GPS data som grundlag for en national rejsehastighedsdatabase v/jan Holm, Vejdirektoratet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GPS data som grundlag for en national rejsehastighedsdatabase v/jan Holm, Vejdirektoratet"

Transkript

1 1. Anskaffelse af data Et formål med projektet har været at prøve at udnytte eksisterende datakilder for at opnå en omkostningseffektiv dataindsamling. Brugere af flådestyringssystemer (fx pakkeleveringsfirmaer) anvender i forvejen GPS i deres daglige arbejde og indsamler on-line data med en vis frekvens. Disse firmaer er blevet kontaktet og en del af disse har indvilget i at levere deres historiske data under forudsætning om fuld anonymitet både med hensyn til firmaets navn og med hensyn til køretøjets identitet. Indtil nu har køretøjer med specielle hastighedsmønstre fx lastbiler eller busser ikke indgået i dataindsamlingen. 2. Data kvalitet Flåderne leverer data af forskellig kvalitet. Af vigtighed for os er: - indsamlingsinterval for GPS punkterne - retningen (kursen) af køretøjet i hvert punkt - præcisionen af hvert punkt - høj stabilitet af udstyret - korrekte køretøjshastigheder. Vores analyser viser at der er behov for at data bliver indsamlet med et 15 sekunders interval (eller mindre), især for at detektere ærinder, men også for at de efterfølgende hastighedsberegninger bliver rimeligt præcise. For det andet er kursen på køretøjet vigtigt for at mapmatche køretøjet til det korrekte vejsegment. For det tredje skal nøjagtigheden af GPS-punkterne være mindst 10 meter for at mapmatche korrekt i et finmasket vejnet. For det fjerde må dataopsamlingsenheden ikke falde ud, men sikre en jævn strøm af data, så reelle trafikale stop kan identificeres. For det femte skal hastigheden måles korrekt inden for nogle kilometer i timens nøjagtighed. Alle fem punkter kunne opfyldes af de kommercielle systemer, der er blevet analyseret. 3. Beregningstrin De rå GPS-punkter er xy-koordinater, der ikke er relateret til vejnettet. GPS-positionerne skal derfor forbindes til vejnettet ved processen Map-matching. Når antallet af GPS-punkter bliver meget stort, kræves en effektiv databasestruktur, for at processen kan lykkes indenfor overskuelig tid. Det er tillige valgt at bruge NavTeq s digitale vejnet som grundlag for map-matchingen. En midling af de mapmatchede hastigheder vil give et forkert mål for hastigheden. Det er vigtigt at undgå, at såkaldte ærinder undervejs (f.eks. en levering) bliver opdaget, så tider og hastigheder fra stoppet ikke inddrages i de beregnede hastigheder på vejsegmenterne. Derfor er udviklet et specielt ærinde-detekterings-værktøj. Alle punkter mellem to ærinder gives efterfølgende et unikt tur-nummer, som benyttes, når middelhastigheden skal beregnes for vejsegmentet. Segmenthastigheden findes derefter ved en ikke-triviel midling, da lave hastigheder vil være overrepræsenteret i rådata. Hvert beregningstrin gennemgås i det efterfølgende (fig. 1). Fig. 1. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

2 4. Map match algoritme GPS rådata indeholder for hvert punkt en form for koordinater, ofte gemt som længde- og breddegrad. For at kunne bruge data efterfølgende, er det nødvendigt at afgøre, hvilken delstrækning i det digitale vejnet, punktet har befundet sig på ved en såkaldt map-match algoritme. Algoritmen opererer som tidligere nævnt på hvert enkelt GPS-punkt hver for sig. Dernæst benytter den en række parametre angående dette punkts relationer til vejnettet: - afstanden til forskellige strækninger af forskellig type - retningen af køretøjet registreret af GPS-enheden - køretøjets hastighed sammenholdt med de mulige vejtypers hastighed. I første trin prøver algoritmen at finde hvilke strækninger, der ligger inden for en given max. afstand af punktet. Jo tættere på, desto højere point gives der for, at det skal matches til strækningen blandt de udvalgte. Dernæst sammenlignes køretøjets hastighed med strækningens vejtype. Jo mere højklasset vejen er (fx motorvej) desto hurtigere må bilen køre. Hvis en grænseværdi overskrides, droppes punktet i relation til den vejtype. Endelig sammenlignes køretøjets retning og de potentielle strækningers retning. Jo bedre de passer desto højere point gives. Til slut sammenvægtes kriterierne og GPSpunktet mapmatches til den strækning, der har det højeste antal point. For alle kriterier er der dog max.- grænse for hvor store afvigelsen må være. Resultat-tabellen fra map-matchingen af ca. 100 mio. punkter, opdelt efter om punkterne efterfølgende blev udpeget som en del af en tur eller et ærinde, ser således ud (datavask havde fjernet ca. 20 mill. punkter): Match Type Alle punkter (1000) Heraf i ture Heraf i Ærinde Afvist på forhånd Afstand til vej for stor Fart for høj Kurs forkert Match OK I alt Fig. 2. Som det fremgår, lykkedes det at matche ca. ¾ af punkterne. Langt de fleste af de punkter der ikke blev matchet, er efterfølgende udpeget som en del af et ærinde. De ikke-matchede punkter som er markeret som en del af en tur, fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem følgende 3 muligheder: A) Punktet er for langt fra links i vejkategorierne 1-5 B) Farten i punktet er for høj i forhold til vejkategorier i nærheden C) Kursen for punktet passer ikke til vejsegmenterne i nærheden Disse bliver gennemgået herunder: A) Afstand fra links Hvis punktet er for langt fra de nærmeste links, kan det skyldes at: Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

3 - Præcisionen (koordinaterne) for punktet er for dårlig. Som sagt er den normale præcision rigtigt god, men der kan være enkelte kiks. I ganske få tilfælde viser data i korte perioder koordinater og hastigheder der er helt forkerte. - Det digitale vejnet er ikke altid placeret 100 % præcist, og nogle steder er det simplificeret. - Præcisionen er god nok, men køretøjet befinder sig faktisk et sted, der ikke er med i vejnettet, fx på et parkeringsareal. Fig. 3 viser eksempler på dette: De røde punkter er ikke-matchede. Den store røde klump øverst til højre er en parkeringsplads, så det er ok at de ikke er matchede (den tredje kategori). For vejen mod syd fra parkeringspladsen er det tydeligt, at langt de fleste punkter ligger til højre for vejen, og at en del af dem ligger for langt væk til at de matches, selv om det virker oplagt at de burde blive det. Formentlig en fejl af type to (tolerancen mht. afstand er siden sat lidt op). De helt alenestående punkter kan skyldes fejl af første type. Fig. 3. Fig. 4. B) Hastigheden i forhold til hastighedsgrænsen Fig. 4 viser match-resultatet opdelt, så farven på punktet passer med farven på den matchede strækning flyver-ikonet angiver retningen. Generelt ser det ok ud, men det punkt der er matchet til rampen (den gule flyver) til venstre, burde sandsynligvis være matchet til selve motorvejen. Næste punkt for det pågældende køretøj befinder sig nemlig stadig på motorvejen længere imod højre. Hastighedstolerancen er indført for at undgå, at et vildfarent punkt fra en motorvej (med fx 125 km/t) bliver matchet til en lokalvej. Kriteriet fungerer som regel godt, men specielt problematiske er ramper, som i realiteten skal kunne rumme de samme hastigheder som den tilhørende motorvej. Jo bedre den geografiske præcision af GPS-punkterne bliver, desto mindre skal hastighedsfølsomheden være. C) Kurs GPS-kursen har vist sig at være stabil, når køretøjerne er i bevægelse; men når køretøjerne holder stille, er der en del eksempler på, at kursen svinger. Der opereres med en max kursafvigelse på 70 grader, så et punkt skal næsten vende på tværs af køreretningen, før det sorteres fra af den grund. Det kan dog ske f.eks. ved en parkeringsmanøvre. Når køretøjet holder stille skal der kun en smule usikkerhed på koordinaterne til, før at kursen bliver forkert. Dette kan medføre at nogle punkter ikke bliver matchede, og tillige også at nogle punkter matches forkert - i nogle tilfælde til den modsatte retning af hvor køretøjet rent faktisk var på vej hen! I eksemplet fig. 5 har adskillige af punkterne med lav hastighed en forkert kurs, hvoraf nogle passer til en forkert strækning eller en forkert retning. Bemærk at farven angiver hastigheden. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

4 Fig. 5. Fig. 6. Skift i kurs, som ikke skyldes GPS-fejl, kan også opstå hvis et køretøj bakker fx under en parkeringsmanøvre i vejkanten. Kursen angiver altså den retning køretøjet bevæger sig i, og som ikke altid er lig den retning køretøjer peger. Analyser peger på at det måske er muligt automatisk at detektere og tilrette kursfejl, hvis frekvensen er omkring 1 sekund, men med 15 sekunder imellem punkterne er det meget svært. Det er dog vores vurdering, at det er en meget lille del af punkterne der har denne fejl. D) Kombinationer (svingende bilister) En speciel variation af problemstillingen med nærtliggende strækninger er svingbevægelser i kryds. I et simpelt kryds er der en vis risiko for at specielt venstresvingende bilister bliver matchet til forkerte strækninger. I fig. 6 et eksempel, hvor koordinaterne for, hvor bilen holder stille, samt selve svingbevægelsen, er placeret efter selve krydset ifølge NavTeq. Mange af disse punkter matches til den strækning som fortsætter ligeud (med lav hastighed), selv om den reelt ikke er brugt på turen. I det viste eksempel er centerlinien for sidevejen formentligt ikke præcist placeret. Hvis den havde været præcis, ville selve stoppet måske være blevet matchet til den rigtige strækning, men de første punkter af selve svingbevægelsen ville nok stadig ligge på den forkerte strækning (lige ud). Den samme problemstilling gør sig i princippet gældende hver gang et køretøj passerer et sted hvor to strækninger mødes i forlængelse af hinanden, men det er kun i kryds, at det for alvor er kritisk, hvilken af strækningerne punkterne matches til. I kryds kan problemet nemt betyde, at en del punkter med lave hastigheder kommer til at ligge på den forkerte strækning. Det er kritisk for metoden til at beregne hastigheder, både fordi at det kan generere en tur på en strækning som faktisk ikke er brugt, og fordi der kun registreres de lave hastigheder i forbindelse med svingmanøvren (så hastigheden på den forkerte strækning bliver lav). Tiltag for at forbedre map-matchingen er under overvejelse. 5. Ærinde detektering De rådata, Vejdirektoratet har modtaget fra dataleverandørerne, stammer fra køretøjer i mange forskellige situationer. GPS-projektet er interesseret i hastigheder på vejnettet, og kun i trafikale situationer, men GPS-modtagerne samler ofte data ind, selv om at motoren er slukket. Således indeholder rådata en masse observationer fra f.eks. parkeringspladser og industriområder, som det er Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

5 vigtigt ikke får indflydelse på hastighedsanalyserne. Også data fra selve vejene, f.eks. under parkeringsmanøvrer, bør sorteres fra, idet de lave hastigheder ikke skyldes trafikale problemer. I de modtagne data har op imod 25 % af punkterne en hastighed på 0 km/t, men det er kun en mindre del af disse der foregår i trafikale situationer, i forbindelse med kryds og alvorlig trængsel. Det er derfor vigtigt at få detekteret de stop der skyldes ærinder stop o.l. Begrebet ærinder bruges i denne sammenhæng både om deciderede ærinder (stop) og om andre situationer, hvor der er afbrud i data. Det sidste kan ske når GPS-udstyret er slukket eller ikke virker. Med så mange data som der opereres med her, er det nødvendigt at sætte algoritmer op til automatisk frasortering af ærinde-punkter. Det er vanskeligt at lave en frasortering, som er 100 % præcis. Specielt køretøjer, som bruges til f.eks. levering, har en del meget korte stop, og det kan være umuligt at skelne en parkering i vejsiden på 30 sekunder fra et stop for rødt lys. Detektering af ærinder er en balancegang mellem at finde flest mulige reelle ærinder, samtidigt med at undgå at så få trafikale stop som muligt bliver markeret forkert som ærinder. Fordi det er besluttet at beregne hastigheder direkte på de enkelte segmenter, er det ikke så kritisk hvis en tur bliver delt op i mindre dele så længe frasorteringen af punkter så vidt muligt sker uden bias mht. hastigheden. Algoritmen er delt op i tre faser, hvor den første detekterer om et stop har fundet sted, den anden definerer hvilke GPS-punkter, der markeres som en del af stoppet og den tredje afgør om det er en reel tur, der er fundet. I det følgende betragtes ét køretøj, hvis GPS-punkter er sorteret efter dato og klokkeslæt (fig.7): I første fase er der 5 forskellige kriterier for, hvornår et ærinde udpeges som stop i datamaterialet. 1. Et stop sættes automatisk ind for den første observation for et køretøj. 2. Ærinde-stop: Hvis køretøjet bevæger sig for lidt (<40 meter) for længe (over 2½ minut). De 40 meter beregnes ud fra koordinaterne - selve punkthastigheden bruges ikke. 3. Slukning/udfald af GPS-enheden i en periode (50 sekunder). Dette kan være en indikation af at et stop har fundet sted, eller det kan skyldes tekniske problemer med udstyret, eller at køretøjet kører i et område med mange høje bygninger eller lign.. Under alle omstændigheder betyder fænomenet, at vi ikke ved hvad køretøjet foretager sig i den periode, og dermed ikke ved, om der har været et stop/ærinde eller ej. 4. Statusvariabel er sat til stop og hastighed under 50 km/t. En dataleverandør har en statusvariabel som ofte bruges, når en vareudlevering slutter. Variablen bruges ikke helt konsistent, og er derfor kombineret med et hastighedscheck. 5. Ingen map-matchede punkter i 65 sekunder: En periode uden at observationer er matchet til vejnettet, kan være en indikation af, at køretøjet er på afveje, dvs. uden for det offentlige vejnet og det sker ofte forbindelse med et ærinde. Disse parametre forudsætter et samplingsinterval på højst 15 sekunder. Det har vist sig problematisk at detektere ærinder, hvis samplingsintervallet når op på 1 minut. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

6 Betragt ét køretøj sorter dets GPS-punkter efter dato/klokkeslet Marker ærinde-punkt: 1. Første punkt 2. Stop 3. Udfald 4. Status stop 5. Ingen mapmatch Marker nabopunkter Som del af ærinde (indenfor 100 meter) Beregn kørte turlængde ad veje mellem et ærindes stop og næstes start? Er turlængde > 300 meter? nej Rubricer alle punkter I den korte tur Som del af ærinde ja Marker alle punkter som hørende til samme tur Fig. 7 Fig. 8. Derefter træder den anden fase af algoritmen i kraft, og den forsøger at identificere de punkter, som menes at høre til ærindet. Tilstødende punkter markeres som en del af ærindet, hvis: Afstanden til ærindemarkeringen er under 100 meter (i fugleflugtslinie) både før og efter ærindet. Første punkt i en tur skal være matchet til vejnettet. Kernen i udpegningen af punkter er altså, at alle punkter før og efter et detekteret ærinde markeres som en del af ærindet. Dermed markeres ofte flere punkter, end der strengt taget hører med til selve ærindet, men det sker uden at punkthastigheden er kriterie. Det er valgt, fordi at det sikrer at sving- og parkeringsmanøvrer direkte i forbindelse med ærindet, ikke kommer til at tælle med i efterfølgende analyser af hastigheder på de nærtliggende vejstrækninger. Som den tredje del af algoritmen defineres en tur som værende alle observationer mellem to ærinder, og turens samlede længde beregnes ud fra afstanden fra punkt til punkt (akkumuleret over turen). Definitionen af en tur benyttes i den efterfølgende hastighedsberegning. Punkter fra en sammenhængende tur på under 300 meter vurderes til at være problematiske, og bliver udeladt og markeret som del af nabo -ærindet. I eksemplet fig. 8 kommer køretøjet fra nord, og tætheden af punkterne antyder at det har haft lavere fart i det store kryds, lige der hvor markeringen skifter fra tur (grøn) til ærinde (rød). Men ærindemarkeringen afhænger altså ikke af hastighederne. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

7 6. Beregning af rejsetider Et væsentligt formål med GPS-projektet er at beregne middelrejsetiden for en trafikant i specifikke tidsperioder på typiske hverdage, for eksempel mellem kl og kl Derfor opbygges en database, der samler rejsetiden i hvert segment i det digitale Navteq kort, opdelt på halvtimes tidsperioder på typiske hverdage (=ikke-ferieperioder). Normalt leveres data for hastighed og position hvert 15 sekund. Det er en udfordring i beregningen af rejsetiden, fordi sandsynligheden for at indsamle en observation på et vejsegment afhænger af køretøjets hastighed. En simpel middeltalsdannelse af rejsetiderne på et givent vejsegment vil overestimere rejsetiden. Derfor må denne tendens justeres. Metoden er udviklet på basis af 1 sekunds interval data. 1 sekunds data giver et præcist estimat af segment-rejsetiden og kan bruges til at sammenligne med estimater baseret på 15 sekund interval data. Proceduren inkluderer også en metode til at behandle hastighedsdata med 0 km/t i rejsetidsberegningen. Der skal ske en sammenvejning af hastigheder logget under gennemkørsel af den givne delstrækning. Der tages udgangspunkt i den gængse formel for beregning af strækningsmiddelhastighed, det vil sige, at der midles over rejsetiderne. Udtrykket i formel (1) indeholder to bidrag. Det første bidrag beregnes på basis af observationer, hvor der er registreret en hastighed større end nul. Andet bidrag er tiden fra observationer med 0 km/t. Logges eksempelvis med 15 sekunder adderes antallet af 0 er (m) ganget med 15 sekunder. Betragtes et bestemt segment i ét bestemt tidsinterval, kan middelrejsetiden estimeres som: L n f(vi ) (1) tˆ = + m τ hvor vi > 0 n v i= 1 i hvor n = antal målinger hvor hastighed er større end nul m = antal målinger hvor hastighed er nul v i = målt hastighed f(v ) = vægtningsfunktion i L = længde af delstrækning τ = logningsinterval Den gennemsnitlige hastighed (strækningsmiddelhastighed) på dette segment og i dette tidsinterval er efterfølgende givet ved: L (2) vˆ = tˆ I udtrykket (1) indgår vægtningsfunktionen f(v), da sandsynligheden for en observation afhænger af den kørte hastighed. Hvis bilisten kører langsomt, er der eksempelvis større sandsynlighed for, at den næste hastighed logges på samme strækning, Hvis bilisten derimod sætter hastigheden betydeligt op, så falder sandsynligheden for, at næste hastighed logges på samme strækning. Logninger af lave hastigheder på en given strækning må derfor formodes at være overrepræsenteret. Det er ikke muligt at bestemme sandsynlighedsfordelingen teoretisk til vægtning af observationer. På basis af data fra udvalgte strækninger er forskellige funktioner undersøgt og vurderet. Generelt opnås de bedste resultater ved brug af følgende vægtningsfunktion: β v (3) f(v ) = 1 e hvor β er en kalibreret konstant. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

8 Denne funktion er fundet ved kalibrering med 1 sek s data, hvor hver 15 tende observation er udtrukket. Vægtningsfunktionen benyttes når man har data i 15 sekunders intervaller. Hvis man har andre samplingsintervaller, må man kalibrere andre vægtningsfunktioner. Bemærk at grundenheden for beregning af rejsehastigheden på et delsegment er en gennemkørsel af delstrækningen. Det er valgt, da vi har køretøjer med forskellige samplingsintervaller (1 sek og 15 sekunder) på samme delstrækning. Deres gennemkørsler skal helst veje lige meget. Fremgangsmåden forudsætter at de punkthastigheder der er målt som indgående i gennemkørslen er repræsentative for en komplet gennemkørsel af delstrækningen. Det behøver ikke at være tilfældet. Specielle gennemkørsler skal derfor frasorteres, inden rejsehastigheden på delsegmentet beregnes ved formlerne (1) og (2). Populært sagt beregner man det forventede antal punktobservationer, man kan forvente på en delstrækning af den givne længde, med det givne samplingsinterval og med den hastighed, der er på segmentet. Hvis ikke en rimelig procentdel af delstrækningen gennemkøres forkastes observationen fra denne gennemkørsel. Det er et kompliceret regelsæt, der tager hensyn til mange specialtilfælde, fx rene 0-hastigheder, rene 1 punkts gennemkørsler, delstrækningslængder som kan gå fra 20 meter til 2 km. Slutresultatet er dog, at man har en database over rejsehastighederne på delsegmenter opdelt i ½- times intervaller for typiske hverdage på det overordnede vejnet. I fig. 10 er vist et tid-sted diagram for Køge Bugt motorvejen. Y-aksen har ½-times intervaller øverst fra kl. 6:00 til nederst kl 20:00. X-aksen har et felt for hver delstrækning på ruten fra Torvet i Køge via Køge Bugt motorvejen til Rådhuspladsen i København. Hvert lille felt i dette diagram har fået en rejsehastighed estimeret ved metoden ovenfor som udtryk for den gennemsnitlige rejsehastighed på et typisk hverdagsdøgn. 7. Verifikation af rejsetiderne De resulterende rejsetider, snithastigheder og rejsehastigheder er blevet sammenlignet med andre dataindsamlingsmetoder i Vejdirektoratet. Vejdirektoratets tællesystem Mastra registrerer hastighederne i et givet snit fortrinsvis ved spolemålinger af samtlige køretøjer. Fig. 9 viser hastighedsprofilet over døgnet for en Køge Bugt motorvejen for en typisk hverdag i Hastighed [km/t] Fig Køge nordgående GPS-data Mastra medio 2006 til medio Tidspunkt Begge kurver viser, at der er køproblemer i morgenmyldretiden. Derudover ses, at hastighederne fra Køge mod nord for de to datasæt er meget ens. Det er kun i morgenmyldretiden, at GPS-data ligger Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

9 væsentligt lavere (op til 22 km/t lavere). Forskellen kan skyldes, at Mastra s spolebaserede system ikke er i stand til at måle hastigheder under ca. 15 km/t. Netop i myldretiden er der mange køretøjer med sådanne lave hastigheder. Desuden indeholder GPS-data på nuværende tidspunkt ikke lastbiler hvilket forklarer forskellen ved fri hastighed. I alt er der foretaget sammenligninger på en snes strækninger på denne måde med tilfredsstillende resultat. Udover dette har man også sammenlignet med rejsetiderne fundet ved kamerasystemerne med nummerplade-genkendelse og rejsehastigheder med kørebilsmålinger i myldretiderne. Alle med en tilfredsstillende verifikation. 8. Anvendelser Middelrejsehastighederne på vejsegmenterne på hele det overordnede vejnet i Danmark giver et godt billede af trængselsforholdene i de daglige myldretider og visualiserer, hvor der er flaskehalse på typiske hverdage. Især kan man se, hvor der er problemstrækninger uden for de motorveje, der normalt følges tæt. Der er således udarbejdet kort der visualiserer trængselsforholdene i Danmark. Rejsehastighedsdatabasen på basis af GPS data vil i 2009 blive brugt af Rejseplanlæggeren A/S på deres hjemmeside til en mere pålidelig, trængselsafhængig bestemmelse af bilisters rejsetid i myldretimerne. Desuden vil man ultimo 2009 udvikle et brugervenligt I/F der muliggør at vejadministrationerne til brug for deres planlægning kan udtrække data som ovenstående for alle strækninger på det overordnede vejnet i Danmark. 00:00 06:00 # # 71 # # # ### # # # 61 # # # ## # ## # # 94 # # # ## # ## ## 109 ## # ## # 105 ## # # # 82 # # # # ## 58.4 # # # 76 # # 06:00 06:30 # 8 64 # # # 85 # # # 57 # # # # # 37 # # # # ## ## ## # # ## 102 ## # # # # # 62 # # # # # # 62.7 # # # 73 # # 06:30 07:00 # # 35 # # # 17 # # 58 # # # # # 37 # # ## # ## # ## # ## # # # # 52 # # # # # # 51.1 # # # 72 # # 07:00 07:30 # # 33 # # # 17 # # # 98 # # # # # 24 # # ## ## # ## # # ## 95 ## # # # # 47 # # # # # # 55.6 # # # 63 # # 07:30 08:00 # # 64 # # # 38 # # 80 # # # # # 26 # # # # ## # # # # # 26 # # # # # # 54.8 # # # 66 # # 08:00 08:30 # # ## # # # 28 # # 69 # # # # # 27 # # # # # ## # # # # # # 24 # # # # # # 57.1 # # # 71 # # 08:30 09:00 # # 65 # 9 # 64 # # # 77 # # # # # 40 # # # # # ## # # ## 80 ## # # # # 26 # # # # # # 57.2 # # # 61 # # 09:00 09:30 # # 60 # # # 51 # # # 60 # # # # # 59 # # # # # ## ## # # ## 102 ## # # # # # 36 # # # # # # 54.3 # # # 69 # # 09:30 10:00 # # 56 # # # 32 # # # 63 # # # # # 75 # # # ## ## # # ## # 94 ## # # # 43 # # # # # # 51.1 # # # 67 # # 10:00 10:30 # # 54 # # # 38 # # # 71 # # # # ## ## # 84 # # # ## # ## # 86 ## 96 ## 94 ## # 96 ## # # # 50 # # # # # # 54.1 # # # 62 # # 10:30 11:00 # # 65 # # 17 # # # 76 # # # # ## ## # 81 # # # # # ## ## # # ## 105 ## # ## # 101 ## # # # 45 # # # # # # 53.5 # # # 69 # # 11:00 11:30 # # 25 # # # 48 # # # 74 # # # ## # ## # # # # # ## ## # # ## 109 ## # ## # 100 ## # # # 50 # # # # # # 56 # # # 64 # # 11:30 12:00 # # 56 # # # 50 # # # 79 # # # # ## # ## # # # ## ## # # ## # # 102 ## # # # 49 # # # # # # 56.8 # # # 66 # # 12:00 12:30 # # 85 # # # 33 # # # 79 # # # # ## # ## # # ## ## # ## ## 112 ## # # # # # 54 # # # # # # 55.1 # # # 72 # # 12:30 13:00 # # ## # # # 54 ## # 72 # # # ## # ## # # ## ## ## # # ## 109 ## # ## # 104 ## # # # 45 # # # # # # 55.5 # # # 68 # # 13:00 13:30 # # 60 # # # 39 # # # 74 # # # ## # ## # # # ## ## ## # ## ## 105 ## # # 104 ## # ## 96 # # 49 # # # # # # 54.2 # # # 71 # # 13:30 14:00 # # 56 # # # 35 # # # 72 # # # # ## ## # ## # # # ## ## ## # ## ## 114 ## ## # 100 ## # # # 46 # # # # # # 57.3 # # # 71 # # 14:00 14:30 # # 42 # # # 43 # # # 68 # # # ## ## # ## # # # # ## # # ## ## # 98 ## # # # 48 # # # # # # 54.6 # # # 70 # # 14:30 15:00 # # 66 # # # 33 # # 70 # # # ## ## 110 ## # ## # # ## ## ## # # ## 110 ## # ## # # ## 94 # # 45 # # # # # # 57.2 # # # 67 # # 15:00 15:30 # # 59 # # # 23 # # 68 # # ## # ## # # # # ## ## # ## ## 103 ## # ## # 98 ## # ## 95 # # 43 # # # # # # 56.4 # # # 71 # # 15:30 16:00 # # 19 # # # ### # # # 83 # # # ## ## # ## # # # ## ## # # ## ## # # # # 57 # # # # # # 53.8 # # # 69 # # 16:00 16:30 # # 69 # # # 41 # # # 83 # # # # ## # ## # # ## ## # # ## 100 ## ## ## # # # # 61 # # # # # # 54.3 # # # 63 # # 16:30 17:00 # # ## # # # ### # # # 73 # # # # ## ## # ## # # ## ## ## # ## ## 109 ## # # # # # 42 # # # # # # 52 # # # 71 # # 17:00 17:30 # # 53 # # # ### # # ## 51 # 87 # # # # ## # ## # 86 # # # ## ## # ## ## 103 ## # ## # 102 ## # ## 92 # # 39 # # # # # # 49.7 # # # 63 # # 17:30 18:00 # # 61 # 9 # 53 # # ## 47 # 79 # # # # ## # ## # # # # ## # ## ## 100 ## ## # # ## 97 # # 57 # # # # # # 58.4 # # # 68 # # 18:00 18:30 # # 77 # # # ### # # ## ## # ## # # # # ## # ## # 91 # # # # ## # ## ## 105 ## 81 ## # 103 ## # # # 40 # # # # # # 53.3 # # # 71 # # 18:30 19:00 # # ## # # # ### # # 86 # # # ## # ## # # # # # # ## # # ## 99 ## ## ## # # ## ## # # 53 # # # # # # 53.3 # # # 70 # # 19:00 00:00 # # 38 # # # 37 # # # 92 # # # # ## # ## # 88 # # # # ## # # ## 102 ## ## ## # 103 ## # ## 99 # # 61 # # # # # # 61.6 # # # 64 # # Rådhuspladsen Sjællandsbroen Centrumforbindelsen Amagermotorvejen Afkørsel 21 Afkørsel 22 Afkørsel 25 Afkørsel 26 O4 Afkørsel 27 Afkørsel 28 Afkørsel 29 Afkørsel 30 Afkørsel 31 Afkørsel 32 Torvet, Køge Fig. 10. Ingen data 0-30 km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

Brug af GPS data i trafikplanlægning Manchet Data for fremkommelighed indtil nu Nye muligheder med GPS Fuldskalaforsøg og dataleverandører

Brug af GPS data i trafikplanlægning Manchet Data for fremkommelighed indtil nu Nye muligheder med GPS Fuldskalaforsøg og dataleverandører Brug af GPS data i trafikplanlægning Af: Jan Holm Civilingeniør, Ph.D., Vejdirektoratet Niels Juels gade 13, 1059 København K, Danmark, tlf. 7244 3458, email hol@vd.dk Manchet GPS data indsamlet fra kørende

Læs mere

Information om SpeedMap

Information om SpeedMap september 2012 Information om SpeedMap Præsentation Speedmap anvender GPS målinger fra flåder af køretøjer i trafikken til at beregne hvilke hastigheder, der typisk køres med på vejene. Værktøjet giver

Læs mere

GPS-pilotprojekt. Paper til Trafikdage 2007 Charlotte Holstrøm og Jens Foller, Vejdirektoratet

GPS-pilotprojekt. Paper til Trafikdage 2007 Charlotte Holstrøm og Jens Foller, Vejdirektoratet GPS-pilotprojekt Paper til Trafikdage 2007 Charlotte Holstrøm og Jens Foller, Vejdirektoratet Baggrund: Vejdirektoratet har, baseret på en foranalyse, i juni 2006 besluttet at gennemføre et GPSpilotprojekt,

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe Vejdirektoratet Trafikal drift Baggrund Vejdirektoratets anvendelse af trafikledelse har hidtil været mest fokuseret

Læs mere

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Kristian Torp torp@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann lahrmann@plan.aau.dk Trafikforskningsgruppen

Læs mere

Serviceniveau for til- og frakørsler på motorveje

Serviceniveau for til- og frakørsler på motorveje Vurdering af beregningsmetode Februar 2006 Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Baggrund...3 Formål...3 Dataindsamling...4 Trafik- og hastighedsmålinger...4

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

1 Projektets baggrund og formål

1 Projektets baggrund og formål MEMO TITEL Rejsetid og forsinkelser igennem Ribe DATO 29. oktober 2013 TIL Vejforum 2013 FRA Ole Svendsen, Vejdirektoratet og Jonas Olesen, COWI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45

Læs mere

Evaluering af VMS tavler på M4

Evaluering af VMS tavler på M4 Evaluering af VMS tavler på M4 Forsøg med nedskiltning af hastighed ved arbejdskørsel Poul Greibe Belinda la Cour Lund 3. december 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Kollektiv transport, bilrejser, rejsetid, kombineret transport, trængsel, miljø

Kollektiv transport, bilrejser, rejsetid, kombineret transport, trængsel, miljø Titel: Bilrejseplanen Forfattere: Birgitte Lomholt Woolridge, Rejseplanen. Sine Dyreborg, Vejdirektoratet Nøgleord: Kollektiv transport, bilrejser, rejsetid, kombineret transport, trængsel, miljø Abstract:

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger.

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger. Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Analyse af trafik på Vesterbro mm. Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

Flådedata og fremkommelighed / trængsel

Flådedata og fremkommelighed / trængsel Civilingeniør Michael Knørr Skov, COWI A/S Baggrund og formål I Transport- og Energiministeriets "Projekt Trængsel" (2004) blev det anbefalet, at analyser af trængsel og fremkommelighed baseres på tidsstemplede

Læs mere

Variable hastighedstavler

Variable hastighedstavler Variable hastighedstavler Effektundersøgelse af variable hastighedstavler ved kryds på veje i åbent land Af: Civilingeniør Laura Sand Pedersen, Aalborg Universitet Nøgleord: Variable hastighedstavler,

Læs mere

Brugervejledning til HASTRID

Brugervejledning til HASTRID Brugervejledning til HASTRID 1 2 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vd.dk Notat Dato Forfatter Udgiver AFJ, JE1, HOL Vejdirektoratet

Læs mere

Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet Abstrakt

Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

TRIM Rejsetid Ny trafikantinformation

TRIM Rejsetid Ny trafikantinformation Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe fik@vd.dk og jens@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Trafikproblemerne har de seneste år bredt sig til en større del af det overordnede vejnet i Danmark, bl.a. til Trekantsområdet

Læs mere

NOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN

NOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 7. oktober 2012 OAN Udkast 1.0 Indledning Dette notat opsumerer kort de dele af Otto Anker Nielsens præsentation

Læs mere

Analyser af GPS-data fra Test en elbil og TU-data

Analyser af GPS-data fra Test en elbil og TU-data Analyser af GPS-data fra Test en elbil og TU-data Morten Aabrink og Stefan L. Mabit Trafikdage, Aalborg d. 24. august 2015 Overblik Motivation Data GPS-data TU-data Analyser Deskriptiv sammenligning Kørsel

Læs mere

AP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER

AP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER Dato 25. juni 2018 Sagsbehandler Ida Hvid Mail idh@vd.dk Telefon 72443012 Dokument Click here to enter text. Side 1/9 AP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2012 2016 UDEN FIGURER Vejdirektoratet

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

TRÆNGSELSANALYSER FORMIDLING AF RESULTATER

TRÆNGSELSANALYSER FORMIDLING AF RESULTATER TRÆNGSELSANALYSER FORMIDLING AF RESULTATER Simon Sletting Bojer Civilingeniør, trafikplanlægger 1 Agenda Gennemførelse af trængselsanalyser: - Kort om beregningsmetoder - Kort om datakilder Formidling

Læs mere

Metodenotat til analysen:

Metodenotat til analysen: Metodenotat til analysen: Betydning af forsinkelser ved Limfjorden for nordjyske virksomheder Dette metodenotat beskriver den anvendte metode i analysen Betydning af forsinkelser ved Limfjorden for nordjyske

Læs mere

Analyse af elbilers forbrug Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.

Analyse af elbilers forbrug Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Den trafikale vurdering omfatter:

Den trafikale vurdering omfatter: UDKAST Rema 1000 Butik på Bagsværd Hovedgade Trafikal vurdering NOTAT 8. februar 2007 JVL/psa 1 Indledning Rema 1000 overvejer at etablere en butik og syv boliger på Bagsværd Hovedgade ved krydset med

Læs mere

Er der forskelle i resultaterne fra VISSIM og DanKap?

Er der forskelle i resultaterne fra VISSIM og DanKap? Af Civilingeniør Søren Olesen, Carl Bro as Er der forskelle i resultaterne fra og? Flere og flere er begyndt at anvende trafiksimuleringsprogrammet til kapacitets og fremkommelighedsanalyser idet programmet

Læs mere

En planlægger for bus, tog og bil.

En planlægger for bus, tog og bil. Titel: En planlægger for bus, tog og bil. Forfattere: Birgitte Lomholt Woolridge, Rejseplanen. Charlotte Holstrøm, Vejdirektoratet Nøgleord: Kollektiv transport, bilrejser, rejsetid, kombineret transport,

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Analyse af sammenhæng. mellem vejr og hastigheder. udvalgte vejstrækninger

Analyse af sammenhæng. mellem vejr og hastigheder. udvalgte vejstrækninger Analyse af sammenhæng mellem vejr og hastighed på udvalgte vejstrækninger Vejdirektoratet har undersøgt, om bilisterne ændrer hastighed under forskellige vejrforhold. Analysen er bl.a. gennemført for bedre

Læs mere

Rejsetidsvariabilitet på veje. Vejdirektoratet og Transport DTU Trafikdage 2017

Rejsetidsvariabilitet på veje. Vejdirektoratet og Transport DTU Trafikdage 2017 Rejsetidsvariabilitet på veje Vejdirektoratet og Transport DTU Trafikdage 2017 Baggrund Rejsetidsvariabilitet -> mulighed for at forudsige rejsetider Risiko for forsinkelse tage for tidligt af sted

Læs mere

HURTIGSTE VERSUS MEST

HURTIGSTE VERSUS MEST HURTIGSTE VERSUS MEST BRÆNDSTOFØKONOMISKE RUTER Ove Andersen xcaliber@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Benjamin B. Krogh bkrogh@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry

Læs mere

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet af civ.ing. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, Danmark I 1997 idriftsatte Vejdirektoratet et system til dynamisk indsamling, behandling og formidling af

Læs mere

TRAFIKMÆNGDER OG REJSETIDER IGENNEM TSA52, ODENSE SV INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

TRAFIKMÆNGDER OG REJSETIDER IGENNEM TSA52, ODENSE SV INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2 VEJDIREKTORATET TRAFIKMÆNGDER OG REJSETIDER IGENNEM TSA52, ODENSE SV ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk EVALUERING AF ETABLERING AF DYNAMISK

Læs mere

Worldtrack Tracking Platform BRUGERVEJLEDNING Version 2.01

Worldtrack Tracking Platform BRUGERVEJLEDNING Version 2.01 2018 Worldtrack Tracking Platform BRUGERVEJLEDNING Version 2.01 WORLDTRACK Ejby industrivej 2, 2600 Glostrup Indhold Introduktion... 2 Login... 2 Menu... 2 Overvågning... 3 Bevægelses status... 4 GPS data

Læs mere

Evaluering af forsøg med stationær ATK

Evaluering af forsøg med stationær ATK Evaluering af forsøg med stationær ATK Stationær ATK s virkning på trafikkens hastighed Civilingeniør Henning Sørensen, Vejdirektoratet, has@vd.dk Forsøg med stationær og ubemandet ATK blev vedtaget af

Læs mere

1 Baggrund og formål

1 Baggrund og formål Paper Emne: Personer pr. bil Til: Trafikdage 2003 Fra: Allan Christensen, Vejdirektoratet Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 26. juni 2003 1 Baggrund og formål Oplysninger om bilernes belægningsgrader

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Lineære sammenhænge, residualplot og regression

Lineære sammenhænge, residualplot og regression Lineære sammenhænge, residualplot og regression Opgave 1: Er der en bagvedliggende lineær sammenhæng? I mange sammenhænge indsamler man data som man ønsker at undersøge og afdække eventuelle sammenhænge

Læs mere

IDAP manual Emission

IDAP manual Emission IDAP manual Emission Dato: 08-06-2005 16:32:35 Indhold INDHOLD... 1 1 EMISSION... 2 1.1 KURVER... 2 1.2 RAPPORTER... 5 1.3 DATA REDIGERING... 6 1.3.1 Masse redigering... 7 1.3.2 Enkelt redigering... 10

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune 1 Frederiksberg Kommune I Frederiksberg Kommune forløber Albertslundruten fra Grøndalsparken via Finsensvej til Howitzvej hvor stien fortsætter gennem Frederiksberg Bymidte ad Den grønne sti. Ved krydsningen

Læs mere

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Kritisk interval og passagetid Belinda la Cour Lund Per Bruun Madsen Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk December 2010 Indhold Resumé...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger Region Midtjylland Følsomhedsberegninger - og rejseafstand Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund

Læs mere

Sammenhængende systemer Enkeltstående tavler

Sammenhængende systemer Enkeltstående tavler BILAG 3 VISNINGSBIBLIOTEK FOR VARIABLE TAVLER INDLEDNING Visningsbiblioteket er en liste over godkendte visninger for variable. I nærværende udgave indeholder visningsbiblioteket kun rene tekstvisninger,

Læs mere

AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER

AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 12. oktober 2012 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2007 2011 MED FIGURER Niels Juels Gade 13 1022 København

Læs mere

NOTAT. 1. Hovedkonklusioner

NOTAT. 1. Hovedkonklusioner NOTAT Projekt Sammenhæng mellem trængsel og hændelser på E20 over Fyn Kunde Byregion Fyn og Region Syddanmark Notat nr. 02 Dato 24. august 2017 Til Thomas Thume Nielsen, Byregion Fyn Erik Ørskov, Region

Læs mere

HASTIGHEDSBAROMETER. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer

HASTIGHEDSBAROMETER. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. december 2008 HASTIGHEDSBAROMETER Indledning Hastighedsbarometeret skal på en enkel måde beskrive hastighedsudviklingen for et begrænset antal af vejtyper.

Læs mere

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Af civilingeniør Charlotte Vithen, afdelingen for Trafikal Drift, Vejdirektoratet. Artikel bragt i Dansk Vejtidsskrift Oktober 2002. I forbindelse

Læs mere

Efficient Position Updating

Efficient Position Updating Efficient Position Updating Pervasive Positioning, Q3 2010 Lasse H. Rasmussen, 20097778 Christian Jensen, 20097781 12-03-2010 1 Introduktion Denne rapport har til formål at beskrive implementeringen og

Læs mere

Københavns Kommune. 1 Resume. Kvarteret omkring Randbølvej Gennemkørende trafik. Notat 3. marts 2017 adn/psa/mm

Københavns Kommune. 1 Resume. Kvarteret omkring Randbølvej Gennemkørende trafik. Notat 3. marts 2017 adn/psa/mm Kvarteret omkring Randbølvej Gennemkørende trafik Notat 3. marts 2017 adn/psa/mm 1 Resume ønsker at kende omfanget af gennemkørende trafik i kvarteret omkring Randbølvej. I et afgrænset område omkring

Læs mere

Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem

Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Simon Bojer Sørensen, civilingeniørstuderende Aalborg Universitet - Vej & Trafik sbso04@plan.aau.dk Harry Lahrmann, sektionsleder, lektor Aalborg Universitet

Læs mere

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Københavns Amt har etableret flere områder med adaptiv styring inden for de seneste 3 år, heraf 3-4 områder med MOTION omfattende i alt

Læs mere

Brugsvejledning. ABAX Kørebog. www.abax.dk. The difference is ABAX

Brugsvejledning. ABAX Kørebog. www.abax.dk. The difference is ABAX Brugsvejledning ABAX Kørebog www.abax.dk The difference is ABAX 2 The difference is ABAX Indhold Til lykke med dit valg af ABAX kørebog 3 Brug af kørebogen 3 Menuer 3 Kørebog 4 Turdetaljer 5 Slå ture sammen

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

2 Status 2 / 8. Fremkommelighed på vejnettet - aktivitet ATI 7

2 Status 2 / 8. Fremkommelighed på vejnettet - aktivitet ATI 7 Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Status og arbejdsnotat Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata

Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata Jesper Runge Madsen Sven Allan Jensen as T r a fi k f o r s k n i n g s g r u p p e n A A L B O R G U

Læs mere

Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004

Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004 Notat Sag: Titel: Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse Analyse af antalstællinger Notatnr. 11-7 Rev.: Til: Bjarne Bach Nielsen, Allan Christensen Udarbejdet: Christian Overgård Hansen.

Læs mere

JULI 2018 HOLBÆK KOMMUNE SKOLEANKOMSTANALYSE TØLLØSE

JULI 2018 HOLBÆK KOMMUNE SKOLEANKOMSTANALYSE TØLLØSE JULI 2018 HOLBÆK KOMMUNE SKOLEANKOMSTANALYSE TØLLØSE 2 INDHOLD Trafiksituationen på ankomstarealerne til mange skoler er ofte kaotisk i minutterne op til, at der ringes ind til første time. Via droneoptagelser

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Brugervejledning. Sortpletudpegning i vejman.dk

Brugervejledning. Sortpletudpegning i vejman.dk Brugervejledning Sortpletudpegning i vejman.dk Brugervejledning Version 1 Marts 2009 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 7244 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vd.dk Notat

Læs mere

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav

Læs mere

TSA 52, Odense SV. Evaluering af dynamisk ruderanlæg. Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H.

TSA 52, Odense SV. Evaluering af dynamisk ruderanlæg. Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H. TSA 52, Odense SV Evaluering af dynamisk ruderanlæg Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H. Olesen, Cowi Før 2 Efter 3 4 5 6 Hvad forventer vi af det dynamiske ruderanlæg?

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Vognbaneskift Adfærdsundersøgelse 28. marts 2007 Lene Herrstedt Poul Greibe Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vejledning Rapportbanken

Vejledning Rapportbanken Vejledning Rapportbanken Version 1.2 (opdateret 18. november 2013) Support KL yder kun begrænset support på anvendelse af Rapportbanken. Brug derfor gruppen KOMHEN 2.0 på Dialogportalen (http://dialog.kl.dk)

Læs mere

Effektivisering af kollektiv trafik i Sankt Petersborg

Effektivisering af kollektiv trafik i Sankt Petersborg Effektivisering af kollektiv trafik i Sankt Petersborg Jan Kragerup, civ. ing., Ph.D., NIRAS Indledning NIRAS med franske Systra som underrådgiver løser for Udenrigsministeriet (Naboskabsprogrammet) en

Læs mere

Vognbaneskift. Bilisters anvendte tid til udførelse af vognbaneskift på motorveje. Puk Kristine Andersson Poul Greibe. Marts 2010

Vognbaneskift. Bilisters anvendte tid til udførelse af vognbaneskift på motorveje. Puk Kristine Andersson Poul Greibe. Marts 2010 Bilisters anvendte tid til udførelse af vognbaneskift på motorveje Puk Kristine Andersson Poul Greibe Marts 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé... 3 Baggrund... 5 Manøvretid

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej m.m. Slagelse Kommune. Trafiktekniske vurderinger

Indholdsfortegnelse. Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej m.m. Slagelse Kommune. Trafiktekniske vurderinger Slagelse Kommune Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej mm Trafiktekniske vurderinger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22

Læs mere

Vejledning i brugen af det digitale plantesøgningsprogram

Vejledning i brugen af det digitale plantesøgningsprogram Vejledning i brugen af det digitale plantesøgningsprogram Opsætning af pc Brugen af det digitale plantesøgningsprogram og kortet forudsætter at din computer tillader popups fra netadressen www.gis.slnet.dk

Læs mere

UDKAST. Københavns Kommune. Randbølvej Trafikanalyse NOTAT 8. maj 2015 Rev. nr. 01 ADP/CMO/MKK

UDKAST. Københavns Kommune. Randbølvej Trafikanalyse NOTAT 8. maj 2015 Rev. nr. 01 ADP/CMO/MKK UDKAST Københavns Kommune Randbølvej Trafikanalyse 2015 NOTAT 8. maj 2015 Rev. nr. 01 ADP/CMO/MKK 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Konklusion... 4 3 Trafikale forhold... 5 3.1 Tidligere forhold

Læs mere

Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen. 23. marts 2018 Dokument 17/

Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen. 23. marts 2018 Dokument 17/ Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen 23. marts 2018 Dokument 17/13603-8 Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen INDHOLD Baggrund for evalueringen... 2 Opsummering af evalueringens

Læs mere

Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM

Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Søren Frost Rasmussen, COWI Lars Jørgensen, COWI Indledning Trafikmodeller kan opdeles i makroskopiske og mikroskopiske modeller, hvor

Læs mere

Beskrivelse af rejsetiden

Beskrivelse af rejsetiden Forudsigelse af forsinkelse på Helsingørmotorvejen Jens Møller-Pedersen, TetraPlan ApS Vejdirektoratet har etableret et rejsetidsinformationsssystem (RIS) på Helsingørmotorvejen, der permanent døgnet rundt

Læs mere

Der er tidligere foretaget en tilsvarende undersøgelse med signalanlæg, og efterfølgende er minirundkørslen undersøgt.

Der er tidligere foretaget en tilsvarende undersøgelse med signalanlæg, og efterfølgende er minirundkørslen undersøgt. NOTAT Projekt Vurdering af minirundkørsel i krydset Dronning Margrethes Vej- -Kapacitetsvurdering med VISSIM-simulering Kunde Roskilde Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-09-10 Til Fra Jesper Larsen 1. Indledning

Læs mere

Mastra Datakontrol (MDK)

Mastra Datakontrol (MDK) Mastra Datakontrol (MDK) 1. Generelt Grovkontrollen Finkontrollen Kørsel af MDK 2. Brugervejledning til Mastra Datakontrol Opsætning af kontroller i MASTRA Tjek af fejlfundne data Web-interface til MDK

Læs mere

Ved hjælp af Bootstrap metoden er der etableret en ramme for beregninger af varians og konfidensintervaller for Transportvaneundersøgelsen (TU).

Ved hjælp af Bootstrap metoden er der etableret en ramme for beregninger af varians og konfidensintervaller for Transportvaneundersøgelsen (TU). Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 163 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agenda Hvad er ISA ISA-systemet Projektets opbygning Undersøgelsesdesign

Læs mere

Matematikken i kunstig intelligens Opgaver om koordinerende robotter

Matematikken i kunstig intelligens Opgaver om koordinerende robotter Matematikken i kunstig intelligens Opgaver om koordinerende robotter Thomas Bolander 2. juni 2018 Vejledning til opgaver Opgave 1 kan eventuelt springes over, hvis man har mindre tid. De resterende opgaver

Læs mere

Kapitel 13 Reliabilitet og enighed

Kapitel 13 Reliabilitet og enighed Kapitel 13 Reliabilitet og enighed Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 Version 11. april 2011 1 / 23 Indledning En observation er sammensat af en sand værdi og en målefejl

Læs mere

Matematikken i kunstig intelligens Opgaver om koordinerende robotter LØSNINGER

Matematikken i kunstig intelligens Opgaver om koordinerende robotter LØSNINGER Matematikken i kunstig intelligens Opgaver om koordinerende robotter LØSNINGER Thomas Bolander 25. april 2018 Vejledning til opgaver Opgave 1 kan eventuelt springes over, hvis man har mindre tid. De resterende

Læs mere

AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER

AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. oktober 2012 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2007 2011 UDEN FIGURER Niels Juels Gade 13 1022 København

Læs mere

UDKAST. EUC Sjælland. Indhold. 1 Indledning. Skolegade, Haslev Trafikanalyse. 1.1 Baggrund. NOTAT rev december 2017 adp/uvh

UDKAST. EUC Sjælland. Indhold. 1 Indledning. Skolegade, Haslev Trafikanalyse. 1.1 Baggrund. NOTAT rev december 2017 adp/uvh UDKAST EUC Sjælland Skolegade, Haslev Trafikanalyse NOTAT rev. 1 6. december 2017 adp/uvh Indhold 1 Indledning 1.1 Baggrund 1 Indledning... 1 1.1 Baggrund... 1 2 Området... 3 3 Trafikale vurderinger...

Læs mere