Energimærke. Adresse: Højvangen 1 Postnr./by:

Transkript

1 SIDE 1 AF 15 Adresse: Højvangen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 5330 Munkebo BBR-nr.: Energikonsulent: Henrik Fritsdal Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år A Forbrug: Oplyst for perioden: kwh Fjernvarme: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G C Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Isolering af varmefordelingsrør kwh kr kr. 5,1 år 2 Udskiftning af eksisterende toiletter med 1-skyl 3 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 249,10 m³ koldt brugsvand kwh kr kr. 13,4 år kr kr. 7,0 år 6 Isolering af varmefordelingsrør kwh kr kr. 6,2 år 7 Udskiftning af eksisterende toiletter med 1-skyl 217,20 m³ koldt brugsvand kr kr. 13,4 år

2 SIDE 2 AF 15 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 10 Isolering af varmefordelingsrør kwh kr kr. 6,0 år 11 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder kwh kr kr. 7,2 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 0 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C

3 SIDE 3 AF 15 Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 4 Udskiftning af fuger omkring vinduer og døre kwh kr. 5 Udskiftning af eksisterende døre og vinduer med 2 lags termoruder kwh kr. 8 Udskiftning af fuger omkring vinduer og døre kwh kr. 9 Udskiftning af eksisterende døre og vinduer med 2 lags termoruder kwh kr. 12 Udskiftning af fuger omkring vinduer og døre kwh kr. 13 Udskiftning af eksisterende døre og vinduer med 2 lags termoruder kwh kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Fyns Almennyttige Boligselskab Vestre Stationsvej Odense C Afd Skovparken, 5330 Munkebo

4 SIDE 4 AF 15 Energimærket omfatter 3 ejendomme beliggende på adresserne Højvangen 1-77, Kildegårdsvej og Kildegårdsvej De 3 ejendomme har hvert sit særskilte BBR-nummer. Ejendommens bygninger er afgrænset af offentlig vej og derfor udarbejdet som et samlet energimærke. Ejendom nr. 1: Højvangen 1-77 med BBR-nummer er opført i 1977 og har et samlet opvarmet areal på 3170 kvm fordelt på 14 bygninger. Boligerne er indrettet med hhv. 2, 3 og 4 værelser. Bygningerne har gennemgået en væsentlig renovering. Bl.a. er bygningernes varmeanlæg udskiftet fra elovne/elpaneler til. Desuden pågår der en løbende efterisolering af bygningernes tagkonstruktion. Ved besigtigelse af ejendommen blev bolig nr. 21 og 29 reistreret. Ejendom nr. 2: Kildegårdsvej med BBR-nummer er opført i 1982 og har et samlet opvarmet areal på 2756 kvm fordelt på 14 bygninger. Boligerne er indrettet med 2 til 5 værelser. Der pågår en løbende efterisolering af bygningernes tagkonstruktion. Bolig nr. 227 blev registreret ved besigtigelsen. Ejendom nr. 3: Kildegårdsvej med BBR-nummer er opført i 1984 og har et samlet opvarmet areal på 2656 kvm fordelt på 11 bygninger. Boligerne er indrettet med hhv. 2 og 3 værelser. Der pågår en løbende efterisolering af bygningernes tagkonstruktion. Bolig nr. 167 blev registreret ved besigtigelsen. Energimærket for ejendomen er udarbejdet efter retningslinjerne i håndbog for Energikonsulenter 2006, med efterfølgende opdateringer. Baggrunden for energimærkningen er en besigtigelse af ejendommen, tegninger samt byggeskik på byggetidspunktet. I.h.t. aftale med ejendomsselskabet udføres der ikke destruktive prøver af klimaskærmen. Som udgangspunkt er v&s prisbøger brugt som grundlag for beregningen af priserne af besparelsesforslagene. Enkelte forslag er dog beregnet ud fra erfaringstal fra lignende renoveringer. Elforbruget til hårde hvidevarer m.v. er ikke inkl. i beregningerne. Såfremt der foretages udskiftninger af hårde hvidevarer anbefales det at købe apparater der er mærket med A, A+ eller A++. Der bør overvejes allerede nu at udskifte de ældste modeller. Det er ikke oplyst, om de enkelte brugere aflæser målere jævnligt, men det anbefales at aflæse målerne med faste intervaller. El-, vand- og varmeforbruget er ikke oplyst fra ejendomsselskabet. For beregning af de enkelte boligers

5 SIDE 5 AF 15 gennemsnitlige energiudgifter, er bygningernes beregnede varme- og el- forbrug anvendt. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Bygningernes tagkonstruktion er udført med gitterspær. Loftet er isoleret med 350 mm mineraluld. Tagkonstruktion med spring pga. niveauforskel i terræn skønnes isoleret med 350 mm mineraluld. Bygningernes tagkonstruktion er udført med gitterspær. Loftet er isoleret med 350 mm mineraluld. Tagkonstruktion med spring pga. niveauforskel i terræn skønnes isoleret med 350 mm mineraluld. Ydervægge Bygningernes tagkonstruktion er udført med gitterspær. Loftet er isoleret med 350 mm mineraluld. Tagkonstruktion med spring pga. niveauforskel i terræn skønnes isoleret med 350 mm mineraluld. Bygningernes ydervægge er udført som ca. 30 cm hulmur. Væggene består udvendigt af en halvstens teglmur og indvendigt af savsmuldssten. Hulrummet er isoleret med 75 mm mineraluld. Desuden er bygningernes ydervægge opført med en delvis let facadevæg. Væggen er isoleret med 75 mm isolering. Hvor bygnignerne springer pga. niveauforskel i terræn skønnes væggen mod jord opført med to 100mm betonelementer isoleret med 100mm mineraluld. Bygningernes ydervægge er udført som 30 cm tung hulmur og to lette ydervægge. Bygningernes 30 hulmur består udvendigt af en halvstens teglmur og indvendigt af gasbeton. Hulrummet skønnes isoleret med 75 mm mineraluld. De lette ydervægge (facade) er opført med en udvendig træbeklædning og indvendig med gasbeton. Væggen skønnes isoleret med 75 mm isolering. Over vindueselementerne er ydervæggen opført med teglsten, 200mm isolering og en

6 SIDE 6 AF 15 gibsplade som indvendig beklædning. Hvor bygnignerne springer pga. niveauforskel i terræn skønnes væggen mod jord opført med to 100mm betonelementer isoleret med 100mm mineraluld. Bygningernes ydervægge er udført som 30 cm tung hulmur og to lette ydervægge. Bygningernes 30 hulmur består udvendigt af en halvstens teglmur og indvendigt af gasbeton. Hulrummet skønnes isoleret med 75 mm mineraluld. De lette ydervægge (facade) er opført med en udvendig træbeklædning og indvendig med gasbeton. Væggen skønnes isoleret med 75 mm isolering. Over vindueselementerne er ydervæggen opført med teglsten, 200mm isolering og en gibsplade som indvendig beklædning. Hvor bygnignerne springer pga. niveauforskel i terræn skønnes væggen mod jord opført med to 100mm betonelementer isoleret med 100mm mineraluld. Vinduer, døre og ovenlys Bygningens hoved- og bryggersdøre er massive uisoleret yderdøre. I hoveddøren er der monteret et fast sideparti med 2 lags termoruder (generelt). Bygningens vindueselementer er hhv. faste partier og oplukkelige elementer. Vinduerne er monteret med 2 lags termoruder. Forslag 5: Udskiftning af døre og vinduer med 2 lags termoruder til nye døre og vinduer monteret med 2 lags energiruder og med varm kant. Bygningernes hoved-, bryggers og terrassedøre er monteret 2 lags termoruder. I hoveddøren er der monteret et sideparti ligeledes med 2 lags termoruder. Bygningens vindueselementer er hhv. faste partier og oplukkelige elementer. Vinduerne er monteret med 2 lags termoruder. Forslag 9: Udskiftning af døre og vinduer med 2 lags termoruder til nye døre og vinduer monteret med 2 lags energiruder og med varm kant. Bygningens vindueselementer er hhv. faste partier og oplukkelige elementer. Vinduerne er monteret med 2 lags termoruder. Bygningernes hoved-, bryggers og terrassedøre er monteret med 2 lags termoruder. I Hoveddøren er der monteret et sideparti ligeledes med 2 lags termoruder.

7 SIDE 7 AF 15 Forslag 13: Udskiftning af døre og vinduer med 2 lags termoruder til nye døre og vinduer monteret med 2 lags energiruder og med varm kant. Gulve og terrændæk Bygningernes fundamenter er opført i beton. Der er indlagt 50mm indvendigt kantisolering mellem gulvkonstruktion og fundament. Bygningens terrændæk i opholdsrum er udført med strøgulv. Mellem strøerne og betondækket er gulvet isoleret med 100mm mineraluld. Der er udlagt 200mm komprimeret nødesten under betondækket. Badeværelsernes gulvkonstruktion er opført som slidlagsgulv (klinker). Under afretningslaget er der udlagt et 80mm betondæk. Terrændækket er isoleret med 50 mm pladebats og under dækket er der udlagt 200mm nødesten. Bygningernes fundamenter er opført i beton. Der er indlagt 50mm indvendigt kantisolering mellem gulvkonstruktion og fundament. I Stue og værelser er gulvkonstruktionen udført med strøgulv. Gulvet er isoleret med 75mm mineraluld mellem strøerne og betondækket. Under dækket er der udlagt 150mm nødesten. I køkken er der udlagt vinyl som overfladebelægning. Gulvkonstruktionen skønnes udført som som i stue og værelser. Bygningernes terrændæk i badeværelser, toiletter og bryggers er opført med et slidlagsgulv (klinker) og 100mm betondæk. Gulvet skønnes isoleret med 75mm Rockwool Bats mellem afretningslaget og betondækket. Under dækket er der udlagt 150mm nødesten. Bygningernes fundamenter er opført i beton. Der er indlagt 50mm indvendigt kantisolering mellem gulvkonstruktion og fundament. I Stue og værelser er gulvkonstruktionen udført med strøgulv. Gulvet er isoleret med 75mm mineraluld mellem strøerne og betondækket. Under dækket er der udlagt 150mm nødesten. I køkken er der udlagt vinyl som overfladebelægning. Gulvkonstruktionen skønnes udført som i stue og værelser. Bygningernes terrændæk i badeværelser, toiletter og bryggers er opført med slidlagsgulv (klinker) og 100mm betondæk. Gulvet skønnes isoleret med 75mm Rockwool Bats mellem afretningslaget og betondækket. Under dækket er der udlagt 150mm nødesten.

8 SIDE 8 AF 15 Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Bygningen er delvis utæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre ikke er helt intakte. Forslag 4: Udvendige defekte fuger omkring vinduer og udvendige døre fjernes. Der udføres ny bagstopning, og der fuges med elastisk fuge eller ilægning af fugebånd. I forbindelse med tætning skal der muligvis sikres erstatningsluft i form af klapventiler eller spalteventiler i vinduer. Tætningen sikrer mod utilsigtet luftstrøm (infiltration) gennem fugerne med risiko for opfugning af vinduer og lysninger. Desuden kan ventilation af bygningen styres via ventiler, så luftstrømmen minimeres om vinteren. Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Bygningen er delvis utæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre ikke er helt intakte. Forslag 8: Udvendige defekte fuger omkring vinduer og udvendige døre fjernes. Der udføres ny bagstopning, og der fuges med elastisk fuge eller ilægning af fugebånd. I forbindelse med tætning skal der muligvis sikres erstatningsluft i form af klapventiler eller spalteventiler i vinduer. Tætningen sikrer mod utilsigtet luftstrøm (infiltration) gennem fugerne med risiko for opfugning af vinduer og lysninger. Desuden kan ventilation af bygningen styres via ventiler, så luftstrømmen minimeres om vinteren. Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Bygningen er delvis utæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre ikke er helt intakte. Forslag 12: Udvendige defekte fuger omkring vinduer og udvendige døre fjernes. Der udføres ny bagstopning, og der fuges med elastisk fuge eller ilægning af fugebånd. I forbindelse med tætning skal der muligvis sikres erstatningsluft i form af klapventiler eller spalteventiler i vinduer. Tætningen sikrer mod utilsigtet luftstrøm (infiltration) gennem fugerne med risiko for opfugning af vinduer og lysninger. Desuden kan ventilation af bygningen styres via ventiler, så luftstrømmen minimeres om vinteren.

9 SIDE 9 AF 15 Varme Varmeanlæg Bygningerne opvarmes med (stik ind tilhvert enkelt bolig). Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Bygningerne opvarmes med (stik ind tilhvert enkelt bolig). Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Varmt vand Bygningerne opvarmes med (stik ind tilhvert enkelt bolig). Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 15 mm kobberrør. Rørene er uisoleret. Varmt brugsvand produceres i 110 l varmtvandsbeholder, isoleret med 50 mm skumisolering. Forslag 3: Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 15 mm kobberrør. Rørene er uisoleret. I hvert enkelt bolig produceres varmt brugsvand i en 110 l varmtvandsbeholder. Beholderen er isoleret med 50 mm skumisolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 15 mm kobberrør. Rørene er uisoleret. I hvert enkelt bolig produceres varmt brugsvand i en 110 l varmtvandsbeholder. Beholderen er isoleret med 50 mm skumisolering. Forslag 11: Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem Varmefordelingsrør er udført som 18 mm kobberrør. Rørene er uisoleret.

10 SIDE 10 AF 15 Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Forslag 1: Isolering af uisolerede varmefordelingsrør med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Synlige varmefordelingsrør i bryggers er udført som 18 mm kobberrør. Rørene er uisoleret. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Forslag 6: Isolering af uisolerede varmefordelingsrør med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Varmefordelingsrør er udført som 15 mm kobberrør. Rørene er uisoleret. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Forslag 10: Isolering af uisolerede varmefordelingsrør med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Automatik Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Der er ikke monteret regulering af varmeanlæg ved central styring. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Der er ikke monteret regulering af varmeanlæg ved central styring. El Andre elinstallationer Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Der er ikke monteret regulering af varmeanlæg ved central styring.

11 SIDE 11 AF 15 Ved besigtigelse af afdeligen er der registreret 11 stk. udendørs belysning. Afdelingen inbefatter Højvangen 1-77, Kildegårdsvej og Kildegårdsvej I bryggers er der installeret vaskemaskine og tørrebrombler af fabrikat Simens Electronic. I enkelte boliger kan der være installeret et ekstra køleskab eller en kummefryser. I Køkken er der installeret køleskab med frys, komfur med keramiske kogeplader og emfang med egen motor. I enkelte boliger kan der være installeret en opvaskemaskine. I bryggers er der installeret vaskemaskine og tørrebrombler. Desuden kan der være installeret et ekstra køleskab med frys eller en kummefryser i de enkelte boliger. I Køkken er der installeret køleskab med frys, komfur med keramiske kogeplader og emfang med egen motor. I enkelte boliger kan der være installeret en opvaskemaskine. I bryggers er der installeret vaskemaskine og tørrebrombler. I enkelte boliger kan der være installeret et ekstra køleskab eller kummefryser. I Køkken er der installeret, køleskab med frys, komfur med keramiske kogeplader og emfang med egen motor. I enkelte boliger kan der være installeret en opvaskemaskine. Vand Toiletter Der er installeret WC med 1-skyl i boligernes toiletter og badeværelser. Der pågår dog en løbende udskiftning af eksisterende toiletter til nye toiletter med lav-skyl. Forslag 2: De eksisterende toiletter udskiftes til nye toiletter med lavskyl. Der er installeret WC med 1-skyl i boligernes toiletter og badeværelser. Dog pågår en løbende udskiftning af toiletter til nye med lav-skyl. Forslag 7: De eksisterende toiletter udskiftes til nye toiletter med lavskyl. Der er installeret WC med lav-skyl i boligernes toiletter og badeværelser. Armaturer På badeværelser er der installeret et kombineret håndvaskebatteri med brusefunktion.

12 SIDE 12 AF 15 I boligernes køkken er der installeret køkkenvask med 2-grebs blandingsbatteri. På badeværelser er der installeret et kombineret håndvaskebatteri med brusefunktion. I boligernes køkken er der installeret køkkenvask med 2-grebs blandingsbatteri. På badeværelser er der installeret et kombineret håndvaskebatteri med brusefunktion. I køkken og bryggers er der installeret en vask med 2-grebs blandingsbatterier.

13 SIDE 13 AF 15 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1977, 1982 og 1984 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 9114 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 9114 m² Anvendelse ifølge BBR: Række/kædehus Kommentar til BBR-oplysninger: I ejendommen Højvangen 1-77 er bygningernes eksisterende varmeanlæg udskifttet til Fjernvarme. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 35,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 0,43 kr. pr. kwh 2,00 kr. pr. kwh ,21 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Den enkelte beboer afregner selv med forsyningsselskaberne. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte

14 SIDE 14 AF 15 lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Antal værelser: kr. Antal værelser: kr. Antal Værelser: kr. Antal værelser: kr. Antal værelser: kr. Antal værelser: kr. Antal værelser: kr. Antal værelser: kr. Antal værelser: kr. Antal værelser: kr. Antal værelser: kr. Antal værelser: kr.

15 SIDE 15 AF 15 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Firma: Grontmij Carlbro (Odense) Adresse: Skibhusvej 52 A Telefon: Odense C hfd@gmcb.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.