Børn og stress! Lærer: Heidi Bech Roesdahl. Peter Hegelund Fosgerau. Fag. IIS forår Antal tegn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn og stress! Lærer: Heidi Bech Roesdahl. Peter Hegelund Fosgerau. Fag. IIS forår 2012. Antal tegn. 25 301"

Transkript

1 Børn og stress! Lærer: Heidi Bech Roesdahl Peter Hegelund Fosgerau Fag. IIS forår 2012 Antal tegn Problemstilling. Hvilken betydning har stress for børns socialicering/identitetsdannelse.. Stresspåvirkninger i hjemmet. Stresspåvirkninger i institutionen 1

2 Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. Side 1 2. Problemstilling. Side 1 3. Hvad er stress? Side 1 4. Stressede børn i institutionen. Side 5 5. Stressede børn i hjemmet. Side 7 6. Identitetsdannelse hos barnet. Side 8 7. Den samfundsmæssige udvikling. Side Konklusion. 12 2

3 Indledning. Det kan ramme alle, rig og fattig, rengøringsassistenten og erhvervslederen. Og ofte er det de mest pligtopfyldende, der bliver syge, det er oftest dem man hører om. Men hvad med børn? Skader det deres identitetsdannelse og socialisering? Mange vil spørge: Kan børn blive stressede? Er det ikke kun noget, der sker for fortravlede voksne? Svaret er: Ja, børn kan blive stressede. Jeg har for eksempel under mit sidste praktikophold i børnehaven Grævlingehulen iagttaget og undret mig over et par eksempler på at børn i dag virker mere omkringfarende, urolige, rastløse og ukoncentrerede - altså stressede i den forstand, at alting bliver meget hektisk, springende, usammenhængende. Jeg syntes, stress er et interessant emne og ikke mindst udfordrende at fordybe sig i (der er desværre ikke meget forskning i det). Meget tyder på, at stress hos børn kan være foranlediget af en mere hektisk hverdag i hjemmene og i dagtilbud. Det er også et problem for samfundet, da vedvarende stress kan sætte sig som alvorlige kroniske lidelser. Problemstilling. Det får mig til at stille følgende spørgsmål. Hvilken betydning har stress for børns socialicering/identitetsdannelse i og uden for institutionen? Stresspåvirkninger i institutionen. Stresspåvirkninger i hjemmet. Hvad er stress? Stress er de forandringer, der sker i kroppen og i hjernen, når vi belastes indefra af vore følelser og tanker, eller udefra af f.eks. arbejdet. Forandringerne skyldes stresshormoner, som udløses, når vi er pressede. At flere og flere børn bliver syge af stress, skyldes ifølge Gideon Zlotnik 1 politikeres, forældres, læreres og pædagogers stigende krav til børnene. Han kalder stress en virus, der har forplantet sig hele vejen ned gennem samfundet, og som nu har smittet ellers raske børn. Han siger også "Man fødes ikke med stress. Det er noget, man får, og jeg sammenligner det med børnehavebørn, der smitter hinanden med forkølelse eller røde hunde. 1 Børn & unge 2003 nr. 25 3

4 Børn i dag kan ikke undgå at blive stressede, fordi hele det miljø, de færdes i - samfundet, (forældrenes) arbejdsliv, familielivet, skolen og børneinstitutionerne - er ramt af stress, altså hos de personer, der omgiver børnene. Et eksempel: 34 % af børnenes pædagoger er ramt af stress! 2 Et andet eksempel: Over 50 % af lederne i dagtilbud er ramt af stress! 3. Med andre ord: Børnene er omgivet af stressede personer. Og ind i mellem også af en stresset hverdag for eksempel at den samme pædagog forlader en stue 30 gange på én time! 4 Jeg har i forløbet med at skrive denne opgave været så heldig at kunne få et interview med Jeanett Bonnichen, Center for Stress. 5 Det, jeg var interesseret i at få uddybet, var de påvirkninger, vedvarende stress gør ved børn i 3-6 års alderen, både psykisk og fysisk. Af samtalen med Jeanett Bonnichen fremgik det, at de tegn, der viser sig psykisk, var, at barnet ofte vil få følelsen af ikke at slå til, få en selvundervuderende adfærd, og at det også ville ødelægge sin evne til at være til. Barnet vil også have det utroligt svært i forhold til relationsdannelse med andre børn og ikke besidde evnen til at være nærværende. På den fysiske side opstår der typisk det, at der konstant frigives adrenalin, at der i blodet opstår et forhøjet niveau af fedt og sukker. Disse ting er yderst skadelige for kroppen, hvis det er en påvirkning over længere tid. Det vil medføre et stort unødigt slid på kroppens fysik, det gør man bliver mindre fysisk robust. Det kan på sigt medføre alvorlige kroniske lidelser. Stress er det engelske ord for spænding eller tryk 6 indenfor den medicinske verden, og i den psykologiske verden er det noget, der bliver brugt til at beskrive reaktioner i kroppens organsystem, når denne bliver udsat for psykisk og fysisk pres. Det bliver beskrevet, at stress er en reaktion på, at vi udsættes for ekstra store fysiske, emotionelle eller intellektuelle krav. Hans Selye 7, en af stressforskningens grundlæggere, beskriver kroppens fysiske reaktion, når den udsættes for pres. Han betegnede det som fire stadier: Alarm Modstand Udmattelse Restitution 2 CASA PLS Rambøll i undersøgelsen: BUPLs medlemmer under lup 4 Kommunikation og samarbejde i personalegruppen, side Jeanet Bonnichen, Cand. Pæd. Psyk. Adm. Direktør i center for stress 6 Om børn og stress, Ylva Ellneby s IBID. 4

5 I dag viser den moderne stressforskning, at stress er en dynamisk proces hvor, individets evner sættes op imod de krav, omgivelserne byder på. 8 Derfor mener man, at forskellige mennesker kan reagere forskelligt, at stress kan udløses, blot fordi man føler sig truet, skyldes, at vore følelser også påvirker kroppens fysiske alarmsystem. 9 Disse reaktioner havde oprindelig det formål at indstille vores forfædre på en eventuel kamp, eller flugt fra noget, der var farligt. I den moderne tid er kravene ofte mere psykiske end fysiske, de strækker sig over længere tid, og kroppen har derfor en længere periode med et forhøjet stressniveau. Det er det, som påfører kroppen de alvorlige skader, som også Jeanett Bonnichen var inde på i interviewet. Stressede børn i institutionen. Bent Madsen beskriver i sin bog Socialpædagogik om normalitet i daginstitutionens hverdagsliv 10 De normalitetsforventninger, et barn mødes med, er pædagogernes forestillinger om det kompetente barn. Det forventes, at et barn skal kunne håndtere forskellige situationer i dagligdagen i institutionen. Bent Madsen kalder det for modsatrettede krav 11, at barnet skal kunne indrette sig efter institutionens særlige regler og de strukturer og den sociale orden, der måtte være på stedet. Modsat dette skal barnet vise selvstændighed, udvise vilje til, at man kan udfolde sig kreativt i forskellige legesituationer. Det, der ifølge Bent Madsen, er i spil er sociale koder 12, koder, der beskriver hvorledes et kompetent barn skal kunne gebærde sig i hverdagen, forholde sig til de mange skift, der er i løbet af en dag. Hvis man kigger på et kompetent barn, ville man forvente, at det er rimeligt selvhjulpet i mange situationer. Et barn, der ofte er i stresssituationer, kan måske ikke håndtere en hverdag på sammen enkle måde. Alene de skift, der er i løbet af en dag, kan virke som uoverkommelige for et barn, der er presset til det yderste. Skiftene i hverdagen i institutionen kan være alt fra en legesituation, der ikke bliver gjort færdig til barnets store frustration, til nu skal vi have samling, og dernæst skal vi spise. Grunden til at barnet kan være presset kan være en hektisk hverdag i hjemmet eller fritiden, noget jeg vender tilbage til senere i opgaven. Et barn med stress vil ofte få en afvigende opførsel i forhold til det, man forventer af et normalt fungerende barn. Disse afvigelser kan vise sig som koncentrationsbesvær, aggressivitet over for andre børn og opmærksomhedsforstyrelser. 8 IBID. 9 IBID. 10 Socialpædagogik, integration & inklusion i det moderne samfund. S IBID. 12 IBID. 5

6 I min seneste praktik (Grævlingehulen) havde jeg det meget tæt inde på kroppen. En dreng på 5 år led af stress i en sådan grad, at man fra personalets side havde en så stor bekymring omkring drengen, at der var sendt flere indberetninger til kommunen. Der var igangsat hjælpeforanstaltninger til drengen og til familien. Drengens opførsel faldte så meget ved siden af de andre jævnaldrende børn i børnehaven. Han led meget af opmærksomhedsforstyrelser og havde ofte aggressive udfald imod de andre børn. I hjemmet havde han stort søvnbesvær og udviste også her aggressiv adfærd over for sine yngre søskende og i visse tilfælde også sin mor. Man skal huske, at fagpersoner har skærpet underretningspligt 13 iflg. Serviceslovens 153. Den siger følgende: Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udførelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage At et barn eller ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kap. 11 At et barn umiddelbart efter fødslen kan have behov for særlig støtte efter kap. 11 på grund af de vordende forældres forhold Eller at et barn eller ung har været udsat for vold eller andre overgreb. De typiske adfærdsmønstre, man ser hos børn i 3-6 års alderen med stress, er følgende: Fysisk vold: Kradse, sparke, hive i håret, snuppe eller vriste legetøj fra andre børn, eller ødelægge deres leg. Det kan også være verbal vold: Barnet kan bande, skrige, bruge ukvemsord. Trods: Barnet kan nægte at spise, at få tøj på, barnet kan være utrolig længe om alting eller spiser unødigt langsomt. Det kan hos de små børn komme til meget kraftigt udtryk, specielt under måltiderne og renlighedstræning. Destruktivitet: Børn der slår, river ting i stykker, bider negle. Der bliver udsendt en række kampsignaler fra barnet, som de beskrevet ovenstående. Men hvad er årsagen til stress hos børn? Der sker mange ting i løbet af et børnehavebarns hverdag, noget der kan føre til problemer og konflikter. Det kan være de mange relationer, barnet udsættes for i løbet af dagen, mange voksne, der går og kommer gennem af en dag. Børnehaveforskere 14 har peget på, hvilke risici barnet udsættes for ved stor udskiftning i personalet. En voksen, som barnet har tillid til, kan eventuelt flytte/finde nyt arbejde. Vedkommende erstattes af en ny, som også hurtigt forsvinder for barnet. Da holder det op med at knytte sig mere end rent overfladisk. Barnet lærer, at voksne kommer og går, så derfor er der en risiko for, at barnet ikke længere vil knytte sig til andre mennesker. Interessant er det, at Ingrid Pramling, 15 har påvist at det i småbørnsgrupper er bedre med færre børn og færre voksne end flere børn sammen med flere voksne. For hvert 13 Håndbog om barnets reform, servicelovens Ylva Ellneby, om børn og stress s IBID. S. 38 6

7 barn og voksen, der er i en gruppe, jo flere relationer skal det enkelte barn forholde sig til. Det kan betyde, at barnet kan udvise dårligt humør. Det kan give børn, problemer da de ofte i institutionerne befinder sig i områder med et konstant mylder af mennesker, f. eks i fællesrummet i en. En rapport, DIKE 16, ganske vidst med lidt år på bagen, idet den er udfærdiget i tidsrummet viser, at mange børn bliver syge af infektioner på grund af, at et større og større antal børn opholder sig på mindre og mindre plads. Desuden viser beregninger i den samme rapport, at et barns grad af sygelighed mindskes med 11 % pr. ekstra kvadratmeter, barnet får at bevæge sig på. Selvom rapporten er af ældre dato, kan den sagtens fortsat give anledning til overvejelser nutidige institutioner. Stressede børn i hjemmet. Der er fart på i hjemmene i dag, kalenderen er fyldt. Det betyder for barnet en øget risiko for at udvikle stress, fordi mange børn ikke har tid til at være. Det er naturligt for forældre, at de gerne vil have, at deres børn har mange meningsfyldte og gode aktiviteter i fritiden. Et fuldt program giver jo et meningsfyldt liv! Eller er det i virkeligheden børnene, der skal realisere de voksens drømme? Mange faktorer kan spille ind og være stressfremkaldende for børn i hjemmene. En skilsmisse kan lande som en bombe midt i trygheden. Barnet oplever pludseligt, at det, der skulle være en sikker base, går i opløsning. En sådan oplevelse er en kraftig provokatør for fremkaldelse af stress. Forældrene kan også komme ud for arbejdsløshed, hvilket kan betyde nedgang i forældrenes økonomi. Det kan så betyde at barnet kan blive trukket ud af institutionen, da forældrene ikke har økonomi til at betale for dagtilbuddet, hvilket vil betyde, at de relationer, barnet har dannet, bliver opløst. En travl dag giver mange sanseindtryk. Nogle af disse kan barnet ikke lagre selv og har måske brug for mors eller fars hjælp til det. Men desværre er der ikke tiden til det, så barnet går i seng om aftenen muligvis med en masse ubesvarede spørgsmål. Dette er også en udløsende faktor for stress. Kan barnet tage kampen op, eller vil det flygte? Ylva Ellneby 17 siger: Børns tegn på kamp er aggression, der bliver en måde at udtrykke smerte og ulyst på. Det er noget, som man sagtens kan iagttage i barnets institutionsliv. Barnet kan også vælge at flygte fra problemerne og de stressfremkaldende faktorer ved at lukke øjnene eller stikke fingrene i ørerne. Det er således en væsentlig faktor i barnets opvækst, at dets base/nærmiljø er sikker grund at bevæge sig på. 16 d kl Ylva Ellneby om børn og stress. S. 60 7

8 Identitetsdannelsen hos barnet. Barnets identitet skabes i samspil med de mennesker og den verden, der omgiver det. Jo mere følelsesmæssigt eller betydningsfuldt noget er, desto mere indflydelse har det på skabelsen af det på identiteten. Forældre har i denne sammenhæng en meget stor indflydelse på dannelsen af barnets identitet. Selve ordet identitet stammer fra det latinske ord rod idem 18 som betyder den samme. Når man taler om et individs identitet, fæstner man sig ved, at der er noget ved det menneske, som altid er det samme. Af det kan man konkludere, at man er sin egen individualitet, man har et typisk særkende, f.eks. væremåde, udseende, stemme, kropssprog, at der skal være en væsentlig kontinuitet i éns liv, selvoplevelse og selvopfattelse af i dag, i går og i morgen. Identitet har også noget at gøre med den livsfortælling. Som man selv og andre personer fortæller om én. Livsfortællingen om et menneske er meget vigtig i forhold til f.eks. overdragelser imellem institutioner og offentlige myndigheder. Anthony Giddens 19 mener, at det senmoderne 20 menneskes identitet ikke vil kunne skabes endeligt, til forskel fra mennesker i det postmoderne 21, samfund hvor identiteten var noget, man blev født ind i på grund af slægt eller andre sociale forhold. Identitet er ikke en fast størrelse, den kan være flygtig selv om den bør have en vis stabilitet. Den er sammensat og foranderlig. Man kan beskrive den som summen af de historier, man fortæller om sig selv, sagt anderledes: Barnet fremstår, eller præsenterer sig selv på én måde henne i børnehaven og på en anden måde derhjemme. I hjemmet taler barnet f.eks. med forældrene på én måde, mens man vil opleve, at barnet i andre sammenhænge vil tale på en anden måde. Det skyldes ikke, at noget f.eks. skal holdes skjult det ene eller andet sted, men fordi det er forskellige sider af barnet, der er på banen i de forskellige sammenhænge. Identiteten afprøves, udfoldes og vedligeholdes afhængigt af, hvilken social og kulturel arena barnet befinder sig på. Barnet sammenligner sig med og spejler sig i de andre og gør sig overvejelser ud fra den sammenhæng, det befinder sig i. Det får adgang til den indforståethed og sproglige kode, der bruges, og bliver på den måde medlem af fællesskabet. John Aasted Halse skriver i sin bog Børn og stress 22 et afsnit om faste normer og fast identitet. I dette afsnit beskriver han, hvorledes man før i tiden ikke var i tvivl om rollefordelingen i familierne. Det var noget, der på forhånd var fastlagt eller det, Anthony Giddens kalder den ontologiske sikkerhed 23. Denne var noget, der skabte en 18 d kl Anthony Giddens: d kl d kl kl Børn & stress: S IBID. 8

9 sikkerhed for individerne i familien, ikke mindst for børnene. Børnene i det senmoderne samfund 24 bliver påvirket på mange andre måder end før i tiden. De tre H r Hvem er jeg? Hvad kan jeg gøre? eller Hvad skal jeg? er vigtige spørgsmål og har altid været det, navnlig for børn. Rollefordelingen er ændret. Før i tiden var det ikke op til det enkelte barn at skabe sin egen identitet. Som skrevet tidligere var rollemønsteret i familierne på forhånd fastlagt. I dag er identitetsdannelsen blevet et personligt anliggende for barnet. Denne større frihed for barnet, giver flere valgmuligheder, men også større vanskeligheder. Barnet skal have en stærk identitet, hvilket forventes i det senmoderne samfund. Man skal som barn/ung kunne håndtere de mange forskellige påvirkninger. I strømmen af informationer der er der ikke mange faste holdepunkter. Disse påvirkninger kan betyde, at børnene har brug for hjælp/støtte, da det senmoderne samfund ellers kan betyde en stressfaktor. Informationerne kommer i en så høj hastighed og er meget uforudsigelige. Alle disse oplysninger giver også en åbning for børnene til voksenverdenen, noget barnet kan have meget svært ved at forholde sig til. John Aasted Halse skriver om Den omvendte forståelse 25. Han skriver, at den almindelige opfattelse af børns identitetsdannelser/erkendelser er, at de skal forgå i nærmiljøet, i familien. I dag sker det ofte i den omvendte rækkefølge, at børnene får de fjerne informationer først, altså dem der ligger uden for de vante rammer. Nu vil jeg ikke idyllisere fortiden som helt perfekt, for det var den absolut ikke. At familien levede efter faste roller, fastlåste også familiens medlemmer i rollerne. Det kunne føre til en form for undertrykkelse. Man gik ud fra, at det var manden, der arbejdede ude, og at det var kvinden, der passede hjemmet og børnene. det ville møde stor modstand i det senmoderne samfund, da både mænd og kvinder forventer at kunne arbejde ude og tjene penge. Hvor meget identitet kan et barn i 3-6 års alderen nå at tilegne sig, når presset fra omverdenen bliver for stort? I hjemmet er der fart på om morgenen, der skal klargøres børn til institution, smøres madpakker, osv. Mange ting på kort tid. Barnet bliver i al hast afleveret i institutionen med et hurtigt kys på kinden af mor/far. Ny omstilling, nye ting at forholde sig til! En lang dag venter for barnet i institutionen, mange børn, larm, stressede pædagoger Endelig fri og afhentning af mor/far, skal med på indkøb, skal lige nå gymnastik, aftensmad Det er et programmet for mange børn i Danmark hver dag. Man skal dog huske at det ikke er alle familier der knækker sammen på grund af de fortravlede hverdage. Heldigvis kan de fleste familier i det senmoderne samfund planlægge og priotere de daglige opgaver, således at man ikke bliver løbet over ende af stressfremkaldende situationer. 24 IBID. 25 IBID 9

10 Den almindelige fortolkning af ordet socialisering er, at det er en proces, hvorved et menneske/individ bliver klar til at fungere og leve i det samfund, som man er en del af. I denne proces tilegner individet sig de almindeligvis sociale, familiære, kulturelle, og religiøse normer samt evnen til social kognition. 26 Man kan sige, det handler om individets tilpasning til samfundets normer, adfærd og love. Dette er den almindelige forventning til socialisering, men er man under et psykisk pres og er under konstante stresspåvirkninger, hvilke påvirkninger giver det så for barnet i forhold til socialisering? I sociale sammenhænge taler man om, at individet dannes/skabes i kraft af de relationer og roller, man er i eller de grupper og miljøer, man færdes i. Man kalder disse grupper og miljøer for sociale arenaer 27. Vigtigheden af at børn får en velkonstrueret identitetsdannelse kan ikke understreges nok. Hvis individet under dets dannelse bliver udsat for vedvarende stresssymptomer, lider det et knæk, og dermed har man skabt grobund for det, Jeanett Bonnichen beskrev i afsnittet om Hvad er stress Den samfundsmæssige udvikling. Der er i dag en tendens til, at de moderne forældre forventer, at deres børn laver noget, hvor de kan vise deres udvikling. Man forventer, at institutionerne viser vejen frem i form af nøje tilrettelagte skemaer. Overordnet set siger Dagtilbudsloven, at de pædagogiske læreplaner skal indeholde følgende temaer: Alsidig og personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier. 28 Dette er også et udtryk for, hvad samfundet, i dette tilfælde politikkerne lægger som retningslinjer for, hvad hvert individ skal igennem for at blive en god samfundsborger. Da de enkelte individers socialisering for en stor del varetages af institutionerne, er det derfor pædagogernes ansvar, at dette bliver opfyldt. Fra politikkernes side bliver der lagt pres på institutionerne som en produktiv virksomhed. Eksempler fra de seneste år er pædagogiske læreplaner, sprogtests og 26 d kl Anthony Giddens, Engelsk sociolog: D Dagtilbudsloven, afsnit 11. Kap. 2 8, stk. 2 10

11 børnemiljøvuderinger. Samtidigt med dette bliver institutionerne igen og igen udsat for besparelser. Færre hænder giver stresset personale, hvilket så igen smitter af på børnene. Så på den måde bliver institutionerne presset i bund for at indfri samfundets/politikernes og forældrenes krav. Der opstår på den måde modsatrettede forventninger, da institutionen og pædagogerne gerne vil indfri kravene, men ikke kan. Det kunne også hænde i fritidsaktiviteterne. Forældre i dag er ikke ontologiske tænkende 29 i forhold til f.eks. institutionslederen. Forældrene er vant til at stille krav, og langt de fleste forældre begår sig fint i dette. Man ser mere på institutionerne i dag som et supermarked, hvor tendensen klart er Hvad får jeg for pengene? en afspejling af det senmoderne samfund, hvor det er markedsøkonomien, der leder vejen 30 Fra den postmoderne tid, hvor tankegangen i samfundet typisk var ontologisk orienteret, bliver denne tankegang i den grad udfordret i den senmoderne tid. Familiernes sammensætning er ikke, som man anså det i den postmoderne tid. Det er i det senmoderne samfund mere accepteret, at man glider uden for de normer og roller, der før i tiden på forhånd var stukket ud. Familierne i dag består ofte af skilsmissebørn, der er sat sammen med andre ligesindede. Der er også i dag den mulighed, at forældrene har samme køn, altså et homoseksuelt forhold, noget som var utænkeligt tidligere. Alt i alt bliver dagligdagen, som den var engang, udfordret i dag, og en lind strøm af informationer strømmer alle mennesker i møde. I 2012 har man let adgang til nyheder via internet og et stort udbud af tv-kanaler. Der er nu en kortere afstand imellem alle individer nationalt som internationalt. Politikerne har nu ikke så langt ud til de enkelte borgere i samfundet. Men det betyder også, at pædagoger og andre professionelle behandlere lettere kan ryge en tur igennem mediernes vridemaskine. 31 Så nu, hvor medierne har megen magt, kan der lettere komme fokus på det man som individ foretager sig i samfundet, hvad enten man er barn i en institution eller en beslutningstagende politiker. Jeg vil ikke dømme, om denne samfundsudvikling som sådan er god, men kan blot konstatere, at samfundet hele tiden forandrer sig, og vi alle står over for nye udfordringer i vores hverdag, sådan har det været og sådan vil det blive ved. Når Giddens mener, at individet handler i vid udstrækning på rygmarven ud fra en praktisk bevidsthed 32,og at trygheden i hverdagslivet 33 er noget der er eksistentielt, så er det en tanke/teori, der kommer under et enormt pres. Når man ser på institutionerne i dag, altså hvilken rolle disse har i samfundet, må man konstatere, at hvor det før i tiden var et sted, man opbevarede børnene, imens mor og 29 Ontologi Betegnelsen på læren om det værende: Leksikon i sociologi, akademisk forlag 1. Udgave, 3. Oplag, d kl Socialpædagogen 2 marts At tænke socialpsykologisk, Inger Glavind Bo. S IBID. S

12 far var på arbejde, er der i dag nu er et sted, hvor det forventes og kræves, at børnene får en del af deres opdragelse og de basale færdigheder for at blive sendt videre op igennem uddannelsessystemet. I den henseende har de meget omtalte PISAundersøgelser 34 også været med til at lægge pres på institutionerne, da man kan formode, at børns læseudvikling blandt andet er betinget af det sprogmiljø, de har mødt i vuggestue og børnehave. Der er i dag i det hele taget et øget fokus på, hvad f.eks. pædagogerne foretager sig i forhold til børnene i institutionerne. Konklusion. Aron Antonovsky 35, skriver at vi alle bliver udsat for det han kalder stressorer. Dermed mener han, er de store og små situationer, man ikke lige har en løsning på. 36 Han mener desuden, at man er nødt til at håndtere disse dagligdags-problemer. Det kan være konflikter og/eller sygdom, noget som er den normale del af livet. Ydermere siger Antonovsky, at stress kan være positivt, da det giver os erfaringer. Et sundt menneske kan håndtere stress, men omvendt er man et usundt menneske, er man ikke i stand til at håndtere problemerne i dagligdagen, da sætter de sig som stress. Det betyder, at de kan blive til kroniske lidelser der truerer vores livskvalitet og helbred. At kunne håndtere stress som voksen er en ting. Man har sin livserfaring at trække på, noget som Antonovsky jo også hælder til. Jeanett Bonnichen, omtaler også dette i interviewet længere tilbage i opgaven. Men er man barn i en institution, hvor hverdagen er presset hårdt, vil jeg mene, det er en anden sag. Barnet skal forholde sig til sin egen identitetsdannelse, det vanskelige arbejde det er at begå sig i de forskellige sociale arenaer. 37 Jeg vil mene at jo større pres, man bliver udsat for som barn, jo større er chancen for, at barnet vil afvige i forhold til det, man forventer af et normalt fungerende barn. Denne antagelse synes jeg, at Jeanett Bonnichen 38 bekræfter i sin artikel Pædagoger, børn & stress 39 hvor hun skriver følgende: For børn gælder det, at de med deres endnu umodne hjerner har lettere ved at miste overblikket og sværere ved at forstå rationelle konsekvenser. Børn oplever, sanser og fortolker deres verden mere emotionelt end voksne gør. Man kan frygte, at hvis barnet konstant er i en stresspåvirkning, kan dette påvirke ikke blot i nuet, men også i tiden fremover. Det kan betyde, at barnet evt. kan have svært ved indlæring, hvilket igen kan betyde alvorlige problemer ikke bare for skolegangen, men også for indlæringen af de basale ting, samfundet kræver, at det kan begå sig. 34 d kl Amerikansk professor i sundhedssociologi D kl D kl Jeanett Bonnichen Cand. Pæd. Psyk. Adm. Direktør i center for stress. 39 D kl

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder ATLASS er det et verdenskort? Nææ det er et træningsprogram 8l stressforståelse! Hvad er stress for dig? Hvad stresser dig? ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er et system, der kan bruges til afdækning

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Stress, konflikt og udfordrende adfærd

Stress, konflikt og udfordrende adfærd Stress, konflikt og udfordrende adfærd Generalforsamling Søndag d. 02. februar 2014 Martin Hauberg Stress hvad er det? Stress er en ydre eller indre påvirkning è kroppen i "alarmberedskab". Kroppen skelner

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Børn og stress - udfordringer i den moderne familie. Psykolog Ole Rabjerg, Agape

Børn og stress - udfordringer i den moderne familie. Psykolog Ole Rabjerg, Agape Børn og stress - udfordringer i den moderne familie Psykolog Ole Rabjerg, Agape Teltmøder i Vorgod, juni 2015 Stress hos børn er et stigende problem Ålborg og Hillerød sygehus: Har fra 2003 til 2006 oplevet

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

John Aasted Halse. Børn og stress

John Aasted Halse. Børn og stress John Aasted Halse Børn og stress INDHOLD FORORD.............................................................................. 7 RUNDT OM STRESS...................................................................

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Børnehuset Spentrup Naturbørnehaven Bane Allé

Børnehuset Spentrup Naturbørnehaven Bane Allé Børnehuset Spentrup Naturbørnehaven Bane Allé Forældrepjece Dagtilbud Nordvest Velkommen til Børnehuset Spentrup/Naturbørnehaven Bane Alle Naturbørnehaven har omkring 46 børn i alderen 3-6 år. Naturbørnehaven

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

FOA Kampagne og Analyse 24. juni Det siger FOAs medlemmer om besparelser i dagtilbud

FOA Kampagne og Analyse 24. juni Det siger FOAs medlemmer om besparelser i dagtilbud Det siger FOAs medlemmer om besparelser i dagtilbud FOA Kampagne og Analyse 24. juni 2011 FOA undersøgte i perioden fra 27. maj til 7. juni 2011, hvilke besparelser FOAs medlemmer i dagtilbud har oplevet

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Læreplan og læringsmiljøer i Dagtilbud Skanderborg Midt Trekløveret

Læreplan og læringsmiljøer i Dagtilbud Skanderborg Midt Trekløveret Læreplan og læringsmiljøer i Dagtilbud Skanderborg Midt Trekløveret Hvad er Læring? I Trekløveret forstår vi begrebet læring som en udviklingsproces, der foregår i alle livets sammenhænge. Læring er tilegnelse

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen HVAD ER STRESS? Emnet stress får meget opmærksomhed i medierne disse år og det med god grund. Antallet af danskere der føler sig stressede

Læs mere

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Kontekstualisering Børn & Barndomsliv Moderne barndomsvilkår Dobbeltsocialisering Sommerfuglemodellen Forældresamarbejde Børne(sam)arbejde

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan for DRAGEN i Gentofte Kommune 2009 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Rikke Mejlgaard Psykolog Program Hvad er stress? Stress-definition Forskellige

Læs mere

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan ] 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Travlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet

Travlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet Travlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvilke sammenhænge er der mellem travlhed, relationer og trivsel?

Læs mere

BERØRT OG BEVÆGET. Narrativer i pædagogikken. Et fokus på fortællingen om(kring) barnet.

BERØRT OG BEVÆGET. Narrativer i pædagogikken. Et fokus på fortællingen om(kring) barnet. BERØRT OG BEVÆGET Narrativer i pædagogikken Et fokus på fortællingen om(kring) barnet. Jeg vil snakke om mig Vi skal snakke om jer. I skal snakke om jer selv. Vi skal snakke om børn. I den nævnte rækkefølge.

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i praksis

Pædagogiske læreplaner i praksis Pædagogiske læreplaner i praksis Personlig udvikling: Børnene får en alderssvarende udvikling og de lærer ansvarlighed og tolerance, så de er istand til at stifte venskaber. - Tager udgangspunkt i det

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Læreplan for Sct. Georgs Gårdens vuggestue 2012

Læreplan for Sct. Georgs Gårdens vuggestue 2012 Læreplan for Sct. Georgs Gårdens vuggestue 2012 Læreplaner overordnet: Læreplaner 2012: I 2007 blev skriftlige læreplaner en del af dagtilbudsloven og den skal indeholde beskrivelser af følgende: Dagtilbuddets

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven

Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Pædagogisk praksis- og handleplan 2012 0 Pædagogiske principper og pædagogiske læreplaner Vores målsætning er at understøtte barnets udvikling, læring og

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 1 Slide 2 Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 3 Mindfulness er en tilstand Slide 4 Mental træning meditation Østen og vesten Slide 5 Mindfulness` 3 niveauer: 1 Fjerne eller

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Børnehusets åbningstider: Mandag torsdag kl. 6.30-17.00 Fredag kl. 6.30-16.00

Børnehusets åbningstider: Mandag torsdag kl. 6.30-17.00 Fredag kl. 6.30-16.00 Børnehuset Møgelkær havde opstart den 1. april 2008 og er en privat integreret institution. Vi er normeret til 80 børn, 25 vuggestuebørn (0-3 år) og 55 børnehavebørn (3-6 år). I børnehaven er der tre grupper.

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Indledning. Udgangspunkterne for arbejdet med børnene og dermed også årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er serviceloven, herunder de 6 læreplanstemaer

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt. oktober 2007 oktober 2009

KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt. oktober 2007 oktober 2009 KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt oktober 2007 oktober 2009 KID 2 projektets formål Metoder der skaber bedre forståelse for det de udsatte børns perspektiv Sætte spot på det

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

HUNDEN ALENE HJEMME KORT FORTALT. www.dyrefondet.dk FOTO: YURI ARCURS, DREAMSTIME

HUNDEN ALENE HJEMME KORT FORTALT. www.dyrefondet.dk FOTO: YURI ARCURS, DREAMSTIME HUNDEN ALENE HJEMME KORT FORTALT FOTO: YURI ARCURS, DREAMSTIME www.dyrefondet.dk ... HUNDEN ALENE HJEMME FOTO: ONDREJ SMRTKA, DREAMSTIME Hunden alene hjemme Kort fortalt Betina Sabinsky, professionel adfærdsbehandler

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Projekt Robuste Ældre. Ikast-Brande Kommune

Projekt Robuste Ældre. Ikast-Brande Kommune Projekt Robuste Ældre Ikast-Brande Kommune Baggrund Spørgsmålet er? Hvad er det der gør, at nogle mennesker har gode psykiske ressourcer, sociale rammer og helbred/funktionsevne, og dermed oplever vellykket

Læs mere

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse?

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? 3 01 OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Her kan du læse

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere