Høringssvar fra Myndighed for Handicap

Transkript

1 Høringssvar Vedrørende: Ny bostøttemodel på socialområdet 2016 Skrevet af: Myndighed for handicap Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Høringssvar fra Myndighed for Handicap Som udgangspunkt har det været vanskeligt at lave et høringssvar på et forslag, hvor der er så mange ubekendte. Det udsendte forslag giver anledning til flere spørgsmål end der gives svar på. Derfor vil vores høringssvar også indeholde mange spørgsmål, som vi tænker, der er behov for afklaring af. Opsummering af nedenstående høringssvar Mange positive elementer set fra et borgerperspektiv, herunder lettere adgang til råd og vejledning, hurtigere opstart af støtte samt større mulighed for fleksibilitet i forhold til op- og nedskrivninger af støtten Det er alt afgørende for borgerens mulighed for at finde rundt i systemet, at der er én indgang. Hvilket vil sige, at de fremskudte rådgivere fra de forskellige centre er samlet på én adresse. Der er bekymring for, at rammen for bostøtte ikke afspejler behovet for målgruppen, og borgerne derfor får den støtte de kan få, fremfor den støtte de har behov for. Der lægges op til en udvidelse af det nuværende serviceniveau, især i forhold til de kortere råd og vejledningsforløb samt hyppigere opfølgning, hvilket betyder, at der er behov for yderligere ressourcer på myndighedsområdet. Hvordan sikres borgernes retssikkerhed i forhold til klageadgang mv.? Modellens lovmedholdelighed, herunder hvorvidt der reelt overføres myndighedskompetence til udføreområdet samt kravet til indholdet i afgørelserne om 85 til borgerne Bekymring for det psykiske arbejdsmiljø, dels på grund af endnu en omstrukturering (nr. 4 på 6 år) samt behov for tilførsel af ressourcer, hvis medarbejderne ikke skal opleve yderligere sagspres med risiko for sygemeldinger til følge Kommentarer til baggrunden for forslaget til ny bostøttemodel Det fremgår af notatet, at man mener, at der i dag ikke er stor forskel på indsatsformen til borger, der har behov for meget støtte kontra borger der har brug for mindre støtte det er ikke korrekt. I dag foretages der en konkret individuel vurdering, og bevillingens omfang afspejler denne vurdering. Der sker også jævnligt op- og nedskrivninger på enkeltsagsniveau samt ophør af støtte, når målene er nået. Vi vil samtidig gøre opmærksom på, at det kun er i meget få tilfælde, at der bevilges støtte til selvvalgte aktiviteter, som eks. cafebesøg, og dette udelukkende, hvis der er et særligt pædagogisk sigte med det. 1

2 Borgerperspektiv: Mange gode intentioner i modellen til fordel for borgerne Vi ser, at der er mange gode intentioner i modellen til gavn for borgerne. I denne forbindelse tænker vi på: Lettere adgang til råd og vejledning end i dag, da der lægges op til, at alle kan henvende sig til de fremskudte medarbejdere uden om en visitation. Vi bifalder, at man ønsker at mindske bureaukratiet og øge servicen til borgerne. Et øget forebyggende sigte ved indførelsen af kortere råd og vejledningsforløb, der kan igangsættes umiddelbart, hilses også meget velkommen. Øget fleksibilitet i forhold til op- og nedskrivning af støtten til borgerne efter deres aktuelle behov, ses også som værende en stor gevinst for borgerne. Behov for én indgang for alle Den nye struktur med opdeling i 4 centre, der trådte i kraft ses at vanskeliggøre den ønskede implementering. Hvordan skal borgeren vide, hvilket støttepunkt de skal møde op ved? Skal de målgruppebestemme dem selv? I modellen beskrives, at man ønsker én indgang, men middelbart ser det ud til, at der i stedet er mindst 4 indgange - 1 i hvert center. Hvis den nye model skal betyde en lettere adgang for borgerne, ser Myndighed for handicap, at det er alt afgørende, at der laves én samlet modtagelse for alle borgerne på én fysisk placering. Rammestyring Det er bekymrende, at man vil indføre et rammebudget for den fremtidige bostøtte. Planen er tilsyneladende, at det skal være op til udførerne at vurdere, hvor meget bostøtte den enkelte borger har behov for. Med en rammestyring vil det dog også være afhængigt af, hvor mange timer der er til rådighed. Jo flere borgere der skal have bostøtte, jo færre timer kan de få. Hvad bliver myndigheds rolle i dette? Hvordan vil man håndtere det i forhold til eksterne leverandører? Skal de også selv vurdere behovet? Får borgerne det de har behov for, eller kun det de kan få inden for den økonomiske ramme? Fra myndighed foreslås, at området tilføres de ressourcer, der er behov for til på et hvert givent tidspunkt at kunne løse opgaven. I modellen beskrives, at man ønsker udfører og myndighed tættere sammen. Er dette i forhold til de fremskudte rådgivere eller er det generelt, og hvordan vil man praktisere dette? Modellen lægger op til at bostøtten fremadrettet alene på baggrund af handleplanen/bestillingen vurderer, hvilken støtte borgeren skal have og i hvilket omfang, hvorfor der er behov for at kigge på bestillingen. Pt. er det besluttet, at der som udgangspunkt max må være 3 mål pr. borger. Hvis bestillingen fortsat kun må indeholde max 3 mål, hvordan gøres det så tydeligt, hvilket behov borgeren har og dermed skal have støtte til, hvis myndighed ikke kan fastsætte omfanget og dermed illustrere støttebehovet? Hvis der kun udmåles støtte ud fra de 3 indsatsmål, vil nogle borgere ikke få hele deres støttebehov dækket, idet der kan være behov for støtte ud over de 3 mål, som er tænkt som målepunkter, og ikke en hel beskrivelse af borgeren støttebehov. Udvidelse af serviceniveau samt behov for yderligere ressourcer Det er svært at forestille sig, at modellen kan implementeres uden tilførsel af ekstra ressourcer, da de korte råd- og vejledningsforløb må ses som en udvidelse af vores nuværende serviceniveau. De eksisterende sager vil fortsat være der, og der må formodes fortsat at blive visiteret til 85 tilbud. 2

3 Der ønskes øget fleksibilitet i støtten til borgerne, herunder øget brug af gruppebostøtte, virtuel støtte og peer to peer støtte. Hvad er erfaringerne med dette fra Psykiatriområdet? Er det endnu en udvidelse af serviceniveauet, da det reelt er en ydelse til en målgruppe, vi ikke ville give et tilbud i dag? Det er svært at se forskel på et tilbud efter 79 og 85 i notatet, når man ser bort fra den tydelige afgrænsning af forløbets længde. Det virker til, at 79 forløb er en udvidelse af målgruppen, eller er tanken, at borgere, som er berettiget til 85 støtte, i stedet skal bevilges et 79 råd og vejledningsforløb? Og hvornår vil man i såfald kunne overgå til 85 støtte? Det er uklart, hvorvidt man ønsker et højt serviceniveau eller om man ønsker, at de fremskudte skal være aktive i at holde borgere fra døren? Er det forestillingen, at et tilbud efter 79 bliver udgiftsfrit? Vi opfordrer til at inddrage erfaringerne fra Hjemløsestrategien, som bl.a. viser, at meget kan løses ved få samtaler. Dog er det af afgørende betydning, at borgerne ikke slippes for hurtigt, da det kan medføre, at problematikkerne forbliver uløste. Vi vil i samme forbindelse gøre opmærksom på, at det er vigtigt, at man er realistisk i forhold til, hvor mange borger der kan støttes tilstrækkeligt i råd og vejledningsforløb, og hvor mange der har behov for 85 støtte. Det fremgår af forslaget til ny kvalitetsstandard, at: de fleste nye henvendelser kan løses via råd og vejledningsforløb dette er ikke vores vurdering. Der er selvfølgelig nogle borgere, som kan hjælpes med støtte i en kortere periode end andre, men det er ikke realistisk at antage, at et overtal af nye henvendelser kan løses via råd og vejledningsforløb. Af kvalitetsstandarden fremgår det, at der skal ske opfølgning på 85 sager hver 3. måned og laves ny bestilling efter hver opfølgning, hvis indsatsen skal fortsætte. Der gøres opmærksom på, at dette kræver en væsentlig øgning af sagsbehandlingsressourcer fra opfølgning 1 gang årligt til 4 gange årligt. Når man laver en sådan funktion, fremskudt rådgivning, må man forvente, at der kommer flere henvendelser fra andre steder, og at borgere henvises af andre afdelinger og lign. til dette, da det kan ses som en åben rådgivning. Der kan være risiko for, at alt der har med borgere over 18 år at gøre, vil blive henvist til denne fremskudte rådgivning. Det er derfor vigtigt, at man laver en tydelig afgrænsning af de fremskudte rådgivers funktion fra starten af, for at sikre, at funktionen ikke bliver en modtagelse for alle kommunens afdelinger. De fremskudte rådgivere må formodes at skulle have færre sager end nuværende normering (ca. 105 sager pr. rådgiver), hvis de skal kunne lave råd- og vejledningsforløb med borgerne, lave udredning og plan for borgere i længere råd og vejledningsforløb, holde opfølgning 1 gang om måneden samt tilbyde samtale inden for 10 dage. Dette vil samtidig betyde, at de tilbageblevne rådgivere i Myndighedsafdelingen, vil få flere sager, hvilket på ingen måde kan hænge sammen. Pt. har myndighedsrådgiverne med nuværende normering for travlt, og det er ikke muligt at følge op til tiden, overholde kommunens fastsatte sagsbehandlingstider samt eksempelvis frister for behandling af ansøgninger jf. gældende lovgivning. En yderligere forøgelse af sagstallet vil betyde, at disse problematikker forværres. Myndighed for handicap ser meget positivt på, at man i modellen har medtænkt mindre administrativt arbejde i forbindelse med op- og nedskrivninger på bostøtte, og at man dermed forsøger at fjerne unødvendig dokumentation. Dette betyder dog ikke, at der frigives ressourcer i myndighedsafdelingen, idet modellen lægger op til en øgning i antallet af opfølgning pr. år pr. sag fra 1 gang til 4 gange, hvilket betyder en større arbejdsbyrde for myndighedsrådgiverne. Yderligere opfølgning hilses velkommen, da det er hensigtsmæssigt både i forhold til borgerens behov og kommunens økonomi, at der sker en tæt opfølgning 3

4 i sagerne, men det ses ikke muligt at føre denne tanke ud i praksis uden at tilføre ekstra ressourcer til myndighedsområdet. Af den nye kvalitetsstandard fremgår, at det er den fremskudte rådgiver, der skal lave VUM-udredning og henvise borgere med behov for anden støtte til den relevante afdeling. Betyder det, at myndighedsrådgiverne i de nuværende afdelinger ikke skal lave VUM-udredninger eller udelukkende lave VUM-udredninger i eksisterende sager, hvis ændringer? Det beskrives i notatet, at de fremskudte rådgivere, skal lave udredning og plan for borgere, der skal i 79 råd og vejledningsforløb. Hvilken udredning er der her tale om, hvis det ikke er en VUM-udredning? Borgerens retssikkerhed I modellen lægges der op til, at råd og vejledningsforløbene skal bevilges efter Servicelovens 79, hvor der ikke er klageadgang for borgeren. Det er ikke noget problem, hvis det bruges til de borger, som ellers ikke ville være berettiget til 85 støtte, men hvis det er samme målgruppe, som ellers ville være berettiget til 85 støtte, svækkes borgernes retssikkerhed. Erfaringen fra Esbjerg kommune, som har indført en lignende model er, at dem som bevilges 79 råd og vejledningsforløb, er de borger, som ellers ville være berettiget til 85 støtte, da man ikke har ønsket at udvide målgruppen. Det betyder i praksis, at de mister deres klageadgang, eksempelvis hvis forløbet stopper uden de er enige i, at det skal stoppe. Modellens lovmedholdelighed eller mangel på samme Det fremgår af eks. Ankestyrelsens principafgørelse (gældende principafgørelse), at kommunen skal udmåle timer i forbindelse med bevilling af 85 støtte. Ankestyrelsen har senere præciseret, at der ikke behøver at udmåles konkrete timer, men der skal angives et mindre tidsinterval for støtten. Myndighed for handicap stiller derfor spørgsmålstegn ved, om modellen lægger op til en for upræcis bevilling til borgerne. Er det overhovedet lovmedholdeligt at give borgeren en bevilling på 85 med angivelse af mål og frekvens og ikke mere? Flere kommuner bruger rammestyring på bostøtteområdet, MEN der arbejdes med, at borgerne bevilges et niveau af støtte, så der er en ramme for borgerens bevilling (et mindre tidsinterval jf. Ankestyrelsens hotlinesvar). Er Randers kommune villig til at tage konsekvensen, når den første borger klager, og får medhold i Ankestyrelsen over, at der ikke er angivet en ramme for bevillingen?? Man kan med rette også stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt modellen lægger op til, at bostøtterne reelt får myndighedskompetence i forhold til udmåling af hjælp til de enkelte borgere. Det er bostøtterne, som skal bestemme, hvor meget støtte borgeren modtager uden anden ramme end mål og frekvens. Får de så ikke myndighedsafgørelsen i forhold til rammen for støtten? Medarbejderperspektiv og arbejdsmiljø: Hvis der skal flyttes rådgivere fra myndighedsområderne ud på de forskellige støttepunkter, er det reelt endnu en omstrukturering af myndighed. Altså den 4. omstrukturering på bare 6 år. Der anmodes om, at implementeringen af modellen sker i respekt for, at de berørte medarbejdere er noget slidte og har været i en omstillingsproces igennem lang tid. Det anmodes også om, at man ikke haster en implementering igennem, men prioriterer kvaliteten både af hensyn til de berørte borgere, der igen skal skifte rådgiver/bostøtte og af hensyn til medarbejderne. Som vi ser det, bliver der behov for opkvalificering af de fremskudte medarbejdere. Det bliver også vigtigt at definere, hvorvidt det skal være enkelte medarbejdere eller mange, og hvordan det hænger sammen 4

5 med de øvrige myndighedsopgaver. Hvis det bliver enkelte medarbejdere, der fortrinsvis skal sidde fremskudt mister disse til gengæld en stor del af deres faglige fællesskab og mulighed for samarbejde og sparring med kolleger. Og særligt interessant: Hvem bestemmer, hvem der skal være fremskudte rådgivere? Turnusordning eller får medarbejderne lov til at ønske? Hvis der ikke bliver tilført ekstra ressourcer, vil det betyde øget sagspres på myndighedsområdet. Et område, som i forvejen oplever og igennem længere tid har oplevet et stort sagspres, hvilket har betydet sygemeldinger og flere personer med stresssymptomer. Der er stor bekymring for, at tilførsel af yderligere opgaver uden tilførsel af yderligere ressourcer, vil lægge et stort pres på det psykisk arbejdsmiljø, hvilket også i sidste ende kan resultere i sygemeldinger. Når/hvis borgerne selv kan henvende sig på de fysiske støttepunkterne for råd og vejledning, vil der være behov for vagtdækning. Dette bedes medtaget i planlægningen. Der arbejdes pt. på 1 indgang på Laksetorvet netop af hensyn til medarbejdernes sikkerhed. Sikkerheden for de fremskudte rådgiver ønskes prioriteret lige så højt. 5