Når vi skal skilles. Pjece om skilsmisse og separation

Transkript

1 Når vi skal skilles Pjece om skilsmisse og separation

2 Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. September 2007 MED BARNET I CENTRUM

3 Indhold Hvordan går man fra hinanden?...2 Skilsmisse og separation...2 Beslutninger og anmodninger...3 Statsforvaltningen hjælper...3 Mødet med statsforvaltningen...3 Grundvilkårene...4 Ægtefællebidragspligt...4 Ægtefællepension... 5 Ægtefællepensionsloven... 5 Overlevelsesrente...6 Boligen...7 Særeje m.v. ( 56-krav)...7 Anmodningen...7 Registreret partnerskab...8 Forældremyndighed, samvær og barnets bopæl...8 Børnebidrag, børnetilskud og børnefamilieydelse...9 Bodeling...9 Gæld...9 Arv og livsforsikring...9 Efternavn...10 Faderskab...10 Skat...10 Sociale ydelser...10 Udenlandske statsborgere...10 Fri proces...11 Færøerne og Grønland...11 Ønsker I mere information?...11 Adresser...12

4 Hvordan går man fra hinanden? En skilsmisse kan være en meget vanskelig situation at håndtere. Livet skal tænkes om, og man skal i gang med en ny tilværelse. Denne folder skal hjælpe jer med at komme ud af jeres ægteskab på den bedst mulige måde. Alle, der er blevet gift, kan blive skilt. Først efter skilsmissen kan I gifte jer med en anden. Hvis I vil give ægteskabet en chance, kan I få mægling hos en præst. For forældre med børn under 18 år vil der i perioden være mulighed for at få parrådgivning med en egenbetaling på kun 300 kr. for et samlet rådgivningsforløb. Der er udvalgt 12 forsøgsprojekter. I kan læse mere om rådgivningsprojektet på Familiestyrelsens hjemmeside Skilsmisse og separation Hvis I ikke kan fortsætte med at leve sammen, kan I blive separeret. Først når I har været separeret et år, har I krav på at blive skilt. Hvis I er enige om det, kan I blive skilt, når I har været separeret et halvt år. Har der for eksempel været utroskab, eller har I på grund af uoverensstemmelser levet hver for sig i 2 år, kan I springe separationstiden over og blive skilt med det samme. I kan blive skilt uden først at være separeret i følgende situationer: - Utroskab - Levet adskilt de sidste 2 år på grund af uoverensstemmelser - Grov vold - Bortførelse af fælles barn til udlandet - Bigami. De fleste bliver separeret og skilt af statsforvaltningen. Det kræver kun, at I er enige om beslutningen og om grundvilkårene, eller at I kan blive enige om disse ting under statsforvaltningens behandling af jeres sag. Ellers skal sagen i retten. I skal dog altid først indlevere en anmodning (ansøgning) om separation/skilsmisse til statsforvaltningen, da alle sager om separation/skilsmisse skal starte i statsforvaltningen. Det er også en betingelse for, at statsforvaltningen kan afslutte sagen om separation/ skilsmisse og indbringe den for retten, at I er mødt op i statsforvaltningen til et møde. Skilsmisse hos statsforvaltningen koster 500 kr. i gebyr, og I må selv finde ud af, hvordan I deler betalingen imellem jer. I kan ikke få beløbet tilbagebetalt.

5 Når I er blevet separeret, bliver I kun skilt, hvis I søger om det. Ellers fortsætter I med at være separeret på ubestemt tid. Fortsætter I med at bo sammen, eller finder I sammen igen, bortfalder separationen. Det er en god idé at fortælle folkeregisteret, at I ikke længere er separeret. På den måde kan det registreres, at separationen er bortfaldet. Hvis I har ophævet separationen, gælder den ikke igen, hvis I atter går fra hinanden. I må derfor søge om separation igen, hvis I vil skilles. I kan ikke ophæve en skilsmisse. I må derfor gifte jer igen, hvis I på ny vil være ægtefæller. Beslutninger og anmodninger I skal kunne blive enige om følgende grundvilkår for separationen/skilsmissen for at blive separeret/skilt i statsforvaltningen: - Ægtefællebidragspligten og varigheden af pligten. - Overtagelse af boliglejemål (herunder andelsbolig). - Kompensationsbeløb, hvis der er særeje m.v. ( 56-krav). Det er derfor vigtigt, at I forholder jer til nogle helt konkrete spørgsmål, inden I sender anmodningen (ansøgningen) om separation/skilsmisse af sted til statsforvaltningen. - Skal den ene af jer forpligte sig til at forsørge den anden efter separationen/skilsmissen? Hvor længe skal forsørgelsen vare? - Hvem skal blive boende i jeres hjem (leje eller andelsbolig), og hvem skal flytte? - Har den ene af jer et stort særeje? Hvis ja, så skal I være opmærksomme på, at der i særlige tilfælde betales et kompensationsbeløb, hvis den anden efter separationen/ skilsmissen bliver meget dårligt økonomisk stillet. Når I har overvejet dette, kan I søge statsforvaltningen om separation/skilsmisse. Brug statsforvaltningens anmodningsblanket. Den kan findes på Aftale om grundvilkårene kan ændres ved ny aftale eller ved dom. Statsforvaltningen hjælper I behøver til gengæld ikke at være enige om for eksempel hvor børnene skal bo, hvordan der skal betales børnebidrag, eller hvordan I deler jeres ting imellem jer. Her hjælper statsforvaltningen jer med råd og vejledning. Jo mere I er enige om, jo lettere bliver det. Mødet med statsforvaltningen I kan i anmodningen om separation/skilsmisse fravælge at møde i statsforvaltningen, hvis I søger om separation eller om skilsmisse på grund af utroskab, at I har levet adskilt de

6 sidste 2 år, grov vold, bortførelse af fælles barn til udlandet eller bigami, og hvis I er fuldstændig enige om grundvilkårene for separationen/skilsmissen. I kan også fravælge mødet, hvis I søger om skilsmisse efter separation, og hvis I i forbindelse med separationen allerede har taget stilling til vilkårene for skilsmissen. I skal blot udfylde separations-/skilsmissepapirerne og indsende dem til statsforvaltningen. Så vil jeres sag blive behandlet skriftligt. I kan for eksempel fravælge mødet, hvis I er sikre på, at I kan overskue alt omkring separationen/skilsmissen, eller hvis I har overdraget jeres sag til en advokat. I alle andre tilfælde vil statsforvaltningen indkalde jer til et møde om sagen. Statsforvaltningen kan også vælge at indkalde jer til et møde, selvom I har fravalgt at møde i statsforvaltningen. Dette møde kaldes vilkårsforhandling, og I skal møde op sammen. Idéen med mødet er at hjælpe jer til at blive enige om vilkårene for separationen/skilsmissen. På mødet kan I også få råd og vejledning om for eksempel børnebidrag, samvær, forældremyndighed og bodeling. Hvis I også er uenige om for eksempel samvær og/eller forældremyndighed og/eller barnets bopæl, kan I oplyse statsforvaltningen om det, når I anmoder om separation/ skilsmisse. Statsforvaltningen kan så indkalde jer til et møde, hvor alle spørgsmål bliver drøftet, det vil sige separationen/skilsmissen, samvær og/eller forældremyndighed og/ eller barnets bopæl. På den måde kan statsforvaltningen hjælpe jer til at finde en samlet løsning på alle problemstillingerne. Hvis I på mødet (vilkårsforhandlingen) ikke kan blive enige om vilkårene for separationen/skilsmissen, kan statsforvaltningen tilbyde jer konfliktmægling. Konfliktmæglingen kan hjælpe jer til at blive enige om vilkårene for separationen/skilsmissen. Grundvilkårene Idéen med grundvilkårene er at ruste jer til den virkelighed, der møder jer efter separationen/skilsmissen. Ægtefællebidragspligt Når I er gift, har I pligt til at forsørge hinanden. Når I bliver separeret eller skilt, bortfalder denne pligt, men I kan aftale, at den ene af jer fortsat skal forsørge den anden (ægtefællebidrag). Hvis I aftaler bidragspligt, skal I også aftale, hvor lang tid forsørgelsen skal vare, for eksempel et bestemt antal år fra separationen/skilsmissen eller uden tidsbegrænsning. Bliver I ikke enige om bidragspligten under statsforvaltningens behandling af sagen, kan retten afgøre det for jer. I behøver ikke at fastsætte et bestemt beløb. Det kan statsforvaltningen hjælpe jer med. I kan også aftale, at der skal være bidragspligt, men at der indtil videre ikke skal betales nogen penge. Så vil der først blive fastsat et beløb, når en af jer ønsker det. Hvis I er enige om, at forsørgelsen skal være et bestemt beløb, bør I også aftale, om statsforvaltningen eller retten skal kunne ændre beløbet.

7 Ved separation kan I vælge, om jeres aftale kun skal gælde frem til skilsmissen. Det er op til jer. I har så mulighed for at tage spørgsmålet om bidragspligt op igen ved skilsmissen. Bidragspligt kan være afgørende for bevarelse af ret til ægtefællepension efter den anden ægtefælle. Dette er beskrevet nærmere nedenfor. Hvis I aftaler bidragets størrelse, bør I samtidig aftale, om bidragets størrelse skal kunne ændres af statsforvaltningen eller af retten: - Statsforvaltningen kan ændre bidragets størrelse, hvis omstændighederne taler herfor, for eksempel ved ændring af en af parternes økonomiske forhold. - Retten kan kun ændre bidragets størrelse, hvis det på grund af væsentligt forandrede forhold vil være urimeligt at opretholde aftalen. Hvis bidragsperioden er uden tidsbegrænsning eller længere end 10 år, og statsforvaltningen har bestemt størrelsen af bidraget, vil statsforvaltningen efter ansøgning kunne aftrappe bidraget og nedsætte det til 0 kr., når der er betalt bidrag i længere tid, end I har boet sammen. Ægtefællepension Hvis I har en pensionsordning, er det ikke utænkeligt, at den også indeholder en ægtefællepension. Kontakt jeres pensionsinstitut og hør, hvordan jeres separation/skilsmisse påvirker ægtefællepensionen. instituttet. Ægtefælle- pensions- loven En ægtefælle har ret til ægtefællepension, hvis den anden ægtefælle har en pensionsordning, der er led i eller oprettet som led i et ansættelsesforhold eller i ATP og indeholder en kollektivt beregnet ægtefællepensionsordning. Ægtefællepensionsloven gælder også for registrerede partnere. Ved separation/skilsmisse bortfalder retten til ægtefællepension, medmindre den ene ægtefælle har bidragspligt over for den anden ægtefælle på separations- eller skilsmissetidspunktet, og ægteskabet har varet i mindst 5 år. Hvis betingelserne for at bevare retten til ægtefællepension efter separationen/skilsmissen er opfyldt, skal man for at sikre retten til pensionen anmelde retten til pensions- Ved kollektiv menes en pensionsordning, hvor pensionsbidragenes størrelse og betaling er uafhængig af, om den pågældende er gift eller ugift. Efter ægtefællepensionsloven drejer det sig om: - Tjenestemandspensioner - ATP-indbetalinger inden den 1. januar De fleste pensionskasseordninger - En del forsikringsordninger.

8 Tjenestemandspensioner og ATP-ordningen indeholder altid ægtefællepension. For pensionskasse- og forsikringsordningerne afhænger det af vedtægterne m.v., om de indeholder ægtefællepension. Efter loven har en frasepareret/fraskilt ægtefælle kun ret til ægtefællepension efter den anden ægtefælle, hvis den anden ægtefælle har en pensionsordning, der er led i eller er oprettet som led i et ansættelsesforhold eller i ATP og indeholder en kollektivt beregnet ægtefællepensionsordning, og hvis ægteskabet har varet mindst 5 år. Ægtefællepension omfatter også godtgørelse eller tilbagekøbsværdi ved udtræden af pensionsordningen uden pension. Det er endvidere en betingelse for at bevare retten til ægtefællepension efter separation/ skilsmisse, at en af ægtefællerne har pligt til at betale bidrag til den anden ægtefælle efter separationen eller skilsmissen. Det er ikke en betingelse for at bevare retten til pension, at der er fastsat eller aftalt et ægtefællebidrag. Det er nok, at der er bidragspligt. Hvis bidragspligten er tidsbegrænset, bevarer ægtefællen kun retten til ægtefællepension i bidragsperioden. Hvis I aftaler bidragets størrelse, skal I være opmærksomme på følgende: - Hvis størrelsen af bidraget kan ændres af statsforvaltningen, bevares retten til ægtefællepension. - Hvis størrelsen af bidraget ikke kan ændres af statsforvaltningen, er det en betingelse for at bevare retten til ægtefællepension, at det på separations- eller skilsmissetidspunktet aftalte bidrag for hele bidragsperioden udgør et årligt grundbeløb, der mindst svarer til det på dette tidspunkt gældende normalbidrag. Hvis bidragspligten følger af en aftale om gensidig bidragspligt, skal I være opmærksomme på, at retten til ægtefællepension kun bevares, - hvis der har været fastsat bidrag i bidragsperioden og - hvis der blev ydet bidrag ved den tidligere ægtefælles død. En ægtefælle kan give afkald på ægtefællepension efter separation/skilsmisse. I så fald udbetales der ingen ægtefællepension. En sådan aftale skal anmeldes til pensionsinstituttet. Overlevelsesrente Ægtefællepensionsloven omfatter også overlevelsesrente, der er oprettet som led i den anden ægtefælles ansættelsesforhold. En overlevelsesrente giver den fraseparerede/fraskilte ægtefælle ret til en løbende ydelse, som påbegyndes ved den anden ægtefælles død og fortsætter, indtil den berettigede fraseparerede/fraskilte ægtefælle dør. En overlevelsesrente, som er oprettet som led i den anden ægtefælles ansættelsesforhold, og som sikrer dennes ægtefælle pensionsret, kan således udtages af den fraseparerede/fraskilte ægtefælle. Bevarelsen af retten til sådanne overlevelsesrenter er ikke betinget af, at ægteskabet har varet mindst 5 år, og at den ene ægtefælle har bidragspligt over for den anden ægtefælle efter separationen/skilsmissen.

9 Kan overlevelsesrentens værdi overføres til den ene ægtefælles egenpensionsordning, tilfalder overlevelsesrenten dog kun den anden ægtefælle, hvis den ene ægtefælle er bidragspligtig over for den anden ægtefælle på separations- eller skilsmissetidspunktet, og hvis ægteskabet inden separationen eller en skilsmisse uden forudgående separation har bestået i mindst 5 år. Ægtefællerne kan aftale, at retten til overlevelsesrente ikke skal bevares. En aftale om at bevare eller at give afkald på retten til overlevelsesrente skal anmeldes til pensionsinstituttet. I bør kontakte pensionsinstituttet for at få nærmere oplysninger om betydningen af, at den ene ægtefælle bevarer retten til en overlevelsesrente efter separationen/skilsmissen. Boligen Hvis I bor i lejebolig, skal I være enige om, hvem der skal blive boende i lejligheden. Det samme gælder, hvis I bor i andelsbolig. Det har ingen betydning, hvem der har underskrevet lejekontrakten eller andelsbeviset. Bor I i en ejerbolig, hører spørgsmål om den under bodelingen. Det samme gælder værdien af andelsboligen. Særeje m.v. ( 56-krav) Et eventuelt særeje skal ikke deles ved separation/skilsmisse. Hvis et stort særeje betyder, at én af jer kommer til at blive urimeligt dårligt stillet, skal der eventuelt betales et kompensationsbeløb. Det samme gælder, hvis den ene ægtefælle har andre værdier, der ikke er omfattet af formuefællesskabet, f.eks. personskadeerstatning, goodwill, ophavsrets- eller pensionsrettigheder m.v. Hvis der skal betales et kompensationsbeløb (ægteskabslovens 56), skal I aftale beløbets størrelse, og hvornår det skal betales. Anmodningen Bagpå denne folder finder I adressen på den statsforvaltning, som I skal sende anmodningen om separation/skilsmisse til. Hvis det kun er én af jer, der anmoder om separation/skilsmisse skal anmodningen sendes til den statsforvaltning, hvor den anden ægtefælle bor eller opholder sig. Bor den anden ægtefælle ikke i Danmark, skal anmodningen sendes til egen statsforvaltning. Hvis ingen af jer bor i Danmark, skal anmodningen sendes til Statsforvaltningen Hovedstaden. Hvis I allerede har en familieretlig sag kørende i en statsforvaltning, kan I sende anmodningen til denne statsforvaltning. Hvis I ønsker, at en anden statsforvaltning skal tage sig af anmodningen, skal det fremgå af den.

10 Hvis I er separeret, kan I sende anmodningen om skilsmisse til den statsforvaltning, der tog sig af jeres separation. Hvis I ikke er gift i Danmark, vedlægger I den originale vielsesattest sammen med anmodningen. Anmoder I om skilsmisse efter en separation, skal I sammen med anmodningen vedlægge jeres originale separationsbevilling eller separationsdom. Registreret partnerskab Lever I i registreret partnerskab, gælder de samme regler som for ægtefæller, dog med enkelte undtagelser, for eksempel har I ikke krav på mægling hos en præst. Spørg statsforvaltningen, hvis I er i tvivl. Forældremyndighed, samvær og barnets bopæl Børnene er sikkert det største dilemma for jer, når I går fra hinanden. Hvis I har fælles forældremyndighed over jeres børn, gælder den også efter separationen/skilsmissen. Hvis I vælger at ophæve den fælles forældremyndighed, skal det ske skriftligt på en blanket, som I får hos statsforvaltningen. Vil I senere igen have fælles forældremyndighed, eller ønsker I at overføre forældremyndigheden til den anden forælder, skal det også ske skriftligt på en blanket, som I kan få hos statsforvaltningen. Hvis I finder sammen igen i separationsperioden, får I automatisk fælles forældremyndighed igen. Det er en god idé at fortælle folkeregisteret, at I ikke længere er separeret. På den måde kan det registreres, at separationen er bortfaldet, og at I har fælles forældremyndighed igen. Kan I ikke blive enige om forældremyndigheden og/eller samværet og/eller barnets bopæl, vil statsforvaltningen kunne hjælpe jer med at finde frem til en løsning, blandt andet ved vejledningsmøde, konfliktmægling eller børnesagkyndig rådgivning. Lykkes det ikke at finde frem til en løsning, vil statsforvaltningen kunne slutte sagen og indbringe den for retten. Det er dog altid en betingelse for, at statsforvaltningen kan afslutte sagen om forældremyndighed og/eller barnets bopæl og indbringe den for retten, at I er mødt op i statsforvaltningen til et møde. Det er muligt at bede statsforvaltningen om at træffe en midlertidig afgørelse om forældremyndighed, samvær og/eller barnets bopæl, som gælder indtil der bliver truffet en endelig afgørelse. Den, der har forældremyndigheden, bestemmer, hvor barnet skal bo. Det er en god idé at læse pjecen Med barnet i centrum, som I kan finde på eller på

11 Børnebidrag, børnetilskud og børnefamilieydelse I har pligt til at forsørge jeres barn, til det fylder 18 år. Den af jer, der ikke har barnet boende, skal fortsat være med til at forsørge barnet. I kan selv aftale, hvordan det skal ske. Kan I ikke blive enige, eller har I spørgsmål om fastsættelse af et beløb, kan statsforvaltningen hjælpe jer. Den forælder, der bor alene med barnet, kan ansøge kommunen om ordinært og eventuelt ekstraordinært børnetilskud. Børnefamilieydelse ( børnechecken ) udbetales som udgangspunkt til moderen. Barnets far kan ansøge kommunen om at få udbetalt børnefamilieydelsen, hvis han opfylder betingelserne for det. Bodeling Da I blev gift, fik I formuefællesskab, medmindre I aftalte særeje på hele eller dele af formuen. Særeje kan også være opstået ved arv eller gave. Hvis I ikke kan blive enige om, hvordan I skal dele jeres formue, kan skifteretten afgøre det for jer. Men det kan være en dyr løsning. Børnenes ting og penge tilhører børnene og holdes ude af bodelingen. Når I skal dele fællesboet, skal I ikke kun dele indboet, men hele den formue, der er omfattet af formuefællesskabet, for eksempel bilen, den faste ejendom, bankbøgerne og værdipapirerne. Gæld I hæfter selv hver især for jeres gæld. Har I stiftet gælden sammen, da I for eksempel købte hus eller bil, er I fælles om gælden. Arv og livsforsikring Når I bliver separeret eller skilt, arver I ikke længere automatisk hinanden, og retten til livsforsikringer bortfalder normalt. Hvis I stadig ønsker at arve hinanden efter separation/skilsmisse, skal I oprette et (nyt) testamente. Dette gælder også, selvom I under ægteskabet har oprettet et testamente. Samlivsophævelse, separation og skilsmisse medfører normalt, at den ene ægtefælle mister retten til at få en eventuel livsforsikring efter den anden udbetalt. Kontakt jeres forsikringsselskab for mere information.

12 Efternavn I bestemmer selv, om I vil beholde jeres nuværende efternavn eller skifte tilbage til det gamle efternavn, når I bliver separeret/skilt. Vil I have jeres efternavn ændret, skal I kontakte jeres bopælssogn. Faderskab Hvis I venter barn sammen, når I bliver separeret/skilt, bliver faderen ikke automatisk registreret som far til barnet. Er I separeret på fødselstidspunktet, kan I sammen underskrive en omsorgs- og ansvarserklæring og aflevere den til statsforvaltningen sammen med barnets fødselsattest. Er I derimod skilt på fødselstidspunktet, kan I sammen underskrive en omsorgs- og ansvarserklæring og aflevere den sammen med barnets fødselsattest til kordegnen i jeres kirkesogn. Skat Jeres separation/skilsmisse får sikkert indflydelse på jeres skat. Tal eventuelt med skattemyndighederne, inden I sender jeres anmodning til statsforvaltningen. Samlivsophævelse og separation/skilsmisse kan have betydning for betaling af skat i relation til sambeskatning, uudnyttede bund- og personfradrag samt overførsel af underskud. Sociale ydelser Jeres separation/skilsmisse kan også få indflydelse på nogle sociale ydelser. Tal eventuelt med socialforvaltningen om, hvad det kommer til at betyde for jer, inden I søger om separation/skilsmisse. Udenlandske statsborgere Når udenlandske statsborgere (bortset fra nordiske statsborgere), bliver separeret/skilt, underretter statsforvaltningen udlændingemyndighederne, da det kan få betydning for den udenlandske ægtefælles opholdstilladelse. Hvis I er i tvivl, kan I få mere information hos Udlændingeservice eller hos statsforvaltningen. Det er ikke alle lande, der anerkender en dansk separations-/skilsmissebevilling. Hvis I vil vide, om et land anerkender jeres separations-/skilsmissebevilling, skal I tale med ambassaden for dette land. Alle nordiske lande anerkender danske separationer og skilsmisser. 10

13 Fri proces Hvis det ikke lykkes jer at blive enige i statsforvaltningen om separation, skilsmisse eller forældremyndighed, kan en dommer træffe beslutningen for jer. Dommeren vil kunne tage stilling til, om I kan få fri proces under en sådan retssag. Der kan ikke gives fri proces under statsforvaltningens behandling af sagen. Færøerne og Grønland De danske regler om separation/skilsmisse gælder ikke fuldt ud i Grønland og på Færøerne. For eksempel skal I altid møde op til vilkårsforhandling, og I skal være enige om forældremyndigheden, inden I kan blive separeret/skilt af Rigsombudet. Ønsker I mere information?! Forældremyndighed, samvær, barnets bopæl, formueforhold, faderskab, registreret partnerskab, børnebidrag, ægtefællebidrag, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling: Blanketter og information: Lov og regler: Børnetilskud og børnefamilieydelse: ATP-pension: Opholdstilladelse: Domstolene, bodeling, skifte: Fri proces til familieretlige retssager: Fri proces til andre sager: Pensioner, bodeling: Borgerlig vielsesmyndighed: Kirkelig vielsesmyndighed: 11

14 Adresser I er velkomne til at kontakte jeres lokale statsforvaltning og få flere oplysninger. Læs mere på og på Statsforvaltningen Hovedstaden Borups Allé København NV Tel hovedstaden@statsforvaltning.dk Der er afdelingskontor i Rønne Familiestyrelsen Kristineberg København Ø Tel Fax familiestyrelsen@famstyr.dk Statsforvaltningen Sjælland Dronningensgade Nykøbing F Tel sjaelland@statsforvaltning.dk Der er afdelingskontor i Roskilde Statsforvaltningen Syddanmark Storetorv Aabenraa Tel syddanmark@statsforvaltning.dk Der er afdelingskontorer i Odense og Ribe Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej Ringkøbing Tel midtjylland@statsforvaltning.dk Der er afdelingskontor i Århus Rigsombudsmanden i Grønland Indaleeqqap Aqq. 3 Postboks Nuuk Tel Fax riomgr@gl.stm.dk Rigsombudsmanden på Færøerne Amtmansbrekkan 6 Postboks 12 FR-110 Torshavn Færøerne Tel Fax riomfr@fo.stm.dk Statsforvaltningen Nordjylland Aalborghus Slot Slotspladsen Aalborg Tel nordjylland@statsforvaltning.dk 12

15 13

16 Statsforvaltningen Hovedstaden Borups Allé København NV Tel Statsforvaltningen Sjælland Dronningensgade Nykøbing F Tel sjaelland@statsforvaltning.dk Statsforvaltningen Syddanmark Storetorv Aabenraa Tel syddanmark@statsforvaltning.dk Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks Ringkøbing Tel midtjylland@statsforvaltning.dk Statsforvaltningen Nordjylland Aalborghus Slot Slotspladsen Aalborg Tel nordjylland@statsforvaltning.dk 14