Ægteskab, skilsmisse og gengiftning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ægteskab, skilsmisse og gengiftning"

Transkript

1 Ægteskab, skilsmisse og gengiftning - et Oase-dokument Dansk Oases lederskab 2007 v/ teologisk rådgiver Morten Munch

2 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning s De bibelske hovedtekster s Fire hovedtolkninger s Eksegetiske overvejelser s Spørgsmålet om ægteskabets principielle uopløselighed s Forholdet mellem Mark 10 (ingen klausul) og Matt 19 (utugtsklausul) s.11 Herunder spørgsmålet om Jesu forhold til den indre-farisæiske skilsmissedebat, forståelsen af utugtsklausulens porneia og omtalen af de hårde hjerter 4.3 Forholdet ml 1 Kor 7,10f (ingen klausul) og 7,15f (forladtheds-klausul) s Pastorale overvejelser s.17 Litteraturliste s.21 For de læsere som er uvant med længere teologiske redegørelser kan det anbefales at læse dokumentet i følgende rækkefølge: Kap.1: Indledning Kap.5: Pastorale overvejelser Kap.2-4: Nærmere redegørelse og diskussion

3 Oase-dokument: Skilsmisse og gengiftning, s.1 1. Indledning Ægteskabet omtales flere gange i biblen som en pagt (det hebraiske ord berith; Ordspr 2,17; Ez 16,8). Det er en skabelsesordning, som er gyldig gennem en mands og en kvindes offentlige ja til hinanden, og som fuldbyrdes i den seksuelle forening (1 Mos 2,24). Der er ikke givet et bestemt ritual, og det er ikke en særlig kirkelig ordning. Det er en skabelsens ordning, som er givet til alle mennesker i alle kulturer som en gudgiven ramme for personlig vækst og helhed og som værn om det gode liv i fællesskabet mellem kvinde og mand, forældre og børn. Som sådan hviler Guds velsignelse over denne ordning. Men hvor går vejen, når denne skabelsesordning bryder sammen på grund af syndens tilstedeværelse midt i Guds skabelse? Det er det spørgsmål, som behandles på de følgende sider. Refleksionen sker med udgangspunkt i de relevante bibelske tekster om skilsmisse og gengiftning, samt de kirkelige hovedpositioner i spørgsmålet. Målet er ikke at argumentere for én bestemt holdning, men at tilvejebringe en ressource for menigheder og enkeltpersoner til selv at gennemtænke sit forhold til skilsmisse og gengiftning. Efter en redegørelse og en drøftelse af forskellige standpunkter, giver dokumentet afslutningsvis visse vurderinger og anbefalinger under overskriften Pastorale overvejelser (kap.5). Man kan vælge at læse dette kapitel straks efter indledningen og læse den mere udførlige redegørelse i kap.2-4 til sidst. Tolkningen af de bibelske tekster kan føre til forskellig praksis, hvorfor den enkelte må følge sin samvittighed, vejledt af Guds ord, bønnen og det kristne fællesskab, samt må udvise respekt for andres holdning i spørgsmålet. Uanset forskellighed må det fælles for enhver kristen praksis også hvor man under visse omstændigheder anerkender skilsmisse og gengiftning - være at værne om biblens høje syn på ægteskabet og dets hellighed. Det problemfelt som skal behandles, behøver ingen større introduktion. Vi konfronteres dagligt med problematikker forbundet med skilsmisse og gengiftning i samfundet og i vore menigheder. Forfatteren C.S. Lewis bruger et stærkt billede om skilsmisse. Han sammenligner det med et kirurgisk indgreb, hvor kniven synker ned i det menneskelige væv for at adskille noget, som er en enhed. Skilsmisser trækker et langt spor af smerte og ulykke efter sig. Vi kender alt for godt de høje skilsmissetal og de mange skæbner blandt børn og voksne, som er forbundet med skilsmisse. Skilsmisse er, sammen med det som ligger bagved og forud for skilsmissen, altid et brud på Guds gode hensigt med livet mellem mand og kvinde og mellem forældre og børn. Samtidig kender vi også den smerte og fortvivlelse, som kan eksistere inden for ægteskabets rammer, og som til tider synes at overstige det, som et menneske kan bære. Her skal det ægteskabelige bånd i første omgang beskytte, mane til besindelse, kalde til omvendelse, give tålmodighed, prædike om den kærlighed der tåler og udholder alt. Løftet og pagten mellem ægtefællerne skal styrke viljen og kræfterne til at arbejde på en helbredelse og fornyelse af relationen. Men når alle ressourcer er brugt op i gentagne og måske årelange forsøg på forsoning, er det da altid det rigtige, at det ægteskabelige bånd fastlåser parterne i en destruktiv og personlighedsnedbrydende relation, et antibillede af Guds væsen og kærlighed som ægteskabet skulle være et billede på? Og kan den som lader sig skille eller måske ligefrem forlades af den anden indgå nyt ægteskab, vurderet ud fra en kristen etik? Vi vil på de følgende sider se nærmere på disse spørgsmål og drøfte nogle af de svar, som er givet indenfor den kristne kirke. En del af den eksegetiske drøftelse står med mindre skrifttype og kan springes over, uden at man går glip af redegørelsens hovedlinier.

4 Oase-dokument: Skilsmisse og gengiftning, s.2 2. De bibelske hovedtekster Inden vi præsenterer og drøfter de vigtigste teologiske hovedpositioner vedrørende skilsmisse og gengiftning, vil vi først give en kort introduktion til de centrale bibelske tekster. I denne introduktion vil hovedvægten blive lagt på de forhold i teksterne, som er blevet debatteret, især om og i hvilke situationer skilsmisse og gengiftning kan komme på tale. Dette er næppe centrum i teksterne, men må nødvendigvis redegøres for her som baggrund for at kunne forstå den kirkelige debat om emnet. Teksternes centrum Centrum i de nytestamentlige tekster er at give en ny vision for ægteskabet som et livslangt og forpligtende kærligheds- og pagtsfællesskab. Reglernes og undtagelsernes dagsorden bringes på bane af de farisæere, som opsøger Jesus. Naturligvis er der pastorale anliggender vedrørende nødstilfælde, som vi bliver nødt til at forholde os til. Men Jesu og Det ny Testamentes dagsorden er primært en anden. Overordnet kendetegnes teksterne af et radikalt syn på, hvad discipelskab betyder for livet i ægteskabet. Især Mark 10,1-12 en af de centrale tekster om skilsmisse er placeret i en større tekstsammenhæng med fokus på discipelskab. Ægteskabs-visionen opgraderes i lyset af livet som discipel i Guds rige, der handler om gensidig tilgivelse, tjeneste, offervillighed, troskab til døden et liv hvor relationel genoprettelse, forsoning og livsfornyelse bliver mulig i kraft af Guds kærlighed. Dåben forpligter til et sådant liv i alle relationer. Det må i endnu højere grad - hvis næstekærlighed overhovedet kan gradbøjes - gælde relationen mellem ægtefæller, som er bekræftet med et særligt pagtsløfte. Derfor er det overordnede i teksterne en afvisende holdning overfor skilsmisse og gengiftning, der altid indebærer et brud på Guds gode vilje. 5 Mos 24,1-4 Her omtales et skilsmissebrev, som en jødisk mand skulle give til kvinden ved skilsmisse. Teksten oversættes forskelligt, men bedst er det at oversætte det, som det gøres i den danske oversættelse. Her angiver v.1-3 en række forudsætninger, og v.4 indeholder lovens anvisning for, hvordan man skal handle under disse forudsætninger. Skilsmissebrevet er omtalt som en af forudsætningerne, dvs. at det er en praksis som moseloven forudsætter og dermed accepterer, men ikke har indført. Skilsmissebrevets hensigt var at beskytte kvinden. Det gav hende nemlig ret til at indgå nyt ægteskab og forhindrede, at manden fra det første ægteskab kunne komme og kræve hende tilbage. Det mosaiske bud i v.4 handler om, at selv hvor kvindens andet ægteskab ophører på grund af ny skilsmisse eller på grund af den nye ægtemands død, må den første ægtemand ikke tage hende tilbage. Det er en klar henstilling til manden om ikke at spekulere i skilsmisse og tænke, at han altid kan få hustruen tilbage igen. Hensigten er at regulere den daværende kulturs skilsmissepraksis, så kvinden som den sårbare part beskyttes mest muligt. Skilsmissebrevet i 5 Mos 24 er unikt i mellemøstlig sammenhæng. I andre kulturer kunne en mand i op til 5 år kræve sin fraskilte hustru tilbage, også selv om hun havde giftet sig med en anden! Men den mulighed forhindrer skilsmissebrevet. Et sådant brevs ordlyd er ikke bevaret i 5 Mos, men må formodes at ligne de senere rabbinske skilsmissebreve, hvor det udtrykkeligt siges, at den fraskilte kvinde er fri til at gifte sig med hvem hun vil. Det var selve formålet med brevet (Instone-Brewer 2002:28-30). Westbrook (se Instone-Brewer 2002:7; Heth i Wenham 2006:63-64) har med baggrund i mellemøstlig skilsmissepraksis og det juridiske sprog, der knytter sig hertil argumenteret for, at der i 5 Mos bør skelnes mellem den første og anden ægtemands skilsmissegrund. At finde noget skændigt (v.1) hos kvinden henviser til en af de i datiden legitime skilsmissegrunde og betød, at kvinden blev sendt bort uden medgift (den pengesum brudens far havde betalt ved brylluppet for at garantere brudens økonomiske sikkerhed i ægteskabet). Men at fatte modvilje (v.3) mod kvinden henviser ifølge Westbrook til en subjektiv og illegitim skilsmissegrund. Den slags skilsmisser medførte økonomiske

5 Oase-dokument: Skilsmisse og gengiftning, s.3 sanktioner for manden, som skulle aflevere medgiften til den forstødte hustru. I lyset af dette bliver tekstens mening følgende: selv om den første ægtemand har en legitim grund til skilsmisse, skal han nøje overveje sin handling, idet han ikke kan kræve hustruen tilbage igen, hvilket ville være økonomisk attraktivt for ham, hvis hun blev skilt af illegitime grunde fra sin anden mand eller hvis denne døde. I begge tilfælde ville hun nemlig få sin medgift fra det andet ægteskab tilbage! Det er et meget sandsynligt forløb, der her gives reguleringer omkring. For hvis den første mand kom og krævede sin fraskilte hustru tilbage fra hendes nye mand, ville denne let kunne føle sig moralsk forpligtet til at skille sig fra hende for dermed at kunne levere hende tilbage. Det forhindres imidlertid af moselovens ord af hensyn til kvinden. Matt 5,31-33 og Matt 19,1-12 Begge disse tekster hos Mattæus indeholder en utugtsklausul, en omstændighed hvor Jesu ord om skilsmisse og evt. gengiftning som værende ægteskabsbrud ikke er gældende. Man diskuterer her (1) hvori klausulen består (tolkningen af det græske ord porneia), (2) om klausulen også vedrører gengiftning eller kun skilsmisse, (3) om klausulen er universelt gældende til alle tider eller kun adresserer særlige forhold hos Mattæus jødekristne læsere, (4) om klausulen er oprindelig (fra Jesus) eller tilføjet (af evangelisten eller den tradition han står i, således Hagner 1993:126). Mark 10,1-12 og Luk 16,18 Begge tekster udtaler sig imod skilsmisse og gengiftning uden klausuler eller andre kvalificeringer af de tilsyneladende kategoriske udsagn. Mark 10 opfattes af de fleste som en parallel-tekst til Matt 19, dvs. at den refererer til den samme samtale mellem Jesus og farisæerne. I både Mark 10 og Matt 19 refereres til skilsmissebrevet i 5 Mos 24, og som noget endnu mere grundlæggende henviser Jesus til skabelsesberetningens omtale af den ægteskabelige enhed i 1 Mos 2,24 (mand og kvinde bliver til ét kød). Til forskel fra Mattæus forudsætter Markus, at kvinden har samme mulighed for at initiere skilsmisse som manden, hvilket afspejler græsk-romersk lov og passer til Markus almindeligt antagede målgruppe. Nogle mener dog at kunne forklare den reciprokke sprogbrug hos Markus ud fra forholdene i Palæstina, idet en kvinde under visse omstændigheder kunne få en skilsmissebegæring prøvet for en domstol (Evans 1993:85). Nogle ser ægteskabet mellem Herodes Antipas og dennes tidligere svigerinde Herodias som baggrund for farisæernes spørgsmål. Deres ægteskab var en politisk kartoffel, der bragte Herodes Antipas på kollisionskurs med Nabatæerkongen (Herodias far) og også kostede Johannes Døberen livet. Både Herodes Antipas og Herodias lod sig skille fra deres tidligere ægtefælle. Dette mener nogle kan forklare, at Jesu ord henvender sig til både mand og kvinde. Markus Evangeliet betragtes traditionelt som det ældste af evangelierne, men der er blandt nogle forskere en tilbagevenden til forskellige variationer af det oldkirkelige syn, at Mattæus er ældst. Uanset holdning i det overordnede spørgsmål om evangeliernes tilblivelsesrækkefølge og indbyrdes relation, må det afgøres fra tekst til tekst, hvilken tekst som gengiver den mest oprindelige ordlyd og historiske baggrund. Selv om Mattæus skulle have en litterær afhængighed af Markus, kan særstof hos Mattæus (som i dette tilfælde: utugtsklausulen) basere sig på en mundtlig tradition, som gengiver detaljer som ikke er med hos Markus. Den større detalje-rigdom i Matt 19 i forhold til Mark 10 og detaljernes relevans i forhold til den indre-farisæiske debat om skilsmisse og gengiftning på Jesu tid kan tolkes som et tegn på disse elementers oprindelighed. Selv om man antager, at Markus-teksten er den ældste, behøver det ikke at betyde, at klausulen hos Mattæus er en senere tilføjelse. Man kan argumentere for, at klausulen var selvindlysende omkring år 60, hvor Markus Evangeliet sandsynligvis er skrevet (dvs. den er underforstået, således Edgar i House 1990:153), men ikke længere er selvindlysende omkring år 80-85, hvor Mattæus Evangeliet kan være skrevet eftersom meget af den jødiske samtidsviden

6 Oase-dokument: Skilsmisse og gengiftning, s.4 forsvinder med templets ødelæggelse i år 70, der markerer den nytestamentlige farisæismes overgang til den senere jødedom kaldet rabbinisme (Instone-Brewer 2002: ). Forholdet mellem Mattæus- og Markus-teksterne er altså et åbent og uafklaret spørgsmål, også hvad angår kronologisk rækkefølge. En senere tekst kan godt supplere en tidligere tekst med klargørende tidshistoriske baggrundsdetaljer. Hele denne diskussion behøver dog ikke nødvendigvis at påvirke tolkningen. Skulle Mattæus-klausulen være senere, er den stadig en del af den nytestamentlige kanon og viser os den første kirkes refleksion og praksis. Det afgørende spørgsmål bliver, hvordan de oprindelige læsere forstod indholdet af klausulen (se drøftelsen i afsnit 4.2). 1 Kor 7,10-16 Teksten indeholder først (v.10-11) en reference til Jesu ord om skilsmisse - uden klausuler. Derpå (v.12-16) følger en tilføjelse af Paulus i relation til blandede ægteskaber mellem kristne og ikkekristne. Her bør den kristne ikke tage initiativ til skilsmisse, men modsat heller ikke modsætte sig en skilsmisse, når den sker på den ikke-kristnes foranledning. Denne sidste indrømmelse fra Paulus kaldes traditionelt for det paulinske privilegium. Vi vil referere til denne paulinske undtagelse som en forladtheds-klausul (tilfælde hvor man forlades af en ikke-kristen ægtefælle; mange vil applicere forladtheds-princippet bredere, så det også gælder de forhold, hvor man forlades af en kristen ægtefælle, som ikke er motiveret for at arbejde hen mod en forsoning og dermed ligner hedningen i det forhold, at man stiller sig udenfor evangeliets rækkevidde eller intention i dette konkrete spørgsmål). Paulus ord om, at den forladte ægtefælle ikke er bundet (v.15) i sådanne tilfælde, kan tolkes snævert i relation til skilsmisse eller bredere i relation til nyt ægteskab. Diskussionen går på, om klausulen kun åbner op for skilsmisse eller tillige åbner op for gengiftning svarende til diskussionen om Mattæus-klausulens omfang. Flere af de eksegetiske spørgsmål, som er introduceret i dette afsnit, drøftes nærmere i kapitel 4.

7 Oase-dokument: Skilsmisse og gengiftning, s.5 3. Fire hovedtolkninger Den teologiske drøftelse af problemfeltet skilsmisse og gengiftning er kompliceret, og de forskellige enkeltelementer, som indgår i en besvarelse, kan kombineres på mange måder. For overblikkets skyld vil vi forsøge at gruppere svarene i fire hovedpositioner, vel vidende at der er tale om en forenkling. Der følger en række nuanceringer i den efterfølgende drøftelse. Der er i det moderne samfund en tendens til at betragte ægteskabet som blot en fornuftig ramme om samlivet, så længe begge parter ønsker denne livsform. Man ser intet etisk forkert er i at ophæve ægteskabet igen, hvis man kan gøre det uden at såre hinanden for meget. I et forsøg på at tilpasse sig denne samfundsudvikling har dele af det kirkelige liv omtolket ægteskabsløftet, så det ikke gælder indtil den fysiske død, men indtil kærlighedens død. Kærlighed er gjort til følelser, frem for (som det bærende i ægteskabspagten) vilje, handling, tilgivelse, forsoning og troskab. Dette sekulariserede syn på ægteskabet er ikke indeholdt i de fire hovedpositioner, som vi nu skal beskrive. Det er et femte standpunkt, som i udgangspunktet ligger uden for den bibelske tanke om ægteskabet. De fire nedenstående positioner har det fælles udgangspunkt, at man ser ægteskabet som en af Gud indstiftet skabelsesordning, som der bør værnes om og som ikke kan ophæves, uden at der sker et brud på Guds gode vilje. A. Det første hovedstandpunkt er, at de bibelske tekster konsekvent lukker muligheden for skilsmisse og gengiftning og at kirkens praksis skal afspejle dette gennem en tilsvarende konsekvent afvisning af skilsmisse og gengiftning. Mattæus-klausulens relevans indskrænkes eller sættes ud af spil ved at begrundes i et særligt hensyn til den jødiske kultur. Der henvises f.eks. til (a) at samfundet forventede at en mand skilte sig af med en utro hustru for ikke at komme i konflikt med denne forventning tillader Jesus (eller Mattæus) skilsmisse ved utroskab, eller (b) at det græske porneia kan tolkes om de for jøderne illegitime ægteskaber mellem folk af nær familie (3 Mos 18 om blodskam), eller (c) at porneia kan tolkes om før-ægteskabelig sexuel omgang en jøde havde ret til at forstøde en hustru, som viste sig ikke at være jomfru ved ægteskabsindgåelsen. Konklusionen bliver ifølge dette syn, at det ud fra de bibelske tekster er meget vanskeligt at legitimere nogen form for undtagelser fra Jesu forbud mod skilsmisse/gengiftning. Undtagelser findes dog, f.eks. hvor mennesker er i direkte livsfare, eller hvor der er tale om grov og vedvarende vold overfor ægtefælle eller børn. Her kan man lade sig separere, nogle vil også tillade skilsmisse, men som regel ikke nyt ægteskab. Som en del af position A indgår ofte det grundsyn, kendt fra den katolske kirke og fulgt af en del evangelikale protestanter, at ægteskabet pr. definition er uopløseligt. Det betyder, at ethvert nyt ægteskab efter en skilsmisse altid og uundgåeligt indebærer et kontinuerligt ægteskabsbrud. Begrundelsen er Jesu ord om, at nyt ægteskab medfører ægteskabsbrud (i forhold til den tidligere ægtefælle); heraf sluttes at det første ægteskab stadig er reelt og åndeligt gældende på trods af en juridisk gyldig skilsmisse. B. Det andet hovedstandpunkt ligner det første, hvad angår udlægningen af de bibelske tekster, men ikke hvad angår praksis og konsekvenser af en sådan læsning. Her vil man med lidt varierende begrundelser åbne op for en mildere praksis. Som begrundelse kan man inddrage andre bibelske principper såsom barmhjertighed. Jesu ord skal ikke tolkes legalistisk, hvilket bliver resultatet, hvis de isoleres fra andre bibelske kerneprincipper. Jesu ord taler om det ideelle forhold mellem mand og kvinde, sådan som det burde sætte sig igennem med Gudsrigets komme, men vi lever stadig i en ufuldkommen verden, hvor synd og brudthed gør sig gældende. Jesu ord er profetiske, de peger på en ny og bedre vej i forlængelse af Guds oprindelige intention: troskab, hellighed, kærlighed og tilgivelse mellem ægtefæller. Men de er ikke en ny lov, der sætter Det game Testamentes hensyn til de hårde hjerter (eller rettere: til dem der lider under de hårde hjerter) ud af kraft. Profetiske

8 Oase-dokument: Skilsmisse og gengiftning, s.6 udsagn har i deres radikalitet til hensigt at skære igennem en tids og en kulturs misbrug, slaphed, forfald og egoisme på et bestemt område i dette tilfælde ægteskabet men hensigten er ikke at tage højde for alle tænkelige livssituationer. Det vil ifølge dette synspunkt være at misforstå intentionen i og karakteren af Jesu ord. Der henvises under standpunkt B endvidere til, at Jesu ord i Matt 5 om koblingen mellem skilsmisse/gengiftning/ægteskabsbrud står side om side med en række udsagn, hvor overdrivelsens virkemiddel (hyperbole) tages i brug (Keener i Wenham 2006:106). F.eks. hedder det, at man skal hugge sin hånd af, hvis den vil føre til fald. At se begærligt på en kvinde sidestilles med ægteskabsbrud. Disse udsagn tolker vi ikke bogstaveligt, så de får juridiske eller korporlige følger. C og D. Det tredje og fjerde hovedstandpunkt er af den overbevisning, at både Jesus og Paulus taler om undtagelser, der i begrænset omfang ophæver de konsekvente udsagn imod skilsmisse/gengiftning. Man vil her tale om en, to eller flere situationer som legitimerer skilsmisse, og mange (men ikke alle) vil tilføje: tillige legitimerer gengiftning. Da det får stor betydning for praksis, om klausulerne kun bruges til at legitimere skilsmisse eller tillige gøres gældende for at legitimere nyt ægteskab, deler vi dette standpunkt op i to, henholdsvis C (klausulerne gælder også gengiftning dette syn vandt frem med Erasmus, fulgtes af reformatorerne og er blevet fremført af John Murray i nyere tid) og D (klausulerne gælder kun skilsmisse dette syn var udbredt blandt kirkefædrene). De klausuler som er på tale er (1) utugt, (2) at blive forladt af sin ægtefælle, og nogle tilføjer: (3) andre alvorlige brud på ægtepagten og dens implicitte løfter. Ofte indgår talen om henholdsvis den skyldige og uskyldige part i dette standpunkt udtryk som kræver en klar definition for ikke at misforstås - og der er en skelnen mellem legitime og illegitime skilsmisser/nye ægteskaber. Inden for standpunkt C (klausuler giver ret til nyt ægteskab) vil nogle begrænse muligheden for nyt ægteskab til den uskyldige part. Andre vil sige, at når skilsmissen har fundet sted, er den gyldig for begge parter, uanset skilsmissens årsag og den er gyldig i den forstand, at den giver begge parter principiel frihed til at indgå nyt ægteskab. En anden sag er, at mange kristeligt set vil fraråde den skyldige part at indgå nyt ægteskab, med mindre reel omvendelse og bod har fundet sted. Hvad angår praksis kan standpunkt C ligne standpunkt B, dvs. udmønte sig i en mildere praksis. Men begrundelsen er forskellig: for B ligger begrundelsen i et overordnet princip om barmhjertighed og i forståelsen af Jesu ord som profetiske udsagn frem for lovord, for C hentes begrundelsen direkte i tolkningen af de bibelske udsagn om skilsmisse og gengiftning (disse læses som kasuistisk lignende regel-etik). Kombinationer af de fire hovedpositioner er ikke ualmindelige. Man kan betragte det bibelske materiale som forskelligartet og f.eks. placere Jesu ord indenfor A eller B (altså i udgangspunktet en konsekvent afvisning af skilsmisse og gengiftning), mens Paulus, evt. også Mattæus, placeres indenfor C eller D med plads til klausuler (således Nissen 2003:201). Forskelligheden forklares ved, at Mattæus som forkynder og Paulus som menighedsplanter har den udfordring at skulle applicere Jesu profetisk konsekvente ord i menighedernes hverdag. For Mattæus vedkommende i en jødisk kontekst, hvor kulturen om ikke krævede, så forventede skilsmisse efter utugt. For Paulus vedkommende i en hedensk og i forhold til Jesus ny kontekst med blandede ægteskaber mellem kristne og ikke-kristne i hellenistiske miljøer. Denne udfordring får ham til at indføre en forladtheds-klausul (1 Kor 7,15-16). Ifølge dette syn går Paulus således foran med at kontekstualisere Jesu ord i en ny situation og viser dermed, at han ikke har forstået Jesu forbud mod skilsmisse som dækkende ethvert tilfælde. Fælles anliggender i de fire syn. Alle de nævnte hovedpositioner vil på et eller andet plan begrunde sit synspunkt i Guds kærlighed. Sådan bør det være, eftersom kærligheden er grundessensen i al

9 Oase-dokument: Skilsmisse og gengiftning, s.7 kristen etik og en opsummering af buddene. Man kan således hævde, at et kategorisk forbud mod skilsmisse og gengiftning er det kærligste, fordi det beskytter børnene og de udsatte ægteskaber mod den smerte en skilsmisse indebærer. Modsat kan det hævdes, at skilsmisse i dysfunktionelle og ulykkelige ægteskaber kan være det kærligste og mest beskyttende for både børn og voksne, samt at det vil være både ukærligt og uretfærdigt, at frasige en uskyldig part muligheden for nyt ægteskab. Selv om det med rette ofte fremhæves, at det i mange tilfælde er umuligt at vurdere skyld og uskyld, er der andre tilfælde, hvor det er det eneste meningsfulde at tale om skyld og uskyld. Et andet anliggende som er fælles for alle fire positioner er understregningen af, at Guds oprindelige vilje med det ægteskabelige samliv mellem mand og kvinde er en livslang pagtsrelation, bygget på gensidig troskab, kærlighed, selvopofrelse, ærlighed og tilgivelse. Ønsket om at værne om biblens høje syn på ægteskabet er således fælles. Ingen ønsker at underminere ægteskabet ved at se let på forhastede skilsmisser. Hvor skilsmisse accepteres, bør det altid være sidste udvej, en absolut nødløsning og det mindste af to onder. Foreløbige vurderinger. Inden vi går ind i en nærmere drøftelse af udvalgte problemstillinger fra de bibelske tekster og ovenstående fire hovedsyn, vil vi allerede her anføre de styrker og svagheder, som umiddelbart synes at følge disse positioner. Position A, den stramme praksis, har den fordel, at man ikke skal ind og vurdere, hvem som er berettiget til skilsmisse og nyt ægteskab, og hvem som ikke er det. Der er klare og faste retningslinier, som kan stå som et bolværk mod en gradvis erosion af synet på ægteskabet. Hvor en skilsmisse alligevel (på grund af nød) realiseres, kan et nej til nyt ægteskab holde døren til forsoning mellem parterne åben. Styrken er også svagheden, den ufleksible praksis, der kan opleves som både uretfærdig og ubarmhjertig i mødet med virkelige livsskæbner. Og spørgsmålet er, om de tolkninger, der forsøger at komme uden om klausulerne, er holdbare. Position B, den mildere praksis begrundet generelt i syndens virkelighed og Guds nåde, har som styrke, at man i højere grad kan komme mennesker i møde, der hvor det ægteskabelige samliv er gået i stykker og opleves uopretteligt. Der rækkes mennesker en ny chance gennem mulighed for nyt ægteskab. Faren er at det glider ud i en slap praksis, som ikke indeholder klare markeringer af det brud på Guds oprindelige vilje, som skilsmisse og nyt ægteskab indebærer. Et andet forhold som bør iagttages er, at man altid skal være forsigtig med at lade almene principper (her Guds barmhjertighed) sætte enkeltord (her Jesu ord om skilsmisse) ud af kraft, med mindre der er stærke argumenter for det. Position C og D, det milde og det stramme klausul-syn, har den fordel, at en mere åben men dog begrænset praksis forsøges begrundet i konkrete ord af Jesus og Paulus. Undtagelserne bekræfter reglen, som man siger. Det giver mulighed for en vis (og i varierende grad afgrænset) fleksibilitet. D tager brodden af det hårde forbud mod skilsmisse uden at underminere det. C tager tillige brodden af det hårde forbud mod gengiftning uden at underminere det. Faren er den næsten indbyggede legalisme: hvem skal fælde dom mellem skyldige og uskyldige parter og mellem legitime og illegitime skilsmissegrunde? Man kan naturligvis lægge afgørelsen ud til de mennesker, der ønsker at skilles eller giftes for anden gang, som en sag mellem dem og Gud og henvise til borgerlig vielse på rådhuset. Vi lever i et land, hvor der er en lang tradition for, at præsten/kirken er vielsesinstans, og hvor kirkerum, menighed og bøn danner ramme om vielsen, hvorfor en sådan løsning vil opleves som et stort tab for mange. Henvisning til rådhuset signalerer (med rette), at gengiftning ikke er Guds oprindelige plan, men samtidig kan det signalere (med urette?), at Guds velsignelse ikke kan hvile over det nye ægteskab. - Klausul-synene har endvidere den fortolkningsmæssige udfordring, at klausulernes art og antal kan være vanskeligt at

10 Oase-dokument: Skilsmisse og gengiftning, s.8 fastlægge. Ordet for utugt i utugtsklausulen er som tidligere nævnt omdiskuteret. Det debatteres også, om klausulerne skal forstås som eneste legitime undtagelser eller som ikkeudtømmende eksempler på kontekstualisering. Position D har et flertal af kirkefædrene på sin side, dvs. de tillod ikke gengiftning, heller ikke ved utugt og forladthed. Dette billede er dog ikke helt éntydigt, og kirkefædrenes argumenter er skiftende: Origenes (ca.230) fulgte flertallet, men fortæller også, at han kendte til biskopper, som viede fraskilte kvinder for at undgå et større onde. Inden Tertullian (ca. 220) blev montanist, var han åben for gengiftning, hvor skilsmissen skyldtes utugt. Basilius den Store (ca. 350) fortæller om, at det på hans tid blev mere almindeligt, at mænd, som havde sendt deres hustruer bort på grund af utroskab, kunne gifte sig igen. Selv tilsluttede han sig dog ikke denne praksis. Ambrosiaster (ca. 380) var en af dem, som praktiserede det, som Basilius opponerede imod. Hele kirkesynoder i Irland fulgte Ambrosiaster i 400-tallet. Det samme er kendt fra dele af Frankrig i 500-tallet. Det kan dels ses som en tilpasning til kulturerne, men også som en nybesindelse på Matt 19. Den yngre Augustin (ca. 400) kunne godt udtrykke en vis vaklen i sit syn på, om Matt 19 gav tilladelse til nyt ægteskab ved utroskab. Den ældre Augustin er kendt for sit mere faste syn på ægteskabets principielle uopløselighed (K.Larsen 1999: ). Det gør indtryk, at et flertal af kirkefædrene udelukker muligheden for gengiftning, men det er som vi har set ikke et éntydigt billede. Mange vil i dag være teologisk uenige med kirkefædrene i flere andre spørgsmål, såsom spørgsmålet om viljens frihed, forståelsen af dåben, synet på seksualitet m.v. Kirkefædrenes asketiske idealer og deres anbefaling af cølibatet påvirkede generelt deres syn på ægteskabet. Selv om kirkefædrene er tidsmæssigt tættere på Det nye Testamente end os, kan vi ikke se bort fra, at indsigten i de kulturelle og sociale forhold i det 1. årh. er vokset ganske betydeligt gennem de sidste års forskning. Det kan på flere punkter give os et forståelsesmæssigt forspring frem for kirkefædrene i tolkningen af de bibelske tekster.

11 Oase-dokument: Skilsmisse og gengiftning, s.9 4. Eksegetiske overvejelser 4.1 Spørgsmålet om ægteskabets principielle uopløselighed I den katolske kirke opfattes ægteskabet som et uopløseligt sakramente, der kun ophæves ved dødsfald. Det er det officielle syn siden Thomas Aquinas og har sine rødder hos Augustin. I praksis opløser man alligevel ægteskaber i den katolske kirke, idet en kirkelig domstol kan erklære ægteskaber for illegitime. Man undgår dermed at gøre det som i princippet er umuligt, nemlig at opløse disse ægteskaber, idet de teknisk set aldrig har været gyldige. De gamle ortodokse kirker deler ikke det katolske syn på ægteskabets principielle uopløselighed. Det gør derimod en del protestanter (bl.a. G.Wenham, E.Utnem, L.Andersen). Begrundelsen er en kombination af følgende argumenter: 1) Hvad Gud har sammenføjet og gjort til ét kød kan et menneske ikke adskille (med henvisning til Matt 19,6 og 1 Mos 2,24). 2) Den som er gift er ifølge Rom 7,2 og 1 Kor 7,39 ved lov bundet til sin ægtefælle, så længe vedkommende lever og løses først gennem døden. 3) Fordi ægteskabet ikke kan opløses, medfører skilsmisse og nyt ægteskab, at der begås ægteskabsbrud i forhold til den oprindelige ægtefælle, som man i Guds øjne stadig er ét kød med (med henvisning til bl.a. Matt 5,32 og 19,9). De to første argumenter er ikke overbevisende: Vedrørende Matt 19,6 siger teksten, at hvad Gud har sammenføjet må eller bør et menneske ikke adskille. På græsk bruges bydeform. Sætningen forudsætter klart, at mennesket kan adskille det, som Gud har sammenføjet. Det er netop det, som udsagnet skal forhindre. Det giver ingen mening at ville forhindre noget, som ikke kan finde sted. At mand og kvinde bliver ét kød taler ikke om en ubrydelig enhed, for så ville den der er sammen med en prostitueret også indgå i en ubrydelig enhed med vedkommende (se 1 Kor 6,6 om at blive ét kød med den prostituerede). - Vedrørende Rom 7,2 bruger Paulus ægteskabspagtens bindende karakter som en metafor for relationen til loven. Han underviser ikke i etik, og udsagnet har ikke eventuelle undtagelser i fokus. Da loven ikke begår nogen fejl, er det irrelevant at tale om andre udveje end døden. Enhver læser i det 1. århundrede ville vide, at der i både jødisk og romersk retspraksis var mulighed for skilsmisse, men det gør ikke metaforen ubrugelig. - Vedrørende 1 Kor 7,39 har dette vers som generel baggrund (sammen med hele kap.7), at asketiske grupper i menigheden i Korinth ville leve afholdende indenfor deres ægteskaber eller helt ønskede at slippe ud af deres ægteskaber. Derfor må Paulus flere gange i denne sammenhæng understrege, at det ikke er synd at gifte sig. Fokus i v.39f er, at enker (der har været bundet til deres mænd, mens disse levede, men nu er frie gennem ægtefællens død) sagtens kan gifte sig uden at begå synd, selv om Paulus af andre årsager hellere så, at de levede alene. Fokus er ikke, om disse enker kunne være blevet løst fra deres tidligere ægtemænd på andre måder end gennem død at indlede sig på sådanne undtagelser ville være både irrelevant og meningsforstyrrende i forhold til pointen. Tilbage står det tredje argument: at Jesu kobling mellem skilsmisse/gengiftning og ægteskabsbrud indebærer, at ægteskabet er uopløseligt, og at én gang gifte mennesker i Guds øjne altid forbliver gift med hinanden. Der er her tale om et indirekte argument, som kun giver mening under visse forudsætninger. Argumentet forudsætter, at utugts- og forladtheds-klausulerne hos Jesus og Paulus ikke giver ret til nyt ægteskab. Isoleret set er der god mulighed for at tolke klausulerne i Matt 5,32, Matt 19,9 og 1 Kor 7,15 sådan, at de giver mulighed for gengiftning under visse omstændigheder. En sådan tolkning må man udelukke a priori, hvis man vil fastholde synspunktet om ægteskabets absolutte uopløselighed. - Der opstår endvidere et problem i forhold til Det gamle Testamente. Bl.a. D.Atkinson (To Have and To Hold, 1979, citeret i Stott 1984:273) har påpeget, at skilsmisse i GT altid forudsætter ret til nyt ægteskab. 5 Mos 24 er et eksempel på dette.

12 Oase-dokument: Skilsmisse og gengiftning, s.10 Selv om skilsmissebrevet ikke er påbudt af Moses, har det en positiv funktion i moseloven. Skilsmissebrevets hovedformål (at hjælpe den fraskilte ind i et nyt ægteskab) behandles ikke som et problem i moseloven. Tværtimod værnes det nye ægteskab mod den første mands indbrud heri. Hvis det nye ægteskab i Guds øjne er at leve i konstant hor (fordi det første ægteskab stadig er gyldigt på trods af skilsmissebrevet), så burde det ikke gå upåtalt hen, men burde straffes med stening efter moseloven. Bl.a. Sprinkle og Instone-Brewer gør opmærksom på, at ægteskabspagten i GT og i Mellemøsten på den tid var at opfatte som en kontrakt, hvortil der var knyttet løfter og betingelser. Hvis der skete aftalebrud, kunne pagten/kontrakten ophæves. Rabbinerne var enige om, at ikke kun utroskab, men også barnløshed og manglende materiel og følelsesmæssig forsørgelse var kontraktbrud (Instone-Brewer 2002:85, jf. referencen til R.Beckwith i Stott 1984:272). Det er sådanne ægteskabelige forpligtelser, som ligger bag teksten i 2 Mos 21,10-11, hvoraf det fremgår, at hustruen (i dette tilfælde en slave) har krav på føde, klæder og seksuelt samvær. Forsømmes det, er hun fri af forholdet. Har en slave denne ret, gælder det i endnu højere grad andre hustruer. Ikke kun i GT, men også i det 1. årh. blandt både jøder og grækere, var skilsmisse identisk med retten til nyt ægteskab. Man kunne slet ikke forestille sig andet. Hvis Jesus ville bryde med denne grundforståelse, måtte han tale i klartekst. Indirekte budskaber ville ikke have en chance for at blive forstået i den daværende kultur. Tilhængere af det syn, at klausulerne giver ret til nyt ægteskab, tolker Jesu tale om ægteskabsbrud i forbindelse med skilsmisse/gengiftning i en anden retning end tanken om ægteskabets absolutte uopløselighed. - E.Larsson (1990:28) forstår det som et udsagn om, at Guds oprindelige vilje altid brydes gennem skilsmisse og gengiftning, men udsagnet bør ikke tolkes, som om der er en mystisk ontologisk enhed mellem fraskilte. - Modalsli (1990:32-33) og mange andre forstår udsagnet i lyset af konteksten i Bjergprædikenen. Her hedder det, at den som blot ser på en andens hustru med et begærligt blik, begår ægteskabsbrud. Men det retsforfølges ikke. Det er en provokerende taleform, der skal vække til eftertanke, virke præventivt, bryde en ond cirkel i syndens første fase og fremhæve Guds oprindelige vilje, som er fuldkommen troskab. Men det er ikke jura. Vi laver heller ikke generelle regler imod edsaflæggelse, retssager, politi- og militærtjeneste ud fra Bjergprædikenens antiteser. Hvorfor skal vi så gøre det i forbindelse med ordene om skilsmisse og gengiftning i samme kontekst? Ordene kan forstås som et profetisk trompetsignal, med brug af overdrivelse (hyperbole) som sprogligt virkemiddel. Også Keener (i Wenham 2006:105) forstår Jesu tale om ægteskabsbrud som et retorisk virkemiddel, der skal forhindre opløsningen af ægteskaber. Det bør ikke læses som et krav om, at allerede fraskilte skal leve alene resten af livet. Det ville medføre, at en forstødt hustru er bundet med usynlige og ubrydelige bånd til den mand, som måske uretmæssigt har forstødt hende og måske endda gennem et nyt ægteskab har umuliggjort forsoning med hende. - Mange (således Nolland 1993:822; Frøkjær-Jensen 1999:178) vil også anføre, at teksterne i Matt 19 og Mark 10 henvender sig til den aktive part i skilsmissen, som i selvisk egeninteresse ønsker at blive skilt for at gifte sig med en anden. Det er dette, som betegnes som ægteskabsbrud. Hovedsynden er at forstøde ægtefællen med tanke på at få en ny partner. Også teksten i 1 Kor 7,10-11 kan forstås således, at det handler om den aktive part i skilsmissen. Det er til denne person, at formaningen lyder om ikke at gifte sig igen, men i stedet søge forsoning (Hays 1996:372). Synet på ægteskabet som uopløseligt er ikke uden argumenter. Nogle af de bibelske tekster kan tolkes i den retning, og det har en lang kirkehistorisk tradition bag sig. Men vi mener samtidig at have påvist en række betydelige vanskeligheder ved et sådant syn. Derfor mener vi, at repræsentanter for dette syn bør fremføre det med respekt og åbenhed overfor andre tolkninger.

13 Oase-dokument: Skilsmisse og gengiftning, s Forholdet mellem Mark 10 (ingen klausul) og Matt 19 (utugtsklausul) - herunder spørgsmålet om Jesu forhold til den indre-farisæiske skilsmissedebat, forståelsen af utugtsklausulens porneia og omtalen af de hårde hjerter Man kan gå to veje, når man skal forklare forholdet mellem Mark 10 og Matt 19. Man kan lade de absolutte udsagn (Mark 10; jf. Luk 16,18 og 1 Kor 7,10f) styre forståelsen af de mere nuancerede udsagn (Matt 19; jf. Matt 5,32 og 1 Kor 7,12-16) med det resultat at muligheden for gengiftning og måske også skilsmisse udelukkes. Eller man kan modsat lade de nuancerede udsagn bibringe de absolutte udsagn en grad af fleksibilitet, således at muligheden for gengiftning ikke er konsekvent udelukket. Da Mark 10 og Matt 19 gengiver den samme hændelse i Jesu liv, spidser spørgsmålet til her. De fleste vil i dag medgive, at Jesu samtale med farisæerne skal ses i lyset af den indre-farisæiske debat om skilsmisse, som eksisterede mellem de ledende rabbinere Shammai og Hillel. Hillels meget åbne holdning til skilsmisse ligger langt fra Jesus. Spørgsmålet er, om Jesus tager Shammais parti, dvs. tillader skilsmisse og gengiftning ved utugt (med støtte i Mattæus), eller om han er strengere end Shammai, dvs. helt udelukker skilsmisse (med støtte i Markus) eller tillader skilsmisse men udelukker gengiftning. Det jødiske skrift Mishna refererer i traktaten Gittin (9:10) denne rabbinske diskussion således (citeret af Heth i Wenham 2006:69): The School of Shammai say: A man should not divorce his wife unless he found in her a matter of indecency (debar erwah), as it is said, For he finds in her an indecent matter (erwat dabar). And the School of Hillel say: Even if she spoiled his dish, since it says, For he finds in her an indecent matter (erwat dabar). [allowing divorce in any matter because the text contains both the words indecent and matter ] Den tekst som Shammai og Hillel her er fælles om at citere, men som de altså tolker forskelligt, er 5 Mos 24,1. Det er uklart, hvad de hebraiske ord erwat dabar i dette vers helt præcist sigter til. Oprindeligt kan det ikke have været ægteskabsbrud, eftersom det medførte dødsstraf. De fleste tolker udtrykkets oprindelige betydning i relation til anden usømmelig seksuel optræden. Men da der ikke praktiseredes dødsstraf på NT s tid, inkluderede rabbinerne ægteskabsbrud i den seksuelt usømmelige optræden, som ifølge deres tolkning af 5 Mos 24,1 kunne begrunde en skilsmisse. Shammais stramme linie lagde vægten på ordet erwat (=indecent), forstået som en utugtig handling, der legitimerede skilsmisse. Hillels slappe linie lagde vægten på ordet dabar (=matter), forstået i bred forstand om noget som vakte mandens mishag og legitimerede skilsmisse. Dette standpunkt betegnes derfor ofte med ordene any matter. Mishna-citatet er ofte blevet udlagt sådan, at det kun var ved utugt, at Shammai-skolen tillod skilsmisse (og dermed nyt ægteskab). Instone-Brewer argumenterer imidlertid for, at eftersom Mishnacitatet kun handler om 5 Mos 24-kontroversen, udelukker det ikke, at Shammai accepterede andre skilsmissegrunde med basis i andre tekster. Forkortelsesteknikker i den rabbinske litteratur indebar bl.a., at stof som ikke adskilte de diskuterende parter, blev skåret væk, dvs. det var underforstået. Ifølge Instone-Brewer (2002:185) var der ingen rabbinere, uanset retning, som benægtede de skilsmissegrunde, som nævnes i 2 Mos 21,10-11 (bl.a. manglende materiel forsørgelse og ægteskabelig omgang; det sidste hentyder Paulus til i 1 Kor 7,5). Jesus konfronteres i Matt 19 med den farisæiske 5 Mos 24-kontrovers, ikke med de skilsmissegrunde i 2 Mos 21, som de rabbinske retninger var enige om. (I øvrigt ved vi ikke, hvad Jesus ville have svaret, hvis det var 2 Mos 21-skilsmissegrunde, han var blevet adspurgt om). Hos Mattæus (19,3) gengives farisæernes spørgsmål til Jesus i en længere version end hos Markus. Er det tilladt en mand at skille sig af en hvilken som helst grund? (de kursiverede ord mangler hos Markus). I denne version henviser spørgsmålet klart til Hillels any matter -synspunkt, som var den dominerende praksis på NT s tid. Både Josefus og Philo støttede Hillels syn og bruger også any

14 Oase-dokument: Skilsmisse og gengiftning, s.12 matter -terminologien som juridisk begreb i relation til skilsmisse (Stassen 2003:279). En jøde som ønskede skilsmisse, og som ikke kunne henvise til utugt hos ægtefællen eller en anden af Shammais parti anerkendt begrundelse, valgte en rabbinsk domstol, der fulgte Hillels praksis. Det var årsagen til en voldsom vækst i antallet af skilsmisser blandt jøderne i det 1. årh. Man nærmede sig græskromerske tilstande. Når disciplene som reaktion på Jesu svar til farisæerne udbryder det er bedre ikke at gifte sig, behøver det ikke at forklares i, at Jesus er strengere end Shammai, dvs. helt udelukker skilsmisse/gengiftning. Deres reaktion kan også forklares ved, at Jesus modsiger tidens dominerende any matter praksis, begrænser de legitime skilsmissegrunde og samtidig understreger Guds oprindelige skabelsesordning som det normative udgangspunkt for ægteskabet. I Mattæus-versionen glider Jesus i første omgang af på farisæernes spørgsmål. Han ønsker ikke at inddrages i deres kontrovers om undtagelser og regler. Han vil i stedet opgradere ægteskabet ved at rette fokus på 1 Mos 2 om enheden mellem mand og kvinde. Jesu ærinde synes at være dette: Hvorfor diskuterer I ikke, hvordan man kan værne om ægteskabet, hvordan man kan leve i tilgivelse og forsoning? Det er den samtale som samtidens mange any matter skilsmisser har brug for. Kun efter at farisæerne på ny tager 5 Mos 24-kontroversen op, svarer Jesus på deres spørgsmål. Det gør han ved at understrege, at Moses på grund af menneskers hårde hjerter tillod skilsmisse under visse omstændigheder. Jøderne havde gjort Mose ord til et påbud, med den følge at utugt medførte et socialt pres for at lade sig skille. Hos Jesus er forsoning, tilgivelse og genoprettelse af relationer altid den foretrukne vej, også ved utugt. Et vigtigt spørgsmål er, om utugtsklausulen hos Mattæus skal forstås parallelt med Shammais udlægning af 5 Mos 24, dvs. at Jesus bruger porneia i betydningen utugt og betragter det som en legitim (men ikke tvingende) skilsmissegrund. Følgende kan nævnes til underbyggelse af dette synspunkt: Shammai ombytter rækkefølgen af ordlyden i 5 Mos 24,1 så erwat dabar bliver til debar erwah. Instone-Brewer (2002:159) argumenterer for, at Jesu omtale af utugt i utugtsklausulen i Matt 5,32 afspejler Shammais ombytning. Jesus taler her ikke blot om porneia, men logou porneia, hvor logou svarer til debar (=matter). Porneia kan dermed ses som Jesu gengivelse af erwah (=indecency) og fungerer som en tolkning af dette udtryk. Forstået således tager Jesus klart parti for Shammais linie. Også uden denne lidt spidsfindige argumentation ligger det klart, at den mest almindelige betydning af porneia er utugt. Således forstår bl.a. Atkinson, Nolland, Hays, og Larsson ordet i Matt 5 og 19. Andre ser det som et synonym for moikheia, som er det specifikke græske ord for ægteskabsbrud (også en meget udbredt tolkning). Ordene kan bruges synonymt, men generelt har porneia en lidt bredere betydning. Der er imidlertid en anden tolkning, som har vundet en vis popularitet, og som kræver en nærmere redegørelse. Flere mener, at porneia i Mattæus-klausulen handler om illegitime blodskams-ægteskaber, og at det kun er disse, som giver ret til skilsmisse/gengiftning (således f.eks. Bonsirven og Fitzmeyer, refereret i Instone-Brewer 2002: ; Laney i House 1990). Man henviser her til 1 Kor 5,1, hvor porneia bruges om et incest-tilfælde, og også til ApG 15,20, hvor porneia ligeledes kan tænkes at være brugt om incest-forhold, som er forbudte ifølge 3 Mos 18,6-18. Man henviser endvidere til en af Dødehavs-teksterne, hvor ordet også skulle være brugt i denne betydning. Denne forståelse af porneia er dog ikke særlig sandsynlig i Matt 5 og 19 af flg. grunde: (a) Vedrørende Dødehavs-teksten betvivles det i nyere forskning, at porneia her bruges i denne betydning. (b) Illegitime ægteskaber kræver ikke skilsmisse, eftersom de aldrig har været gyldige. (c) Vigtigst: der er ingen forhold i Mattæus-teksterne, der tyder på en så specialiseret og snæver forståelse af porneia og uden antydninger i teksten ville ingen læsere forstå det sådan. (d) 3 Mos 18 handler ikke om blodskams-ægteskaber, men om blodskam generelt, og ordet porneia bruges slet ikke i denne sammenhæng (i den græske oversættelse Septuaginta). Den eneste ægteskabelige relation som forbydes i 3 Mos 18 er det tilfælde, hvor en mand vil gifte sig med to søstre, men det har intet med blodskam at gøre. (e) Skulle 3 Mos 18 alligevel danne baggrund for ordets brug i ApG 15, må det tages

15 Oase-dokument: Skilsmisse og gengiftning, s.13 i betragtning, at 3 Mos 18 omhandler mange andre seksuelle synder som kunne være på tale. (f) Det bør fastholdes, at baggrunden for farisæernes spørgsmål er 5 Mos 24-kontroversen, som ikke handler om blodskams-ægteskaber. (g) Hvis det handlede om et blodskams-forhold, ville Jesus så ikke kræve skilsmisse, frem for blot at tillade det? (h) Det ville slet ikke være aktuelt at medtage en sådan blodskams-klausul for jødernes skyld, da det ikke var en almindelig praksis blandt dem og det er ikke sandsynligt at det nævnes for hedningernes skyld, da de ikke er Mattæus målgruppe (Hagner 1993:124; Hays 1996:354f; Edgar i House 1990:178). Andre (bl.a. Isaksson, ifølge Instone-Brewer 2002:276) har ment, at porneia i Mattæus-klausulen henviser til før-ægteskabelig sex, som gav den jødiske mand ret til skilsmisse, hvis kvinden viste sig ikke at være jomfru ved ægteskabsindgåelsen. Men hvorfor skal kun et sådant forhold give ret til skilsmisse og nyt ægteskab og dermed tages mere alvorligt end den utugt, som begås efter at man har svoret hinanden troskab? Nogle (bl.a. L.Andersen, Lövestam, Cornes) er af det synspunkt, at porneia ganske vist betyder utugt i Mattæus-klausulen, men at klausulen kun er rettet mod de jødekristne, som i den daværende kultur var under et socialt pres for at skille sig fra en utugtig ægtefælle. Denne tolkning er tydeligvis et forsøg på at forklare forskellen på Markus 10 og Mattæus 19 og kun lade Markus-tekstens absolutte forbud være normgivende for os i dag. Man kan argumentere for dette på to måder: (a) Markus-teksten er den oprindelige, som Mattæus tilpasser af hensyn til sine jødiske læsere, eller modsat (b) Mattæus-teksten beretter hvad Jesus oprindeligt sagde (han viste hensyn til sin jødiske kontekst), men da klausulen ikke er relevant for Markus græsk-romerske læsere fjernes klausulen her. I begge tilfælde indrømmes der de jødekristne retten til at give efter for det sociale pres til at lade sig skille. Denne tolkning kan virke tillokkende, men man må spørge, om det er sandsynligt, at der var en dobbelt praksis i urkirken, hvor jøde- og hedninge-kristne levede side om side i de fleste menigheder. Og er det sandsynligt, at Jesus ville lade socialt pres styre sin ægteskabs-etik, når hans projekt ellers er at opgradere ægteskabet i forhold til Guds oprindelige intention? Imod dette syn kan også indvendes, at det forudsætter et homogent jødisk samfund i det 1. årh., som nyere forskning ikke længere understøtter. F.eks. fulgte essæer-partiet deres egen religiøse kalender, og Am Haeretz (den jævne befolkning) ignorerede renhedsforskrifterne og bestemmelserne om at give tiende. Selv inden for den farisæiske jødedom er det tvivlsomt, om skilsmisse ved utugt var forbundet med tvang før efter år 70 (Instone-Brewer 2002:272). Det mest sandsynlige er derfor, at porneia-klausulen ikke er historisk afgrænset til jødekristne, men er universelt gældende, og at den indholdsmæssigt handler om utugt. At netop utugt fremhæves som skilsmissegrund er ikke overraskende. Ifølge en undersøgelse i 2006, refereret i Kristeligt Dagblad d.27.okt.samme år, betragter danskerne utroskab som den alvorligste trussel og det mest ødelæggende for samlivet (før alkohol som er ægteskabets fjende nr.2). Grenz (1990:130) kalder utroskab mellem ægtefæller for the ultimate breach of marital trust. Derfor var der også dødsstraf for ægteskabsbrud i GT, hvilket satte den uskyldige part fri til nyt ægteskab. Dette princip anvender Luther i en argumentation for, at man har ret til skilsmisse og nyt ægteskab, hvis ægtefællen har været utro. Denne er nemlig at regne som død. Det kunne være et naturligt ræsonnement, at Jesus i en tid hvor dødsstraf ikke praktiseredes (Jesus var imod GT s steningspraksis, se Joh 8) i stedet lader den uskyldige part blive sat fri til nyt ægteskab gennem skilsmisse. Dermed fastholdes den GT-lige alvor omkring utroskaben, idet den kan få andet end følelsesmæssige konsekvenser for ægteskabet. Gennem hele GT værnes om kvinden som den mest udsatte. Det kan synes lidet sandsynligt, at Jesus indfører en etik, som hindrer en forstødt kvinde i at få et nyt eksistensgrundlag via nyt ægteskab. Hermed er vi inde på spørgsmålet, om utugtsklausulen kun legitimerer skilsmisse eller også nyt ægteskab. Sprogligt set er der ingen grund til at gentage undtagelsen, så den nævnes efter såvel den der skiller sig (af anden grund end utugt) og den der gifter sig (af anden grund end utugt). Hvis klausulen flyttes fra første til sidste led, giver det ingen mening i forhold til den rabbinske skilsmisse-debat. Man diskuterede legitime skilsmissegrunde, ikke legitime grunde for gengiftning.

16 Oase-dokument: Skilsmisse og gengiftning, s.14 Det var kun ved skilsmissen, at slaget stod. Det er her klausulen giver mening. Og var skilsmissen bevilget, var det altid identisk med ret til nyt ægteskab. Ingen jøde i det 1. årh. ville kunne høre Jesu ord anderledes. Edgar (i House 1990:158) illustrerer sætningsopbygningen med flg. eks.: Den som kører på denne vej, undtagen en ambulance i udrykning, og overskrider fartgrænserne, bryder loven. Undtagelsen går på hele sætningen, dvs. en ambulance vil ikke bryde loven ved at overskride fartgrænserne, selv om undtagelsen ikke er gentaget ved sætningens sidste led. Jesu ord skal forstås således: den som skiller sig fra sin hustru og nu tænker jeg ikke på en legitim skilsmissegrund som utugt - og som så gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud. Der er kun ét subjekt i den græske tekst. Det er en og samme person, der tales om i første led om skilsmisse og i andet led om gengiftning. Men hvordan forklares da Markus-versionen, som ikke har en afsluttende utugtsklausul og heller ikke har ordene af nogen som helst grund i det indledende spørgsmål fra farisæerne? Spørger farisæerne, om skilsmisse overhovedet er tilladt, fordi de har hørt rygter om, at Jesus konsekvent afviser skilsmisse? Sådan kan man ræsonnere, hvis man mener, at Markus er den oprindelige tekst, og at Mattæus tilpasser stoffet til sine jødekristne læsere og den indre-farisæiske debat. En sådan læsning problematiseres dog af flg. grunde: 1) Det første Jesus gør i Markus-teksten er at henvise til 5 Mos 24 og dermed til den indre-farisæiske debat. Det må betyde, at Jesus i farisæernes spørgsmål har hørt en henvisning til denne debat, sådan som Mattæus-versionen gør det klart ved at gengive spørgsmålet i en udvidet form. 2) Spørgsmålet om hvorvidt skilsmisse er tilladt rent principielt var ikke-eksisterende blandt farisæerne. Debatten gik ikke på om, men hvornår skilsmisse var tilladt. Disse forhold taler for, at any matter er underforstået i farisæernes spørgsmål hos Markus, og at utugtsklausulen ligeledes er underforstået i Jesu svar fordi denne undtagelse var helt evident i samtiden. Udsagn, som isoleret set og uden historisk baggrundsviden fremstår absolutte, kan i en given kontekst forudsætte selvklare og underforståede nuanceringer. Et trafikskilt med budskabet Overhaling forbudt tager i sin ordlyd (naturligvis) ikke højde for undtagelser i forbindelse med udrykningskøretøjer. I udsagnet Mindreårige må ikke drikke er ikke-alkoholiske drikke (naturligvis) undtaget. I Matt 5,28 lyder grundteksten: Enhver som kaster et begærligt blik på en kvinde/hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende. Undtaget må (naturligvis) være den kvinde, som manden selv er gift med (der var ikke mange ugifte mænd i det jødiske samfund). I analogi med disse eksempler er det muligt at se Markus-teksten som den kortere version, der underforstår sammenhænge, der var evidente i samtiden. Mattæus-versionen følger en typisk rabbinsk debatform i sin struktur, hvilket kan ses som et tegn på, at Mattæus giver os samtalens historiske ramme mere udførligt end Markus. Hos både Markus og Mattæus begrunder Jesus skilsmisse-reguleringen i 5 Mos 24,1-4 med menneskers hårdhjertethed. Det græske ord for et hårdt hjerte, sklerokardia, stammer fra Septuaginta, den græske oversættelse af GT. Her findes ordet i Jer 4,4 i en sammenhæng, hvor Jeremias (3,1) citerer netop 5 Mos 24,1-4! I den danske oversættelse er ordet gengivet med jeres hjertes forhud. Det sigter på det uomvendte hjerte, som er tildækket og utilgængeligt for Guds kald til omvendelse. Israels folk sammenlignes i Jer 2-4 med en utro ægtefælle, som forstøder Gud, horer med andre guder og regner det for selvfølgeligt, at de kan få sin første ægtefælle (Gud) tilbage igen. De hårde hjerter betegner her dem, der bryder og nedbryder sit ægteskab gennem gentagen utroskab og ikke udviser nogen vilje til omvendelse og forligelse i forhold til sin ægtefælle. Talen om det hårde hjerte har generelt adresse til menneskets syndighed, egeninteresse og manglende vilje til omvendelse, og specifikt adresse til den skyldige og utro ægtefælle, som med sin attitude og adfærd ødelægger den enhed, som er Guds vilje for mand og kvinde i ægteskabet. Ved at gribe tilbage til Guds tanke med ægteskabet i 1 Mos 2 vil Jesus korrigere det udbredte misbrug af 5 Mos 24, som fandt sted i Israel på dette tidspunkt. Man ikke blot tillod skilsmisse, når hjerter forblev hårde efter mange forsøg på at kalde til omvendelse og forligelse. Man undlod at kalde til omvendelse, var

17 Oase-dokument: Skilsmisse og gengiftning, s.15 optaget af at finde lette udveje af ægteskabet og praktiserede any matter -skilsmisser. En sådan praksis er langt fra en sklerokardia -begrundelse, som handler om tilfælde, hvor en person har en adfærd som er direkte ødelæggende for ægteskabet og ikke vil kaldes til omvendelse og forligelse. Hvis Jesus støtter Shammais tolkning af 5 Mos 24 at utugt er en legitim om end ikke tvingende skilsmissegrund - sætter han ikke denne tekst og de hårde hjerters princip ud af kraft med 1 Mos 2. Snarere tolker han 5 Mos 24 i lyset af 1 Mos 2 og skabelsen for at forhindre, at skilsmisseregulering i 5 Mos 24 misbruges til any matter -skilsmisser. Hvis Jesus ser bort fra de hårde hjerters princip, vil det jo betyde, at han ikke regner med syndens faktor i verden efter Gudsrigets ankomst. Det gør han, men samtidig forkynder han et højere princip. Guds rige er nær med evangeliets kræfter, som kan opbløde menneskers hårdhjertethed og føre dem ind i en genoprettelse i forhold til Guds gode vilje. Her ligger kirkens opgave: at kalde de hårde hjerter til omvendelse, også i ægteskabelige konflikter. 4.3 Forholdet mellem 1 Kor 7,10-11 (ingen klausul) og 7,15-16 (forladtheds-klausul) Paulus refererer i 1 Kor 7,10-11 Jesu forbud mod skilsmisse i en form, som minder om Markusversionen, dvs. uden klausul. Umiddelbart efter (v.12-16) tillader Paulus skilsmisse og måske ret til nyt ægteskab i blandede ægteskaber, hvor en ikke-troende ønsker skilsmisse fra en troende. Går man ud fra, at de to udsagn ikke modsiger hinanden (Paulus fremstår generelt som en stringent tænker), kan man gå to veje, ligesom i forholdet mellem Mark 10 og Matt 19. Man kan give prioritet til v og udelukke, at v giver mulighed for gengiftning. Eller man kan tolke v som en mulighed for gengiftning under de omtalte omstændigheder og lade det nuancere forståelsen af v Ifølge den sidste tolkning viser v.15-16, at Paulus ikke forstod Jesu ord som en norm uden undtagelser. Synet på forholdet mellem Mark 10 og Matt 19 påvirker synet på forholdet mellem de to udsagn i 1 Kor 7 og omvendt. Mener man, at Matt 19 giver et historisk indblik i Jesu ords oprindelige setting, og at dette må nuancere forståelsen af Mark 10, så må disse nuanceringer og underforståede forhold føres med over i Paulus brug af Jesus-traditionen (Edgar i House 1990:153). I hvilken retning peger 1 Kor 7 isoleret set? Baggrunden for kapitlet synes at være, at asketiske grupper i Korinther-menigheden er fortalere for seksuel afholdenhed. De praktiserer afholdenhed inden for de eksisterende ægteskaber (det taler Paulus imod i v.3-7), og det ser ud til, at de også er parate til at bryde ud af ægteskaberne, formodentlig af samme asketiske grunde (det taler Paulus imod i v.10-11; Fee 1987:302). Set i dette lys er hans pointe, at de naturligvis ikke bør lade sig skille og da slet ikke af asketiske (og klart illegitime) grunde. At nuancere Jesu forbud mod skilsmisse med en utugtsklausul vil på dette sted forstyrre Paulus pointe, ja være ganske irrelevant, eftersom han taler til mennesker, som forsøger at undgå seksuel aktivitet. Paulus er realist og ved, at der vil forekomme skilsmisser også blandt kristne. Til fraskilte siger han, at de skal forblive ugift eller også forlige sig (v.11). Den fraskilte, som der tales til her, kan grammatisk set være den, der tager initiativ til skilsmissen eller den passive part. Mener man, at det er den aktive part, som tiltales, er det i første række denne, som forbydes nyt ægteskab (Dicks 1986:55). Formaningen til at forblive ugift nævnes sammen med formaningen til at søge forligelse. Det første er den praktiske forudsætning for det andet. Paulus reflekterer ikke videre over, hvordan man skal forholde sig, hvis forligelsens mulighed ikke længere eksisterer, f.eks. ved at den fraskiltes tidligere ægtefælle indgår ægteskab med en anden. Derpå følger afsnittet om de blandede ægteskaber (v.12-16). Nogle kristne i Korinth mente, at de blev urene ved at leve sammen med en hedning, også selv om ægteskabet var indgået forud for den ene parts omvendelse til den kristne tro (Hays 1996:358). Paulus beroliger de kristne i de blandede ægteskaber og gør det samtidig klart, at de ikke må indlede skilsmisse. Men ønsker den ikke-

18 Oase-dokument: Skilsmisse og gengiftning, s.16 troende at skilles, skal de ikke modsætte sig. Den kristne er ikke bundet i sådanne tilfælde (v.15). Inkluderer denne frihed en ret til at indgå nyt ægteskab eller gælder friheden kun det gamle forhold? Fee mener ikke, at spørgsmålet om gengiftning er i Paulus tanke her, eftersom den asketiske gruppering, som han taler til, søger at komme ud af deres ægteskaber, ikke ind i et ægteskab. Hvad Paulus ville have svaret, hvis han blev spurgt om de forladtes ret til nyt ægteskab, ved vi ganske enkelt ikke, siger Fee. Hays (1996:372) hæfter sig ved en anden tavshed: Forbudet mod nyt ægteskab for den skyldige part i v.11 gentages ikke overfor den forladte i v.15. Han ser denne tavshed som en mulig åbning for nyt ægteskab for den uskyldige. Andre ser i teksten et klart budskab om den forladtes frihed til nyt ægteskab. For hvorfor sige til de kristne i blandede ægteskaber, at de er frie til at blive skilt, når den ikke-troende ønsker det? De kunne alligevel hverken gøre fra eller til. At de er frie og ikke bundne får kun mening, hvis det handler om nyt ægteskab. Fortalere for dette synspunkt ser i vendingen ikke bundet en reference til det juridiske sprog i det jødiske skilsmissebrev. Her brugtes formuleringen: hun er fri til at gifte sig med hvem hun vil. I et skilsmissebrev fundet i diasporaen er det tilføjet, at den nye mand skal være en jøde. Når Paulus i v.39 med tanke på enkerne siger: Hun er fri til at gifte sig med hvem hun vil, blot det sker i Herren, er paralleliteten slående. Forskellen er, at ægtefællen ikke skal være en jøde, men en kristen (blot det sker i Herren). Ved at spille på skilsmissebrevets ordlyd siger Paulus til enkerne, at de er ligeså frie til at gifte sig, som en fraskilt er det og har juridisk papir på! Parallellen mellem v.15 (den forladte er ikke bundet) og v.39 (enken er fri til at gifte sig) er meget plausibel, dvs. at friheden for den forladte i v. 15 er en frihed til at gifte sig igen (Heth i Wenham 2006:75). Det græske ord for at være bundet i v.15 (douleuo) er et andet, end det som bruges i v.39 (deo), men det behøver ikke at modsige paralleliteten. Også i v forekommer termer, der handler om at være fri eller bundet i ægteskabelig henseende. Er du bundet (deo) til en kvinde, skal du ikke søge at blive løst (luo). Er du løst, skal du ikke søge at få en hustru, men gifter du dig, har du dermed ikke begået nogen synd. Spørgsmålet er, hvem det er, som er løst og kan gifte sig her. Ordet står i perfektum og henviser til en fortidig handling, en ændring af status, som har konsekvenser ind i nutiden. At være løst kan derfor ikke handle om blot dette aldrig at have været gift. En aftale mellem to parter er ophævet, enten et ægteskab eller en forlovelse, som var næsten lige så bindende som et ægteskab. Måske det sidste er det mest sandsynlige ud fra sammenhængen i v.25-28, men vi kan ikke ud fra teksten i sig selv udelukke, at der her tales om en fraskilt, som tilkendes ret til gengiftning (Dicks 1986:58). V.15 slutter med ordene til fred har Gud kaldet jer. Det kan være svært at afgøre, om der tales om fred via skilsmisse, eller der tales om fred via forsoning. Fee (1987:304) mener det sidste. Nogle ser i disse ord et freds-princip, som kan legitimere skilsmisse i vanskelige ægteskaber med kiv og splid. Det må dog fastholdes, at den kristne fred først og fremmest er fred gennem forsoning. Der bruges i 1 Kor 7 et ord for at skilles, som også kan oversættes at separeres (khorizo). Det har dog intet med en moderne separationstanke at gøre. De fleste er enige om, at man ikke kan skelne mellem separation og skilsmisse i den græske kultur, som Paulus skriver til (Fee 1987:302; Hays 1996:358). En separationshandling var konstituerende for en gyldig skilsmisse. Man kunne altså uden særlig grund realisere en skilsmisse ved at smide ægtefællen ud af huset eller ved selv at forlade huset. Instone-Brewer (2002:200) har derfor argumenteret for, at den form for skilsmisse, som Paulus gør op med i 1 Kor 7, er sådanne separations-skilsmisser, som kan sidestilles med de jødiske any matter - skilsmisser, som Jesus gjorde op med.

19 Oase-dokument: Skilsmisse og gengiftning, s Pastorale overvejelser Her følger til sidst nogle pastorale overvejelser og anbefalinger i spørgsmålet om skilsmisse og gengiftning i kirkens praksis. Disse overvejelser befinder sig i det vanskelige krydsfelt mellem gudsrigets allerede og endnu ikke, mellem norm og situation, mellem ideal og virkelighed, mellem discipelkrav og klausul, mellem visionen om fornyede hjerter og hårdhjertethed. 1. Den normative vision for ægteskabet Skaberens vision for ægteskabet handler om en livslang relation mellem mand og kvinde, levet i gensidig kærlighed og troskab, som en afspejling af Guds forhold til sin skabning (Ef 5,25-33). Ægteskabet er en gudgiven skabelsesordning, en normativt bindende pagt, en beskyttende ramme om kærligheden mellem mand og kvinde. 2. Ægteskab og discipelskab Kirken bør værne om ægteskabet gennem undervisning, vejledning og rådgivning, som udfolder, hvad kristent discipelskab betyder for livet i ægteskabet. Det handler om, hvordan ægtefæller kan leve i gensidig åbenhed og omsorg, kappes om at vise hinanden ære, kende kraften i tilgivelse og håndtere konflikter konstruktivt, vise respekt og omtanke i ord og handling, lære at lytte og tage tid til fællesskabets stadige fornyelse, have et åndeligt fællesskab om Guds ord og bede for og med hinanden. Kirken bør skabe en kultur, hvor det er naturligt at være åben om ægteskabelige kriser og vanskeligheder, inden de vokser sig store og uoverskuelige og skaderne opleves som irreversible. 3. Når krisen rammer Hvor ægteskaber er i krise, må det kristne fællesskab træde til med hjælp og støtte, rådgivning og forbøn. Der vil ofte være brug for professionel par-terapi. Kriseramte relationer må så vidt muligt bringes ind under korsets forsonende kraft ved at begge ægtefæller står i ansvarlighedsrelationer til andre i det kristne fællesskab og er villige til sammen med fællesskabet og hinanden at påbegynde en vandring mod forligelse og fornyelse. 4. Rum for forskellige holdninger Biblens syn på det normative udgangspunkt for ægteskabet er klart. Det er synet på eventuelle afvigelser fra denne norm som kompliceres gennem teksternes tilsyneladende uhomogene karakter. Alle de fire hovedsyn, som er beskrevet i kapitel 3 i dette dokument, er båret af ønsket om at være tro mod Guds ord og bør efter vores vurdering mødes med respekt og forståelse. Den enkelte menighed må efterstræbe at finde en praksis, som efter menighedens overbevisning afspejler Guds ord og de kristne værdier i forsøget på at forvalte både sandhed og barmhjertighed. 5. Undtagelse og nødordning Vi mener, at det er eksegetisk forsvarligt som reformatorerne Luther og Calvin at betragte utugtsog forladthedsklausulerne hos Mattæus og Paulus som legitim begrundelse for skilsmisse og gengiftning. Men det bør samtidig slås fast, at skilsmisse bør være sidste udvej. Skilsmisse er altid et brud på Guds vilje og en deklaration af syndens magt i verden. Jesu undervisning om tilgivelse og forsoning går forud for klausulerne og bør altid tilstræbes i en ægteskabelig konflikt. Der er ingen automatik i forbindelse med klausulerne. Hensyn til eventuelle børn bør veje meget tungt i den enkeltes afgørelse. Men handlinger, herunder utugt, som gentages uden reel vilje til omvendelse kan være så sårende og nedbrydende for tilliden, at skilsmisse kan blive resultatet.

20 Oase-dokument: Skilsmisse og gengiftning, s Legalismens fare De to nævnte undtagelser/klausuler bør ikke tolkes legalistisk eller kasuistisk i den forstand, at kun de nævnte forhold kan danne grundlag for skilsmisse (Valen-Senstad 1987:18). Man kan argumentere for, at forladtheds-klausulen kan bringes i anvendelse også i ikke-blandede ægteskaber, hvor en troende ægtefælle kræver skilsmisse og stiller sig uden for Guds ords rækkevidde i spørgsmålet om forligelse. Vi mener ikke, at biblens udsagn i disse spørgsmål tager højde for enhver tænkelig situation. Der kan være andre nødstilfælde som f.eks. fysisk og psykisk vold, hvor skilsmisse er det mindste af to onder og en konsekvens af menneskers hårde hjerter. Er et forhold neddykket i bitterhed og destruktion efter at alle tænkelige både interne og eksterne ressourcer er opbrugt, må det overvejes om ikke kærlighedens lov dikterer skilsmisse. Sagt med Luthers dristige ord: Der skal ikke gives nogen lov, uden at den skal blive bøjet og styret efter kærligheden. Menneskelivet er så kompliceret, at der ingen lov eksisterer som gælder i alle tilfælde, bort set fra kærlighedens lov. 7. Forligelsens prioritet Også efter en skilsmisse bør ægteskabelig genforening efterstræbes, hvor der ikke er fare for overlast, og hvor tidligere destruktive mønstre i relationen menes at være helet. Biblens restriktive syn på gengiftning har til hensigt at holde forligelsens mulighed åben (1 Kor 7,11). For ikke at lukke døren for en genoprettelse af ægteskabet kan man vælge at leve alene. Man bør fraråde at gå forhastet ind i et nyt ægteskab og i det hele taget at gifte sig igen, med mindre bruddet med den første ægtefælle opleves irreversibelt. Er man fraskilt og ens tidligere ægtefælle gifter sig igen, må forsoningens mulighed siges at være definitivt ophørt. 8. Omsorgen for de fraskilte Fraskilte må favnes af menigheden som fuldgyldige medlemmer og være genstand for fællesskabets støtte og omsorg. De omvendelses-, helings- og genoprejsningsprocesser, der omtales under punkt 10 (vedrørende vejen hen mod nyt ægteskab) og punkt 11 (vedrørende lederes vej tilbage til tjeneste) rummer elementer, som er relevante for alle fraskilte, også dem som vælger at leve alene og ikke har en lederfunktion i menigheden. Forkyndelsen af syndernes forladelse skal lyde til de fraskilte, som til enhver anden. Det betyder ikke en minimering, reducering eller bortforklaring af syndens alvor, men at synden ikke længere tilregnes. 9. Skriftemåls- og bodshandling ved gengiftning Vælger man som menighed at praktisere vielse af fraskilte i kirken, bør der så vidt muligt indgå en skriftemåls- og bodshandling, enten forud for eller i sammenhæng med vielsen (jf. J.Stott 1984:277). Handlingen tjener et sjælesørgerisk formål for dem som skal vies, og værner samtidig menighedens syn på ægteskabets hellighed, så dette ikke undermineres af vielse af fraskilte. Hvor en skriftemålshandling foretages forud for vielsen, er det vigtigt, at begge parter (dvs. de to som skal vies) er til stede. Det anbefales endvidere, at nogle venner eller menighedsmedlemmer deltager som vidner for at undgå en privatisering af handlingen. I vielsestalen kan der henvises til den forudgående skriftemålshandling, så den synliggøres for menigheden. Skriftemålet skal ikke ses som en isoleret handling, men bør så vidt muligt indgå i en proces af omvendelse og genoprettelse i menighedens fællesskab. Ideelt set er skriftemålet blot den symbolske afslutning på en sådan proces. For et evangelisk syn på boden henvises til Luthers skrift Om bodens sakramente. 10. Helings- og helliggørelsesproces frem mod nyt ægteskab I en proces hen mod nyt ægteskab bør den fraskilte indgå i ansvarlighedsrelationer i det kristne fællesskab og være i en vandring med andre under korsets helende kraft. Det gælder i forhold til sår, som er skabt af det tidligere brud og i forhold til synd og destruktive mønstre, som har været

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab Evangelisk Luthersk Netværk Be- Tænk- Ning ved- Rørende spørgsmål Om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Af sognepræst Flemming Frøkjær-Jensen

Af sognepræst Flemming Frøkjær-Jensen Et forsvarligt eksegetisk grundlag for vielse af fraskilte Af sognepræst Flemming Frøkjær-Jensen Resumé: Artiklen argumenterer for det bibelsk forsvarlige i vielse af fraskilte for den uskyldige parts

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT.

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT. Vrede Jeg begynder med at beskrive nogle stærke advarsler mod vrede, dernæst beskriver jeg et realistisk syn på vores vrede, og endelig kommer jeg ind på Jesu og Guds vrede. 1) Advarsler mod vrede Vi har

Læs mere

Ægteskab, skilsmisse, nyt ægteskab Redegørelse for praksis i Kronjyllands Valgmenighed

Ægteskab, skilsmisse, nyt ægteskab Redegørelse for praksis i Kronjyllands Valgmenighed Ægteskab, skilsmisse, nyt ægteskab Redegørelse for praksis i Kronjyllands Valgmenighed Formuleret af Peter Kofoed Herbst i forbindelse med drøftelser i bestyrelsen Indledning Spørgsmålene omkring skilsmisse

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Guds lov. Elsker I mig, så hold mine bud. (Joh 14,15). Ugens vers. Introduktion

Guds lov. Elsker I mig, så hold mine bud. (Joh 14,15). Ugens vers. Introduktion 10 Guds lov TIL SABBATTEN 6. SEPTEMBER 2014 Ugens vers Introduktion Elsker I mig, så hold mine bud. (Joh 14,15). Selv om mange af lederne i Israel i høj grad ophøjede loven, misforstod nogle af dem dens

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15.

Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15. Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15. Salmer: På det sted, hvor de tre første evangelier fortæller om nadveren, fortæller Johannes, at Jesus vaskede disciplenes fødder. Men ikke et ord, fortæller

Læs mere

Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn.

Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Af biskopperne Niels Henrik Arendt, Haderslev, Henning Toft Bro, Aalborg, Elisabeth Dons Christensen, Ribe, Kresten Drejergaard, Odense,

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

Dernæst siger Jesus: Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget.

Dernæst siger Jesus: Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget. 2.s.e. trinitatis 402 Den signede dag 289 Nu bede vi den Helligånd 710 Kærlighed til fædrelandet 491 O store Gud, din kærlighed 266 Mægtigste Kriste, menighedens Herre Jesu ord i dag er rystende. Først

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 1 1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

vederfarelser. overtro.

vederfarelser. overtro. Prædiken 10 søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække, Matth. 11,16-24. bemærket vistnok ikke fordi, der er lagt op til, at det skal gå Sodoma særligt tåleligt. Kanske at sådanne udsagn skurrer noget i ørene.

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Hvad Gud har sammenføjet

Hvad Gud har sammenføjet Hvad Gud har sammenføjet Ægteskabet under pres og vores forholdsregler heroverfor Ledervejledning fra Luthersk Missionsforenings landsstyrelse 2005 Hillerød Indledning Ægteskabet er under pres. Før i tiden

Læs mere

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15.

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. /Søren Peter Villadsen Salmer; 16,22/144,399. Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart.

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. Den står klar. Tung er den, således at den hæmmer min bevægelsesfrihed.

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED 1 MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED Kim Torp, søndag d. 29. juni 2014 Menigheden er ikke underlagt nogen lov, undtagen kærlighedens lov. Romerbrevet 2:16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

bøn, 369 Du som gi r os, Tillægget 100 salmer: 892 Troen er ikke en klippe

bøn, 369 Du som gi r os, Tillægget 100 salmer: 892 Troen er ikke en klippe Tekster: Jer 15,10.15-21, Åb 3,14-22, Luk 14,25-35 Salmer: Rødding 9.00 743 Nu rinder solen, 588 Herre, gør mit liv til bøn, 369 Du som gi r os, Tillægget 100 salmer: 892 Troen er ikke en klippe Lihme

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 16. oktober 2016

21. søndag efter trinitatis 16. oktober 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: En ny chance Salmer: 2, 522, 308; 505, 399 Evangelium: Luk. 13,1-9 "Lad det stå... måske bærer det så frugt" "Nu får du en sidste chance." Sådan kan vi nogle gange sige til

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion 6 TIL SABBATTEN 10. MAJ 2014 Kristi død og loven Ugens vers Introduktion Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde,

Læs mere

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Salmer: Vejby 9.00 4 Giv mig Gud en salmetunge 582 At tro er at komme (Laub) 321 O Kristelighed 588 Herre Gør mit liv til bøn Lem 10.30 4 Giv mig Gud en

Læs mere

grøftegravning fundet sted. Så lad os kikke lidt mere på dem ikke for at grave grøfterne dybere, men i håb om måske at skabe en fælles platform.

grøftegravning fundet sted. Så lad os kikke lidt mere på dem ikke for at grave grøfterne dybere, men i håb om måske at skabe en fælles platform. Selvkærlighed 1) Kærlighed til Gud Jesus sammenfatter loven i det dobbelte kærlighedsbud, og det første bud er kærlighed til Gud. Matt 22, 37): Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Fastelavnssøndag. Hvad betyder fastelavn?

Fastelavnssøndag. Hvad betyder fastelavn? Fastelavnssøndag Hvad betyder fastelavn? Fastelavn kommer af det plattyske ord vastelavent, der betyder fasteaften, og henviser til den 40 dages lange faste, som starter straks efter fastelavnstiden og

Læs mere

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. 07-08-2016 side 1 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Lukas 7,36-50 Jeg tror at vi mennesker ofte bliver angrebet af comparatitis. Jeg kunne ikke finde et godt dansk ord til denne lidelse,

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 9. november 2014

21. søndag efter trinitatis 9. november 2014 Kl. 9.00 Burkal Kirke Kl. 10.30 Bjolderup Kirke Tema: Guds tålmodighed med os Salmer: 547, 308, 493, 332 547, 661, 308; 493, 522 Evangelium: Luk. 13,1-9 "Nu får du en sidste chance." Sådan kan vi nogle

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

Tilgivelse i NT. Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004

Tilgivelse i NT. Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004 Tilgivelse i NT Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004 1) Indledning Emnet er tilgivelse i NT og dermed er der foretaget en afgrænsning. Her tænker jeg ikke

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Lykke Salmer: 571, 569, 574; 575, 732 Evangelium: Matt. 5,1-12 "Det er godt at have noget til gode bare det ikke er hug." Sådan hedder det i en gammel talemåde, og det passer

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ...

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ... Påske Hvad ved du om Jesus og påsken? Påsketest Hvad plejer du at gøre til påske, nu eller da du var yngre? At få påskeæg med slik At være på skiferie At lave påskekyllinger med fjer At udsmykke æg At

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Dato: 23. juni 2013 Rindum Kirke. Af Mogens Thams. 1. 3. & 4. søndag efter trinitatis. Evangelium og formaning: Der er en

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere