GRUPPE FOR SKILSMISSERAMTE BØRN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRUPPE FOR SKILSMISSERAMTE BØRN"

Transkript

1 GRUPPE FOR SKILSMISSERAMTE BØRN Evalueringsrapport Maj 2008

2 Udgiver: Institut for Diakoni og Sjælesorg Kolonivej Dianalund Tlf Website: Evaluator: SUELL Team ApS v. Dorthe Suell Tremhøjvej 15, Tvingstrup, DK 8700 Horsens Tlf Website: Mekanisk, elektronisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne evalueringsrapport er tilladt med kildeanvisning.

3 INDHOLD INDLEDNING... 1 EVALUERING... 2 FORMÅL OG BAGGRUND... 2 MÅLGRUPPE... 4 NETVÆRK OG FORMIDLING... 4 METODER... 5 TEORETISKE METODER... 5 PRAKTISKE METODER... 6 DATABEARBEJDNING... 9 ENKELTINTERVIEW - BØRNENE... 9 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE - SMILEYS SPØRGESKEMAER - FORÆLDRENE INTERVIEW MED GRUPPELEDER EFTER GRUPPEN I FREMTIDIGE BØRNEGRUPPER KONKLUSION EFTERSKRIFT: GRUPPE FOR SKILSMISSERAMTE BØRN EFTERÅR 2006 OG FORÅR LITTERATURLISTE BILAG... 37

4 Indledning Institut for Diakoni og Sjælesorg er initiativtager til projekt: Børnegruppe for skilsmisseramte børn. Institut for Diakoni og Sjælesorg tilbyder uddannelser og kurser, samtaler, supervision og sjælesorg inden for socialt og kirkeligt arbejde til enkeltpersoner, grupper eller hele arbejdsmiljøer. Endvidere har Instituttet sorggrupper for børn og unge, voksne og handicappede. Instituttet er en del af den selvejende institution Filadelfia, og driften finansieres af honoreret undervisningsarbejde og samtaler, fondsmidler og pengegaver. I år 2005 tog Institut for Diakoni og Sjælesorg initiativ til og udviklede projekt: Gruppe for skilsmisseramte børn. Instituttet modtog fondsmidler fra Erindringsmøntmidler samt medfinansierede selv projektet, som startede op i Projektet var planlagt til at forløbe over 3 år. Der blev bevilliget midler til 1. år og ikke de efterfølgende. 1. år skulle indeholde 3 grupper for skilsmisseramte børn. Forløbet foråret 2006 blev gennemført med 6 børn. Til det andet forløb lykkedes det ikke at få børn indskrevet. Denne problematik belyses i rapportens efterskrift. I løbet af efterår 2007 kommer der så mange henvendelser fra kommuner og familier, at der er børn/unge nok til en gruppe. Tredje gruppe etableres og gennemføres derfor med midler fra 2006 i foråret 2008 med 6 børn. Lene Kjeldgaard og Lise Berggren Smidt har været gruppeledere på forløbet i 2006, og Lene Kjeldgaard har været gruppeleder i Lene Kjeldgaard er uddannet socialpædagog fra Gedved Stats Seminarium, har efteruddannelse til Familieterapeut/rådgiver fra "The Kempler Institute of Scandinavia", Odder, samt i "Basale terapeutiske færdigheder" fra samme sted. Lise Berggren Smidt er uddannet lærer og har efteruddannelse indenfor krops- og psykoterapi. Gruppelederne har modtaget supervision af psykolog John Hartwich. 1 Susanne Hovmand, Institut for Diakoni og Sjælesorg, har ydet sparring til projektudvikling m.m. Else Tofft, leder af voksensorggruppe hos Institut for Diakoni og Sjælesorg, har deltaget som frivillig medarbejder blandt andet omkring praktiske opgaver. SUELL Team ApS ved Dorthe Suell Master i Social Integration, har varetaget den eksterne evaluering. 1 1

5 Evaluering Efter gruppeforløbet foråret 2006 blev projektet midtvejsevalueret. Evalueringen var til internt brug i forbindelse med tilrettelæggelse af det andet og tredje børnegruppeforløb efteråret 2006 og foråret Foråret 2007 blev midtvejsevalueringen udarbejdet til eksternt brug bl.a. suppleret med konklusion samt uddybning af problematikken omkring, at det ikke lykkedes at gennemføre grupper i efteråret 2006 og foråret 2007 (efterskrift). De 2 gennemførte forløb i 2006 og 2008 er samlet evalueret i herværende evalueringsrapport maj Det var tænkt, at de 3 gruppeforløb samlet skulle have været evalueret ved projektafslutning, og at der på dette tidspunkt skulle have været gennemført en analyse af de indsamlede data koblet til relevant teori herunder en belysning af børnenes problemstillinger og psykosociale udvikling i gruppeforløbet. Af ressourceårsager er der ikke foretaget en dybdegående analyse af de indsamlede data fra de 2 grupper, hvorfor data må tale for sig selv. Evalueringen består derfor primært af konkret databearbejdning med dokumentation af resultater, metoder og erfaringer. Dataindsamling har i forbindelse med børnegruppen foråret 2006 indeholdt: Ved afslutning af gruppen: - Enkeltinterview af to tilfældigt udvalgte børn. - Spørgeskema til samtlige børn (smiley-skema). - Forældrespørgeskemaer til samtlige forældre. Løbende: - Gruppeledernes skriftlige refleksionsskemaer. - 3 evalueringsmøder. Dataindsamlingen efter forløbet foråret 2008 har indeholdt: Ved afslutning af gruppen: - Enkeltinterview af to tilfældigt udvalgte børn. - Spørgeskema til samtlige børn (smiley-skema). - Forældrespørgeskemaer til samtlige forældre. - Interview med gruppeleder Lene Kjeldgaard. Der blev sideløbende i et samarbejde mellem Institut for Diakoni og Sjælesorg og SUELL Team ApS, inspireret af arbejdet i børnegruppen, udviklet en række dokumentationsskemaer til brug for Instituttets dokumentation og evaluering af børn og unges proces og resultater i et forløb hos Instituttet bl.a. Sorggruppe for børn og unge. Formål og baggrund Formålet var at starte børnegrupper i Dianalund, Vestsjælland, for børn, der oplevede, at forældrene ikke længere var samboende. 2

6 Formålet var at hjælpe børnene til at bearbejde smerten og sorgen over skilsmissen og at forebygge, at ubearbejdet sorg ville medføre en række uhensigtsmæssige følelsesmæssige, psykiske og sociale konsekvenser. Institut for Diakoni og Sjælesorg tog initiativ til projektet blandt andet på baggrund af vores erfaringer fra Instituttets sorggruppe for børn og unge 2, samt i det faktum, at i alt eller 6,7 % af børn og unge i alderen 0-16 år oplevede brud i familien 3 i Den efterfølgende risiko for en række alvorlige psykiske og sociale begivenheder og livsvilkår for børn, der oplever familiens opløsning, er undersøgt ved at følge generationen født i Undersøgelsen viser, at børn af familier, hvor forældrene er skilt/ikke samboende, har en forøget risiko for ungdomsarbejdsløshed, psykiske lidelser, depressioner, selvmordsforsøg og voldskriminalitet, sammenlignet med jævnaldrende 4. Forskning viser, at skilsmissebørn klarer sig dårligere end børn fra intakte familier (Thuen, F., 2001) i forhold til skolepræstationer, aggression og antisocial adfærd. Samlet set er børn, der udvikler psykosociale problemer, overrepræsenteret af skilsmissebørn. Skilsmissebørn, der ikke får mulighed for at bearbejde deres oplevelser, kan på længere sigt blive et samfundsøkonomisk problem. Børnene har ligesom forældrene behov for at bearbejde skilsmissens følger og følelser. Citat (Christensen, E., 2004): Der har hidtil været mest fokus på at løse de voksnes problemer. Der har været en opfattelse af, at løste man forældrenes problemer, ville det også smitte af på børnene, men det kan børnene ikke vente på. Tager det f.eks. fem år at få forældrene på ret køl, så er der gået rigtig meget af børnenes liv. Samtidig har børnene selv problemer, som de har brug for hjælp til her og nu 5. Skilsmissebørn bliver ofte overset, da det som nævnt er almindeligt at blive skilt. Samtidig er der mange tabuer omkring børnenes tab og sorg. Årsagen til denne tabuisering kan f.eks. være, at det som forælder er svært at erkende, at man påfører barnet en smerte det rammer dybt i rollen som forælder. Børns sorgreaktioner er anderledes end voksnes, fordi de er ordknappe og mindre erfarne i sprogligt at udtrykke deres følelser. De forsøger ofte at tage hensyn til den/de sørgende forældre og ønsker ikke at ligge til last eller være besværlige. Derfor er det almindeligt, at børn får mindre omsorg og støtte i deres sociale netværk, end de reelt har brug for. Deres behov bliver meget let oversete eller fejlfortolkede, fordi børnene i ønsket om at være stærke og samarbejde med dem, de er afhængige af, tilsidesætter sig selv 6. 2 Se Evalueringsrapport 2007 for Sorggruppe for børn og unge. 3 Kilde: Danmarks Statistik. Vielser og skilsmisser Nr maj Kilde: Fra: Vi finder udveje. Evaluering af projekt: Børnegruppe for skilsmissebørn. Randers Kommune v. Linda Rolsted og Hanne Morgenfrue Hvor kilden er: Familiens udvikling i det 20. århundrede, Forfatter(e): Seniorforsker, mag.scient.soc. Mogens Nygaard Christoffersen. Udgiver: SFI Kilde: 7 års børneliv velfærd, sundhed og trivsel hos børn født i 1995 v. Else Christensen, Socialforskningsinstituttet Kilde: Evalueringsrapport: Sorggruppe for børn. Institut for Diakoni og Sjælesorg

7 Børnene går ofte alene med deres tanker og følelser og oplever, at de er de eneste, der har det sådan med skilsmissen. Det, de har bag facaden, skal ingen se. De kan føle sig truede, fordi de skal opbygge et forsvar mod, at nogen kommer ind og kikker og ser, at noget gør ondt. De føler sig ensomme og forladte. Børnene mister retningen i deres liv, når de har en ubearbejdet sorg. Sorgen kan i perioder ligge i dvale være negligeret, men kan forstærkes, når barnet oplever andre større eller mindre tab. Målgruppe Målgruppen var børn fra Vestsjælland i alderen 9-16 år, der havde oplevet en skilsmisse/at forældrene ikke længere var samboende. Netværk og formidling Projektet har indeholdt en lang række netværksopbyggende og formidlende aktiviteter dels for videndeling og dels for henvisning til projektet: Instituttet har sendt foldere 7 ud i lokalområdet til læger, sagsbehandlere, sundhedsplejersker, PPR psykologer og skoler, og der er placeret foldere hos statsamter og biblioteker. Instituttet har kontaktet ovennævnte samarbejdspartnere via telefon og mail for at orientere om muligheden for henvisning til børnegruppen. Gruppelederne har deltaget i flere tværfaglige netværksmøder i lokalområdet med professionelle på rådhuse og skoler. Der har været arrangeret og afholdt en temadag for 22 fagpersoner med Anni Schwartz - familieterapeut, Marte Meo-terapeut og forfatter, med titlen Tal med et barn i sorg og krise hvordan?. Gruppelederne har deltaget som medforskere i forbindelse med udarbejdelse af specialeafhandling på Danmarks Pædagogiske Universitet. 8 Der har været annonceret i dagspressen (Ugebladet Vestsjælland og Sorø Avis). Der har været annoncer i det lokale kirkeblad. Projektet er omtalt på Filadelfias intranetside, som ses af ca. 850 medarbejdere. Pressemeddelelser er sendt til og optaget i regional- og lokalaviser. Der har været stor bevågenhed omkring projektet med: Interviews i Regionalradioen og Sjællandske. Artikel i det lokale kirkeblad. Artikel i Filadelfias medarbejderblad Paraplyen. Artikel i Sorø Avis. 7 Se venligst vedlagte folder. 8 Paludan Andersen, Signe-Marie: Fænomenet Skilsmissegrupper set ud fra medforskeres perspektiv sat ind i en kritisk, psykologisk forståelsesramme

8 Artikel i MetroXpress Formidlingen af gruppen for skilsmisseramte børn er også sket via mund-til-øre-metoden mellem såvel forældre som børn, der havde kendskab til gruppen. Metoder Kontakten til målgruppen skete via det samarbejdende professionelle netværk, der har henvist forældrene. Der er herefter udsendt folder til forældrene med invitation til at deltage i en forsamtale. I forsamtalen deltog det enkelte barn med en eller begge forældre. Mødet skete i børnegruppens mødelokaler (neutral grund). Det var en forudsætning for barnets deltagelse, at barnet var motiveret for at tale om sine oplevelser og følelser, og at barnets forældre/pårørende ønskede og samtykkede i deltagelsen. Forældrene blev orienteret om tavshedspligt. Efter forsamtalen visiteredes barnet til gruppen efter en vurdering af, om det ville være et relevant tilbud for barnet. Barnet og forældrene havde mulighed for fravalg i løbet af et par dage. lige som gruppelederne havde mulighed for at vurdere, om barnet matchede gruppen. Teoretiske metoder Den teoretiske forståelsesramme for arbejdet i børnegruppen er primært inspireret af teori om gruppeprocesser (Heap, K., 2003) og eksistentiel psykologi (Davidsen-Nielsen, M. & Leick, N., 2001 og Yalom, I. D., 1980). Projektet var bl.a. inspireret af det arbejde, der var udviklet og stadig udvikles i projekt: Sorggruppe for børn og unge på Institut for Diakoni og Sjælesorg, og som senest blev eksternt evalueret Projektets arbejdsmetoder byggede på gruppeprocesser, hvor der var en forholdsvis struktureret gruppeproces, således at børnene kunne føle sig trygge ved, at der var en overordnet ramme. Gruppeprocessen bygger på den menneskelige erfaring, at en delt smerte er en halv smerte (Isachsen, K., 2003). De brud og de følelser, skilsmissen efterlader, gør ondt og kan være svære at tale om. Ved at dele dem med andre i en gruppe, der har lignende oplevelser, kan følelserne blive lettere at bære. I gruppeprocessen fører deltagernes samvær til opdagelsen af fællesskab og dermed til en vis grad af gensidig identificering. Gennem samtaler og samvær kan deltagerne finde måder at leve med de brud, som skilsmissen har givet. 9 Rapporten kan downloades fra Instituttets hjemmeside 5

9 Indenfor eksistentiel psykologi arbejdes der ud fra tanker om, hvad der skaber frygt, forvirring og konflikter i menneskers følelsesliv. Den eksistentielle tilgang retter opmærksomhed på menneskets ultimative eksistensvilkår og anliggender, på angstskabende faktorer, når tilværelsens tidligere grundlag forandres, og hvordan man kan håndtere de forandringer, der skaber eksistentiel frygt. Sorg kan vare længe, og reaktionerne ændrer sig. Reaktionerne kan komme lang tid efter det skete. Børn bearbejder en stor sorg op gennem hele barndommen, idet de, efterhånden som de modnes, tolker betydningen af tabet igen og igen, hvilket understreger betydningen af, at børnene får redskaber til at bearbejde såvel nutidige som fremtidige tab og sorg. Projektet arbejdede med såvel følelser som oplevelser. Det er vigtigt at give udtryk for sine følelser, men samtalen kan gå i stå, fordi barnet ikke har sprog for de svære følelser. Indgangen til samtalen kunne derfor starte med konkrete oplevelser. Projektet arbejdede ud fra følgende model 10 : Farvel ABC A) Give barnet hjælp til at konfrontere sig med virkeligheden. Dvs. tale om det skete under skilsmissen give børnene mulighed for at fortælle om deres oplevelser. B) Give sorgen ord. Give plads til reaktionerne, herunder gråd, følelser, tanker, kropslige reaktioner og eksistentielle spørgsmål. C) Sorgen er en proces. Goddag ABC A) Fortæl om tiden før skilsmissen. Hvordan var forholdet til forældrene? Hvad lavede man sammen osv.? B) Fortæl om tiden nu. Hvordan er forholdet til forældrene nu? Hvad laver man sammen? Hvad er vanskeligt osv.? C) Fortæl om fremtiden. Hvad kan gøre dig glad? Hvad drømmer du om? Hvordan kan fortiden og nutiden være en naturlig del af fremtiden? Der blev brugt en spørgeteknik, hvor der nænsomt blev spurgt ind til det enkelte barns situation, og hvor de andre børn i gruppen gav kommentarer samtidig med, at barnet fik mulighed at reflektere over, hvad de andre sagde og dermed få hjælp til at bearbejde det svære. Praktiske metoder Forløbet i 2006 og 2008 bestod af henholdsvis 10 og 9 mødegange med 1 ugentligt møde. Mødetiden var fra kl. kl Mødestedet var Institut for Diakoni og Sjælesorg i Dianalund. Der havde vist sig et behov for et afsluttende møde med forældrene for dialog om, hvordan barnet bedst kunne støttes, hvorfor den 10. mødegang i 2008 blev ændret til et forældremøde. 10 Schwartz, Anni: Jeg savner dig 6

10 Forløb hver gang/ritual/rytme: - Goddag. - Spise sammen. - Tænde lys som markering af, at mødet begynder. - Musikstykke/afspænding. - Male kropfølelsesfigur. Tegningen vil ud fra farvekoder vise, hvordan barnet har det, og vil være udgangspunkt for at snakke om, hvorfor barnet har brugt bestemte farver. - Runde omkring kropfølelsesfiguren siden sidst. - Det enkelte barn har på skift samtale med gruppelederne, mens de øvrige i gruppen er til stede og lytter. Børnene giver feedback til hinanden, så de udveksler erfaringer og tanker og bidrager til gensidig udvikling. Samtalen handler om aktuelle problemstillinger for barnet og i dets familie. - Oplæg/emner. - Evt. hjemmearbejde. - Kort runde for at afslutte/evaluere. - Slukke lys farvel og tak for i dag. 7

11 I gruppen blev der gennemført en lang række aktiviteter: Aktiviteter Kropstegningen. Stoleopstilling (kun 2006, da der kræves 2 gruppeledere). Søskendecollage. Landesnak. Opgaver til næste gang: Skrive dagbog/skrive (sende) breve/snakke med X/ etc. OH spillet. Arbejde med oplevelser/følelser. Farvel og Goddag ABC. Tænde lys som markering af, at mødet begynder - små lys for de, som ikke er her. Slukke lys som markering af, at nu mødet er slut. Musikstykke/afspænding. At finde et f. eks. Mormor eller far - træ 11 Overgange fra det ene miljø til det andet (ritualer redskaber o.lign.) Når du står i den situation en anden gang, hvad vil så kunne hjælpe dig/hvad vil du kunne gøre og sige? Oplæg/temaer som f.eks. loyalitet, søskende/bedsteforældre, ny familie, tabte drømme m.v. Kort runde for at afslutte/evaluere: Hvordan har det været at være her i dag, og har du én at snakke med bagefter? Formål/begrundelser Sætte følelser på egen krop hvordan har jeg det lige nu? Evt. kikke tilbage og se, hvordan man havde det for x gange siden. Visuel og fysisk egenoplevelse af eget netværk. Hvor tæt er mine søskende og stedsøskende på mig? Komme tilstede med det, jeg har med mig lige nu. Arbejde videre med situationer/emner/følelser uden for samling i gruppen. Konfrontere få hjælp både før og efter. Visuel igangsættelse af div. oplevelser og følelser. Sætte ord på episoder og følelser. Fortælle om oplevelser - sætte ord på. Snakke fortid nutid fremtid. Nu er vi samlet og starter. Kan bruges som fokuspunkt undervejs i mødet. Nu slutter vi og går hver til sit. Finde ro komme til stede. Går ud i haven for at finde et træ, som kan symbolisere den eller det, som børnene/de unge har det svært med. Efterfølgende bruges træerne til at fortælle svære/vrede følelser til og slå på! Give brugbare redskaber til situationer. Bringe de emner, hver især har tæt inde på livet, frem i plenum og snakke/lytte og finde mulige måder at takle dem på. Afrunde opridse bringe fokus på nogle i eget netværk. 11 Metoden blev udviklet til gruppen i 2008, da det blev klart, at et fællestema for børnene/ de unge var stor, uforløst vrede. 8

12 Netværkscirkel. Spise/drikke. Video. Højtlæsning med opgaver undervejs. Ark med ansigter. Ideer givet fra et barn til et andet. Afskedsbrev/hilsen til gruppen. Visuelt se, hvor tæt børnenes netværk er på dem og se, hvor mange de har. Få stillet den værste sult. Hvor tryg er den enkelte? (Desto tryggere, desto mere spiser og drikker børnene). Børnene er ikke alene om oplevelser/erfaringer fra skilsmissen. Fælles fokus forskellige løsninger på de stillede opgaver, som udtryk for, at børnene vælger forskelligt i livets situationer. Kendskab og fortrolighed med flere følelser. Værdien i at kunne give/modtage. Børnene er ikke alene identificering. Vigtig at sige farvel for at kunne sige goddag til noget nyt. Undervejs i gruppeforløbet var gruppelederne opmærksomme på at give plads til reaktioner og følelser som: Bitterhed, vrede, opmærksomhedskrævende adfærd, savn, forsvarsmekanismer, afmagt, angst, skyld, selvbebrejdelser, skam, stærke minder, regressiv adfærd, tristhed, fantasier, jalousi, fremtidspessimisme, spekulationer over årsag og mening samt somatiske symptomer/fysiske gener. Databearbejdning Enkeltinterview - børnene 2 børn deltog i enkeltinterview af ca. 45 minutters varighed i henholdsvis 2006 og Børnene fra gruppen i 2006 blev henholdsvis skilsmisseramte i 1999 og 2002 og gik i 5. og 7. kl. Børnene fra gruppen i 2008 blev henholdsvis skilsmisseramte i 1999 og Begge gik i 7. klasse. I gruppen i 2008 var der et søskendepar, og flere af børnene kendte hinanden i forvejen. Opstartsfasen Det ene barn var henvist af sundhedsplejerske, og det andet barns mor havde hørt om gruppen. Det ene barn var lidt betænkelig ved at starte i gruppe, men efter forsamtalen ønskede barnet at starte i gruppen. Et barns mor havde hørt om skilsmissegruppen og henvendte sig. Det andet barn havde fået skilsmissegruppen tilbudt af sin mor. Moderen havde fået kendskab til gruppen gennem en veninde og havde set en annonce i en lokalavis. 9

13 Børnenes indtryk fra forsamtalen. Hvad er det mon for noget? Hvad skal jeg ind til? Hvad skal jeg lave? Hvad vil der ske? Jeg vidste godt, at jeg skulle møde nye mennesker og vide, hvordan de havde det. Det var et rigtigt, rigtigt godt møde. De fortalte, hvad man skulle lave. Og så sagde jeg, det lyder rigtigt godt, og jeg vil gerne gå i gruppen. Jeg synes, det var lidt mærkeligt. Fordi jeg vidste ikke, hvem de var, jeg havde jo ikke fået noget at vide om, hvem de var. Det var så mærkeligt, at der var så mange mennesker, når man nu skulle snakke om, hvad man havde oplevet. Det var lidt for meget. Jeg synes, det var hyggeligt, og jeg lærte Lene bedre at kende. I starten vidste jeg ikke rigtig, hvad det var, og hvordan bliver det nu. Har man lyst til at sige sin mening over for andre børn og sådan nogle ting? Men da jeg så kom over og snakkede med Lene til at starte med, så gik det godt. Jeg var der sammen med min mor og lillebror, som så sagde nej til det. Jeg tænkte, at det ville være en god mulighed, fordi jeg havde det sådan, at når folk snakkede om min far, så havde jeg mest lyst til at gå væk. Jeg vil helst ikke snakke om ham, for så bliver jeg trist, og det var ikke fedt. Jeg har fået lidt psykologhjælp, men det synes jeg ikke ret godt om. Jeg tror, jeg tænkte efter forsamtalen: Yes, det er bare det, jeg skal. Lene var rigtig sød. Det var bare det, jeg skulle. Det er også spændende at møde nye mennesker, og det kunne være, man mødte nogle nye venner. Metoder og deres betydning Tryghedsskabelse Børnene havde en naturlig spænding ved at skulle mødes i skilsmissegruppe den første gang og skulle møde nye mennesker. Et barn var nervøs de første 5 gange, da hun havde glemt, hvad emnet var til hver gang, og troede citat: Det ville være fuldstændigt forfærdeligt, at man glemte det. Men det var det ikke. Aktiviteter i børnegruppen Ved interviewet blev barnet bedt om at skrive på ca. 5 papirlapper, hvad man laver i en børnegruppe, og derefter lægge aktiviteterne i prioriteret rækkefølge i forhold til, hvad barnet havde fået mest ud af. 1. Barn 2. Barn Snakker om skilsmisse og om følelser Netværk OH spillet, hvor man snakker om noget Hvordan man har det med, at forældrene er forskelligt skilt Skyld Hører musik både i starten og til slut Snakker om problemer Tegner 10

14 Tegner kropstegninger, hvor man tegner, hvad man føler Ser film om skilsmisse og lignende Om ens forældres skilsmisse 1. Barn 2. Barn At se film Kropstegning Man vender nogen kort om skilsmisse Lave noget om et emne Læser bøger om skilsmisse Man hygger sig og spiser sammen Lytte til musik Slappe af/få jordforbindelse Tænde/slukke lys som tegn på, at vi er samlet Spille fodbold (pauserne) Mormor-træ og far-træ Børnene uddybede deres besvarelser med følgende: Netværk: Der har man stole, både ønskestole og almindelige stole, og så har man også en almindelig taburet, som er et dyr. Så skal man stille sig selv i midten og de personer, som man har tæt på, ved sig. Så stiller man de almindelige stole og dyr, der er nærmest én, og så kan man ønske, at nogle er tættere ved, ved at sætte ønskestolene der hvor man gerne vil have dem. Det var godt, fordi jeg fandt ud af, at jeg havde mange inde ved mig. Snakker om skilsmisse og om følelser: Fordi jeg hører om de andre, og jeg får snakket om, hvordan jeg synes, det var, da min far og mor blev skilt, og hvordan jeg føler med det. Film og bøger og vende kort så får man de andres meninger, og man snakker om det. Det er godt at snakke om det. Kropstegning, der var sjovt. Det var meget sådan at mærke, lige hvor man har det. Ellers kan det godt være lidt svært at forklare. Der var nogle forskellige farver, f.eks. rød var glad, og blå var vred, og grøn var trist eller ked af det. Og så skulle man så farvelægge kroppen og så bagefter skrive notater ved hver farve. Og så vise det og snakke om det. Vi havde forskellige emner hver gang f.eks. fars eller mors nye kæreste, selve skilsmissen eller nye søskende eller et eller andet. Det var også meget rart. Vi skulle også høre noget musik, når vi kom, og når vi gik til sidst. Det var meget rart. Lene er gået meget op i, at vi skulle slappe af og få jordforbindelse, det var også meget rart. Bare slappe af og lave lidt gymnastik. Hver gang, når vi alle var samlede og begyndte at få lidt at spise, så tændte Lene lyset på bordet, og vi slukkede det, når vi var på vej hjem. Det er tegn på, at vi er samlede det er også meget rart. 11

15 Og så var der, at spille fodbold i pauserne, det var også sjovt og en fed måde at være sammen på. Så lavede vi nogle forskellige træer, blandt andet et mormor-træ og far-træ, som vi så kunne gå rundt og sparke på og slå på. At sætte ord på Børnene oplevede, at man kunne snakke om alt, hvad der angik skilsmissen. Man kunne f.eks. snakke om, hvordan man havde det derhjemme. Hvordan det gik med én, efter ens forældre var blevet skilt. Om man så ens forældre. Om man kun var hos den ene og ikke så den anden samt forholdet til stedsøskende. Børnene oplevede at få snakket ud om alt det, de gerne ville snakke om. Citat: Jeg sidder overhovedet ikke med noget tilbage. Hvis barnet sad med noget, som det gerne vil sige, men et andet barn havde ordet, så ventede man og fik så mulighed for at snakke bagefter. Citat: Man er forskelligt på, som de siger, og man snakker jo forskelligt, og hvis der er noget, som man synes, man ikke lige har fået sagt, så venter man, til den har fået sagt færdigt. Og så må man gerne snakke. Børnene fandt, at nogle ting var svære at snakke om, men at når de havde fået sat ord på og kommet ud med det, så hjalp skilsmissegruppen dem med forslag til, hvad de kunne gøre. Det havde betydning, at børnene i gruppen kunne få sagt det, som de ikke havde turdet snakke med deres forældre om. Børnene fandt, at det blev nemmere at tale om skilsmissen også med forældrene. Citat: Det er meget nemmere nu end i starten. Den første gang er man jo meget nervøs. Da jeg kom i skilsmissegruppen, da var det meget svært at være rolig over for sine forældre, nu er det meget nemmere. Det er nemmere at være ærlig. Børnene fortalte ting i skilsmissegruppen, som de ikke havde fortalt andre steder. Citat: Fordi man bare vil tro, at alle andre vil grine. Her må man jo ikke grine af de andre. Fordi det er jo også kun skilsmissebørn, som er herinde, og så ved de, hvad det er for noget. Et barn var begyndt at snakke med sin bedste veninde om skilsmisse. Ved skilsmissegruppens afslutning oplevede børnene det at tale om skilsmissen således: Jeg er ikke træt af at snakke om det. Overhovedet ikke. Det er blevet fuldstændigt naturligt nu. Der er ikke så meget at snakke om, som der var før. Jeg føler ikke så meget skilsmissen mere. Jeg snakker.. altså jeg bliver ikke så ked af det mere som før. 12

16 Citat: Man snakker allermest om skilsmisse og far og mor. Man snakker mest om, hvordan man har det. Hver gang man har fortalt et eller andet, så spørger Lene, hvordan har du det med det. Det kan jeg meget godt lide, at det sådan er direkte og ikke noget med udenomssnak. Det er lige på: Hvordan har du det med det? Nogle gange kan det være svært at udtrykke, hvordan man har det, men så er Lene kommet med nogle forslag, kunne det måske være det eller det? Og det kunne det egentlig godt være! Også sådan at man får snakket om, hvorfor det kan være, at man har det på den måde. Det har også været en god ting. Det har en eller anden magisk effekt, synes jeg. Fordi jeg kan ikke sige præcis, hvad det er, men jeg kan ligesom mærke for hver gang, at det letter. Uh, det er dejligt, tænker man hver gang. Det hjalp lidt. Jeg kan mærke i det lange løb, at hver gang folk har snakket om min far, så er det sådan lidt mere, at jeg også tænker på de gode ting og ikke kun de dårlige ting. Jeg kan mere tåle det. Man får en følelse indeni af, at man har fået sagt sine meninger ud, og nu har man det dejligt med sig selv. Og det er en dejlig ting, at far og mor ikke får at vide, hvad man har snakket om. Nogle gange har der nok været noget, jeg ikke har fået sagt. Jeg har tænkt, lad nu lige de andre tale ud. Men det er kun sket 1 eller 2 gange. Jeg har altid fået sagt det, jeg gerne ville. Jeg tror, jeg er en af dem, der har fået mest taletid. Jeg snakker med min mor om det. Det gjorde jeg også før. Jeg synes, jeg har snakket godt med hende hele tiden. Jeg har fået det bedre med at snakke med min mor om det. Jeg har ikke haft svært ved at snakke om det. Men det er blevet meget nemmere nu. Jeg har hele min lille familie, vi er omkring 6 personer i den nærmeste familie. Der kan jeg snakke åbent med dem alle sammen. Så har jeg en rigtig rigtig god venindeflok på 5, som jeg er næsten lige tæt med, og som jeg også sagtens kan snakke med. Og jeg har en bedste ven, som jeg snakker med. Ellers snakker jeg for det meste med min mor. Vi har et meget tæt forhold, og det er jeg meget glad for. Jeg har det dejligt med at snakke om skilsmissen det er en fed følelse. Jeg tænker bare, gid, det kunne fortsætte. Det er blevet meget nemmere at snakke om skilsmissen ved at snakke med andre om det. Børnene oplevede ved gruppens afslutning, det at tale om skilsmissen således: Nogle gange bliver man træt af at snakke om skilsmisse. Men jeg er ikke træt af at snakke om det. Jeg er ikke blevet træt af at snakke om det, jeg synes faktisk ikke, at man kan snakke for meget om det. Med mindre man ikke har lyst til at snakke om det. At hjælpe hinanden 13

17 Børnene fandt, at det var godt at lytte til de andre børn for at høre, om de havde de samme problemer. De kunne gensidigt identificere problemer og hjælpe hinanden. Jeg kan godt lide at lytte til, om de har haft de samme problemer som mig, og så kan jeg høre, at nogle af dem har haft samme problemer, så kender jeg det fra mig selv, og så har jeg kunnet hjælpe dem, og de har kunnet hjælpe mig. Jeg synes, det var rigtigt sjovt at lytte til de andre og få at vide, hvordan de sådan havde det. Som eksempler på, hvordan børnene har hjulpet hinanden, sagde børnene: Min far var ligeglad med mig, og én havde de samme problemer. Og så fandt vi ud af, at vi ville skrive et brev til vores fædre, og det har vi gjort - hvordan vi havde det. Vi har rigtig meget brugt hinanden. Lige fra vi startede, til vi sluttede, har vi støttet hinanden i tykt og tyndt. Et brev til min far. Det kom en anden pige med, fordi hun havde skrevet et brev til sin far. Og da fik jeg så den idé, at jeg også kunne skrive et brev til min far. Og det gjorde jeg så. Det har været dejligt at lytte til de andre børn. Og se deres mening og perspektiv. Det har været rart at lytte til de andre børn. Jeg tror egentlig bare, at det har betydet meget for de andre. Jeg har lyttet interesseret til, hvordan de andre har haft det. Hvordan går det nu med din nye lillebror, hvordan går det med forholdet til mormor, hvordan går det med storesøster, hvordan går det med det hele? Så bliver man også mere interesseret i, hvordan de andre har haft det efter flere gange. På spørgsmålet om, om de andre børn har sagt noget, som børnene kunne bruge, svarede et barn som eksempel: Lad være med at tænke så meget over det. Det er forældrenes problem, at de er skilt, og det er ikke børnenes. Det er ikke mit liv det er deres. Jeg håber, jeg har sagt noget, som de andre kan bruge - det tror jeg. Måske en lille smule. Jeg kan ikke huske noget præcist. Jeg har lyttet, og jeg har ladet være med at sidde og fnise. Det har hjulpet mig meget, at de andre har siddet stille og lyttet til, hvad jeg har sagt og tænkt over det og sat sig ind i det og sagt, at hvis din far har været dum ved dig, så skal vi ned og sparke til far-træet. De har bakket mig op, og det har været super fedt. Jeg tror også, at inden jeg kom i gruppe, tænkte jeg, at det er jo fint nok lige at få udrettet mit lille problem med min far, men så synes jeg faktisk, at det var ingenting, og at andre har større problemer end mig, men så er det egentligt sådan, at hver gang jeg har fortalt dybere om min historie, så har de andre bare siddet og sagt wow, og vi skal bare ned og sparke på far-træet. At græde i en børnegruppe Børnene har grædt i børnegruppen, og børnene siger om at græde: 14

18 Ja, de fleste af os har grædt. Altså, jeg tror ikke, der er en af os, der ikke har grædt. Jeg kom ud med tårerne, og det skal man også, hvis man er meget ked af det. Man skal ikke holde dem tilbage. Men der har altid været trøst at hente, hvis man var ked af det. Jeg græd også lidt før, men det har hjulpet meget. Jeg har grædt en gang. Fordi at der skulle jeg sige noget, som jeg ikke så godt kunne lide at sige. Jeg synes, at det er helt okay, at man græder i sådan en gruppe, fordi så kommer man jo ud med en hel masse følelser, og så er det sådan en byrde, der ryger af skulderen. Man kommer ud med det. Når de andre har grædt, synes jeg, det har været godt, at de andre også har kunnet komme ud med følelser. Fordi man bliver jo ked af det, når man snakker om sådan noget. Så er det også helt i orden, at man græder, synes jeg. Der er nogle, som har været rigtig kede af det. Der er en eller to, der har grædt. Men det er fuldstændig okay. Jeg har haft det godt med det. Jeg har ikke grædt. Vi har været meget triste nogle gange. Det tror jeg ikke, man kan undgå. At grine i en børnegruppe Vi har grinet meget, og vi har hygget. Jeg tror ikke, der har været en eneste gang, hvor vi ikke har grinet. Ja, i dag har vi grint rigtig meget. Jeg kan egentlig ikke huske, om vi har grint så meget før. Man griner tit. Vi har grinet rigtig meget sammen, og det har været fedt og hyggeligt. Vi har nogenlunde den samme humor. Hvordan synes børnene, at de voksne i en børnegruppe skal være? Ligesom Lene og Lise. Venlige, søde og rare og hjælpsomme, og de skal kunne forstå børnenes problemer. De er sådan bare nærmest ens altså indeni. Det er nogle rigtigt gode spørgsmål, de kommer med, nogle som man kan svare på. De er så gode til at forklare ting, så man kan forstå det. Nogle gange kan det være svært, men så siger man det bare, det forstår jeg ikke, og så forklarer de det bedre. Selv om det er svære ting, så forklarer de det altid på en måde, så man kan forstå det. Man kan have tillid til dem. De skal være sådan, at man ikke bliver pressede. Man skal ikke skulle sige noget, så bliver det alt for hårdt for en. Hvis man siger: Er det ok, hvis vi går videre? Det, synes jeg, er meget dejligt. Vi er meget forskellige, og nogle sagde slet ikke noget, og det, synes jeg, er helt ok. For det var noget, jeg ikke sådan helt var med på. Jeg har skrevet et farvel-brev til Lene og Lise. Jeg synes - nej jo, jeg synes ikke, man kan ønske sig bedre ledere end Lene og 15

19 Lise, har jeg skrevet. Så fik jeg dem til at grine, og de blev helt flove og alt muligt. Det var pinligt at sige - synes jeg. Lene og Lise er bare gode. De er gode til at stille spørgsmål. De skal være søde og have forstand på det, de laver. Og vide noget om børn, og helst være pædagog eller andet. Lene er et sødt menneske. Jeg ville ikke sige ret meget, hvis jeg sad overfor et surt menneske. Men sådan er Lene heller ikke. Lene er sød at snakke med. Hun er god til at få os til at snakke og spørger ind til tingene. Jeg kan altid forstå, hvad Lene siger og spørger om. De skal være forstående og lyttende og ikke bare stille alle mulige kolde spørgsmål. De skal give gode råd, mens man har det ikke bare til sidst, hvor man deler forskellige råd ud. De skal være børnevenlige, sådan en kold strigle dur ikke. Lene er god til at sætte en gruppe sammen. Og god til at føre selve spørgsmålene og selve gruppen og finde gode emner og lave gode ting med os. Og så giver det en utrolig ro, at de andre også er skilsmissebørn og har nogenlunde den samme historie som en selv. Det er virkelig rart. Jeg kan rigtig godt lide ved Lene, at når de andre har siddet uroligt, at hun ikke råber op og siger sid stille, men tager fat i armen og siger: Prøv lige at slappe lidt af. Den fysiske berøring beroliger. Hun beholder den der standardtone. Det er i hvert fald sjældent, at jeg ikke forstår, hvad Lene siger. Hvis jeg er i tvivl, så spørger jeg, og så får jeg et svar. Lene, hun er perfekt. Jeg tror helt ærligt ikke, at vi kunne få nogen bedre. Hun er helt vild god. Hun er bare så ligeud. Det har bare hjulpet så meget. Hun går sådan lidt bagom, hvad kunne der egentlig være i det der? Det har været rigtig fedt. Børnegruppens rammer og struktur Hvor mange gange skal man komme i en børnegruppe? Børnene fandt, at 10 mødegange var for lidt. Det er alt for lidt. Jeg ville gerne have været her længere. Det var rigtig hyggeligt og dejligt at komme ud af de problemer. Og møde nye mennesker. Jeg vil gerne fortsætte, men jeg vil ikke hvis det kunne blive en anden dag end torsdag, vil jeg blive glad. Fordi det altid er arrangementerne i min klasse, der bliver holdt om onsdagen. Efter 9 gange så synes jeg, at det bliver fedt. På en måde synes jeg, at der skal være flere gange og på en måde ikke. Det er en dejlig følelse at få snakket med andre om det, men alligevel så skal der ikke gå for lang tid. Det skal ikke gå ud over venskaber med andre venner, så jeg ikke har tid til at mødes med dem. Jeg går også til præst. 16

20 Tiden er fløjet af sted. Jeg kunne sagtens bruge 2 måneder til. Jeg har nok ikke brug for det, men jeg ville ønske, det gik videre, for det er simpelthen så hyggeligt. 2 måneder mere ville hjælpe endnu mere på mit humør. Hvor længe skal et børnegruppemøde vare? Det ene barn fandt, at mødet kunne have varet i 3 timer. Det andet barn fandt, at 2 timer var tilstrækkeligt til, at alle kunne nå at få snakket. Det er tilpas. Det når ikke at blive kedeligt. Og man får en pause imellem,og det er godt. Det er lige tilpas. Hvis det var 2,5 eller 3 timer, så ville det blive for meget. Hvis det var 1,5 timer, så ville det blive for lidt. Jeg synes lige præcis, at de 2 timer er fint. For det slutter lige, når man sidder og tænker: Hvornår skal vi hjem? Og kigger op på uret, og den er igen. Børnenes kendskab til strukturen Børnenes vidste, hvad der skulle ske ved hvert møde. Man ved, at man skal tegne hver gang, man kommer, og man får opgaver for til hver gang. Man ved, at man skal høre musik hver gang, og nogle gange ser vi også film. Det er godt at vide, hvad der skal ske. Man starter med at tænde lyset, så hører vi et stykke musik, så tegner vi den der kropsting tegning, og nogle tegner det ud efter sangen og andre det efter, hvordan de har haft det den dag. Og så snakker man om emnet, og så snakker man om tegningen. Når man er færdig med emnet, så hører vi et stykke musik og slukker lyset, og så går vi hjem. Og inden det der musikstykke skulle man spørges, om man havde nogle at gå hjem og snakke med. Der var opgaver f.eks. at skulle skrive brev til min far, eller at man skal skrive, hvordan man har det. Jeg har vidst, hvad der skal ske hver gang, for jeg har haft en seddel med emnerne. Og man kan gå og glæde sig til næste gang. De har de der specielle emner, som var det eneste, der blev ændret hver gang, og det fik vi for det meste at vide ugen før. Jeg har taget det, som det er kommet. De fysiske rammer Børnene sagde om de fysiske rammer: 17

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Darum skoles omsorgsplan. April 2013.

Darum skoles omsorgsplan. April 2013. Forord: Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted blandt skolens elever, personale eller pårørende til disse.

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

Vejledning. Forslag. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Tør du tale om det? Vejledning Til denne øvelse er det en forudsætning at have gennemgået de 5 voldsformer. De 24 breve er bygget på rigtige breve og historier fra børn og unge. Ved at læse andre børns oplevelser kan det

Læs mere

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL Datoen i dag: / / dag måned år 1. Er du en dreng eller en pige? Dreng Pige 2. Hvornår blev du født? / / Alder dag måned år 3. Når du tænker på dine tænder eller din mund,

Læs mere

Erfaringsopsamling. Børnegruppeforløb i Ballerup Kommune, 2009/2010. Udarbejdet af Socialt Udviklingscenter SUS

Erfaringsopsamling. Børnegruppeforløb i Ballerup Kommune, 2009/2010. Udarbejdet af Socialt Udviklingscenter SUS Erfaringsopsamling Børnegruppeforløb i Ballerup Kommune, 2009/2010 Udarbejdet af Socialt Udviklingscenter SUS 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 4 Beskrivelse af børnegruppeforløbet... 6 Erfaringsopsamlingens

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra 1 2 Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra Nadia skal ikke bo hjemme mere. Hun skal flytte. Først til et børnehjem og så til en plejefamilie, som

Læs mere

SIND's På rø ren de råd giv ning

SIND's På rø ren de råd giv ning SIND's På rø ren de råd giv ning Idé Aktiviteter til brug i børnegrupper kata log for børn med psykisk syge forældre Udarbejdet af Joan Stæhr SIND s Pårørenderådgivning 2006 Journal nr.: 87131-0988 Dette

Læs mere

Evaluering af introugen 2014

Evaluering af introugen 2014 Evaluering af introugen 2014 Evaluering Mad på introturen Aktiviteter på introturen Jyttetid Modtagelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Præsentation af

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte. Elene Fleischer Ph.d.

Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte. Elene Fleischer Ph.d. Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte Elene Fleischer Ph.d. Anders 5 år Morfar død af cancer - 1 år siden Storesøster på 15 snitter i sig selv og har lavet flere selvmordsforsøg (i behandling

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Omsorgsplan for Hesselgården.

Omsorgsplan for Hesselgården. Omsorgsplan for Hesselgården. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det, der sker ikke må ske, sker. Husk, for at tage del i kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Vær

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Sociale relationer blandt børn

Sociale relationer blandt børn Sociale relationer blandt børn FOLA d. september 2010 Pernille Hviid Institut for Psykologi Københavns Universitet Børnestemmer Rasmus: Jeg er næsten lige så meget sammen med Christian, som jeg er med

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen 1 Krise- og sorgplan for Kristofferskolen Skolen udgør en stor del af børns og unges liv. Skolens elever, lærere og forældre tager i forskellig grad del i hinandens glæder, og mange festligheder fejres

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærerark - baggrundsviden Hvad bruger mennesker kropssprog til? Vores kropssprog siger noget om vores indre stemning. Trækker man f.eks. vejret hurtigt, er man

Læs mere

Evaluering brobygning

Evaluering brobygning or_6739.mdb Evaluering brobygning November 2008 Sydvestjyllands Efterskole SELVEVALUERING 2008-09 Evaluering brobygning [ S Y D V E S T J Y L L A N D S E F T E R S K O L E N O V E M B E R 2 0 0 8 ] I ugerne

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere