Formålet med Sepsispakken er at reducere dødeligheden af sepsis, svær sepsis og septisk shock gennem korrekt og rettidig diagnostik og behandling

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formålet med Sepsispakken er at reducere dødeligheden af sepsis, svær sepsis og septisk shock gennem korrekt og rettidig diagnostik og behandling"

Transkript

1 Formålet med Sepsispakken er at reducere dødeligheden af sepsis, svær sepsis og septisk shock gennem korrekt og rettidig diagnostik og behandling Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder metoder til at minimere antallet af skader og unødige dødsfald.

2 Indledning Projektet Patientsikkert Sygehus er et samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Ambitionen er, at udvalgte sygehuse dokumenterer, at de overbevisende og hurtigt kan forbedre patientsikkerheden med reduktion i 30-dagesmortalitet og reduktion i antallet af utilsigtede skader og sygehuserhvervede komplikationer som infektioner og tryksår. Mortaliteten måles med HSMR, og antallet af skader måles med Global Trigger Tool (GTT). Idet mange forhold har betydning for såvel skader som dødelighed, sættes endvidere en række delmål. Opfyldelsen af disse delmål skal bidrage til at opnå de overordnede mål. Forbedringen sker ved, at en række kliniske og organisatoriske pakker gennemføres i praksis. Forudsætningen herfor er en fokuseret ledelsesindsats. Indholdet i pakkerne er afstemt med Den Danske Kvalitetsmodel, sådan at der er mulighed for synergi med det øvrige kvalitetsarbejde på sygehusene. Filosofien bag de kliniske pakker er at samle en række interventioner, der hver især er udtryk for best practice og formodes samlet set at give et bedre klinisk resultat. Data fra både Operation Life og fra Det Nationale Indikatorprojekt, NIP viser, at det i mange tilfælde kun er halvdelen af alle patienterne, som får alle elementer af en rekommanderet behandling. Derfor er det nødvendigt at arbejde for, at den rette behandling gives til rette patient på det rette tidspunkt. Ved en systematisk og konsekvent anvendelse af alle elementer i en pakke tilbydes patienter behandling og pleje, relevant for deres situation. Tanken er, at alle elementer i en pakke udføres, med mindre der er kontraindikation herfor. Dansk Selskab for Patientsikkerhed ønsker at takke de internationale organisationer og kampagner for at stille viden og kampagnemateriale til rådighed for Patientsikkert Sygehus. Patientsikkert Sygehus er et samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed og udføres med ekspertbistand fra det amerikanske Institute for Healthcare Improvement. Baggrund Sepsis er en generaliseret fysisk reaktion på en infektion. Sepsis inddeles efter sværhedsgrad i henholdsvis sepsis, svær sepsis og septisk shock. Med stigende sværhedsgrad ses tiltagende påvirkning af vitale organer og i shock-fasen svigt af organfunktioner. Sepsisdefinitionen i tabel 1 er baseret på American College of Chest Physicians og Society of Critical Care Medicine s definition fra Den beskriver gennem enkle kliniske og parakliniske variable de tre sværhedsgrader i sygdommen. 2

3 Kriterier Påvist eller begrundet mistanke om infektion og mindst to af følgende kliniske tegn (SIRSkriterier): 1. Legemstemperatur > 38 C eller < 36 C 2. Hjertefrekvens > 90 slag / min 3. Respirationsfrekvens > 20 / min eller P a CO 2 < 4,3 kpa 4. Leukocytter > 12 eller < 4 x 10 9 /l eller > 10 % umodne PMN Ledsagende hypotension, hypoperfusion eller organpåvirkning Vedvarende hypotension, hypoperfusion eller organpåvirkning på trods af behandling med volumensubstitution eller inotropi- og pressorstoffer Tilstand Sepsis Svær sepsis Septisk shock Svær sepsis og septisk shock er de hyppigste dødsårsager på multidisciplinære intensive afdelinger. Dødeligheden er henholdsvis % for patienter med svær sepsis og % for patienter med septisk shock 2. Nøjagtige tal for incidensen i Danmark kendes ikke 3, men skønnet ud fra amerikanske og norske 4 tal udvikler mellem 1,5 og 3 ud af 1000 danskere sepsis hvert år. Heraf vil ca. en tredjedel udvikle svær sepsis eller septisk shock. Omregnet til danske tal vil ca danskere udvikle sepsis hvert år og ca dø heraf. Antallet af tilfælde vurderes at stige med 1,5 % hvert år på grund af stigende aldersgennemsnit for befolkningen og bedre behandlingsmuligheder. En dansk undersøgelse af sygehusmortalitet har peget på sepsis, herunder uerkendt sepsis, som mulig betydende årsag til ikke-forventede dødsfald 5. Sundhedsstyrelsen har i 2009 publiceret en opgørelse, baseret på rapporterede utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis, og har heri peget på en række problemområder, herunder mangelfuld reaktion på kritiske observationsfund, kommunikationsfejl og kontinuitetsbrud samt visitationsaftaler 6. I 2001 viste Rivers et al 7, at tidlig og regelret behandling af svær sepsis og septisk shock kunne reducere dødeligheden med 16 %. I 2002 iværksatte tre internationale 3

4 videnskabelige selskaber, The Society of Critical Care Medicine, The European Society of Intensive Care Medicine og The International Sepsis Forum, en kampagne, kaldet Surviving Sepsis Campaign (SSC) 8 med det mål, at reducere dødeligheden af svær sepsis og septisk shock med 25 % over 5 år gennem indførelse af 2 behandlingspakker (bundles) og oprettelse af en international sepsisdatabase. En revideret udgave af guidelines udkom i Kampagnen løb frem til 2009, men hjemmesiden 10 og den internationale database er åben frem til 31. december De første erfaringer med indførelse af Sepsispakkerne blev publiceret i 2005 hvor Gao viste 11 i et prospektivt observationsstudie, at dødeligheden var halveret for de patienter, hvor alle elementer af 6-timerspakken blev gennemført, i forhold til de patienter, hvor kun nogle af elementerne blev gennemført. Dødeligheden var signifikant reduceret, 23 % dødelighed mod 49 % dødelighed. Tilsvarende var dødeligheden reduceret for patienter, hvor 24-timerspakken blev gennemført: 29 % dødelighed mod 50 % dødelighed, men denne forskel var ikke statistisk signifikant. Micek 12 kunne i et studie med historiske kontroller påvise en reduceret dødelighed af septisk shock fra 48 % til 30 % ved at indføre et behandlingskoncept, som ligger meget tæt på 6-timers og 24- timerspakkerne. Formålet med sepsispakken er: 1. hurtig detektion af tilstanden, 2. omgående infektionskontrol med bredspektret antibiotika og 3. hurtig kredsløbsresuscitation med reetablering af perfusionstryk og flow samt optimering af den iltbærende kapacitet. Disse elementer udgør den såkaldte 6-timers pakke. I den oprindelige sepsispakke indgik også 24-timers pakke bestående af steroid, aktiveret protein C (drotrecogin alfa), blodsukkerkontrol og begrænsning i luftvejstryk ved respiratorbehandling. Elementerne har været til diskussion de seneste år da de videnskabelige resultater for flere af elementerne ikke har været entydige. Derfor har Patientsikkert Sygehus valgt ikke at medtage 24- timers pakken. Patienter med svær sepsis eller septisk shock har i % af tilfældene positive bloddyrkninger 13. Før der påbegyndes antibiotikabehandling bør der foretages bloddyrkning med henblik på at påvise mikroorganismen, der har forårsaget tilstanden 14. Bloddyrkningen gennemføres i henhold til lokale retningslinier. Ved mistanke om infektion relateret til centralt kateter anbefales specifikt dyrkning af blod fra alle centrale katetre samt blod fra én perifer vene 15,16. Ligeledes synes der at være et kritisk blodprøvevolumen for at opnå pålidelige resultater 17. Tidlig administration af adækvat antibiotika til patienter med svær sepsis eller septisk shock er forbundet med bedre overlevelse 18,19. Antibiotikaregimet bør dække alle sandsynlige patogener, eftersom risikoen ved underbehandling kan være betydelig. Grundlaget for initial anvendelse af bredspektret antibiotika i henhold til lokal protokol der derfor til stede. Den antibiotiske behandling bør revurderes så snart den mikrobiologiske diagnose og følsomhedsanalyse foreligger med henblik på at indsnævre det antibiotiske spektrum og reducere risikoen for resistensudvikling. Bredspektret antibiotika skal administreres første gang højst 1 time efter at diagnosen er stillet i et intensivt terapiafsnit eller højst tre timer efter, at diagnosen er stillet i et akut modtageafsnit eller stationært afsnit. Varigheden af behandling vil hos den svært 4

5 septiske og septisk shockerede patient vil typisk ligge på 7-10 dage, men vejledes i øvrigt af patogen og klinisk respons. Forhøjet S-laktat ses ofte ved svær sepsis og septisk shock, og kan være sekundært til anaerobt stofskifte på grund af hypoperfusion. Årsagen kan også være sepsisbetinget cellulært metabolisk svigt eller nedsat laktatclearance i leveren, hvilket kan vanskeliggøre fortolkning af en forhøjet værdi i blodet. Shock og ledsagende vævshypoxi med forhøjet S-laktat kan ses uden hypotension 20. Flere studier har fastslået den prognostiske værdi af forhøjet S-laktat i septisk shock 21, og S-laktat har større prognostisk værdi end oxygen-afledte variable. S-laktat regnes som forhøjet ved værdier > 4 mmol/l 22. For at sikre effektiv tidlig behandling af svær sepsis og septisk shock er det nødvendigt med en kort analysetid af S-laktat helst inden for få minutter. Venøse værdier opnået efter venestase kan give falsk forhøjede værdier. Derfor vil arterielle værdier af S-laktat være de mest pålidelige. Insufficient cirkulation som følge af vasodilatation og kapillærlækage kombineret med myokardiedepression ses hyppigt ved svær sepsis og septisk shock. Det medfører nedsat vævsperfusion og global vævshypoxi, hvilket ofte resulterer i forhøjet S-laktat. Forhøjet S-laktat over 4 mmol/l er associeret med øget morbiditet og mortalitet selv uden ledsagende hypotension. Derfor behøver svært septiske eller septisk shockerede patienter behandling med intravenøs væske for at genoprette blodvolumen og vævsperfusion. Denne behandling kaldes i det følgende væskeresuscitation. Væskeresuscitation skal påbegyndes så tidligt som muligt i tilfælde af svær sepsis eller septisk shock - også før overvejelse om visitation til intensiv terapi. Det er svært at vurdere, hvor stort behovet for resuscitation er i det enkelte tilfælde, og derfor bør gentagen indgift af 20 ml/kg krystalloid (eller tilsvarende) forsøges. Der er ingen restriktioner med hensyn til mængden af initial væskeresuscitation i Sepsispakken, men hvis der er hypotension, som ikke responderer på de initiale 20 ml/kg krystalloid (eller ækvivalent kolloid) eller der er et S-laktat over 4 mmol/l, omfatter den initiale resuscitation også de i figur 1 anførte efterfølgende elementer i 6- timerspakken. Væskeresuscitation skal gives med en infusionshastighed på 1-2 L/time med henblik på middelarterietryk > 65 mmhg, hjerteaktion < 110/min og under hensyntagen til risiko for komplikationer (f.eks. lungeødem). På grund af vasodilatation og kapillærlækage er det ofte nødvendigt med aggressiv væskeresuscitation gennem de første døgn. Input er som regel meget større end output, og væskebalance-estimater kan ikke anvendes til vurdering af væskebehov. Som udgangspunkt foreslås 20 ml/kg krystalloid (eventuelt gentaget) i tilfælde af mistanke om hypovolæmi eller S-laktat over 4 mmol/l. I stedet kan gives en kolloidækvivalent (Se evt. oversigt over kolloider og ækvivalente doser i sepsisdatabasen): Mængden heraf afhænger af typen og kan udregnes ved hjælp af sepsisdatabasen. Der foreligger ingen solide anbefalinger af, hvilken type væske der bedst anvendes til resuscitation i svær sepsis eller septisk shock. I det store prospektive, kontrollerede, randomiserede og dobbeltblindede studie, SAFE studiet 23, der sammenlignede 5

6 væskeresuscitation med henholdsvis isotonisk saltvand og 4 % human albumin, kunne man ikke demonstrere nogen forskel i mortalitet mellem de to grupper. En subgruppeanalyse tydede dog på, at albumin kunne være en fordel for patienter med svær sepsis. Der er to studier af kolloidet HES 200/0,6, som viser øget forekomst af nyresvigt hos patienter med svær sepsis og septisk shock 24,25. I VISEP studiet blev anvendt en 10 % opløsning. Denne anvendes stort set ikke længere i klinikken, men studiet antyder en risiko ved anvendelse af hyperonkotiske syntetiske kolloider (dvs. kolloider med et osmotisk tryk højere end i plasma), da de kan øge risikoen for akut nyresvigt under sepsis. Effekten af dextran 70 og HES 130/0,5 på organfunktion og outcome for septiske patienter kendes ikke. På denne baggrund må krystalloider overvejes som førstevalg til væskeresuscitation ved svær sepsis og septisk shock. Albumin anses også for sikkert at anvende, mens syntetiske kolloider må anvendes med forsigtighed af hensyn til risiko for akut nyresvigt. Hvis hypotension ikke responderer på initial væskeresuscitation med krystalloid 20 ml/kg (eller kolloid ækvivalent), anvendes vasopressorer med henblik på at opnå middelarterietryk 65 mmhg. Adækvat væskeresuscitation er en forudsætning for korrekt og succesfuld anvendelse af vasopressorer i svær sepsis og septisk shock. Ved livstruende hypotension kan det forbigående være nødvendigt at påbegynde vasopressorbehandling på trods af, at patientens hypovolæmi ikke er korrigeret for at øge sandsynligheden for at opretholde nogen vævsperfusion, mens væskeresuscitation pågår. Fordelene ved opretholdelse af organperfusion ved hjælp af vasopressorer skal altid opvejes mod risikoen for komplikationer ved ukorrekt anvendelse, idet der ved mangelfuld væskerescuscitation kan ses en forværring i organperfusion ved brug af vasopressorer, og vasopressorbehandling kan desuden forårsage vasokonstriktion i nyrer og mave-tarmkanal og føre til kritisk belastning af venstre ventrikel, reduceret cardiac output og nedsat organperfusion. Risikoen for dette er størst ved bestående hjertesygdom. Noradrenalin anbefales som førstevalg ved vasopressorbehandling 26. Dopamin kan overvejes, men synes at give højere risiko for arytmi end noradrenalin, medfører ingen overlevelsesgevinst hverken i en uselekteret gruppe af patienter med shock af alle årsager, eller ved septisk shock, og øger mortaliteten ved kardiogent shock 27. Noradrenalin kan overvejes kombineret med dobutamin i tilfælde af myocardiedepression 28. Adrenalin kan overvejes i stedet for noradrenalin alene 29 såvel som over for kombinationen af noradrenalin og dobutamin 30. Adrenalin gav dog i begge undersøgelser anledning til højere laktatniveauer sammenlignet med noradrenalin. Vasopressins rolle i septisk shock er ikke endeligt afklaret 31. Specielle forhold gør sig gældende for patienter med arteriel hypertension 32, forhøjet intrakranielt tryk og forhøjet intraabdominalt tryk. Her er målet for middelarterietryk 65 mmhg som regel for lavt, og behandlingen må individualiseres. 6

7 Ved persisterende arteriel hypotension trods væskeresuscitation (septisk shock) og/eller første S-laktat-værdier > 4 mmol/l, skal tilstræbes centralt venøst tryk (CVP) på 8 mmhg 7. Målet med den initiale resuscitation af den svært septiske og septisk shockerede patient er at opnå en hjertefunktion, der sikrer tilstrækkelig ilt til vævene. Sepsiskampagnen anbefaler, at der måles CVP samt blandet eller central venøs iltsaturation for at monitorere behandling, der ikke umiddelbart responderer på initial væskeresuscitation med 20 ml/kg krystalloid (eller tilsvarende kolloid) med MAP > 65 mmhg. Er første S-laktat > 4mmol/L eller ophæves hypotensionen ikke af den initiale væskeresuscitation, er næste trin at opnå CVP > 8 mmhg. Patienten vurderes altså først med henblik på anlæggelse af centralt venekateter efter administration af 20 ml/kg krystalloid el. lign. Er patienten mekanisk ventileret, anbefales en højere målværdi: CVP mmhg, for at kompensere for det øgede intrathorakale tryk. Tilsvarende anbefales af justere CVP-målet i tilfælde af forhøjet intraabdominalt tryk. Ved persisterende arteriel hypotension trods væskeresuscitation (septisk shock) og/eller ved første S-laktat > 4 mmol/l, skal tilstræbes central venøs iltsaturation (ScvO2) 70 % (7). Blandet venøs iltsaturation (SvO2) giver et indtryk af balancen mellem ilttilbud og iltforbrug og dermed et indtryk af vævsoxygenering39. ScvO2, som måles distalt i vena cava superior, korrelerer fint med SvO2 og ligger i gennemsnit 5 % højere 33. Ved CVP > 8 mmhg, skal tilstræbes ScvO2 70 % eller SvO2 65 mmhg 34. Hos mekanisk ventilerede patienter tilstræbes CVP > mmhg, før ScvO2 70 % søges nået. Der anbefales to strategier med henblik på at opnå en tilfredsstillende ScvO2: Først bør det overvejes, om patienten er både hypovolæmisk og anæmisk. Hvis hæmatokritværdien er < 30 % efter opnåelse af CVP > 8 mmhg, kan der gives blod med henblik på forøgelse af hæmatokritværdien > 30 %. Herved øges den iltbærende kapacitet. Den anden strategi omfatter øgning af cardiac output ved hjælp af inotropika, specielt hos patienter, som har hjertesygdom med nedsat venstre ventrikelpumpefunktion, og/eller hvor en sepsisinduceret myokardiedepression mistænkes eller kan konstateres. Sepsiskampagnen anbefaler dobutamin som førstevalgs inotropikum. I de tilfælde, hvor dobutamin udløser hypotension, anbefales kombinationsterapi med noradrenalin. Der er ikke grundlag for at målrette resuscitationen mod opnåelse af supranormale hæmodynamiske værdier 35. 7

8 Elementer i pakken I Sepsispakken indgår 5 elementer der påbegyndes straks og fuldført indenfor 6 timer. Elementer i Sepsispakken: 1. Bloddyrkning opnås forud for påbegyndelse af antibiotisk behandling 2. Bredspektret antibiotika i henhold til lokal protokol skal administreres første gang højest en time efter diagnosen er stillet i et intensivt terapi afsnit eller højest 3 timer efter at diagnosen er stillet i et akut modtage afsnit eller stationært afsnit 3. S-laktat måling 4. Hvis hypotension og/eller S-laktat >4mmoI/L (36mg/dL): Giv mindst 20 ml/kg krystalloid (eller kolloid ækvivalent) Anvend vasopressorer, hvis hypotension ikke responderer på initial væske resuscitation. Opnå middelarterietryk (MAP) > 65 mmhg. 5. Hvis persisterende arterial hypotension trods væske resuscitation (septisk shock) og/eller første S-laktat >4 mmoi/l (36 mg/dl): Opnå centralt venøst tryk (CVP) > 8 mm Hg. Opnå central venøs iltsaturation (ScvO2)> 70% 36. Opnåelse af blandet venøs iltsaturation (SvO2) >65% eller et fald i S-lactat på > 10% er et acceptabelt alternativ 36. 8

9 Forbedringsmodellen I Patientsikkert Sygehus vil arbejdet være baseret på forbedringsmodellen (Model for Improvement). Forbedringsmodellen er et enkelt og meget anvendeligt værktøj til at accelerere forandrings- og forbedringsprocesser. Modellen er med succes brugt både i Danmark og internationalt. Modellen består af to dele: 1. Svar på tre grundlæggende spørgsmål: hvad ønsker vi at opnå?, hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? og hvilke forandringer skal iværksættes for at skabe forbedringer?. De første to spørgsmål hjælper til at fastsætte klare mål og at beslutte, hvilke målinger der skal gennemføres for at belyse, om ændringer fører til forbedring (læs mere i afsnittet om målinger). De kliniske og organisatoriske pakker i Patientsikker Sygehus er de forandringer, som skal iværksættes for at skabe forbedringerne. 2. PDSA-cirklen (Plan-Do-Study-Act) er en systematisk metode til småskala-test, dvs. at forandringstiltag testes på en enkelt episode (fx hos én patient), erfaringer fra en test danner grundlag for småjusteringer og nye test. Tanken med PDSA-cirklen er, at forbedringstiltag testes i småskala, indtil en optimal løsning, som fungerer i praksis, er fundet. Først derefter implementeres i stor skala. Metoden har vist sig velegnet til at skabe forbedringer i hurtigt tempo. Målinger Hensigten med at måle i forbindelse med de kliniske pakker i Patientsikkert Sygehus er at vise de forbedringer, der sker ved implementering af pakkerne. Måling med henblik på udvikling og forbedring sker typisk med hyppige målinger på små stikprøver. Udviklerens krav til datas nøjagtighed, komplethed osv. er betydeligt mindre end forskerens og bogholderens. Det er i højere grad forandringen end niveauet, man er interesseret i. Til at måle kvaliteten på et givet område benyttes indikatorer. En indikator er en målbar variabel, som anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten. En indikator er således altid et tal, fx antal medicineringsfejl. Indikatorer kan groft opdeles i resultatindikatorer og procesindikatorer. Resultatindikatorer siger noget om slutresultatet, ofte set fra patientens synsvinkel, fx andel patienter, der får en infektion under indlæggelse. Procesindikatorer siger noget om de procedurer og arbejdsgange, som leder frem til resultaterne, fx andelen af patienter, som får målt temperatur, puls og blodtryk ved indlæggelsen. Som supplement til resultat- og procesmålinger er det ofte en fordel at bruge såkaldte balancerende indikatorer, som måler eventuelle uønskede virkninger af forbedringsindsatsen. Hvis man fx ønsker at reducere indlæggelsestiden, kan det være en god ide samtidig at måle genindlæggelsesraten, for at holde øje med, om udskrivelse sker for tidligt. Indikatormålinger præsenteres i seriediagrammer, som viser indikatoren over tid og gør det muligt hurtigt at påvise forandringer, som sker under arbejdet med at forbedre kvaliteten. 9

10 Indikatorer Til Sepsispakken er knyttet to indikatorer; en resultatresultatindikator og en procesindikator. Resultatindikator: a. Antal patienter med svær sepsis eller septisk chok Procesindikator: b. Procent patienter med svær sepsis eller septisk chok, som har fået opfyldt alle elementer i 6-timerspakken a. Antal patienter med svær sepsis eller septisk chok Type Resultatindikator Tællerdefinition Antal patienter med svær sepsis eller septisk chok Nævnerdefinition Ikke relevant Datakilder Lokal opgørelse. Det besluttes lokalt, hvordan sepsispatienter identificeres på sygehuset. Dataindsamling Indikatoren opgøres på sygehusniveau. Afhængig af antallet af sepsispatienter på sygehuset kan indikatoren opgøres ugentligt eller månedligt. Det tilstræbes, at der i hver måleperiode indgår mindst 10 sepsispatienter. Opgørelsen af sepsisindikatorerne kan lettes, hvis alle sepsispatienter indskrives i en log (database) med oplysninger om indlæggelsesdato, dato og klokkeslæt for sepsisdiagnose, sværhedsgrad af sepsis samt oplysning om alle elementer i 6- timerspakken. b. Procent patienter med svær sepsis eller septisk chok, som har fået opfyldt alle elementer i 6-timerspakken Type Procesindikator 10

11 Tællerdefinition Antal patienter med svær sepsis eller septisk chok, som har fået opfyldt alle elementer i 6-timerspakken. Nævnerdefinition Antal patienter med svær sepsis eller septisk chok. Datakilder Lokal opgørelse. Dataindsamling Indikatoren opgøres på sygehusniveau. Afhængig af antallet af sepsispatienter på sygehuset kan indikatoren opgøres ugentligt eller månedligt. Det tilstræbes, at der i hver måleperiode indgår mindst 10 sepsispatienter. 11

12 Referencer 1 Bone RC et al. he ACCP-SCCM consensus conference on sepsis and organ failure. Chest 1992;101: Angus DC et al. Epidemiology of severe sepsis in the United States: Analysis of incidence, outcome and associated costs of care. Crit Care Med 2001;29: Den Danske Sepsisstyregruppe. Baseline Survey af behandling og outcome af svær sepsis i Danmark Flaatten H. Epidemiology of sepsis in Norway in Crit Care 2004;8:R180-R Bommersholdt M, Sørensen HA, Andersen. Analyse af dødsfald under og efter hospitalsindlæggelse. Ugeskr læger 2008;170: ). 6 Sundhedsstyrelsen Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis. OBS-meddelelse, Sundhedsstyrelsen Rivers E et al. Early goal-directed therapy in the treatment of severe sepsis and septic shock. The Early Goal-Directed Therapy Collaborative Group. N Engl J Med 2001;345: Dellinger RP et al. Surviving Sepsis Campaign Guidelines for management of severe sepsis and septic shock. Crit Care Med 2004;32: Int Care Med 2004;30: Dellinger RP. et al. Surviving Sepsis Campaign: International guidelines for management of severe sepsis and septic shock: Crit Care Med 2008;36: Gao F et al. The impact of compliance with 6-hour and 24-hour sepsis bundles on hospital mortality in patients with severe sepsis: a prospective observational study. Crit Care 2005;9:R764-R Micek ST et al. Before-after study of a standardized hospital order set for the management of septic shock. Crit Care Med 2006;34: Crowe M et al. Bacteraemia in the adult intensive care unit of a teaching hospital in Nottingham, UK, Euro J of Clin Microbiol Infect Dis 1998;17: Cohen J et al. Diagnosis of infection in sepsis: An evidence-based review. Crit Care Med 2004;32:S466-S Weinstein MP et al. The clinical significance of positive blood cultures: A comprehensive analysis of 500 episodes of bacteraemia and fungaemia in adults. Laboratory and epidemiologic observations. Rev Infect Dis 1983;5: Blot F et al. Earlier positivity of central venous versus peripheral blood cultures is highly predictive of catheter-related sepsis. J Clin Microbiol 1998;36: Mermel LA et al. Detection of bacteraemia in adults: Consequences of culturing in an inadequate volumen of blood. Ann Intern Med 1993;119: Harbarth S et al. Inappropriate initial antimicrobial therapy and its effect on survival in a clinical trial of a immunemodulating therapy for severe sepsis. Am J Med 2003;115: Leone M et al. Empirical antimicrobial therapy of septic shock patients: Adequacy and impact on the outcome. Crit Care Med 2003;31: Stern SA et al. Effect of blood pressure on hemorrhage volume and survival in a near-fatal hemorrhage model incorporating vascular injury. Ann Emerg Med 1993;22: vejledning_sepsis_version1_sep Estenssoro E et al. Incidence, clinical course and outcome in 217 patients with acute respiratory distress syndrome. Crit Care Med 2002;30: Bakker J et al. Blood lactate levels are superior to oxygen derived variables in predicting outcome in human septic shock. Chest 1991;99: Finfer S et al. A comparison af albumin and saline for fluid resuscitation in the intensive care unit. N Engl J Med 2004;350: Shortgen F et al. Effects of hydroxyethylstarch and gelatin on renal function in severe sepsis: A multicentre randomised study. Lancet 2001;357: Brunkhorst FM et al. Intensive insulin therapy and pentastarch resuscitation in severe sepsis. N Engl J Med Jan 10;358(2): Beale RJ et al. Vasopressor and inotropic support in septic shock: An evidence-based review. Crit Care Med 2004;32:S455-S De Backer D et al. Comparison of dopamine and norepinephrine in the treatment of shock. N Engl J Med 2010;362: Zhou SX et al. Effects of norepinephrine, epinephrine and norepinephrinedobutamine in systemic and gastric mucosal oxygenation in septic shock. Acta Pharmacol Sin 2002;23: Myburgh JA et al. A comparison of epinephrine and norepinephrine in critically ill patients. Intensive Care Med. 2008; 34: Annane D et al. Norepinephrine plus dobutamine versus epinephrine alone for management of septic shock: a randomised trial. Lancet 2007; 370: Russell JA et al. Vasopressin versus norepinephrine infusion in patients with septic shock. N Engl J Med 2008;358: Annane D et al. Septic shock. Lancet 2005;365:

13 33 Scheinman MM et al. Critical assessment o fuse of central venous oxygen saturation as a mirror of mixed venous oxygen in severely ill cardiac patients. Circulation 1969;11: Rhodes A et al. Early goal-directed therapy: An evidence-based review. Crit Care Med 2004;32:S448-S Poeze M et al. Meta-analysis of hemodynamic optimization: relationship to methodological quality. Crit Care 2005;9:R Jones AE, Shapiro NI, Trzeciak S, et al. Emergency Medicine Shock Research Network(EMShockNet) Investigators. Lactate Clearance vs Central Venous Oxygen Saturation as Goals of Early Sepsis Therapy: A Randomized Clinical Trial. JAMA. 2010:303(8): ) 13

TIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013

TIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013 TIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013 Formålet med Sepsispakken tidlig opsporing af sepsis er at sikre tidlig opsporing og effektiv behandling af patienter, som er i risiko for at udvikle livstruende infektioner.

Læs mere

Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger

Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger Robert Winding Overlæge ITA Charlotte Mouritsen Kvalitetskonsulent, Staben Program Svær sepsis/sepsis shock har en høj dødelighed! DIAGNOSE HURTIGT

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Svær sepsis og septisk shock

Svær sepsis og septisk shock Svær sepsis og septisk shock Præsenteret af Robert Winding Overlæge ITA Charlotte Mouritsen Anna Marie Fink Kvalitetskonsulent, Staben Sepsisdefinition for Kriterier* Påvist eller begrundet mistanke om

Læs mere

SEPSIS PAKKEN. Skrevet af: Kvalitetskonsulenterne Anna Marie Fink & Charlotte Mouritsen

SEPSIS PAKKEN. Skrevet af: Kvalitetskonsulenterne Anna Marie Fink & Charlotte Mouritsen SEPSIS PAKKEN Dato: August 2012 Skrevet af: Kvalitetskonsulenterne Anna Marie Fink & Charlotte Mouritsen Baggrund for Sepsis pakken Sepsis pakken er en del af projekt Patientsikkert Sygehus, der har til

Læs mere

Faldpakken. Hospitalsenheden Horsens. Hospitalsenheden Horsens. Version 0 (oktober 2014)

Faldpakken. Hospitalsenheden Horsens. Hospitalsenheden Horsens. Version 0 (oktober 2014) Faldpakken Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens. Version 0 (oktober 2014) Hvorfor skal en faldindsats prioriteres højt? Internationale studier viser, at ca. en tredjedel af ældre over 65 år

Læs mere

Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder og metoder til at minimere antallet af skader og unødige dødsfald.

Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder og metoder til at minimere antallet af skader og unødige dødsfald. Formålet med KAD-pakken er, at reducere antallet af sygehuserhvervede, kateterrelaterede urinvejsinfektioner hos patienter, der har fået anlagt transurethralt blærekateter á demeure (KAD). Patientsikkert

Læs mere

INTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE

INTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE INTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE FSAIO Landskursus 19. september 2011 PROJEKTSYGEPLEJERSKENS ARBEJDE INDEN FOR SEPSISFORSKNING

Læs mere

Svær Sepsis/Septisk Shock

Svær Sepsis/Septisk Shock Svær Sepsis/Septisk Shock RESUMÉ BEHANDLINGSMÅL DEN 1. TIME Foreløbig Diagnose Giv Ilttilskud Påbegynd Væsketerapi Bloddyrkning samt dyrkning fra suspekte foci (dog uden væsentligt at forsinke administrationen

Læs mere

Formålet med medicinafstemning er at sikre, at medicinoplysninger videregives korrekt ved overgange i patientforløb.

Formålet med medicinafstemning er at sikre, at medicinoplysninger videregives korrekt ved overgange i patientforløb. Formålet med medicinafstemning er at sikre, at medicinoplysninger videregives korrekt ved overgange i patientforløb. Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder metoder

Læs mere

Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder metoder til at minimere antallet af skader og unødige dødsfald.

Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder metoder til at minimere antallet af skader og unødige dødsfald. Formålet med PVK-pakken er at optimere anvendelse og pleje af perifere venekatetre (PVK) og at forebygge sygehuserhvervede infektioner relateret til PVK. Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for

Læs mere

Kredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet

Kredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Kredsløb Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Under dette foredrag skal du være klar til at gå online på din mobiltelefon, alternativt kan du anvende sms. Hotellets net hedder Munkebjerg

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Initial behandling af svær sepsis og septisk shock

Initial behandling af svær sepsis og septisk shock Initial behandling af svær sepsis og septisk shock Dansk Selskab for Infektionsmedicin Målgruppe Disse rekommandationer retter sig mod patienter indlagt med: Systolisk BT 90 mm Hg eller serum-lactat >

Læs mere

Formålet med CVK-pakken er at forebygge sygehuserhvervede infektioner relateret til centralt venekateter (CVK)

Formålet med CVK-pakken er at forebygge sygehuserhvervede infektioner relateret til centralt venekateter (CVK) Formålet med CVK-pakken er at forebygge sygehuserhvervede infektioner relateret til centralt venekateter (CVK) Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder metoder til at

Læs mere

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?

Læs mere

Infektionshygiejneaudit Sygehus Sønderjylland 2012

Infektionshygiejneaudit Sygehus Sønderjylland 2012 APPORT - Infektionshygiejneaudit Sygehus Sønderjylland 2012 Infektionshygiejnerådet Sygehus Sønderjylland Strategi og udviklingsafdelingen Godkendt i kvalitetsrådet den 2.november 2012 1. Indledning Infektionshygiejnerådet

Læs mere

Indikatorer, mål og målestrategi for Patientsikkert Sygehus

Indikatorer, mål og målestrategi for Patientsikkert Sygehus Indikatorer, mål og målestrategi for Patientsikkert Sygehus Indledning... 3 Overordnede målsætninger... 4 Målestrategi og -metoder... 5 Identifikation og beskrivelse af forbedringer... 7 Mobilt akutsystem...

Læs mere

Kvalitetsstrategi 2011-2014

Kvalitetsstrategi 2011-2014 Kvalitetsstrategi 2011-2014 Fire indsatser om Patientsikkerhed www.centerforkvalitet.dk Baggrundsmateriale til Sygehusledelsesseminar 5-6. marts 2012 1. WHO s»sikker Kirurgi Tjekliste«Målsætning WHO-tjeklisten

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Mål og indikatorer Tryksår og medicin

Mål og indikatorer Tryksår og medicin Mål og indikatorer Tryksår og medicin Mål og indikatorer Tryksår og medicin Version 1, udgivet februar 2017 Indledning I Sikre Hænder har til formål at vise, at det er muligt med en målrettet indsats at

Læs mere

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk

Læs mere

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Udgivet af Dansk Selskab

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Læs mere

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

Formålet med Tryksårpakken er at forebygge tryksår der er opstået under indlæggelse.

Formålet med Tryksårpakken er at forebygge tryksår der er opstået under indlæggelse. Formålet med Tryksårpakken er at forebygge tryksår der er opstået under indlæggelse. Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerheden og tilbyder metoder til at minimere antallet af skader

Læs mere

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 3, udgivet januar 2017 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Udgivet af Dansk Selskab

Læs mere

Formålet med Mobilt akutsystem er at forebygge uventet hjertestop og organsvigt hos patienter uden for intensivafdelinger.

Formålet med Mobilt akutsystem er at forebygge uventet hjertestop og organsvigt hos patienter uden for intensivafdelinger. Formålet med Mobilt akutsystem er at forebygge uventet hjertestop og organsvigt hos patienter uden for intensivafdelinger. Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder metoder

Læs mere

Patientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup

Patientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup Patientsikkert AUH Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken Jesper Buchholdt Gjørup CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen Det store HVORFOR? Akuthospitalsdagsorden ny organisering, øget patientindtag af akutte, flere multisyge, pressede økonomier, øget patient og pårørende involvering. Behov for nye kompetencer og ny organisering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet. Version 1, oktober 2013

Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet. Version 1, oktober 2013 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR

Læs mere

Dansk Selskab for Infektionsmedicin Rekommandationer for initial behandling af sepsis og septisk shock (Sepsis-3).

Dansk Selskab for Infektionsmedicin Rekommandationer for initial behandling af sepsis og septisk shock (Sepsis-3). Rev. 0102 2017 Dansk Selskab for Infektionsmedicin Rekommandationer for initial af sepsis og septisk shock (Sepsis-3). Sammenlignet med selskabets forrige sepsis-retningslinje omfatter de vigtigste ændringer

Læs mere

Mål og indikatorer Version 5, marts 2016

Mål og indikatorer Version 5, marts 2016 Mål og indikatorer Version 5, marts 2016 1 Indledning I sikre hænder er et projekt, som har til formål at vise, at det er muligt med en målrettet indsats at reducere unødige skader på borgere i primærsektoren.

Læs mere

PATIENTSIKKERHEDSINDSATSER

PATIENTSIKKERHEDSINDSATSER PATIENTSIKKERHEDSINDSATSER Afrapportering 1. halvår 2014 Region Syddanmark 1 Afrapportering Region Syddanmark Sygehus Sønderjylland som anvender sk. Resultat: Andelen af patienter, hvor samtlige elementer

Læs mere

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis DSKS Årsmøde, jan 2010 Teis Andersen, vicedirektør, dr. med. Tak til gruppen Sygehus Nord Henrik Ancher Sørensen, overlæge, Medicinsk Afdeling, Køge Sygehus

Læs mere

Praktisk forbedringsarbejde Introduktion til forbedringsmodellen. Tina Lynge Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Praktisk forbedringsarbejde Introduktion til forbedringsmodellen. Tina Lynge Dansk Selskab for Patientsikkerhed Praktisk forbedringsarbejde Introduktion til forbedringsmodellen Tina Lynge Hvem er vi og hvordan arbejder vi? blev stiftet december 2001 med det formål at fungere som organisatorisk ramme for arbejdet

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

Patientsikkert sygehus

Patientsikkert sygehus Center for Sundhed Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed Vi arbejder med kvalitet og patientsikkerhed inden for regionens strategi, drift og udvikling Patientsikkert sygehus Sundhedsudvalg 24 juni 2014

Læs mere

Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet

Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1. oktober 2013 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR

Læs mere

d d m m å å t t m m Sygehuskode Afdelingskode

d d m m å å t t m m Sygehuskode Afdelingskode AKUT KIRURGI DATABASEN REGISTRERINGSSKEMA Gældende fra 15. april 2015 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes og indberettes? Alle patienter (alder +18 år) med akut øvre gastrointestinal blødning

Læs mere

PDSA-cirklen som implementeringsredskab

PDSA-cirklen som implementeringsredskab Overordnet præsentation I forandringsarbejde anvendes PDSA-cirklen til afprøvning og implementering af konkrete ideer og forandringstiltag på praksis niveau. At gennemføre test i små-skala er en let tilgængelig

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Patientsikkert Sygehus. Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse. - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed

Patientsikkert Sygehus. Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse. - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed Patientsikkert Sygehus Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed 2 Jørgen 57 år Amalie 77 år Thomas 31 år Karen 73 år 16% færre dør -

Læs mere

Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder metoder til at minimere antallet af skader og unødige dødsfald.

Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder metoder til at minimere antallet af skader og unødige dødsfald. Formålet med kirurgipakken er at reducere kardiovaskulære hændelser i forbindelse med kirurgiske indgreb, postoperative infektioner og postoperative 30-dagsmortalitet. Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse

Læs mere

Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme

Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Akut diagnostik og terapi & Monitorering af den kritiske patient Del I MK 30006 18. januar 2011 Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Indledende diagnostik og terapi IV adgang(minimumdatabase

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med mavesår

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med mavesår Kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. september 2010 31. august 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater

Læs mere

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler

Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler 1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle patienter, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter

Læs mere

Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme

Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Akut diagnostik og terapi & Monitorering af den kritiske patient Del II MK 30006 18. januar 2011 Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Intensiv Care Unit (ICU) Courtesy of Bo

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Note: De pågældende punkter i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referral proceduren. Produktinformationen kan

Læs mere

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER Idekatalog til ledelse af forbedringsprojekter Version 3, 1. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

ATLS og ABC Initial håndtering af traumepatienter

ATLS og ABC Initial håndtering af traumepatienter ATLS og ABC Initial håndtering h af traumepatienter Lecky F, Bryden D, Little R, Tong N, Moulton C. Emergency intubation for acutely ill and injured patients. Cochrane Database of Systematic Reviews 2008,

Læs mere

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Årsrapporten for Dansk Intensiv Database omfatter perioden fra 1. juli juni 2014 er tilgængelig i sin helhed her:

Årsrapporten for Dansk Intensiv Database omfatter perioden fra 1. juli juni 2014 er tilgængelig i sin helhed her: INDSTILLING FRA DET SUNDHEDSFAGLIGE RÅD FOR ANÆSTESIOLOGI TIL VICE- DIREKTØRKREDSEN/REGION HOVEDSTADEN VEDR. OPFØLGNING PÅ ÅRSRAP- PORTEN 2012 DANSK INTENSIV DATABASE d. 15.5.2015 Årsrapport 2014 Intensiv

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Øjenlægernes Hus. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Øjenlægernes Hus. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Øjenlægernes Hus Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 25-02-2015 Gyldig til 21-04-2018 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske

Læs mere

Datadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Datadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Datadrevet forbedringsarbejde Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Formål med sessionen Genopfriske teori om seriediagrammer Træne tolkning af seriediagrammer Er der nogle særlige spørgsmål,

Læs mere

Forbedringsmodellen - Kom godt i gang med afprøvninger

Forbedringsmodellen - Kom godt i gang med afprøvninger Forbedringsmodellen - Kom godt i gang med afprøvninger Josefine Krøyer Projektleder i Sikker Psykiatri, Region Sjælland Rikke vb Hollesen, Improvement Advisor, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Læringsmål

Læs mere

Data driver arbejdet. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Data driver arbejdet. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Data driver arbejdet Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvad kan data bruges til i jeres forbedringsarbejde? Forbedringsmodellen Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi, at en forandring

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika. Pixi-udgave af projektbeskrivelse

Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika. Pixi-udgave af projektbeskrivelse Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika Pixi-udgave af projektbeskrivelse Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedr. rationel anvendelse af antibiotika (LKT Antibiotika)

Læs mere

Incitamenter til kvalitet. DRG-konferencen 2013. Lene Jørndrup

Incitamenter til kvalitet. DRG-konferencen 2013. Lene Jørndrup Incitamenter til kvalitet DRG-konferencen 2013 Lene Jørndrup Region Sjælland 817.000 borgere 4 somatiske sygehuse + Psykiatrien Incitamenter til kvalitet Temaets formål er at belyse, hvilke økonomiske

Læs mere

Kvalitetsstrategien

Kvalitetsstrategien 1 Kvalitetsstrategien 2011 2014 De fire indsatser vedrørende hospitalserhvervede infektioner Afrapportering på indsatserne september 2014 Samlet for alle sygehusenhederne i RSD. har procedurepakken for.

Læs mere

Mål med mening: Om at bruge data til forbedring af den faglige kvalitet

Mål med mening: Om at bruge data til forbedring af den faglige kvalitet Mål med mening: Om at bruge data til forbedring af den faglige kvalitet Jacob Anhøj, overlæge, DIT Rigshospitalet 2013-11-05 Mål for kvalitet Nye styringsmekanismer skal understøtte kvalitet frem for kvantitet

Læs mere

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Session 5: Kvalitetsledelse en velsignelse og en udfordring. v/hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen Hospitalsenheden Horsens

Session 5: Kvalitetsledelse en velsignelse og en udfordring. v/hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen Hospitalsenheden Horsens 29. november 2011 Kvalitet - svaret på sundhedsvæsenets udfordringer Session 5: Kvalitetsledelse en velsignelse og en udfordring v/hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen Hospitalsenheden Horsens 65

Læs mere

Dagens program og Forbedringsmodellens effekt

Dagens program og Forbedringsmodellens effekt Dagens program og Forbedringsmodellens effekt 1 Dagens program og Forbedringsmodellens effekt Håndbog i kvalitetsforbedring bygger på Forbedringsmodellen = PDSA-modellen 2 Dagens program og Forbedringsmodellens

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

Psykiatrisk Klinik for Børn & Unge. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Psykiatrisk Klinik for Børn & Unge. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Psykiatrisk Klinik for Børn & Unge Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 03-09-2015 Gyldig til 28-10-2018 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Introduktion, indhold

Læs mere

Øjenlægernes Hus. Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 25-02-2015 Gyldig til: 21-04-2018

Øjenlægernes Hus. Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 25-02-2015 Gyldig til: 21-04-2018 Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 14-10-2015 Øjenlægernes Hus Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 25-02-2015 Gyldig til: 21-04-2018 Akkrediteringsstatus:

Læs mere

Dermed er HSMR antallet af observerede dødsfald på et sygehus som procent af det forventede antal dødsfald beregnet ud fra landsgennemsnittet:

Dermed er HSMR antallet af observerede dødsfald på et sygehus som procent af det forventede antal dødsfald beregnet ud fra landsgennemsnittet: NOTAT Reduktion af dødelighed i Region Sjælland Baggrund I forbindelse med Operation Life kampagnen, der startede i 2007, blev der udviklet et nyt måleredskab for kvaliteten på sygehusene; HSMR (Hospitals

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med mavesår

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med mavesår Kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. september 2010 31. august 2011 1 Indholdsfortegnelse Generelle

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling

Læs mere

Mål og målinger til Sikkert Patientflow 22. april 2014

Mål og målinger til Sikkert Patientflow 22. april 2014 Mål og målinger til Sikkert Patientflow 22. april 2014 Indhold Projektets overordnede mål... 2 Flowpakkens mål... 2 Målinger... 2 Målinger vedr. nedbringelse af unødig ventetid for patienter på diagnostik

Læs mere

Formålet med Respiratorpakken er at reducere komplikationer i forbindelse med respiratorbehandling.

Formålet med Respiratorpakken er at reducere komplikationer i forbindelse med respiratorbehandling. Formålet med Respiratorpakken er at reducere komplikationer i forbindelse med respiratorbehandling. Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder metoder til at minimere

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

PTU's RehabiliteringsCenter. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

PTU's RehabiliteringsCenter. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning PTU's RehabiliteringsCenter Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 08-10-2015 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 02-12-2018 Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Aagaard Klinik. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Aagaard Klinik. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Aagaard Klinik Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 13-04-2016 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 08-06-2019 Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske standarder

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014 Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Tidlig opsporing af sepsis Et kvalitativt empiri- og teoristyret litteraturstudie

Tidlig opsporing af sepsis Et kvalitativt empiri- og teoristyret litteraturstudie Et kvalitativt empiri- og teoristyret litteraturstudie Early detection of sepsis A qualitative literature study based on empery and theory Kilde: http://www.webmd.com/a-to-z-guides/ss/slideshow-sepsis-101

Læs mere

OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus A/S. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus A/S. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus A/S Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra: 20-11-2013 Akkrediteringsstatus: Midlertidig akkreditering 100,00% 97,60% 91,84% 88,24%

Læs mere

Det store overblik. Hundrede år med kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet

Det store overblik. Hundrede år med kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet Det store overblik Hundrede år med kvalitetsudvikling Jacob Anhøj, overlæge, DIT Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Noget om resultatstyring Eliminate management by numbers and goals. Instead, substitute

Læs mere

Klinik For Øjenlågskirurgi, Vejle. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Klinik For Øjenlågskirurgi, Vejle. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Klinik For Øjenlågskirurgi, Vejle Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 04-12-2015 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 28-01-2019 Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske

Læs mere

Status på opfyldelse af kvalitetsmål

Status på opfyldelse af kvalitetsmål Status på opfyldelse af kvalitetsmål Den patientoplevede kvalitet Kvalitetsmål 1 Patientoplevet kvalitet, ambulatorier Ambulante patienter skal have et godt samlet indtryk af ambulatoriet. Indikatoren

Læs mere

Tabel 1. Fordeling af patienter og infektioner på speciale.

Tabel 1. Fordeling af patienter og infektioner på speciale. Landsprævalensundersøgelse af nosokomielle infektioner 2008 Resume og konklusion: I uge 39-41 2008 registrerede landets hygiejneorganisationer i samarbejde med SSI forekomsten af sygehuserhvervede infektioner

Læs mere

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere