Børn og stress! Lærer: Heidi Bech Roesdahl. Peter Hegelund Fosgerau. Fag. IIS forår Antal tegn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn og stress! Lærer: Heidi Bech Roesdahl. Peter Hegelund Fosgerau. Fag. IIS forår 2012. Antal tegn. 25 301"

Transkript

1 Børn og stress! Lærer: Heidi Bech Roesdahl Peter Hegelund Fosgerau Fag. IIS forår 2012 Antal tegn Problemstilling. Hvilken betydning har stress for børns socialicering/identitetsdannelse.. Stresspåvirkninger i hjemmet. Stresspåvirkninger i institutionen 1

2 Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. Side 1 2. Problemstilling. Side 1 3. Hvad er stress? Side 1 4. Stressede børn i institutionen. Side 5 5. Stressede børn i hjemmet. Side 7 6. Identitetsdannelse hos barnet. Side 8 7. Den samfundsmæssige udvikling. Side Konklusion. 12 2

3 Indledning. Det kan ramme alle, rig og fattig, rengøringsassistenten og erhvervslederen. Og ofte er det de mest pligtopfyldende, der bliver syge, det er oftest dem man hører om. Men hvad med børn? Skader det deres identitetsdannelse og socialisering? Mange vil spørge: Kan børn blive stressede? Er det ikke kun noget, der sker for fortravlede voksne? Svaret er: Ja, børn kan blive stressede. Jeg har for eksempel under mit sidste praktikophold i børnehaven Grævlingehulen iagttaget og undret mig over et par eksempler på at børn i dag virker mere omkringfarende, urolige, rastløse og ukoncentrerede - altså stressede i den forstand, at alting bliver meget hektisk, springende, usammenhængende. Jeg syntes, stress er et interessant emne og ikke mindst udfordrende at fordybe sig i (der er desværre ikke meget forskning i det). Meget tyder på, at stress hos børn kan være foranlediget af en mere hektisk hverdag i hjemmene og i dagtilbud. Det er også et problem for samfundet, da vedvarende stress kan sætte sig som alvorlige kroniske lidelser. Problemstilling. Det får mig til at stille følgende spørgsmål. Hvilken betydning har stress for børns socialicering/identitetsdannelse i og uden for institutionen? Stresspåvirkninger i institutionen. Stresspåvirkninger i hjemmet. Hvad er stress? Stress er de forandringer, der sker i kroppen og i hjernen, når vi belastes indefra af vore følelser og tanker, eller udefra af f.eks. arbejdet. Forandringerne skyldes stresshormoner, som udløses, når vi er pressede. At flere og flere børn bliver syge af stress, skyldes ifølge Gideon Zlotnik 1 politikeres, forældres, læreres og pædagogers stigende krav til børnene. Han kalder stress en virus, der har forplantet sig hele vejen ned gennem samfundet, og som nu har smittet ellers raske børn. Han siger også "Man fødes ikke med stress. Det er noget, man får, og jeg sammenligner det med børnehavebørn, der smitter hinanden med forkølelse eller røde hunde. 1 Børn & unge 2003 nr. 25 3

4 Børn i dag kan ikke undgå at blive stressede, fordi hele det miljø, de færdes i - samfundet, (forældrenes) arbejdsliv, familielivet, skolen og børneinstitutionerne - er ramt af stress, altså hos de personer, der omgiver børnene. Et eksempel: 34 % af børnenes pædagoger er ramt af stress! 2 Et andet eksempel: Over 50 % af lederne i dagtilbud er ramt af stress! 3. Med andre ord: Børnene er omgivet af stressede personer. Og ind i mellem også af en stresset hverdag for eksempel at den samme pædagog forlader en stue 30 gange på én time! 4 Jeg har i forløbet med at skrive denne opgave været så heldig at kunne få et interview med Jeanett Bonnichen, Center for Stress. 5 Det, jeg var interesseret i at få uddybet, var de påvirkninger, vedvarende stress gør ved børn i 3-6 års alderen, både psykisk og fysisk. Af samtalen med Jeanett Bonnichen fremgik det, at de tegn, der viser sig psykisk, var, at barnet ofte vil få følelsen af ikke at slå til, få en selvundervuderende adfærd, og at det også ville ødelægge sin evne til at være til. Barnet vil også have det utroligt svært i forhold til relationsdannelse med andre børn og ikke besidde evnen til at være nærværende. På den fysiske side opstår der typisk det, at der konstant frigives adrenalin, at der i blodet opstår et forhøjet niveau af fedt og sukker. Disse ting er yderst skadelige for kroppen, hvis det er en påvirkning over længere tid. Det vil medføre et stort unødigt slid på kroppens fysik, det gør man bliver mindre fysisk robust. Det kan på sigt medføre alvorlige kroniske lidelser. Stress er det engelske ord for spænding eller tryk 6 indenfor den medicinske verden, og i den psykologiske verden er det noget, der bliver brugt til at beskrive reaktioner i kroppens organsystem, når denne bliver udsat for psykisk og fysisk pres. Det bliver beskrevet, at stress er en reaktion på, at vi udsættes for ekstra store fysiske, emotionelle eller intellektuelle krav. Hans Selye 7, en af stressforskningens grundlæggere, beskriver kroppens fysiske reaktion, når den udsættes for pres. Han betegnede det som fire stadier: Alarm Modstand Udmattelse Restitution 2 CASA PLS Rambøll i undersøgelsen: BUPLs medlemmer under lup 4 Kommunikation og samarbejde i personalegruppen, side Jeanet Bonnichen, Cand. Pæd. Psyk. Adm. Direktør i center for stress 6 Om børn og stress, Ylva Ellneby s IBID. 4

5 I dag viser den moderne stressforskning, at stress er en dynamisk proces hvor, individets evner sættes op imod de krav, omgivelserne byder på. 8 Derfor mener man, at forskellige mennesker kan reagere forskelligt, at stress kan udløses, blot fordi man føler sig truet, skyldes, at vore følelser også påvirker kroppens fysiske alarmsystem. 9 Disse reaktioner havde oprindelig det formål at indstille vores forfædre på en eventuel kamp, eller flugt fra noget, der var farligt. I den moderne tid er kravene ofte mere psykiske end fysiske, de strækker sig over længere tid, og kroppen har derfor en længere periode med et forhøjet stressniveau. Det er det, som påfører kroppen de alvorlige skader, som også Jeanett Bonnichen var inde på i interviewet. Stressede børn i institutionen. Bent Madsen beskriver i sin bog Socialpædagogik om normalitet i daginstitutionens hverdagsliv 10 De normalitetsforventninger, et barn mødes med, er pædagogernes forestillinger om det kompetente barn. Det forventes, at et barn skal kunne håndtere forskellige situationer i dagligdagen i institutionen. Bent Madsen kalder det for modsatrettede krav 11, at barnet skal kunne indrette sig efter institutionens særlige regler og de strukturer og den sociale orden, der måtte være på stedet. Modsat dette skal barnet vise selvstændighed, udvise vilje til, at man kan udfolde sig kreativt i forskellige legesituationer. Det, der ifølge Bent Madsen, er i spil er sociale koder 12, koder, der beskriver hvorledes et kompetent barn skal kunne gebærde sig i hverdagen, forholde sig til de mange skift, der er i løbet af en dag. Hvis man kigger på et kompetent barn, ville man forvente, at det er rimeligt selvhjulpet i mange situationer. Et barn, der ofte er i stresssituationer, kan måske ikke håndtere en hverdag på sammen enkle måde. Alene de skift, der er i løbet af en dag, kan virke som uoverkommelige for et barn, der er presset til det yderste. Skiftene i hverdagen i institutionen kan være alt fra en legesituation, der ikke bliver gjort færdig til barnets store frustration, til nu skal vi have samling, og dernæst skal vi spise. Grunden til at barnet kan være presset kan være en hektisk hverdag i hjemmet eller fritiden, noget jeg vender tilbage til senere i opgaven. Et barn med stress vil ofte få en afvigende opførsel i forhold til det, man forventer af et normalt fungerende barn. Disse afvigelser kan vise sig som koncentrationsbesvær, aggressivitet over for andre børn og opmærksomhedsforstyrelser. 8 IBID. 9 IBID. 10 Socialpædagogik, integration & inklusion i det moderne samfund. S IBID. 12 IBID. 5

6 I min seneste praktik (Grævlingehulen) havde jeg det meget tæt inde på kroppen. En dreng på 5 år led af stress i en sådan grad, at man fra personalets side havde en så stor bekymring omkring drengen, at der var sendt flere indberetninger til kommunen. Der var igangsat hjælpeforanstaltninger til drengen og til familien. Drengens opførsel faldte så meget ved siden af de andre jævnaldrende børn i børnehaven. Han led meget af opmærksomhedsforstyrelser og havde ofte aggressive udfald imod de andre børn. I hjemmet havde han stort søvnbesvær og udviste også her aggressiv adfærd over for sine yngre søskende og i visse tilfælde også sin mor. Man skal huske, at fagpersoner har skærpet underretningspligt 13 iflg. Serviceslovens 153. Den siger følgende: Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udførelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage At et barn eller ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kap. 11 At et barn umiddelbart efter fødslen kan have behov for særlig støtte efter kap. 11 på grund af de vordende forældres forhold Eller at et barn eller ung har været udsat for vold eller andre overgreb. De typiske adfærdsmønstre, man ser hos børn i 3-6 års alderen med stress, er følgende: Fysisk vold: Kradse, sparke, hive i håret, snuppe eller vriste legetøj fra andre børn, eller ødelægge deres leg. Det kan også være verbal vold: Barnet kan bande, skrige, bruge ukvemsord. Trods: Barnet kan nægte at spise, at få tøj på, barnet kan være utrolig længe om alting eller spiser unødigt langsomt. Det kan hos de små børn komme til meget kraftigt udtryk, specielt under måltiderne og renlighedstræning. Destruktivitet: Børn der slår, river ting i stykker, bider negle. Der bliver udsendt en række kampsignaler fra barnet, som de beskrevet ovenstående. Men hvad er årsagen til stress hos børn? Der sker mange ting i løbet af et børnehavebarns hverdag, noget der kan føre til problemer og konflikter. Det kan være de mange relationer, barnet udsættes for i løbet af dagen, mange voksne, der går og kommer gennem af en dag. Børnehaveforskere 14 har peget på, hvilke risici barnet udsættes for ved stor udskiftning i personalet. En voksen, som barnet har tillid til, kan eventuelt flytte/finde nyt arbejde. Vedkommende erstattes af en ny, som også hurtigt forsvinder for barnet. Da holder det op med at knytte sig mere end rent overfladisk. Barnet lærer, at voksne kommer og går, så derfor er der en risiko for, at barnet ikke længere vil knytte sig til andre mennesker. Interessant er det, at Ingrid Pramling, 15 har påvist at det i småbørnsgrupper er bedre med færre børn og færre voksne end flere børn sammen med flere voksne. For hvert 13 Håndbog om barnets reform, servicelovens Ylva Ellneby, om børn og stress s IBID. S. 38 6

7 barn og voksen, der er i en gruppe, jo flere relationer skal det enkelte barn forholde sig til. Det kan betyde, at barnet kan udvise dårligt humør. Det kan give børn, problemer da de ofte i institutionerne befinder sig i områder med et konstant mylder af mennesker, f. eks i fællesrummet i en. En rapport, DIKE 16, ganske vidst med lidt år på bagen, idet den er udfærdiget i tidsrummet viser, at mange børn bliver syge af infektioner på grund af, at et større og større antal børn opholder sig på mindre og mindre plads. Desuden viser beregninger i den samme rapport, at et barns grad af sygelighed mindskes med 11 % pr. ekstra kvadratmeter, barnet får at bevæge sig på. Selvom rapporten er af ældre dato, kan den sagtens fortsat give anledning til overvejelser nutidige institutioner. Stressede børn i hjemmet. Der er fart på i hjemmene i dag, kalenderen er fyldt. Det betyder for barnet en øget risiko for at udvikle stress, fordi mange børn ikke har tid til at være. Det er naturligt for forældre, at de gerne vil have, at deres børn har mange meningsfyldte og gode aktiviteter i fritiden. Et fuldt program giver jo et meningsfyldt liv! Eller er det i virkeligheden børnene, der skal realisere de voksens drømme? Mange faktorer kan spille ind og være stressfremkaldende for børn i hjemmene. En skilsmisse kan lande som en bombe midt i trygheden. Barnet oplever pludseligt, at det, der skulle være en sikker base, går i opløsning. En sådan oplevelse er en kraftig provokatør for fremkaldelse af stress. Forældrene kan også komme ud for arbejdsløshed, hvilket kan betyde nedgang i forældrenes økonomi. Det kan så betyde at barnet kan blive trukket ud af institutionen, da forældrene ikke har økonomi til at betale for dagtilbuddet, hvilket vil betyde, at de relationer, barnet har dannet, bliver opløst. En travl dag giver mange sanseindtryk. Nogle af disse kan barnet ikke lagre selv og har måske brug for mors eller fars hjælp til det. Men desværre er der ikke tiden til det, så barnet går i seng om aftenen muligvis med en masse ubesvarede spørgsmål. Dette er også en udløsende faktor for stress. Kan barnet tage kampen op, eller vil det flygte? Ylva Ellneby 17 siger: Børns tegn på kamp er aggression, der bliver en måde at udtrykke smerte og ulyst på. Det er noget, som man sagtens kan iagttage i barnets institutionsliv. Barnet kan også vælge at flygte fra problemerne og de stressfremkaldende faktorer ved at lukke øjnene eller stikke fingrene i ørerne. Det er således en væsentlig faktor i barnets opvækst, at dets base/nærmiljø er sikker grund at bevæge sig på. 16 d kl Ylva Ellneby om børn og stress. S. 60 7

8 Identitetsdannelsen hos barnet. Barnets identitet skabes i samspil med de mennesker og den verden, der omgiver det. Jo mere følelsesmæssigt eller betydningsfuldt noget er, desto mere indflydelse har det på skabelsen af det på identiteten. Forældre har i denne sammenhæng en meget stor indflydelse på dannelsen af barnets identitet. Selve ordet identitet stammer fra det latinske ord rod idem 18 som betyder den samme. Når man taler om et individs identitet, fæstner man sig ved, at der er noget ved det menneske, som altid er det samme. Af det kan man konkludere, at man er sin egen individualitet, man har et typisk særkende, f.eks. væremåde, udseende, stemme, kropssprog, at der skal være en væsentlig kontinuitet i éns liv, selvoplevelse og selvopfattelse af i dag, i går og i morgen. Identitet har også noget at gøre med den livsfortælling. Som man selv og andre personer fortæller om én. Livsfortællingen om et menneske er meget vigtig i forhold til f.eks. overdragelser imellem institutioner og offentlige myndigheder. Anthony Giddens 19 mener, at det senmoderne 20 menneskes identitet ikke vil kunne skabes endeligt, til forskel fra mennesker i det postmoderne 21, samfund hvor identiteten var noget, man blev født ind i på grund af slægt eller andre sociale forhold. Identitet er ikke en fast størrelse, den kan være flygtig selv om den bør have en vis stabilitet. Den er sammensat og foranderlig. Man kan beskrive den som summen af de historier, man fortæller om sig selv, sagt anderledes: Barnet fremstår, eller præsenterer sig selv på én måde henne i børnehaven og på en anden måde derhjemme. I hjemmet taler barnet f.eks. med forældrene på én måde, mens man vil opleve, at barnet i andre sammenhænge vil tale på en anden måde. Det skyldes ikke, at noget f.eks. skal holdes skjult det ene eller andet sted, men fordi det er forskellige sider af barnet, der er på banen i de forskellige sammenhænge. Identiteten afprøves, udfoldes og vedligeholdes afhængigt af, hvilken social og kulturel arena barnet befinder sig på. Barnet sammenligner sig med og spejler sig i de andre og gør sig overvejelser ud fra den sammenhæng, det befinder sig i. Det får adgang til den indforståethed og sproglige kode, der bruges, og bliver på den måde medlem af fællesskabet. John Aasted Halse skriver i sin bog Børn og stress 22 et afsnit om faste normer og fast identitet. I dette afsnit beskriver han, hvorledes man før i tiden ikke var i tvivl om rollefordelingen i familierne. Det var noget, der på forhånd var fastlagt eller det, Anthony Giddens kalder den ontologiske sikkerhed 23. Denne var noget, der skabte en 18 d kl Anthony Giddens: d kl d kl kl Børn & stress: S IBID. 8

9 sikkerhed for individerne i familien, ikke mindst for børnene. Børnene i det senmoderne samfund 24 bliver påvirket på mange andre måder end før i tiden. De tre H r Hvem er jeg? Hvad kan jeg gøre? eller Hvad skal jeg? er vigtige spørgsmål og har altid været det, navnlig for børn. Rollefordelingen er ændret. Før i tiden var det ikke op til det enkelte barn at skabe sin egen identitet. Som skrevet tidligere var rollemønsteret i familierne på forhånd fastlagt. I dag er identitetsdannelsen blevet et personligt anliggende for barnet. Denne større frihed for barnet, giver flere valgmuligheder, men også større vanskeligheder. Barnet skal have en stærk identitet, hvilket forventes i det senmoderne samfund. Man skal som barn/ung kunne håndtere de mange forskellige påvirkninger. I strømmen af informationer der er der ikke mange faste holdepunkter. Disse påvirkninger kan betyde, at børnene har brug for hjælp/støtte, da det senmoderne samfund ellers kan betyde en stressfaktor. Informationerne kommer i en så høj hastighed og er meget uforudsigelige. Alle disse oplysninger giver også en åbning for børnene til voksenverdenen, noget barnet kan have meget svært ved at forholde sig til. John Aasted Halse skriver om Den omvendte forståelse 25. Han skriver, at den almindelige opfattelse af børns identitetsdannelser/erkendelser er, at de skal forgå i nærmiljøet, i familien. I dag sker det ofte i den omvendte rækkefølge, at børnene får de fjerne informationer først, altså dem der ligger uden for de vante rammer. Nu vil jeg ikke idyllisere fortiden som helt perfekt, for det var den absolut ikke. At familien levede efter faste roller, fastlåste også familiens medlemmer i rollerne. Det kunne føre til en form for undertrykkelse. Man gik ud fra, at det var manden, der arbejdede ude, og at det var kvinden, der passede hjemmet og børnene. det ville møde stor modstand i det senmoderne samfund, da både mænd og kvinder forventer at kunne arbejde ude og tjene penge. Hvor meget identitet kan et barn i 3-6 års alderen nå at tilegne sig, når presset fra omverdenen bliver for stort? I hjemmet er der fart på om morgenen, der skal klargøres børn til institution, smøres madpakker, osv. Mange ting på kort tid. Barnet bliver i al hast afleveret i institutionen med et hurtigt kys på kinden af mor/far. Ny omstilling, nye ting at forholde sig til! En lang dag venter for barnet i institutionen, mange børn, larm, stressede pædagoger Endelig fri og afhentning af mor/far, skal med på indkøb, skal lige nå gymnastik, aftensmad Det er et programmet for mange børn i Danmark hver dag. Man skal dog huske at det ikke er alle familier der knækker sammen på grund af de fortravlede hverdage. Heldigvis kan de fleste familier i det senmoderne samfund planlægge og priotere de daglige opgaver, således at man ikke bliver løbet over ende af stressfremkaldende situationer. 24 IBID. 25 IBID 9

10 Den almindelige fortolkning af ordet socialisering er, at det er en proces, hvorved et menneske/individ bliver klar til at fungere og leve i det samfund, som man er en del af. I denne proces tilegner individet sig de almindeligvis sociale, familiære, kulturelle, og religiøse normer samt evnen til social kognition. 26 Man kan sige, det handler om individets tilpasning til samfundets normer, adfærd og love. Dette er den almindelige forventning til socialisering, men er man under et psykisk pres og er under konstante stresspåvirkninger, hvilke påvirkninger giver det så for barnet i forhold til socialisering? I sociale sammenhænge taler man om, at individet dannes/skabes i kraft af de relationer og roller, man er i eller de grupper og miljøer, man færdes i. Man kalder disse grupper og miljøer for sociale arenaer 27. Vigtigheden af at børn får en velkonstrueret identitetsdannelse kan ikke understreges nok. Hvis individet under dets dannelse bliver udsat for vedvarende stresssymptomer, lider det et knæk, og dermed har man skabt grobund for det, Jeanett Bonnichen beskrev i afsnittet om Hvad er stress Den samfundsmæssige udvikling. Der er i dag en tendens til, at de moderne forældre forventer, at deres børn laver noget, hvor de kan vise deres udvikling. Man forventer, at institutionerne viser vejen frem i form af nøje tilrettelagte skemaer. Overordnet set siger Dagtilbudsloven, at de pædagogiske læreplaner skal indeholde følgende temaer: Alsidig og personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier. 28 Dette er også et udtryk for, hvad samfundet, i dette tilfælde politikkerne lægger som retningslinjer for, hvad hvert individ skal igennem for at blive en god samfundsborger. Da de enkelte individers socialisering for en stor del varetages af institutionerne, er det derfor pædagogernes ansvar, at dette bliver opfyldt. Fra politikkernes side bliver der lagt pres på institutionerne som en produktiv virksomhed. Eksempler fra de seneste år er pædagogiske læreplaner, sprogtests og 26 d kl Anthony Giddens, Engelsk sociolog: D Dagtilbudsloven, afsnit 11. Kap. 2 8, stk. 2 10

11 børnemiljøvuderinger. Samtidigt med dette bliver institutionerne igen og igen udsat for besparelser. Færre hænder giver stresset personale, hvilket så igen smitter af på børnene. Så på den måde bliver institutionerne presset i bund for at indfri samfundets/politikernes og forældrenes krav. Der opstår på den måde modsatrettede forventninger, da institutionen og pædagogerne gerne vil indfri kravene, men ikke kan. Det kunne også hænde i fritidsaktiviteterne. Forældre i dag er ikke ontologiske tænkende 29 i forhold til f.eks. institutionslederen. Forældrene er vant til at stille krav, og langt de fleste forældre begår sig fint i dette. Man ser mere på institutionerne i dag som et supermarked, hvor tendensen klart er Hvad får jeg for pengene? en afspejling af det senmoderne samfund, hvor det er markedsøkonomien, der leder vejen 30 Fra den postmoderne tid, hvor tankegangen i samfundet typisk var ontologisk orienteret, bliver denne tankegang i den grad udfordret i den senmoderne tid. Familiernes sammensætning er ikke, som man anså det i den postmoderne tid. Det er i det senmoderne samfund mere accepteret, at man glider uden for de normer og roller, der før i tiden på forhånd var stukket ud. Familierne i dag består ofte af skilsmissebørn, der er sat sammen med andre ligesindede. Der er også i dag den mulighed, at forældrene har samme køn, altså et homoseksuelt forhold, noget som var utænkeligt tidligere. Alt i alt bliver dagligdagen, som den var engang, udfordret i dag, og en lind strøm af informationer strømmer alle mennesker i møde. I 2012 har man let adgang til nyheder via internet og et stort udbud af tv-kanaler. Der er nu en kortere afstand imellem alle individer nationalt som internationalt. Politikerne har nu ikke så langt ud til de enkelte borgere i samfundet. Men det betyder også, at pædagoger og andre professionelle behandlere lettere kan ryge en tur igennem mediernes vridemaskine. 31 Så nu, hvor medierne har megen magt, kan der lettere komme fokus på det man som individ foretager sig i samfundet, hvad enten man er barn i en institution eller en beslutningstagende politiker. Jeg vil ikke dømme, om denne samfundsudvikling som sådan er god, men kan blot konstatere, at samfundet hele tiden forandrer sig, og vi alle står over for nye udfordringer i vores hverdag, sådan har det været og sådan vil det blive ved. Når Giddens mener, at individet handler i vid udstrækning på rygmarven ud fra en praktisk bevidsthed 32,og at trygheden i hverdagslivet 33 er noget der er eksistentielt, så er det en tanke/teori, der kommer under et enormt pres. Når man ser på institutionerne i dag, altså hvilken rolle disse har i samfundet, må man konstatere, at hvor det før i tiden var et sted, man opbevarede børnene, imens mor og 29 Ontologi Betegnelsen på læren om det værende: Leksikon i sociologi, akademisk forlag 1. Udgave, 3. Oplag, d kl Socialpædagogen 2 marts At tænke socialpsykologisk, Inger Glavind Bo. S IBID. S

12 far var på arbejde, er der i dag nu er et sted, hvor det forventes og kræves, at børnene får en del af deres opdragelse og de basale færdigheder for at blive sendt videre op igennem uddannelsessystemet. I den henseende har de meget omtalte PISAundersøgelser 34 også været med til at lægge pres på institutionerne, da man kan formode, at børns læseudvikling blandt andet er betinget af det sprogmiljø, de har mødt i vuggestue og børnehave. Der er i dag i det hele taget et øget fokus på, hvad f.eks. pædagogerne foretager sig i forhold til børnene i institutionerne. Konklusion. Aron Antonovsky 35, skriver at vi alle bliver udsat for det han kalder stressorer. Dermed mener han, er de store og små situationer, man ikke lige har en løsning på. 36 Han mener desuden, at man er nødt til at håndtere disse dagligdags-problemer. Det kan være konflikter og/eller sygdom, noget som er den normale del af livet. Ydermere siger Antonovsky, at stress kan være positivt, da det giver os erfaringer. Et sundt menneske kan håndtere stress, men omvendt er man et usundt menneske, er man ikke i stand til at håndtere problemerne i dagligdagen, da sætter de sig som stress. Det betyder, at de kan blive til kroniske lidelser der truerer vores livskvalitet og helbred. At kunne håndtere stress som voksen er en ting. Man har sin livserfaring at trække på, noget som Antonovsky jo også hælder til. Jeanett Bonnichen, omtaler også dette i interviewet længere tilbage i opgaven. Men er man barn i en institution, hvor hverdagen er presset hårdt, vil jeg mene, det er en anden sag. Barnet skal forholde sig til sin egen identitetsdannelse, det vanskelige arbejde det er at begå sig i de forskellige sociale arenaer. 37 Jeg vil mene at jo større pres, man bliver udsat for som barn, jo større er chancen for, at barnet vil afvige i forhold til det, man forventer af et normalt fungerende barn. Denne antagelse synes jeg, at Jeanett Bonnichen 38 bekræfter i sin artikel Pædagoger, børn & stress 39 hvor hun skriver følgende: For børn gælder det, at de med deres endnu umodne hjerner har lettere ved at miste overblikket og sværere ved at forstå rationelle konsekvenser. Børn oplever, sanser og fortolker deres verden mere emotionelt end voksne gør. Man kan frygte, at hvis barnet konstant er i en stresspåvirkning, kan dette påvirke ikke blot i nuet, men også i tiden fremover. Det kan betyde, at barnet evt. kan have svært ved indlæring, hvilket igen kan betyde alvorlige problemer ikke bare for skolegangen, men også for indlæringen af de basale ting, samfundet kræver, at det kan begå sig. 34 d kl Amerikansk professor i sundhedssociologi D kl D kl Jeanett Bonnichen Cand. Pæd. Psyk. Adm. Direktør i center for stress. 39 D kl

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

John Aasted Halse. Børn og stress

John Aasted Halse. Børn og stress John Aasted Halse Børn og stress INDHOLD FORORD.............................................................................. 7 RUNDT OM STRESS...................................................................

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur Læreplan for Hornsyld Idrætsbørnehus 1. august 2004 blev det vedtaget, at alle dagtilbud skal udarbejde læreplaner. Læreplanerne skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Ligeledes skal den

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Børnehaven Lystruplund Lystruplund 36 8520 Lystrup Telefon: 87 13 83 17 Email: hekru@aarhus.dk

Børnehaven Lystruplund Lystruplund 36 8520 Lystrup Telefon: 87 13 83 17 Email: hekru@aarhus.dk Børnehaven Lystruplund Lystruplund 36 8520 Lystrup Telefon: 87 13 83 17 Email: hekru@aarhus.dk 1 Velkommen til børnehaven Lystruplund Børnehaven og dens historie Børnehaven Lystruplund er opført i 1974

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Højtfungerende autisme, Identitetsdannelse & depression

Højtfungerende autisme, Identitetsdannelse & depression Forfatter: Anja Hende; har diagnoserne AS, ADHD og Savant syndrom Uddannelse og baggrund: Bachelor i pædagogik, forfatter, foredragsholder, Autismwhisper Arbejdssted: www.autismwhisper.com Titel på artikel:

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

Kursus og konferenceoversigt

Kursus og konferenceoversigt 2014 Kursus og konferenceoversigt Vilkår præmatures...født for tidligt Indledning Det er med stor glæde at vi her præsenterer Landsforeningen Præmatures Vilkårs kursus og konferenceprogram for 2014. Vi

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Velkommen til Sabro Dagpleje

Velkommen til Sabro Dagpleje Velkommen til Sabro Dagpleje Et godt lære-værested Sabro Dagpleje. Sabro dagpleje består af 12 dagplejehjem alle beliggende i Sabro midtby. Et dagplejer har op til 4 fastindskrevne børn i alderen ½ år

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Hverdagen i dit barns daginstitution

Hverdagen i dit barns daginstitution Hverdagen i dit barns daginstitution 2 Indhold Hverdagen i dit barns daginstitution... 1 Hvad er en daginstitution?... 3 Derfor er det vigtigt at gå i daginstitution... 3 Hverdagen i daginstitutionen...

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Hund og børn. Lær hunden børnesprog

Hund og børn. Lær hunden børnesprog Hund og børn Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogen specielt børneegnede racer, men nogle racer

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere