Handlingsplan for Østre Landsret 2010

Transkript

1 Østre Landsret Præsidenten Den 12/ J.nr. 42A-ØL-1-09 Handlingsplan for Østre Landsret 2010 Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som Østre Landsret vil iværksætte og følge op på i løbet af Handlingsplanen skal ses i sammenhæng med landsrettens mål for sagsbehandlingstider og de enkelte sektioners planer, som udmønter den overordnede handlingsplan på sektionsniveau. I denne handlingsplan er således alene beskrevet, hvilke større initiativer på tværs af landsretten som agtes iværksat i I landsrettens embedsregnskab for det enkelte år er det beskrevet, i hvilket omfang det er lykkedes at gennemføre de initiativer, der er nævnt i handlingsplanen for det pågældende år. Landsrettens embedsregnskaber kan ses på landsrettens hjemmeside Handlingsplanen er i overensstemmelse med Domstolsstyrelsens bestyrelses beslutning på bestyrelsesmøde den 26. oktober 2009 udarbejdet med særlig fokus på 1. Nedbringelse af sagsbehandlingstider og 2. Kvalitet Danmarks Domstole har en række overordnede mål, som er fælles for alle retter. Østre Landsret har i tilknytning til disse mål og med baggrund i et ønske om at beskrive landsrettens rolle efter Domstolsreformen fastsat følgende overordnede mål for landsretten i de næste år: Østre Landsret skal være 1. et retligt pejlemærke 2. en moderne og serviceorienteret domstol 3. en attraktiv arbejdsplads med et udfordrende og professionelt miljø og et højt trivselsniveau Bredgade 59, 1260 København K. Tlf (Fax ) Hjemmeside:

2 - 2 - Der er i december 2009 gennemført en brugerundersøgelse i landsretten. De foreløbige resultater viser, at brugerne generelt er tilfredse med landsrettens brugerbetjening og sagsbehandling, men også at der er udviklingspunkter. På baggrund af de foreløbige resultater vil landsretten derfor i 2010 have særligt fokus på brugerbetjening, sagsbehandlingstid og sagsforberedelse, retsledelse og bygningsindretning, særligt i relation til bedring af de sikkerhedsmæssige forhold i rettens lokaler. Initiativerne vil, jf. neden for, blive taget på såvel overordnet niveau og i de enkelte sektioner i forbindelse med disses udarbejdelse og gennemførelse af handlingsplaner. Med udgangspunkt i rapportens resultater vil det blive drøftet med landsrettens brugergrupper, hvilke eventuelle yderligere initiativer der er nødvendige for at imødekomme brugernes krav og forventninger til Østre Landsret. 1. Et retligt pejlemærke 1.1 Kvalitet Landsrettens rolle efter domstolsreformen som den endelige instans for et stort antal sager og som 1. instans i principielle civile sager gør det vigtigere end nogensinde, at landsrettens sagsbehandling og afgørelser er af højeste kvalitet. Den gode ankedom Da landsretten efter domstolsreformens ikrafttræden i væsentlig omfang er endelig ankeinstans, vil ikke mindst den civile ankedom være en dominerende afgørelsesform i landsretten. Der kan derfor være særlig grund til at sikre, at kvaliteten såvel sprogligt som indholdsmæssigt af de civile ankedomme er meget høj. På baggrund af et oplæg fra Landsrettens Kvalitetsarbejdsgruppe gennemførte landsretten i 2009 en faglig dag for dommerne, hvor kravene til og udformningen af den gode ankedom blev drøftet. På baggrund af disse drøftelser udarbejder Landsrettens Kvalitetsarbejdsgruppe en vejledning, der drøftes med Vestre Landsret og forventes vedtaget i 2010, hvorefter vejledningen fremover forventes at være retningsgivende for landsretternes udformning af ankedomme i civile sager. Vejledning i straffesager I samarbejde med Vestre Landsret udarbejder landsretten en vejledning i gennemførelse af straffesager.

3 - 3 - Faglige dage for dommerne Der afholdes i 2010 faglige dage for dommerne, hvor aktuelle faglige emner drøftes. 1.2 Retsenhed, videndeling og kommunikation Det er en særlig udfordring for landsretterne at sikre retsenhed landsretterne imellem og blandt landsretternes enkelte afdelinger. Det store antal sager og ønsket om at kunne virke som retligt pejlemærke i forhold til såvel borgere som byretter gør det bydende nødvendigt internt i landsretten og de to landsretter imellem at sikre kendskab til landsretternes verserende og afgjorte sager, hvis disse har principiel betydning eller i øvrigt kan være retningsgivende. Det er endvidere af væsentlig betydning, at såvel borgere som byretter løbende orienteres om nye principielle eller retningsgivende afgørelser fra landsretten. For at fremme fagligheden og kommunikationen både internt og eksternt etableres der i 2010 en intern database med udvalgte afgørelser fra landsretten og et internt nyhedsbrev med information om udvalgte indkomne sager. Oplysninger herfra udveksles med Vestre Landsret. Etableringen af et tilsvarende nyhedsbrev rettet mod byretterne drøftes med byretterne. Endvidere publiceres der pressemeddelelser om sager af almindelig interesse på landsrettens hjemmeside. 2. En moderne og serviceorienteret domstol 2.1 Samfundsudviklingen Domstolenes rolle som den tredje statsmagt og specifikt landsretternes rolle som den endelige ankeinstans i det store flertal af sager gør det nødvendigt, at borgerne til stadighed har tillid til landsrettens behandling af de indbragte sager. Dette kræver blandt andet, at landsretten til stadighed følger samfundsudviklingen og således i værdige og funktionelle rammer og på en tillidsvækkende måde behandler og afgør sagerne. 2.2 Bygningsmæssige rammer Landsrettens bygningsmæssige forhold er ikke tidssvarende, hvilket kræver en løbende ekstraordinær indsats fra de ansattes side med hensyn til at modtage parter, vidner, advokater, anklagere, domsmænd m.fl. og vejlede disse.

4 - 4 - Selv om de nuværende bygningsmæssige rammer sætter visse grænser, bestræber landsretten sig for løbende at iværksætte tiltag, som kan bidrage til en god modtagelse af rettens brugere. Landsretten vil således i 2010 indkalde domsmænd og nævninger til nye og mere imødekommende modtagelsesfaciliteter, afslutte et omfattende skilteprojekt, som vil lette brugernes orientering i bygningerne, opsætte elektroniske informationstavler ved de enkelte retssale, som vil afløse de hidtidige retslister og supplere disse med yderligere relevante oplysninger til brugerne, opstille koldvandsautomater, så rettens brugere og personale har mulighed for at få et glas koldt vand og afslutte et omfattende haverenoveringsprojekt mod Bredgade, som giver en ny og mere imødekommende hovedadgang til landsretten. Hvis landsretten opnår bevillingsmæssige muligheder derfor, vil der blive iværksat et projekt vedrørende renovering af gården ved Fredericiagade 24, således at rettens brugere ikke mødes af affaldscontainere. Landsretten vil endvidere i 2010 indgå i projekterings- opfølgningsarbejdet med opførelse af en ny bygning ved bitingstedet i Odense. Indtil de nye faciliteter tages i anvendelse, anvender landsretten efter en periode ved Retten i Svendborg sine nyistandsatte lokaler ved Domhuset i Odense. Herudover vil Landsretten og Slots- og Ejendomsstyrelsen i overensstemmelse med Energistyrelsens cirkulære af 1/ om energieffektiviseringer i staten i 2010 drøfte og iværksætte tiltag, som kan reducere energiforbruget i de gamle og i energimæssig henseende vanskelige bygninger. Landsretten vil endelig i 2010 påbegynde en samlet vurdering af, om de nuværende bygninger ved hovedtingstedet på en tidssvarende, funktionel og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde vil kunne danne rammen for fremtidens landsret, eller om dette forudsætter, at landsretten skal virke i et nyt domicil. 2.3 God service

5 - 5 - En god servicering af landsrettens brugere vil bidrage til at sikre brugerne en positiv oplevelse af mødet med landsretten og dennes ansatte. Der vil i 2010 blive udarbejdet foldere rettet mod parter og vidner med en kort beskrivelse af, hvorledes hovedforhandling i henholdsvis civile sager og straffesager foregår i landsretten. Der vil endvidere blive etableret en ordning, som vil kunne lette indkaldelse af vidner til retssalene i straffesager. 2.4 Retsmøderne Landsrettens Kvalitetsarbejdsgruppe beskrev i en rapport af 26. juni 2008 om formel retsledelse en række egenskaber, der kendetegner den gode retsledelse og foreslog, at der gennemføres en ordning, hvor landsdommere gennem frivillig medvirken kan få evalueret deres retsledelse af kolleger som led i det fremadrettede arbejde med kvalitetsudvikling. I 2009 er der gennemført forsøgsordning med evaluering af retsledelse, hvilken ordning vil blive videreført i Gennemløbstider i 2010 Landsretten lægger afgørende vægt på fortsat at kunne nedbringe sagsbehandlingstiderne. En meget væsentlig del af sagsbehandlingstiden beror på parterne og disses advokater. Landsretten vil derfor konkret og på et overordnet niveau fortsat forsøge at formå parterne og navnlig disses advokater til at fremskynde forberedelsen mest muligt under skyldig hensyntagen til ønsket om at sikre en høj kvalitet også i sagsforberedelsen.

6 - 6 - Landsretten har følgende mål for gennemløbstiderne i 2010: Civile sager Straffesager 1. Instans sager Nævningeankesager Henvist efter reformen - andel under 4 mdr. 50% - andel under 12 mdr. 50% - andel under 6 mdr. 90% - andel under 18 mdr. 75% Øvrige straffe ankesager - andel under 4 mdr. 70% Almindelige ankesager - andel under 6 mdr. 90% - andel under 9 mdr. 60% Fængslingskæremål - andel under 12 mdr. 80% - andel under 1 dag 85% Familieretssager - andel under 1 uge 98% - andel under 4 mdr. 70% Andre Straffekæremål - andel under 6 mdr. 90% - andel sluttet på Civile kæremål modtagelsesdagen 35% - andel under 6 uger 75% - andel under 1 uge 45% - andel under 3 mdr. 90% - andel under 2 uger 65% 2.6 Synliggørelse af landsretten Landsretten har igennem flere år deltaget i Kulturnat, hvor landsretten har gennemført rundvisninger og fortalt om rettens arbejde og bygningernes historie. I 2009 havde landsretten lidt over besøgende og derigennem rig lejlighed til at synliggøre landsretten, ligesom arrangementet åbner mulighed for en direkte dialog med borgerne. Landsretten vil også i 2010 deltage i Kulturnat og vil endvidere deltage i Golden Days. 3. En attraktiv arbejdsplads med et udfordrende og professionelt miljø og et højt trivselsniveau 3.1 Landsretten som arbejdsplads Arbejdets indhold betyder meget for mange ansatte. Arbejdet i landsretten med behandlingen af retssager opfattes utvivlsomt af de fleste som meningsfuldt og af stor samfundsmæssig betydning. Men det er meget væsentligt, at den enkelte ansatte oplever arbejdet som tilpas udfordrende og til stadighed får den kompetenceudvikling, som er nødvendig af hensyn til den enkeltes personlige og faglige udvikling og af hensyn til en hensigtsmæssig udførelse af de konkrete arbejdsopgaver.

7 - 7 - God trivsel betyder meget for de fleste ansatte. God trivsel betyder også meget for landsretten som arbejdsplads, da god trivsel utvivlsomt medvirker til, at landsrettens ydelser i almindelighed bliver bedre, og at vi kan fastholde erfarne, dygtige medarbejdere og i fornødent omfang kan tiltrække nye dygtige medarbejdere. Landsretten vil i relation til kompetenceudvikling i 2010 gennemføre kortlægning af medarbejdernes kompetenceprofiler med henblik på at kunne tilbyde dem relevante kurser mv. Særligt for sektionslederne gennemføres der i 2010 en lederuddannelse og indføres lederudviklingssamtaler. Der indføres et nyt MUS-koncept, hvor der mere systematisk tages udgangspunkt i medarbejderens kompetenceprofil med henblik på fastlæggelse af initiativer til målrettet kompetenceudvikling. Der vil endvidere også med henblik på kompetenceudvikling og en reduktion af gennemløbstiderne blive iværksat en forsøgsordning, hvor en dommerfuldmægtig tilknyttes en retssektion til hjælp ved blandt andet sagsforberedelsen. Falder forsøget positivt ud, vil forsøget kunne udbredes til de øvrige sektioner. Der vil endelig blive introduceret nye stillingsbeskrivelser for det ikke-juridiske personale, som tydeliggør samspillet mellem god opgaveløsning, målrettede MUS-samtaler og Ny løn. 3.2 Organisering af arbejdet For at i mødekomme vores brugers og samfundets forventninger til hurtigt, korrekt og effektiv sagsbehandling og for at kunne sikre landsretten som en attraktiv arbejdsplads med et udfordrende og professionelt miljø og et højt trivselsniveau er det vigtigt at sikre, at landsrettens organisering af arbejdet, herunder de enkelte arbejdsgange, er bedst mulig. Landsretten vil i 2010 gennemføre et projekt, hvor landsrettens arbejdsgange på udvalgte områder vil blive gennemgået og dokumenteret. På baggrund af dette arbejde vil det blive overvejet, i hvilket omfang arbejdsgangene kan forbedres og udvikles. Domstolenes bedste-praksis konsulenter vil forestå arbejdet. Landsrettens intranet er medvirkende til at understøtte korrekt og effektiv sagsbehandling, ligesom intranettet generelt kan være medvirkende til at understøtte videndeling. I 2010 gennemfø-

8 - 8 - res et redesign af landsrettens intranet, så det sikres, at intranettet er medarbejderes foretrukne elektroniske forum for troværdige og opdaterede informationer. Der vil endvidere, jf. ovenfor afsnit 3.1, blive iværksættes forsøgsordning, hvor en dommerfuldmægtig tilknyttes en sektion til hjælp ved blandt andet sagsforberedelsen. 3.3 Særligt om konstituerede dommere i landsretten Det er ifølge retsplejeloven i almindelighed en forudsætning for at blive udnævnt til dommer, at den pågældendes kvalifikationer er blevet vurderet under en 9/10 måneders konstitution som dommer i en af de to landsretter. Østre Landsret lægger afgørende vægt på, at bedømmelsen af de konstituerede sker under omstændigheder, som giver de konstituerede de bedste muligheder for at dokumentere deres personlige og faglige færdigheder. Landsretten har allerede taget en række initiativer for at imødekomme ønsker fra de konstitueredes side om forbedringer af tidligere praksis. På baggrund af anbefalinger i en rapport afgivet af en af Domstolsstyrelsen nedsat arbejdsgruppe om landsretskonstitutioner og advokatkonstitutioner i maj 2008 har landsretten i 2009 afholdt et informationsmøde for personer, som overvejer at søge konstitution og vil også i 2010 afholde et sådant møde. Møderne skal navnlig medvirke til at sikre dialog med potentielle ansøgere og almindelig oplysning om et konstitutionsforløb, herunder hvilke krav der stilles til en konstitueret dommer, og på hvilken baggrund den efterfølgende udtalelse afgives. Der iværksættes fra 1. januar 2010 en forsøgsordning, hvor de konstituerede landsdommere får mulighed for at varetage retsledelsen i udvalgte sager. Endelig gennemføres der kursus for landsdommere i evaluering. Kurset vil have fokus på landsdommernes kommunikation, når de skal give konstituerede feedback på og evaluere deres præstation.