte skolens retning ved at bidrage til implementeringen af diverse tiltag og holde gryden i kog i et tæt samarbejde med skolens ledelse. De faglige ressourcepersoner indenfor læsning arbejder både i strukturerede forløb og ud fra efterspørgsel. De faglige ressourcepersoners indenfor læsnings funktion består i: At indgå i sparringsrelationer, samskabende processer og læringssamtaler. Dette i form af: At afholde klasselæsekonferencer, jf. skolens handleplan for læsning At deltage ad hoc i TVÆRS-enhedsmøder At planlægge, gennemføre og evaluere skriftsproglig undervisning i fællesskab med klassens underviser med henblik på at udvikle undervisningspraksis 20
21 At sparre med skolens ledelse At vejlede og sparre med lærerne i forbindelse med implementeringen af skolens skriftsproglige test-og prøveplan jf. skolens handleplan for læsning At vejlede og sparre med lærerne i forbindelse med undervisning i læsning og skrivning generelt At deltage i møder omhandlende læsning og skrivning på tværs af skolens afdelinger At arbejde systematisk med forskellige former for data. Dette i form af: At afholde klasselæsekonferencer jf. skolens handleplan for læsning At deltage i den årlige dialogsamtale med læringskonsulenten i literacy fra Pædagogik og Undervisning og afdelingens ledelse At planlægge, udføre og vejlede i forbindelse med individuelle test herunder ordblindetesten At gøre den nyeste viden indenfor området tilgængeligt på skolen. Dette i form af: At tilegne sig viden om området gennem diverse litteratur og efter aftale deltage i konferencer/kurser o. Lign. At holde oplæg på skolen for forældre jf. skolens handleplan for læsning At holde oplæg for personalegruppen eller dele af personalegruppen omhandlende læsning. 21
22 22
23 23
Førskole/se p. Førskole/se p. Førskole/se p. Førskole/se p. Maj Maj Maj. Okt./nov. Okt./nov. Nov. Marts/april. April/maj. Sep./efterår. Okt.-dec.
Literacy Literacy er en forståelsesramme og en indfaldsvinkel til læsning. Med literacytænkningen ses skriftsprogstilegnelsen som en socialiseringsproces, der sker i samspil med politiske, sociale, kulturelle
Læs mereRamme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune
Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte elever med ordblindevanskeligheder.
Læs mereRamme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune
Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte elever med ordblindevanskeligheder.
Læs mereDato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 1. maj 2017 Sagsbehandler Ulla Visbech Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold
Læs mereKommunal testplan for dansk
Lejre Kommune Center for Skoletilbud Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Dato: 13. august 2015 Skolekonsulent Louise Elmquist Kommunal testplan for dansk Lejre Kommune Formål
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereDato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 1. maj 2017 Sagsbehandler Ulla Visbech Notat Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold
Læs mereGadstrup Skoles læsehandleplan
Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats
Læs mereHandleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs mereMarts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Læs mereIndhold 0. årgang:... 2 Efterår:... 2 Forår:... 2 Overleveringsmøde 0.årg/1.årg: årgang:... 2
Handleplan for skriftsproglig udvikling Utterslev Skole NB: LST = Læse/skriveteknologi, fx AppWriter, diktafonfunktion o.l. Indhold 0. årgang:... 2... 2... 2 Overleveringsmøde 0.årg/1.årg:... 2 1. årgang:...
Læs mereStandard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen
Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg
Læs mereSTANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen
STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereLolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.
Notat Version 3 03.07-2014 Lolland Kommunes læse- og skriftsprogsstrategi 2014 Vision Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde
Læs mereTest og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017
Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Klassetrin Hvilke(n) test? Obligatoriske gruppeprøver og andre test, der kan vise tegn på sprog-
Læs mere1. Formål med udvikling af ordblindetesten
Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets
Læs mereRetningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune
Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat
Læs mereMÅL Vi har som mål, at få alle elever til at klare sig så godt som muligt i skolen. HANDLEPLAN FOR LÆSNING. Mangfoldighed, fællesskab og faglighed.
MÅL Vi har som mål, at få alle elever til at klare sig så godt som muligt i skolen. HANDLEPLAN FOR LÆSNING Mangfoldighed, fællesskab og faglighed. Indholdsfortegnelse Indskoling. 2 0. klasse 2 1. klasse
Læs mereBirgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015
Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center
Læs mereHandleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Læs mereLæse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Læs mereProcedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre, at
Læs mereLæse-skrivehandleplan
Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,
Læs mereOrdblindepolitik, Sortebakkeskolen.
Udarbejdet den 30. april 2018. Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen. Vision At ordblinde elever får den støtte, de har brug for, for at kunne deltage aktivt og ligeværdigt i skolelivet og for at blive så
Læs mereHandleplan med indsatser for arbejdet med ordblinde elever på Hanssted Skole
Skole: Hanssted Skole, Rødbyvej 2, 2500 Valby Periode: 2018-2019 Hvordan forstår vi ordblindhed? Nogle elever viser så store vanskeligheder med at lære at læse, fordi de bliver ved med at have svært ved
Læs mereVejledning og indsatser for arbejdet med ordblinde elever
Skole: Valby Skole Periode: 2018/19 Hvordan forstår vi ordblindhed Nogle elever viser så store vanskeligheder med at lære at læse, fordi de bliver ved med at have svært ved at koble bogstav og lyd. Det
Læs mereOrdblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder
Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger
Læs mereRudersdals indsats for ordblinde elever
Rudersdals indsats for ordblinde elever Hvad kan forventes af Skole og Familie? Hvad kan forventes af skolerne? Hvordan får eleven diagnosen ordblindhed? - hvem, hvad, hvornår, hvilken 7. november 2017
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereLanghøjskolens ordblindehandleplan
Langhøjskolens ordblindehandleplan 1 I ordblindehandleplanen beskrives Langhøjskolens beredskab for at opdage hhv. elever med risiko for læsevanskeligheder, elever med læsevanskeligheder og elever med
Læs mereIndsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse
Revideret udgave september 2017 Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Revideret udgave september
Læs mereIndsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse
Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Hvordan forstås ordblindhed? Nogle elever viser store vanskeligheder
Læs mereHandleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Læs mereAnnette Hylander, Læsekonsulent DA DEN NATIONALE ORDBLINDETEST RAMTE DEN KOMMUNALE VIRKELIGHED
DA DEN NATIONALE ORDBLINDETEST RAMTE DEN KOMMUNALE VIRKELIGHED Brønderslev Kommune Fakta: Ca. 30.000 indbyggere Ca. 4300 elever 11 folkeskoler 3 Friskoler 1 Heldagsskole 4 skoledistrikter pr. 1. aug. 2016
Læs mereSkriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole
Skriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole Målstyringsværktøjet er rammen, inden for hvilken den enkelte skole formulerer sig skriftligt om sin egen indsats på skriftsprogsområdet. Intentionen er: Den enkelte
Læs mereInformationsmøder om Ordblindetesten. Trine Nobelius & Stina Kjær Madsen, UVM
Informationsmøder om Ordblindetesten Trine Nobelius & Stina Kjær Madsen, UVM Program for informationsmødet Baggrund for og intentioner med Ordblindetesten Trine Nobelius, Center for Udvikling af Folkeskolen,
Læs mereHornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:
2015 Hornum skole Dette arbejder vi med i alle årgange: Læsebånd Læsekontrakter Flydende læsning Faglig læsning: o Læsestrategier o Notatteknik Motivering for læsning Evaluering Gældende pr. 1. august
Læs mereBirgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015
Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center
Læs mereFormålet med Testplan for læsning og stavning i Vesthimmerlands Kommune er på datainformeret grundlag
Bilag 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Evaluering én eller to gange årligt... 3 screening for ordblindhed i 3. og 7. klasse... 3 Rollefordeling... 3 Sprogvurdering i 0. klasse opsamling på kommuneniveau
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mereKompetencecenter for læsning Retningslinjer
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden
Læs mereDYSLEKSI - alles ansvar
DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad
Læs mereFakta om Ordblindetesten:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 5. juli 2019 Notat Følgende notat har til hensigt at præsentere Ballerup Kommunes progressionen i sprog og skriftsprogsindsatsen på 0-16 års området, særligt i forhold
Læs mereAfdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Læs mereGUNGEHUSSKOLEN. Ordblindehandleplan. Indledning. august Indledning
GUNGEHUSSKOLEN Ordblindehandleplan Indledning Samlet testplan på Gungehusskolen Testplan med fokus på elever i risiko for ordblindhed 0. -2.klasse Undervisnings af elever med afkodningsvanskeligheder (Alle
Læs mereSociale mål for 2. klasse
Sociale mål for 2. klasse 2015-16 Mål At udvikle et klassemiljø: Hvor der er plads til alle Hvor alle tør sige noget Hvor man taler pænt og positivt til hinanden Hvor alle passer på hinanden Hvor den enkelte
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt 14. november 2014 Undervisningsministeriets initiativer med fokus på ordblinde og talblinde elever For mange ordblinde og talblinde
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereHandleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed
Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed FORORD Skoleforvaltningen indfører en ny systematik i forhold til identifikation af ordblindhed. I tilfælde af ordblindhed identificeret
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereHandleplan for læsning
Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mere-Årshjul for læsevejledning på Morten Børup Skolen
-Årshjul for læsevejledning på Morten Børup Skolen 2018-19 Læsevejledning 0. 3. klasse AKTIVITET INDHOLD LÆSEVEJLEDERENS ROLLE AUGUST Information om årshjulet og testning på 0. 8. 21.8.: 1. danskfagudvalgsmøde
Læs mereStrategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0
Strategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0 Nedenstående strategi skal anvendes på Langholt skole i forbindelse med elever, der udviser tegn på ordblinde problematikker
Læs mereHedensted kommunes ordblindeprocedure
Hedensted kommunes ordblindeprocedure Ordblindeforeningen den 21. maj 2016 Anette Høj Madsen, Læsekonsulent 1 Fakta Elever: Ca. 5810 21 folkeskoler 13 fødeskoler (0.-6. kl.) 1 skole (7.-9. kl.) 5 frie
Læs mereTemahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
Læs mereHandleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed
Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed FORORD Skoleforvaltningen indfører en ny systematik i forhold til identifikation af ordblindhed. I tilfælde af ordblindhed identificeret
Læs mereOrdblinderisikotesten
Ordblinderisikotesten - Kommunal strategi for tidlig indsats i Roskilde Kommune Roskilde Kommunes 2020 perspektiver Læringsgrundlag Handleplan for læsning Implementering Program Baggrund for Ordblinderisikotesten
Læs mereÅrsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH
Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin
Læs mereHastrupskolens læsehandleplan 2010/2011
Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet
Læs mereHandleplan for læsning Sparkær Skole
Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på
Læs mereEvalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010
Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen
Læs mereOrdblindetest- og vejledning
Ordblindetest- og vejledning Birgit Dilling Jandorf, birgit@husetjandorf.dk Konferencen Undervisning og Ordblindhed, 25. september 2015, UC - Sjælland Skoleforskningsprogrammet ved AU Formål med ordblindetesten
Læs mereObligatorisk evaluering og tidspunkt
Obligatorisk evaluering og tidspunkt Alder/Klas se-trin 3 år Sprogvurdering Rambøll Sprog, Sprogvurdering 3-6 5 år / inden skolestart Når barnet er 3 år Sprogvurdering Rambøll Sprog, Sprogvurdering 3-6
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereStrategi for udredning og indsats for elever i ordblindevanskeligheder i Ballerup Kommune. August 2019
Strategi for udredning og indsats for elever i ordblindevanskeligheder i Ballerup Kommune August 2019 1 Indhold Indledning 3 Fakta om skolens forpligtelser i forhold til afdækning af ordblindhed 4 Forslag
Læs mereTØNDER DISTRIKTSSKOLE
Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse
Læs merePeder Lykke Skolens læsepolitik april 2018
Peder Lykke Skolens læsepolitik april 2018 Peder Lykke Skolens læsepolitik er en information og en guide til forældre, lærere, og andre med interesse for læsning og læseundervisning. De forskellige krav
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereAftaler om samarbejdet om ordblinde elever.
Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever. Når en elev er testet ordblind, tilmelder skolen eleven til Nota - et digitalt bibliotek for ordblinde. Skolen sørger for at eleven har relevante hjælpemidler,
Læs mereLæseindsats i Vesthimmerlands Kommune
Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereKompetencecenter for læsning Retningslinjer
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereHorsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning
Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereFunder-Kragelund Skoles læsepolitik
Funder-Kragelund Skoles læsepolitik Læsning er en langsommelig affære - men vidunderligt at lære Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og
Læs mereTESTHANDLEPLAN 2014-2015
TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har
Læs mereLæsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2
Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereForslag fra Børn og Unge til ansøgning om frikommuneforsøg vedr. nationale test på folkeskolerne i Aarhus
Indstilling Til Magistraten Fra Børn og Unge Dato 14. marts 2019 Frikommuneforsøg vedr. nationale test Forslag fra Børn og Unge til ansøgning om frikommuneforsøg vedr. nationale test på folkeskolerne i
Læs mereLæsepolitik 2010/11 Vadgård skole
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen
Læs mereElever i Billund Kommune i dyslektiske vanskeligheder
Elever i Billund Kommune i dyslektiske vanskeligheder Identifikation. Vurdering. Understøttelse. Forord... 2 Definition på dysleksi:... 2 Definition på læsning og læseforståelse det brede læsebegreb...
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereLolland Kommunes læsestrategi
Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mereOBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
Læs mereLæsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19. Formålet med læsehandleplanen. Status
Læsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19 Formålet med læsehandleplanen Formålet med læsehandleplanen er at vedligeholde og styrke indsatsen omkring elevernes læsefærdigheder og -kompetencer. Der har
Læs mereStøtteundervisning på Den lille Skole
Støtteundervisning på Den lille Skole På Den lille Skole vil vi sikre os, at alle elever tilbydes optimale muligheder for at få gavn af de aktiviteter, de præsenteres for i undervisningen. Alle elever
Læs mereLæsevejledere i grundskolen netværkværksmøder
Læsevejledere i grundskolen netværkværksmøder Videndelingsoplæg - 20 minutter Niveaudelt læsetræningsforløb afsæt i resultaterne fra Tekstlæseprøve 3 & 2 Hogrefe. Tankerne bag etablering og gennemførelse
Læs mereHandleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner
Læs mereKompetencecenter på Sebber Skole
Kompetencecenter på Sebber Skole Skoleår 2011-2012 Mål Skolens kompetencecenter tilrettelægger den specialpædagogiske indsats og giver sparring til lærere og pædagoger med henblik på at udvikle kompetencer
Læs mereTil lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs mereHandleplan for læsning på Skt. Klemensskolen
Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt
Læs mere