GRUPPE FOR SKILSMISSERAMTE BØRN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRUPPE FOR SKILSMISSERAMTE BØRN"

Transkript

1 GRUPPE FOR SKILSMISSERAMTE BØRN Evalueringsrapport Maj 2008

2 Udgiver: Institut for Diakoni og Sjælesorg Kolonivej Dianalund Tlf Website: Evaluator: SUELL Team ApS v. Dorthe Suell Tremhøjvej 15, Tvingstrup, DK 8700 Horsens Tlf Website: Mekanisk, elektronisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne evalueringsrapport er tilladt med kildeanvisning.

3 INDHOLD INDLEDNING... 1 EVALUERING... 2 FORMÅL OG BAGGRUND... 2 MÅLGRUPPE... 4 NETVÆRK OG FORMIDLING... 4 METODER... 5 TEORETISKE METODER... 5 PRAKTISKE METODER... 6 DATABEARBEJDNING... 9 ENKELTINTERVIEW - BØRNENE... 9 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE - SMILEYS SPØRGESKEMAER - FORÆLDRENE INTERVIEW MED GRUPPELEDER EFTER GRUPPEN I FREMTIDIGE BØRNEGRUPPER KONKLUSION EFTERSKRIFT: GRUPPE FOR SKILSMISSERAMTE BØRN EFTERÅR 2006 OG FORÅR LITTERATURLISTE BILAG... 37

4 Indledning Institut for Diakoni og Sjælesorg er initiativtager til projekt: Børnegruppe for skilsmisseramte børn. Institut for Diakoni og Sjælesorg tilbyder uddannelser og kurser, samtaler, supervision og sjælesorg inden for socialt og kirkeligt arbejde til enkeltpersoner, grupper eller hele arbejdsmiljøer. Endvidere har Instituttet sorggrupper for børn og unge, voksne og handicappede. Instituttet er en del af den selvejende institution Filadelfia, og driften finansieres af honoreret undervisningsarbejde og samtaler, fondsmidler og pengegaver. I år 2005 tog Institut for Diakoni og Sjælesorg initiativ til og udviklede projekt: Gruppe for skilsmisseramte børn. Instituttet modtog fondsmidler fra Erindringsmøntmidler samt medfinansierede selv projektet, som startede op i Projektet var planlagt til at forløbe over 3 år. Der blev bevilliget midler til 1. år og ikke de efterfølgende. 1. år skulle indeholde 3 grupper for skilsmisseramte børn. Forløbet foråret 2006 blev gennemført med 6 børn. Til det andet forløb lykkedes det ikke at få børn indskrevet. Denne problematik belyses i rapportens efterskrift. I løbet af efterår 2007 kommer der så mange henvendelser fra kommuner og familier, at der er børn/unge nok til en gruppe. Tredje gruppe etableres og gennemføres derfor med midler fra 2006 i foråret 2008 med 6 børn. Lene Kjeldgaard og Lise Berggren Smidt har været gruppeledere på forløbet i 2006, og Lene Kjeldgaard har været gruppeleder i Lene Kjeldgaard er uddannet socialpædagog fra Gedved Stats Seminarium, har efteruddannelse til Familieterapeut/rådgiver fra "The Kempler Institute of Scandinavia", Odder, samt i "Basale terapeutiske færdigheder" fra samme sted. Lise Berggren Smidt er uddannet lærer og har efteruddannelse indenfor krops- og psykoterapi. Gruppelederne har modtaget supervision af psykolog John Hartwich. 1 Susanne Hovmand, Institut for Diakoni og Sjælesorg, har ydet sparring til projektudvikling m.m. Else Tofft, leder af voksensorggruppe hos Institut for Diakoni og Sjælesorg, har deltaget som frivillig medarbejder blandt andet omkring praktiske opgaver. SUELL Team ApS ved Dorthe Suell Master i Social Integration, har varetaget den eksterne evaluering. 1 1

5 Evaluering Efter gruppeforløbet foråret 2006 blev projektet midtvejsevalueret. Evalueringen var til internt brug i forbindelse med tilrettelæggelse af det andet og tredje børnegruppeforløb efteråret 2006 og foråret Foråret 2007 blev midtvejsevalueringen udarbejdet til eksternt brug bl.a. suppleret med konklusion samt uddybning af problematikken omkring, at det ikke lykkedes at gennemføre grupper i efteråret 2006 og foråret 2007 (efterskrift). De 2 gennemførte forløb i 2006 og 2008 er samlet evalueret i herværende evalueringsrapport maj Det var tænkt, at de 3 gruppeforløb samlet skulle have været evalueret ved projektafslutning, og at der på dette tidspunkt skulle have været gennemført en analyse af de indsamlede data koblet til relevant teori herunder en belysning af børnenes problemstillinger og psykosociale udvikling i gruppeforløbet. Af ressourceårsager er der ikke foretaget en dybdegående analyse af de indsamlede data fra de 2 grupper, hvorfor data må tale for sig selv. Evalueringen består derfor primært af konkret databearbejdning med dokumentation af resultater, metoder og erfaringer. Dataindsamling har i forbindelse med børnegruppen foråret 2006 indeholdt: Ved afslutning af gruppen: - Enkeltinterview af to tilfældigt udvalgte børn. - Spørgeskema til samtlige børn (smiley-skema). - Forældrespørgeskemaer til samtlige forældre. Løbende: - Gruppeledernes skriftlige refleksionsskemaer. - 3 evalueringsmøder. Dataindsamlingen efter forløbet foråret 2008 har indeholdt: Ved afslutning af gruppen: - Enkeltinterview af to tilfældigt udvalgte børn. - Spørgeskema til samtlige børn (smiley-skema). - Forældrespørgeskemaer til samtlige forældre. - Interview med gruppeleder Lene Kjeldgaard. Der blev sideløbende i et samarbejde mellem Institut for Diakoni og Sjælesorg og SUELL Team ApS, inspireret af arbejdet i børnegruppen, udviklet en række dokumentationsskemaer til brug for Instituttets dokumentation og evaluering af børn og unges proces og resultater i et forløb hos Instituttet bl.a. Sorggruppe for børn og unge. Formål og baggrund Formålet var at starte børnegrupper i Dianalund, Vestsjælland, for børn, der oplevede, at forældrene ikke længere var samboende. 2

6 Formålet var at hjælpe børnene til at bearbejde smerten og sorgen over skilsmissen og at forebygge, at ubearbejdet sorg ville medføre en række uhensigtsmæssige følelsesmæssige, psykiske og sociale konsekvenser. Institut for Diakoni og Sjælesorg tog initiativ til projektet blandt andet på baggrund af vores erfaringer fra Instituttets sorggruppe for børn og unge 2, samt i det faktum, at i alt eller 6,7 % af børn og unge i alderen 0-16 år oplevede brud i familien 3 i Den efterfølgende risiko for en række alvorlige psykiske og sociale begivenheder og livsvilkår for børn, der oplever familiens opløsning, er undersøgt ved at følge generationen født i Undersøgelsen viser, at børn af familier, hvor forældrene er skilt/ikke samboende, har en forøget risiko for ungdomsarbejdsløshed, psykiske lidelser, depressioner, selvmordsforsøg og voldskriminalitet, sammenlignet med jævnaldrende 4. Forskning viser, at skilsmissebørn klarer sig dårligere end børn fra intakte familier (Thuen, F., 2001) i forhold til skolepræstationer, aggression og antisocial adfærd. Samlet set er børn, der udvikler psykosociale problemer, overrepræsenteret af skilsmissebørn. Skilsmissebørn, der ikke får mulighed for at bearbejde deres oplevelser, kan på længere sigt blive et samfundsøkonomisk problem. Børnene har ligesom forældrene behov for at bearbejde skilsmissens følger og følelser. Citat (Christensen, E., 2004): Der har hidtil været mest fokus på at løse de voksnes problemer. Der har været en opfattelse af, at løste man forældrenes problemer, ville det også smitte af på børnene, men det kan børnene ikke vente på. Tager det f.eks. fem år at få forældrene på ret køl, så er der gået rigtig meget af børnenes liv. Samtidig har børnene selv problemer, som de har brug for hjælp til her og nu 5. Skilsmissebørn bliver ofte overset, da det som nævnt er almindeligt at blive skilt. Samtidig er der mange tabuer omkring børnenes tab og sorg. Årsagen til denne tabuisering kan f.eks. være, at det som forælder er svært at erkende, at man påfører barnet en smerte det rammer dybt i rollen som forælder. Børns sorgreaktioner er anderledes end voksnes, fordi de er ordknappe og mindre erfarne i sprogligt at udtrykke deres følelser. De forsøger ofte at tage hensyn til den/de sørgende forældre og ønsker ikke at ligge til last eller være besværlige. Derfor er det almindeligt, at børn får mindre omsorg og støtte i deres sociale netværk, end de reelt har brug for. Deres behov bliver meget let oversete eller fejlfortolkede, fordi børnene i ønsket om at være stærke og samarbejde med dem, de er afhængige af, tilsidesætter sig selv 6. 2 Se Evalueringsrapport 2007 for Sorggruppe for børn og unge. 3 Kilde: Danmarks Statistik. Vielser og skilsmisser Nr maj Kilde: Fra: Vi finder udveje. Evaluering af projekt: Børnegruppe for skilsmissebørn. Randers Kommune v. Linda Rolsted og Hanne Morgenfrue Hvor kilden er: Familiens udvikling i det 20. århundrede, Forfatter(e): Seniorforsker, mag.scient.soc. Mogens Nygaard Christoffersen. Udgiver: SFI Kilde: 7 års børneliv velfærd, sundhed og trivsel hos børn født i 1995 v. Else Christensen, Socialforskningsinstituttet Kilde: Evalueringsrapport: Sorggruppe for børn. Institut for Diakoni og Sjælesorg

7 Børnene går ofte alene med deres tanker og følelser og oplever, at de er de eneste, der har det sådan med skilsmissen. Det, de har bag facaden, skal ingen se. De kan føle sig truede, fordi de skal opbygge et forsvar mod, at nogen kommer ind og kikker og ser, at noget gør ondt. De føler sig ensomme og forladte. Børnene mister retningen i deres liv, når de har en ubearbejdet sorg. Sorgen kan i perioder ligge i dvale være negligeret, men kan forstærkes, når barnet oplever andre større eller mindre tab. Målgruppe Målgruppen var børn fra Vestsjælland i alderen 9-16 år, der havde oplevet en skilsmisse/at forældrene ikke længere var samboende. Netværk og formidling Projektet har indeholdt en lang række netværksopbyggende og formidlende aktiviteter dels for videndeling og dels for henvisning til projektet: Instituttet har sendt foldere 7 ud i lokalområdet til læger, sagsbehandlere, sundhedsplejersker, PPR psykologer og skoler, og der er placeret foldere hos statsamter og biblioteker. Instituttet har kontaktet ovennævnte samarbejdspartnere via telefon og mail for at orientere om muligheden for henvisning til børnegruppen. Gruppelederne har deltaget i flere tværfaglige netværksmøder i lokalområdet med professionelle på rådhuse og skoler. Der har været arrangeret og afholdt en temadag for 22 fagpersoner med Anni Schwartz - familieterapeut, Marte Meo-terapeut og forfatter, med titlen Tal med et barn i sorg og krise hvordan?. Gruppelederne har deltaget som medforskere i forbindelse med udarbejdelse af specialeafhandling på Danmarks Pædagogiske Universitet. 8 Der har været annonceret i dagspressen (Ugebladet Vestsjælland og Sorø Avis). Der har været annoncer i det lokale kirkeblad. Projektet er omtalt på Filadelfias intranetside, som ses af ca. 850 medarbejdere. Pressemeddelelser er sendt til og optaget i regional- og lokalaviser. Der har været stor bevågenhed omkring projektet med: Interviews i Regionalradioen og Sjællandske. Artikel i det lokale kirkeblad. Artikel i Filadelfias medarbejderblad Paraplyen. Artikel i Sorø Avis. 7 Se venligst vedlagte folder. 8 Paludan Andersen, Signe-Marie: Fænomenet Skilsmissegrupper set ud fra medforskeres perspektiv sat ind i en kritisk, psykologisk forståelsesramme

8 Artikel i MetroXpress Formidlingen af gruppen for skilsmisseramte børn er også sket via mund-til-øre-metoden mellem såvel forældre som børn, der havde kendskab til gruppen. Metoder Kontakten til målgruppen skete via det samarbejdende professionelle netværk, der har henvist forældrene. Der er herefter udsendt folder til forældrene med invitation til at deltage i en forsamtale. I forsamtalen deltog det enkelte barn med en eller begge forældre. Mødet skete i børnegruppens mødelokaler (neutral grund). Det var en forudsætning for barnets deltagelse, at barnet var motiveret for at tale om sine oplevelser og følelser, og at barnets forældre/pårørende ønskede og samtykkede i deltagelsen. Forældrene blev orienteret om tavshedspligt. Efter forsamtalen visiteredes barnet til gruppen efter en vurdering af, om det ville være et relevant tilbud for barnet. Barnet og forældrene havde mulighed for fravalg i løbet af et par dage. lige som gruppelederne havde mulighed for at vurdere, om barnet matchede gruppen. Teoretiske metoder Den teoretiske forståelsesramme for arbejdet i børnegruppen er primært inspireret af teori om gruppeprocesser (Heap, K., 2003) og eksistentiel psykologi (Davidsen-Nielsen, M. & Leick, N., 2001 og Yalom, I. D., 1980). Projektet var bl.a. inspireret af det arbejde, der var udviklet og stadig udvikles i projekt: Sorggruppe for børn og unge på Institut for Diakoni og Sjælesorg, og som senest blev eksternt evalueret Projektets arbejdsmetoder byggede på gruppeprocesser, hvor der var en forholdsvis struktureret gruppeproces, således at børnene kunne føle sig trygge ved, at der var en overordnet ramme. Gruppeprocessen bygger på den menneskelige erfaring, at en delt smerte er en halv smerte (Isachsen, K., 2003). De brud og de følelser, skilsmissen efterlader, gør ondt og kan være svære at tale om. Ved at dele dem med andre i en gruppe, der har lignende oplevelser, kan følelserne blive lettere at bære. I gruppeprocessen fører deltagernes samvær til opdagelsen af fællesskab og dermed til en vis grad af gensidig identificering. Gennem samtaler og samvær kan deltagerne finde måder at leve med de brud, som skilsmissen har givet. 9 Rapporten kan downloades fra Instituttets hjemmeside 5

9 Indenfor eksistentiel psykologi arbejdes der ud fra tanker om, hvad der skaber frygt, forvirring og konflikter i menneskers følelsesliv. Den eksistentielle tilgang retter opmærksomhed på menneskets ultimative eksistensvilkår og anliggender, på angstskabende faktorer, når tilværelsens tidligere grundlag forandres, og hvordan man kan håndtere de forandringer, der skaber eksistentiel frygt. Sorg kan vare længe, og reaktionerne ændrer sig. Reaktionerne kan komme lang tid efter det skete. Børn bearbejder en stor sorg op gennem hele barndommen, idet de, efterhånden som de modnes, tolker betydningen af tabet igen og igen, hvilket understreger betydningen af, at børnene får redskaber til at bearbejde såvel nutidige som fremtidige tab og sorg. Projektet arbejdede med såvel følelser som oplevelser. Det er vigtigt at give udtryk for sine følelser, men samtalen kan gå i stå, fordi barnet ikke har sprog for de svære følelser. Indgangen til samtalen kunne derfor starte med konkrete oplevelser. Projektet arbejdede ud fra følgende model 10 : Farvel ABC A) Give barnet hjælp til at konfrontere sig med virkeligheden. Dvs. tale om det skete under skilsmissen give børnene mulighed for at fortælle om deres oplevelser. B) Give sorgen ord. Give plads til reaktionerne, herunder gråd, følelser, tanker, kropslige reaktioner og eksistentielle spørgsmål. C) Sorgen er en proces. Goddag ABC A) Fortæl om tiden før skilsmissen. Hvordan var forholdet til forældrene? Hvad lavede man sammen osv.? B) Fortæl om tiden nu. Hvordan er forholdet til forældrene nu? Hvad laver man sammen? Hvad er vanskeligt osv.? C) Fortæl om fremtiden. Hvad kan gøre dig glad? Hvad drømmer du om? Hvordan kan fortiden og nutiden være en naturlig del af fremtiden? Der blev brugt en spørgeteknik, hvor der nænsomt blev spurgt ind til det enkelte barns situation, og hvor de andre børn i gruppen gav kommentarer samtidig med, at barnet fik mulighed at reflektere over, hvad de andre sagde og dermed få hjælp til at bearbejde det svære. Praktiske metoder Forløbet i 2006 og 2008 bestod af henholdsvis 10 og 9 mødegange med 1 ugentligt møde. Mødetiden var fra kl. kl Mødestedet var Institut for Diakoni og Sjælesorg i Dianalund. Der havde vist sig et behov for et afsluttende møde med forældrene for dialog om, hvordan barnet bedst kunne støttes, hvorfor den 10. mødegang i 2008 blev ændret til et forældremøde. 10 Schwartz, Anni: Jeg savner dig 6

10 Forløb hver gang/ritual/rytme: - Goddag. - Spise sammen. - Tænde lys som markering af, at mødet begynder. - Musikstykke/afspænding. - Male kropfølelsesfigur. Tegningen vil ud fra farvekoder vise, hvordan barnet har det, og vil være udgangspunkt for at snakke om, hvorfor barnet har brugt bestemte farver. - Runde omkring kropfølelsesfiguren siden sidst. - Det enkelte barn har på skift samtale med gruppelederne, mens de øvrige i gruppen er til stede og lytter. Børnene giver feedback til hinanden, så de udveksler erfaringer og tanker og bidrager til gensidig udvikling. Samtalen handler om aktuelle problemstillinger for barnet og i dets familie. - Oplæg/emner. - Evt. hjemmearbejde. - Kort runde for at afslutte/evaluere. - Slukke lys farvel og tak for i dag. 7

11 I gruppen blev der gennemført en lang række aktiviteter: Aktiviteter Kropstegningen. Stoleopstilling (kun 2006, da der kræves 2 gruppeledere). Søskendecollage. Landesnak. Opgaver til næste gang: Skrive dagbog/skrive (sende) breve/snakke med X/ etc. OH spillet. Arbejde med oplevelser/følelser. Farvel og Goddag ABC. Tænde lys som markering af, at mødet begynder - små lys for de, som ikke er her. Slukke lys som markering af, at nu mødet er slut. Musikstykke/afspænding. At finde et f. eks. Mormor eller far - træ 11 Overgange fra det ene miljø til det andet (ritualer redskaber o.lign.) Når du står i den situation en anden gang, hvad vil så kunne hjælpe dig/hvad vil du kunne gøre og sige? Oplæg/temaer som f.eks. loyalitet, søskende/bedsteforældre, ny familie, tabte drømme m.v. Kort runde for at afslutte/evaluere: Hvordan har det været at være her i dag, og har du én at snakke med bagefter? Formål/begrundelser Sætte følelser på egen krop hvordan har jeg det lige nu? Evt. kikke tilbage og se, hvordan man havde det for x gange siden. Visuel og fysisk egenoplevelse af eget netværk. Hvor tæt er mine søskende og stedsøskende på mig? Komme tilstede med det, jeg har med mig lige nu. Arbejde videre med situationer/emner/følelser uden for samling i gruppen. Konfrontere få hjælp både før og efter. Visuel igangsættelse af div. oplevelser og følelser. Sætte ord på episoder og følelser. Fortælle om oplevelser - sætte ord på. Snakke fortid nutid fremtid. Nu er vi samlet og starter. Kan bruges som fokuspunkt undervejs i mødet. Nu slutter vi og går hver til sit. Finde ro komme til stede. Går ud i haven for at finde et træ, som kan symbolisere den eller det, som børnene/de unge har det svært med. Efterfølgende bruges træerne til at fortælle svære/vrede følelser til og slå på! Give brugbare redskaber til situationer. Bringe de emner, hver især har tæt inde på livet, frem i plenum og snakke/lytte og finde mulige måder at takle dem på. Afrunde opridse bringe fokus på nogle i eget netværk. 11 Metoden blev udviklet til gruppen i 2008, da det blev klart, at et fællestema for børnene/ de unge var stor, uforløst vrede. 8

12 Netværkscirkel. Spise/drikke. Video. Højtlæsning med opgaver undervejs. Ark med ansigter. Ideer givet fra et barn til et andet. Afskedsbrev/hilsen til gruppen. Visuelt se, hvor tæt børnenes netværk er på dem og se, hvor mange de har. Få stillet den værste sult. Hvor tryg er den enkelte? (Desto tryggere, desto mere spiser og drikker børnene). Børnene er ikke alene om oplevelser/erfaringer fra skilsmissen. Fælles fokus forskellige løsninger på de stillede opgaver, som udtryk for, at børnene vælger forskelligt i livets situationer. Kendskab og fortrolighed med flere følelser. Værdien i at kunne give/modtage. Børnene er ikke alene identificering. Vigtig at sige farvel for at kunne sige goddag til noget nyt. Undervejs i gruppeforløbet var gruppelederne opmærksomme på at give plads til reaktioner og følelser som: Bitterhed, vrede, opmærksomhedskrævende adfærd, savn, forsvarsmekanismer, afmagt, angst, skyld, selvbebrejdelser, skam, stærke minder, regressiv adfærd, tristhed, fantasier, jalousi, fremtidspessimisme, spekulationer over årsag og mening samt somatiske symptomer/fysiske gener. Databearbejdning Enkeltinterview - børnene 2 børn deltog i enkeltinterview af ca. 45 minutters varighed i henholdsvis 2006 og Børnene fra gruppen i 2006 blev henholdsvis skilsmisseramte i 1999 og 2002 og gik i 5. og 7. kl. Børnene fra gruppen i 2008 blev henholdsvis skilsmisseramte i 1999 og Begge gik i 7. klasse. I gruppen i 2008 var der et søskendepar, og flere af børnene kendte hinanden i forvejen. Opstartsfasen Det ene barn var henvist af sundhedsplejerske, og det andet barns mor havde hørt om gruppen. Det ene barn var lidt betænkelig ved at starte i gruppe, men efter forsamtalen ønskede barnet at starte i gruppen. Et barns mor havde hørt om skilsmissegruppen og henvendte sig. Det andet barn havde fået skilsmissegruppen tilbudt af sin mor. Moderen havde fået kendskab til gruppen gennem en veninde og havde set en annonce i en lokalavis. 9

13 Børnenes indtryk fra forsamtalen. Hvad er det mon for noget? Hvad skal jeg ind til? Hvad skal jeg lave? Hvad vil der ske? Jeg vidste godt, at jeg skulle møde nye mennesker og vide, hvordan de havde det. Det var et rigtigt, rigtigt godt møde. De fortalte, hvad man skulle lave. Og så sagde jeg, det lyder rigtigt godt, og jeg vil gerne gå i gruppen. Jeg synes, det var lidt mærkeligt. Fordi jeg vidste ikke, hvem de var, jeg havde jo ikke fået noget at vide om, hvem de var. Det var så mærkeligt, at der var så mange mennesker, når man nu skulle snakke om, hvad man havde oplevet. Det var lidt for meget. Jeg synes, det var hyggeligt, og jeg lærte Lene bedre at kende. I starten vidste jeg ikke rigtig, hvad det var, og hvordan bliver det nu. Har man lyst til at sige sin mening over for andre børn og sådan nogle ting? Men da jeg så kom over og snakkede med Lene til at starte med, så gik det godt. Jeg var der sammen med min mor og lillebror, som så sagde nej til det. Jeg tænkte, at det ville være en god mulighed, fordi jeg havde det sådan, at når folk snakkede om min far, så havde jeg mest lyst til at gå væk. Jeg vil helst ikke snakke om ham, for så bliver jeg trist, og det var ikke fedt. Jeg har fået lidt psykologhjælp, men det synes jeg ikke ret godt om. Jeg tror, jeg tænkte efter forsamtalen: Yes, det er bare det, jeg skal. Lene var rigtig sød. Det var bare det, jeg skulle. Det er også spændende at møde nye mennesker, og det kunne være, man mødte nogle nye venner. Metoder og deres betydning Tryghedsskabelse Børnene havde en naturlig spænding ved at skulle mødes i skilsmissegruppe den første gang og skulle møde nye mennesker. Et barn var nervøs de første 5 gange, da hun havde glemt, hvad emnet var til hver gang, og troede citat: Det ville være fuldstændigt forfærdeligt, at man glemte det. Men det var det ikke. Aktiviteter i børnegruppen Ved interviewet blev barnet bedt om at skrive på ca. 5 papirlapper, hvad man laver i en børnegruppe, og derefter lægge aktiviteterne i prioriteret rækkefølge i forhold til, hvad barnet havde fået mest ud af. 1. Barn 2. Barn Snakker om skilsmisse og om følelser Netværk OH spillet, hvor man snakker om noget Hvordan man har det med, at forældrene er forskelligt skilt Skyld Hører musik både i starten og til slut Snakker om problemer Tegner 10

14 Tegner kropstegninger, hvor man tegner, hvad man føler Ser film om skilsmisse og lignende Om ens forældres skilsmisse 1. Barn 2. Barn At se film Kropstegning Man vender nogen kort om skilsmisse Lave noget om et emne Læser bøger om skilsmisse Man hygger sig og spiser sammen Lytte til musik Slappe af/få jordforbindelse Tænde/slukke lys som tegn på, at vi er samlet Spille fodbold (pauserne) Mormor-træ og far-træ Børnene uddybede deres besvarelser med følgende: Netværk: Der har man stole, både ønskestole og almindelige stole, og så har man også en almindelig taburet, som er et dyr. Så skal man stille sig selv i midten og de personer, som man har tæt på, ved sig. Så stiller man de almindelige stole og dyr, der er nærmest én, og så kan man ønske, at nogle er tættere ved, ved at sætte ønskestolene der hvor man gerne vil have dem. Det var godt, fordi jeg fandt ud af, at jeg havde mange inde ved mig. Snakker om skilsmisse og om følelser: Fordi jeg hører om de andre, og jeg får snakket om, hvordan jeg synes, det var, da min far og mor blev skilt, og hvordan jeg føler med det. Film og bøger og vende kort så får man de andres meninger, og man snakker om det. Det er godt at snakke om det. Kropstegning, der var sjovt. Det var meget sådan at mærke, lige hvor man har det. Ellers kan det godt være lidt svært at forklare. Der var nogle forskellige farver, f.eks. rød var glad, og blå var vred, og grøn var trist eller ked af det. Og så skulle man så farvelægge kroppen og så bagefter skrive notater ved hver farve. Og så vise det og snakke om det. Vi havde forskellige emner hver gang f.eks. fars eller mors nye kæreste, selve skilsmissen eller nye søskende eller et eller andet. Det var også meget rart. Vi skulle også høre noget musik, når vi kom, og når vi gik til sidst. Det var meget rart. Lene er gået meget op i, at vi skulle slappe af og få jordforbindelse, det var også meget rart. Bare slappe af og lave lidt gymnastik. Hver gang, når vi alle var samlede og begyndte at få lidt at spise, så tændte Lene lyset på bordet, og vi slukkede det, når vi var på vej hjem. Det er tegn på, at vi er samlede det er også meget rart. 11

15 Og så var der, at spille fodbold i pauserne, det var også sjovt og en fed måde at være sammen på. Så lavede vi nogle forskellige træer, blandt andet et mormor-træ og far-træ, som vi så kunne gå rundt og sparke på og slå på. At sætte ord på Børnene oplevede, at man kunne snakke om alt, hvad der angik skilsmissen. Man kunne f.eks. snakke om, hvordan man havde det derhjemme. Hvordan det gik med én, efter ens forældre var blevet skilt. Om man så ens forældre. Om man kun var hos den ene og ikke så den anden samt forholdet til stedsøskende. Børnene oplevede at få snakket ud om alt det, de gerne ville snakke om. Citat: Jeg sidder overhovedet ikke med noget tilbage. Hvis barnet sad med noget, som det gerne vil sige, men et andet barn havde ordet, så ventede man og fik så mulighed for at snakke bagefter. Citat: Man er forskelligt på, som de siger, og man snakker jo forskelligt, og hvis der er noget, som man synes, man ikke lige har fået sagt, så venter man, til den har fået sagt færdigt. Og så må man gerne snakke. Børnene fandt, at nogle ting var svære at snakke om, men at når de havde fået sat ord på og kommet ud med det, så hjalp skilsmissegruppen dem med forslag til, hvad de kunne gøre. Det havde betydning, at børnene i gruppen kunne få sagt det, som de ikke havde turdet snakke med deres forældre om. Børnene fandt, at det blev nemmere at tale om skilsmissen også med forældrene. Citat: Det er meget nemmere nu end i starten. Den første gang er man jo meget nervøs. Da jeg kom i skilsmissegruppen, da var det meget svært at være rolig over for sine forældre, nu er det meget nemmere. Det er nemmere at være ærlig. Børnene fortalte ting i skilsmissegruppen, som de ikke havde fortalt andre steder. Citat: Fordi man bare vil tro, at alle andre vil grine. Her må man jo ikke grine af de andre. Fordi det er jo også kun skilsmissebørn, som er herinde, og så ved de, hvad det er for noget. Et barn var begyndt at snakke med sin bedste veninde om skilsmisse. Ved skilsmissegruppens afslutning oplevede børnene det at tale om skilsmissen således: Jeg er ikke træt af at snakke om det. Overhovedet ikke. Det er blevet fuldstændigt naturligt nu. Der er ikke så meget at snakke om, som der var før. Jeg føler ikke så meget skilsmissen mere. Jeg snakker.. altså jeg bliver ikke så ked af det mere som før. 12

16 Citat: Man snakker allermest om skilsmisse og far og mor. Man snakker mest om, hvordan man har det. Hver gang man har fortalt et eller andet, så spørger Lene, hvordan har du det med det. Det kan jeg meget godt lide, at det sådan er direkte og ikke noget med udenomssnak. Det er lige på: Hvordan har du det med det? Nogle gange kan det være svært at udtrykke, hvordan man har det, men så er Lene kommet med nogle forslag, kunne det måske være det eller det? Og det kunne det egentlig godt være! Også sådan at man får snakket om, hvorfor det kan være, at man har det på den måde. Det har også været en god ting. Det har en eller anden magisk effekt, synes jeg. Fordi jeg kan ikke sige præcis, hvad det er, men jeg kan ligesom mærke for hver gang, at det letter. Uh, det er dejligt, tænker man hver gang. Det hjalp lidt. Jeg kan mærke i det lange løb, at hver gang folk har snakket om min far, så er det sådan lidt mere, at jeg også tænker på de gode ting og ikke kun de dårlige ting. Jeg kan mere tåle det. Man får en følelse indeni af, at man har fået sagt sine meninger ud, og nu har man det dejligt med sig selv. Og det er en dejlig ting, at far og mor ikke får at vide, hvad man har snakket om. Nogle gange har der nok været noget, jeg ikke har fået sagt. Jeg har tænkt, lad nu lige de andre tale ud. Men det er kun sket 1 eller 2 gange. Jeg har altid fået sagt det, jeg gerne ville. Jeg tror, jeg er en af dem, der har fået mest taletid. Jeg snakker med min mor om det. Det gjorde jeg også før. Jeg synes, jeg har snakket godt med hende hele tiden. Jeg har fået det bedre med at snakke med min mor om det. Jeg har ikke haft svært ved at snakke om det. Men det er blevet meget nemmere nu. Jeg har hele min lille familie, vi er omkring 6 personer i den nærmeste familie. Der kan jeg snakke åbent med dem alle sammen. Så har jeg en rigtig rigtig god venindeflok på 5, som jeg er næsten lige tæt med, og som jeg også sagtens kan snakke med. Og jeg har en bedste ven, som jeg snakker med. Ellers snakker jeg for det meste med min mor. Vi har et meget tæt forhold, og det er jeg meget glad for. Jeg har det dejligt med at snakke om skilsmissen det er en fed følelse. Jeg tænker bare, gid, det kunne fortsætte. Det er blevet meget nemmere at snakke om skilsmissen ved at snakke med andre om det. Børnene oplevede ved gruppens afslutning, det at tale om skilsmissen således: Nogle gange bliver man træt af at snakke om skilsmisse. Men jeg er ikke træt af at snakke om det. Jeg er ikke blevet træt af at snakke om det, jeg synes faktisk ikke, at man kan snakke for meget om det. Med mindre man ikke har lyst til at snakke om det. At hjælpe hinanden 13

17 Børnene fandt, at det var godt at lytte til de andre børn for at høre, om de havde de samme problemer. De kunne gensidigt identificere problemer og hjælpe hinanden. Jeg kan godt lide at lytte til, om de har haft de samme problemer som mig, og så kan jeg høre, at nogle af dem har haft samme problemer, så kender jeg det fra mig selv, og så har jeg kunnet hjælpe dem, og de har kunnet hjælpe mig. Jeg synes, det var rigtigt sjovt at lytte til de andre og få at vide, hvordan de sådan havde det. Som eksempler på, hvordan børnene har hjulpet hinanden, sagde børnene: Min far var ligeglad med mig, og én havde de samme problemer. Og så fandt vi ud af, at vi ville skrive et brev til vores fædre, og det har vi gjort - hvordan vi havde det. Vi har rigtig meget brugt hinanden. Lige fra vi startede, til vi sluttede, har vi støttet hinanden i tykt og tyndt. Et brev til min far. Det kom en anden pige med, fordi hun havde skrevet et brev til sin far. Og da fik jeg så den idé, at jeg også kunne skrive et brev til min far. Og det gjorde jeg så. Det har været dejligt at lytte til de andre børn. Og se deres mening og perspektiv. Det har været rart at lytte til de andre børn. Jeg tror egentlig bare, at det har betydet meget for de andre. Jeg har lyttet interesseret til, hvordan de andre har haft det. Hvordan går det nu med din nye lillebror, hvordan går det med forholdet til mormor, hvordan går det med storesøster, hvordan går det med det hele? Så bliver man også mere interesseret i, hvordan de andre har haft det efter flere gange. På spørgsmålet om, om de andre børn har sagt noget, som børnene kunne bruge, svarede et barn som eksempel: Lad være med at tænke så meget over det. Det er forældrenes problem, at de er skilt, og det er ikke børnenes. Det er ikke mit liv det er deres. Jeg håber, jeg har sagt noget, som de andre kan bruge - det tror jeg. Måske en lille smule. Jeg kan ikke huske noget præcist. Jeg har lyttet, og jeg har ladet være med at sidde og fnise. Det har hjulpet mig meget, at de andre har siddet stille og lyttet til, hvad jeg har sagt og tænkt over det og sat sig ind i det og sagt, at hvis din far har været dum ved dig, så skal vi ned og sparke til far-træet. De har bakket mig op, og det har været super fedt. Jeg tror også, at inden jeg kom i gruppe, tænkte jeg, at det er jo fint nok lige at få udrettet mit lille problem med min far, men så synes jeg faktisk, at det var ingenting, og at andre har større problemer end mig, men så er det egentligt sådan, at hver gang jeg har fortalt dybere om min historie, så har de andre bare siddet og sagt wow, og vi skal bare ned og sparke på far-træet. At græde i en børnegruppe Børnene har grædt i børnegruppen, og børnene siger om at græde: 14

18 Ja, de fleste af os har grædt. Altså, jeg tror ikke, der er en af os, der ikke har grædt. Jeg kom ud med tårerne, og det skal man også, hvis man er meget ked af det. Man skal ikke holde dem tilbage. Men der har altid været trøst at hente, hvis man var ked af det. Jeg græd også lidt før, men det har hjulpet meget. Jeg har grædt en gang. Fordi at der skulle jeg sige noget, som jeg ikke så godt kunne lide at sige. Jeg synes, at det er helt okay, at man græder i sådan en gruppe, fordi så kommer man jo ud med en hel masse følelser, og så er det sådan en byrde, der ryger af skulderen. Man kommer ud med det. Når de andre har grædt, synes jeg, det har været godt, at de andre også har kunnet komme ud med følelser. Fordi man bliver jo ked af det, når man snakker om sådan noget. Så er det også helt i orden, at man græder, synes jeg. Der er nogle, som har været rigtig kede af det. Der er en eller to, der har grædt. Men det er fuldstændig okay. Jeg har haft det godt med det. Jeg har ikke grædt. Vi har været meget triste nogle gange. Det tror jeg ikke, man kan undgå. At grine i en børnegruppe Vi har grinet meget, og vi har hygget. Jeg tror ikke, der har været en eneste gang, hvor vi ikke har grinet. Ja, i dag har vi grint rigtig meget. Jeg kan egentlig ikke huske, om vi har grint så meget før. Man griner tit. Vi har grinet rigtig meget sammen, og det har været fedt og hyggeligt. Vi har nogenlunde den samme humor. Hvordan synes børnene, at de voksne i en børnegruppe skal være? Ligesom Lene og Lise. Venlige, søde og rare og hjælpsomme, og de skal kunne forstå børnenes problemer. De er sådan bare nærmest ens altså indeni. Det er nogle rigtigt gode spørgsmål, de kommer med, nogle som man kan svare på. De er så gode til at forklare ting, så man kan forstå det. Nogle gange kan det være svært, men så siger man det bare, det forstår jeg ikke, og så forklarer de det bedre. Selv om det er svære ting, så forklarer de det altid på en måde, så man kan forstå det. Man kan have tillid til dem. De skal være sådan, at man ikke bliver pressede. Man skal ikke skulle sige noget, så bliver det alt for hårdt for en. Hvis man siger: Er det ok, hvis vi går videre? Det, synes jeg, er meget dejligt. Vi er meget forskellige, og nogle sagde slet ikke noget, og det, synes jeg, er helt ok. For det var noget, jeg ikke sådan helt var med på. Jeg har skrevet et farvel-brev til Lene og Lise. Jeg synes - nej jo, jeg synes ikke, man kan ønske sig bedre ledere end Lene og 15

19 Lise, har jeg skrevet. Så fik jeg dem til at grine, og de blev helt flove og alt muligt. Det var pinligt at sige - synes jeg. Lene og Lise er bare gode. De er gode til at stille spørgsmål. De skal være søde og have forstand på det, de laver. Og vide noget om børn, og helst være pædagog eller andet. Lene er et sødt menneske. Jeg ville ikke sige ret meget, hvis jeg sad overfor et surt menneske. Men sådan er Lene heller ikke. Lene er sød at snakke med. Hun er god til at få os til at snakke og spørger ind til tingene. Jeg kan altid forstå, hvad Lene siger og spørger om. De skal være forstående og lyttende og ikke bare stille alle mulige kolde spørgsmål. De skal give gode råd, mens man har det ikke bare til sidst, hvor man deler forskellige råd ud. De skal være børnevenlige, sådan en kold strigle dur ikke. Lene er god til at sætte en gruppe sammen. Og god til at føre selve spørgsmålene og selve gruppen og finde gode emner og lave gode ting med os. Og så giver det en utrolig ro, at de andre også er skilsmissebørn og har nogenlunde den samme historie som en selv. Det er virkelig rart. Jeg kan rigtig godt lide ved Lene, at når de andre har siddet uroligt, at hun ikke råber op og siger sid stille, men tager fat i armen og siger: Prøv lige at slappe lidt af. Den fysiske berøring beroliger. Hun beholder den der standardtone. Det er i hvert fald sjældent, at jeg ikke forstår, hvad Lene siger. Hvis jeg er i tvivl, så spørger jeg, og så får jeg et svar. Lene, hun er perfekt. Jeg tror helt ærligt ikke, at vi kunne få nogen bedre. Hun er helt vild god. Hun er bare så ligeud. Det har bare hjulpet så meget. Hun går sådan lidt bagom, hvad kunne der egentlig være i det der? Det har været rigtig fedt. Børnegruppens rammer og struktur Hvor mange gange skal man komme i en børnegruppe? Børnene fandt, at 10 mødegange var for lidt. Det er alt for lidt. Jeg ville gerne have været her længere. Det var rigtig hyggeligt og dejligt at komme ud af de problemer. Og møde nye mennesker. Jeg vil gerne fortsætte, men jeg vil ikke hvis det kunne blive en anden dag end torsdag, vil jeg blive glad. Fordi det altid er arrangementerne i min klasse, der bliver holdt om onsdagen. Efter 9 gange så synes jeg, at det bliver fedt. På en måde synes jeg, at der skal være flere gange og på en måde ikke. Det er en dejlig følelse at få snakket med andre om det, men alligevel så skal der ikke gå for lang tid. Det skal ikke gå ud over venskaber med andre venner, så jeg ikke har tid til at mødes med dem. Jeg går også til præst. 16

20 Tiden er fløjet af sted. Jeg kunne sagtens bruge 2 måneder til. Jeg har nok ikke brug for det, men jeg ville ønske, det gik videre, for det er simpelthen så hyggeligt. 2 måneder mere ville hjælpe endnu mere på mit humør. Hvor længe skal et børnegruppemøde vare? Det ene barn fandt, at mødet kunne have varet i 3 timer. Det andet barn fandt, at 2 timer var tilstrækkeligt til, at alle kunne nå at få snakket. Det er tilpas. Det når ikke at blive kedeligt. Og man får en pause imellem,og det er godt. Det er lige tilpas. Hvis det var 2,5 eller 3 timer, så ville det blive for meget. Hvis det var 1,5 timer, så ville det blive for lidt. Jeg synes lige præcis, at de 2 timer er fint. For det slutter lige, når man sidder og tænker: Hvornår skal vi hjem? Og kigger op på uret, og den er igen. Børnenes kendskab til strukturen Børnenes vidste, hvad der skulle ske ved hvert møde. Man ved, at man skal tegne hver gang, man kommer, og man får opgaver for til hver gang. Man ved, at man skal høre musik hver gang, og nogle gange ser vi også film. Det er godt at vide, hvad der skal ske. Man starter med at tænde lyset, så hører vi et stykke musik, så tegner vi den der kropsting tegning, og nogle tegner det ud efter sangen og andre det efter, hvordan de har haft det den dag. Og så snakker man om emnet, og så snakker man om tegningen. Når man er færdig med emnet, så hører vi et stykke musik og slukker lyset, og så går vi hjem. Og inden det der musikstykke skulle man spørges, om man havde nogle at gå hjem og snakke med. Der var opgaver f.eks. at skulle skrive brev til min far, eller at man skal skrive, hvordan man har det. Jeg har vidst, hvad der skal ske hver gang, for jeg har haft en seddel med emnerne. Og man kan gå og glæde sig til næste gang. De har de der specielle emner, som var det eneste, der blev ændret hver gang, og det fik vi for det meste at vide ugen før. Jeg har taget det, som det er kommet. De fysiske rammer Børnene sagde om de fysiske rammer: 17

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Fra delebørn til hele børn

Fra delebørn til hele børn Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR

SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR - ET TILBUD TIL BØRN I 0.-6.KL. Til mor og far Når voksne skilles, vil der altid følge en række problemer og ofte smerter med i kølvandet. Skilsmisse betyder forandring. Skilsmisse

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR

SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR ET TILBUD TIL BØRN I 0.- 6.KL. Til mor og far Når voksne skilles, vil der altid følge en række problemer og ofte smerter med i kølvandet. Skilsmisse betyder forandring. Skilsmisse

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg? PAS PÅ DIG SELV Uddannelse i selvomsorg og kollegial omsorg for Bydelsmødre Wattar Gruppen Kognitivt Psykologcenter Center for Socialt Ansvar Hvad er selvomsorg? Når du er god ved dine tanker: så stiller

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

SOS - Samtale Om Sorg og det der følger med.

SOS - Samtale Om Sorg og det der følger med. SOS - Samtale Om Sorg og det der følger med. Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår. Kinesisk ordsprog OmSorg et tilbud om sorg/samtalegrupper

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna)

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 1. INT. KLASSEVÆRELSET. DAG. Sofie (14) kommer ind i klassen, og piger og drenge griner lidt. LÆREREN Goddag og velkommen

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere