Samværsguide. - råd til forældre om samværsaftaler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samværsguide. - råd til forældre om samværsaftaler"

Transkript

1 Samværsguide - råd til forældre om samværsaftaler

2 Indhold Barnets ret til to forældre... 2 Barnets reaktioner... 3 Når I går fra hinanden... 3 Barnets reaktioner på samvær... 3 Hvad er bedst for jeres barn?... 4 Barnets alder... 4 Spædbarnet i alderen 0 9 måneder... 4 De små børn i alderen 9 måneder 3 år... 4 Børnehavebarnet i alderen 3-6 år... 5 Skolebarnet i alderen 6 10 år... 5 Pubertetsbarnet og de unge i alderen år... 6 Barnets ønsker til samværet... 7 Barnets dagligdag skal hænge sammen... 7 Barnets kontakt til samværsforælderen indtil nu... 8 Jeres evne til at samarbejde som forældre... 9 Brud og konflikter i jeres familie... 9 Jeres barn påvirkes af jeres konflikter... 9 Jeres nye samarbejde...11 Andre vilkår for samvær såsom jeres arbejde, bolig m.m...12 Afstanden mellem jeres bopæle...12 Omfanget af samvær Hver anden weekend...13 Hver anden weekend plus hverdag(e)...13 Udvidet weekend...14 Deleordninger lige meget tid hos hver forælder...14 Optrapningsordninger gradvist mere samvær...14 Samvær i ferier og mærkedage Sommerferie...16 Vinterferie og efterårsferie...17 Jul og nytår...17 Påske...17 Andre religiøse højtider...18 Barnets fødselsdag...18 Konfirmation...18 Barnets kontakt til andre Andre aftaler vedrørende samvær Afhentning og aflevering af barnet...20 Skiftetøj...20 Barnets ting...20 Hvis jeres barn bliver syg...21 Telefonkontakt...21 SAMVÆRSGUIDE 1

3 Barnets ret til to forældre Samværsaftale Et barn har ret til kontakt med begge forældre, når forældrene flytter fra hinanden. Det samme gælder, når barnets forældre aldrig har boet sammen. Det er begge forældres ansvar at sikre barnet denne kontakt og at løse denne opgave i fællesskab. Forældrene kan selv indgå en aftale om, hvordan kontakten mellem barnet og den af forældrene, som barnet ikke bor hos, skal være. En samværsaftale skal være til barnets bedste. For at sikre dette, skal barnets helt egen situation belyses, og barnet skal afhængig af alder og modenhed have mest mulig indflydelse på sine egne forhold. Til inspiration og overvejelse kan I her læse om nogle af vores erfaringer i forhold til aftaler om samvær og børnenes behov. Vi ser også på mere almene forhold, som er gode at være opmærksom på ved aftaler om samvær. I vil også kunne læse, hvad børn gør sig af tanker i forbindelse med skilsmisse og samvær. Alle citater er taget fra børnebrevkassen på Det skal påpeges, at I her kun kan læse om mere almene forhold. Der tages ikke højde for særlige problemer såsom vold, misbrug og psykiske lidelser hos forældre og børn. Skulle disse problemer være til stede i jeres familie, er det bedst, at I kontakter statsforvaltningen. Her kan I få rådgivning og vejledning omkring samvær. SAMVÆRSGUIDE 2

4 Barnets reaktioner Når I går fra hinanden Når forældre skal skilles, betyder det oftest en meget stor omvæltning for børnene og deres hverdag. Nogle børn er bange for, hvad der skal ske med dem. Hvor skal de bo, hvor meget skal de se den forælder, som flytter, hvor flytter den anden forælder hen, skal de selv flytte? Alle disse spørgsmål og mange flere fylder i børnenes bevidsthed samtidig med, at børnene selv sørger over, at familien er i opbrud. Pige, 10 år: Hvad skal jeg gøre når de skal skilles? Hvorfor har jeg hele tiden ondt i hovedet og det er som om der flyver tanker igennem mit hoved. Pige, 11 år: Her for tiden er jeg rigtig ked af det, for jeg har næsten lige fået at vide at mine forældre skal skilles. jeg kunne virkelig godt tænke mig et godt råd til hvordan jeg skal komme videre. Børnene er oftest tilbageholdende med at stille spørgsmålene højt, fordi de både er bange for at gøre mor eller far ked af det, og fordi de kan fornemme, at forældrene selv har det svært. Børnene tager således hensyn til forældrene, mens deres eget angstniveau er stigende. Frygten for at miste kontakten til den ene forælder og savnet af denne forælder belaster mange børn. Jeres barn vil, når I flytter fra hinanden, kende jer begge godt. For at undgå at den ene forælder bliver fremmed for barnet, må der helst ikke ske et afbrud i kontakten. Samværet skal derfor sættes i gang umiddelbart efter flytningen. Barnets reaktioner på samvær Når jeres barn har samvær med den ene af jer, kan I opleve, at barnet har reaktioner i forbindelse med samværet. Børns reaktioner kan være forskellige og afhænger meget af deres alder. De reaktioner, som vi hyppigst får beskrevet, er søvnbesvær, urolighed, ked af det hed, træthed og udmattethed. Mange af børnenes reaktioner er naturlige reaktioner på, at børnene oplever det som svært at sige farvel først til ene forælder og så til den anden. Nogle børn har vanskeligt ved at omstille sig fra et hjem til et andet. Andre børn reagerer på, at samværet har været en intens oplevelse. Ikke fordi der nødvendigvis er sket meget, men fordi barnet har været travlt optaget af at være i kontakt med den forælder, som barnet har savnet. Barnet kan også være optaget af, om det mon bliver en god weekend eller en dårlig weekend. Det er en tanke, der optager nogle børn, da de helt naturligt er kede af konflikter, især når tiden sammen med forælderen er dyrebar og begrænset. SAMVÆRSGUIDE 3

5 Hvad er bedst for jeres barn? I som forældre ved, hvad der er bedst for jeres barn, og når I skal finde ud af, hvordan samværsaftalen for jeres barn skal være, er det meget vigtigt at huske, at jeres barn har brug for og er knyttet til jer begge. Det er også vigtigt at huske, at alle børn, også søskende, er forskellige. Deres behov og forudsætninger er derfor også forskellige og kan ændre sig undervejs. Hensyn De hensyn, vi her vil fortælle om, og som I kan tage med i jeres overvejelser omkring samvær, er: Barnets alder Barnets ønsker til samværet Barnets dagligdag skal hænge sammen Barnets kontakt til samværsforælderen indtil nu Jeres evne til at samarbejde som forældre Andre vilkår for samvær såsom jeres arbejde, bolig m.m. Afstanden mellem jeres bopæle Barnets alder Jeres barns alder spiller en vigtig rolle, når I skal lave aftaler om samvær. Spædbarnet i alderen 0 9 måneder For det spæde barn gør helt særlige hensyn sig gældende. Hvis I er i tvivl om, hvorvidt og hvordan I vil aftale samvær, kan I rette henvendelse til statsforvaltningen. De små børn i alderen 9 måneder 3 år Når I aftaler samvær for et meget lille barn, er det vigtigt at huske, at barnet er i gang med den helt grundlæggende udvikling af sin personlighed og sin tillid til verden. Barnets evne til tilknytning dannes i løbet af de første 1½ - 2 leveår, og denne udvikling må ikke forstyrres. Jeres barn har brug for at lave en tilknytning til en primær omsorgsperson. Når jeres barn lærer at knytte sig til en person, vil det også kunne knytte sig til andre. Det hænger blandt andet sammen med, at jeres barn vil begynde at lære at kunne generalisere. Det vil sige, at barnet kan overføre erfaringer fra den ene situation eller person til en anden situation eller person. Barnets evne til tilknytning udvikles gradvist og løbende, og er ikke en hindring for, at barnet i kortere tid ad gangen kan være alene sammen med andre voksne end den primære omsorgsperson. Børn trives med at have flere tilknytningspersoner. Samtidig har små børn et udstrakt behov for tryghed, forudsigelighed og sammenhæng i hverdagen, hvilket bedst sikres ved en fast base hos den ene af forældrene. Jeres lille barn kan mærke og give udtryk for sine behov fra fødslen. Det er absolut vigtigt for barnets udvikling, at den voksne, som tager sig af barnet, forstår barnets signaler. Ellers vil barnet opleve, at dets behov ikke bliver tilgodeset, og det vil miste tilliden til, at voksne vil barnet det godt, og at det er en person af værdi. Barnet vil heller ikke lære at kunne udsætte sine behov, hvilket er væsentligt i forhold til barnets videre udvikling. SAMVÆRSGUIDE 4

6 Vi oplever, at det kan være svært for bopælsforælderen at give slip på de helt små børn, hvilket er en naturlig og forståelig reaktion på adskillelse fra sit lille barn. Men barnet har ret til begge forældre, og dét er det vigtigt, at man husker, selvom det ikke er nemt at give slip. Relation til begge forældre Hvis jeres lille barn skal have mulighed for at få en dyb og holdbar relation til jer begge, selv om I ikke bor sammen, er det bedst, hvis barnet kan se den anden forælder så tit som muligt, uden at barnets rytme og hverdag forstyrres. Hvis jeres barn opnår en dyb relation til jer begge, vil det kunne opnå en større tryghed ved jer som barnets mor og far. Denne tryghed og sikkerhed vil give barnet en følelse af helhed, selv om I bor to forskellige steder. Børnehavebarnet i alderen 3-6 år Når jeres barn går i børnehave, kan det allerede meget mere, end da det gik i dagpleje/vuggestue. Det er blevet bedre til at sætte ord på sine behov og dermed til at hjælpe jer forældre til at forstå, hvad det tænker, og om det har brug for f.eks. mad, drikke m.m. Samtidig er barnet stadig lille og kan have svært ved at overskue begreber som tid, følelser og andres reaktioner. Jeres barn vil derfor bruge meget tid på at lære om regler og rammer, og det vil sikkert afprøve netop disse igen og igen. Selve hverdagen i børnehaven kan være krævende for jeres barn. Der er mange aktiviteter og en del larm, og barnet vil bruge meget af dagen på at finde ud af sociale spilleregler sammen med andre børn. Jeres barn kan derfor være udmattet efter en lang dag i institutionen. Børn i alderen 3 6 år udvikler sig meget. Der vil f.eks. være store forskelle på, hvor lang tid en 3-årig og en 6-årig kan være hjemmefra. Forudsigelig hverdag Det er vigtigt for børn i denne alder, at hverdagen er forudsigelig. Det gør, at barnet føler sig tryg og kan bruge sine kræfter på at udvikle sig selv. Klare aftaler og rammer omkring barnet kan være med til at sikre denne forudsigelighed. Det kan sagtens være en fin løsning for børn i alderen 3 6 år at have samvær hver uge som f.eks. weekendsamvær samt hverdagssamvær. De mindre børn i denne aldersgruppe har som sagt svært ved at overskue begrebet tid, og en adskillelse fra den anden forælder på op til 10 dage kan gøre, at barnet kan opleve en vis fremmedgørelse. Det kan medføre, at barnet skal bruge mange ressourcer på at lære den anden forælder at kende igen, og det påvirker både barnet og samværet. Dertil kommer, at det kan blive svært for samværsforælderen at følge med i barnets udvikling. Skolebarnet i alderen 6 10 år Børn i alderen 6 10 år er stadig meget knyttet til og afhængige af deres forældre. De kan derfor have et stort behov for at være sammen med begge forældre i så lang tid som muligt. Børn i denne aldersgruppe er også meget bevidste om at være loyale over for deres forældre. De er meget optaget af forældrenes trivsel og vil gerne tilgodese forældrenes behov. Det medfører nogle gange, at børnene samarbejder over evne. Børnene kan f.eks. lade som om, de forstår mere end de gør, eller at de kan klare mere, end de rent faktisk kan. SAMVÆRSGUIDE 5

7 Samtidig vil I som forældre også i stigende grad opleve, at jeres barn vil begynde et selvstændigt liv uden for familien, hvor venner og fritidsaktiviteter spiller en meget stor rolle for barnets oplevelse af sig selv og barnets udvikling af sociale evner og personlig modenhed. Mange af de større børn i denne aldersgruppe ønsker i stigende grad at være medbestemmende omkring, hvordan deres eget liv skal tilrettelægges. Dette er helt naturligt i denne alder. Samtidig kan børnene være bange for at gøre forældrene kede af det. Dreng, 10 år: Jeg vil rigtig gerne til min sport også i de weekender jeg er på samvær. Men min mor vil ikke køre med mig. Hvornår kan jeg selv bestemme? Jeg vil gerne sige til hende, at jeg kommer senere - efter kampen. Min far vil gerne køre med mig. Når børnene når skolealderen, begynder deres behov for færre skift i samværet at vokse i takt med, at de udvikler en større tilknytning til nærmiljøet i form af venner og fritidsinteresser. Her kan I som forældre overveje, om det ville give god mening at samle samværet til f.eks. et udvidet weekendsamvær. Hvis I f.eks. i forvejen har aftalt samvær hver anden weekend samt et hverdagssamvær i den modsatte uge, kan I overveje at samle samværet på den måde, at der er i weekendsamvær fra f.eks. torsdag til mandag, og at hverdagssamværet så bortfalder. Et udvidet og mere sammenhængende samvær giver barnet mulighed for en tættere kontakt til den af jer, som barnet ikke bor sammen med. Hvis I ikke har mulighed for denne samling, eller barnet ikke ønsker et udvidet samvær, kan I overveje, om hverdagssamværet kan bortfalde, uden at der sker en udvidelse af weekendsamværet. Nogle børn har det også fint med at have hverdagssamvær og vil helst ikke undvære dette. Pubertetsbarnet og de unge i alderen år Nogle af de store børn, vi møder, oplever vi som splittede mellem hensynet til forældrene og en helt naturlig trang til at være selvstændige og uafhængige. Pige, 12 år: Min mor og far skal skilles og jeg bor hos min mor. Min far vil have at jeg skal være hos ham hver anden weekend men det har jeg ikke lyst til. Jeg vil gerne selv bestemme hvornår jeg skal besøge min far og han truer mig med at han vil søge forældremyndigheden over mig fordi han tror min mor ikke vil have at jeg besøger ham. Det vil hun godt men jeg har ikke altid lyst. Kan de tvinge mig til at besøge ham? Han vil også have at jeg skal skiftes til at holde jul hos ham og hans kæreste, men jeg vil ikke holde jul uden min mor. Jeg er bange og ked af det. Vi oplever, at de større børn ikke ønsker at bo i to hjem længere. Nogle unge oplever f.eks. udvidet samvær/deleordninger som stressende. Det kan hænge sammen med, at kravene fra skole eller uddannelsessted er voksende. Den unge har fritidsarbejde og/eller forholdet til vennerne er af afgørende betydning for den unge. Når den unge ønsker en fast base hos den ene af forældrene, behøver dette således ikke at være udtryk for, at den unge favoriserer denne forælder. Pige, 13 år: Jeg er en pige, som bor en uge hos hver af sine forældre. Jeg synes at det er meget stressende, og vil gerne bo hos den ene hver anden weekend, men jeg vil lige så godt bo hos min mor som min far? Hvad skal jeg gøre?:( SAMVÆRSGUIDE 6

8 Nogle af de store børn og unge ønsker sig en stor fleksibilitet i samværet. Det kan være en god ide, at I som forældre tænker helt nye tanker sammen med den unge om, hvordan samværet kan være. De unge ønsker at være medbestemmende i forhold til deres eget liv. Vi oplever en vis tendens til, at de store børn trækker sig fra et samvær, hvis de vedvarende oplever at blive presset til samvær. Barnets ønsker til samværet Det er jer som forældre, der bestemmer, hvor meget samvær der skal aftales. Selv om jeres barn måske har en vis alder, bestemmer barnet ikke selv. Det er dog en stor fordel at lytte til, hvad barnet ønsker sig og om muligt medinddrage barnets ønsker i planlægningen af samværet. Nogle børn har helt konkrete tanker om, hvordan de kunne ønske sig samværet med den af forældrene, som barnet ikke bor hos. Andre børn kan være præget af en loyalitetskonflikt. Her kan det være mere usikkert, om barnet giver udtryk for sine egne ønsker, eller om barnet prøver at finde den bedste løsning for forældrene. Taler I med jeres barn om samvær, så giv jer og barnet god tid til det. Tal evt. også med barnet om det samme et par dage efter, så har barnet mulighed for at tænke sig om. I kan også aftale et samvær på prøve. I kan så tale med barnet igen efter f.eks. 3 måneder for sammen at tænke over, om det går godt, om det evt. kunne gå bedre og i givet fald hvordan. Er jeres barn for lille til at tale om samværet, kan I tale med barnets pædagoger om, hvordan de oplever, at barnet har det med det samvær, som I har aftalt. Barnets dagligdag skal hænge sammen Jeres barn har, ligesom I, en hverdag, som skal kunne fungere. Der er barnets liv i skole/institution, barnets venner, fritidsaktiviteter, familie, barnets to hjem m.m. Dertil kommer, at barnet også har brug for perioder med ro, hvor barnet bare kan være sig selv og fordybe sig i sine bøger, sine hobbys eller sine lege. Når I aftaler et samvær, er det vigtigt, at I er opmærksomme på, at så mange dele som muligt hænger sammen for barnet. Herved undgår I bedst muligt, at barnet kan føle sig splittet og utilstrækkelig, fordi det ikke helt kan tilgodese alle dele i sit liv. I denne forbindelse er det også godt at tænke på, at barnet kan blive udmattet af for mange forpligtelser. Det er en god hjælp for barnet, når I kan lave helt konkrete aftaler om dagligdags ting som f.eks. kørsel til fritidsaktiviteter, lektielæsning, tøjvask m.m. På den måde er det stadig jer som forældre, der har ansvaret, og barnet behøver ikke at bruge kræfter på at bekymre sig om det. Barnets sociale liv Det er også en god hjælp for barnet, når I husker, at selv om I er de vigtigste personer i barnets liv, så er det er ikke ensbetydende med, at barnet skal være sammen med jer hele tiden. Hvis I boede sammen, ville jeres barn søge jer, når det havde brug for jer. Barnet ville oftest ikke skulle være sammen med de voksne, når det hellere vil være sammen med venner eller gå til et arrangement i skolen. SAMVÆRSGUIDE 7

9 Husk, at samvær ikke kun handler om jeres tid med barnet, men at det også er barnets tid. Tid, som barnet bør have en vis medbestemmelse over. Barnets kontakt til samværsforælderen indtil nu Når vi her taler om kontakt, tænker vi blandt andet på, hvor godt barnet og samværsforælderen kender hinanden. Om barnet er trygt, og om samværsforælderen kan forstå barnets reaktioner og behov. Hvis jeres barn har boet sammen med jer begge i længere tid, vil jeres barn kende jer begge godt. Barnet vil f.eks. vide, hvordan I har det, når I ser ud eller siger tingene på en bestemt måde. Barnet vil som regel også være vant til at være alene med hver af jer. Jeres barn vil også vide, at I gør tingene lidt forskelligt. Dette kendskab til jer som forældre betyder tryghed for barnet. Det er derfor godt, hvis et samvær kan begynde, lige så snart I er flyttet fra hinanden. Dermed kan I undgå, at barnet kommer til at føle, at den anden forælder bliver lidt fremmed for barnet. Det giver også barnet en tryghed at vide, hvordan begge forældre har det efter flytningen. Hvis der har været afbrud i kontakten til en af jer, eller barnet altid kun har boet sammen med den ene af jer, kan det være godt at give barnet mulighed for at lære den anden at kende (igen). Det kan f.eks. ske ved en form for optrapning. Derved bliver barnet gradvist mere tryg, og der kan blive mere samvær senere hen. Har I haft aftaler om et bestemt samvær i et stykke tid og overvejer at ændre det, er det en fordel at tænke over, hvilket samvær barnet er vant til, og om det fungerer godt for jeres barn. Nogle gange kan man som forælder have et ønske om mere kontakt med sit barn, men det er godt at overveje, om en ændring af et samvær, som fungerer godt, er det rigtige for barnet. SAMVÆRSGUIDE 8

10 Jeres evne til at samarbejde som forældre Meget peger på, at forældrenes samarbejdsevne er af afgørende betydning for, om børn kan trives med, at forældrene ikke bor sammen. Konflikter mellem forældre belaster børn, uanset om forældrene bor sammen eller ej. Dreng 11 år: Mine forældre er skilt og har været det i 8 år, men de skændes stadigvæk og vil ikke snakke sammen og kan SLET IKKE ENES og jeg føler at det går ud over mig. Mor siger at hun vil værre venner med far, men han ikke vil og far siger han vil værre gode venner med hende, men hun ikke vil værre venner med ham. Hvad skal jeg gøre?? Brud og konflikter i jeres familie Når forældre skilles, skaber det mange omvæltninger i barnets liv. Barnets relation til begge forældre forandres, blandt andet fordi I nu mest fungerer som to adskilte forældre. Barnet vil ligesom I kunne opleve tab i form af flytning, dårligere økonomi, tab af venner, familie og social status. Også barnets status i familien vil ændre sig. Hvis der er mange konflikter mellem jer, kan barnet opleve sin status ændret fra at være beskyttet og tryg til at være noget, som I slås om. Barnet kan også opleve, at det bliver overset eller glemt, eller at det må passe på jer i stedet for, at I passer på barnet. Pige 11 år: Mine forældre skændes meget tit og de er blevet skilt men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre de kan heller ikke endes om hvem mig om min søster skal bo hos er der en måde så jeg kan gøre så de holder op med at skændes. Vi har været i statsamtet men de er alligevel sure på hindanden jeg ved ikke hvordan jeg skal få dem til at holde op når den ene gør noget godt for den anden bliver den ende bare sur og omvent Håber At I Kan Hjælpe Mig Forældrenes samarbejdsevne har også indflydelse på udformningen af samværet. Nogle forældre oplever, at den anden vil hindre samværet ved for eksempel at oplyse, at barnet udtrykker en modvilje mod samværet. Det er vores erfaring, at forældres oplevelse af hindring af samvær oftest er resultatet af mange og langvarige konflikter. Disse konflikter skyldes udover uforløste følelser ofte misforståelser og manglende mulighed for at indgå klare aftaler med hinanden. Konflikter kan begynde med, at en af forældrene giver udtryk for en bekymring. Denne bekymring bliver måske ikke hørt, men bliver derimod opfattet som en kritik, og dette ender måske med et skænderi. Det, der i virkeligheden begyndte som en bekymring omkring barnet, er måske ikke længere i fokus, fordi I nu er så fokuserede på jeres konflikt, og det betyder, at barnet ikke bliver hjulpet. Barnet vil måske reagere endnu mere bekymrende, hvilket igen udtrykkes som en bekymring af den ene forælder og opfattes som kritik eller utidig indblanding af den anden forælder. Jeres barn påvirkes af jeres konflikter Hvis I har et højt konfliktniveau, vil barnet sikkert opleve det som uvenskab og fjendtlighed. For at beskytte sig, vil barnet måske lave en usynlig mur mellem hjemmene, hvor det kun modvilligt vil fortælle om oplevelser med den anden forælder. Barnet vil måske ikke længere kunne udtrykke sine følelser, fordi forældrene kan have svært ved at rumme barnets mishag, kritik og/eller glæde ved den anden forælder. SAMVÆRSGUIDE 9

11 Barnet kan f.eks. være bange for, at I bliver kede af det eller vrede, når barnet fortæller om den anden forælder. Hvis jeres barn bliver alt for optaget af, hvordan I har det og hvad barnet kan gøre for at gøre jer glad, kan barnet næsten glemme sine egne behov. Mormors fødselsdag skal holdes på et tidspunkt, hvor Rasmus på 10 år skal på samvær hos far. Forældrene har svært ved at blive enige om, hvorvidt Rasmus skal med til fødselsdagen eller skal være hos far. Rasmus bliver derfor spurgt, hvad han helst vil. Rasmus bruger meget energi på at tænke på, om far bliver ked af det, hvis han siger, at han gerne vil til mormors fødselsdag. Men han er også bange for, om mor og mormor bliver kede af det, hvis han siger, at han hellere vil hjem til sin far. Barnet i dette eksempel er i en loyalitetskonflikt, fordi det frygter, at mor og far skal tro, at barnet foretrækker den ene forælder frem for den anden. Barnet kan også befinde sig i en loyalitetskonflikt, hvis barnet har haft dårlige oplevelser med at gengive noget for den ene forælder, som den anden forælder har fortalt. Her kan det nemlig ske, at forældre oplever barnets udlægning som uretfærdigt og forklarer sig ved at overbevise barnet om, at det er den anden forælder, som taler usandt. Det forvirrer barnet. Barnet kan lukke sig inde i sig selv eller føle, at det skal vælge side. Far har sagt til Louise på 11 år, at de nok ikke får råd til at tage på ferie sammen, fordi mor har fået flest penge ved skilsmissen og nu har søgt om børnebidrag. Louise synes, det er synd for far, og har samtidig svært ved at tro, at mor ikke har været rimelig over for ham. Egentlig har hun slet ikke lyst til at sige det til sin mor, men en aften ved sengetid kommer hun alligevel til det, fordi det fylder så meget i hende. Mor siger, at far ikke har villet betale til Louises fritidsordning, til tøj eller til andre ting, og at mor derfor har været nødt til at søge om børnebidrag. Louise blvier usikker på de oplysninger, hun har fået af far. Hun får brug for at tale med ham en gang til. Far kommer nu med nye oplysninger, som desværre bare gør Louise endnu mere forvirret. Det er vigtigt at huske, hvor meget I hver især betyder for jeres barn og hvor ked af det, jeres søn eller datter bliver, når I omtaler hinanden grimt. Pige 11 år: min mor og far snakker grimt til mig om hinanden fordi de begge har problemer med overvægt og så sidder de og siger til mig at "jeg har aldrig set din mor være så stor før" og "din far bliver ved med at finde en masse kærester han tinker ikke en gang på sin egen datter" og når begge to siger sådan nået til mig sidder jeg og dækker over den anden!! jeg har sat og grædt så tit ude på torilettet og trøste spiser så er overvægtig og bliver drillet med det!! Hvis barnet oplever, at der er noget, I ikke kan lide ved hinanden, vil barnet måske undertrykke disse sider hos sig selv. SAMVÆRSGUIDE 10

12 Jens på 8 år har oplevet sine forældre være meget kritiske over for hinanden. De har skændtes både før og efter skilsmissen. Når de skændtes, kaldte far mor for hysterisk, negativ og altid på nakken af ham, og mor kaldte far for kold og egoistisk. Jens ved ikke helt, hvad hysterisk betyder, men han tror, det har noget at gøre med at græde. Derfor anstrenger Jens sig meget for ikke at komme til at græde, når han er hos far, da han er bange for, at faren så vil opfatte ham som hysterisk. Når han er hos sin mor, prøver han nogle gange at hjælpe hende, for at hun ikke skal synes, at han er egoistisk. Barnets kan føle, at det ikke er god nok, som det er, og det vil gå ud over barnets selvværd. Jeres nye samarbejde Når I som forældre skal samarbejde om samvær, kan det være hjælpsomt at overveje, om det man bekymrer sig om, har en stor betydning for barnets almene trivsel, inden man kontakter den anden forælder. Dette kan forebygge en del unødvendige konflikter. Ligeledes er det vigtigt, at I er indstillet på at lytte til hinandens bekymringer på samme måde, som I vil lytte til f.eks. barnets lærer eller pædagog. Husk også at udtrykke anerkendelse over for hinanden, når det går godt. Når jeres barn oplever, at I som forældre er venlige og imødekommende over for hinanden, vil barnet i højere grad kunne bevare en følelse af, at I er forældre sammen, og at barnet kan have jer begge to. Deltagelse i arrangementer i fx skole Nogle børn ønsker sig, at forældrene fortsat kan deltage i arrangementer sammen som f.eks. en opvisning i skolen. Det handler både om, at barnet gerne vil opleve forældrene som forældre sammen, men også om, at barnet så ikke føler sig anderledes end de andre børn i klassen. Her er det vigtigt, at I overvejer, om dette ville blive alt for kunstigt for jer, da det så heller ikke vil være rart for jeres barn. Men der er også børn, der fortæller os, at de er kede af, at mor og far ikke forsøger lidt mere for deres skyld. Vi oplever, at både forældre og børn ønsker, at der kan være en vis fleksibilitet i samværet. Det kan være en fordel, da barnet kan opleve respekt og medbestemmelse. Forældrene vil også få en større mulighed for at planlægge f.eks. deltagelsen i arrangementer i familien, hvilket giver barnet mulighed for at opretholde kontakten til sin udvidede familie. Det er dog vores erfaring, at det kan være en fordel at begynde med mere faste aftaler. Det giver jeres barn mere struktur og forudsigelighed i forhold til samværet. Og det er vigtigt for barnet, især lige efter samlivsophævelsen. Faste aftaler er også en god idé, hvis det er svært for jer at tale sammen om og blive enige om f.eks. at bytte weekend eller ændre tidspunkt for afhentning. Hvis I har svært ved at tale sammen, kan det være godt: at undgå alt for mange situationer, hvor I skal mødes, og hvor konflikter kan opstå. I kan f.eks. skrive til hinanden via mail. at I laver en form for kontaktbog for barnet, hvor I blandt andet kan skrive om, hvad barnet har oplevet i løbet af den tid, barnet har været sammen med jer. Så skaber I mere sammenhæng mellem barnets to hjem. SAMVÆRSGUIDE 11

13 at I søger professionel hjælp, hvis I føler, at I sidder fast i følelser af vrede, sorg og bitterhed Har I et samarbejde, som er vanskeligt eller ikke-eksisterende, og føler I, at dette er en belastning for både jer og barnet, har I mulighed for at søge om børnesagkyndig rådgivning i statsforvaltningen. Andre vilkår for samvær såsom jeres arbejde, bolig m.m. At lave en god samværsordning kan være lidt af et puslespil, hvor mange brikker skal falde på plads, så aftalen faktisk kan lade sig gøre for alle. Her spiller forældrenes ydre vilkår en stor rolle. Jo flere vilkår, I kan tage hensyn til, jo mere stabilt kan samværet blive. Disse ydre vilkår er f.eks. om en af jer har weekendarbejde. Begge forældre bør have mulighed for at holde fri med barnet. Skiftende arbejdstider eller lange afstande til arbejde kan også gøre, at samværet må tilrettelægges på en mere kreativ måde. Det samme gælder i forbindelse med f.eks. en udstationering, arbejde i udlandet m.m. Mange lever i dag i sammenbragte familier med hel-, halv- og papsøskende. Mange børn har stor glæde af hinanden, og her kan det være en stor fordel for børnene at være på samvær samtidig. En del børn ønsker dog også alenetid med mor og far. Boligforhold Boligforhold kan også være et ydre vilkår. Er der nok plads til børnene eller ville det være godt, hvis samværet fandt sted hos f.eks. en bedsteforælder? Det er vores erfaring, at de mindre børn ikke er så optaget af boligforholdene. Her er ønsket om at være sammen med den anden forælder stadig altoverskyggende. De store børn derimod kan have det svært med, hvis der ikke er mulighed for at trække sig tilbage eller have en ven eller veninde med på besøg. Afstanden mellem jeres bopæle Afstanden mellem jeres bopæle vil betyde meget, når I skal aftale et samvær. Ved meget lange afstande vil der som oftest ikke være mulighed for samvær i hverdagene på grund af den lange transport til barnets institution/skole. Her vil samværet oftest foregå hver anden weekend fra fredag til søndag. Ved lange afstande kan økonomien også spille en rolle. Nogle børn er ikke glade for lange transporttider og oplever selve transporten som meget anstrengende. Andre børn trives fint med det. Når I tænker på afstanden mellem jeres bopæle, er det vigtigt at være opmærksom på, om barnet faktisk trives med den ordning, som måske virker mest oplagt ud fra geografiske hensyn. Hvis I f.eks. bor tæt på hinanden, vil der oftest være mulighed for mere samvær. Nogle børn kan trives med følelsen af at bo i to hjem, så længe nærmiljøet udgør den faste base. Andre børn vil ikke trives med det, selv om mor og far bor lige ved siden af hinanden. SAMVÆRSGUIDE 12

14 Omfanget af samvær Omfanget af samvær afhænger helt af jeres og især barnets individuelle forhold og behov. I kan aftale alt fra f.eks. 1 2 timer til en deleordning. Alt kan lade sig gøre, så længe det er til barnets bedste. Da barnets behov vil ændre sig i løbet af barnets opvækst, kan der være behov for, at I ændrer aftalen på et tidspunkt. De samværsordninger, som er meget brugte, er: Hver anden weekend Hver anden weekend plus hverdag(e) Udvidet weekend Deleordninger lige meget tid hos hver forælder Optrapningsordninger gradvist mere samvær Hver anden weekend Denne ordning er den mest kendte og måske også den mest brugte af de forskellige samværsordninger. Samværet begynder om fredagen, hvor barnet hentes f.eks. i SFO. Det slutter søndag eftermiddag eller aften eller varer til mandag morgen med aflevering i institution/skole. Hvis I aftaler samvær hver anden weekend, er det vigtigt at være opmærksom på, at der ved en aflysning kan gå lang tid i mellem, at jeres barn ser den anden forælder. Dette kan være uheldigt, hvis der er tale om mindre børn, eller børn som er meget knyttet til den anden forælder. Her kan det være en god idé for jeres barn, at I om muligt aftaler, at samværet kan finde sted på et andet tidspunkt. Har jeres barn andre aftaler såsom børnefødselsdage eller stævner, kan måske samværsforælderen sørge for at hente og bringe barnet. I kan også overveje, at kun den ene overnatning aflyses. Dermed kan I på trods af en aflysning sikre stabilitet i samværet, hvilket er godt for jeres barn. Hver anden weekend plus hverdag(e) Denne ordning omfatter udover samvær hver anden weekend også samvær i hverdagene. Dette kan f.eks. være samvær fra torsdag eftermiddag efter skole til fredag morgen i den uge, hvor der ikke er weekendsamvær. Nogle forældre aftaler også en eftermiddag i hver uge, f.eks. onsdag. Det er godt at være opmærksom på, at ordningen giver mulighed for hyppig kontakt. Omvendt betyder samvær i hver uge, med eller uden overnatning, hyppige skift for barnet. Nogle børn kan sagtens klare disse skift, mens andre har sværere ved at omstille sig og sige goddag og farvel ofte. Aftaler I denne ordning for jeres barn, kan det være godt, at I som forældre ser på, hvordan lige præcis jeres barn reagerer på skift mellem jeres hjem. SAMVÆRSGUIDE 13

15 Udvidet weekend Ved disse ordninger ser vi f.eks., at samværet begynder om onsdagen og varer til søndag eftermiddag, eller at det begynder torsdag og slutter mandag morgen. I kan selvfølgelig aftale andre dage. Ordningen virker bedst, når forældrene ikke bor for langt fra hinanden, da barnet skal hentes og bringes i skole og/eller institution. Ønsker I at aftale denne ordning for jeres barn, er det godt, hvis I er indstillet på at samarbejde i et større omfang for at sikre sammenhæng i jeres barns liv. Her tænker vi især på aftaler omkring lektielæsning, legeaftaler, fritidsaktiviteter m.m. Deleordninger lige meget tid hos hver forælder En deleordning giver barnet mulighed for lige meget kontakt til begge forældre. Dette kan bl.a. gøre, at nogle børns loyalitetskonflikt bliver mindre. Barnet vil opleve, at ingen af forældrene bliver favoriseret. Barnet har dermed gode muligheder for en tæt tilknytning til begge forældre. Deleordning giver også begge forældre lige meget mulighed for at følge med i deres barns hverdag og udvikling. Hvis I aftaler en deleordning for jeres barn, vil der være behov for, at I som forældre samarbejder godt, tæt og løbende med hinanden. Det er ved en deleordning nødvendigt for barnet, at det kan opleve, at jeres måde at drage omsorg på, er så ens som muligt, selv om barnet ellers lever i to forskellige verdener hos mor og far. Hvis opdragelsen og måden at drage omsorg på er alt for forskellig i barnets to hjem, kan der være fare for, at barnet skintilpasser sig. Det vil sige, at barnet kan virke glad og åben, men at det i virkeligheden er forvirret over, hvad det skal, og hvad der er rigtigt og forkert. Det er især ved deleordninger vigtigt, at barnet befinder sig i samme nærmiljø for at kunne bevare de sociale relationer til vennerne. Dette kan medvirke til, at barnet ikke vil føle sig rodløs, da basen udgøres af to stabile hjem og et fast nærmiljø. En deleordning forudsætter derfor, at I bor forholdsvis tæt på hinanden. Optrapningsordninger gradvist mere samvær Optrapningsordninger bruges hyppigst ved aftaler om samvær med de helt små børn, det vil sige aldersgruppen 0 3 år. Det kan dog også være unødvendigt med en optrapningsordning. Ved en optrapningsordning begynder samværet med besøg af kortere varighed. Samværet udvides herefter gradvist. Hvordan samværet udvides, afhænger af barnets alder, barnets tilknytning og tidligere kontakt til samværsforælderen og selve forløbet omkring optrapning. Optrapningsordninger kan også være en god idé, når kontakten til mor eller far har været afbrudt i længere tid. I forbindelse med samværet for de helt små børn kan det med fordel aftales, at samværsforælderen til en begyndelse besøger barnet i dets hjem. Gerne 2 3 gange om ugen af 1 3 timers varighed, afhængig af barnets rytme og forældrenes evne til at være i samme rum uden konflikter. SAMVÆRSGUIDE 14

16 Besøgene i hjemmet kan eksempelvis finde sted i ca. 2 3 måneder, hvorefter barnet kan være på samvær i samværsforælderens hjem, helst ledsaget af bopælsforælderen de første 2 3 gange. Når barnet og samværsforælderen på dette tidspunkt har oparbejdet en god og tillidsfuld kontakt til hinanden, kan barnet være på samvær i samværsforælderens hjem i 4 6 timer uden bopælsforælderen. Også her gælder, at besøgene skal være hyppige, helst 1 2 gange om ugen. Dagsamværene kan eksempelvis finde sted i en periode på ca. 2 3 måneder, hvorefter et dagsamvær hver anden weekend kan udvides med en enkelt overnatning. Dette afhænger dog igen af, hvilken kontakt der på det tidspunkt er skabt mellem barn og forælder. Alt efter hvilken tilknytning, der er skabt mellem barn og forælder, barnets individuelle behov, geografiske forhold, forældrenes samarbejde m.v., kan samværet yderligere udvides. Ved genetablering af kontakt anbefaler vi ligeledes at begynde samværet med en optrapning. Den gradvise udvidelse af samværet afhænger igen meget af barnets alder og modenhed. Er der tale om større børn, kan der, hvis barnet ønsker det, ske en meget hurtigere udvidelse af samværet end ved helt små børn. SAMVÆRSGUIDE 15

17 Samvær i ferier og mærkedage Når I aftaler samvær i forbindelse med ferier, giver det ligesom ved aftaler om samvær i øvrigt god mening at medtage hensyn som barnets alder, barnets holdning, tilknytning til den anden forælder m.m. i jeres overvejelser. Også i forhold til feriesamvær gælder selvfølgelig, at aftalerne skal passe til barnets og jeres individuelle behov, og at der er mange måder at tilrettelægge samværet på. Barnets alder vil dog ofte have en stor indflydelse på, hvor meget feriesamvær der kan aftales. Børn glæder sig til ferie og de oplevelser, som f.eks. rejser, som kan være forbundet med det. Det er derfor både for børnenes og for forældrenes skyld en god idé at aftale feriesamvær i god tid. Ferier og mærkedage De ferier, vi her vil fortælle kort om er: Sommerferie Vinterferie og efterårsferie Jul og nytår Påskeferie Helligdage Barnets fødselsdag Barnets konfirmation Sommerferie I forhold til sommerferie ser vi ofte, at der for de større børn aftales feriesamvær i 2 til 3 uger. Disse kan være sammenhængende eller placeres med 2 sammenhængende uger og en uge på et andet tidspunkt. Nogle børn synes, at 3 uger kan være lang tid, og der er vores erfaring, at det er godt at lytte til barnet, når barnet føler det sådan. For de mindre børn aftales ofte samvær i 2 ikke sammenhængende uger. I forhold til de små børn kan det give god mening at aftale et forlænget weekendsamvær f.eks. 2 gange i løbet af sommerferien. Er det lille barn vant til at være hos den anden forælder i en forlænget weekend, kan for eksempel aftales samvær op til en halv uge i forbindelse med weekendsamværet. Samværet kan f.eks. vare fra fredag til onsdag. Det er vores erfaring, at mange af de små børn ikke trives med længere feriesamvær. Længere samvær kan f.eks. medføre, at barnet savner bopælsforælderen overvældende meget. Barnet og I risikerer så, at barnet forbinder feriesamvær med dette store savn. Dette kan give anledning til vanskeligheder i forhold til feriesamvær fremover, at barnet har gjort sig dårlige erfaringer med at være væk hjemmefra i længere tid. Husk at tænke på, hvordan barnets tilknytning til den anden forælder er, når I aftaler samvær i ferier. Jo bedre barnet kender den anden forælder, og jo ældre barnet er, jo mere samvær vil der også kunne aftales i ferier. SAMVÆRSGUIDE 16

18 Er forældre og barn i gang med en optrapning, er det ikke tilrådeligt at aftale feriesamvær, da dette ikke kan forenes med grundtanken i en optrapningsordning. Vinterferie og efterårsferie Nogle forældre vælger at holde vinterferie og efterårsferie på skift med børnene. Det vil sige, at når mor holder vinterferie med børnene, holder far efterårsferie med børnene. Året efter skifter man så, sådan at far har vinterferien og mor efterårsferien. Mange forældre aftaler, at ferien varer fra fredag efter skole til søndag eftermiddag i den efterfølgende uge. Forældre med mindre børn kan aftale, at ferieugen deles op. Hvis der f.eks. er weekendsamvær i weekenden i uge 42, udvides samværet sådan, at børnene er på ferie fra onsdag til søndag eftermiddag. For de helt små børn gælder dog igen, at samværet ikke bør være for langt, da barnet kan reagere kraftigt på længere ophold uden for hjemmet. Jul og nytår Mange forældre skiftes til at holde jul og nytår med børnene. Det betyder, at når børnene er hos mor i juledagene, så er de hos far til nytår. Året efter er det så omvendt. Det er vores erfaring, at børn kan opleve mange skift i løbet af juledagene, da begge forældre har et stort ønske om at være sammen med børnene i julen. Det er meget forståeligt, men det kan betyde en hektisk jul for børnene. Når I aftaler samvær i julen og nytår, er det godt at være opmærksom på, om der er opbygget faste jule- og nytårstraditioner. Børn er ofte meget glade for traditioner, og det kan være gavnligt for dem, hvis disse bibeholdes, så børnene oplever, at der er nogle ting, der ikke ændres på, selvom mor og far flytter fra hinanden. Mange forældre aftaler samvær fra den til den eller fra den til den I forhold til aftaler omkring samværet i nytåret ser vi, at samværet varer fra f.eks. den til den 1.1. eller fra den til den 2.1, igen afhængigt af barnets alder. Påske I forbindelse med påske ser vi hyppigst tre forskellige ordninger. Nogle forældre deler påsken op, således at børnene er hos den ene forælder fra onsdag før skærtorsdag og frem til lørdag. Året efter er børnene så hos denne forælder fra lørdag til 2. påskedag. Andre forældre vælger at lade påsken følge det almindelige weekendsamvær. Det vil sige, at falder påsken i en samværsweekend, er det der barnet holder påskeferie. Da påsken falder forskelligt hvert år, vil det kunne ske, at barnet er hos enten den ene eller den anden forælder i påsken et par år i træk. Som en tredje mulighed holdes påsken som en hel ferieuge. Denne varer så eksempelvis fra fredag inden palmesøndag til 2. påskedag, og forældrene skiftes hvert år til at holde denne ferie med børnene. Hvilken aftale, man indgår, afhænger oftest af børnenes alder, samt om man har mulighed for at holde fri med børnene i dagene op til påske. Endeligt har flere forældre ikke SAMVÆRSGUIDE 17

19 særlige påsketraditioner, hvorfor der ikke er behov for særlige aftaler omkring samværet i påsken. Andre religiøse højtider Udover samvær i forbindelse med jul, nytår og påske kan I også aftale samvær i forbindelse med andre religiøse og kulturelle begivenheder. Hvis f.eks. den ene af jer har et kristent tilhørsforhold og den anden et andet religiøst tilhørsforhold, kan barnet få mulighed for at fejre religiøse og kulturelle begivenheder i både mors og fars familie. Barnets fødselsdag Vi oplever forældre, som ønsker samvær på barnets fødselsdag. Mange børn har konkrete ønsker omkring deres fødselsdag. Det kan derfor være en god idé at høre barnet, inden I beslutter jer. Barnet kan have stor glæde af, hvis mor og far kan holde dagen sammen med barnet. Er dette ikke muligt, kan I for eksempel aftale, at barnet får mulighed for at holde to fødselsdage. Konfirmation Barnets konfirmation fylder meget i familiernes og især børnenes bevidsthed allerede nogle år inden, at den store dag skal finde sted. Vi har oplevet, at børn er meget kede af, at deres konfirmation kan give anledning til konflikter i familien. Pige, 12 år: Så kom det næste problem. Min konfirmation. Alle pigerne i min klasse skulle holde det med begge deres forældre selvom de var skilsmissebørn. Det var selvfølgelig også mit ønske. Min far ville gerne opfylde det for det var jo min dag. Min mor ville ikke. Sådan er det stadig. Jeg er meget ked af det. ( ) Min mor og far kan slet ikke snakke sammen mere. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Det er vores erfaring, at de fleste børn har helt konkrete ønsker til, hvordan deres konfirmation skal være, og hvor de gerne vil holde den henne. Det er også vores erfaring, at børnene ikke kun ser frem til selve dagen, men også er meget optaget af konfirmationsforberedelserne, samhørigheden med klassekammerater og Blå Mandag. Inden I beslutter jer for, hvor og hvordan konfirmationen skal holdes, er det derfor det bedste at spørge jeres barn og om muligt tilgodese barnets ønsker. SAMVÆRSGUIDE 18

20 Barnets kontakt til andre Nogle børn må i forbindelse med et samlivsophør opleve, at deres kontakt til den udvidede familie, det vil sige bedsteforældre, mostre, kusiner m.m., bliver mindre og mindre. Tit er det samværsforælderens familie, som bliver hårdest ramt, fordi samværsforælderen har mindre tid sammen med barnet. Det kan også påvirke muligheden for kontakt til barnet, hvis den udvidede familie har svært ved at holde sig ude af forældrenes konflikter. Hvis f.eks. mormor eller farmor er meget vrede på enten mor eller far, vil dette også påvirke barnet og muligheden for kontakt til barnet. Mange børn er kede af at miste kontakten til deres bedsteforældre og andre i familien, som de plejede at have en kontakt til. Vær opmærksom på dette i jeres samværsaftaler, så I om muligt tager højde for vigtige begivenheder i familien, som jeres barn ville have glæde af at deltage i. Husk, at barnets familie også udgør barnets nuværende og fremtidige netværk. Et netværk, som også kan være værdifuldt for barnet i nødsituationer. En anden kontakt, som er vigtig at være opmærksom på, er barnets kontakt til halvsøskende og evt. stedsøskende. Børn kan blive meget knyttede til hinanden, og mange børn oplever, at halvsøskende er lige så betydningsfulde for dem som helsøskende. Vær også opmærksom på, om I kan gøre det muligt for jeres barn at opretholde disse bånd. Husk, at det er jeres ansvar, at barnet har kontakt til andre familiemedlemmer. SAMVÆRSGUIDE 19

Rigsombudsmanden på Færøerne. Samværsguide. - råd til forældre om samværsaftaler SAMVÆRDSGUIDE 1

Rigsombudsmanden på Færøerne. Samværsguide. - råd til forældre om samværsaftaler SAMVÆRDSGUIDE 1 Rigsombudsmanden på Færøerne Samværsguide - råd til forældre om samværsaftaler SAMVÆRDSGUIDE 1 Indhold Barnets ret til to forældre... 2 Barnets reaktion... 3 Når I går fra hinanden... 3 Barnets reaktioner

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

KOMMUNEN INFORMERER. Skilsmisse. - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst. Børn & Unge

KOMMUNEN INFORMERER. Skilsmisse. - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst. Børn & Unge KOMMUNEN INFORMERER Skilsmisse - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst Børn & Unge Baggrund for pjecen Skilsmissen har det sværere i dag end tidligere, fordi der er øget kamp imellem forældre

Læs mere

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR.

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. BØRN I MIDTEN Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. 1 HVER TIL SIT HVAD MED BØRNENE? Når du og din partner går fra hinanden, er det vigtigt, at I får etableret en samværsordning,

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

Samvær og Trivsel Til barnets bedste!

Samvær og Trivsel Til barnets bedste! Samvær og Trivsel Til barnets bedste! Indledning Ved et familieopbrud er der mange konsekvenser, både for børn og for voksne. I det forliste forhold er det vigtigste altid, at skabe stabilitet og tryghed

Læs mere

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Med denne folder ønsker vi at skabe et trygt og anerkendende samarbejde med jer omkring jeres barn i den situation det er, når familiemønsteret

Læs mere

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Indhold Indledning... 1 Forældremyndighed... 1

Læs mere

Skilsmissebørn i Børnegården

Skilsmissebørn i Børnegården Skilsmissebørn i Børnegården Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation. Vores forældresamarbejde i forhold

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed,

Læs mere

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD INDHOLD OM BOGEN 7 FORORD 11 LÆSEGUIDE 15 KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD Indledning Den planlagte skilsmisse Den uventede skilsmisse Hvordan griber vi det an? Hvad skal vi sige, og hvad skal vi undlade at

Læs mere

Velkomstpjece til Fanø Børnehave

Velkomstpjece til Fanø Børnehave Velkomstpjece til Fanø Børnehave Kære børn og forældre! Velkommen til Fanø Børnehave. Hensigten med denne pjece er at give en kortfattet orientering om dagligdagen, traditioner og andre emner, som vi tror

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

Med barnet i centrum. Rigsombudsmanden på Færøerne

Med barnet i centrum. Rigsombudsmanden på Færøerne Rigsombudsmanden på Færøerne Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling 1 MED BARNET I CENTRUM Indhold Indledning....1

Læs mere

børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget.

børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget. Inkl. skilsmisseguide med 22 gode råd Gratis e-bog om børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget. Udgivet af Institut for Krisehåndtering i samarbejde med

Læs mere

TIL FORÆLDRE OM BØRNS BEHOV NÅR FAR OG MOR BLIVER SKILT

TIL FORÆLDRE OM BØRNS BEHOV NÅR FAR OG MOR BLIVER SKILT F O R Æ L D R E TIL FORÆLDRE OM BØRNS BEHOV NÅR FAR OG MOR BLIVER SKILT Gode råd Du skal kunne rumme, at barnet fortsat elsker den anden forælder. Tal ikke grimt om den anden. Fortæl barnet, at det ikke

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO

VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO VI ER ALLE EN VIGTIG BRIK, FOR AT VI KAN FÅ EN DEJLIG OG HYGGELIG DAG I SFO. Kære forældre! Personalet og bestyrelsen byder jer hermed velkommen til Bøvling SFO. Vi ønsker

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen. Børnehuset Digterparken Velkommen til Børnehuset Digterparken Dr.Holst Vej 52, 8230 Åbyhøj Tlf: 87138205 www.digterparken.dagtilbud-aarhus.dk S. 1 S. 2 Kære forældre Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til Børnehuset

Læs mere

Praktiske oplysninger:

Praktiske oplysninger: VELKOMMEN TIL SKOVHUSET Skovhuset er Vrejlev-Hæstrup skoles fritidsordning. Det er et pædagogisk pasningstilbud til børn fra bh-klassen til og med 3. klasse. Man kan vælge fuldtidsplads eller morgenplads.

Læs mere

Fra delebørn til hele børn

Fra delebørn til hele børn Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve FDF Ellevang-Risskov Tværmarksvej 20A 8240 Risskov FDF.dk/ellevang-risskov Hjemve Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve Udarbejdet af Gitte Taasti på vegne af FDF Ellevang-Risskov

Læs mere

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie. Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

I forbindelse med din forældreansvarssag er dit barn indkaldt til en børnesamtale. Samtalen er et tilbud til dit barn om at sige sin mening.

I forbindelse med din forældreansvarssag er dit barn indkaldt til en børnesamtale. Samtalen er et tilbud til dit barn om at sige sin mening. I forbindelse med din forældreansvarssag er dit barn indkaldt til en børnesamtale. Samtalen er et tilbud til dit barn om at sige sin mening. Formålet med børnesamtalen I forældreansvarssager er det vigtigste

Læs mere

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores

Læs mere

BILAG 1 Punkter til fokusgruppeinterview med børnesagkyndige d tema inddragelse af børn

BILAG 1 Punkter til fokusgruppeinterview med børnesagkyndige d tema inddragelse af børn BILAG 1 Punkter til fokusgruppeinterview med børnesagkyndige d. 19.5.16 Præsentation af mig og mit speciale og fokusgruppeinterviewets temaer - jeg har brug for at lære en masse af jer om jeres arbejdsområde

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

2010/2011 Skolefritidsordningen ved

2010/2011 Skolefritidsordningen ved 2010/2011 Skolefritidsordningen ved Grundlagt 1898 Hovedgaden 47, 4270 Høng Information SFO: Direkte telefonnummer er 5884 1775 Høng Privatskole Hovedgaden 47 4270 Høng SFO Skolefritidsordning modtager

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Farsø Skole 2014 AKT+ 690 elever 64 lærere 20 pædagoger

Farsø Skole 2014 AKT+ 690 elever 64 lærere 20 pædagoger Farsø Skole 2014 0.a 0.b 1.a 1.b 1.c 2.a 2.b 3.a 3.b 3.c 4.a 4.b 5.a 5.b 6.a 6.b 7.a 7.b 7.c 8.a 8.b 8.c 9.a 9.b 9.c A-klasser M-klasser A 3 M 1 A 4 M 2 A 5 M - 3 AKT+ 9 elever 690 elever 64 lærere 20

Læs mere

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra 1 2 Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra Nadia skal ikke bo hjemme mere. Hun skal flytte. Først til et børnehjem og så til en plejefamilie, som

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Min bog om Baunegård 1

Min bog om Baunegård 1 Min bog om Baunegård 1 Velkommen til Baunegård Denne lille bog er til dig, da du skal flytte ind på Baunegård. I bogen kan du læse eller få læst højt, hvad Baunegård er. Midt i Værløse ved en dejlig stor

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Velkommen til Sfo Hulen.

Velkommen til Sfo Hulen. Velkommen til Sfo Hulen. Hulens målsætning: Hulen er en fritidsordning som modtager børn fra børnehaveklassen til og med 3. klasse. Børn har efter en skoledag brug for at skifte spor. I Hulen lægger vi

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

PRAKTISK PJECE ALSVEJ

PRAKTISK PJECE ALSVEJ PRAKTISK PJECE ALSVEJ KÆRE NYE FORÆLDRE TIL BØRN I BØRNEHAVEN! Hermed byder vi rigtig hjertelig velkommen til Børnehuset Alsvejs børnehave. Vi håber, at I og Jeres barn vil få nogle rigtig gode år her

Læs mere

Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august

Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august Fra 1. august og et halvt år frem har vi været så heldige at få tilbudt gratis ansættelse af en studerende fra den Pædagogiske Assistent Uddannelse

Læs mere

Velkommen i børnehaven

Velkommen i børnehaven Velkommen i børnehaven I Børnehuset Kogletræet Kære Vi byder dig og din familie velkommen i Børnehuset Kogletræet. Vi glæder os til at lære dig og din familie at kende. Du skal starte på De voksne på stuen

Læs mere

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt

Læs mere

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13 Indhold Indhold... 1 Lokaler og fællesområder... 3 Er du glad for dit klasselokale?... 3 med valgmuligheder... 3 Er der plads nok i klassen?... 4 med valgmuligheder... 4 Er legeområderne på skolen gode?...

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven Baggrund Fælles forældremyndighed Det overordnede formål med indførelse af Forældreansvarsloven i januar 2007 var barnets bedste, og udgangspunktet blev herefter, at alle forældre skulle have fælles forældremyndighed

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Velkommen i Kahytten

Velkommen i Kahytten Velkommen i Kahytten SFO på Skjern Kristne Friskole Skoleåret 2015-16 - at lede til livet At lede til livet Når børnene træder ind i SFO, indgår de i relationer med andre børn og et personale, der har

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR

SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR - ET TILBUD TIL BØRN I 0.-6.KL. Til mor og far Når voksne skilles, vil der altid følge en række problemer og ofte smerter med i kølvandet. Skilsmisse betyder forandring. Skilsmisse

Læs mere

Vedr. Sennels Børnehave

Vedr. Sennels Børnehave Vedr Sennels Børnehave Plads til forskelle Jeg er mor til to tvillingepiger på 5 år, som går i Sennels børnehave Da jeg i december 2008 gik i fødsel var det ikke en glædelig begivenhed, da det var 13 uger

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno? Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere