VIA Læreruddannelse Studieordning

Transkript

1 Find vejen frem VIA University College 1. august 2018 VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen Aarhus Almen studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og kompetencemålsprøver, som omfatter uddannelsesfagenes Kompetenceområder og -mål Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver Valg- og specialiseringsmoduler 1/37

2 INDHOLD 1 Velkomst til og uddannelsesprincipper for VIA Læreruddannelse Uddannelsesdidaktiske principper Praksistilknytning gennem Teaching Labs Formål og mål med læreruddannelsen Læreruddannelsens omfang, indhold og struktur Strukturplan Læreruddannelsen Aarhus Lærerens grundfaglighed Undervisningsfag Specialiseringsmoduler Praktik Professionsbachelorprojektet Tværprofessionelt samarbejde Kurser; indhold og tilrettelæggelse Internationale aktiviteter Undervisnings-, studie- og arbejdsformer Studieaktivitetsmodellen Evaluering og feedback Blended learning Adgang til undervisningsfag og specialiseringsmoduler samt begrænsning og dispensation Deltagelsespligt, herunder mødepligt Pligt til at være studieaktiv Pligt til at holde sig orienteret Bedømmelser i uddannelsen Prøver Gruppestørrelse, eksaminationstider og sideantal i skriftlige arbejder ved gruppeprøver Definition af en normalside Individuel bedømmelse, individuel prøve eller gruppeprøve Ikke selvstændig bedømmelse af skriftlige prøveprodukter Eksamenssprog Hjælpemidler Særlig tilrettelæggelse af prøver Særlige prøvevilkår Kompetencemålsprøver Kompetencemål Delprøver, indbyrdes sammenhæng og vurdering Adgang til de afsluttende kompetencemålsprøver Automatisk tilmelding til afsluttende kompetencemålsprøve Tidligere tilmelding til kompetencemålsprøve i et undervisningsfag Konsekvenser af manglende overholdelse af forudsætningskrav og adgangen til kompetencemålsprøve Førsteårsprøven Praktikkompetencemålsprøver /37

3 11 Syge- og omprøver Snyd, plagiering og forstyrrende adfærd ved prøver Klager og anker over prøver Talentforløb Merit i uddannelseselementer og praktik Studie- og karrierevejledning Overflytning Orlov Meritlæreruddannelsen Dispensation Ikrafttrædelse og overgangsordninger Hjemmel Bilag 1: Strukturplan for Årgang Bilag 2: Strukturplan for Årgang Bilag 3: Strukturplan for Årgang Bilag 4: Strukturplan for Årgang /37

4 1 Velkomst til og uddannelsesprincipper for VIA Læreruddannelse Kære Studerende nye og nuværende. Velkommen til nye studerende på 1. årgang, og tillykke med jeres valg om at uddanne jer til at undervise, danne og uddanne de kommende generationer i en af samfundets vigtigste institutioner: skolen. I kan se frem til et arbejde, hvor I aldrig behøver spørge jer selv, hvad meningen er. Og hvor I kan få positiv betydning for andre menneskers liv. I kommer med mange års erfaringer som elev og skal nu skifte perspektiv og gå i gang med at opbygge en læreridentitet. I kommer måske med billeder af en lærer, I gerne vil ligne eller absolut ikke vil ligne. I skal overveje hvilken lærerprofil, I gerne vil opbygge gennem studiet gennem de valg, I kommer til at tage. Velkommen tilbage til studerende på 2., 3. og 4. årgang. Vi har glædet os til at se jer igen og genoptage samarbejdet med jer om undervisningen og jeres studie- og læreprocesser. I påbegynder alle et studieår, hvor I skal tilegne jer kompetencer inden for undervisningsfag og lærerens grundfaglighed i en vekselvirkning mellem teoretiske studier og øvelser i praksis. Praktik og professionsbachelorprojektet er tænkt som den røde tråd gennem uddannelsen, hvor I skal koble teori og praksis med afsæt i skolens udfordringer. I læreruddannelsen er der vægt på de kompetencer, I som kommende lærere har brug for i undervisningen og samværet med eleverne. Der vil blive stillet krav til både jer og jeres medstuderende om aktiv deltagelse i studiet, og I skal således være indstillet på at påtage jer et ansvar for jeres egen lærerfaglige udvikling og bidrage til udvikling af fællesskabet i læreruddannelsen og skolen. I denne del af studieordningen, der kaldes I almene del kan I læse om de uddannelsesdidaktiske og juridiske forhold, der er gældende for læreruddannelsen i VIA, i del 2 finder I alle modulbeskrivelser samt prøvebeskrivelser. På vegne af VIA Læreruddannelse Elsebeth Jensen Uddannelseschef Juni /37

5 1.1 Uddannelsesdidaktiske principper Uddannelsen er professionsrettet og styrker den studerendes udvikling af personligt ansvar, professionel dømmekraft og almene lærerkompetencer med henblik på at kunne varetage opgaver i en heterogen skole præget af fællesskab, medbestemmelse og demokrati. Uddannelsen er forsknings- og udviklingsbaseret og prioriterer følgende tre områder centralt 1) Faglighed og fagdidaktik 2) Undervisnings- og læringsledelse 3) Relations-, kommunikations- og samarbejdskompetence Uddannelsen er fremtidsorienteret og gennemføres med fokus på 4) Samarbejde med professionen og øvrige samarbejdspartnere 5) Forpligtende faglige, tværfaglige og tværprofessionelle fællesskaber 6) Innovative, undersøgende og udviklende arbejdsformer 5/37

6 1.2 Praksistilknytning gennem Teaching Labs I VIA læreruddannelse vægtes praksistilknytningen, som har til formål at give den studerende mulighed for at indgå i samarbejde med lærerne i skolen på forskellig vis om planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning. Uddannelsesperspektivet i samarbejdet med lærerne i skolen bidrager til den studerendes innovative, didaktiske kompetenceudvikling. Teaching indikerer, at der i Teaching Labs er fokus på de studerendes udvikling af kompetencer knyttet til deres undervisningsfaglighed, og Labs betyder, at der arbejdes i en særlig organiseret uddannelsesdidaktisk rammesætning, som udgør et undersøgende og eksperimenterende studie- og læringsrum i læreruddannelsen. Som tillæg til de ordinære praktikperioder indgår Teaching Labs i uddannelsesforløbet som forskellige former for praksistilknytning i den studerendes studieforløb. Studierne i de forskellige former for Teaching Labs betragtes således som støtte til den studerendes erhvervelse af kompetencer til udvikling af undervisningen i skolen. 2 Formål og mål med læreruddannelsen Læreruddannelsens formål og mål er grundet i følgende: LBK nr af 23/10/2014 Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser: 3. Professionsbacheloruddannelser skal give de uddannede viden om og forståelse af fagområdernes praksis, anvendt teori og metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere og vurdere problemstillinger. Uddannelserne skal endvidere skabe grundlag for selvstændig refleksion over fagområdernes sammenhæng med udviklingsbaseret viden og erhvervsfunktioner. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen BEK nr 1068 af 08/09/2015: 1. Formålet med uddannelsen er, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens 1. Bekendtgørelse af lov om folkeskolen. LBK nr. 665 af 20/06/2014: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Formålsbeskrivelserne for læreruddannelsen er rettet mod professionen, det vil sige mod alle læreropgaver i folkeskolen. Det betyder, at underviserne på uddannelsesstedet og de studerende skal tage udgangspunkt i den virkelighed og de tendenser, der er skolens vilkår nu set i et historisk og fremtidsorienteret perspektiv. 6/37

7 I VIA Læreruddannelsen prioriteres den studerendes personlige udvikling, samarbejdsevne og aktive deltagelse i et demokratisk og bæredygtigt samfund med henblik på den studerendes udvikling af almene lærerkompetencer og professionel dømmekraft. Det et er desuden et mål at understøtter den studerendes tilegnelse af forudsætninger for videreuddannelse. Kompetencemål, herunder videns- og færdighedsmål fremgår for hvert af uddannelsens fag og moduler: Fag, moduler og kompetencemålsprøver. 3 Læreruddannelsens omfang, indhold og struktur Uddannelsen er normeret til 240 ECTS og tilrettelægges med en studiebelastning på ca. 60 ECTS pr. studieår, svarende til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. VIA Læreruddannelse består af følgende: 1) Lærerens grundfaglighed: 60 ECTS 2) Undervisningsfag: ECTS 3) Specialiseringsmoduler: ECTS 4) Praktik: 30 ECTS 5) Bachelorprojekt: 20 ECTS VIA læreruddannelse er tilrettelagt således, at den en enkelte studerende almindeligvis opnår undervisningskompetence i 3 undervisningsfag samt at den studerende almindeligvis opnår undervisningskompetence i et af undervisningsfagene Dansk klassetrin, Dansk klassetrin, Matematik klassetrin eller Matematik klassetrin. Jf. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen BEK nr 1068 af 08/09/2015 2, 4 og Strukturplan Læreruddannelsen Aarhus Studieårsoversigt /37

8 Årgangsstrukturplaner Strukturplan for den enkelte årgang se omstående bilag: Bilag 1: Strukturplan for Årgang 2018 Bilag 2: Strukturplan for Årgang 2017 Bilag 3: Strukturplan for Årgang 2016 Bilag 4: Strukturplan for Årgang Lærerens grundfaglighed Lærerens grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens almene kompetencer til at tage vare på elevens læring, udvikling, trivsel og dannelse. Lærerens grundfaglighed består af 6 moduler på 10 ECTS point, i alt 60 ECTS. Fagområdet er tilrettelagt i tre dele, der hver afsluttes med en kompetencemålsprøve: Pædagogik og lærerfaglighed (den eksterne kompetencemålsprøve): o Modulerne: Lærer i skolen, Elevens læring og udvikling, Specialpædagogik samt Almen undervisningskompetence (35 ECTS) Pædagogik og lærerfaglighed (den interne kompetencemålsprøve): o Modulet: Undervisning af tosprogede elever (10 ECTS) Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab: o Modulerne: Dannelse i den mangfoldige skole samt Lærer i skolen (15 ECTS) Kompetenceområder, kompetencemål, modulbeskrivelser og kompetencemålsprøver for Lærerens grundfaglighed fremgår af studieordningens del 2: Fag, moduler og kompetencemålsprøver Jf. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen BEK nr 1068 af 08/09/2015, Undervisningsfag I undervisningsfagene tilegner den studerende sig i et samspil med Lærerens grundfaglighed, praktik og bachelorprojekt sig kompetencer til at undervise i tilsvarende undervisningsfag i folkeskolen. Fagdidaktikken står centralt i undervisningsfagene. Det handler om forholdet mellem fagets hvad, hvorfor og hvordan og omhandler begrundelser for valg af mål, indhold, undervisningsog arbejdsformer og evaluering i relation til elevernes forudsætninger og potentialer. Undervisningsfagene består af et antal moduler på 10 ECTS point inden for en samlet ramme af ECTS point. VIA Læreruddannelsen Aarhus udbyder alle skolens undervisningsfag: Billedkunst Biologi Dansk klassetrin Dansk klassetrin Engelsk klassetrin Engelsk klassetrin Fransk Fysik/kemi Geografi Historie 8/37

9 Håndværk og Design Idræt klassetrin Idræt klassetrin Kristendomskundskab/religion Madkundskab Matematik klassetrin Matematik klassetrin Musik Natur/teknologi Samfundsfag Tysk Undervisningsfagenes kompetenceområder, kompetencemål, modulbeskrivelser og kompetencemålsprøver fremgår af studieordningens del 2: Fag, moduler og kompetencemålsprøver Jf. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen BEK nr 1068 af 08/09/2015, Specialiseringsmoduler VIA Læreruddannelse giver den studerende mulighed for at vælge specialiseringsmoduler i løbet af uddannelsen afhængig af udbud på det enkelte uddannelsessted. Specialiseringsmoduler kan knytte an til både Lærerens grundfaglighed, Undervisningsfag, Praktik og Professionsbachelorprojektet. På tredje studieår er det muligt at vælge specialiseringsmodul på tværs af VIA læreruddannelse eller VIA øvrige uddannelser. Specialiseringsmodulerne består af et antal moduler på 10 ECTS point op til 40 ECTS point afhængig af valg af undervisningsfag. Ved Læreruddannelsen i Aarhus varierer udbud af specialiseringsmoduler for den enkelte årgang. I studieåret udbydes specialiseringsmoduler på følgende årgange: Årgang 16 For årgang 16 udbydes valg- og specialiseringsmoduler. Valgmoduler udbydes primært i tilknytning til Lærerens grundfaglighed. Der udbydes tillige tværprofessionelle valgmoduler på Campus Aarhus C og moduler på VIAs øvrige uddannelser. Specialiseringsmoduler udbydes som mono- eller tværfaglige moduler i tilknytning til undervisningsfag 2. Årgang 17 For årgang 17 udbydes specialiseringsmoduler i tilknytning til undervisningsfag 1. Modulerne kan være mono- eller tværfaglige. Udbud og kompetenceområder, kompetencemål og modulbeskrivelser for specialiserings- og valgmoduler ved Læreruddannelsen Aarhus fremgår af studieordningens del 2: Fag, moduler og kompetencemålsprøver 9/37

10 3.5 Praktik Praktik omhandler såvel den praktisk pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever som den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Begge steder må den studerende reflektere over forholdet mellem teori og praksis med henblik på at erhverve sig forudsætninger for at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Praktik forberedes, gennemføres og efterbehandles i et samarbejde mellem undervisningsfagene og Lærerens Grundfaglighed, og med afsæt i praktikfagets tre centrale kompetenceområder, didaktik, klasseledelse og relationsarbejde, arbejder alle fag og moduler i læreruddannelsen med progression i forhold til praktikkens videns- og færdighedsmål Praktik består af 3 moduler på 10 ECTS point - i alt 30 ECTS. Kompetenceområder, kompetencemål og modulbeskrivelser for praktik ved Læreruddannelsen Aarhus fremgår af studieordningens del 2: Fag, moduler og kompetencemålsprøver Mere information om praktik ved Læreruddannelsen i Aarhus kan hentes på følgende links: Praktik på studienet Praktikweb 3.6 Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er en større skriftlig opgave i læreruddannelsen, som både sigter mod at kvalificere den studerende til lærerprofessionen og til videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium. Professionsbachelorprojektet skal medvirke til at udvikle centrale professionskompetencer, som omhandler den studerendes kompetence til at undersøge, studere, reflektere, udvikle og formidle lærerfaglige problemstillinger med professionen for øje. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. Læreruddannelsen i VIA understøtter de studerendes valg af problemstillinger med afsæt i undervisningsfag ved at stille fagligt relevante vejledere til rådighed for de studerende. Studerendes valg af problemstilling skal godkendes af Læreruddannelsen Aarhus, Professionsbachelorprojektet er læreruddannelsens slutmål og udgør de almene professionelle kompetencer, som en lærer har opnået gennem uddannelsens fire studieår dels i bachelorprojektet dels i undervisningsfagene, praktikken og Lærerens grundfaglighed. Bachelorforløbet og projektet består af 2 moduler på 10 ECTS, i alt 20 ECTS. Kompetenceområder, kompetencemål og modulbeskrivelser for professionsbachelorprojektet ved Læreruddannelsen Aarhus fremgår af studieordningens del 2: Fag, moduler og kompetencemålsprøver Jf. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen BEK nr 1068 af 08/09/2015, 14 10/37

11 3.7 Tværprofessionelt samarbejde I VIA Læreruddannelsen skal alle studerende deltage i tværprofessionelle forløb, da det er en del af en professionel praksis at kunne samarbejde om tværprofessionelle problemstillinger på tværs af professioner. Målet med tværprofessionelt samarbejde er, at den studerende tilegner sig forudsætninger for at samarbejde med andre professioner om børn og unges liv og læring i skolen - samt at reflektere over betydningen af forskellige faglige perspektiver. Det rammesættes gennem forløb, der har fokus på arbejdet med tværprofessionelle udfordringer i praksis. Derudover udbydes der specialiseringsmoduler, som giver studerende mulighed for i samarbejde med fx. pædagogstuderende at fordybe og specialisere sig i tværprofessionelle problemstillinger. Det tværprofessionelle samarbejde indgår bachelormodul 1 svarende til 5 ECTS point. Kompetenceområder, kompetencemål og modulbeskrivelser for tværprofessionelt samarbejde ved Læreruddannelsen Aarhus fremgår af studieordningens del 2: Fag, moduler og kompetencemålsprøver Jf. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen BEK nr 1068 af 08/09/2015, 24. Stk.2, Kurser; indhold og tilrettelæggelse VIA Læreruddannelse Aarhus udbyder kurser, hvor den igennem den studerende tilegner sig kompetencer til at kunne undervise i folkeskolens obligatoriske emner jf. 7 i lov om folkeskolen, og kurser i det praksis-musiske fagområde samt skrivning og retorik VIA Læreruddannelsen Aarhus kan tilbyde den studerende kurser i fx i undervisning af voksne og i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområde, samt kurser i korsang og sammenspil og svømmelæreruddannelsen. Disse kurser oprettes, såfremt der melder sig et tilstrækkeligt antal deltagere. Det er en forudsætning for udstedelse af kursusbevis, at den studerende har deltaget aktivt i kurset. Hvis en studerende ikke har deltaget i min. 80 % af undervisningen i et frivilligt kursus, udstedes der ikke kursusbevis. Jf. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen BEK nr 1068 af 08/09/2015, 5, 7 og Internationale aktiviteter Den enkelte studerende har mulighed for at gennemføre studie- og praktikophold i udlandet som exchange studerende. Ligeledes har den studerende mulighed for at deltage i længerevarende internationale moduler i uddannelsen samt arbejde med internationalisering i fag, på tværs af fag og i mødet med udenlandske studerende i læreruddannelsen. Dele af uddannelsen, der kan gennemføres i udlandet: Praktikophold 2. praktikmodul Studieophold på 5. semester i et omfang svarende til eller 30 ECTS Specialiseringsmodul som et internationalt modul Udlandsophold kan alene gennemføres på institutioner godkendt af VIA Læreruddannelse 11/37

12 Ansøgning om studie- og praktikophold i udlandet Den studerende fremsender senest ½ år før påbegyndelse af udlandsopholdet en ansøgning med en uddannelsesmæssig begrundelse til den internationale koordinator. Hvis ansøgningen godkendes af international koordinator, udarbejder den studerende i samarbejde med den internationale vejleder en uddannelsesplan for studieopholdet Merit for studie- og praktikophold i udlandet Jf. Forud for udlandsopholdet udarbejder den studerende i samarbejde med den internationale vejleder en meritindstilling der sendes til forhåndsgodkendelse af uddannelseslederen. Ved merit for den indholdsmæssige del lægges der vægt på forhold som: o Det læringsudbytte og /eller de kompetencer den studerende forventes at tilegne sig. o De kompetencemål der lægges til grund for beskrivelsen af studieforløbet. Ved meritgodkendelse gives der merit for både den indholdsmæssige del og en ECTS merit svarende til konkrete arbejdsmængde på henholdsvis eller 30 ECTS. Endelig merit gives når der ved afslutning af udlandsforløbet foreligger dokumentation for godkendelse/ beståelse af forløbet fra institutionen i udlandet. Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser. LBK nr 1147 af 23/10/2014 8, 9. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen BEK nr 1068 af 08/09/2015, 24. Stk.2, 9) Mere information om internationale aktiviteter ved Læreruddannelsen i Aarhus kan hentes på følgende links: Internationale aktiviteter 4 Undervisnings-, studie- og arbejdsformer Uddannelsen er tilrettelagt med udgangspunkt i en progression og variation af undervisnings- og studieaktiviteter i fagene og uddannelsen som helhed. Den studerende har medindflydelse og er forpligtet på at deltage aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og andre studieaktiviteter. Den studerendes arbejde med at tilegne sig kompetencer understøttes gennem forpligtende og varierede studieaktiviteter. Studieaktiviteter forstås bredt og angiver de undervisnings-, studie- og læringsformer den studerende forventes at tage aktiv del igennem studiet, og det angiver dermed også de krav, der stilles til den studerendes arbejdsindsats. Den studerendes egen vejledende arbejdsindsats er på 275 arbejdstimer pr. modul à 10 ECTSpoint. Arbejdstimerne er fordelt med 245 arbejdstimer til modulet, og 30 arbejdstimer til den eksterne prøve i kompetenceområdet. 4.1 Studieaktivitetsmodellen Nedenstående studieaktivitetsmodel er gældende for læreruddannelsen på landsplan. Den synliggør, hvem der initierer, og hvem der deltager i de forskellige undervisnings- studie- og læringsaktiviteter, og at studiet er et fuldtidsstudium bestående af forskellige aktiviteter. Forskelle og sammenhænge mellem de fire kategorier i modellen skal forstås som et kontinuum af studieaktiviteter, der skal udgøre en sammenhængende helhed i relation til uddannelsens formål og de enkelte fagområders kompetencemål. I modellen er der givet nogle eksempler på studieaktiviteter, men det er kun eksempler, og flere studieaktiviteter kan foregå i flere kategorier. 12/37

13 I alle uddannelsens modulbeskrivelser angives et minimum af studieaktiviteter, som indgår i modulet samt en vejledende fordeling af forventet arbejds- og studiebelastning i de fire kvadranter. Studieaktivitetsmodellen anvendes som afsæt for gensidig forventningsafstemning mellem undervisere og studerende. For alle moduler gælder, at underviserne i samarbejde med de studerende udarbejder en studieplan. Studieplanen udarbejdes med afsæt i modulbeskrivelsen og den vejledende fordeling af arbejds- og studiebelastning. Underviseren er ansvarlig for, at udkast til studieplanen foreligger senest ved modulstart og er offentlig for holdet på VIAs læringsplatform. 13/37

14 4.2 Evaluering og feedback Der arbejdes med evaluering og feedback på følgende måder i VIA Læreruddannelse: Den studerendes læringsudbytte evalueres gennem studiesamtaler, gennem evaluering af moduler og gennem de afsluttende prøver. Der henvises til modulbeskrivelserne vedr. evalueringskriterier for den studerendes gennemførelse af modulet eller modulerne. De enkelte hold evaluerer modulerne og studieplanen gennem samtale med underviserne, herunder evaluering af arbejdsmetoder, indhold, materialer, arbejdsbelastning, mm. relateret til modulets kompetencemål. Underviserne drøfter resultater af disse evalueringer med henblik på at sikre en kontinuerlig kvalitetsudvikling af modulerne. Det fremgår af studieplanen for det enkelte modul, hvordan der arbejdes med evaluering og feedback. Uddannelsen foretager årligt surveyevalueringer af udvalgte moduler på tværs af hold. Praktikken evalueres efter hver periode, hvilket udgør grundlaget for praktikkens kvalitetssikring. På læreruddannelsesniveau evalueres tværgående uddannelsestemaer og øvrige områder. Studiemiljøet evalueres gennem studiemiljøundersøgelser hvert tredje år 4.3 Blended learning Dele af uddannelsen kan udbydes i form af blended learning. I denne studieform vil der være en vekselvirkning mellem on-line arbejdsformer og ansigt-til-ansigt undervisning. Fag og/eller moduler der bygger på blended learning, udbydes i et samarbejde mellem læreruddannelserne i VIA og det enkelte modul vil have fysisk base på én af VIA s læreruddannelser, hvor ansigt-til- ansigt undervisningen vil foregå. Uddannelseslederen tager i et samarbejde med uddannelseschefen for VIA Læreruddannelse beslutning om, hvilke moduler der udbydes og oprettes i form af blended learning. 5 Adgang til undervisningsfag og specialiseringsmoduler samt begrænsning og dispensation Adgang til undervisningsfag Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået (02). Undervisningsfag Billedkunst Biologi Dansk klassetrin Dansk klassetrin Engelsk klassetrin Engelsk klassetrin Fransk Fysik/kemi Adgangskrav Kulturforståelse B, Mediefag B, Billedkunst C eller Design C Teknikfag A proces, levnedsmiddel og sundhed. Biologi B, Fysik B, Kemi B eller Naturgeografi B Dansk A Dansk A Engelsk B Engelsk B Fransk begynder- eller fortsættersprog B Teknikfag A eller Bioteknologi A. Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B 14/37

15 Geografi Historie Håndværk og design Idræt klassetrin Idræt klassetrin Kristendomskundskab/religion Madkundskab Matematik klassetrin Matematik klassetrin Musik Natur/teknologi Samfundsfag Tysk Biologi B, Fysik B, International Økonomi B, Kemi B eller Naturgeografi B Historie B, Idéhistorie B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Teknikfag A design og produktion eller Teknikfag A byggeri og energi. Mediefag B, Kulturforståelse B, Billedkunst C eller Design C. Idræt B eller Dans B Idræt B eller Dans B Filosofi B, Historie B, Idéhistorie B, Kulturforståelse B, psykologi B, religion B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Bioteknologi A eller Teknikfag A proces, levnedsmiddel og sundhed. Biologi C eller Kemi C. Matematik B Matematik B Musik B Teknikfag A eller Bioteknologi A Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B Afsætning B, Historie B, International økonomi B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B Tysk begynder- eller fortsættersprog B Adgang til specialiseringsmoduler Der henvises til de enkelte modulbeskrivelser, hvoraf adgangskravene fremgår. Se studieordningens Del 2: Fag, moduler og kompetencemålsprøver. Begrænsning i adgangen til undervisningsfag og moduler og skift mellem undervisningsfag og moduler Det er ikke muligt at skifte mellem basis- eller specialiseringsmoduler efter man har afgivet sine valg. Kun i ganske særlige tilfælde og hvis det er muligt ift. uddannelsens samlede udbud, kan valg af moduler gøres om. For mange søger undervisningsfag og/eller modul I det tilfælde at flere end det af VIA Læreruddannelsen Aarhus fastlagte antal studerende vælger samme undervisningsfag/modul, tager uddannelsesleder i det konkrete tilfælde stilling til, hvorvidt der skal foretages en dublering, eller hvorvidt bestemte studerende skal foretage et omvalg eller alternativt om den studerende kan læse modulet på et andet uddannelsessted i VIA. I de tilfælde hvor interesserede studerende ikke kan få opfyldt deres ønsker, sker udvælgelsen på grundlag af en vurdering af den studerendes forkundskaber i faget. For få søger undervisningsfag og/eller modul I det tilfælde at færre end 14 studerende vælger et undervisningsfag/modul, tager uddannelsesleder i det konkrete tilfælde stilling til, om undervisningsfaget/modulet oprettes. Undervisningsfaget kan udbydes i form af blended learning. Dispensation VIA Læreruddannelse kan efter en konkret og individuel vurdering dispensere fra adgangskravene til undervisningsfag eller specialiseringsmodul hvis det skønnes, at den studerende har de nødvendige kvalifikationer til at følge undervisningen i faget. Relevante undervisere inddrages i vurderingen. Jf. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen BEK nr 1068 af 08/09/2015, 16 og /37

16 6 Deltagelsespligt, herunder mødepligt Den studerende skal deltage i uddannelsen som den tilrettelægges af VIA Læreruddannelsen Aarhus. Den studerende har pligt til at deltage i studieaktiviteterne i alle uddannelsens fag. Opfyldelse af deltagelsespligt, herunder mødepligt Opfyldelse af deltagelsespligt, herunder mødepligten er: Betingelse for gennemførelse af modul Forudsætningskrav for deltagelse i en kompetencemålsprøve. Ved ikke opfyldelse af de samlede forudsætningskrav i de moduler, der tilhører fagområdet, bruges en prøvegang Deltagelsespligten, herunder mødepligten, kan opfyldes på forskellige måder alt efter modulernes indhold og tilrettelæggelse. En eller flere af følgende muligheder benyttes inden for det enkelte modul: Mødepligt betyder, at den studerende skal være fysisk til stede. Den studerende skal i øvrigt deltage aktivt i alle lektioner i de moduler, hvor der er mødepligt. Der kan være mødepligt til hele eller dele af moduler på øvrige årgange som angivet i det enkelte modul. Mødepligt til alle 3 praktikmoduler. Prøve ifm. et modul. Aflevering af et antal studieprodukter og projekter som beskrevet i de enkelte moduler. Krav om et antal fremlæggelser som beskrevet i de enkelte moduler. For de tre sidst nævnte områder gælder det, at det skal være tydeligt, at den studerende har arbejdet redeligt med stoffet, herunder at der ikke er plagieret, og således at produkter og fremlæggelser har et redeligt indhold. Hvis produkterne ikke har et redeligt indhold, er deltagelses- hhv. mødepligt ikke opfyldt. Fastlæggelse af deltagelsespligten i et modul I modulbeskrivelsen foreligger rammerne for deltagelsespligten i det respektive modul. Se studieordningens Del 2: Fag, moduler og kompetencemålsprøver. Underviser i det enkelte modul er ansvarlig for, at der senest 14 dage efter modulstart foreligger en studieplan, hvor de nærmere krav til deltagelsespligten fremgår, herunder udmøntning af evt. mødepligt, datoer for fremlæggelser og afleveringsfrister. Registrering af deltagelsespligt Underviseren har ansvar for løbende at registrere, om de studerende opfylder deltagelsespligten. Underviser sikrer, at den løbende registrering af deltagelsespligten, herunder mødepligten, er tilgængelig for de studerende. Konstatering af og meddelelse om opfyldelse af deltagelsespligt I hvert modul er underviser ansvarlig for at konstatere og meddele den studerende, om deltagelsespligten er opfyldt. Dette skal meddeles den studerende og studieadministrationen senest en uge efter modulets afslutning. Når den studerende har gennemført et modul, får den studerende tilskrevet modulet og de tilhørende ECTS point. Ved studieårets begyndelse foreligger en plan for studieårets prøveperiode. Heraf fremgår frister for endelig indstilling til afsluttende prøver. Adgang til afsluttende prøve i et fags kompetencemål er betinget af opnåelse af et minimum af ECTS point inden for fagområdet jf. afsnittet Adgang til de afsluttende prøver. 16/37

17 Manglende opfyldelse af deltagelses og mødepligt De studerende skal løbende følge undervisernes registrering af deltagelsespligten, herunder mødepligten. Den studerende opfylder ikke deltagelsespligten, herunder mødepligten, hvis den studerende: Ikke opfylder mødepligten (fx fravær i de 3 praktikmoduler) Ikke afleverer de obligatoriske studieprodukter/projekter som beskrevet i modulet og til de fastlagte afleveringsfristet jf. studieplanen Ikke gennemfører de fastlagte fremlæggelser som beskrevet i modulet og til de fastlagte datoer jf. studieplanen Ikke bestået prøve tilknyttet modul Opfylder den studerende ikke deltagelsespligten, herunder mødepligt, i et modul, eller bliver det klart, at den studerende ikke vil kunne opfylde deltagelsespligten, skal den studerende straks tage kontakt med underviser med henblik på at undersøge mulighederne for at afhjælpning. Hvis underviser skønner, at der er mulighed for afhjælpning, fastlægges en plan herfor. Hvis underviser skønner at afhjælpning ikke umiddelbart er mulig, underretter underviser studievejleder og/eller pædagogisk leder. Hvis den studerende, som ikke opfylder deltagelsespligten, herunder mødepligten, ikke kontakter underviser for at indgå aftale om afhjælpning, eller hvis den studerende ikke indhenter det forsømte i henhold til planen, underretter underviser studievejleder og/eller pædagogisk leder. Den studerende indkaldes efterfølgende til møde med studievejleder og/eller pædagogisk leder. Til mødet fremlægger den studerende både en redegørelse for årsager til den manglende opfyldelse af deltagelsespligten og en redegørelse for, hvordan vedkommende har arbejdet med de stofområder, der blev arbejdet med i den del af undervisningen, den studerende har forsømt. Hvis studievejleder og/eller pædagogisk leder skønner, at det er realistisk, at den studerende kan indhente det forsømte, fastlægges en (under inddragelse af underviseren) plan for at indhente det forsømte. Den studerende skal umiddelbart efter mødet nedskrive og underskrive planen og fremsende denne til studievejleder og/eller pædagogisk leder, som arkiverer planen i den studerendes sagsmappe. Skønner studievejleder og/eller pædagogisk leder at det ikke er realistisk, at den studerende kan indhente det forsømte inden modulet er afsluttet, lægges en plan for indhentning af det forsømte i det følgende semester. Den studerende skal umiddelbart efter mødet nedskrive og underskrive planen og fremsende denne til studievejleder og/eller pædagogisk leder, som arkiverer planen i den studerendes sagsmappe. Hvis den studerende ikke består prøven, der er tilknyttet et modul, skal den studerende deltage i en næstkommende omprøve. Hvis omprøven ikke bestås, skal den studerende deltage i følgende ordinære prøve tilknyttet det respektive modul. Hvis den studerende ikke opfylder deltagelsespligten, som den er beskrevet i de enkelte moduler, eller som den er bekrevet i de afhjælpende aftaler og/eller omprøver, der er beskrevet ovenfor, har den studerende ikke gennemført modulet. Forudsætningen for at gå til kompetencemålsprøve er, at de til prøven påkrævede moduler er gennemført/bestået. Klage og anke over modulgodkendelse Såfremt den studerende får meddelelsen ikke gennemført deltagelsespligt under kategorierne mødepligt, aflevering af studieprodukter og fremlæggelse, kan den studerende klage skriftligt til uddannelsesleder senest en uge efter at den studerende har modtaget meddelelsen. Uddannelseslederens afgørelse kan ikke ankes. Får den studerende meddelelsen ikke bestået prøve ifm. et modul, kan den studerende klage jf. Klager og anker over prøver. 17/37

18 Jf. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen BEK nr 1068 af 08/09/2015, 15 og 22. Mødepligt og gennemførelse af praktik Praktik kan alene gennemføres på skoler som VIA Læreruddannelse eller anden læreruddannelse i Danmark, har godkendt som praktikskoler. Praktikskolen udarbejder en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med de opstillede færdigheds- og vidensmål for den respektive praktikperiode samt for udmøntning af mødepligten. VIA Læreruddannelse skal godkende uddannelsesplanen. Praktikskolen har ansvar for løbende at registrere den studerendes fremmøde. I hver praktikperiode er praktikskolen ansvarlig for at indstille om den studerende kan bestå modulet. Denne indstilling skal meddeles til den studerende og VIA Læreruddannelses studieadministration umiddelbart efter modulets afslutning. På baggrund af indstillingen, bedømmer VIA læreruddannelse praktikken som bestået. Praktikskolens vurdering af den studerendes kompetencer må ikke bero på en vurdering af, hvorvidt den studerende er egnet til at virke som lærer efter endt uddannelse. Praktikskolens vurdering af den studerendes praktikperiode må alene være en vurdering af, hvorvidt og i hvilken grad de opstillede færdigheds- og vidensmål for praktikken er opfyldt. Praktikskolen må ikke afbryde en studerendes praktikperiode før VIA Læreruddannelse har været inddraget med henblik på løsning af evt. uoverensstemmelser mellem den studerende og praktikskolen. Hvis den studerende ikke består praktikmodulet, og praktikskolen og VIA Læreruddannelse skønner det er realistisk at erstatte det forsømte fremmøde eller de forsømte færdigheds- og vidensmål ved en mindre forlængelse af praktikperioden, kan den studerende tilbydes en mindre forlængelse af praktikperioden enten på samme praktikskole eller på en anden praktikskole. Er det ikke muligt at tilbyde den studerende at gøre praktikperioden færdig ved samme eller en anden praktikskole, vurderes praktikken som ikke bestået, og den studerende skal gennemføre en ny praktikperiode. Ved ikke bestået praktikmodul kan der dispenseres for den automatiske tilmelding til kompetencemålsprøven i praktik. Får den studerende meddelelsen ikke bestået praktikmodul, kan den studerende klage jf. Klager og anker over prøver. Af praktikkens modulbeskrivelser fremgår rammer og kriterier for, hvorledes studerendes deltagelsespligt, herunder mødepligt, evalueres og godkendes i de respektive moduler. Se studieordningens Del 2: Fag, moduler og kompetencemålsprøver. Jf. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen BEK nr 1068 af 08/09/ , 12 og 13 7 Pligt til at være studieaktiv En studerende på VIA Læreruddannelse anses for studieaktiv, så længe deltagelsespligten på uddannelsen er opfyldt. (Se umiddelbart ovenfor) Manglende studieaktivitet kan have betydning for, hvorvidt en studerende er berettiget til Statens Uddannelsesstøtte (SU). 18/37

19 Har en studerende ikke bestået mindst én prøve på VIA Læreruddannelse i en sammenhængende periode på mindst 1 år, udskrives den studerende af VIA Læreruddannelse efter reglerne i adgangsbekendtgørelsen. Den studerende orienteres om den manglende studieaktivitet inden udskrivningen. En studerende kan til enhver tid orientere sig om sin egen studieaktivitet ved henvendelse til studieadministrationen. 7.1 Pligt til at holde sig orienteret Som aktiv studerende ved VIA Læreruddannelsen har den studerende pligt til løbende at orientere sig om studiemæssige forhold, fag/moduler, prøver, retningslinjer, frister mm. Den enkelte studerende er desuden forpligtet på at følge tidsfrister og retningslinjer mm., der meddeles af enten undervisere eller studieadministrationen. Studerende kan finde informationer og få svar på de fleste spørgsmål ved at holde sig orienteret på læreruddannelsens studienet, gennem meddelelser sendt til de studerendes VIA-mail, ved informationsmøder og opslag. Den enkelte studerende kan altid rette henvendelse til studieadministrationen eller studie- og karrierevejledningen, hvis han/hun mangler information eller er i tvivl om studiemæssige forhold. 8 Bedømmelser i uddannelsen Ved afslutningen af hvert modul eller flerhed af moduler evalueres den studerendes udbytte af modulet eller modulerne. Evalueringsformen fremgår af de respektive modulbeskrivelser, se studieordningens del 2: Fag, moduler og kompetencemålsprøver. Når evalueringen sker i form af en prøve, kan denne være ekstern eller intern. Eksterne prøver bedømmes af en underviser og en censor, hvor censorer er beskikket af Styrelsen for Forskning og Uddannelser. Ved de eksterne prøver i praktik medvirker en underviser, en praktiklærer og en ekstern censor. Interne prøver i praktik bedømmes af en eller to undervisere fra uddannelsesinstitutionen og en eller to praktiklærere. 8.1 Prøver Prøverne, som afslutter Lærerens grundfaglighed Undervisningsfagene Praktik Professionsbachelorprojektet er eksterne, dog er en af prøverne i praktikken og en prøve i Lærerens grundfaglighed i hovedområdet pædagogik og lærerfaglighed intern. Prøveformerne er beskrevet i studieordningens del 2: Fag, moduler og kompetencemålsprøver 19/37

20 9 Gruppestørrelse, eksaminationstider og sideantal i skriftlige arbejder ved gruppeprøver Eksaminationstider og sideantal for synopser og skriftlige opgaver angivet studieordningens del 2, er overalt angivet for individuelle prøver. I tilfælde af gruppeprøver gælder nedenstående eksaminationstider og sidetal, som er fastsat i henhold til Eksamensbekendtgørelsen 11, stk. 2. En gruppe består af 2-4 studerende med mindre andet er nævnt. Dog kan en gruppe til prøven i professionsbachelorprojektet kun bestå af 2 studerende. Der fastsættes følgende normer for eksaminationstider ved mundtlige gruppeprøver: Antal studerende Eksaminationstid i minutter Votering og efterfølgende bedømmelse/karaktergivning er indeholdt i ovenstående eksaminationstider. På tilsvarende vis reduceres det maksimale sidetal i skriftlige arbejder, som er udarbejdet af flere studerende, efter følgende tabel: Antal studerende Maksimalt antal normalsider i skriftlige arbejder Bachelorprojektet normalsider normalsider Definitioner på normalsidebegrebet og regler for bilag fremgår i afsnit 9.1. Regler for bedømmelse af skriftlige arbejder udarbejdet af flere studerende fremgår af afsnit Definition af en normalside I alle skriftlige præstationer, som indgår i prøver i denne fælles del af studieordningen, defineres en normalside som anslag inkl. tegn, mellemrum, illustrationer, tabeller, fodnoter mm. Illustrationer i form af billeder og modeller fylder anslagsmæssigt det antal anslag, som normal tekst ville udgøre på samme areal, som illustrationen fylder. Forside, indholdsfortegnelse samt litteraturliste er ikke medregnet heri. Antallet af bilag skal reduceres til et minimum. Den studerende kan ikke forvente, at hverken underviseren/praktiklæreren eller censor læser bilag. Bilag kan aldrig udgøre et bedømmelsesgrundlag. 20/37

21 9.2 Individuel bedømmelse, individuel prøve eller gruppeprøve En individuel bedømmelse er en bedømmelse af en enkelt eksaminands præstation ved alle prøver skal der altid foretages individuel bedømmelse. En prøve tilrettelægges enten som en individuel prøve eller som en gruppeprøve. Fastlæggelse af prøveform fremgår af beskrivelsen af den enkelte prøve i denne studieordning. Ved en individuel prøve forstås eksamination af en enkelt eksaminand den studerende går alene til eksamensbordet med efterfølgende bedømmelse/karaktergivning. Ved en individuel mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af en gruppefremstillet opgave, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv skal eksamineres. Ved en gruppeprøve forstås en eksamination af hele gruppen på samme tid alle gruppens medlemmer går sammen til eksamensbordet med efterfølgende bedømmelse/karaktergivning. Ved en mundtlig gruppeprøve vil den enkelte studerende blive eksamineret på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. 9.3 Ikke selvstændig bedømmelse af skriftlige prøveprodukter Ikke selvstændig bedømmelse er en samlet bedømmelse af fx mundtlige og skriftlige delprøver/én samlet karakter. Når der i en prøve indgår et skriftligt arbejde, hvilket kan være tilfældet, både når der er tale om en individuel prøve og en gruppeprøve, fremgår det af beskrivelsen af den enkelte prøve i denne studieordning, at der skal foretages en ikke selvstændig bedømmelse af den skriftlige præstation. Hvis det for en gruppeprøve er bestemt, at der ikke skal gives en selvstændig karakter, men en samlet karakter, skal der ikke ske individualisering af den skriftlige opgave. Det betyder, at der ikke i læreruddannelsen skal ske individualisering af de skriftlige gruppeprøveprodukter, dog med undtagelse af den interne prøve i pædagogik og lærerfaglighed. 9.4 Eksamenssprog Prøverne skal aflægges på dansk, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Der kan dog for de enkelte prøver være angivet et andet sprog. Studerende, med andet modersmål end dansk, kan søge om dispensation fra kravet om, at staveog formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, samt de prøver, hvor det af studieordningen fremgår, at de nævnte kompetencer indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling. Normalt vil der ikke kunne gives dispensation i dansk. Studerende med et andet modersmål end dansk kan søge om at medbringe ordbøger til prøver, når hjælpemidler ikke må anvendes til prøven. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling. 21/37

22 Uddannelsen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra den fastsatte tidsfrist. Ansøgning om dispensation skal indgives til egen institution. 9.5 Hjælpemidler Hjælpemidler, herunder elektroniske, er tilladt ved prøver og i forberedelse, med mindre andet er særskilt anført for den enkelte prøve. 9.6 Særlig tilrettelæggelse af prøver Særlig tilrettelæggelse af prøver finder sted på uddannelsesstedet for studerende, der har opnået merit for moduler, der kvalificerer til den afsluttende prøve. I disse tilfælde reduceres det minimumsomfang, angivet i ECTS, der er beskrevet i studieordningens institutionsdel for adgang til hver af de afsluttende prøver. Prøvernes indhold og form er beskrevet i studieordningens del 2: Fag, moduler og kompetencemålsprøver 9.7 Særlige prøvevilkår Studerende kan, hvor det er begrundet i fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til prøver søge om tilladelse til at anvende hjælpemidler af relevant karakter. Ansøgningen skal indgives til egen institution senest 4 uger før prøven afvikles. Der kan dispenseres fra ansøgningsfristen ved pludselig opståede helbredsmæssige problemer. Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra f.eks. tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse. 10 Kompetencemålsprøver 10.1 Kompetencemål Der henvises til de enkelte prøvers kompetencemål: BEK nr af 08/09/2015, om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, bilag 1-4 se Læreruddannelsesbekendtgørelsen Indholdsmæssigt er kompetencemålsprøvernes formål at dokumentere, i hvilken grad den studerende opfylder kravene til beherskelsen af de færdigheds- og vidensmål, som er beskrevet for det relevante kompetencemål, jf. bekendtgørelsens 21, stk. 1 og 2. For prøver i undervisningsfagenes kompetencemål gælder det endvidere, at formålet er at sikre, at den studerende kan demonstrere kompetence til at varetage undervisningen i det pågældende fag i folkeskolen, jf. bekendtgørelsens 21, stk Delprøver, indbyrdes sammenhæng og vurdering I henhold til bekendtgørelsen skal kompetencemålsprøverne i undervisningsfagene bestå af flere delprøver, og kompetencemålsprøverne i lærerens grundfaglighed kan bestå af flere delprøver. En given prøvning af en studerende skal ikke teste den studerende i samtlige færdigheds- og vidensmål under det relevante kompetencemål. Delprøverne er en del af samme bedømmelsesgrundlag, og de enkelte delprøver må gerne adressere samme færdigheds- og vidensmål flere gange og på tværs af delprøverne. 22/37

23 En kompetencemålsprøve udgør ét integreret bedømmelsesgrundlag, og den studerendes præstation på tværs af delprøverne udgør én samlet præstation. En delprøve udgør ikke i sig selv et selvstændigt bedømmelsesgrundlag. Ved studieårets begyndelse foreligger en plan for studieårets prøveperioder. Heraf fremgår frister for endelig indstilling til afsluttende kompetencemålsprøver. Jf. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen BEK nr 1068 af 08/09/2015, 18, 19, 20 og Adgang til de afsluttende kompetencemålsprøver I Læreruddannelsen er moduler og kompetencemålsprøver strukturelt afkoblede. Med andre ord er der ikke knyttet bestemte moduler til bestemte prøver i kompetencemål, og bestemte prøver i kompetencemål påkræver ikke et bestemt modulindhold eller omfang eller en bestemt rækkefølge. Betingelsen for adgang til den afsluttende kompetencemålsprøve i et fagområde er, at man har fået godkendt et antal moduler af 10 ECTS, som er tilknyttet fagområdet. Af den enkelte modulbeskrivelse fremgår, hvilke/hvilket fagområde modulet godkendes til. Fag Almendannelse/ KLM (Modulerne Dannelse i den mangfoldige skole og Lærer i skolen) Pædagogik og lærerfaglighed (interne prøve) Pædagogik og lærerfaglighed (eksterne prøve) (Modulerne:, Elevens læring og udvikling, Specialpædagogik, Almen undervisningskompetence samt Lærer i skolen) Dansk klassetrin, Dansk klassetrin, Matematik klassetrin, Matematik klassetrin. Minimumsomfang af ECTS inden for fagområdet for adgang til afsluttende prøve i fagets kompetencemål 15 ECTS 10 ECTS 35 ECTS 40 ECTS Billedkunst, Biologi, Engelsk klassetrin, Engelsk klassetrin, Fransk, Fysik/kemi, Geografi, Historie Håndværk og Design, Idræt klassetrin, Idræt klassetrin, Kristendomskundskab/religion, Madkundskab, Musik, Natur/teknologi, Samfundsfag, Tysk. Praktik Bachelorprojekt 30 ECTS Efter opnåelse af henholdsvis 10 ECTS, 20 ECTS og 30 ECTS 20 ECTS 10.4 Automatisk tilmelding til afsluttende kompetencemålsprøve Den studerende er automatisk tilmeldt kompetencemålsprøven, når man har været tilmeldt et antal basismoduler, som er tilknyttet fagområdet. Ved tilmelding bruges en prøvegang. Det ikke er muligt for den studerende at afmelde sig en kompetencemålsprøve. Dette er gældende for hele uddannelsen. 23/37

24 Fag Almendannelse/ Kristendomskundskab, livsoplysning, medborgerskab Pædagogik og lærerfaglighed: Undervisning af tosprogede (intern prøve) Pædagogik og lærerfaglighed (ekstern prøve) Dansk klassetrin, Dansk klassetrin, Matematik klassetrin, Matematik klassetrin. Billedkunst, Biologi, Engelsk klassetrin, Engelsk klassetrin, Fransk, Fysik/kemi, Geografi, Historie, Håndværk og Design, Idræt klassetrin, Idræt klassetrin, Kristendomskundskab/religion, Madkundskab, Musik, Natur/teknologi, Samfundsfag, Tysk. Praktik Bachelorprojekt Antal basismoduler der udløser automatisk tilmelding til kompetencemålsprøven i fagområdet 1 basismodul 1 basismodul 4 basismoduler 4 basismoduler 3 basismoduler Hvert af de 3 praktikmoduler 2 basismoduler 10.5 Tidligere tilmelding til kompetencemålsprøve i et undervisningsfag Den studerende kan vælge at tilmelde sig kompetencemålsprøven i et undervisningsfag tidligere i sit studieforløb end det er planlagt af VIA Læreruddannelsen Aarhus jf. ovenstående strukturplan. Betingelsen for denne tidligere tilmelding er, at den studerende gennem et antal basis- og specialiseringsmoduler, der er tilknyttet faget, har opnået minimumsomfanget af ECTS som giver adgang til kompetencemålsprøven i fagområdet. Prøvegrundlag og prøvebetingelser er uændret jf. studieordningens del 2. Tilmelding sker skriftligt til studieadministrationen senest ved begyndelse af det semester, der går forud for den ønskede kompetencemålsprøve. Ved tilmelding bruges en prøvegang Konsekvenser af manglende overholdelse af forudsætningskrav og adgangen til kompetencemålsprøve Forudsætningskrav til prøverne fremgår af studieordningens del 2. Manglende opfyldelse af forudsætningskrav: Fx manglende opfyldelse af: afleveringsfrist afleveringsform formkrav til skriftlig opgave, projekt, læringsportfolio el. lign. vil ligestilles med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt et (1) prøveforsøg. Manglende opfyldelse af formkrav til indholdet: Hvis en skriftlig opgave ikke er udarbejdet med et redeligt indhold, eller hvis den indeholder f.eks. tekst, figurer, tabeller, skabeloner, som andre har ophavsret til (plagiat), uden der er henvisning hertil, kan opgaven blive afvist. 24/37

25 Hvis indholdskravet er forudsætningskrav til prøven, og opgaven afvises, ligestilles det med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt én (1) prøvegang Førsteårsprøven Kompetencemålsprøven Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab udgør førsteårsprøven. Den studerende skal deltage i denne kompetencemålsprøve inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart, og prøven skal være bestået inden udgangen af den studerendes 2. studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen Reglen i eksamensbekendtgørelsen, 6, stk. 3 der siger, at en studerende kan være tilmeldt 3 gange til samme prøve kan ikke fraviges med henvisning til kravet om, at en studerende skal bestå 1. årsprøven inden udgangen af 2. studieår. Prøven, som udgør førsteårsprøven, skal være bestået, inden en studerende kan søge om overflytning, studieskift eller orlov begrundet i andet end sygdom, barsel, adoption eller værnepligt Praktikkompetencemålsprøver Når den studerende påbegynder en praktikperiode, er man automatisk tilmeldt den tilhørende kompetencemålsprøve. Der bruges en prøvegang. Forudsætningen for at få adgang til kompetencemålsprøven er, at praktikmodulet er bestået. Praktikniveau I prøves ved intern prøve. Praktikniveau II og III prøves ved ekstern prøve. Jf. Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr 1046 af 30/06/2016, 5 11 Syge- og omprøver Sygeprøver For studerende, som fritages for deltagelse i ordinær prøve på baggrund af dokumenteret sygdom eller andre lignende forhold efter eksamensbekendtgørelsen, 7 afholdes ny prøve snarest muligt efter ordinær prøve. Studerende er automatisk tilmeldt den nye prøve. I særlige tilfælde vil sygeprøve tilrettelægges ved næste ordinære prøve i uddannelseselementet. Dette gælder dog ikke ved sygeprøver i forbindelse med bachelorprojektprøven, som til enhver tid tilrettelægges i samme prøvetermin. Studerende orienteres om tid og sted for sygeprøvens afholdelse snarest muligt efter afholdelse af den ordinære prøve. Omprøver For studerende, som ikke har bestået en prøve, afholdes omprøve snarest muligt. Såfremt der afholdes sygeprøve, regnes denne prøve for næstkommende forsøg for de studerende, som ikke har bestået den ordinære prøve. 25/37

26 Studerende er automatisk tilmeldt den nye prøve. I særlige tilfælde vil omprøve tilrettelægges ved næste ordinære prøve i uddannelseselementet. Dette gælder dog ikke ved omprøver i forbindelse med bachelorprojektprøven, som til enhver tid tilrettelægges i samme prøvetermin. Særlige forhold i forbindelse med syge- og omprøve Delprøver udgør ét integreret bedømmelsesgrundlag, og den studerendes præstation på tværs af delprøverne udgør én samlet præstation. Om der er behov for en faktisk omprøvning af alle dele (eller kun fx den mundtlige del), hvis en studerende fx pga. sygdom er forhindret i deltagelse i en delprøve, må bero på de anvendte prøveformer, herunder det forhold, at samme censor og eksaminator skal bedømme delprøverne på baggrund af den samlede præstation på tværs af delprøverne mhp at give én samlet karakter. Lederen af uddannelsen vurderer i hvert enkelt tilfælde omfanget af omprøvningen. I forbindelse med en omprøve, hvor den studerende ikke bestod prøven, fordi præstationen blev vurderet til 00, - 3/ikke bestået, og hvor der indgår skriftligt materiale, kan den studerende efter godkendelse fra uddannelsen korrigere det afleverede skriftlige materiale mhp en ny bedømmelse heraf. Det indleverede vil i denne situation ikke blive betragtet som plagiat. Studerende orienteres om tid og sted for omprøvens afholdelse snarest muligt efter afholdelse af den ordinære prøve. 12 Snyd, plagiering og forstyrrende adfærd ved prøver Snyd Som eksamenssnyd efter eksamensbekendtgørelsens 19 regnes det forhold, at en studerende, under en prøve, skaffer sig eller giver en anden studerende uretmæssig hjælp til besvarelse af prøven eller benytter sig af ikke tilladte hjælpemidler. Bliver VIA Læreruddannelse opmærksomme på tilfælde af eksamenssnyd under en igangværende prøve, bortvises den pågældende studerende fra prøven. Bekræftes forholdet, anses den studerende for at have forbrugt et prøveforsøg. Er prøven bedømt, før det kan bekræftes, at der har været tale om eksamenssnyd, bortfalder bedømmelsen, såfremt forholdet bekræftes. I særlige tilfælde vil VIA Læreruddannelse kunne se bort fra forhold, som anses for eksamenssnyd, såfremt den uretmæssige hjælp ikke har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen. Plagiering Ved plagiering forstås, at en studerende ved en prøve har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden behørig kildehenvisning. Bliver VIA Læreruddannelse opmærksomme på tilfælde af plagiering under en igangværende prøve, bortvises den pågældende studerende fra prøven. Bekræftes forholdet, anses den studerende for at have forbrugt et prøveforsøg. Er prøven bedømt, før det kan bekræftes, at der har været tale om plagiering, bortfalder bedømmelsen, såfremt forholdet bekræftes. 26/37

27 I særlige tilfælde vil VIA Læreruddannelse kunne se bort fra forhold, som anses for plagiering, såfremt det plagierede ikke har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen. Forstyrrende adfærd Udviser en studerende, under en prøve, forstyrrende adfærd, kan VIA Læreruddannelse bortvise den studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver VIA Læreruddannelse dog først en advarsel. Bortvises en studerende fra en prøve på grund af forstyrrende adfærd, anses den studerende for at have brugt et prøveforsøg. Skærpende omstændigheder Sker eksamenssnyd, plagiering eller forstyrrende adfærd under skærpende omstændigheder, kan VIA Læreruddannelse bortvise den studerende i en periode. Med midlertidig bortvisning gives samtidig skriftlig advarsel om, at gentagelsestilfælde kan føre til varig bortvisning og udskrivning af VIA Læreruddannelse. 13 Klager og anker over prøver Klage over forhold ved prøver En studerende kan klage over forhold ved en prøve. Klagen skal være skriftlig og begrundet, og skal indgives til VIA Læreruddannelse senest 2 uger efter, at den studerende er blevet gjort bekendt med bedømmelsen af prøven. En klage over forhold ved en prøve kan omhandle: Prøvegrundlaget Prøveforløbet Bedømmelsen VIA Læreruddannelse sender straks en klage til bedømmerne, som har en frist på 2 uger til at afgive udtalelse til sagen. Bedømmerne skal udtale sig om de konkrete, faglige spørgsmål i klagen. Efter bedømmernes udtalelser er modtaget af VIA Læreruddannelse, fremsender VIA Læreruddannelse udtalelserne til den studerende, som sagen vedrører. Den studerende har herefter 1 uge til at kommentere bedømmernes udtalelser. VIA Læreruddannelse, repræsenteret ved uddannelsesleder, træffer herefter afgørelse i sagen. Afgørelsen skal være skriftlig og indeholde begrundelse og klagevejledning. En afgørelse kan have ét af følgende resultater: Tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse) (gælder kun skriftlige prøver) Tilbud om ny prøve (omprøve) Ej medhold En afgørelse af en klage over forhold ved en prøve kan kun resultere i, at den studerede ikke får medhold i klagen, hvis bedømmerne er enige herom. VIA Læreruddannelse giver straks den studerende og bedømmerne besked om afgørelsens resultat. Gives der med afgørelsen tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal tilbuddet accepteres senest 2 uger efter, at afgørelsen er gjort den studerende bekendt. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. 27/37

28 Ombedømmelse og omprøve kan resultere i en lavere karakter end ved den oprindelige bedømmelse eller prøve. Der udpeges nye bedømmere ved både ombedømmelse og omprøve. Ved ombedømmelse forelægges de nye bedømmere sagens akter og afgiver ny bedømmelse vedlagt en skriftlig begrundelse for bedømmelsens resultat. Anke over forhold ved prøver En studerende kan indbringe VIA Læreruddannelses afgørelse af en klagesag over forhold ved en prøve for et ankenævn, som nedsættes af VIA Læreruddannelse. Anken skal være skriftlig og begrundet og skal være modtaget af VIA Læreruddannelse senest 2 uger efter afgørelsen i klagesagen er gjort den studerende bekendt. Ankenævnet på VIA Læreruddannelse nedsættes på sagsbasis. Ankenævnet består af 2 beskikkede censorer, 1 eksaminationsberettiget underviser og 1 studerende. Alle ankenævnets medlemmer skal have tilknytning til VIA Læreruddannelses fagområde. Ankenævnet træffer afgørelse i sagen på baggrund af det materiale, som forelå, da VIA Læreruddannelse traf afgørelse i klagesagen samt den studerendes begrundede anke. Ankenævnets afgørelse kan gå ud på ét af følgende: Tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse) (gælder kun skriftlige prøver) Tilbud om ny prøve (omprøve) Ej medhold Afgørelsen i ankesagen sendes til VIA Læreruddannelse snarest muligt, som videresender afgørelsen til den studerende. Gives der med afgørelsen tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal tilbuddet accepteres senest 2 uger efter, at afgørelsen er gjort den studerende bekendt. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ombedømmelse og omprøve kan resultere i en lavere karakter. Der udpeges nye bedømmere ved både ombedømmelse og omprøve. Ved ombedømmelse forelægges de nye bedømmere sagens akter og afgiver ny bedømmelse vedlagt en skriftlig begrundelse for bedømmelsens resultat. Ankenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 14 Talentforløb VIA Læreruddannelse kan tilbyde enkelte studerende, der har særlige og dokumenterede kompetencer, talentforløb, der supplerer læreruddannelsen (ekstra curriculære ECTS point). Talentforløb, inkl. kriterier for optagelse offentliggøres på studienet. Kvalificerede studerende skal udarbejde en individuel ansøgning, der skal godkendes af ledelsen. Ligeledes skal der være ledige studiepladser på talentforløbet/ modulet, før optagelse kan forventes. Jf. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen BEK nr 1046 af 30/06/2016, Merit i uddannelseselementer og praktik Merit for uddannelseselementer, undervisningsfag (eller moduler heraf) samt praktik tilkendes efter en faglig vurdering af, hvorvidt gennemført uddannelse, beskæftigelse mv. for så vidt angår indhold og niveau, står mål med indhold og niveau på et eller flere uddannelseselementer, undervisningsfag (eller moduler heraf) eller praktik. 28/37

29 Såfremt ansøger ikke får merit for hele undervisningsfaget, men for et eller flere moduler af et undervisningsfag, skal ansøger aflægge kompetencemålsprøve i faget. Ved vurdering af ansøgninger om merit for uddannelseselementer, undervisningsfag (eller moduler heraf) samt praktik vægtes især tre forhold: At der foreligger en eksamen fra en videregående uddannelse At det fag eller område, der er læst, mindst har et tilsvarende omfang som det der søges merit for målt i ECTS At det fag eller område, der er læst indholdsmæssigt i overvejende grad dækker læreruddannelsesfagets indholdsområder. Ansøgning om merit, som ikke er omfattet af reglerne for obligatorisk merit, skal fremsendes til uddannelsen senest 1 måned inden det obligatoriske uddannelseselement eller praktikken, som der ansøges om merit for, påbegyndes. Der henvises endvidere til reglerne for obligatorisk ansøgning om merit i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og adgangsbekendtgørelsen. 16 Studie- og karrierevejledning VIA Læreruddannelse tilbyder studie- og karrierevejledning i forbindelse med den studerendes optagelse, studiestart, gennemførelse og overgang til profession og/eller videreuddannelse. Studie- og karrierevejledningen tager udgangspunkt i den enkelte studerendes behov og understøtter den studerendes udvikling af valgkompetencer. Studie- og karrierevejledere har tavshedspligt. Studie- og karrierevejledningen omfatter bl.a.: info- og dialogmøder om undervisningsfag, basisog specialiseringsmoduler, praktikforløb og professionsbachelorprojektet samt individuelle og/eller gruppesamtaler i forbindelse med studiet og den studerendes ønskede lærerfaglige profil relateret til folkeskolens behov. Desuden tilbydes der samtaler i forbindelse med manglende opfyldelse af møde- og deltagelsespligt, barsel, sygdom, mv. og mulighed for samtale vedr. alle former for spørgsmål og tvivl af studiefaglig, studiesocial eller personlig karakter. Jf. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen BEK nr 1068 af 08/09/2015, Overflytning Overflytning til VIA Læreruddannelse fra samme uddannelse på en anden dansk uddannelsesinstitution kan tidligst ske, når den studerende har bestået kompetencemålsprøver svarende til 1. studieår på VIA Læreruddannelse. Overflytning forudsætter, at der er ledige pladser på det uddannelsestrin på VIA Læreruddannelsen Aarhus, som den studerende vil skulle indskrives på. Ved overflytning til VIA Læreruddannelsen Silkeborg overføres gennemførte moduler fra anden læreruddannelse til tilsvarende moduler, som de er beskrevet ved VIA Læreruddannelsen Silkeborg. Studerende, der får afslag på ansøgning om overflytning fra VIA Læreruddannelsen Silkeborg til andet læreruddannelsessted, kan VIA Læreruddannelsen Silkeborg ikke garantere, at de i det følgende studieår kan få de valgte fag/moduler i den oprindelig valgte rækkefølge. 29/37

30 Ansøgning om overflytning Ansøgning om overflytning til VIA Læreruddannelsen Silkeborg skal ske til senest 1. maj for overflytning til kommende studieår. Overflytningsblanket rekvireres ved det oprindelige studiested. 18 Orlov Orlov fra VIA Læreruddannelse betyder, at en studerende ikke kan deltage i undervisning og prøver. Efter endt orlovsperiode genindtræder den studerende så vidt muligt fra det tidspunkt i uddannelsen, hvor orlovsperioden startede. Er det ikke muligt at genindtræde fra det tidspunkt i uddannelsen, hvor orlovsperioden startede, sætter VIA Læreruddannelse så vidt muligt andre uddannelseselementer i uddannelsen i stedet, således at den studerendes uddannelse ikke forlænges. Kun hvor dette ikke kan lade sig gøre, kan der opstå undervisningsfri perioder. For orlov, som ikke er begrundet i barsel, adoption eller værnepligt gælder, at der alene kan tilkendes orlov for perioder som svarer til hele uddannelseselementer. En studerende er ikke berettiget til Statens Uddannelsesstøtte (SU) i en orlovsperiode, som er begrundet i andet end barsel, adoption eller værnepligt. Studerende, der genoptager studiet efter endt orlovsperiode, barselsperiode eller er overflyttet til VIA Læreruddannelse Aarhus følger den studieordning, der hører til den årgang, studiet genoptages på. VIA Læreruddannelsen Aarhus kan ikke garantere, at studerende kan optages på de samme fag efter orloven, som fulgte før orlovsperioden (inkl. barselsperiode). Studerende, der vender tilbage fra orlov (inkl. barselsperiode) eller er overflyttet, kan ikke påregne vejledningstid eller anden støtte i andet omfang end læreruddannelsens øvrige studerende, når de starter på et givet hold. Ansøgning om orlov En ansøgning om orlov skal være skriftlig og begrundet. VIA Læreruddannelse kan kræve, at ansøgningen udfærdiges på særskilt blanket, herunder digitalt. For orlov som ikke er begrundet i barsel, adoption eller værnepligt gælder endvidere, at orlov først kan ansøges, når den studerende har bestået de prøver, som svarer til 1. studieår. Ansøgning om orlov kan ikke ske bagud i tid, og skal indgives mindst 1 måned før orlovsperiodens start. Barsel, adoption og værnepligt En orlovsansøgning begrundet i dokumenteret barsel, adoption eller værnepligt skal imødekommes af VIA Læreruddannelse. Orlovsperiodens afslutning bør tilstræbes tilrettelagt således, at der opstår færrest og kortest mulige undervisningsfrie perioder af hensyn til den studerende, herunder den studerendes ret til Statens Uddannelsesstøtte (SU). Jf. Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 85 af 26/01/2016, /37

31 19 Meritlæreruddannelsen Meritlæreruddannelsen udbydes som et særligt og individuelt tilrettelagt studieforløb, hvor den studerende følger egen individuelle studieplan. Den studerende deltager i uddannelsens moduler sammen med og på lige fod med studerende på den fireårige læreruddannelse. I det følgende vil der være en gennemgang af de særlige bestemmelser, som er gældende for meritstuderende. Meritlæreruddannelsens formål og vilkår Uddannelsen retter sig mod personer, der har en forudgående uddannelse og som på denne baggrund får en særlig tilrettelagt uddannelse. Sammensætningen af uddannelsesforløbet afhænger af de kvalifikationer, den studerende allerede har. En meritlærer bliver ikke uddannet lærerprofessionsbachelor, men er efter gennemført meritlæreruddannelse fuldgyldig lærer, som er berettiget til ansættelse i skolen på samme vilkår som alle andre lærere. Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder: Praktik, Pædagogik og lærerfaglighed samt Undervisningsfag. Praktik: Meritstuderende skal gennemføre praktikforløb på i alt 10 ECTS point. Praktikforløbet skal gennemføres på niveau III i undervisningsfagene og således leve op til kompetencemålene på niveau III. Se afsnittet om Praktik. Pædagogik og lærerfaglighed: Meritstuderende skal gennemføre minimum 4 moduler, hvor lærerens almene kompetencer til at varetage undervisning og til at tage vare på elevens læring, udvikling, trivsel samt dannelse er i fokus. Følgende moduler er obligatoriske: Undervisning af tosprogede, hvortil er knyttet den interne kompetencemålsprøve. Elevens læring og udvikling, Specialpædagogik og Almen Undervisningskompetence, hvortil er knyttet den eksterne kompetencemålsprøve. Hvert modul er på 10 ECTS. Se afsnittet om Pædagogik og lærerfaglighed. Undervisningsfag: Meritstuderende skal vælge minimum 2 undervisningsfag. Se afsnittet om Undervisningsfag. Merit for fag i meritlæreruddannelsen Meritstuderende kan søge merit for fag på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer fra andre uddannelser, hvis tidligere uddannelse står mål med de fag, der søges merit for. Oversigt over kvalifikationer, der giver merit for fag, kan ses på studienettet. Meritstuderende kan få merit for moduler, men skal op til den afsluttende prøve for at få undervisningskompetence i undervisningsfagene. Ved vurdering af ansøgninger om merit for fag og/eller moduler, vægtes især tre forhold til den individuelle vurdering; 1) At der foreligger en eksamen fra en videregående uddannelse 2) At det fag der er læst, mindst har et tilsvarende omfang som det, der søges merit for, målt i ECTS 3) At det fag der er læst indholdsmæssigt i overvejende grad dækker læreruddannelsesfagets indholdsbeskrivelse 31/37

32 Prøver i meritlæreruddannelsen Beskrivelse af kompetencemålsprøven i de enkelte fagområder, se studieordningens del 2: Fag, moduler og kompetencemålsprøver Øvrige forhold i meritlæreruddannelsen Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption. Læreruddannelsen kan, hvor særlige forhold foreligger, give dispensation til forlængelse af uddannelsens gennemførelse. I øvrigt henvises til almene regler i nærværende studieordning. Jf. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen BEK nr 593 af 01/05/2015, 29, 30, 31, 32, 33 og Dispensation VIA Læreruddannelsen Aarhus kan dispensere fra de regler i nærværende studieordnings fællesog institutionsdel, som er fastsat af VIA Læreruddannelse, VIA University College eller nationalt i samarbejde mellem alle udbydere af læreruddannelser. 21 Ikrafttrædelse og overgangsordninger Ikrafttrædelse Nærværende studieordning træder i kraft fra studieåret Tidligere fastsatte studieordninger for VIA Læreruddannelsen Aarhus ophæves. Studerende som er påbegyndt uddannelsen i perioden august 2013 til juli 2018 vil være omfattet af nedenstående overgangsordninger, hvor dele af de respektive studieordninger stadig vil være gældende. Overgangsordning ift. studieordning 2014 Studerende der er påbegyndt uddannelsen i august 2013 kan gennemføre uddannelsen efter reglerne i studieordningen 2014 indtil udgangen af studieåret 2019/20. Disse studerende kan være omfattet af følgende regler i studieordning 2014, hvis de tidligere har afsluttet moduler efter studieordning 2014: Almen studieordning for læreruddannelsen i Aarhus Prøver Modulbeskrivelser (studieordningens del 3) Dansk, klassetrin, modul 3 (A) Dansk klassetrin, modul 3 (B) Engelsk modul 2 og 3 Fysik modul 1 Idræt modul 3 Matematik modul 3 (A) Matematik modul 3 (B) Tysk modul 2 Undervisning af tosprogede 32/37

33 Studerende der er påbegyndt uddannelsen i august 2014 kan gennemføre uddannelsen efter reglerne i studieordningen 2014 indtil udgangen af studieåret 2020/21. Disse studerende kan være omfattet af følgende regler i studieordning 2014, hvis de tidligere har afsluttet moduler efter studieordning 2014: Modulbeskrivelser (studieordningens del 3) Dansk modul 3 (A) Dansk modul 3 (B) Engelsk modul 2 og 3 Fysik modul 1 Idræt modul 3 Matematik modul 3 (A) Matematik modul 3 (B) Tysk modul 2 Studerende der er påbegyndt meritlæreruddannelsen i august 2015 kan gennemføre uddannelsen efter reglerne i studieordningen 2015 indtil udgangen af studieåret 2021/22. Disse studerende kan være omfattet af følgende regler i studieordning 2014: Pkt. 16.3, Meritlæreruddannelsens indholdsområder, studieordningens del 1 Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed, Studieordningens del 2 Relevante tidligere studieordninger kan hentes her: Tidligere studieordninger Individuelle overgangsordninger VIA Læreruddannelsen Aarhus udarbejder individuelle overgangsordninger mellem læreruddannelse 2007 og læreruddannelse 2013 og/eller 2015, således at de studerende kan gennemføre de fag og fagmoduler, der er nødvendige for at færdiggøre uddannelsen, uanset optagelsesår. 22 Hjemmel Nærværende studieordning er fastsat med hjemmel i: BEK nr af 08/09/2015, om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Uddannelsesbekendtgørelsen, se BEK nr af 02/12/2016, om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser Eksamensbekendtgørelsen, se BEK nr. 114 af 03/02/2015 om karakterskala og anden bedømmelse Karakterbekendtgørelsen, se BEK nr. 841 af 24/6/2018 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser LEP-bekendtgørelsen, se BEK nr. 107 af 27/01/2017 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelor-uddannelser Adgangsbekendtgørelsen, 38 se 33/37

34 Bilag 1: Strukturplan for Årgang /37

35 Bilag 2: Strukturplan for Årgang /37

36 Bilag 3: Strukturplan for Årgang /37

37 Bilag 4: Strukturplan for Årgang /37