13. Den fremtidige efterspørgsel efter privat boligudlejning
|
|
- Frode Hedegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 13. Den fremtidige efterspørgsel efter privat boligudlejning Af lektor, cand.polit. Morten Skak, Institut for virksomhedsledelse og økonomi, SDU Antallet af private udlejningsboliger har været faldende i mange år. Sådan behøver det ikke nødvendigvis at fortsætte fremover. I dette kapitel ses på behovet for privat boligudlejning i fremtiden. Det gøres ved at beregne det potentielle boligbehov. Disse beregninger viser, at der er behov for omkring nybyggede private udlejningsboliger frem til 2025 eller cirka private udlejningsboliger pr. år. På grund af de mange nybyggede boliger omkring årene 2005 til 2007 er byggebehovet ikke stort i den allernærmeste fremtid. Gennem de sidste knap 40 år er antallet af private udlejningsboliger faldet meget konstant med det resultat, at ca. en tredjedel af sektoren er forsvundet fra boligmarkedet. De sektorer, der har taget over på udlejningsmarkedet, er dels de almene boliger, og dels mange tidligere private udlejningsboliger, som er overgået til andelsboliger. Men også ejerlejligheder trænger frem på boligmarkedet, ligesom (de typisk privatejede) parcel- og række-kæde-huse. Generelt har der dog været faldende tendens i ejerboligernes andel over de seneste år. Det private udlejningsmarked er fortrinsvis placeret i etagebebyggelser, således at den fuldt optrukne kurve i figur 13.1 giver et indtryk af den aftagende betydning af den private udlejningssektor siden Danmarks Statistik angiver for året 2009, at boliger i etagebyggeri er beboet af lejere. Samtidig er der etageboliger, som er ejet af private personer og selskaber, og som ikke er ejerlejligheder, således at den private udlejningssektors andel af etagemarkedet kan beregnes til at udgøre ca. 28 procent, mens sektoren i 1981 var tæt på at dække halvdelen af dette marked 1. Til dette kan føjes, at Bloze og Skak (2009) skønner på basis af en 20 procents register-stikprøve fra 2004 af alle boliger i landet, at ca. 35 procent af det samlede udlejningsmarked, 1 Beregningen er påvirket af, at en del boliger er uoplyste, dvs. ikke fordelt på ejer- eller lejebolig. I 1981 var der uoplyste boliger, og i 2009 var der uoplyste boliger i etagebebyggelse. Antallet af uoplyste boliger kan svinge meget mellem de enkelte år. 231
2 andelsboliger inklusive, men eksklusive kollegier og institutioner mv., dækkes af den private udlejningssektor. Figur 13.1: Antal boliger i etagebebyggelse fordelt på ejerforhold Antal Privatpersoner inkl I/S A/S, ApS og andre selskaber Private andelsboligforeninger Ejerlejligheder Almene boligselskaber Kilde: Danmarks Statistik. Statistikbanken: BOL3 og BOL33: Boliger (samtlige) efter boligart og ejerforhold. Note: På grund af metodeændring findes der databrud fra 2004 til Som det fremgår af figur 13.1, er den private udlejningssektor blevet fortrængt af den almene sektors ret stabile fremgang og de private udlejningsboligers overgang til andelsboliger, ligesom ejerlejlighederne har taget en del af markedet. Eksklusive ejerlejligheder har der siden 1981 været en tilgang på etageboliger svarende til en årlig tilgang af godt etageboliger til udlejning. Mens omfanget af det almene byggeri er politisk styret, er overgangen til andelsboliger mere markedsbestemt. Det står ejerne af udlejningsejendomme frit for at sælge eller at lade være, men med den begrænsning fra 1975, at udlejningsejendomme først skal tilbydes lejerne som andelsboliger. Handel med udlejningsejendomme skal således passere dette led, og resultatet har været, at mange lejere har valgt at oprette en andelsboligforening, der har overtaget ejendommen. Lejernes interesse i at overtage ejendommene som andelsboliger vil altid være påvirket af deres forventninger til den fremtidige prisudvikling for boliger; og der er ingen tvivl om, at den kraftige boligprisboble op til 2007 og den stigende anvendelse af valuarvurde- 232 II En antologi om privat ejendomsudlejning
3 ring har fremmet interessen for konvertering til andelsbolig. Den bristede prisboble kan aktuelt dæmpe interessen, men det må antages, at der også i fremtiden vil fragå boliger fra den private udlejningssektor ad denne vej. Den private udlejningssektor har stadig huslejeregulering (maksimalpris) i ældre dele af sektoren, men generelt er der sket en gradvis liberalisering af prisdannelsen. De fleste ældre større ejendomme er i de større kommuner underlagt den omkostningsbestemte huslejefastsættelse, mens mindre ejendomme følger disse med en leje i henhold til det lejedes værdi, som har reference til den omkostningsbestemte leje. For ejendomme opført efter 1991 og for væsentligt renoverede lejligheder og nyere taglejligheder er lejefastsættelsen imidlertid fri med den virkning, at en gradvis større del af det private udlejningsmarked fungerer med fri husleje. Bloze og Skak (2009) skønner, at mellem en femtedel og en fjerdedel af det private udlejningsmarked (op mod ti procent af det samlede udlejningsmarked) i dag har fri prisdannelse. Samme undersøgelse kommer også med et bud på forskellen mellem de regulerede huslejer og den fri eller markedsbestemte husleje. Beregningerne tager hensyn til forhold som beliggenhed, alder og størrelse af lejlighederne samt andre registrerede forhold, der kan påvirke huslejen. Estimationerne viser, at de omkostningsbestemte huslejer ligger ca. 13 procent under markedslejen for tilsvarende lejemål, mens huslejer efter det lejedes værdi kun ligger godt tre procent under markedslejen. Beregningerne svarer nogenlunde til udlejernes vurdering af de huslejestigninger, der vil komme, såfremt huslejerne overgår til fri markedsfastsættelse, nemlig ca. ti procent, se Skifter Andersen og Skak (2008). Alle disse gennemsnitstal for stigningerne dækker naturligvis over mange individuelle tilfælde af markant højere (og lavere) huslejestigninger ved en fuldstændig overgang til en fri markedsleje. Er der behov for privat boligudlejning i fremtiden? For den private boligudlejningssektor gælder, at meget afhænger af de politiske vinde, men udviklingen mod et stadig friere privat udlejningsmarked rulles næppe tilbage. Skulle der ske ændringer i huslejereguleringen i fremtiden, er en såkaldt andengenerationsregulering, hvor lejen er markedsbestemt ved indflytning, mens lejestigninger for eksisterende lejemål er begrænsede, nok det mest sandsynlige. Et stort privat udlejningsmarked med den type huslejeregulering kendes fra Tyskland. Et 233
4 andet afgørende forhold for den private udlejningssektors fremtid er væksten i den almene udlejningssektor. Et politisk ønske om at få flere ressourcestærke lejere ind i den almene boligsektor kan føre til en udvidelse af denne sektor, som vil gøre indhug i markedet for privat boligudlejning. Hertil kommer naturligvis den generelle økonomiske udvikling, husholdningernes præferencer med hensyn til bolig kontra andet forbrug og deres valg mellem de forskellige boligformer. På den baggrund er det umuligt at sige noget præcist om behovet for privat boligudlejning, når man går ud over den allernærmeste fremtid. Alligevel forsøges det nedenstående at opstille et muligt fremtidigt scenarie for behovet i Det er gjort på en måde, hvor det er muligt at følge antagelserne og selv rette i beregningerne og se de medfølgende konsekvenser. Udgangspunktet er et skøn over den samlede potentielle boligefterspørgsel, som derefter opdeles i ejerboliger og udlejningsboliger. Herefter skønnes der, hvor stor en del af udlejningsmarkedet der optages af andelsboliger 2 og almene boliger, mens resten bliver til efterspørgsel efter privat udlejede boliger. Udbudssiden er det i princippet mindre vigtigt at inddrage i langsigtsfremskrivninger, idet udbuddet af boliger på langt sigt vil indrette sig efter efterspørgslen. Det viser sig dog nedenstående, at den beregnede potentielle boligefterspørgsel giver en uholdbar kraftig stigning i efterspørgslen, som derfor må nedskrives til et mere realistisk niveau. Det samlede potentielle boligbehov Beregningen af det fremtidige boligbehov er af typen Ølgaard 3 og tager udgangspunkt i tabeller, som kan hentes fra Danmarks Statistiks hjemmesider under Statistikbanken, samt egne skøn over fremtidige udviklingstendenser. Først beregnes den såkaldt potentielle boligefterspørgsel, som afhænger af antallet af voksne personer og tilbøjeligheden til at bo alene eller sammen. Figur 13.2 viser udviklingen i andelen af familier, hvor der kun er én voksen, siden Familier er ikke det samme som 2 I Danmark regnes andelsboliger for udlejningsboliger, idet andelsselskaberne ejer boligerne, som udlejes til andelshaverne, der hver har en boligret. I udlandet tælles de ofte som ejerboliger med kollektivt ejerskab. 3 Anders Ølgaard var professor i økonomi ved Københavns Universitet og formand for Det Økonomiske Råd. Han var også formand for udvalg, der så på det danske boligmarked. Socialministeriet (2006) har en forudsigelse af boligefterspørgslen efter de retningslinjer, som er anvendt her, men med andre antagelser. 234 II En antologi om privat ejendomsudlejning
5 husstande; således kan flere familier bo sammen i en husstand, hvilket reducerer boligefterspørgslen. I det efterfølgende antages det imidlertid, at udviklingen i antallet af familier med kun én voksen også slår igennem i efterspørgslen efter boliger. Det er især i uddannelsesaldrene og i de erhvervsaktive aldre 30-64, at der ses en tendens til en større andel af familier med kun én voksen. Andelen går den anden vej for pensionsaldrene. Figur 13.2: Andel familier med kun én voksen procent Kilde: Danmarks Statistik. Statistikbanken: FAM100N: Voksne pr. 1. januar efter alder og tid. I tabel 13.1 antages det, at disse tendenser fortsætter frem til 2025, således at andelen af enligt boende voksne i aldersgruppen år stiger fra 54 procent i 2009 til 62 procent i Antagelserne for de øvrige tre aldersgrupper fremgår af tabellen. Befolkningstallene for 2025 er Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2007 med fordeling på aldersgrupper. Den potentielle boligefterspørgsel beregnes herefter ved at antage, at hver enligt boende voksne efterspørger en bolig, mens øvrige voksne efterspørger ½ bolig. Det således beregnede potentielle boligbehov er boliger i 2009 og boliger i år Til sammenligning kan anføres, at der ifølge Danmarks Statistik er boliger i Befolkningstallet efter prognosen fra 2007 er imidlertid lidt for højt i Laver man beregningen ud fra de seneste befolkningstal for 2009, bliver den potentielle boligefterspørgsel på boliger eller ca over antallet af boliger i landet. 4 Regner man bag- 235
6 ud på den potentielle boligefterspørgsel over de seneste godt 20 år, følger den i grove træk udviklingen i udbuddet med en tendens til, at udbuddet stiger noget mere end den således beregnede efterspørgsel efter år Tabel 13.1: Beregning af den potentielle boligefterspørgsel i 2025 Aldersgruppe I alt Personer %, enlige ,8 36,3 70, ,5 Beregnet eftersp Justeret bruttoefterspørgsel Heraf fra enlige Kilde: Danmarks Statistik. Statistikbanken: PROG 4: Befolkningsfremskrivning 2007 efter køn, område, alder og tid. Note: Procent enlige er procent familier med kun en voksen. Boligbehovet for aldersgruppen beregnes for 2009 som 0,54x (1-0,54)x630818/2 = Den justerede efterspørgsel er en bruttoefterspørgsel, dvs. inklusive nedrevne og sammenlagte boliger, jf. teksten. Stigningen i den beregnede potentielle boligefterspørgsel frem til 2025 er således på boliger, dvs boliger pr. år. 5 Hertil kommer en efterspørgsel på grund af nedlagte boliger i forbindelse med nedrivninger, sammenlægninger og inddragelser af boliger til anden anvendelse. Kun en beskeden del af denne efterspørgsel kan tænkes opfyldt af en stigende anvendelse af sommerhuse til helårsbeboelse. Alt i alt bliver der derfor en bruttoefterspørgsel inkl. nedrivninger mv., som er oplagt 4 Hertil kommer, at knap af boligerne i 2009 ikke er registreret som beboede boliger efter Danmarks Statistiks opgørelse. 5 Den her beregnede potentielle efterspørgsel udvikler sig kraftigere end den i Socialministeriet (2006) opstillede, som fastholder 2006-fordelingen af enlige versus ej-enlige. I tabel 13.1 og 13.2 antages de konstaterede trends at fortsætte i fremtiden. 236 II En antologi om privat ejendomsudlejning
7 mere, end byggeriet kan følge med til uden en overophedning af dansk økonomi. Bruttoefterspørgslen må derfor forventes politisk begrænset til et maksimalt kapacitetsniveau for byggeindustrien på højst boliger per år ekskl. institutionsbyggeri mv. Ud fra dette maksimum er den i tabel 13.1 justerede efterspørgsel forholdsmæssigt afpasset på de fire aldersgrupper, således at den samlede stigning svarer til boliger om året. Den justerede efterspørgsel omfatter derfor også nedrivninger mv. og bliver et skøn for bruttoefterspørgslen eller et skøn for den efterspurgte byggeaktivitet i de forskellige sektorer af boligmarkedet. Ejer- eller lejebolig Det næste bliver at fordele bruttoefterspørgslen på ejerboliger og udlejningsboliger, herunder andelsboliger. Figur 13.3 viser en tydelig opadgående trend med en stigende andel af ej-enlige, som bor i ejerbolig, mens det er mindre tydeligt, hvad trenden er for enligt boende. I det følgende antages det, at 70,7 procent af de enligt boende vil efterspørge en udlejningsbolig i både 2009 og 2025, mens 29,6 procent af de ej-enligt boende vil efterspørge en udlejningsbolig i 2009 faldende til 28 procent i Beregningen medfører, se tabel 13.2, at 45,3 procent af de i alt boliger i år 2025 eller boliger vil være udlejningsboliger, hvoraf nogle er andelsboliger. Til sammenligning er 44,6 procent af boligerne i 2009 udlejningsboliger. 6 Den forholdsmæssige stigning i lejerandelen skyldes bevægelserne i tendenserne til enlig beboelse, som illustreret i figur Resultatet er en stærk stigning i efterspørgslen fra uddannelsesårgangene, hvor andelen i udlejningsbolig stiger fra 51,8 til 54,5 procent. For de typisk erhvervsaktive aldre er andelen i udlejningsboliger stort set uændret, mens andelen falder for de pensionerede ældre. Mest overraskende er nok faldet i andelen af udlejningsboliger blandt de 80+ ældre, hvor tendensen til færre enligt boende slår igennem som større efterspørgsel efter ejerbolig. Beregningen kan angribes, for eksempel kan man forestille sig, at de samboende ældre som et led i en aktiv pensionisttilværelse efter 80-års-fødselsdagen skifter fra (den 6 Ifølge Danmarks Statistik er der blandt de beboede boliger i med uoplyst besiddelse, mens er registreret som lejeboliger, og som ejerboliger. Tallene i tabel 13.1 og 13.2 er opstillet med udgangspunkt i alle boliger, altså inklusive ubeboede og uoplyste boliger, som i 2009 udgjorde ca. 8½ procent af alle boligerne, mens fordelingen og fremskrivningen på ejer- versus lejeefterspørgsel baserer sig på de oplyste beboede boliger. Det giver en usikkerhed i fremskrivningen, som derfor kun kan bruges til at sige noget om ændringerne i efterspørgslen mellem 2009 og 2025, mens niveauerne kun kendes med knap ti procents usikkerhed. 237
8 store) ejerbolig til (en mindre etplans) lejebolig. Et sådant mønster vil give større efterspørgsel efter lejeboliger. Figur 13.3: Andel af enlige, der bor i lejebolig, og ej-enlige, der bor i ejerbolig Kilde: Danmarks Statistik. Statistikbanken: BOL4 og 44: Beboede boliger efter område, udlejningsforhold og tid. Note: På grund af metodeændring findes der databrud fra 2004 til Et andet forhold, som helt er ignoreret i beregningerne i tabel 13.2, er indkomstudviklingens påvirkning af boligefterspørgslen. Skifter Andersen og Skak (2008) har det i figur 13.4 viste billede af sammenhængen mellem indkomst og andelen af husholdninger, der bor i lejebolig. Kurven (stregen) viser andelen, der bor i lejebolig, med reference til den venstre skala, mens søjlerne viser andelen (på højre skala) af husholdningerne, der befinder sig i de anførte indkomstintervaller. Indkomsten er husholdningernes disponible indkomst per personækvivalent. Antallet af personækvivalenter beregnes som 1 for den første voksne person i hus- 238 II En antologi om privat ejendomsudlejning
9 holdningen + ½ for hver af de øvrige voksne personer + 0,3 for hvert af børnene. Kurven for andelen, der bor til leje, viser, at ved lave indkomster vil ca. 80 procent bo i lejebolig, mens 20 procent vil bo i ejerbolig. Tabel 13.2: Fordeling af den potentielle boligefterspørgsel. Bruttotal Aldersgruppe I alt Justeret eftersp Heraf fra enlige Ejerbolig enlige Ej enlige I alt Lejebolig enlige Ej enlige I alt Procent lejeboliger ,8 % 41,0 % 44,5 % 58,7 % 44,6 % ,5 % 41,2 % 41,7 % 56,8 % 45,3 % Kilde: Danmarks Statistik. Statistikbanken: BOL4 og 44: Beboede boliger efter område, udlejningsforhold og tid. Note: Beregning under antagelse af, at andelen af enlige, der bor i udlejningslejlighed, er 70,7 procent i begge år, mens andelen af ej-enlige, der bor i udlejningslejlighed, er 29,6 procent i 2009 og 28 procent i Stiger indkomsten, falder andelen af husholdninger, som bor til leje, gradvist ned til ca. 20 procent, hvorefter højere indkomst ikke reducerer andelen yderligere. Dette sammenholdt med undersøgelser, 7 der viser, at godt 70 procent af husholdningerne angiver, at de ønsker at bo i ejerbolig, bekræfter en formodning om, at manglende finansiel kapacitet for 7 Se Kristensen og Skifter Andersen (2009). 239
10 mange er en afgørende begrænsning for efterspørgslen efter ejerboliger. Da det må antages, at husholdningernes reale disponible indkomst stiger frem til 2025, må også den finansielle begrænsning blive mindre, og det kan tænkes at udløse et fald i efterspørgslen efter udlejningsboliger. I Skifter Andersen og Skak (2008) fører dette forhold til, at andelen af husholdninger, der efterspørger lejeboliger, forudses at falde for husholdninger i intervallet kr disponibel indkomst per personækvivalent, og det er netop her, de erhvervsaktive aldre typisk befinder sig. Figur 13.4: Andel husholdninger i udlejningsbolig som funktion af indkomsten Kilde: Skifter Andersen og Skak (2008) p. 58. Note: Søjlerne angiver andelen af husholdninger, der befinder sig i hvert indkomstinterval. Indkomsten er husholdningernes disponible indkomst per personækvivalent, se teksten. Andelsboliger og andre udlejningsboliger I fortsættelse af beregningerne i tabel 13.2 bliver næste skridt at fordele de efterspurgte lejeboliger på andelsboliger og andre udlejningsboliger. Figur 13.1 viser en klar fremgang i antallet af andelsboliger, og også i fremtiden vil private udlejningsboliger blive tilbudt lejerne som andelsboliger. Den seneste boligkrise kan dog lægge en dæmper på lejernes interesse i at skifte til andelsboliger. Over de seneste ti år er antallet af boliger i private andelsboligforeninger vokset med over enheder, mens antallet af fuldførte boliger i private andelsboligforeninger er under 240 II En antologi om privat ejendomsudlejning
11 boliger. Det skønnes, at stigningen i andelsboligerne aftager en del, således at af den beregnede stigning i bruttoefterspørgslen efter lejeboliger fra til i tabel 13.2 vil blive udfyldt med andelsboliger. Tilbage er en stigning på brutto udlejningsboliger frem til 2025 til fordeling mellem den almene sektor og det private udlejningsmarked. Almene boliger og boliger i den private udlejningssektor Tilgangen af almene boliger er politisk bestemt, men vil naturligvis være påvirket af efterspørgslen efter sociale boliger. Politisk synes det accepteret, at den almene sektor har dette markedssegment for sig selv uden konkurrence fra private udbydere. Desuden er der et ønske om at blande dette segment med det øvrige boligmarked for ikke at skabe eller udbygge socialt belastede boligghettoer. Det sidste fører til, at den almene sektor også skal dække en del af det øvrige udlejningsmarked. I Socialministeriet (2006, side 311) fører det til en beregnet årlig tilgang af almene boliger på enheder eller i alt boliger frem til Tabel 13.3: Vækst i boligefterspørgslen Bruttotal 2009 Andele Tilvækst Årlig 2025 Andele tilvækst Ejerboliger , ,7 Andelsboliger , ,4 Almene udlejningsboliger , ,1 Private udlejningsboliger , ,8 Lejeboliger , ,3 i alt I alt , ,0 Kilde: Beregninger og egne skøn ud fra tal fra Statistikbanken. Danmarks Statistik. Note: Bruttotal omfatter foruden forøgelsen af antal boliger også byggeri af boliger til erstatning for forsvundne enheder på grund af nedrivninger og sammenlægninger mv. Niveauerne i 2009 kendes ikke præcist, da kategorierne ikke er oplyst for alle boliger, og niveauerne for 2025 bliver tilsvarende usikre. Det kan sammenholdes med en årlig tilgang af almene boliger over de sidste ti år på mellem og enheder. Nedenstående er der reg- 241
12 net med en årlig bruttotilgang på almene boliger. Tages dette tal som udtryk for den politiske vilje til at udbyde almene boliger, medfører det, at der er boliger, eller per år, tilbage til den private udlejningssektor. Herefter ser billedet ud som vist i tabel Når man ser på tabel 13.3, er det værd at notere sig flere forhold. For det første oversteg den beregnede potentielle efterspørgsel inklusive efterspørgslen fra nedlagte boliger det realistiske udbud. Det er således udbuddet, der sætter begrænsningen, og ikke den potentielle efterspørgsel. For det andet er fordelingen mellem de almene og de private udlejningsboliger politisk bestemt. Såfremt der ikke åbnes for byggeri af det anførte antal almene boliger, retter efterspørgslen sig i stedet mod det private udlejningsbyggeri. Og for det tredje er der ikke taget hensyn til en stigende realindkomst, som kan få en del husholdninger til at ændre efterspørgslen bort fra udlejningsboligerne og over mod ejerboligerne. De beregnede årligt boliger til privat udlejning er ca. halvdelen af det årlige private etagebyggeri (inklusive ejerlejligheder) i årene 2005 til 2007, hvor hele boligsektoren var stærkt præget af den prismæssige boble. Der er således ikke det store byggebehov i den nærmeste fremtid. Afslutning Det er ikke nødvendigvis således, at de sidste mange års nedgang i den private udlejningssektor vil forsætte i de kommende år. Tager man udgangspunkt i en beregning af den potentielle boligefterspørgsel, således som det er gjort ovenstående, er der plads til ca nybyggede private udlejningsboliger frem til år 2025 eller ca boliger per år. Der er heller ingen tvivl om, at det private udlejningsmarked mere og mere vil blive præget af en fri huslejedannelse, som vil tiltrække private investorer på området. Det private udlejningssegment vil specielt tage sig af de ca. 20 procent af husholdningerne, der har høj indkomst og foretrækker lejligheden frem for ejerboligen. Herudover vil der være en efterspørgsel fra de uddannelsessøgende unge. Det vil især være i de større byer, at sektoren har sine fremtidige ekspansionsmuligheder. Her koncentrerer de enligt boende sig, og her findes uddannelsesinstitutioner og en række kulturelle tilbud, som tiltrækker unge og ældre. 242 II En antologi om privat ejendomsudlejning
13 Referencer, Gintautas and Morten Skak (2009).. Discussion Paper on Business and Economics. No. 7/2009. Department of Business and Economics. University of Southern Denmark., Hans og Hans Skifter Andersen (2009).. Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning. August 2009., Hans og Morten Skak (2008).. Statens Byggeforskningsinstitut. Aalborg Universitet. SBI 2008:01. (2006).. Byggecentrum. Ballerup
Den fremtidige boligefterspørgsel
Den fremtidige boligefterspørgsel Morten Skak Center for Bolig og Velfærd En prognose for udviklingen i boligefterspørgslen frem til år 2025 - som kan kopieres i kommunerne En prognose 2009-2025: Bruttoefterspørgsel
Læs mere10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor?
10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd, Realdania Boligdag 2008 Center for Boligforskning Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande.
Læs mereHvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig?
Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd Midtvejskonference 2008 Realdania Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande. Pct. 70 65 60 55 50
Læs mereboligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%
livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.
Læs mereprivat boligudlejning under lup
privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereIndledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereDEN DEMOGRAFISK BETINGEDE UDVIKLING I BOLIGEFTERSPØRGSLEN
i:\marts-2000\bent-a.doc Af Bent Madsen 6. marts 2000 RESUMÈ DEN DEMOGRAFISK BETINGEDE UDVIKLING I BOLIGEFTERSPØRGSLEN En mekanisk fremskrivning af boligefterspørgslen ved hjælp af den seneste befolkningsprognose
Læs mereDe tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 21 Offentligt De tomme boliger Det faldende befolkningstal giver en række problemer og udfordringer for Lolland Kommune. Et af de vigtigste
Læs mereBy- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt
By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)
Læs mereFremtidens almene familie- og boformer. Netværk ØST og VEST 21. og 24. november 2016
Fremtidens almene familie- og boformer Netværk ØST og VEST 21. og 24. november 2016 Formål med netværket Gensidig sparring ny viden til kreds og organisation Kvalificere fremtidens almene boligmasse Input
Læs mereDemografi giver medvind til københavnske huspriser
2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold
Læs mereMarkedet for lejeboliger i 2015
Ejendomsforeningen Danmark Markedet for lejeboliger i 2015 Ved cheføkonom, cand. polit., ph.d. Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark Agenda Den private boligudlejning opfylder boligbehov på
Læs mereStorbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet
Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat
Læs mereSæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik
Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik Boligmarkedet skal dereguleres Erstat planøkonomi med markedsøkonomi Boliger er sammen med mad livsnødvendigt forbrug. Derfor er det afgørende, at det politiske
Læs mereDe ældres boligforhold 2018
ÆLDRE I TAL 2018 De ældres boligforhold 2018 Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mere5, stk. 2 (gennemgribende moderniseringer) - Bestemmelsen sikrer tidssvarende lejeboliger uden offentlig medfinansiering og skaber arbejdspladser
Januar 2019 5, stk. 2 (gennemgribende moderniseringer) - Bestemmelsen sikrer tidssvarende lejeboliger uden offentlig medfinansiering og skaber arbejdspladser Bestemmelsen sikrer gode betalelige lejeboliger
Læs mereBOLIGER OG BYGGERI, M.M.
BOLIGER OG BYGGERI, M.M. I Odense Kommune findes der godt 9.00 boliger. Knap / af boligerne er parcelhuse, mens ca. procent er flerfamiliehuse og ca. procent er række, kæde eller dobbelthuse. Lidt over
Læs mereDe ældres boligforhold 2015
ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereDemografi og boligbehov frem mod 2040
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget
Læs mereFremskrivning af den danske boligefterspørgsel
Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel - Sammenfatning af analyserapport Jonas Zangenberg Hansen, Peter Stephensen og Joachim Borg Kristensen April 213 Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel
Læs mereFREMTIDENS ALMENE FAMILIE- OG BOFORMER
FREMTIDENS ALMENE FAMILIE- OG BOFORMER Kredskonference 9. kreds Rikke Lønne, udviklingskonsulent BL Den 4. marts 2017, LO-skolen Fremtidsstudiet Beboerdemokrati Effektivisering Fremtidens familie- og boformer
Læs mereSalg af ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger (den såkaldte Århusmodel)
17. maj 2005 Salg af ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger (den såkaldte Århusmodel) 1. Baggrund Etableringen af private andelsboligforeninger ved lejernes overtagelse af en privat udlejningsejendom
Læs mere4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen
Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede
Læs mereFAKTAARK - EJERLEJLIGHEDSUDVALGETS KONKLUSIONER
FAKTAARK - EJERLEJLIGHEDSUDVALGETS KONKLUSIONER Ejerlejlighedsloven blev vedtaget i 1966 for at sikre retsanvendelsen bedst muligt og for at skabe tryghed for belåning via realkreditinstitutterne. Der
Læs mereDe ældres boligforhold 2016
ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereAlmene boliger i Danmark
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 144 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Almene boliger i Danmark Almene boliger er udbredte i hele landet, og på landsplan bor 17 pct.
Læs mereBetydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked
9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere
Læs mereBefolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026
Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen
Læs mereTil ØU. Orientering om status på det københavnske boligmarked
Direktionssekretariatet Økonomiforvaltningen Til ØU Orientering om status på det københavnske boligmarked Resumé På ØU-budgetseminaret den 12. september var der generel efterspørgsel efter ØKF s vurdering
Læs mereHar boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?
Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer
Læs mereVoksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor
Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Bilag 3, Analyse af boligtilbud til unge. Byplanafdelingen. Dato: 17. september 2014 Af: Pernille Dragskov Hummelmose
GLADSAXE KOMMUNE Byplanafdelingen Bilag 3, Analyse af boligtilbud til unge NOTAT Dato: 17. september 2014 Af: Pernille Dragskov Hummelmose Baggrund Under temaet Forskellige boligtyper, afsnittet Boliger
Læs mereDen omfattende regulering og priskontrol på leje- og andelsboligmarkedet er til skade for den brede masse af boligforbrugere, fordi:
Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik Boligmarkedet skal dereguleres Erstat planøkonomi med markedsøkonomi Boliger er sammen med mad livsnødvendigt forbrug. Derfor er det afgørende, at det politiske
Læs mereVi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen
1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereByggeri og boligforhold
Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Flest boliger i parcelhuse Den 1. januar 2004 var der 2.561.306 helårsboliger i Danmark. 41 pct. af boligerne er parcelhuse, 40
Læs mereMiniseminar om boligområdet. Potentiel boligefterspørgsel. Nuuk, den 22. marts 2014
Miniseminar om boligområdet Potentiel boligefterspørgsel Nuuk, den 22. marts 2014 Den potentielle boligefterspørgsel Potentiel boligefterspørgsel er antal af boliger, der skal være til rådighed, hvis
Læs mereByggeri og boligforhold
Byggeri og boligforhold 1 Danskernes boligforhold Flest parcelhuse 1. januar 2009 var der 2.735.486 boliger i Danmark, hvilket er en stigning på 25.189 i forhold til året før. 58 pct. af boligerne er enfamiliehuse,
Læs mereMaksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet
19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab
Læs mereTabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser
Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant
Læs mereWorking paper. De unges boligsituation. hvor bor de unge, og hvem er ungdomsboligbefolkningen? En registeranalyse. Morten Marott Larsen
Working paper i samarbejde med Morten Marott Larsen De unges boligsituation hvor bor de unge, og hvem er ungdomsboligbefolkningen? En registeranalyse AKF=s publikationer forhandles gennem boghandelen og
Læs mereMange andelsboligforeninger med lav gældssætning
18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.
Læs mereBoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 1. udgave 214 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...
Læs mereBehovsanalyse, almene boliger i Auning 2016
Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån
Læs mereEjerlejlighedslovens forbud mod omdannelse af udlejningslejligheder i småejendomme
Ejerlejlighedslovens forbud mod omdannelse af udlejningslejligheder i småejendomme Jonas Zangenberg Hansen og Andreas Østergaard Iversen November 2017 Forord Udvalget om ejerlejlighedsloven har fået til
Læs merePotentialevurdering Assens Kommune April 2018
Potentialevurdering Assens Kommune April 2018 1 Konklusion Assens Kommune har historisk haft, og forventes også fremover ifølge befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik, at have negativ befolkningsvækst.
Læs mereBilag 2. Følsomhedsanalyse
Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der
Læs mereOversigt over bygningsmasse
N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.
Læs mereBoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 1. udgave 213 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...
Læs mereBoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 213 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...
Læs mereVIDENSPAKKE STATISTISK BAGGRUND FOR STRATEGI FOR ALMENE BOLIGER
VIDENSPAKKE STATISTISK BAGGRUND FOR STRATEGI FOR ALMENE BOLIGER 1 ALLE DIAGRAMMER ER FRA: DREAM-RAPPORT - FREMSKRIVNING AF FAMILIEKARAKTERISTIKA OG BOLIGEFTERSPØRGSLEN I DANSKE KOMMUNER, SEPTEMBER 2015.
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereDen eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens
university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation
Læs merePrivate investeringer og eksport er altafgørende
Private investeringer og eksport er altafgørende for presset på arbejdsmarkedet Af, JSKI@kl.dk Side 1 af 22 Formålet med dette notat er at undersøge, hvilke dele af efterspørgslen i økonomien, der har
Læs mereBoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 214 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...
Læs mereDe ældres boligforhold 2014
ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2016
ÆLDRE I TAL 218 Folkepensionisternes indkomst og formue 216 Tabeller og figurer Ældre Sagen December 218 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Læs mereNotat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /
Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE. APRIL 2019 vordingborg.dk
BEFOLKNINGSPROGNOSE 2019-2032 FOR VORDINGBORG KOMMUNE APRIL 2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Befolkningsprognose 2019-2032 for Vordingborg Kommune Udgivet af Vordingborg
Læs mereStigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8.
NYT FRA DANMARKS STATISTIK Byggevirksomheden. kvt. 0 Byggeri og boligforhold Nr. 5 0. maj 0 Stigninger i det påbegyndte byggeri Det samlede påbegyndte etageareal steg fra fjerde kvartal 0 til første kvartal
Læs mereLejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato
Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato Henvendelse til Beskæftigelsesministeren og Beskæftigelsesudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Telefon 33 37 55 00 18.
Læs mereBoligudviklingen de seneste 10 år
de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.
Læs mereFremtidens boligbehov
Fremtidens boligbehov Ejendomsforeningen Danmark Senioranalytiker Joachim Borg Kristensen 10. november 2016 Den demografiske impuls Befolkningstilvækst (%), de kommende 20 år: < -10 [ -10, -5 [ [ -5, -2
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereBoligBarometret. 3. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 3. udgave 213 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN HANS SKIFTER ANDERSEN Min opgave Hvad betyder Regeringens forslag for bosætningen? Hvor flytter
Læs mereEU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK
EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information
Læs mereTi myter om at bo til leje
Ti myter om at bo til leje ed-logo negativ.pdf 28-03-2012 11:11:40 Forord Der er stor interesse for bolig- og ejendomsmarkedet. Det er både naturligt og glædeligt. Ejendomme er et væsentligt element i
Læs mereBefolkningsfremskrivningsmodellen
19. marts 2012 Befolkningsfremskrivningsmodellen Grundlaget for alle fremskrivningsmodeller er at give et bud på en forventet eller sandsynlig fremtid ud fra hændelser i fortiden. En fremskrivning siger
Læs mereBefolkningen i Randers Kommune
Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for 2013-2025 og dens forudsætninger Økonomi, april 2012 Randers Kommune Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose 2013-2025...1 1. Indledning... 1 2.
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereMaria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil
Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter
Læs merePræsentation af bosætningsanalysen
Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen
Læs mereDet bedste sted at bo hele livet. Boligpolitik 2019
Det bedste sted at bo hele livet Boligpolitik 2019 Indhold Indledning 3 Solrød Kommunes boligpolitik 5 Variation i typer af boliger 5 Ejer- og lejeboliger 5 Store og små boliger 7 Særligt fokus på de unge
Læs mereKapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel.
Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. November 8, 2008 Kapitel 1 er et introducerende kapitel. Ved hjælp af et eksempel illustreres nogle af de begreber og ideer som vil blive undersøgt mere
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereBefolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
Læs mereDe ældres boligforhold 2017
ÆLDRE I TAL 2017 De ældres boligforhold 2017 Ældre Sagen December 2017/April 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks
Læs mereSpørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene på de spørgsmål, der er blevet stillet til lovforslaget.
Boligudvalget (2. samling) L 173 - Svar på Spørgsmål 45 Offentligt TALEPUNKTER Lukket samråd om Århusmodellen Bilag 1 Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene
Læs mereHVOR LÆNGE BLIVER VI BOENDE?
1.0 Private lejeboliger HVOR LÆNGE BLIVER VI BOENDE? Analyse af 27.645 fraflytninger i perioden 2008-2014 Side 1 20. oktober 2014 BAGGRUND DEAS har analyseret over 27.000 fraflytninger i perioden 2008-2014
Læs mereFORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2
FORÆLDREKØB Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. 121/5 01.01.2015 Forældrekøb er, når forældre køber en lejlighed, som de udlejer til deres barn. Hvis voksne børn køber en lejlighed,
Læs meregladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021
gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 Gladsaxe Kommune juni 2006 Befolkningsprognose 2006-2021 for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereBoligBarometret. 2. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber
Læs mereInvestorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012
Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012 Side 1 af 18 Indledning Af Investorrapporten fremgår de væsentligste forhold, der relaterer sig til BRFkredits kapital- og risikoeksponeringer. Investorrapporten
Læs mereByplanmødet Køge, 3. oktober 2019 boligpolitiske udfordringer. Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter Følg mig på LinkedIn
Byplanmødet Køge, 3. oktober 2019 boligpolitiske udfordringer Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter Følg mig på LinkedIn www.bvc.dk På boligmarkedet slæber vi rundt på fortiden 44% af vore boliger
Læs mereFaktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor
April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen
Læs mereSTUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING
p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,
Læs mereTILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER
84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,
Læs mereBehovsanalyse af plejeboligområdet
Behovsanalyse af plejeboligområdet Et naturligt afsæt for en behovsanalyse af plejeboligområdet er udvikling i ældrebefolkningen. Alt andet lige er det naturligt at forvente at med flere ældre og særligt
Læs merePrivat boligudlejning
Privat boligudlejning - en glemt boligsektor på vej mod afregulering Privat boligudlejning er vigtig for mobiliteten på boligmarkedet. Det er en broget sektor, hvor økonomien en årrække har været baseret
Læs merePrivat boligudlejning
SBi 2008:01 Privat boligudlejning Motiver, strategier og økonomi Privat boligudlejning Motiver, strategi og økonomi Hans Skifter Andersen Morten Skak SBi 2008:01 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg
Læs mereByggeri og boligforhold
Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Halvdelen af befolkningen bor i parcelhuse Danmarks befolkning bestod pr. 1. januar 2001 af i alt 5.349.000 personer. Halvdelen
Læs mere