INDHOLD: NYHED: NU MED SuDOKu. Newsletter nr NOV 2005 DETCO EN GOD FLYVE- DAG MED C-130 FREM OG TIL- BAGE ER LIGE ÉT SKRIDT FREM OG TO TILBAGE

Transkript

1 Newsletter nr NOV 2005 INDHOLD: DETCO EN GOD FLYVE- DAG MED C-130 FREM OG TIL- BAGE ER LIGE LANGT ÉT SKRIDT FREM OG TO TILBAGE DANSKERNE I KAIA FIRE & RESCUE VAGTSKIFTE PÅ LÆGESTUEN TEAM 99,99% LØSNING PÅ SuDOku RO I LEJREN GRILLBRIEFING VELKOMMEN TIL KABUL NYHED: NU MED SuDOKu

2 Jeg kan med stor tilfredshed fortælle, at alle i detachementet indtil nu har vist en kanon evne til, at koncentrere kræfterne mod de forhold, som vi selv har indflydelse på, og acceptere vilkår uden for vores rækkevidde, uden at spilde tid og energi på ting, der ikke kan være anderledes. Det er simpelthen et udtryk for, at moralen hernede er helt i top. HØJ MORAL Hvis man slår ordet moral op i et almindeligt leksikon, kan man med lidt variation finde en definition af begrebet, der nogenlunde lyder som følger: indbegrebet af, hvad en person eller en gruppe af personer anser for sømmeligt og rigtigt mht. menneskelige handle- og tænkemåder. Beslægtet med etik. I militær sammenhæng har ordet desuden en ekstra dimension eller betydning. Efter udenlandsk forbillede dækker begrebet her over noget, der kort kan beskrives som evnen til at bevare troen på en institution eller et mål troen på, at ens forehavende vil lykkes. Som dette nyhedsbrev viser, er livet under udsendelse fuldt af små og store udfordringer - ting der ikke lige virker som hjemme, afsavn, eller situationer hvor man er påvirket af beslutninger eller begivenheder langt væk fra en. Det er i de situationer, at en enheds militære moral allerbedst kan bedømmes. Dette indlæg skrives til lyden af fukssvanse og duften af træ. Vi har lige startet et frivilligt byggeprojekt, der gerne skulle munde ud i, at den nu om aftenen frostramte terrasse bliver til en nogenlunde opvarmet vinterstue efter bedste danske tilbygningsforbillede. Det forberedende arbejde startede i går, og det er helt symptomatisk for stemningen, at der kom en enkelt klage ikke over projektet, men at arbejdet i går gik så hurtigt, at der var nogle, der ikke nåede at være med. Meget mere om vinterstueprojektet i et senere nyhedsbrev. Der er masser af andre historier i dette nyhedsbrev, der illustrerer det gode humør og den positive tilgang, der er herskende hernede. Vi har haft en del besøgende eller gennemrejsende, fra især hæren, boende i detachementets lille lejr. De har samstemmende takket os for gæstfrihed, imødekommenhed og generel hjælpsomhed, så noget tyder på, at vi også er helt godt kørende i f.t. det almindelige moralbegreb, og det er vel ikke så ringe endda. God fornøjelse! 2

3 af HOS, pilot EN GOD FLYVEDAG MED C-130 I AFGHANISTAN Vi var taget af efter visuelle flyveregler fra Kabul, dvs. vi skulle holde os fri af skyer. Dette princip følger alle andre fly ligeså, da der ikke er radardækning over størstedelen af landet. Separation af fly sker ved at give orienterende radiokald på en fælles radiofrekvens, samt varierende flyvehøjde alt efter om man flyver østlig eller vestlig kurs. Det fungerer efter princippet see and avoid, hvor vi selv sørger for separation flyene imellem. Før landing slukkes vores luftforsyning fra motorerne og ind i kabinen, og aircondition anlægget sættes i off. Dette sker for at forhindre mere støv end højest nødvendigt i at komme ind i flyets systemer. Flyet sættes i starten af banen, mere kontant end normalt. Her er hensyn til en blød landing nedprioriteret. Vores første landing er på en kort grusbane, hvilket også er min første landing på grus. Stedet er Meymanah, der ligger oppe i den nordvestlige del af Afghanistan. Proceduren er lidt anderledes end hvad jeg er vant til. Der laves en forbiflyvning i lav højde for ved selvsyn at sikre, at banen er fri, samt at der er sikringshold ude ved begge ender af banen. Disse sikringshold holder eventuelle personer, med anden overbevisning omkring vores tilstedeværelse, væk fra flyvepladsen. Efter flyet er sat på banen, vælges fuld motorbremse og baneenden nærmer sig hastigt. Hercules en har en imponerende nedbremsning og ved ca. 70 knob resulterer vores reversering med motorerne, at grus og støv er ved at indhente os og indhyller os næsten i en støvsky. Under hele landingsafløbet har vi undgået at bruge vores næsehjulsstyring, da bare et lille udslag af denne kaster en del sten og grus op af flyets underside, hvilket medfører en del reparationsarbejde. Ca. 30 sekunder efter landing holder vi på en støvet forplads med motererene kørende, rampen bag på flyet åbnes og passagerer og gods aflæsses og nyt læsses kyndigt og hurtigt af vores 2 loadmasters. Efter bare 5-10 min på jorden er vi atter klar til start og vores procedurer følges til punkt og prikke. Snart er vi luften igen og min første grusbane erfaring er vel overstået. Troede jeg! 3

4 For kort tid efter start aktiveres vores selvbeskyttelsesudstyr automatisk og alle i besætningen afsøger jorden i forsøg på at erkende truslen. Dette viste sig dog at være falsk alarm, men får alligevel hjertet til at galopere og minder én om, at dette ikke er helt ufarligt! Næste destination er Feyzabad, som ligger oppe nord for Kabul i meget bjergrigt terræn. Landingsbanen består af metalplader, et levn fra russerne, som de efter sigende har lagt i forbindelse med deres invasion af landet. Selve indflyvningen er fantastisk flot, hvor floddalen følges ind fra nord. Dette er den anbefalede anflyvningsretning rent taktisk, som samtidig byder på uovertruffen flyveoplevelse! Vi kringler os gennem floddalen langs bjergsiderne og kun få mil fra pladsen sættes farten ned, så vi kan få flyet klar til landing med flaps og landingsstel. Grundet det høje terræn, der skygger for vores radiobølger, får vi først radiokontakt med pladsen ca. 30 sek. før landing. De var vidende om vores ankomst, og melder at pladsen er sikret, dog har nogle køer valgt at bevæge sig ud på banen! Så har man også prøvet det!! Vi laver en forbiflyvning i lav højde og køerne beslutter sig for, efter nøje overvejelse, at fordufte fra banen. Måske en stor Hercules i lav højde var en vis faktor i denne beslutning?! Efter landing på disse trapezplader af metal, fik det associationer op hos vores loadmasters, der straks sammenlignede det med, at køre i sporvogn i København i gamle dage især hvis sporvognen var defekt!...ja man sku nok ha været der! Efter Feyzabad fløj vi tilbage til Kabul, vores andet hjem, og skulle ligesom lige have dagens oplevelser fordøjet! Alle i besætningen var enige om, at dette havde været en god flyvedag!! 4

5 FREM OG TILBAGE ER LIGE LANGT af SSG Martin Degn, DARIS Er der et gammelt mundheld der siger, men det er nu ikke altid at det er helt rigtigt. Selv om det er fristende at starte tilbage ved Adam og Eva, vil jeg tillade mig at springe frem til nutiden, hvor det fabelagtige DARIS hold 2 er udstationeret på Kabul International Airport. Her ser det ud til, at vi, inden for en overskuelig fremtid, bliver overhalet af en amerikansk certificeret lufttrafikkontrolradar og måske ligefrem bliver overflødige :o( Det er vi selvfølgelig kede af, så da vi fik besked på hurtigst muligt at gennemføre en tur til Mazar-e-Sharif, for at undersøge mulighederne for at opstille vores radarbidrag der, var vi naturligvis glade. Når man siger hurtigst muligt til hold 2, og her er det ikke kun DARIS vi taler om, så bliver det hurtigst muligt, så allerede dagen efter var fire mand klar til, at gennemføre den pålagte opgave. Holdet bestod af vores allestedsnærværende DETCO ASS, leder CIS, en RAC tekniker og undertegnede. Inden vi var kommet så langt som til flyet, havde vi hver især brugt tid på at forberede os. Så der var fundet frekvenser, strømforbrugstal osv. og da vi skulle overnatte i Mazar-e-Sharif havde vi også pakket rygsække med improviserede madpakker, varmt tøj og soveposer. Kort sagt: Vi var klar! Vi fik også set en italiensk Chinook helikopter udføre en sekunders demonstration i løft af lastbil. Heldigvis havde flere af os kameraet klar, så på trods af den meget korte forestilling fik vi taget op til flere billeder. Som den kvikke læser sikkert har bemærket andre steder, er der ikke specielt mange indenrigsruter at vælge imellem i Afghanistan for tiden. Så vi måtte med på rundtur, hvor sidste stop inden returflyvning til Kabul, var Mazar-e-Sharif, hvilket betød nogle timer i det muntre lastrum i C-130. På vej til flyet fik vi lejlighed til at forklare om vores mission til næste alle de danskere vi mødte, for vi må erkende, at en flyversoldat med fragvest, hjelm og rygsæk ikke er noget man ser hver dag, så der blev stillet spørgsmål. 5

6 Heldigvis bød turen på lidt national særbehandling fra besætningens side, så alle fra recceholdet fik set cockpittet og de gode vinduespladser ved loadmasterne Tak for det. Nu er det jo en kendt dansk tradition at småklage lidt, så det er her jeg nævner, at vi ikke blev budt kaffe. Ca. 5 minutter før landingen i Mazar-e-Sharif, fik vi den noget overraskende besked, at vi skulle blive i flyet og tage med tilbage til Kabul. Ingen undersøgelser af en evt. opstilling af vores radar i den lufthavn i denne omgang. Så det blev til endnu en flyvetur over det bjergrige Afghanistan, hvor solen så småt var ved at gå ned. Ved tilbagekomsten, ja sågar også dagen derpå, måtte vi endnu en gang svare på spørgsmål. Denne gang om hvorfor vi ikke var i Mazar-e-Sharif. Ved morgenmødet meddelte DETCO, at vi var blevet fjernet fra flyvelisten, for nu havde vi jo fået en rundtur. Om DARIS har en fremtid i Afghanistan og hvor det gik galt hjemme i Danmark, skal jeg ikke svare på her, men blot håbe at en eller anden sender os en tanke, når han åbner en kold juleøl til julefrokosten. Derudover vil jeg konstatere, at når man tager på tur i det meste af Nordafghanistan, inden man når frem til målet, som i sidste øjeblik bliver ændret, er frem og tilbage ikke lige langt, men lige rundt. Lufthavnsbygningen i Mazar-e-Sharif 6

7 ÉT SKRIDT FREM OG TO TILBAGE af Jens Jensen, Leder Maintenance Den seneste uge har været en noget blandet fornøjelse for C-130J detachementet. Det startede onsdag i sidste uge med en LOX-converter (en beholder, som omdanner flydende oxygen til luftformigt oxygen), som var utæt. Den havde sivet i et stykke tid, men nu havde utætheden altså overskredet grænseværdien, så nu skulle den skiftes. Vanen tro var det ikke noget, vi havde på lager hernede, så vi måtte bestille den i Danmark og så ellers vente på, at den skulle ankomme. LOX-converteren ankom torsdag eftermiddag og blev så skiftet i en ruf. Efter endt påfyldning fortsatte turen til en række andre steder med gods og passagerer. B-536 returnerede sikkert og var klar til flyvning igen om lørdagen. Flyvningen lørdag forløb også uden de store anmærkninger, men vi vidste, at glæden ville vare kort. Som nævnt i Hold 2 s første nyhedsbrev erfarede vi allerede tidligt, at der var problemer med motorerne, hvilket dengang havde givet røg i cockpittet. Vi forventede, at vi maximalt kunne holde B-536 flyvende i et par dage, før problemerne med næste motor var så stort, at det ville give røg i cockpittet. Det gjorde det muligt at planlægge en flyvning fredag. Nu havde utætheden og skiftet af LOX-converteren jo gjort, at LOX-systemet var tomt, så første ben på turen fredag gik til Bagram for at fylde flydende oxygen på systemet, idet vi desværre ikke har muligheden for at få fyldt flydende oxygen på flyet her på KAIA. Samtidig gik vi og ventede på reservedele hjemmefra, men enkelte essentielle dele kunne vi ikke få, før flyet stod på jorden. Den dag kom tidligere, end vi havde frygtet. Søndag startede dagen ellers fornuftigt. Vejret var godt, og flyet havde jo opført sig pænt på turen om lørdagen, så mon ikke det kunne flyve en dag mere? 7

8 Ak nej, under opstart viser det sig, at en ventil havde sat sig fast, så piloterne måtte pænt lukke ned for flyet igen, og gods og passagerer måtte læsses af og transporteres ad andre veje eller på et andet tidspunkt. Fejlen blev hurtigt fundet, og reservedelene blev bestilt, og så var der kun tilbage at vente på stumperne endnu engang! Forhåbentlig kan det kun gå én vej nu: Fremad! Ét skridt frem og to tilbage skulle helst høre fortiden til! Én ulykke kommer sjældent alene, så om mandagen viser det sig, at det ene batteri i flyet er fladt, og det kan ikke lades op. Endnu engang er det en del, vi ikke har på lager hernede, så vores forsyner måtte atter sende en bestilling hjem til Danmark. Tirsdag eftermiddag ankom så de nødvendige dele til motorerne, og de var knap nok pakket ud, før de ihærdige mekanikere var i gang med at skrue dem på flyet. Det blev sent og mørkt tirsdag, før den sidste del var monteret. Onsdag stod på motorafprøvning, og torsdag skulle batteriet så gerne komme, så vi kan få flyet i luften det er trods alt det, vi er her for! I dag, torsdag, lettede B-536 igen, i retning mod Mazar-e-Sharif! 8

9 af Torben Spangenberg, brandmand Så er det brandmændenes tur til at få ordet i dette ugebrev. Nu er vi ikke en del af detachementet, men har alligevel mulighed for at beskrive vores dagligdag i mediet. Selve missionen for brandmændene har stået på i over to år. Vi er tre danskere, blandt en bunke andre nationaliteter. Norge er ansvarlig nation for opretholdelsen af brandberedskabet i lufthavnen. Men vi anses for eksperterne, idet 50% brandbilerne er danske fra den nu lukkede flyvestation Værløse. DANSKERNE I KAIA FIRE & RESCUE Selv ikke lidt håndværkerarbejde kan holde Tommys humør tilbage. Det er ved at være vintertid, så derfor har brandchefen besluttet sig for at gøre brandstationen vinterklar. Derfor fik vi danskere opgaven med at bygge en skillevæg med dør i vores vaskecontainer. Som om vi er de eneste, der kan bruge en hammer og sav. Men Stoltze tog fat og fik hurtigt banket en væg op. Vi håber at den holder i mange år. Forrige onsdag var Tommy i tårnet, mens Stoltze og jeg var på samme bil. Vi får fornøjelsen af to alarmer. Det var begge gange varme bremser, først en russer, IL-76, og så en hollandsk C-130. Ikke de store ting, men vi var bare klar. 9

10 Dagen efter får jeg mulighed for at komme hen og se, hvorledes minerydningen på den anden af side af hegnet forløber. Som billedet viser, så er det en langsom og besværlig proces og det er ikke mere end 3 uger siden, at tre mineryddere blev dræbt lige uden for lufthavnen. Onsdag sidste uge, mens vi er på vagt, går alarmen. Alle biler skal mødes på flypladsen. Ud i bilerne og af sted det gik. På pladsen går det op for os, efter nogen tid, at vi er tilkaldt for at komme et nedstyrtet fly til undsætning. Man afventer dog en pansret eskorte, som skal være vores beskyttelse på turen til crashsitet. Da eskorten ankommer, kommer meddelelsen om, at flyet er styrtet ned 50 km fra Kabul og at vi derfor ikke skal af sted, da en anden lufthavn, Bagram, tager sig af det. Men vi når alle, at mærke adrenalinen. Det viser sig senere, at flyet, en IL-76, er styrtet ned og udbrændt og alle ombordværende er dræbt. Vi vil godt sende en hilsen til vore kollegaer. Til vores familier: Vi har det godt, men savner jer alle. 10

11 VAGTSKIFTE PÅ LÆGESTUEN af læge Knud Rasmussen & sygepasser Kim Petersson Så er der atter kommet et nyt team til infirmeriet på KAIA, denne gang består holdet af læge Knud Rasmussen og sygepasser Kim Petersson. Men det hjalp på ingen måde. Der måtte hårde midler i brug før, at rejsen hjem kunne begynde. Det nye Dream Team fik med vold og magt og blå blink eksporteret det afgående hold hjem. Ellers er den første uge mest gået med at sætte sig ind i de nye rutiner og gøre sig bekendt med KAIAs geografi, så man kan finde rundt i ambulancen, hvis alarmen lyder. Patienter har der (heldigvis) ikke været mange af, så ovenover har vi derfor foreviget en af de sjældne af slagsen. Teamet havde en god over levering fra det tidligere hold, som bestod af RLG Ulrik Edelmann og sygepasser Torben Lund. Det største problem var at få Torben hjem, hvad man ikke gør for at blive i missionsområdet. Her er et pr. eksempler på hvilken fantasi Torben havde for at blive, der var alt fra gråd og tåre til forklædning og fastspænding af diverse stole i lejren. Som man kan se er der ikke tale om alvorlig sygdom, og helbredstilstanden i lejren er overordnet set også meget god. Kun årstidsrelaterede øvre luftvejsinfektioner er der en del af. Vi er begyndt at rette blikket fremad mod næste uges store katastrofeøvelse i lufthavnen, her er vi blevet tildelt en af hovedrollerne. Mange hilsner til koner, mænd, kærester, børn og andre pårørende derhjemme fra infirmeriet vi passer på jeres kære! 11

12 af OS J. Grauert TEAM 99,99 % Det er med en smule beklagelse, at vi ikke kan kalde os Team 100 %, men pga. almindelig oprydning måtte vi have et enkelt system slukket i ca. 5 min. Når man er så tæt samlet i længere tid, går der konkurrence i alting, og desværre DARIS (radaren), så vandt CIS denne uges konkurrence, da I kun opnåede 99,7 %. Som man har kunnet læse i et tidligere ugebrev, kører der også en konkurrence gående på, hvem der kan tabe sig mest. Hans er kommet rigtig godt fra start. På en uge har han tabt 700 gr.!!!! Godt gået Hans. Ugedagene ligner hinanden meget, og dog er der dage, som skiller sig ud fra de andre. Onsdag aften holder vores præst, Leif, gudstjeneste. Mange vil sikkert spørge sig selv, hvorfor ikke søndag? Men sagen er den, at vi låner kirken af franskmændene, og de bruger selv deres kirke om søndagen. Tak til Leif for en god gudstjeneste, som ligger tæt op af den, som vi er vant til i Danmark. Lørdag og søndag er der markedet at se frem til. Ikke alle er lige gode til pruttekunsten, så det er altid spændende at høre hvad de andre har måttet betale. Aldrig har vi haft så mange venner special price for you my friend lyder det konstant. Et ægte tæppe som starter på 1200 Euro, kan efter lange forhandlinger, som godt kan strække sig over 2-3 uger, fås ned i 200 Euro. Så lyder det også fra den stakkels mand, at nu må hans familie lide i flere uger. Afghanistan er for øjeblikket ikke lige til Sightseeing, i hvert fald ikke kørende. Vores flinke besætning på C130 inviterer gerne et par os udstationerede med på deres flyvninger rundt i landet. 12

13 I sidste uge var Jesper med en tur rundt. Egentlig skulle han sammen med et par andre, have været af ved et stoppested der hedder Mazar-e-Sharif. Kontraordrer hjemmefra gjorde dog, at de måtte tage turen med hele vejen hjem igen. En flot og spændende tur. Der er nu noget specielt i at flyve low level igennem en dal, hvor man har følelsen af at kunne røre ved de få træer der trods alt er i landet. LØSNING PÅ SuDOku Til slut en hilsen herfra til vore kollegaer hjemme og ude i verden. Og naturligvis til vore familier som snart, uden hjælp, skal til at trække det store læs med juleindkøb osv. 13

14 RO I LEJREN af flyverpræst Leif Holmstrøm Overskriften skal læses med et glimt i øjet og må gerne lyde som et levn fra tidligere tiders kadaverdisciplin indenfor forsvaret. Men der er også en mere alvorlig side af udtrykket, for ro er en sjældenhed her på KAIA, hvor vi er ca personer, som bor og arbejder indenfor et område på størrelse med 125 parcelhusgrunde. Det giver personer pr. km 2, hvilket er det dobbelte af befolkningstætheden i Hong Kong og 100 gange så meget som i Danmark. Når man dertil lægger, at lejren ligger klods op af en travl lufthavn med flere hundrede starter og landinger om dagen, samt at motorlyde fra alt lige fra gaffeltrucks over tunge militærkøretøjer til generatorer høres dagen lang, er det klart, at det ikke er let at finde et sted med ro og fred. Måltiderne indtages i selskab med flere hundrede andre i en sal, hvor akustikken ikke har været prioriteret højest og selv når man trækker sig tilbage til sin FAB (bolig), er det så som så med stilheden, for fra tidligt til sent lyder der musik, snak eller snorken fra naboerne (eller måske fra ham man deler rum med). 14

15 Støjen kan næppe være anderledes, når man er af sted som en del af en omfattende international militær operation, men en god halv times tid hver onsdag aften er der et tilbud om noget, der er anderledes end den daglige larm og travlhed, nemlig gudstjenesten i det lille franskbyggede kapel her på KAIA. Og selvom jeg som præst naturligvis gerne ser, at folk kommer for at lytte til min prædiken, er det ligeså betydningsfuldt, at vi i kirkerummet har mulighed for at lukke det daglige ude og finde ro. Ro til at tænke på det, der virkelig betyder noget i tilværelsen. Og kan jeg være med til at give den enkelte lejlighed til fundere over det, der sker her eller skabe et øjebliks ro til at tænke på dem derhjemme, er en vigtig del af min opgave som flyverpræst opfyldt. 15

16 GRILLBRIEFING af SSG Claus Bindslev, KVB Søndag aften havde vi kombineret aftensmad og vores ugentlige briefing. Da det ikke er sommer mere kan vi ikke sidde udendørs mere om aftenen. Så CATO havde lagt lokaler til dvs. et af deres store telte. Med hjælp fra et par gode kollegaer kom der borde og stole ned i teltet. Mette organiserede et hold af kompetente grillmestre. Kl var alt klart inklusiv et par gæster fra hæren. Mens briefingen var i gang var Mette, Kim og Christian i gang med at forvandle det rå kød, til en sand oplevelse for ganen. Da det hele var slut, var der en usædvanlig god stemning. Man kunne høre at det havde været en god briefing (kort) og god mad. Hærens folk var imponeret over den måde, Peter havde holdt sin briefing, og ville sige tak på en ganske speciel måde. DE VILLE KØBE VORES LEJR. Peter fik, som en af sine sidste store opgaver, opstillet teknisk udstyr til sin store briefing. CATO hjalp med opstilling og optænding af grill. Alt i alt en god aften, det gør vi igen. Allerede på fredag, den 23. november, hvor det bliver til thai-mad på restauranten i PXområdet. 16

17 Velkommen til Kabul af PIO Thomas Reimann FLV Tours vil hermed præsentere vores seneste storbyferiemål: Kabul. I denne eksotiske by med ældgamle kulturer, russiske bygninger og efterladenskaber, dårlige veje samt mange solskinstimer, kan vi nu tilbyde vores nyeste hotel, netop renoveret i sommeren Hotellet ligger ca. 200 meter fra Kabul Internationale Lufthavn, så ingen lang bustur efter den behagelige flyvetur fra Danmark til Afghanistan. I nærheden af hotellet findes andre hoteller, der gør stedet til et internationalt mekka, som alle vil være en del af. Værelserne: Alle værelserne er dobbeltværelser, med enkelte undtagelser. På værelserne er der internetstik, TV, telefon, to skabe, to enkeltsenge, to skriveborde og to stole. Variation af indretning og standard kan forekomme. Der er bad/toiletter på gangen. Hotellet er i to etager, med en ekstra bygning liggende i gå afstand fra hovedbygningen. Mod syd er der en halvt overdækket solterrasse ud mod Ringvejen. Mod nord en stor fællesaltan. Inkluderet i grundpris: Dobbeltværelse. Fuldpension, som serveres på restaurant Supreme, der ligger 2 min. gang fra hotellet. Gratis vand i døgnets 24 timer, 7 dage, hele ugen rundt. 17

18 Øvrigt: Hotellet ligger i et beskyttet byområde, hvor der må forventes nogen støj, som følge af lufthavnen og nattelivet. Der er cykler og biler til fri afbenyttelse indenfor det beskyttede område. I weekenden er der marked, hvor mærkevarer og ægte tæpper sælges til specialpriser. Receptionen er klar til alle gøremål, det være sig udbetaling af penge, klargøring af værelser, opvartning af gæster m.m. De to ansvarlige kan altid nås på Tetra-radioen. Tæt på hotellet er der rekreative områder, så som en lille park med springvand, boldbane og et styrketræningsrum. I umiddelbart nærhed ligger vores store indkøbscenter, som består af to nydelige souvinerbutikker, hvor man kan købe alt det, som man IKKE mangler.. Der er også et lille supermarked, med næsten samme indhold. Som et hvert indkøbscenter med respekt for sig selv, er der også restauranter i området, en thailandsk og et pizzeria. 18

19 Endvidere er der et vaskeri i området, som kan benyttes gratis. Vær dog opmærksom på den statiske elektricitet i tøjet efter vasken, idet hotellet ikke dækker skader, som følge heraf. Skulle der opstå skader, er hotellet udstyret med sin egen danske lægekonsultation, også kaldet infirmeri. Her et vue over hotellernes område og den nærliggende lufthavn. Grundet de mange danskere, der er i området i længere tid af gangen, har vi ligeledes ansat en præst til at tage sig af de trofaste kirkegængere. Gudstjenesterne bliver afholdt hver onsdag aften kl i den franske kirke 19

20 For eventyrerne har vi mulighed for at arrangere ture ud af lejren i køretøjer eller flyvemaskiner. Hvis man vælger det første, får man en lækker vest i matchende farver til tøjet samt en lækker hue. For som man kan se, er der utrolige flotte områder at udforske: Desuden kan man få lidt mere terrængående biler stillet til rådighed, hvis man gerne vil på safari i området. Seneste kritik fra gæster: Stort engagement fra hotellets ansatte. God social stemning God og humoristisk holdånd. Gæstfrihed ud over det normale. Pris for 6 uger til 3 måneder: Ekstra i lønposen, men savn af familien. Vi savner jer derhjemme 20