Flytning bedes tilmeldt Sekretæren, 'Cand. jur, K. Mu n d t, GI. Kongevej 100; Kbhvn. V., der ogsaa modtager Indmeldelser

Transkript

1

2 Paa -Grund af Vanskeligheden ved at fremskaffe ~licb,eer fra Udlandet under den stadig vedvarende Verdenskrig har Udgivelsen af Bilaget fremdeles maattet udskydes. Flytning bedes tilmeldt Sekretæren, 'Cand. jur, K. Mu n d t, GI. Kongevej 100; Kbhvn. V., der ogsaa modtager Indmeldelser i Foreningen. Aarskonfingentet er saavel for inden- som for udenlandske Medlemmer 2 Kr. Redaktionens Adresse: Mag. sc. C. Ferdina.ndsen, Botanisk Museum, Kbhvn. K., og Mag. sc. ø. Winge, Carlsberg. Laboratorium, Kbhvn., Va1by. ~ ~- Hertil bedes indsendt Bidrag til "Medde~e]serne~. PDF scanning and OCR by the Danish Mycological Society

3 Hvorledes jeg fik Interesse for Svampene. Af Sev. Petersen. Læserne af dette smukke Tidsskrift er jo sikkert alle i større eller mindre Grad Venner af Svampene, og de kan maaske ogsaa erindre, naar og hvorledes denne Interesse er bleven vakt; mulig vil det netop derfor ikke være Læserne ukært at erfare, hvorledes den samme Interesse er bleven vakt hos mig. Jeg maa nu straks meddele, at det for mit Vedkommende var langt henne i min Tilværelse, først i 40 Aars Alderen, at jeg fik øje for Svampenes forunderlige Verden; før den Tid var det ganske andre Omraader af Naturlivet, som tiltalte mig. Barneaarene henlevede jeg sammen med flere Søskende i en sjællandsk Præstegaard, og jeg erindrer klart, at vi Brødre var stærkt optagne af Ingemanns historiske Romaner, navnlig af hans prægtige Hidderskikkelser. Min Fader, der havde været Elev paa Herlufsholm Skole og der haft den dygtige, livfulde MELCHIOR til Lærer i Naturhistorie, havde imidlertid i sin Ungdom dannet sig en smuk Samling af Insekter, blandt hvilke der ogsaa var Sommerfugle. Rimeligvis har disse sidste givet mig den første, almindelige Paavirkning i Retning af Interesse for Naturlivet. Men jeg kan dog fuldstændig sikkert sige, at det var en lille Bog i min Faders Bogsamling, som fik den største Betydning for mig; det var et Skrift af den berømte danske Naturforsker O. FR. MULLER, der havde den ret ejendommelige Titel: "Pile-Larven med Dobbelt-Hale og dens Phalæne, med hosfoyede Bemærkelser, om Avlingen i Almindelighed, og Svampenes Tilblivelse". (Kbhvn. 1772). Skriftets Fremstillingsmaade var saa naturlig, tilforladelig og jævn, at den gik lige ind i min Bevidsthed, og saa var det udstyret med fortrinlige, farvede Billeder af denne mærkelige og smukke Larves Udvikling lige fra Æg og indtil den, efter at have gennemgaaet sine forskellige Larvestadier, bygger sit Vinterhus og siden udfolder sig som vinget Skabning: Herrnelinskaaben. l' to Aar kendte jeg denne mærkelige Larves Historie uden at have set den, og da - en solklar Sommerdag - 8

4 , saa jeg den første Gang i al sin Herlighed paa et blankt Pilehegn. Jeg brød en Kvist af og tog den med mig. Da jeg paa Hjemvejen viste min Faders Avlskarl den, vilde han slaa den af min Haand med Udraabet: kast den fra dig, det er Spøgeri, om Dagen sidder det saadan, og om Natten gaar det omkring og spøger! Men jeg holdt selvfølgelig fast paa mit "levende Eventyr". Ved dette længe attraaede Fund blev min Interesse for Sommerfuglenes Forvandlingsliv yderligere vakt, og jeg fik nu travlt med at opfostre Larver. Jævnsides hermed var jeg ogsaa begyndt at lytte til Sangfuglerøsterne, som min Fader ogsaa kendte en Del til. Paa Overgangen fra Drenge- til Ynglingealderen blev - uden at jeg kan angive nogen bestemt Anledning dertil, men sikkert ogsaa ved min Faders Hjælp - min Interesse vakt for de egentlige Blomsterplanters skønne og brogede Flor, og i mange Aar benyttede jeg flittig min Fritid til botaniske Undersøgelser rundt omkring i Fædrelandet, idet jeg dog samtidig.hermed arbejdede videre paa mine første Interesser. Men for Svampefloret var jeg fuldstændig blind; naar jeg gik i Skov og Mark, havde jeg kun øje for Blomster og Larver og Øre for Sangfuglene, og har jeg flygtig set en Svamp, har jeg foragtet den som.noget ringe og uskønt. Men saa hændte det en klar Eftersommerdag, 1881, at jeg i Slagelse Skov, paa en noget aaben Plads, fik øje paa en Gruppe af Svampe, som fik mig til at standse i Beundring: en Flok af store, plastisk skønne, gyldenfarvede Bladsvampe. Dette var en Skønhedsaabenbaring fra et hidtil ringeagtet Naturomraade, og da jeg her var ganske ukyndig og dog maatte vide, hvad jeg skulde kalde mit smukke Fund, sendte jeg en af Svampene til E. ROSTRUP, som paa dette Omraade var den største Autoritet. Faa Dage efter fik jeg til Svar, at det var et meget interessant Fund, jeg havde gjort: vedkommende Bladsvamp var for omtrent 100 Aar siden fundet af MARTIN VAHL, og den var beskrevet af SCHUMACHER, der havde givet den Navnet: Aqaricus Vahlii (Vahls Bladsvamp). Dette Sval' knyttede mig til tre Navne: E. R OSTRUP, der en kort Tid havde været min kære Lærer, CHR. FR. SCHUMACHER, som var en paa sin Tid betydelig Naturkyndig, og den berømte M. VAHL, ved hvis Død Oehlenschlæger skev sit bekendte Mindedigt: "Dækker Graven, grønne Urter smaa", og hvis Navn er kendt af enhver Botaniker. Mit Fund havde med et Slag aabnet mit øje for noget uanet skønt og derved vakt min Interesse, og denne blev stærkt øget ved de Personer, del' var Bærerne af den smukke Svamps

5 - 97- Historie. Men det er dog et Spørgsmaal, om den ny Interesse, der var blevet vakt hos mig, vilde have faaet særlig Betydning for mig, hvis det ikke, ved fortsat Brevveksling med E. ROSTRUP, var blevet mig klart, at de større Svampes Ornraade var et Felt, der her i Danmark kun var lidet paaagtet, saa at der her var en stor og næsten uopdyrket Mark at arbejde paa. Nu da jeg havde faaet øje for Svampene, saa jeg dem titte frem saa at sige overalt, og da ROSTRUP mærkede min store Interesse for dem, opmuntrede han mig til at fortsætte mine Undersøgelser. Ved velvillige Anbefalinger fra ham og fra EUG. WARMING, der fra et Professorat ved Universitetet i Stockholm - hvor Interessen for de store Svampe, "Hatsvampene", var langt mere fremme end her i Danmark - var kaldet til Professor ved Universitetet i København, opnaaede jeg Aar efter Aar pekuniære Understøttelser, som gjorde det muligt for mig baade at anskaffe den kostbare, nødvendige Literatur og Mikroskop, samt at gøre talrige Undersøgelsesrejser omkring i Danmarks forskellige Egne og at foretage et Par Studierejser til Sverige. Men jeg er her ved Grænsen for mit Emne: "Hvorledes jeg fik Interesse for Svampene"; kun skal jeg til Slutning nævne, at Interessen for de højere Svampe i Løbet af de sidste 20-30Aar har taget et stort og glædeligt Opsving herhjemme, hvad del' bl. a. ogsaa har givet sig Udslag i Stiftelsen af "Foreningen til Svampekundskabens Fremme". 8*

6 Boletus Oudemansii, en for Danmark ny Rørhat. Af Poul Larsen. I Slutningen af September 1913 fandt jeg paa en mosgroet Vejkant i fugtig Granskov syd for Hattenæs ved Silkeborg et Par ejendommelige hvide Hatsvampe, hvorom der i mine Optegnelser staar: Hatten 6-7 cm bred, fladhvælvet eller næsten plan, hvid, slimet-klæbrig; Kødet blødt, hvidt, men antager en meget lys grønlig citrongul Farve i Brudet. Stokken langstrakt tendannet, 7 cm høj og 1,3 cm tyk, Grundfarven ren hvid, men lidt citrongul foroven og den nederste Halvdel beklædt med chokoladebrune, noget slimede Skæl. - Dagen efter Ind samlingen antog Kødet, særlig paa de berørte Steder, en violetbrun Farve. Hele Undersiden af Hatten var fortæret af Snegle, B oletus Oudeman sii a : Frugtlegeme. xi. dog var der enkelte Steder smaa b: Sporer. X 6~O. Rester af et Rørlag, hvoraf det kunde ses at Svampen maatte være en Rørhat, og af Hattens ovennævnte Egenskaber kom jeg til det Resultat, at det sandsynligvi s var Boletus Oudemansii Hartsen, som jeg havde for mig. Den 9. August 1914 var jeg saa heldig i en Plantage ved Donsig Bro (tæt ved Skærbæk), 5 km syd for Herning, at finde den samme Rørhat i saa rigeligt (c. 20 Hatte) og godt Materiale, at det nu var muligt at komme til en klar Opfattelse af Svampen og at fastslaa, at det virkelig var Boletus Oudemansii Hartsen.

7 - 99- Hatten er plankonveks, 5-10 cm bred, 1-2,5 cm tyk, Hatranden tynd, først indrullet eller blot indbøjet, senere strakt, glat; Overfladen glat, paa unge HaUe skinnende hvid, slimet, senere tør og gulhvid ; Kødet er blødt, lugtløst, men med syrlig Smag, i Brudet hvidt, men antager hurtigt et citrongult Skær og bliver senere violetbrunt eller næsten sort. Rørlaget lidt nedløbende paa Stokken, først bleggult med hvide Mundinger, senere stærkere gult med brunplettede Mundinger og endelig olivenfarvet. Mundingerne vide, kantede, Randen ujævn, noget tandet i Hjørnerne. Rørene sammensatte, hyppigst med 1 Skillevæg, altsaa torummede, men enkelte Rør er delt i 3 eller 4 Rum; i frisk Tilstand udsveder Rørene brunrøde Draaber, der hænger i Mundingerne og i indtørret Tilstand efterlader de brune Pletter (Sporerne), som er nævnt ovenfor. Stokken er tendannet eller cylindrisk og tyndere nedad, typisk med krummet Grunddel, 7-10 x 1-1,5 cm; Kødet som Hattens, men fastere; dens Overflade er hvid, med rødbrune, senere chokoladefarvede, gelatinøse Skæl. Sporerne blegt gulbrune, cylindriskspindelformige, 8-10 x 2--3 fl.. - Af Rørhatte, som staar denne Art nær, og som sandsynligvis er identiske med den, kan nævnes: Boletus Boudieri Quelet, B. fusipes Heufler og B. placidus Bonorden. En Art som denne, der har saa spredt Forekomst og et noget variabelt Udseende paa de forskellige Udviklingstrin, kommer let til at afgive Grundlaget for Opstilling af flere Arter.

8 Tre sjældne Rørhat-Arter. Af 0. Winge. Her i Landet forekommer ret almindeligt henimod en Snes Arter af Slægten Boletus (Rørhat), hvoraf flere hører til vore allerbedste Spisesvampe. Desuden findes paa begrænsede Lokaliteter eller med længere Tids Mellemrum en Del sjældnere Arter. I det følgende skal omtales tre saadanne, som jeg har paatruffet paa mine Ekskursioner i Løbet af Aarene , og af hvilke de to hidtil var ukendte i den danske Flora, medens den tredje vel er fundet tidligere, men har et saa karakteristisk Ydre, at det er værd nærmere at præcisere dens Udseende. - Alle tre Arter er gode Spisesvampe. Den ene af de tre er medtaget i "Mykologisk Ekskursionsflora" og omtales derfor kun kortelig her. Dennes Navn er: Boletus viscidus Fr. (Slimet Rørhat). Paa en Ekskursion i August Maaned 1913 stødte jeg paa Nordvestsiden af Højnæsbjerg ved Bagsværd paa en lille Flok Boletus viscidus.~. skiddent gullige til graabrune, klæbrige Rørhatte med ejendommeligt, lysegraat Rørlag, der paa ældre Eksemplarer var bleven olivenbrunt. Svampene voksede i Granskov paa et Moslag, som beklædte NaaJedækket paa Skovbunden. - Der var baade yngre og ældre Eksemplarer tilstede, og det lod sig hurtigt afgøre, hvilken Art der forelaa. - Det var første Gang, B. viscidus blev fundet her i Norden, hvad der jo gjorde denne ejendommelige Svamp yderligere interessant. I 1914 besøgte jeg Lokal iteten et Par Gange paa omtrent samme Aarstid, men uden at finde Svampen igen. I indeværende Aar, 1915, fandt jeg den dog atter den 14. August. - Det er jo muligt, at Arten ikke trives ' saa vel her til Lands, at den har sat varigt Bo; den synes dog efter Literaturangivelserne at være sjælden i alle Lande, hvor den forekommer, og maaske har den da allerede gennem

9 længere Tid befundet sig her i Danmark, uden at dens Nærværelse er bleven konstateret. Boletus appendiculatus Fr. (T en'sto kket Rørh a t) er Navnet paa en Rørhat, som heller ikke tidligere var iagttaget i Norden, før jeg den 24. Juli 1914 fandt den i Marselisborg Skov ved Aarhus, nærved Varna. Ejendommeligt nok genfandt jeg den godt 8 Dage senere paa Sjælland, hvor den ligesom paa Jyllands-Lokaliteten voksede spredt paa fast Morbund med gruset-leret Undergrund i aaben Bøgeskov. Begge Steder var Terrainet kuperet og Bunden beklædt med kort, daarligt Græs. Findestedet paa Sjælland var Furesøens Skrænt ved Frederiksdal (udfor Badehusene); og her saa jeg ad-, skillige nye Hatte vokse op til hen i Midten af August Maaned. Den 15. August 1915 genfandt jeg den paa samme Sted. Svampen, der er ret let genkendelig, ligner en Mellemting mellem Boletus edulis (S p is e lig Rørhat) og B. subiomentosus (Filtet R.). Hatten, der der er c cm bred" er først stærkt pudeformet hvælvet, siden udbredt, ofte noget bølget-knudret, først svagt filtet, siden glat, matglinsende, graabrun, tildels med rødbrunt Anstrøg, i Regnvejr lidt klæbrig. Rørlaget, der IBoletus appendiculatus. ~. er livligt æggegult, er ved en kløftformet Indsænkning skilt fra Stokken, paa hvilken dog enkelte Porer løber netformet ned. Rørmundingerne er smaa, runde, gule, ved Berøring grønblaanende. Stokken er ret kort, tyk og meget fast, cylindrisk eller udvidet paa Midten, ofte sammentrykt foroven, opadtil lyst gul, forneden brunlig, endende i et mere eller mindre stærkt udviklet, skævt udtrukket, i Jorden nedsænket, tenformigt afsmalnende Basalparti. Stokken er paa sin øvre Halvdel beklædt med et tydeligt, stærkt fremstaaende, gult Net, der i Karakter minder lidt om Boletus felleus' (Galde-Rørhattens), men som er mere finmasket og forneden har rødbrune Netmundinger. Hatkødet er lyst gulligt, i Bruddet ofte, men ikke altid, stærkt grønblaanende. Stokkens Kød er snart blegere, snart mørkere rhabarberfarvet-brunligt fra Basis og et Stykke op igennem Stokken, forøvrigt gult. Smagen særdeles mild og behagelig. Den tredje Rørhat, som skal finde Omtale, er: Boletus castaneus Fr. (Kastanie-Rørhat). Denne smukke Svamp, er fundet nogle Gange tidligere her i Danmark. Den efterfølgende

10 Beskrivelse og den vedføjede Afbildning er baseret paa Eksemplarer, som jeg den 30. August 1914 fandt i Hareskoven i Nordsjælland paa dybt, ret fugtigt Bøgeløv, hvor Svampen trivedes frodigt og selskabeligt *). - Hatten er 4-10 cm bred, først halvkugleformet, siden udbredt, oftest uregelmæssig, grubet eller vreden, fast kødet, kanel-kastaniebrun, tæt og fint filtet, mat. Filtet kan afgnides, og Hatten er da livligt gulbrun underneden. Rørlaget, der er skilt fra Stokken, er hvidt, dernæst hvidgult, tilsidst lyst gulligt-grønligt med fine, tætte, runde Mundinger. Stokken er cylindrisk, lidt tykkere nedad - eller meget tyk, vreden eller uregelmæssigt sammentrykt, af Hattens Farve og ydre Konsistens, dog med Boletus castaneus. ~. gullig Spids. Stokken har en haard, tynd ydre Bark og blød Marv, i hvilken der snart optræder Hulheder. Kødet hvidt, uforanderligt, nøddekerneagtigt velsmagende. - Svampen ligner i det hele mest en kastaniebrun Boletus porphqrosporus (P u r p u ~ s p o r e t R ø r h a t) med hvidligt Rørlag. Fundet af de to førstomtalte, for Landet ganske nye Arter af Rørhatte, saavelsom det af en anden Meddeler andetsteds offentliggjorte Fund af en tredje fremmed Art, lader formode, at endnu flere for Floraen nye Rørhat-Arter. kan findes i Danmark. I Betragtning af det ret begrænsede Antal Former af Rørhatte, Landets Flora frembyder, vil det være muligt for enhver mykologisk interesseret at lære Arterne at kende og bidrage til at uddybe Kendskabet til Rørhattene endnu mere. *) Under Trykningen af disse Linier modtog jeg fra Hl'. Landbrugslærer JAKOB. E. LANGE, Dalum, et Par Eksemplarer af B. castaneus, ind samlede i en Løvskov nær Oden se den 23. Aug. Finderen angiver, at Sporerne er ægformede, ~-10 X 5 1 /2 /1., under Mikroskopet lidt gullige, ikke helt farveløse. ø. W.

11 Oversigt over de hidtil kendte danske Geaster-Arter. Af C. Ferdinandsen. A rterne af Slægten Geoster (MICHELl 1729) har i moden Tilstand et meget karakteristisk Ydre, hvad et Blik paa Figurerne 2 og 3 vil overbevise om: en Kugle paa et stjernefliget Underlag. Man har i Navnet, som betyder "Jordstjerne", villet se en Hentydning saa vel til Kuglen (Jordkloden) som til Stjernen - en Fortolkning, der dog er i Modstrid med Forfatterens egen Udlægning af Ordet, som efter ham betyder "stella terreetrier, en til Jorden fæstet Stjerne. Det er sjældnere til meget sjældne Arter, hvis Udbredelse her i Land et kun er mangelfuldt kendt ; jeg har derfor ment det nyttigt ved denne lille Opsat s, der er Re sultatet af en kritisk Gennemgang af det mig foreliggende Geaster-Materiale, at henlede Opmærksomheden paa Slægten, idet jeg haaber, at mykologisk interesserede heraf vil anspores til at indsamle og bestemme Geaster-Arterne. I det følgende gives først en kort Oversigt over Slægten s almindelige Naturhistorie og dern æst en paa makro skopiske Karakterer grundet Bestemmelse snøgle til de hidtil kendte dan ske Arter. Slægten omfatter kun Jord svarnpe.og. slutt er sig systematisk til Lycoperdaceernes eller Støvboldenes Familie. Myceliet er fnugget eller traadet, meget forgrenet og sammenvokset med Jordpartiklerne. Det unge Frugtlegeme anlægges lige under Jordskorpen og er i Begyndelsen gan ske lukket og kugleformet; hos Geaster triplex er det Fig. 1. Geoster pectinatus. trukket ud i en Spids og minder i Form Det unge Fru gtlegeme er ved at aabne sig. y. og Størrelse paafaldende om et Hyacintløg, som el' ved at br yde. Disse unge Geaster-Frugtlegemer har saaledes et fra den voksne Svamp meget afvigende Ydre, og det kan derfor ikke undre, at de gamle Botanikere opfattede og beskrev dem som selvstændige Svampeslægter (Diploderma, Oycloderma.).

12 Skærer man et saadant ungt Frugtlegeme igennem, vil man se, at det bestaar af en tolaget Væg, Peridiet, som omslutter en central Sporernasse, Gl e b a en. Det yderste Væglag, Yd e r p er i d i et, er tykt og kødet-læderagtigt, medens det inderste Væglag, I n d e 1' p e r id i e t, er papirsagtigt tyndt. I y derperidiet kan adskilles tre Vævpartier; yderst en tynd Overhud, derpaa et traadet, fibrøst Mellemlag og inderst et kødet Lag, som i frisk Tilstand er meget tykt.. Naar Svampen nærmer sig Modningen, spaltes Fig. 2. Geaster pectinatus. Fjorgammelt Frugtlegeme. t. y derperidiet stjerneformet, saaledes som det ses i Fig. 1, og Inderperidiets Top kommer til Syne. Dernæst sker der en mere eller mindre fuldstændig Krængning af y derperidiet, hvorved det kugleformede Inderperidie løftes i Vejret og fremtræder som en fritsiddende Kugle, der med eller uden Stilk er fæstet til Midten af det hvæl vede, stjernefligede Yderperidies kødede Lag. Hos de fleste Geaster-Arter, som f. Eks. hos G. pectinatus, Fig. 2, er denne Krængning af y derperidiet fuldstændig, saa at der under det stjerneformet udbredte Parti kun findes en skaalformet Fordybning i Jorden, hvor det unge Frugtlegeme har siddet; men hos to Arter, G. coronatus og G. fornicatus, Fig. 3, beklædes denne Hulhed med Yderperidiets Overhud, der ved Krængningen løsnes fra det fibrøse Lag og bliver siddende paa Substratet. - Yderperidiets kødede Lag, som i Begyndelsen er tykt, udsættes nu for Udtørring og skrumper snart stærkt ind; herved sprækker det paa forskellig Maade og forsvinder i de fleste Tilfælde tilsidst fuldstændig. I Fig. 3 ses endnu Rester af det kødede Lag som netformigt forbundne Aarer eller vorteformede Forhøjninger; men i Fig. 2 er det - ved Udtørring og Afvaskning totalt forsvundet, saa at det pergamentagtige, sejge og modstandsdygtige Mellemlag er helt blottet. I denne Tilstand finder man oftest

13 - 105 _. Geaster-Arterne i aturen, idet de afblegede, "forvitrede", fjorgamle Individer bliver staaende paa Voksestedet og saaledes gennem et langt Tidsrum kan tildrage sig Opmærksomheden; den friske, kødede Tilstand af Svampen er derimod indskrænket til en kort Periode i Høsten og Efteraaret - og iagttages derfor sjældnere. Hos nogle Arter, som dog ikke hidtil er fundne herhjemme, er det hentørrede Yderperidium hygroskopisk, saaledes at det i tørt Vejr lukker sig sammen om Inderperidiet og kun i fugtigt Vejr er udslaaet. Der opnaas herved, at de i Inderperidiet indesluttede Sporer spredes under gunstige Kaar, idet det fugtige Vejr maa antages at fremme Spiringen. Inderperidiets Konsistens er nærmest som tyndt Pergament, og det er særdeles modstandsdygtigt mod Vejrligets Indflydelse. Snart er. det siddende, snart kortere eller længere. stilket (Fig. 2 og 3); Stilken bliver mere fremtrædende hos de hentørrede Individer paa Grund af det kødede Lags Forsvinden fra Yderperidiets Overside. Inderperidiet er altid omtrent kugleformet, og dets Farve er graalig, brunlig eller næsten sort; det kan forneden ha ve et indknebet, ofte furet Parti, Apofysen (Fig. 2), eller være forsynet med en frit udstaaende eller nedadvendende Krave. De i Inderperldiet indesluttede Sporer, der. er meget smaa (4-6 J1-), brune og mere eller mindre vortede, er blandede med fine Traade, Capillitiet; som udspringer delsfraperidievæggen og dels fra en lille Søjle, C o l u m e Il a, der fra Inderperidiets Basis rager et Stykke op i dets Indre. Disse Traade bidrager ved dere s hygroskopiske Bevægelser til at regulere Sporespredningen, der bestandig find er Sted gennem en Aabning i Inderperidiets Top, Mundingen eller Peristom e t. Denne Munding er meget forskellig bygget hos de forskellige Arter; i det simpleste Tilfælde afviger Mundingens Omgivelser ikke i Udseende fra den øvrige Del af Inder- F' 3 G t -F. ', eas er I ornicaius. peridiet, der blot frynses op l Traade om- Modent Frugtlegeme. t. Af kring selve Mundaabningen ; i andre Tilfælde ~ildet efter det ene ste hidtil, fundne dan ske Eksemplar. er Mundingen derimod beliggende paa et skarpt afgrænset Felt, Mundingsskiven eller Peristomfeltet. Selve Mundingen kan være frynset, trandet eller kam furet og udtrukket i et langt Næb (se Fig. 2).

14 106 - Fra Mundingens Forhold hentes væsentlige Karakterer til Adskillelse af Arterne, og de to Hovedgrupper, med henholdsvis frynset og karnfuret Munding, kan let hold es ude fra hinanden. Afgrænsningen af nærstaaende Arter er derimod ofte vanskelig nok;,de kan, naar de i lang. Tid har været ud satte for Vejrligets denuderende Indvirkning, ligne hinanden til Forveksling. De mikroskopiske Karakterer afgiver imidlertid i saadanne Tilfælde Holdepunkter til Arternes Adskillelse, saa at en Bestemmelse i de allerfleste Tilfælde er mulig. Hvad endelig Geaster-Arternes Forekomst angaar, er det Skovformer, der særdeles hyppigt er knyttede til Naaleskov eller Blandingsskov, men dog ogsaa træffes paa ren Løvskovbund. Mange Arter foretrækker en noget fugtig Vokseplads. Den almindeligste af vore hjemlige Arter er vel G. coronatus, der ' ret hyppigt træffe s paa Naalebunden i Granskove; den sjældneste er G. fornicatus, som kun kendes fra et enkelt Voksested. Bestemmelsesnøgle til de hidtil kendte danske Geaster-Arter. Af de i nedenstaaende Skema nævnte Arter er G. minimus ny for Floraen, medens G. coronatus, G. for nicatus og G. nanus har optraadt i Literaturen under fejlagtige eller vildledende Navne. De i Literaturen om danske Geaster-Arter forekommende Navne, som ikke el' optagne i Nøglen, savner Berettigelse. 1. y derperidiet spaltes i 2 Lag, af hvilke det ene danner en i Jorden delvis nedsænket Skaal, medens det andet hvælves portformet i Vejret og med Spidsen af sine Flige hviler paa Skaalens Rand Ingen Spaltning af Yderperidiet og derfor ingen nedsænket Skaal Frugtlegemet 3-4 cm højt, gulligt-graaligt; Mundingsskive tydelig. Naaleskovsform..... G. coronatus Frugtlegemet 6-7 cm højt, kastaniebrunt; ingen Mundingsskive. Løvskovsform G. fornicatus 3. Munding tydelig kam furet, udtrukken i et kortere eller længere Næb Munding ikke karnfuret og ikke næb formet udtrukken, men silketraadet, fnugget-traadet eller flosset-tandet. :

15 Inderperidiet med en tydelig, nedadvendende eller udstaaende Krave ved sin Grund... G. Bryantii Uden denne Egenskab G 5. Yderperidiet i udbredt Tilstand altid over 3 cm i Gennemsnit; Inderperidiet langstilket og med radialt furet Apofyse y derperidiet i udbredt Tilstand ikke over 3 cm i Gennemsnit. Inderperidiet først siddende, siden med kort Stilk y derperidiets kødede Lag danner en fri, + tydelig Skaal om Inderperidiets Grund. Mundingsskive tydelig Inderperidiet ikke omgivet af en Skaal med fri Rand Inderperidiet siddende stilket Yderperidiet fladt hvælvet, foroven med et skaalformet fordybet Parti, hvori Inderperidiet sidder indsænket ; Flige oftest tilbagerullede. Munding traadet-fibret. y derperidiet uden skaalformet fordybet Midtparti. Munding paa Grund af Traadenes Sammenhængen i Reglen tandet G. pectinatus G. nanus G. triplex G. fimbriatue G. rufescens 9. y derperidiet j udbredt Tilstand over 3 cm i Gennemsnit, mørkt brunt til sort G. limbotus y derperidiet i udbredt Tilstand sjælden over 3 cm i Gennemsnit, lyst brunt G. minimus

16 Er Stikkelsbærdræberen giftig? Af ø. Winge. Meddelelsen om, at en lille Pige i Grenaa-Egnen i Sommeren 1915 skulde være død efter at have nydt modne Stikkelsbær, som var angrebne af den nu desværre saa udbredte Stikkelbærdræber. Sphaeroiheca mors uvae, giver mig Anledning til kort at omtale denne Snyltesvamp og Muligheden for, at den skulde kunne være direkte Dødsaarsag. Først for faa Aar siden viste Svampen sig her i Landet. Dens Hjemsted og eneste Udbredelsesomraade var tidligere De Forenede Stater, hvor den snyltede paa forskellige Ribes-Arter fra Vest til Øst, dog uden at foraarsage nogen betydelig Skade paa Værtplanterne. Først da den i Begyndelsen af indeværende Aarhundrede overførtes til Europa, blev den en saa ødelæggende Parasit paa Stikkelsbærbuskene, som den nu er. Man har flere lignende Eksempler paa, at Planter - det være sig Snyltesvampe, Blomsterplanter eller andre - der i deres Hjemland kun har haft en maadelig Udbredelse, naar de overførtes til nye Egne, har trivedes i saa overvældende Grad under de fremmede Forhold, at de hurtigt har vundet en enorm Udbredelse. De evropæiske Stikkelsbær har ikke besiddet den Modstandskraft mod Svampen, som de amerikanske Bærsorter, og Følgen er blevet, at Svampen pludselig har fimdet en vid Mark for sin Trivsel, - og at den nu f. Eks. findes i de fleste Haver i Danmark. Kun ved omhyggelig Besprøjtning af Buskene med Svovlkalk, Blaastensopløsning eller andre desinficerende Vædsker i Vinterens og Foraarets Løb er det muligt at sikre sig mod Angriberen. Svampen viser sig paa de unge Stikkelsbær og Skud spidser som graahvide, lodne Pletter og danner i dette Stadium store Mængder af Sommersporer, som af Vinden kan bæres vidt omkring og følgelig foraarsage nye Angreb paa Naboplanterne. Mennesker-

17 og Dyr, der har færdedes blandt angrebne Buske og saaledes er blevet oversaaede med Svampens Sporer, bidrager ufrivilligt ligeledes til dens Udbredelse. - I Sommerens Løb bliver de graahvide Pletter efterhaanden chokoladebrune, hvilket er Tegn paa, at Svampen har dannet Sporehuse med Vintersporer. Disse formaar at taale en Overvintring paa nedfaldne Blade og Frugter og vil da kunne spire om Foraaret, naar Stikkelsbærbuskene paany begynder at grønnes. Et sørgeligere Syn end en saaledes angrebet Stikkelsbærplantning kan man næppe tænke sig. Bærrene er pletvis chokoladebrune - eller ganske overtrukne med tynde skindagtige brune Flager, der kan aftrækkes eller afgnides med Fingrene, ja, ofte er det umuligt at finde blot een Frugt, som ikke er angrebet - og de unge Skud er hvid- eller brunfiltede og hensygnende. Da de angrebne Bær faar et uappetitligt Præg, er de usælgelige, og som oftest faar de Lov til at blive hængende, - eller man anvender i det højeste de mindst angrebne af Bærrene. Spørgsmaalet er nu, om Svampen, foruden at være modbydelig, tillige er giftig for Mennesker. Det er en kendt Sag, at visse_ Svampe - baade Hatsvampe og mindre Snyltesvampe - kan indeholde særdeles giftige Stoffer, sædvanlig Alkaloider. Meldrøjeren, Claviceps purpurea, den paa Rugen forekommende Snylter, rummer som bekendt et særdeles virksomt Giftstof, der foraarsager en Sammentrækning af Blodkarrene, saa at der kan opstaa Koldbrand i Lemmerne. Meldrøjersvampen er oven i Købet ikke meget fjernt beslægtet med Stikkelsbærdræberen og de andre Meldug-Former, som el' velkendte fra Roser, Vindruer og mange andre dyrkede Planter. For saa vidt var det ikke utænkeligt, at Svampen kunde indeholde en Gift..- Men andre Omstændigheder taler absolut for, at Stikkelsbærdræberen ikke kan blive Skyld i et Menneskes Død, - og Grundene er særlig følgende: For det første er de Mængder af Svampen, man faar i sig ved at nyde angrebne Bær, saa overordentlig smaa, at det næppe er tænkeligt, at saa smaa Kvantiteter kan virke skadeligt paa et Menneske. Vi skal give et Begreb om, hvilke smaa Mængder, det drejer sig om. Et almindeligt Stikkelsbær vejer c. 2-3 gr. Selv Dm et saadant Bær var ganske overtrukket af Stikkelbærdræberen, vilde denne sidste kun veje c. 0,012 gr, hvad jeg har overbevist mig om ved at aftrække Svampelaget af Stikkelsbær og foretage

18 :- Vejning. Selv paa de stærkest angrebne Buske er Bærrene aldrig helt bedækkede af Svampen. I det højeste vil man vel kunne faa gennemsnitlig 0,008 gr af Svampen i sig, for hvert Bær, man nyder. Stikkelsbærdræberen vejer da højst c. 1 / 3 Procent af Stikkelsbærrene, hvilket vil sige, at man ved at nyde en saa stor Portion som 1 kg Stikkelsbær højst fortærer 3 1 / 3 gr af Svampen. - Er Bærrene umodne, som i det sidst foreliggende Tilfælde, er Svampen tilstede i endnu langt ringere Kvantiteter. At Bærrene i sig selv skulde være blevne giftige ved Svampens Nærværelse er utænkeligt, da Angrebet i Virkeligheden er ganske overfladisk. For det andet er' de hidtil kendte Svampeforgiftninger stedse ledsagede af tydelige Symptomer paa Forgiftning, saasom Opkastning, Smerte i Lemmerne, Krampe, Svimmelhed eller andet, men der har i det sidst foreliggende Tilfælde intet været heraf. Endelig for det tredje vilde man have hørt om talrige lettere Forgiftningstilfælde, ifald Stikkelsbærdræberen kunde være Dødsaarsag, thi utvivlsomt har mangfoldige Mennesker, og niaaske navnlig Børn, daglig i Stikkelsbærsæsonen spist mere eller mindre angrebne Bær - og var Svampen dræbende i eet Tilfælde, maatte den dog vel have medført adskillige lettere Forgiftningstilfælde ; men sligt har der intet forlydt om. Det i Dagbladene sidst saa ivrigt drøftede Tilfælde, hvor den eneste Grund til at antage Stikkelsbærdræberen som Aarsag til Barnets Død var det, at Barnet blandt andet havde nydt angrebne Bær, maa saaledes ses paa Baggrund af den naturlige Omstændighed, at man jo stedse søger en Dødsaarsag. Fremgaar denne sidste ikke tydeligt, hælder man til at tro paa de mindre sandsynlige, men sikkert har Barnets Tarmbetændelse og paafølgende Død ikke sin Aarsag i nogen Svampeforgiftning. Da man for nogle Aar siden endnu ikke kendte den Mikroorganisme, som foraarsager Børnelammelse, fik i Mangel af bedre ligeledes Stikkelsbærdræberen Skyld for denne frygtelige Sygdom, tiltrods for, iøvrigt, at Børnelammelsen var kendt længe før Stikkelsbærdræberen eksisterede her i Landet. Alt i alt er der ingen som helst Grund til at tiltro den paagældende Svamp saa giftige Egenskaber, at den skulde være sundhedsfarlig. At Svampen skulde kunne blive parasitisk i Menneskets indre Organer, saaledes som det antydningsvis har været fremført i et Dagblad, hvor der henvistes til Forholdet hos en Parasit, Pseudomonas tumefaciens,

19 der baade kan bevirke Svulstdannelse hos visse Planter og Sygdomme hos Mennesker, er ganske utroværdigt. De højere organiserede Snyltesvampe er saa langt fra at være Ubiquister, at de sædvanlig kun trives paa ganske bestemte Plantearter - og man kender intet Tilfælde af Parasitisme, hvor baade Planter og Mennesker angribes af samme Svamp. 9

20 Forenings-Meddelelser. Generalforsamling d. 21. Februar 1915 Kl. 2 i Wivels Selskabslokaler. Til Dirigent valgtes cand. pharm. Harth-Olsen, som oplæste Dagsordenen. Formanden, Læge C. Mu n d t, aflagde Beretning for Aaret Paa Grund af Krigen havde man haft en mindre Nedgang i Medlemstallet. Aarets Svampeflor havde i en Periode af Forsæsonen været udmærket, men senere aftagende og ret daarligt. Der afholdtes 4 Ekskursioner til Skovene i Københavns Omegn, og 2 Udstillinger i Zoologisk Have. Harth-Olsen forespurgte, om det ikke var muligt at ordne Udstillingerne paa en anden Maade end den nu anvendte med Fremlægning af Svampene paa Tallerkener; han henstillede at søge arrangeret naturlige Svampegrupper i Udstillingslokalet, i Lighed med hvad Foreningen, under Overgartner R i s u m 's Ledelse, havde arrangeret paa den 4. nordiske Havebrugsudstilling. I en kort Diskussion herom, hvori navnlig ogsaa fremdroges Nødvendigheden af i saa Tilfælde at disponere over et smukkere Udstillingslokale, deltog, foruden cand. Harth-Olsen, Formanden og Overgartner R i s u m. Kasseren, Skolebestyrer Mel c h i or, fremlagde Regnskabet, som godkendtes. Bestyrelse, Suppleanter og Revisor genvalgtes. Herefter hævede Dirigenten Generalforsamlingen. Uden for Dagsordenen henstillede Sagfører T h o r u p, at Foreningen lagde mere Vægt paa det selskabelige ; saaledes kunde man f. Eks. afholde en Sammenkomst i Forbindelse med en af Ekskursionerne. Overgartner Risum foreslog, at man ogsaa inddrog det sydlige Sverige i Foreningens Ekskursionsomraade, da Adgangen hertil fra København er baade bekvem og billig. Smaa Notitser. Sildigo Bladhatte i I den efterfølgende Fortegnelse er opført de Bladhatte, som iagttoges i Skovene N. for København d Oktober Listen er samtidig en Fortegnelse over de paa Udstillingen i Zoologisk Have d. 11. Oktober 1914 fremlagte Arter af Agaricaceer, idet de Arter, som ikke var repræsenterede paa den nævnte Udstilling, er mærkede med et +.

21 Amanita mappa, muscaria, phalloides -+-, porphyrea, vaginata, oirosa, Armillaria mellea, mucida. Cantharellus aurantiacus, cibariue-s-, Clitocybe cerussata, geotropa, infundibuliformis, inversa, laccata, metachroa -+-, nebularis, odora, rivulosa, suaoeolens. Clitopilus prunulus. Collybia butyracea, confluens -+-, rnaculata, radicata, rancida -s-, Coprinus comatus, pioaceus. Cortinarius caninus -+-, cinnamomeus, elatior, fulgens, hinnuleus, purpurascens, triumphans. Crepidotus variabilis. Entoloma rhodopolium -+-, sericeum ø-, Flammula alnicola -+-, lenta, Galera hypnorum. Gomphidius glutinosus. Hebeloma crustuliniforme, [astibile -:-. Hygrophorus conicus, eburn eus, pustulaius, virgineus. Hypholoma capnoides --;-, fasciculare, lacrymabundum, sublateritium, Inocybe geophila. Lactarius blennius, deliciosus, mitissimus, rufus, subdulcis, turpis. Lepiota amianthina, car charias, cristata -:-, lenticularis, rhacodes. Marasmius alliaceus, perforans -+-, peronatus. Mycena alcalina -+-, epipterygia -+-, qalericulata, galopus -:-, pelianthina -+-, polygramma, pura, rugosa, vulgaris -:-. N aucoria furfuracea. Omphalia fibula. Paxillus inoolutus.. Pholiota aurivella -+-, marginata, mutabilis, radicosa --;-. Plcurotus seratinue -s-, Pluteus ceroinus. Psalliota arvensis. Psathyra epadiceo-qrieea -;-, subatrata -;-. Psathyrella eaudata -+-, disseminata -+-, gracilis, impatiens -+-. Psilocybe spadicea-s-, Russula cyanoxantha, emeiica, æerampelina Stropharia aeruginosa og var. albocqanea-s«. fellea, ochroleuca, puellaris, sardonia-s-, Tricholoma flavobrunneum -;-, personatum, saponaceum, stiparophyllum, sulphureum, vaccinum, oirqaium, RED. Svampefloret i Norge Fra Byr åchef John Egeland, Kristiania, har Redaktionen modtaget følgende Notits herom: Over hele østlandet og sørlandet raadede her isommer og ihøst en ualmindelig langvarig og sterk tørke, som virkede høist ødelæggende paa de almindelige madsopper. Disse forekom kun meget sparsomt, og interessen blandt publicum blev da som vanlig i slige aar yderst liden. Nyttevekstforeningen gjorde et par forsøg paa at faa istand soputflugter. Den ene maatte opgives, da ingen mødte frem; den anden gang fik man da tur istand, men fandt omtrent ikke madsop, 9*

22 114 - Var imidlertid floraen mager i henseende til det praktisk nyttige utbytte, saa hadde den til gjengjæld meget av interesse at byde i botanisk henseende. Jeg har sjelden eller aldrig fundet saa mange for vort land nye ar ter av hatsopper som i 191 4, ca. 30 arter ialt, hvorav maaske et pal' tør vise sig at være nye for videnskaben. Desut.en en del arter, som vistnok har været fundet her tidligere av Blytt, men som aldrig har kommet mig for øie tidligere.. Det synes efter disse to sidste tørre aars erfaringer om hymeno myceterne at dømme, som om saadanne ekstra tørre og varme aar kan yde vekstbetingelser for diverse arter, der ellers ikke vil naa her op til det kolde Norden. Den norske sopflora ser ud til at være ganske rig, særlig i vore dybe og uryddede naaleskove. Der er fundet mange arter, særlig av træsopper, som synes at være fremmede for den danske flora. Paa den anden side har jo I en mængde arter i eders bøgeskove, som ikke kjendes her. Svampene i Husholdningen. Frieandeau med Spejlæg er en udmærket Frokostret. Kødet steges, og Saucen tilberedes som omtalt under Frieandeau p. 66; men den hældes ikke over Kødet, kun omkring det - og paa hvert Stykke Kød lægges et Spejlæg. Hertil et varmt, hjemmebagt Rundstykke i Stedet for Kartoflerne. Stegt Flæsk med Svampe. Paa en Pande steges det udskaarne Flæsk og de rensede Svampe samtidig. Derefter brunes en god Portion Løgskiver i Fedtet, som er tilbage, efter at det øvrige er optaget paa et varmt Fad. Over do brune, sprøde Løg hældes raa Fløde i Fedtet paa Panden, og Løgene koger lidt heri. Ophældes over Flæsket og Svampene. Hertil kan godt spises kogte Kartofler. Endvidere kan der steges tyndt skaarne Skiver af Kalve- eller Gaaselever sammen med Flæsket og Svampene. Koteletter af Torskerogn. Kogt eller henkogt Rogn skæres i Skiver, bestrøs med Salt og Peber, dyppes i Æg og Brød og steges i Smør; de pyntes med Persille eller Salatblade. En god Champ ignons-sauce, bagt af Mel og Smør og opspædt med Fiskesuppe samt lieret med Æggeblommer, serveres dertil. Frøken JENSEN.