Kvalitetsrapport Ikast Brande kommune

Transkript

1 1. Indledning Fakta om skolevæsenet Ikast-Brande Kommunes vision 2012 og Børne- og ungepolitik Anonymitet Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport Tidsplan Ansvar og opgaver Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Forudsætninger for talmaterialet Rammebetingelse Elevtal i skoleåret i Ikast-Brande Kommune pr. 30. juni Klassetal i skoleåret i Ikast-Brande Kommune pr. 30. juni Antal elever pr. klasse pr. 30. juni Andel af skoleelever i SFO pr. 30. juni Undervisning i dansk som andetsprog Timer til specialpædagogisk bistand på de enkelte skoler Specialpædagogisk bistand - kommunale tilbud samt oplysninger og om klager Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling Elevfravær 1. august juni Nøgletal omkring undervisning Redegørelser - udviklingszoner Gennemførte timer Redegørelse for forhold i forbindelse med aflysninger samt ledelsesmæssige dispositioner: Lærere med liniefag eller tilsvarende Redegørelse for forhold og ledelsesmæssige dispositioner: Midler til efteruddannelse/kompetenceudvikling af lærere Redegørelse for forhold og ledelsesmæssige dispositioner: Resultater Afgangsprøver - karakterer 9. årgang Afgangsprøver - karakterer 10. årgang Afgangsprøver- skriftlige - udtræksfag 9. årgang Overgangsfrekvens fra 9. årgang Overgangsfrekvens fra 10. årgang Vurdering af nationale testresultater

2 Matematik 6. årgang, dansk/læsning 8. årgang og fysik-skriftlig (Ikast Brande ) Vurdering af dele af elevgruppen Elever med specialpædagogiske behov To-sprogede elever Vurdering af skolernes faglige niveau Vurdering af det faglige niveau for det samlede skolevæsen Undervisning i dansk som andetsprog: Karakterer, og testresultater: Overgangsfrekvens: Fraværsprocenter og gennemførte timer: Læsescreening: Lærer med linjefag eller tilsvarende: Specialpædagogisk bistand: Styrker: Svagheder: Perspektiver: Dansk som andetsprog: Specialpædagogisk bistand: Lærer med linjefag eller tilsvarende: Overgangsfrekvens: Pædagogiske processer Lektiecafe : Politisk vision Servicemål - resultat - effekt Status Mål Organisering Plan for evaluering Trivsel: Politisk vision Status 07 - resultater af undersøgelser Handlingsplan Plan for evaluering Elevplaner : Politisk vision Resultater - effekt Status skoleåret mål og rammer vedr. elevplanen Sammenhæng mellem tiltag i skole og SFO Elevplanen som redskab til synliggørelse : Plan for evaluering Skolebestyrelsernes udtalelser Blåhøj Skole og Dalgasskolen: Bording Skole: Ejstrupholm Skole: Engesvang Skole: Hyldgaardskolen: Isenvad Skole: Ikast Nordre Skole: Nørre Snede Skole: Præstelundskolen: Ikast Vestre Skole: Ikast Østre Skole:

3 Ikast Ungdomscenter: Iværksatte handlinger - de enkelte skoler Blåhøj Skole og Dalgasskolen: Bording Skole: Ejstrupholm Skole: Engesvang Skole: Hyldgaardskolen: Isenvad Skole: Ikast Nordre skole: Nørre Snede Skole: Præstelundskolen: Ikast Vestre Skole: Ikast Østre Skole: Ikast Ungdoms Center: Iværksatte handlinger og opfølgning - det kommunale skolevæsen

4 Kvalitetsrapport i Ikast-Brande Kommune Denne rapport er den første udgave af en kvalitetsrapport for Ikast-Brandes Kommunes skoler. Kvalitetsrapporten indeholder en sammenskrivning af de samlede indberettede data for skolerne i nuværende Ikast-Brande Kommune , skolebestyrelsernes udtalelser til rapporterne samt Byrådets opfølgning. For indsigt i data for den enkelte skole henvises til hver enkelt skoles kvalitetsrapport, der indgår som en del af det it-baserede system. Skolevæsenets samlede kvalitetsrapport, skolebestyrelsernes udtalelser, og de enkelte skolers kvalitetsrapporter offentliggøres på ns og skolernes hjemmesider medio oktober, når kvalitetsrapporten er godkendt i Byrådet. 1. Indledning Jf. 40a, stk. 5, i lov om folkeskolen og jf. bekendtgørelse nr. 162 af 22/02/2007 er formålet med skolernes og skoleafdelingens årlige kvalitetsrapport at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage ansvaret for ns skoler. Kvalitetsrapporten er et værktøj, som skal give et grundlag for kommunalbestyrelsen til at tage stilling til det faglige niveau på ns skoler og træffe beslutning om opfølgning. Desuden skal kvalitetsrapporten sikre dokumentation, bidrage til at skabe åbenhed og fremme dialogen mellem ns politikere, skoleafdelingen og ns skoler om evaluering og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporten er et redskab, der giver ns forældre og elever i folkeskolen og andre interessenter mulighed for at få indsigt i det faglige niveau på ns skoler og indsigt i kommunalbestyrelsens arbejde med kvalitetsudvikling i skolevæsenet. I et samarbejde mellem medarbejdere, skolebestyrelse samt ledelse, har skolerne i Ikast-Brande Kommune på grundlag af skabelon udarbejdet den enkelte skoles årlige kvalitetsrapport. Skoleafdelingen har efterfølgende udarbejdet kvalitetsrapporten for det samlede skolevæsen, hvori indgår en beskrivelse og vurdering af det faglige niveau i Ikast-Brande Kommunes skolevæsen. Vurderingen af det faglige niveau baseres på oplysninger om rammebetingelser, redegørelser, pædagogiske processer og resultater. Ikast-Brande Kommunes samlede kvalitetsrapport vil indgå i Skolestyrelsens tilsyn med udviklingen på ns skoler. På Ikast-Brande Kommunes byrådsmøde d. 26. marts 2007 godkendte Byrådet skoleafdelingens forslag til kommissorium for kvalitetsrapporterne. I kommissoriet indgår en beskrevet procesplan over 3 år. Således er første generation af kvalitetsrapporten udarbejdet for et ikke-harmoniseret skolevæsen, idet skoleåret 06/07 er påbegyndt og afsluttet efter tre forskellige styrelsesvedtægter gældende for de tre tidligere r Brande, Nr. Snede og Ikast. Skabelonen til kvalitetsrapporten i Ikast-Brande Kommune er udarbejdet i Skoleafdelingen under Børne- og kulturområdet på baggrund af drøftelser i en arbejdsgruppe, som er nedsat af lederforum. Arbejdsgruppen har ud over de to pædagogiske konsulenter i skoleafdelingen Anna Margrethe Landbo og Dorte Georgsen bestået af skoleleder Thomas Henten, Bording Skole, skoleleder Jette Aagaard, 4

5 Isenvad Skole og viceskoleleder Ingo Nikolajsen, Nr. Snede Skole. Skabelonen har været til høring i ns skolebestyrelser. Kvalitetsrapporterne i Ikast-Brande Kommune erstatter skolernes hidtidige virksomhedsplaner. Kvalitetsrapporten tilvejebringer dokumentation, evaluering og beskriver kvalitetsudviklingen for det samlede skolevæsen i Ikast-Brande Kommune for skoleåret Fakta om skolevæsenet Brande : Blåhøj skole Dalgasskolen Præstelundskolen 0.-6 klasse. Fællesledelse med Dalgasskolen SFO på skolen integreret med børnehaven i Blåhøj klasse. Fællesledelse med Blåhøj skole. Skolelederen er leder af såvel Blåhøj skole som Dalgasskolen. SFO på skolen Specialhold klasse Specialhold og en modtageklasse SFO på skolen Ikast Kommune: Bording skole klasse 1 specialklasse - AKT SFO fra Engesvang skole klasse SFO fra Hyldgårdskolen klasse SFO fra Isenvad skole klasse - eleverne går fra og med 8. årgang på Vestre skole SFO fra SFOén integreret med børnehaven i Isenvad Nordre skole klasse 5 specialklasser (generelle indlæringsvanskeligheder) SFO fra Vestre skole klasse modtageklasse for 2 sprogede elever uden danskkundskaber SFO fra Østre skole 0-9. klasse 3 specialklasser (2 DAMP og 1 læseklasse) Specialhold i indskolingen SFO fra klasse IUC Samlet 10. årgang for Ikast Kommune Nørre Snede : Nørre-Snede skole: Ejstrupholm skole: klasse - eleverne går i 10. årgang på IUC 2 specialklasser SFO på skolen klasse 5 specialklasser samt 1 modtageklasse SFO på skolen 5

6 3. Ikast-Brande Kommunes vision 2012 og Børne- og ungepolitik I foråret 2006 udfærdigede sammenlægningsudvalget, som bestod af politikere i de tre tidligere r Brande, Nr. Snede og Ikast politikker på Børne- og ungeområdet. Disse politikker er i dag fundamentet for fremtiden i Ikast-Brande Kommune, ligesom de har været fundamentet i udarbejdelsen af Ikast-Brande Kommunes Børne- og ungepolitik. En Børne- og ungepolitik som med en tværfaglig sammenhæng er gået videre end lovkravet vedr. det særlige område og således opstiller mål for et godt liv for alle børn i n. Ikast-Brande Kommunes kvalitetsrapport er udarbejdet således, at den er et redskab, der gennem en proces støtter skolernes og skoleafdelingens arbejde med Byrådets politiske visioner og målene i Børne- og ungepolitikken indenfor politikområdet Børn og unge 6-18 år. Nogle af de politiske visioner samt servicemål og effekter arbejdes der med i afsnittet vedr. de pædagogiske principper, mens andre implicit indgår i nøgletallene og redegørelserne. 4. Anonymitet I kvalitetsrapporten redegøres for en vurdering af dele af elevgruppen set i forhold til hele elevgruppen. Her tænkes på to-sprogede elever, på elever med særlige behov integreret i folkeskolen samt på børn, der går i specialklasse. Arbejdsgruppen bag udarbejdelse af skabelonen til kvalitetsrapporten har pga. sikkerhed for anonymitet valgt, at denne besvarelse udarbejdes som prosa og ikke som faktiske karakterer og overgangsfrekvens. Ligeledes fremkommer vurderingen af resultater i de nationale test i kvalitetsrapporten som prosa, i det de nationale test, i flg. folkeskoleloven 55b stk. 2 og 4 stk. 1 i "Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen m.v.", er fortrolige. 5. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport I følge folkeskoleloven 40a stk. 2 skal Byrådet tage stilling til kvalitetsrapporten og til opfølgning på denne. Opfølgningen sker på baggrund af den enkelte skoles og skolevæsenets beskrivelse af de pædagogiske processer og redegørelser samt de opstillede mål, handleplaner og effekter med udgangspunkt i Vision 2012 og Børne- og Ungepolitikken for Ikast-Brande Kommune. Desuden vil skoleafdelingen iværksætte opfølgning og tilsyn ved 2 årlige teamsamtaler med skolernes ledelser, ligesom lederforum vil drøfte næste udviklingszone for kvalitetsrapporten generation 2 skoleåret Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at der skal iværksættes flere/andre tiltag, end dem skolen selv har anbefalet, udarbejder skole og skoleafdeling i fællesskab på foranledning af kommunalbestyrelsen en handlingsplan for skolen. Handlingsplanen skal behandles på Byrådsmøde seneste d. 31. december. Skolebestyrelsen skal inden da udtale sig til handlingsplanen. Skolebestyrelsens udtalelse skal indgå i Byrådets behandling. 6

7 6. Tidsplan Maj 2007 Lederforum behandler arbejdsgruppens skabelon 26. juni 2007 Skabelonen sendes til skolerne 20. august 2007 Børne- og Undervisningsudvalget behandler skabelonen og sender den i høring i skolebestyrelserne 26. juni august 2007 Skolerne udarbejder kvalitetsrapporterne 20. august august 2007 Skolebestyrelserne høres ang. skabelonen 20. august august 2007 Skolebestyrelserne udtaler sig til skolernes kvalitetsrapporter 27. august 2007 Skolerne afleverer kvalitetsrapporterne til skoleafdelingen 27. august - 3. september 2007 Skoleafdelingen udarbejder den samlede kvalitetsrapport for skolevæsenet 6. september 2007 Kvalitetsrapporterne behandles på Børne- og Undervisningsudvalgets formøde 6. september september 2007 Skoleafdelingen gennemfører teamledelsessamtaler på skolerne, hvor der foretages tilsyn og følges op på den enkelte skoles kvalitetsrapport 17. september 2007 Kvalitetsrapporterne behandles i Børne- og Undervisningsudvalget 18. september 2007 Kvalitetsrapporten evalueres i lederforum 8. oktober 2007 Kvalitetsrapporten behandles på Byrådsmøde Byrådet tager stilling til kvalitetsrapporten og beslutter sig for opfølgning. Byrådet tager stilling til om der skal iværksættes yderligere tiltag og udarbejdes handlingsplan på en eller flere af skolerne Medio oktober 2007 Skolevæsenets samlede kvalitetsrapport, skolebestyrelsernes udtalelser, og de enkelte skolers kvalitetsrapporter offentliggøres på ns og skolernes hjemmesider 9. oktober - 9. november 2007 Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at der skal iværksættes flere/andre tiltag, end dem skolen selv har anbefalet, udarbejder skole og skoleafdeling i fællesskab på foranledning af kommunalbestyrelsen en handlingsplan for skolen 9. november november 2007 Skolebestyrelsen udtaler sig til handlingsplanen, som er udarbejdet på kommunalbestyrelsens foranledning 19. november 2007 Evt. handlingsplan for en eller flere skoler behandles i Børne- og Undervisningsudvalget 3. december 2007 Evt. handlingsplan for en eller flere skoler behandles i Byrådet 1. januar - 1. juni 2008 På baggrund af den enkelte skoles og skolevæsenets beskrivelse af de pædagogiske processer og redegørelser følges der op på mål, handleplaner og effekter med udgangspunkt i Vision 2012 og Børne- og Ungepolitikken. Opfølgningen vil ske ved teamsamtaler med skolernes ledelser. 11. marts 2008 Med udgangspunkt i skabelonen for kvalitetsrapporten og evaluering september drøfter lederforum evt. 7

8 April - maj 2008 ønskede ændringer samt nye tiltag til de pædagogiske processer Kvalitetsrapportens generation 2 udarbejdes i Skoleafdelingen 7. Ansvar og opgaver Jf. folkeskoleloven har Byrådet ansvaret for det kommunale tilsyn med ns skoler. I forbindelse med udarbejdelsen af Ikast-Brande Kommunes kvalitetsrapport udmønter ansvaret sig i: - At træffe nærmere beslutning om indhold og udformning af rapporten - At sikre en dækkende beskrivelse af status for hver af ns folkeskoler og for det samlede skolevæsen - At tage stilling til det faglige niveau på ns skoler og træffe beslutning om opfølgning Det kommunale tilsyn med skolerne tilvejebringes blandt andet ved skoleafdelingens to årlige teamsamtaler med skolernes ledelser. Skoleafdelingens ansvar og opgaver i forbindelse med kvalitetsrapporten er - at skabe sammenhæng mellem kvalitetsrapporten og styring af ns skolevæsen, herunder ns politiske Visioner 2012 og Børne- og ungepolitikken - at tilrettelægge den politiske og administrative proces samt støtte dialogen i mellem parterne - at udarbejde skabelon samt vejledning til skolernes kvalitetsrapporter - at udarbejde Ikast-Brande Kommunes samlede kvalitetsrapport - at få overblik over nøgletal, definere områderne og udpege relevante indikatorer - at udarbejde en vurdering af ns faglige niveau på skoleområdet Det er skolelederens ansvar at der i forbindelse med kvalitetsrapporten etableres dialog med medarbejdere og skolebestyrelsen. Skolelederen frembringer nøgletal og beskriver og vurderer redegørelser, resultater og pædagogiske processer. 8. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling I et samarbejde mellem skolerne, det administrative niveau og det politiske niveau beskrives og sikres kvaliteten på skolerne. Sammen med den årlige kvalitetsrapport og teamudviklingssamtaler med skolernes ledelser sikrer målene for den dialogbaserede aftalestyring skolernes kvalitetsniveau samt udvikling. Jf. 8 i bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter i folkeskolen skal disse indeholde relevante oplysninger om eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder og andre aktuelle projekter m.m. til udviklingen af undervisningen og dens kvalitet. Med udgangspunkt i Ikast-Brande Kommunes Børne- og ungepolitik udpeges særlige indsatsområder år for år. Ved hjælp af de beskrevne visioner, servicemål, resultater og effekter beskriver skolerne områdets kvalitet og udvikling på skolen. 8

9 9. Forudsætninger for talmaterialet I bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter angives obligatoriske nøgletal, som skal indgå i rapporten. Flere formuleringer i bekendtgørelsen vedr. nøgletal har flere tolkningsmuligheder. F.eks. stilles der krav om, at der skal indgå en angivelse af de gennemsnitlige udgifter pr. elev. Det fremgår ikke af bekendtgørelsen om der her er tale om nettoudgifter eller bruttoudgifter. Vi har i arbejdsgruppen som har udarbejdet Ikast-Brande Kommunes skabelon til kvalitetsrapporten valgt at bruge nettoudgifter som beregningsgrundlag for udgift pr. elev i n. Altså er udgifter til drift som vand og varme, udgifter til rengøring, servicemedarbejdere, vedligehold osv. ikke indregnet i nøgletallene. I forbindelse med hver tabel i kvalitetsrapporten fremgår, hvordan nøgletallene er sammensat. Ovenstående medfører, at man kan sammenligne skoler inden for Ikast-Brande Kommune hvorimod man ved sammenligning med andre r skal være opmærksom, da de kan have valgt andre forudsætninger for deres talmateriale. 9

10 Ikast Brande Bording Isenvad Nordre Vestre Østre 10.kl Blåhøj Dalgas Nørre Snede Ejstrupholm Engesvang Hyldgaard Præstelund Ejstrupholm Ikast Brande Bording Isenvad Nordre Vestre Østre 10.kl Blåhøj Dalgas Nørre Snede Engesvang Hyldgaard Præstelund Kvalitetsrapport Ikast Brande 10. Rammebetingelse Talmaterialet i kvalitetsrapporten er udarbejdet for et ikke-harmoniseret skolevæsen, idet skoleåret 06/07 er påbegyndt og afsluttet efter tre forskellige styrelsesvedtægter gældende for de tre tidligere r Brande, Nr. Snede og Ikast. Nedenstående rammebetingelser viser de rammer, som de tre kommunalbestyrelser har fastsat og som har betydning for undervisningen og dens kvalitet Elevtal i skoleåret i Ikast-Brande Kommune pr. 30. juni 2007 Normalklasser (elevtal): Elevtal Bhv.kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt Nedenstående tabel viser, hvor mange børn, der er i ns kommunale specialklasserækker. Specialklasser (elevtal): Elevtal 1.kl. 2.kl kl. 4.kl kl kl kl kl kl kl I alt

11 Ikast Brande Bording Isenvad Nordre Vestre Østre 10.kl Blåhøj Dalgas Nørre Snede Ejstrupholm Engesvang Hyldgaard Præstelund Ejstrupholm Ikast Brande Bording Isenvad Nordre Vestre Østre 10.kl Blåhøj Dalgas Nørre Snede Engesvang Hyldgaard Præstelund Kvalitetsrapport Ikast Brande 3 skoler i Ikast-Brande Kommune har tilknyttet kommunale modtageklasser. Børn, som kommer til Danmark uden nogle danske sprogkundskaber, placeres i disse klasser. Dog starter børn i alderen 6-9 år i normalklasse med tilknyttede støttetimer. Modtageklasser (elevtal): Elevtal I alt Klassetal i skoleåret i Ikast-Brande Kommune pr. 30. juni Normalklasser: Årgang Bhv.kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt

12 Ikast Brande Bording Isenvad Nordre Vestre Østre 10.kl Blåhøj Dalgas Nørre Snede Engesvang Hyldgaard Præstelund Ejstrupholm Bording Enges-vang Hyld-gaard Isenvad Nordre Vestre Østre 10.kl Blåhøj Dalgas Præste-lund Nørre Snede Ikast Brande Ejstrupholm Ikast Brande Bording Isenvad Nordre Vestre Østre 10.kl Blåhøj Dalgas Nørre Snede Engesvang Hyldgaard Præstelund Ejstrupholm Kvalitetsrapport Ikast Brande Elevgruppen i en specialklasse strækker sig ofte over flere årgange Specialklasser: Årgang 1.kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl 0 I alt Elevgruppen i en modtageklasse kan strække sig over 3 årgange Modtageklasser: I alt Antal elever pr. klasse pr. 30. juni 2007 Tabellen viser de enkelte skolers klassekvotient samt en gennemsnitlig klassekvotient for hele Ikast- Brande Kommune Elever/ klasser Normalklasser 19,7 21,7 17, ,3 20,0 21,1 22,3 20,4 11,9 22, ,6 17,1 Specialklasser 4,9 4 5,8 5,3 4,6 7,5 3,2 Modtageklasser

13 Ikast Brande Bording Isenvad Nordre Vestre Østre 10.kl Blåhøj Dalgas Nørre Snede Ejstrupholm Engesvang Hyldgaard Præstelund Ejstrupholm Ikast Brande Bording Isenvad Nordre Vestre Østre 10.kl Blåhøj Dalgas Nørre Snede Engesvang Hyldgaard Præstelund Kvalitetsrapport Ikast Brande 10.4 Andel af skoleelever i SFO pr. 30. juni 2007 Tabellen viser en oversigt over skolebørn i SFO og altså ikke børn, som pr. 1. april 2007 er startet i SFO og som skal begynde i skole i august. SFO Antal børn i SFO Andel af børn i SFO(%) 66,3 50,2 68,4 78,4 72,1 67,9 65,9 66,9 0 55,4 93,5 69,1 41,4 53, Undervisning i dansk som andetsprog Dansk som andetsprog gives til elever af anden etnisk herkomst end dansk. Undervisningen skal indgå i alle fag på alle klassetrin og kan foregå på hold, i klassen eller med enkelte elever. Der er udarbejdet Fælles Mål i faget dansk som andet-sprog. Antal tosprogede elever i alt Antal elever som modtager uv. i dansk som andetsprog Antal timer afsat til opgaven Timer til specialpædagogisk bistand på de enkelte skoler Tabellen viser det antal timer, som skolerne har afsat i normeringen til specialpædagogisk bistand. Timerne kan være tildelt enkeltelever eller/og elever tilknyttet skolernes specialcentre. 13

14 Ikast Brande Bording Isenvad Nordre Vestre Østre 10.kl Blåhøj Dalgas Nørre Snede Engesvang Hyldgaard Præstelund Ejstrupholm Kvalitetsrapport Ikast Brande I gammel Brande Kommune har man ikke haft kommunale specialklasser oprettet, men man har haft hold på den enkelte skole som specialpædagogisk tilbud. Det betyder at tallene fra Dalgas og Præstelundskolen både indeholder timer til hold af specialklasselignende karakter og den almindelige specialpædagogiske bistand. Antal timer afsat til opgaven Specialpædagogisk bistand - kommunale tilbud samt oplysninger og om klager Elever i specialklasser og skoler. Antal elever, der er henvist til undervisning i kommunale specialklasser 93 elever Antal elever, der er henvist til spec. skoler indenfor n 0 elever Antal elever, der er henvist til spec. klasser i andre r 77 elever Antal af elever, der er henvist til spec. skoler i andre r 49 elever Oplysninger om klager til Klagenævnet for vidtgående special undervisning Antal klager i klager Oplysninger om klager til kommunalbestyrelsen Antal klager i skolevæsnet klager 10.8 Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling Tabellen viser, hvor mange elever, der i gennemsnit er pr. fuldtidsansat lærer og børnehaveklasseleder pr. skole. Skoler med specialklasserækker og modtageklasser vil som udgangspunkt have færre børn pr. lærer, da klassekvotienten i disse klasser er lavere end i normalklasserne. (Der henvises desuden til tabel 10.3) 14

15 Ikast Brande Bording Isenvad Nordre Vestre Østre 10.kl Blåhøj Dalgas Nørre Snede Engesvang Hyldgaard Præstelund Ejstrupholm Ikast Brande Bording Enges-vang Hyld-gaard Isenvad Nordre Vestre Østre 10.kl Blåhøj Dalgas Præste-lund Nørre Snede Ejstrupholm Kvalitetsrapport Ikast Brande Elever / lærerstillinger 12,42 13,6 13,0 14,6 12,0 11,6 13,3 12,7 12,1 10,6 14,9 15,1 11,3 9, Elevfravær 1. august juni 2007 Procentvis angivelse af antallet af fraværsdage for elever. Bemærk, at årsagen til fraværet er udspecificeret, og at et forholdsvis stort procenttal i f.eks. ulovligt fravær kan være udtryk for at en enkelt elev har haft ulovligt fravær. Ved angivelse af fravær pga. sygdom forstås, at der er skriftlig eller telefonisk bekræftelse fra forældre. Ved angivelse af lovligt fravær forstås, at forældre har bedt barnet fri til f.eks. ferie og/eller familiære begivenheder ved telefonisk eller skriftlig henvendelse. Ved ulovligt fravær forstås, at elever er fraværende uden efterfølgende henvendelse fra forældre. Fraværs procent 4,0 1,5 3,8 3 2,6 4,5 4,0 4,3 7,3 5,19 4,1 4,5 5,6 4,2 Årsag: Sygdom 62,3 74,1 68,5 65,4 54,4 59,9 65,4 65,6 16,9 72, ,8 69,1 63,1 Årsag: lovligt 22,8 1,6 24,5 33,6 40,5 25 7,2 27, ,8 31,5 22,27 20,3 31,5 Årsag: ulovligt 15,0 24,4 7,0 1 5,4 15,2 27,4 6,6 67,2 3,6 2, ,6 5, Nøgletal omkring undervisning Nedenstående tabel viser: 1) Det samlede antal timer på skolen som er planlagt til undervisning (inkl. det udvidede undervisningsbegreb samt lejrskoler og hytteture) 2) Den samlede tid af lærernes undervisning, som anvendes til klassernes grundtimetal efter timefordelingsplanen, kaldes i rapporten for planlagte timer - her (deletimer, holddannelsestimer, støttetimer, specialundervisning er IKKE indregnet) 3) Lærerløn (inkl. børnehaveklasseledere), lederløn. 15

16 Ikast Brande Bording Isenvad Nordre Vestre Østre 10.kl Blåhøj Dalgas Nørre Snede Engesvang Hyldgaard Præstelund Ejstrupholm Kvalitetsrapport Ikast Brande 4) Undervisningsmidler på fagkonti herunder afgifter til copidan De enkelte nøgletal er sammensatte og et udtryk for både gennemsnittet på den enkelte skole og særlige organisatoriske forhold så som antallet af kommunale specialklasser og hold, modtageklasser, afvikling af prøver samt overenskomstmæssige forhold som f.eks. aldersreduktion. Andel af arb.tiden til uv. 1) i % 40,3 41,3 46,5 40,3 37,9 40,9 42,8 34,6 35,0 40,7 44,6 39,6 40,1 40,4 Andel af arb.tiden til planlagte timer. 2) i % 30,2 29,6 34,2 30,4 33,0 30,9 31,1 26,6 18,1 43,3 32,3 26,5 34,2 29,5 Udgift til uv.- løn pr. elev 3) kroner , Udgift til uv.- midler pr. elev 4) kroner Antal elever pr. PC 4,8 4,7 3,9 5 2,9 3,6 3,9 5,2 2,7 13,8 11,6 8,0 8,4 5,9 11. Redegørelser - udviklingszoner 11.1 Gennemførte timer Opgørelsen Talmaterialet er en stikprøve foretaget i uge 10, 11,12 og 13 i marts Talmaterialet skal give et billede af, i hvilket omfang der finder vikardækning sted eller om timerne aflyses (eleverne får fri). Det betyder, at timerne, hvor der er vikardækning registreres som planlagte timer, der gennemføres. 16

17 Ikast Brande Isenvad Nordre Vestre Østre 10.kl Blåhøj Dalgas Nørre Snede Bording Engesvang Hyldgaard Præstelund Ejstrupholm Ikast Brande Bording Enges-vang Hyld-gaard Isenvad Nordre Vestre Østre 10.kl Blåhøj Dalgas Præste-lund Nørre Snede Ejstrupholm Kvalitetsrapport Ikast Brande Planlagte timer defineres som klassernes grundtimetal efter timefordelingsplanen (deletimer, holddannelsestimer, støttetimer, specialundervisning er IKKE indregnet) Andel af planlagte timer, der gennemføres 99,2 99,9 99,9 98,5 99,6 99,9 99,2 99, ,35 99,0 99, Redegørelse for forhold i forbindelse med aflysninger samt ledelsesmæssige dispositioner: I flg. to af de tre styrelsesvedtægter i de gamle r er det kun elever fra årgang, der kan gives fri. Ofte drejer det sig om ydertimer, hvor det vurderes, at det pædagogiske udbytte vil være begrænset pga. vikarens manglende faglige kompetence. Det kan f.eks. være en fysiktime i 6. og 7. lektion i 9. årgang. I andre fag kan der være lovgivningsmæssige krav, som gør at der ikke kan vikardækkes i faglokaler som f.eks. sløjd - og fysiklokale. Generelt bestræber alle skoler sig på at gennemføre alle timer og der aflyses kun timer på skolerne i yderst begrænset omfang. En skole har i skoleåret haft mange langtidssyge lærere. Da disse læreres timer for manges vedkommende har været læst af skolens fastansatte, har det betydet, at det har været vanskeligt at dække nogle af de pludseligt opståede vikartimer ved akut sygdom. På skolerne nævnes flere ledelsesmæssige dispositioner samt medvindsfaktorer, som ligger til grund for det forholdsvis lave antal aflyste timer i stikprøveperioden. Her kan bl.a. nævnes: fleksibelt skoleskema, fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, helhedsaftale, fleksible og hjælpsomme lærere og rådighedsvikarskemaer Lærere med liniefag eller tilsvarende Undersøgelse af i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med liniefag eller tilsvarende kompetence (200 timers kursus i faget ved autoriseret udbyder eller grunduddannelse i faget, som giver kompetence til at undervise i faget til og med 7. årgang) Der er lavet stikprøve og dermed udvalgt to fag inden for hver af de 3 faglige områder: humanistiske fag, naturvidenskabelige fag og kreativ-musiske fag. Normalklasser: Andel i % Dansk 93,6 68, , ,6 95, ,

18 Ikast Brande Isenvad Nordre Vestre Østre 10.kl Blåhøj Dalgas Nørre Snede Kvalitetsrapport Ikast Brande Engelsk 88, ,9 76, ,4 33, ,9 88, Matematik 87,2 61, , ,7 82, ,0 93,6 79,4 Natur/ teknik 60,3 14,9 55,6 78,3 61, ,5 69, , ,7 Billedkunst 81, , ,4 80, ,7 61,9 81,3 42,9 Idræt 82,4 77,27 75,8 77,3 85, ,7 83, ,0 65,9 68,8 Undervisning af elever med særlige pædagogiske behov: Andel i % Specialklasser Bording Engesvang Hyldgaard Præstelund Ejstrupholm 53, ,6 65,4 78,7 51,3 0 Specialcenter 61, ,8 82, ,6 0 71,4 46,97 80,7 37,8 Dansk som andetsprog 76, , ,8 90,4 0 86,4 0 0 Modtageklasser Redegørelse for forhold og ledelsesmæssige dispositioner: Flere skoler giver udtryk for, at man på skolen har et dilemma i planlægningen af time- og fagfordelingen. På den ene side vægtes teamtanken og fålærerprincippet højt, på den anden side vægtes det højt at lærere, der varetager undervisningen i de forskellige fag har en linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetence. Skoler, der har haft mulighed for at nyansætte lærere, har haft store fordele, idet nyuddannede igennem de sidste år har haft 4 linjefag. Det øger fleksibiliteten væsentligt og støtter samtidig tanken om arbejdet i teams. Flere skoler mangler lærere med kompetencer i de naturvidenskabelige fag. Det drejer sig i sær om natur og teknik, som er et forholdsvis nyt fag i folkeskolen sammenlignet med andre fag. En skole giver udtryk for, at de menneskelige kompetencer en lærer skal have i forhold til en konkret elevgruppe, i skolebestyrelsens principper vægtes ligeså højt som de faglige kompetencer. Desuden har flere skoler mange lærere, som igennem flere års undervisning og mindre kurser har oparbejdet kompetencer i de enkelte fag. Ligesom natur og teknik er dansk som andetsprog et forholdsvis nyt fag på landets seminarier. Skolerne beskriver flere ledelsesmæssige dispositioner i forbindelse med lærernes faglige kompetencer og varetagelsen af undervisningen i de forskellige fag. Her kan bl.a. nævnes: 1)målrettet kompetenceudviklingsplaner for skolen som helhed og for den enkelte lærer 2) fokus på fagene ved nyansættelser 3) afsatte resurser til linjefagsuddannelser specielt inden for de naturvidenskabelige fag 4) afsatte resurser til læsevejlederuddannelsen, AKT- uddannelsen (adfærd, kontakt, trivsel) og speciallærer- 18

19 Ikast Brande Bording Nordre Vestre Østre Nørre Snede Engesvang Hyldgaard Præstelund Ejstrupholm Ikast Brande Bording Isenvad Nordre Vestre Østre 10.kl Blåhøj Dalgas Nørre Snede Engesvang Hyldgaard Præstelund Ejstrupholm Kvalitetsrapport Ikast Brande uddannelsen 5) organisering med kompetent faglærer, der har det overordnede faglige ansvar og råder og vejleder sine kollegaer, som underviser i faget 6) udvikling af fagteam 11.3 Midler til efteruddannelse/kompetenceudvikling af lærere Antal timer og kroner anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling i procent af henholdsvis skolens samlede timenormering og rammebudget. Andel i % Timer 2,8 2,8 3,6 1,9 1,4 1,8 7,1 2,3 2 2,4 2,1 1,7 2,0 2,7 Kroner 11,4 12,5 10,6 7,3 8,7 10,5 13,9 10,8 8, ,6 16, Redegørelse for forhold og ledelsesmæssige dispositioner: Principperne for anvendelse af resurser til udvikling af medarbejdernes kompetencer har været forskellige i de tre gamle r.. Fremadrettet tildeles skolerne i Ikast-Brande Kommune i flg. styrelsesvedtægten for timer pr. medarbejder til kompetenceudvikling. Flere skoler pointerer, at kursusudgifterne udgør en uforholdsmæssig stor andel af skolens samlede rammebeløb, når der sammenlignes med hvor forholdsvis få timer skolerne bruger af det samlede timebudget til efter- og videreuddannelser. I gennem de sidste år er priserne på efteruddannelseskurser steget betragteligt. I tidligere Brande Kommune var alle udgifter til kompetenceudvikling placeret centralt i forvaltningen og indgår derfor ikke. På flere skoler har man valgt at give få lærere store og dyre kurser. På andre skoler bruges resurser og timer til pædagogiske "fælles løft" i medarbejdergruppen. I tidligere Ikast Kommune har flere skoler afsat resurser til kurser og pædagogiske dage i forbindelse med etableringen af SFO. 12. Resultater 12.1 Afgangsprøver - karakterer 9. årgang Fag Dansk Mundtlig 8,2 8,8 7,5 8,3 8,4 8,3 8,2 8 8,2 7,9 Skriftlig 7,7 8,2 8,1 7,7 7,8 8,1 7,7 7 7,9 8,2 19

20 Ikast Brande 10.kl-Ikast Præstelund/10. Kvalitetsrapport Ikast Brande Retstavning og læsning 7,7 8,7 7,7 7,8 7,3 8,4 7,8 7 7,6 8,1 Engelsk Mundtlig 8,3 8,2 7,8 8 7,6 8,9 8,3 8 8,5 8,5 Matematik Skriftlig 8,1 8,3 8,5 8,2 8,0 8,4 7,7 8 8,5 7,7 Fysik/kemi Mundtlig 7,5 7,8 7,8 7,5 7,4 7,9 6,9 7,5 7,1 7, Afgangsprøver - karakterer 10. årgang Fag Dansk Mundtlig 8,5 8,5 8 Skriftlig 8,0 8,1 7,2 Engelsk Mundtlig 7,8 7,8 8 Skriftlig 7,3 7,2 8,1 Tysk Mundtlig 7,2 7,0 9,3 Skriftlig 5,7 5,5 8,1 Matematik Mundtlig 7,4 7,3 8,5 Skriftlig 6,8 6,7 7,9 Fysik/kemi Mundtlig 7,6 7,8 5,2 20

21 Ikast Brande Bording Nordre Vestre Østre Nørre Snede Ejstrupholm Engesvang Hyldgaard Præstelund Ejstrupholm Ikast Brande Bording Nordre Vestre Østre Nørre Snede Engesvang Hyldgaard Præstelund Kvalitetsrapport Ikast Brande 12.3 Afgangsprøver- skriftlige - udtræksfag 9. årgang Fag Tysk 8,3 8,5 8,4 7,7 Historie 7,7 7,4 8,1 7,6 Samfunds- Fag 7,6 7,1 8 7,5 Kristendom 8,0 7,6 8,3 8,1 7,8 Engelsk 8,0 8,7 7,8 7,8 8,1 7,6 Biologi 7,7 8,4 7,8 7,6 8,0 7 7,7 7,8 7,5 Geografi 7,1 7,6 8,3 6,9 7,0 7,5 6,6 6,5 6,4 6, Overgangsfrekvens fra 9. årgang Overgangsfrekvensen angives i % Procent 10.kl efterskole 20, kl 34, STX 15, HHX 8, HTX 3, Erhvervsudd. 9, Andet 8, Overgangsfrekvens fra 10. årgang Overgangsfrekvensen angives i % 21

22 Ikast Brande 10.kl-Ikast 10.kl - Brande Kvalitetsrapport Ikast Brande Procent STX 17, HHX 12, HTX 1,2 1 Erhvervsudd ,2 39 Andet 15, HF 13, Vurdering af nationale testresultater I skoleåret indførtes i forbindelse med ny folkeskolelov nationale obligatoriske tests. Indeværende skoleår er gennemført 3 tests på henholdsvis 6. og 8. årgang i fagene matematik, dansk/læsning og fysik. Den nationale testafvikling er endnu ikke afsluttet, da der er en opsamlingsrunde i august for elever, der ikke har gennemført testen/testene. Når den obligatoriske testafvikling er afsluttet d. 31. august 2007 udfærdiger ministeriet en national præstationsprofil, der blandt andet korrigerer for forskelle i elevernes socio-økonomiske baggund. På baggrund af dette er det derfor vanskeligt for skolerne at udtale sig om skolens faglige standpunkt i forhold til et landsgennemsnit i de obligatoriske nationale tests Matematik 6. årgang, dansk/læsning 8. årgang og fysik-skriftlig (Ikast Brande ) En skole er med i opsamlingsrunden i august i matematik for 6. årgang. Nogle skoler oplever at forventninger til elevernes testresultater ikke står mål med resultaterne. Det drejer sig om både højere og lavere forventninger. Mange skoler har haft så store tekniske problemer med testafviklingen, at det vurderes, at resultatet ikke giver et reelt billede af elevernes faktiske faglige formåen Vurdering af dele af elevgruppen Vurderingen foretages på baggrund af prøveresultater, nationale tests og overgangsfrekvens Elever med specialpædagogiske behov Skolerne peger på, at elever med specialpædagogiske behov ikke opnår det faglige niveau, som svarer til gennemsnittet af de øvrige elever To-sprogede elever Skolerne oplever, at flere og flere af de to-sprogede elever generelt klarer sig bedre og bedre ved de afsluttende prøver og mange er på samme faglige niveau som etnisk danske børn. På en skole gives der dog udtryk for en drengeproblemstilling, da disse generelt ikke klarer sig særlig godt og ikke har indarbejdet en lektiekultur. 22

23 Det er dog stadig sådan, at en del af eleverne med anden etnisk baggrund mangler danske sprogfærdigheder Vurdering af skolernes faglige niveau Skolerne beskriver det faglige niveau ud fra forskellige indikatorer og forventninger. Af indikatorer der anvendes kan nævnes: karakterniveau, testresultater, antallet af lektioner læst af linjefagsuddannede lærere, overgangsfrekvens, læsescreeninger i 1. og 2. årgang samt skolernes organisering i årgangsteam og faser. Mange skoler anfører, at nye prøvefag, prøveformer og prøveafvikling og den usikkerhed som dette har medført afspejles i karaktererne. Det pointeres, at vurderingen af det faglige skal ses i lyset af en afgangsprøve, hvor eleverne og lærerne først i løbet af skoleåret fik information om prøveafviklingen og de prøveformer, der skulle honoreres. F.eks. nævnes, at denne 9. årgang hovedsagligt gennemførte afgangsprøverne skriftligt - også i de humanistiske fag, hvilket efterfølgende er blevet ændret i prøvebekendtgørelsen. Ændringen er sket med begrundelsen, at de humanistiske fag egner sig bedre til mundtlige fremstillinger, i det de som oftest er holdningsfag. Desuden gøres opmærksom på, at koordinationen mellem fagområdernes mål og prøvekravene er under stadig udvikling. Flere skoler har oplevet store tekniske problemer i forbindelse med afviklingen af de nationale tests. Vurderingen er, at testresultaterne ikke er retvisende idet mange elever blev "smidt af", hvilket gav anledning til uro og usikkerhed. Desuden nævnes, at flere elever ikke fik de nødvendige illustrationer til opgaverne. På nogle skoler kørte it-systemet udsædvanligt langsomt, således at eleverne ikke nåede at gennemføre testen indenfor den planlagte tidsramme. På enkelte skoler er testene gennemført uden problemer. På de skoler giver testen en klasseprofil, denne profil kan ikke på nuværende tidspunkt sammenholdes med den nationale præstationsprofil, da denne først udarbejdes i september. I de gamle Ikast og Brande r har man været med i projekt "Danlæs" for 1. og 2. årgang. Nogle skoler næver, at læsning derfor har været et indsatsområde igennem flere år. Resultaterne af disse prøver viser en stigning i gruppen af hurtige og sikre læsere. En skole vurderer, at elevernes faglige resultater styrkes, fordi en stor procentdel af fagene læses af linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende faglige kompetencer Vurdering af det faglige niveau for det samlede skolevæsen Vurdering af det faglige niveau for det samlede skolevæsen bygger på oplysninger om rammer, redegørelser og resultater. Undervisning i dansk som andetsprog: Indikatorerne for det faglige niveau for de tosprogede elever er overgangsfrekvens, karakterer, nationale test, antal timer i dansk som andetsprog og lærernes kompetenceniveau. Skoleafdelingen vurderer at der er for få lærere med faglige kompetencer til at undervise tosprogede børn jf. tabel Des- 23

24 værre forelægger der pga. sikkerheden for anonymitet ikke en statistik over de to-sprogede elevers karaktergennemsnit og overgangsfrekvens. I flg. tabel 10.5 fremgår det, at ca. halvdelen af de tosprogede børn modtager undervisning i danske som 2. sprog. Der kan være forskellige grunde til dette. 1) at faget er så nyt i skolesammenhæng og at kun få lærere er uddannet 2) at der generelt er for dårlig kendskab til faget 3) at skolerne har organiseret deres to-sprogsundervisning mere på hold og for enkelte elever end i klasserne. 4) at for få skoler har kendskab til og anvender Fælles mål for dansk som andetsprog i alle fag på alle klassetrin. Karakterer, og testresultater: Uanset skolernes usikkerhed mht. validiteten af testresultaterne viser det samlede kommunale gennemsnit sig i de fleste prøver og testresultater at ligge i middelområdet eller umiddelbart derunder. Gennemsnitlig klarer de elever, der har gået i 10. klasse sig dårligere til prøverne end elever, der har været til prøve i 9. klasse. Det kan bl.a. skyldes,. at 10. klasses målgruppe er elever, for hvem det faglige niveau har været sværere at nå. Desuden er de fleste elever i flg. skolernes oplysninger opfordret til at gå til 10-klasse prøven, som er et niveau højere end 9. klasses prøven. På de to skoler, hvor der er 10 klasse, ser resultaterne fornuftige ud i de fleste fag - dog ikke tysk og fysik, som typisk er fag som lidt fagligt svagere elever har svært ved. Overgangsfrekvens: Af tabel 12.3 fremgår det, at der i Ikast-Brande Kommune har en stor tradition for at frekventere 10. klasse enten på en efterskole eller i ns 10. klasse. Det tekniske gymnasium (HTX) frekventeres kun af meget få elever ligesom der ikke er mange der begynder i en erhvervsuddannelse. Bekymrende er den forholdsvis store procentdel af elever i kolonnen Andet, da spørgsmålet er om disse elever senere tilmeldes en ungdomsuddannelse og gennemfører den. Skoleafdelingen vurderer, at overgangsfrekvensen kan være et billede på en, hvor der kun er en forholdsvis lille og kort tradition for videregående uddannelse ligesom det forholdsvis høje antal to-sprogede familier kan være medvirkende til tallene. Det er vanskeligt at vurdere om den forholdsvis lave overgangsfrekvens til de gymnasiale uddannelser er et billede på det faglige niveau i Ikast-Brande Kommune. Af tabellen fremgår det ikke, hvilken ungdomsuddannelse elever, der har været på efterskole i 10 klasse frekventerer. Fraværsprocenter og gennemførte timer: Tabel 10.9 viser oversigt over fraværet på de enkelte skoler i skoleåret og tabel 11.1 viser oversigten over gennemførte timer i en 4 ugers stikprøve perioden. Skoleafdelings vurdering er, at fraværsprocenten er lav, hvilket stemmer godt overens med en undersøgelse, som skoleafdelingen udfærdigede til ministeriet i maj måned 2007, hvor det viste sig, at kun meget få elever havde mere end 20 fraværsdage i en 3 måneders stikprøveperiode, som var angivet af ministeriet. I undersøgelsen fremgik det, at der på skolerne, PPR og i Familieafdelingen var taget hånd om elever, som havde ulovligt fravær. Skoleafdelingen vurderer, at antallet af aflyste timer er acceptabelt, og at eleverne dermed får de timer som de har krav på. 24

25 Læsescreening: Igennem de sidste 7 år har gamle Ikast Kommune og gamle Brande Kommune været med i Danlæsprojektet. Testene udføres i 1. og 2. årgang og fordeler sig i tre kategorier. A. Hurtige og sikre læsere B. Langsomme og sikre læsere C. Usikre ordlæsere De aktuelle tal viser, at der ved læsescreeningerne i 2007 i 1. årgang er 84 % læsere i kategori A, 9 % i B og 7 % i kategori C i gamle Ikast Kommune. I gamle Brande Kommune er 70 % læsere i 1. årgang i kategori A, 16 % i B, mens 14 % er i kategori C. Tallene i 2. årgang viser, at der er 74 % i kategori A, 15 % i B og 11 % C i gamle Ikast Kommune. I Brande Kommune er der 71 % børn i kategori A, 18 % i B og 12 % i kategori C. Tallene viser en markant fremgang fra 1999 til Skoleafdelingen vurderer, at tallene ser pæne ud, men gør opmærksom på, at der her er tale om gennemsnit og at nogle klasser altså ligger lavt, så der bør være fortsat fokus på læsningen. Desuden bør Ejstrupholm Skole og Nr. Snede Skole deltage i screeningerne. Lærer med linjefag eller tilsvarende: Med baggrund i tabel 11.2 vurderes det, at der i de fleste af de udvalgte fag er en tilfredsstillende påsætning af lærere, der har linjefag eller tilsvarende kompetence. Dog viser det sig, at der i faget natur/teknik ikke er tilfredsstillende lærerkompetencer ligesom der i specialundervisningen og undervisningen i modtageklasser heller ikke er tilstrækkelige lærerkompetencer. Specialpædagogisk bistand: Tabel 10.6 og 10.7 viser timer afsat til specialpædagogisk bistand og antallet af elever i specialklasser og skoler i og uden for n. Da denne kvalitetsrapport er den første i rækken er det ikke validt at vurdere på tallene. Det fremkommer dog af de obligatoriske nationale tests, at elever med særlige behov klarer sig dårligere end gennemsnittet. Styrker: Skoleafdelingen vurderer, at flg. områder styrker skolevæsenet og det faglige niveau på skolerne: den politiske vision og Børne- og Ungepolitikken som skaber retning og sikrer mål, handling og effektmålinger forholdsvis homogen børne- og forældregruppe et samarbejdende skolevæsen, der i arbejdsgrupper forbereder og planlægger pædagogiske tiltag og sikrer udmøntning af kommunalpolitiske og nationalpolitiske mål og krav godt samarbejde med Uddannelsescenter Herning og ungdomsuddannelserne skolernes arbejde med de pædagogiske processer 25

26 Svagheder: Skoleafdelingen vurderer, at flg. områder svækker skolevæsenet og det faglige niveau på skolerne: forholdsvis lavt uddannelsesniveau hos borgerne i n sammenlignet med andre r geografisk beliggenhed, der i løbet af få år kan medføre store vanskeligheder i rekruttering af pædagogiske medarbejdere Perspektiver: Med udgangspunkt i en vurdering af det faglige niveau i skolevæsenet peger skoleafdelingen på flg. perspektiver: Dansk som andetsprog: Vedr. vurdering af dele af elevgruppen anbefaler skoleafdelingen, at der i næste udgave af kvalitetsrapporten centralt laves en statistik over de tosprogedes karaktergennemsnit, testresultater og overgangsfrekvens. Ved at samle tallene og sikre, at disse kun indgår i den kommunale udgave af kvalitetsrapporten, kan anonymiteten bibeholdes. Desuden forventer skoleafdelingen, at indførelsen af de nationale sprogscreeninger for skolestartere og skoleflyttere vil støtte elevernes danskfærdigheder. Faget Dansk som andetsprog bør have mere opmærksomhed på skolerne, således at dette medtænkes i alle fag på alle klassetrin. Specialpædagogisk bistand: Lederforum har i foråret lavet en plan for anbringelse af pc`ere i de kommunale specialklasser og for enkeltintegrerede elever. Lederforum vil i efteråret drøfte, hvorledes it kan støtte elever med særlige behov, således at elevdifferentiering og det faglige niveau styrkes. Lærer med linjefag eller tilsvarende: Flere lærere i Ikast-Brande Kommune er i skoleåret på linjefagsuddannelsen i natur og teknik. Skoleafdelingen anbefaler, at der fortsat afsættes resurser til dette område ligesom til uddannelse af læsevejledere og lærere, der underviser i dansk som andetsprog. Overgangsfrekvens: Der bør i samarbejde med UU-centeret og ungdomsuddannelserne sættes fokus på antallet af elever, der forlader folkeskolerne i Ikast-Brande Kommune og ikke fortsætter i en ungdomsuddannelse. 26

27 13.0 Pædagogiske processer 13.1 Lektiecafe : Politisk vision Ikast-Brande Kommune er på forkant med at udvikle tilbud, der retter sig mod børn og unge Servicemål - resultat - effekt Servicemål: Lektiehjælp er en del af efter-skole-tilbuddet Resultat: Der skal være tilbud om lektiecafe på alle folkeskoler inden udgangen af Effekt: De børn, der deltager i lektiecafe, oplever, at det styrker deres skoleliv Status 07 Mange skoler har i skoleåret haft lektiecafe. Organiseringen har været forskellig fra skole til skole. Målgruppen for lektiehjælpen spænder fra at være et tilbud til alle elever til at være målrettede tilbud til enkelte elevgrupper. En skole har et samarbejde med SFOén omkring lektiehjælp for de yngste årgange og en anden skole har et formaliseret samarbejde med ungdomsskolen omkring lektiehjælp Mål Som et led i opfyldelse af de politiske visioner har alle skoler i skoleåret fået tildelt 2 lektioner pr. uge gennem normeringen. Skoler har eller er i gang med at opstille mål for den interne indsats på den enkelte skole. Af mål kan nævnes: - styrke skolelivet - styrke elevernes faglige niveau - bevidstgøre om ansvaret for lektielæsning og indarbejde gode arbejdsvaner - sikre bedre trivsel og øget selvværd - udbygge samarbejdet med SFO - mulighed for fordybelse Organisering Organiseringen er fortsat forskellig fra skole til skole. Målgruppen for lektiehjælpen spænder fra at være et tilbud til alle elever til at være målrettede tilbud til enkelte elevgrupper. Alle skoler bruger minimum de 2 timer, som er øremærket til opgaven. Nogle skoler vælger af råderummet at bruge yderligere timer til lektiehjælp. Lektiehjælpen placeres i forlængelse af skoledagen. Lektiehjælpen organiseres i moduler og intervaller, hvor der er mødepligt ved tilmelding. 27