Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Transkript

1 Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

2 Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland Næstved

3 Børn og angst Generelt oplever børn angst af forskellig art. Nogle børn er ængstelige generelt eller i kortere perioder. Andre børn lider af både langvarig og alvorlig angst, som præger deres hverdag og hæmmer deres livsudfoldelse. De børn skal henvises til specialbehandling. Hvor går grænsen mellem det almindeligt angste barn, det ængstelige barn og det barn med mere alvorlig og indgribende angst. Og Hvad kan vi voksne gøre for at støtte det ængstelige eller angste barn.

4 Angst ses hos alle børn og er universel. 0 2 årige: seperationsangst, angst for fremmede, frygt for nye stimuli, højde skræk og ukendte lyde. 2 3 årige : frygt for mørke og små dyr 5 årige: frygt for skrappe mennesker og kropslig fortræd 6 årige: bange for at være alene, overnaturlige væsner, at sove alene, torden og lyn 7 8 årige: frygt bygger på mediebeskrivelser Tzunami, jordskælv, krig, forældres skilsmisse 9 årige: frygt for skolepræstationer, fysisk udseende, døden

5 Alvorlige angstlidelser hos præpubertetsbørn er oftest: Generaliseret angst Seperationsangst Social fobi Enkel fobi OCD tvangstanker og/eller tvangshandlinger

6 Symptomer: mavepine, hovedpine og kvalme Følelser: Anspændt Nervøs Pirrelig Irriteret Ængstelig Panisk Fysiske: Galoperende hjerte Hjertebanken Skælven Svimmelhed Svært ved at få vejret Hyperventilerer

7 Hvor mange og hvorfor? Ca. 10 % af henvisningerne til børne- og ungdomspsykiatrien er børn og unge med angst % af alle børn og unge opfylder kriterierne for angst. Genetik og miljø. Kilde : OCD hos børn og unge af Per Hove Thomsen

8 Livshændelser der kan udløse angst: Forældres separation og skilsmisse. Alvorlig sygdom og ulykke. Flytning / Skoleskift. Fødsel af mindre søskende. Stedforældre. Ven eller kammerats død/ulykke/sygdom. Langtids rejser.

9 Børn kan udvise angst/frygt og bekymring af grunde, vi kan overse. For meget koffein indtag. Lavt blodsukker højt og pludseligt lavt. For lidt søvn særligt over længere tid. Visse former for medicin. Visse sygdomme.

10 Forældre og andre voksne kan være opmærksomme på: Har barnet ofte negative tanker. Stille mange spørgsmål og kræver konstant beroligelse? Er barnet bange for at begå fejl og bruger overdreven meget tid på lektier? Har barnet oftest lyst til at være alene eller sammen med en bestemt kammerat? Er barnet meget genert svarer sjældent på spørgsmål eller siger noget uopfordret?

11 Undgår barnet vanskelige og uvante situationer? Søvnens kvalitet. Barnets trivsel. Diskuterer barnet heftigt for at undgå en frygtet situation? Tænker barnet ofte på ting der kan gå galt? m.m.m.

12 Angsten og frygtens betydning. Børn udvikler sig gennem leg og socialisering med andre børn (og voksne). Børn med angst har færre venner og deltager mindre i sociale sammenhænge end andre børn. Børn med angst, frygt og bekymringstendens har nedsat social funktionsevne.

13 Hvad kan vi gøre?: Selvom angsten/frygten ikke kræver specialist behandling altså angsten og frygten er alderssvarende og ikke overdreven - så er der meget vi voksne kan gøre for at hjælpe barnet igennem hurtigere og med mindre ubehag og færre følgevirkninger.

14 Generelt forebyggende handlinger. Kom oftere med udsagn end spørgsmål. Tal oftere til barnets følelser end til intellektet. Forbered barnet grundigt på forandringer. Lær barnet om lidelse. Lær barnet om eget ansvar

15 Lær barnet om tanker og følelser Tanken kommer før følelsen. Lær barnet at skabe positive tanker.

16 Tankernes betydning. Tanker er vigtige, fordi de fremkalder følelser og adfærd. Hvis vi (både børn og voksne) kan ændre tanken / forestillingen, kan vi til en vis grad også styre angsten.

17 Afhjælpende handlinger: Forbered barnet grundigt, når indsatsen mod angsten sætte i gang. Lav en liste over de ting der vækker angst og prioriter listen. Trap konfrontationerne op.

18 Beløn barnet. Lær om emnet. Lad barnet møde andre børn med angst.

19 Forebyggende og afhjælpende Opfordre barnet til at finde svarene i sig selv. Hjælp barnet til at gennemføre bestemte handlinger. Opmuntre barnet til at fortsætte arbejdet med at modarbejde angstens tanker. Vær nysgerrig og udforskende Lær barnet at skabe positive tanker. Lær barnet om detektiv tanker.

20 Detektiv tanker - find spor og beviser: Gør barnet til en mesterdetektiv. Gør udforskningen til en leg. Følg med barnet i dets udsagn.

21 Vedligeholdende og udviklende handlinger: Bekymrede forældre. Overbeskyttende forældre. Projektforældrene. Projektbørn. Forsøg på at berolige barnet.

22 Vær opmærksom på: Når forældre tillader deres børn at undgå ting, som børnene frygter, tillader de samtidig, at disse forestillinger varer ved. Det er let at komme til at rose undgåelsesadfærd hos små børn.

23 Hvornår skal der specialist behandling til og hvad tilbyder specialisterne? Når barnet dagligt er påvirket af sin angst, som forhindrer barnet i at deltage i almindelige (for alderen) daglige ting og gøremål. Forældrene bør altid inddrages i behandlingen af børn med angst.

24 Fremtiden: Der kan komme tilbagefald brug de strategier der tidligere hjalp. Repetere tidligere indsatser. Undgå i videst mulige omfang stress.

25 Hvordan kan stress forebygges: God søvnhygiejne. God og sund mad. Regelmæssig motion. Socialt samvær. Afspændingsøvelser/tekniker. Yoga.

26 Smil Historien om mændene og krokodillerne.

27 Tak for denne gang. Tid til spørgsmål.