Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Stillinge Skole

Transkript

1 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Stillinge Skole

2 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale indsatsområder... 5 Kommunale projekter... 6 Skolens profil... 6 Kapitel 1: Skoleledelsens sammenfattende helhedsvurdering... 8 Skoleledelsens forslag til fremtidige indsatser på egen skole... 8 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser... 9 Elevtal... 9 Elev-lærer ratio...10 Anvendelse af lærernes arbejdstid...10 Elevfravær...11 Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub...12 Planlagte undervisningstimer...13 Undervisningens gennemførelse...14 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser...15 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse...16 Initiativer i forbindelse med læseindsatsen...16 Afholdelse af læsekonferencer...17 Læsetest...17 De nationale test...20 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver...21 Anvendelse af vejledende UEA-handleplaner...22 Samkøring af uddannelsesplan og elevplan...23 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse...23 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse...24 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...25 Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling...25 Undervisningskompetencer / linjefag...26 Kompetencer i specialpædagogik...27 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...27 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand...28 Ressourcecentre og samarbejdspartnere...28 Ressourcer til og tilrettelæggelse af specialpædagogisk bistand, tidlig indsats og inklusion samt Dansk som Andetsprog...29 Lektiehjælp...30 Anvendelse og udbytte af LP-modellen...31 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Inklusion og specialpædagogisk bistand...32 Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...33 Ressourcer til og organisering af skole-hjem-samarbejde...33 Anvendelse af elev- og uddannelsesplaner...33

3 3 Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen...34 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...34 Kapitel 7: It og medier i skolen...35 Hardware...35 It-infrastruktur...35 Anvendelse af it og medier...36 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet It og medier i skolen...38 Kapitel 8: Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø...39 Sundhedsfremmende initiativer...39 Fysisk aktivitet i skole/sfo...40 Elevernes trivsel...40 Anvendelse af naturskolearrangementer...41 Uderummet som læringsmiljø...41 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø...42 Kapitel 9: Høringssvar...43

4 4 Forord Kvalitetsrapportens indhold Denne kvalitetsrapport er en evaluering af skoleområdet i skoleåret 2012/2013. I 2011 blev indført en ny budgettildelingsmodel i Slagelse Kommune, hvor der bliver tildelt ressourcer pr. elev i stedet for pr. klasse. Denne kvalitetsrapport bygger derfor på resultater, hvor der er blevet tildelt ressourcer pr. elev. Budgettildeling fremgår af bilag A i hovedrapporten. Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport og 26 skolerapporter for: 19 almene folkeskoler tilknyttet hvert deres distrikt Xclass - der optager elever til 10.klasse fra alle distrikter 3 heldagsskoler der optager elever fra alle distrikter 3 specialskoler der optager elever fra alle distrikter og fra andre kommuner den ene specialskole hører under Center for Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug Rapporterne er inddelt i nogle overordnede temaer, hvor Undervisningsministeriets rammebetingelser 1, samt status på kommunale indsatsområder i , er indarbejdet. Temaerne er: Grundlæggende rammebetingelser Læseindsats og faglige resultater Overgang til ungdomsuddannelse Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Inklusion og specialpædagogisk bistand Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur It og medier i skolen Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø Dansk som andetsprog er indarbejdet i de øvrige temaer Kvalitetsrapportens formål Kommunerne skal udforme en kvalitetsrapport på skoleområdet hvert år. Den er først og fremmest kommunernes redskab til at sikre overblik og udvikling. Kvalitetsrapporten skal styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen, ved at tilvejebringe dokumentation om den enkelte skole og det samlede skoleområde. Kvalitetsrapportens formål er samtidig, at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på skoleområdet. Den kan give anledning til større indsigt, refleksion og debat gennem videndeling. 1 Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter:

5 5 Kvalitetsrapportens tilblivelse Slagelse Kommune har dispensation fra Undervisningsministeriet til at udarbejde kvalitetsrapporten hvert andet år. Derfor blev der ikke udarbejdet en kvalitetsrapport for 2011/2012. Formålet er, at arbejde hen imod en grundigere vurdering og opfølgning på skolernes resultater og forbedre kvalitetsrapporten som styrings- og udviklingsredskab. Der skal være en naturlig kobling mellem kvalitetsrapporten og skole- og fritidschefens udviklingsaftale 2 med Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget, samt skolernes virksomhedsaftaler. De overordnede rammer og tidsplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporten 2012/2013 er blevet til i et samarbejde mellem en følgegruppe bestående af 4 skoleledere og Center for Skole og Fritid. Rammer og tidsplan blev godkendt af Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget den 29. januar Tidsplanen fremgår af bilag C i hovedrapporten. Med udgangspunkt i de overordnede rammer er skolerapporterne udarbejdet i et samarbejde mellem de enkelte skoler og Center for Skole og Fritid. Der har været indsamlet data fra skoleledelsen, der efterfølgende har udarbejdet skriftlige vurderinger på baggrund af de indsamlede data. Der er indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor dette har været muligt. Hvor intet andet er angivet, er data hentet fra den enkelte skole. Skolerapporterne inddrager resultater fra tidligere år, samt kommunale og nationale gennemsnit, hvor det er muligt og relevant til belysning af skolernes udvikling. I de enkelte skolerapporter kan der være overspring af numre i tabellerne, hvilket skyldes, at tabeller er udeladt, da de vedrører områder, der ikke er relevant for skolen. Hovedrapporten er udarbejdet af Center for Skole og Fritid og beskriver det samlede kommunale skoleområde på baggrund af skolerapporterne. Kommunale indsatsområder Indsatsområder og mål i skole- og fritidschefens udviklingsaftale og i skolernes virksomhedsaftaler er bl.a. afledt af konklusioner på kvalitetsrapporten 2010/ Kvalitetsrapporten 2012/2013 gør status på mål og succeskriterier i udviklingsaftalen for De indsatsområder der berøres i denne kvalitetsrapport er: Styrket faglighed Almen-specialområdet Sundhed 2 Udviklingsaftale for Center For Skole : 3 Kvalitetsrapport (Hovedrapport) 2010/2011: pdf De enkelte skolers kvalitetsrapporter fremgår af skolernes hjemmesider

6 6 Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen fungerer i høj grad som indikatorer og opgørelseskriterier. Kommunale projekter Slagelse Kommune har gennemført eller er i gang med et antal projekter, der understøtter flere af de ovenstående indsatsområder på skolerne. Nogle af projekterne er forankret i Center for Skole og Fritid, og andre er tværfaglige med deltagelse af flere centre og samarbejdspartnere. Nogle af projekterne involverer alle skoler og andre involverer nogle enkelte skoler eller klasser. Når en projektperiode afsluttes, arbejdes der på at implementere de gode erfaringer og indsatser. En oversigt over de væsentligste projekter på skoleområdet i perioden fremgår af bilag D i hovedrapporten. Skolens profil Stillinge Skole er beliggende i et naturskønt område tæt på skov og strand. På skolen går der 310 hovedskole elever og 33 autistelever. Stillinge skole råder over moderne klasse- og faglokaler, der tilgodeser elevernes alsidige behov for forskellige faglige- og sociale læringsmiljøer. I dette skoleår er der etableret læringsmiljøer inde og ude, da vi har fokus på at bruge hele skolens som læringsrum. Der er lagt vægt på, at alle skolens elever har optimale betingelser for læring gennem hele deres tid både i skolen og i SFO en. Derfor er en del af skolen ombygget til ude undervisningsområde og socialt træningsområde for skolens elever med autisme. Skolen råder over faglige vejledere indenfor læsning, AKT, Matematik og It og har de sidste to år sendt flere medarbejdere på diplomuddannelser i ADHD, piger med autisme mm. Skolen har ansat egen ergoterapeut, efter af evalueringen af den oprettede projektstilling på et år, viste store fremskridt for de elever, som havde haft glæde af ergoterapien. I indeværende skoleår har skolen oprettet ressourcecenter, hvor alle skolens vejledere og specialister arbejder forebyggende og systematisk. Ressourcecenteret har i år særlig fokus på tidlig indsats i matematik, hvor eleverne i indskolingen gives et kompetenceløft i forhold til de individuelle udfordringer de måtte have. Anvendelse af it i undervisningen har været prioriteret højt som særligt indsatsområde. Alle lokaler er udstyret med interaktive Smartboards og skolen anvender ElevIntra og ForældreIntra i det daglige arbejde. Skolebestyrelsen har de sidste 5 år prioriteret it højt i forbindelse med fastlæggelse af skolens budget. Det har medført, at alle elever fra 3.klasse til og med 9.klasse har fået udleveret egen pc, og skolen har opsat personlige pc-skabe, med indlagt strøm, til eleverne i klasselokalerne. Skolebestyrelsens prioritering har medført at Stillinge Skole er meget langt fremme på itområdet og råder over det største antal pc er og Ipads pr. elev i kommunen. Stillinge Skole har stor driftsikkerhed på it-området, da alle eleverne passer godt på deres egen pc. Brobygning: Skolen har i samarbejde med de lokale børnehaver et brobygningsforløb der understøtter en tryg overgang fra institution til skole. Skolestarten er prioriteret med ekstra undervisnings tid og tæt samarbejde med skolens SFO. Pædagoger deltager i undervisningen og indgår i arbejdet med at udvikle det enkelte barns sociale kompetencer. En stor af de afsatte midler til

7 7 tidlige indsat bruges til individuel læsetræning og arbejdet med elevernes socialfærdigheder i SFO-tiden. I Børnehaveklassen deltager den lærer der skal overtage klassen som klasselærer, lærerens skal understøtte, at barnet oplever en tryg overgang til 1.kl og opnå et godt kendskab til den enkelte elev så det er muligt at differentiere undervisningen fra starten af 1.kl. I alle indskolingsklasser er der et tæt samarbejde mellem SFO-pædagog og klasseteam. Den besluttede plan for brobygning til ungdomsuddannelserne har medført et øget fokus på at sikre de ressourcesvage elever en vellykket inklusion på deres ungdomsuddannelser. Her har skolen samarbejde med UU-vejlederne været til stor gavn Teamsamarbejde: Skolen er organiseret med klasseteams således at 2 3 lærere varetager de primære opgaver omkring klassen. Teamets opgaver er beskrevet. Ledelsen afholder teamsamtaler med hvert team, hvor målet er at drøfte teamets situation, mål og planlægning. Faglighed og inklusion/ specialpædagogisk bistand: Stillinge skole har 10 års erfaring med at inkludere elever med autisme i almenskolen. Dette er til stor glæde for alle skolens elever og er med til at skabe en mangfoldig kultur på skolen. Vi har med stor succes flyttet ekskluderede elever fra specialskolerne til almenskolen. Dette skyldes, det tætte brobygnings arbejder alle skolens personale i mellem og den store faglige viden skolens personale har Særligt inde for autismespekterforstyrrelser. Udvikling af samarbejdet mellem skole og SFO: Pædagoger og lærer arbejder tæt sammen i indskolingen. Formålet er at understøtte arbejdet med udviklingen af den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Pædagogernes faglighed sammen med kontakten til eleverne i SFO kvalificerer det daglige arbejdet Skoleåret 2013/14: I dette skoleår har der været nedsat en udviklingsgruppe på skolen. Gruppens har arbejdet med visionen for Slagelse kommune og skolebestyrelsens 4 pejlemærker. Det har resulteret i, at der fra det kommende skoleår, vil blive indført 4 nye tiltag på skolen. Eleverne i indskolingen vil få engelsk fra 1. klasse og der vil være en lektion om dagen afsat til motion. På mellemtrinnet vil fagene billedkunst, sløjd, håndarbejde og hjemkundskab blive slået sammen til faget Håndværk og Design, hvor eleverne vil opleve en større sammen fagene i mellem. Eleverne i udskolingen vil få tysk fra 6. klasse.

8 8 Kapitel 1: Skoleledelsens sammenfattende helhedsvurdering Stillinge Skole har gennem de sidste år arbejdet systematisk med at udvikle skolens faglige niveau. Der er oprettet ressourcecenter med henblik på at styrke lærernes, pædagogernes og elevernes faglige niveau. I Ressourcecenteret arbejdes der ud fra en tilgang om, at det enkelte barn skal læres mest muligt socialt og fagligt. I skoleåret 2012/13 har ressourcecenteret f.eks. tilbudt de svageste elever i matematik i indskolingen et kursus ud fra den enkelte elevs behov. For at alle omkring eleven skal støtte op om elevens læring inddrages forældrene i dette arbejde. Kurset omtales TIM Tidlig Indsats i Matematik. De tildelte midler til tidlig indsat er ud over kurserne i TIM også brugt til at forbedre indskolingselevernes læsning. I samarbejde mellem skolens læsevejleder og en pædagog for SFO en er eleverne blevet tildelt individuel læsetræning i 15 min om dagen. I kommende skoleår indføres følgende tiltag for at styrke elevernes faglige niveau yderligere. Engelsk fra 1.klasse Tysk fra 6.klasse Fagene Håndarbejde, Sløjd, Billedkunst og hjemkundskab slår sammen til faget Håndværk og Design med fokus på Innovation og tværfagligt samarbejde. Natur og teknik i 6.klasse deles i tre, så hver delområde kan få en linjefagsuddannet faglærer. It: Planen om, at alle eleverne, fra 3. til 9.klasse, skulle tilbydes deres egen pc er nu gennemført. Det medfører, at alle eleverne nu har driftsikkerhed på deres udstyr og at lærerne derfor aktiv inddrager IT i undervisningen, uden at de oplever driftsforstyrrelser. Denne satsning har givet skolens elever en stor fordel i at mestre IT. Det er ledelsens opfattelse at Stillinge Skole er meget langt fremme på dette område. I indskolingen inddrages Ipads som en del af den daglige træning med matematik og læsning. Det er ledelsen opfattelse, at skolen er inde i en sund udvikling, med særligt fokus på systematisk og evidensbaseret læring. Skolen er det naturlige valg for skoledistriktets forældre samtidig med at skolen vælges af forældre fra andre skoledistrikter. Derfor har skolen også bibeholdt sig elevtal, selvom der er faldende elevtal i kommunen. Skoleledelsens forslag til fremtidige indsatser på egen skole I kommende skoleår indføres følgende: Engelsk fra 1.klasse Tysk fra 6.klasse Fagene Håndarbejde, Sløjd, Billedkunst og hjemkundskab slår sammen til faget Håndværk og Design med fokus på Innovation og tværfagligt samarbejde. Natur og teknik i 6.klasse deles i tre, så hver delområde kan få en linjefagsuddannet faglærer. Der ud over vil skolen fortsat arbejde på at forbedre skolens læseresultater herunder at mindske andelen af dårlige læsere. Brobygningen mellem skolens hovedskole og almenskolens skal fortsat udbygges, så eleverne har større mulighed for at blive inkluderet i hovedskolemiljøet. Der ud over vil fokus ligge på forankringen af OK13 og den kommende skolereform.

9 9 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser Elevtal Tabel 1.1 viser antal elever, klasser og klassekvotienter på skolen og gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen for skoleåret 2012/2013. Specialskoler, specialklasser og ø-skoler er ikke indregnet i de gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen. Data er indhentet fra Tabule og er fra den 5. september Tabel 1.1: Elevtal og klassekvotienter Normalklasse Fuld årgangsdelt Klassetrin Antal klasser Antal elever Klassekvotient Klassekvotient Gns. kommunen ,0 22, ,0 19, ,0 22, ,0 21, ,0 23, ,5 23, ,0 23, ,0 23, ,0 22, ,0 20,9 I alt ,7 22,4 Special ,4 6,4 Kommunens gennemsnitlige klassekvotient i 2010/2011 var på 20,0. Landsgennemsnittet var i 2010/2011 på 20,7 og i 2011/2012 på 21,1 Tabel 1.2 viser antallet af tosprogede elever på skolen, og hvilke af disse der henholdsvis er blevet indstillet til supplerende undervisning i DSA og til modtagelseshold/-klasser. Data er hentet fra Center for Skole og Fritids indstillingsskema. Opgørelsen er fra marts 2011, 2012 og 2013 med henblik på efterfølgende skoleår. I tallene for indstillinger er medtaget kommende børnehaveklasser. Tabel 1.2 Marts 2013 Marts 2012 Marts 2011 Antal tosprogede elever Indstillet til supplerende undervisning i DSA Indstillet til modtagelseshold/- klasser

10 10 Elev-lærer ratio Elev-lærer ratio er et udtryk for antal elever pr. lærerårsværk (pr. 5. september). Tabel 2 viser elev-lærer ratio på skoleniveau og kommuneniveau for skoleårene 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013. Ø-skoler, specialskoler og specialklasser indgår ikke i det kommunale gennemsnit. Tabel 2 Elev-lærer ratio Skolen 2012/2013 Gns. Kommunen 2012/2013 Skolen 2011/2012 Gns. Kommunen 2011/2012 Skolen 2010/2011 Gns. Kommunen 2010/ ,0 12,3 13,9 13,3 11,2 11,9 Til sammenligning var landsgennemsnittet for folkeskoler 11,6 i skoleåret 2010/2011 og 12,2 i skoleåret 2011/2012. Landsgennemsnittet for skoleåret 2012/2013 er endnu ikke offentliggjort. I landsgennemsnittet indgår ikke specialskoler og specialklasser. Skoleledelsens kommentar: Elev-lærerration er kun for hovedskolen. Anvendelse af lærernes arbejdstid Data er beregnet ud fra lærernes nettoarbejdstid og opgøres i tre kategorier: Undervisning omfatter klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning (herunder specialundervisning, vikartimer, samt undervisning på lejrskoler og ekskursioner) Opgaver i tilknytning til undervisningen omfatter forberedelse og efterbehandling af undervisningen alene eller sammen med andre, samarbejde og udvikling af forhold vedrørende undervisningen og elevpraktik Andre opgaver - omfatter møder, efter- og videreuddannelse, lejrskoler (ekskl. undervisning) og afgangsprøver. Bemærk, at fra skoleåret 2011/2012 indgår tid til skole-hjem samarbejde i kategorien andre opgaver, hvor det før 2011/2012 indgik i opgaver i tilknytning til undervisningen Tabel 3 viser i procent den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid der anvendes til de tre kategorier i skoleårene 2010/2011 og 2012/2013 på henholdsvis skoleniveau og kommuneniveau (almenskoler/xclass). Data er indhentet fra skolernes indberetning til UNI-C. Tallene er fra den 5. september 2010 og 2012.

11 11 Tabel 3 Gns. Skolen 2012/2013 Gns. almenskoler/ Xclass 2012/2013 Gns. Skolen 2010/2011 Gns. almenskoler/ Xclass 2010/2011 Undervisning 38,0 % 39,2 % 41,3 % 38,4 % Opgaver i tilknytning til undervisning 45,2 % 46,7 % 54,3 % 48,2 % Andre opgaver 16,9 % 14,1 % 4,4 % 13,4 % I 2011/2012 deltog Slagelse Kommune i KL s partnerskab om lærernes arbejdstid. Her viste en analyse på nettoarbejdstiden, at tiden til undervisning var 39,4 %, altså lidt under de 39,6 % som var gennemsnittet for de 20 deltagende kommuner i partnerskabet. Elevfravær Med afsæt i handleguiden i Slagelse Kommune og ud fra et princip om tidlig indsats blev Dropout-projektet igangsat i 2012 med det formål, at have større opmærksomhed på begyndende og bekymrende elevfravær. For at styrke indsatsen omkring elever med bekymrende fravær er der udarbejdet en strategi og særlig vejledning til skolerne for indsats på dette område. Desuden er der nedsat et tværfagligt Dropout-team, der tager sig af særlig komplekse og vanskelige fraværssager 4. I perioden 2. februar til 22. marts 2013 var der 73 elever på dropout-listen for særlige komplekse og vanskelige fraværssager, hvor der er blevet fulgt op med handleplaner og særlige tiltag. Tabel 4.1 viser elevfravær på skolen og i kommunen(alle skoler), fordelt på kategorierne: Fravær på grund af sygdom: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet om, at eleven har fravær på grund af sygdom. Ulovligt fravær: Når eleven har fravær uden at der foreligger en meddelelse fra hjemmet. Lovligt fravær: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet om, at eleven har fravær af andre årsager end sygdom og altså en tilladelse fra hjemmet. Fravær i alt Opgørelsen dækker perioden 1. august til 1. april i årene 2010/2011 og 2012/2013. Elevfraværet er opgjort i procent af antallet af skoledage i den givne periode. Tabel 4.2 viser, i hvilken grad skolen anvender Vejledning til håndtering af bekymrende fravær. 4 Om Dropout-indsatsen samt Vejledning til håndtering af bekymrende fravær : r/default.asp

12 12 Tabel 4.1 Sygdoms fravær - i % Ulovligt fravær - i % Lovligt fravær - i % I ALT fravær - i % Skolen 2012/2013 4,7 % 0,6 % 1,8 % 7,1 % Gns. alle skoler 2012/2013 4,5 % 1,4 % 1,6 % 7,5 % Skolen 2010/2011 5,4 % 1,5 % 1,5 % 8,4 % Gns. alle skoler 2010/2011 4,8 % 1,4 % 1,5 % 7,7 % Tabel 4.2 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Vejledning til håndtering af bekymrende fravær anvendes Skoleledelsens kommentar: Vi gør forældrene opmærksomme på uhensigtsmæssigt fritagelse fra undervisningen via skrivelse på forældreintra. Hvis forældre søger om deres børns fritagelse af undervisningen og i øvrigt har meget fravær, bliver de kontaktet af skolens ledelse. Hvis eleverne har et højt sygefravær bliver der indkaldt til møde med forældrene og skolens ledelse. Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub Tabel 5 viser andelen af børn, der går i SFO/fritidshjem/klub angivet i procent af det samlede elevtal i klasse for henholdsvis skolen og gennemsnittet i kommunen(almenskoler) i årene 2010/2011 og 2012/2013. Data er hentet fra Slagelse Kommunes pladsanvisning og er fra den 5. september 2010 og Tabel 5 Pct. af elever kl. der går i SFO/FH/Klub Skolen 2012/2013 Gns. almenskoler 2012/2013 Skolen 2010/2011 Gns. almenskoler 2010/ ,7 % 92,0 % 94,9 % 89,2 %

13 13 Planlagte undervisningstimer Tabel 6 viser antal planlagte undervisningstimer i skoleåret 2012/2013 fordelt på de enkelte klassetrin. Til sammenligning fremgår Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal og vejledende timetal for 2012/2013. Minimumstimetallet er det antal timer, som skolen som minimum skal tilbyde hver klasse og skal opfylde i løbet af en 3-årig periode. De vejledende timetal er det årlige antal timer, som Undervisningsministeriet anbefaler på de enkelte klassetrin. Der er ikke et vejledende timetal for 0. klasse og 10. klasse, men kun minimumstimetal. Timetallene er opgjort i klokketimer á 60 minutter. 30 klokketimers undervisning svarer til 1 lektion om ugen i 40 uger(et skoleår). I Slagelse kommune er det besluttet, at skolerne så vidt det er muligt, skal tilbyde vejledende timetal. Forskelle mellem vejledende og planlagte timetal fremgår af højre kolonne i tabel 6. Tabel 6 Klasse Planlagt timetal 2012/2013 Minimumstimetal Vejledende timetal Forskel vejledende og planlagt timetal ,5 7, ,5 7, ,5 7, ,5 7,

14 14 Undervisningens gennemførelse Tabel 7 viser en opgørelse over, hvordan planlagte lektioner er blevet gennemført i skoleårene 2012/2013 på skoleniveau og kommuneniveau (almenskoler/xclass). Tallene er i procent af de planlagte undervisningslektioner i perioden 1.august 2012 til 1.april Planlagte undervisningslektioner i skoleåret 2012/2013: Der er taget udgangspunkt i antal planlagte lektioner til den almindelige undervisning (Specialundervisning for elever i normalklasser, holddelingstimer, rummelighedstimer m. v. er ikke medtaget) Gennemført med planlagt lærer eller vikar: Timer, hvor eleverne modtager undervisning. Elever arbejder selvstændigt: Hvor elever arbejder selvstændigt på skolen eller hjemme med en opgave, der følges op på. Aflyste lektioner: Hvor elever får fri. Denne opgørelse er ikke sammenlignelig med tidligere opgørelser, da kategorierne Undervisning gennemført med planlagt lærer og Undervisning gennemført med vikar er slået sammen til én kategori. De fleste skoler arbejder i teams, hvor skemaet organiseres, så det ikke går nævneværdig ud over undervisningen, hvis en lærer er fraværende. Tabel 7 Skolen kl. Gns almenskoler/ Xclass kl. Skolen. Supplerende undervisning i DSA Skolen Specialklasser Lektioner gennemført med planlagt lærer eller vikar Lektioner, hvor elever arbejder selvstændigt 99,9 % 99,2 % 100 % 100 % 0 % 0,2 % 0 % 0 % Lektioner, der aflyses 0,1 % 0,6 % 0 % 0 % Skoleledelsens kommentar: Skolebestyrelsen har vedtaget følgende: elever til og med 4.kl vikardækkes altid elever i 5.kl kan ved forudgående skriftlig besked til hjemmet sendes hjem i ydertimer elever fra 6.-9.kl kan sendes hjem i yderpositioner, hvis vikardækning ikke er mulig. Skolen har en god tradition ved lærerfravær: ved kendt fravær er der altid lærerudarbejdet vikarmateriale, som vikaren følger og desuden giver vikaren skr. respons på forløbet til de pågældende lærere. ved akut sygdom, indtelefonerer læreren dagens arbejde, vikaren sørger for at en evt. vikar dagen efter kan fortsætte arbejdet. Vicelederen orienterer sig hele tiden om det der undervises i. Hvis der en enkelt gang ingen materiale er, hjælper viceleder med at finde relevante opgaver.

15 15 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser Elevtal og klassekvotienter Selvom skoledistriktet har faldende elevtal, har Stillinge Skole formået at øge sit elevtal. Dette er meget positivt. Anvendelse af lærernes arbejdstid Den lidt lave udnyttelse af lærernes arbejdstid skal findes i det faktum, at en del af lærernes tid ligges i fleksibelpuljer, så tiden kan udnyttes bedst muligt. Det er derfor vanskeligt at sammenligne disse tal med de andre skoler. Planlagte undervisningstimer Stillinge Skole tilbyder undervisning over det vejledende undervisningstimetal. Undervisningens gennemførelse Stillinge Skole gennemfører meget tæt på 100 % af undervisning. Der sendes ingen eleverne hjem på grund af lærerfravær.

16 16 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse Initiativer i forbindelse med læseindsatsen Hvilke initiativer og/eller projekter har skolen iværksat, for at optimere elevernes læseindlæring i skoleårene 2011/2012 og 2012/2013? Vi har skemalagt læsebånd i indskolingen 3 lektioner om ugen - hele skoleåret. Læsehjælp i SFO - faglærer/læsevejleder og forældre bliver enige om hvem der trænger, ikke et tilbud men man skal - perioden for det enkelte barn er individuelt Mange af dansklærerne laver læsekontrakter og involverer forældrene - i nogle klasser skriver forældrene under på at eleven har læst. udskolingen arbejder meget med faglig læsning i alle fag og som understøttes af læsevejlederen kl. samarbejder med skolens bibliotek, hvor der læses en lektion om dagen, og samtidig er der biblioteksorientering. alle elever lærer fra 1.klasse at bruge CD-ord læsevejleder er også med i undervisningen læsevejlederen sørger for at der ligger relevant materiale tilgængeligt på intra (både til lærere og forældre) de læsesvage har adgang til Materialebasen og lærer brugen af netlydbog.dk de læsesvage indstilles til eksternt læsekursus læsevejlederen er med til de første forældremøder i børnehaveklassen, 1.klasse og 7.klasse - for at signalere vigtigheden af at læse - forældrene får nogle redskaber. afholder læsekonferencer lærerne er bindeled mellem bibliotek, danskressourcecenter og læsevejleder. skolen sørger for at læsevejleder og danskressourceperson bliver fagligt opdateret tæt samarbejde og dialog, dagligt, om de enkelte elevers læsning. fra ressourcecentret koordineres ekstra hjælp til klasseundervisning

17 17 Afholdelse af læsekonferencer På læsekonferencer vurderes, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprog- og læseudvikling. Der tages bl.a. udgangspunkt i lærernes løbende evaluering og eventuelle testresultater. Tabel 8 angiver, på hvilke klassetrin der afholdes årlige læsekonferencer med det formål, at vurdere, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprogog læseudvikling. Tabel 8 Klassetrin, hvor der afholdes årlige læsekonferencer 0. Kl. 1. Kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Skoleledelsens kommentar: Både læsevejleder og matematikvejleder holder læsekonference i de enkelte klasser på baggrund af nationale test og skolens egne - hele teamet om klassen er til stede Fra skoleårets start ved de forskellige lærerteams, hvornår de afholdes. Der udleveres ligeledes en oversigt over, hvornår de enkelte test tages. Læsetest Læsetest er de test, der tages på eleverne for at afdække deres læsekompetencer. De test der anvendes kan være meget forskellige og teste mange forskellige sider af læsningen. Nogle test anvendes internt på skolen som et pædagogisk redskab for lærerne, mens andre indsamles af kommunen og anvendes til at målrette kommunens læseindsats. Slagelse Kommune indsamler læseresultater i 1., 3. og 5. klasse. Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at læseprøveresultaterne viser en stigning i antallet af sikre læsere på 4 % i 2013 målt i forhold til Tabel 9.1, 9.2 og 9.3 viser skolens og kommunens gennemsnitsresultater på henholdsvis 1., 3. og 5. klassetrin for årene 2010, 2011, 2012 og Tabellerne viser også landsnormen. Data er hentet fra skolens indberetning til Center for Skole og Fritid.

18 18 Tabel 9.1 OS64 er en læsetest, der tages maj måned 1. klasse. OS står for ord - stillelæsningsprøve - der er 64 ord i prøven. Prøven er en gruppelæseprøve, hvilket vil sige, at den tages på hele klassen på samme tid. Prøven afdækker, om eleverne kan afkode enkelt-ord, der måles på rigtighedsprocent og tid. Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert og OP Skolen % 5 % 5 % Gns Kommunen % 8 % 14 % Skolen % 7 % 15 % Gns Kommunen % 8 % 11 % Skolen % 12 % 21 % Gns. Kommunen % 13 % 10 % Skolen % 14 % 21 % Gns. Kommunen % 12 % 12 % Landsnorm % 12 % 11 % OP=opmærksomhedskrævende Tabel 9.2 SL60 er en læsetest, der tages maj måned 3. klasse. SL står for sætnings - læseprøve - der er 60 sætninger i prøven. Prøven tages på hele klassen og afdækker, om eleverne kan læse sætninger. Også her måles eleverne på rigtighed og tid. Sikkert og hurtigt Langsomt og evt. OP Noget usikkert og upræcist, evt. OP Usikkert og OP Skolen % 6 % 0 % 14 % Gns. Kommunen % 12 % 1 % 6 % Skolen % 12 % 0 % 16 % Gns. Kommunen % 18 % 1 % 6 % Skolen % 11 % 0 % 22 % Gns. Kommunen % 16 % 1 % 5 % Skolen % 25 % 0 % 8 % Gns. Kommunen % 17 % 2 % 5 % Landsnorm % 11 % 6 % OP=opmærksomhedskrævende

19 19 Tabel 9.3. Læs5 er en læsetest, der tages februar måned 5. klasse. Prøven er som de to foregående en gruppelæseprøve. Testen afdækker elevernes læsning af sammenhængende tekster og dermed også deres læseforståelse. Derudover spørger prøven ind til elevernes motivation for læsning. Læsetesten består af to tekster: Uroksen og Malmbanen. Uroksen God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker Læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen % 23 % 21 % 9 % Gns. Kommunen % 28 % 13 % 6 % Skolen % 35 % 4 % 4 % Gns. Kommunen % 26 % 17 % 6 % Skolen % 52 % 10 % 0 % Gns. Kommunen % 27 % 16 % 5 % Skolen % 42 % 21 % 0 % Gns. Kommunen % 27 % 18 % 5 % Landsnorm % 26 % 11 % 3 % OP=opmærksomhedskrævende Malmbanen God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen % 27 % 20 % 18 % Gns. Kommunen % 26 % 25 % 14 % Skolen % 52 % 22 % 4 % Gns. Kommunen % 27 % 27 % 14 % Skolen % 33 % 33 % 10 % Gns. Kommunen % 26 % 29 % 14 % Skolen % 39 % 36 % 9 % Gns. Kommunen % 25 % 28 % 16 % Landsnorm % 25 % 19 % 13 % OP=opmærksomhedskrævende

20 20 De nationale test Resultaterne fra de nationale test skal indgå som én blandt flere indikatorer i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolens faglige niveau. Resultaterne må dog ikke gengives direkte i kvalitetsrapporten, da testresultaterne er fortrolige. Siden foråret 2010 har alle folkeskoler og de specialskoler, der underviser efter folkeskoleloven, skulle gennemføre årlige obligatoriske test. Testene er it-baseret, selvscorende og adaptive (tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet). Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten herunder viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres. Fag og klassetrin Dansk, læsning Matematik Engelsk Geografi Biologi Fysik/kemi Tabel 10 viser skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad de nationale test anvendes på skolen som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen. Tabel 10 Anvendelse af de nationale test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Skoleledelsens kommentar: I vores løbende konferencer med de forskellige lærerteams evalueres, vurderes og udvikles på baggrund af alt indsamlet materiale. Viceleder er nøje orienteret om resultaterne fra testene, så man via ressourcecentret sætter ind der, hvor der er behov.

21 21 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver Tabel 11 viser de gennemsnitlige karakterer fordelt på fag og fagdisciplin fra folkeskolens afgangsprøve i 2011, 2012 og 2013 for skolen og for hele kommunen. Kommunens specialklasser og specialskoler er medregnet. Ét totalgennemsnit for skolen og for kommunen er ikke beregnet, da nødvendige oplysninger for korrekt beregning, ikke har været tilgængelige. Data er hentet fra skolens indberetning til Tabule. Tabel 11 Alle elever FSA 9. kl. Alle elever Gns. Skolen 2013 Gns. kommunen 2013 Gns. Skolen 2012 Gns kommunen 2012 Gns. Skolen 2011 Gns. kommunen 2011 Dansk - Mundtlig 8,40 7,00 8,22 7,15 7,95 7,13 Dansk - Retskrivning 6,38 5,81 5,81 5,68 4,67 5,45 Dansk - Læsning 6,40 5,88 5,30 5,88 5,52 5,31 Dansk - Orden - - 6,78 5,33 5,33 5,15 Dansk Skr. fremstilling 6,75 5,91 7,30 5,64 5,43 5,80 Engelsk Mundtlig 7,30 7,24 6,89 7,03 6,62 6,46 Engelsk - Skriftlig 6,55 6,81-6,59-5,06 Tysk - Mundtlig - 5,63-5,21 5,00 6,00 Tysk Skriftlig - 7,20-6,34-5,51 Fransk - Mundtlig , Fransk - Skriftlig - 4,60-7,60-8,56 Kristendomskundskab - Mundtlig 7,06 6,88 8,07 7,35-7,34 Historie - Mundtlig - 6,74-6,31-6,80 Samfundsfag - Mundtlig - 6,49-6,39-6,56 Sløjd - Mundtlig ,40 Hjemkundskab - Mundtlig - 9,89-9,92-8,32 Matematik - Mundtlig - 6, Matematik - Problem 5,88 5,27 7,04 5,36 7,05 5,26 Matematik - Færdighed 7,45 6,35 7,78 6,17 7,10 6,12 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 6,57 6,05 5,74 5,56 8,24 5,50 Geografi - Skriftlig 6,83 6,37-5,96 7,67 6,59 Biologi - Skriftlig 7,73 6,23 5,85 6,03-6,95 Obligatorisk projektopgave 8,54 7,09 8,22 7,01 7,45 7,03

22 22 Anvendelse af vejledende UEA-handleplaner Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) er et af folkeskolens obligatoriske emner på klassetrin. Der er ikke afsat et selvstændigt timetal til emnet, men det skal indgå i undervisningen i de obligatoriske fag. Formålet med UEA-orientering er, at den enkelte elev tilegner sig alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder, forstår værdien af livslang læring og uddannelse, samt opnår kompetencer til at foretage karrierevalg. UEA-orientering på klassetrin er skolernes ansvar. Ungdommens uddannelsesvejledning kan bistå ved tilrettelæggelsen af undervisningen. I 2011 udarbejdede Center for Skole og Fritid vejledende handleplaner for UEAorienteringen for henholdsvis kl., kl. og kl. for at understøtte denne undervisning 5. I tabel 12 har skoleledelsen angivet, i hvilken grad de vejledende UEA-handleplaner anvendes, samt i hvilken grad UU bistår med undervisningen. Tabel 12 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen i klasse Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen i klasse Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen klasse Skoleledelsens kommentar: De seneste år har der været en positiv udvikling i samarbejde med UU. UU har været meget aktive i deres tilgang til eleverne, og har ofte deltage i læringsrummet sammen med lærerne. 5 Vejledende UEA-handleplaner: %20Handleplaner/Sider/default.asp

23 23 Samkøring af uddannelsesplan og elevplan I 2009 blev det vedtaget ved lov, at elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan skulle samles i ét redskab på 8. og 9. klassetrin. Formålet var dels at forenkle det administrative arbejde for lærer og UU-vejleder og dels at tydeliggøre samspillet med redskaberne, så det blev muligt at tilrettelægge elevers undervisning under hensynstagen til elevernes uddannelsesvalg og sikre, at indholdet i elevplanen blev nyttiggjort i forbindelse med uddannelsesvejledningen. I Slagelse Kommune anvender vi it-systemet MinUddannelse som knytter de to planer sammen. Formelt set er det stadig skolen der har ansvaret for elevplanen, og UU der har ansvaret for uddannelsesplanen. Af tabel 13 fremgår skoleledelsens vurdering af samkøring af uddannelsesplan og elevplan. Tabel 13 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Det vurderes, at samkøringen af elev- og uddannelsesplan har forenklet/lettet det administrative arbejde for lærerne Det vurderes, at samspillet mellem elevog uddannelsesplan er blevet nyttiggjort Skoleledelsens kommentar: Hvad kan gøres bedre for at samspillet mellem planerne kan blive nyttiggjort? Vi samarbejde med UU - vejlederen arbejdes der kontinuerligt på dette. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Tabel 14 viser elevers søgning til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet efter afsluttet 9. klasse i årene 2011, 2012 og De første kolonner vedrører elever fra skolen og de sidste kolonner vedrører alle elever fra Slagelse Kommune (9.klasse). Data er hentet fra UU s opgørelse over Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU) 6. Opgørelsen er fra 15. marts. Af hovedrapporten fremgår en samlet oversigt over vurdering af uddannelsesparathed, samt status på unge, der har afsluttet grundskolen eller 10. klasse. 6 UU-Vestsjællands FTU-rapporter:

24 24 Tabel 14 Søgning fra 9. kl. Skolen Søgning fra 9. kl. Slagelse Kommune klasse 46,7 % 33,3 % 63,6 % 47,4 % 51 % 53,0 % Erhvervsuddannelse 15,6 % 18,5 % 13,6 % 10,9 % 9,5 % 9,6 % Gymnasial uddannelse 35,6 % 44,4 % 18,2 % 36,2 % 34,6 % 30,1 % Individuel tilrettelagt 0 % 3,7 % 0,0 % 0,4 % 0,2 % 0,2 % Uddannelse (EGU/STU) Andet 2,2 % 0 % 4,5 % 5,1 % 4,6 % 7,0 % Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse Initiativer i forbindelse med læseindsatsen Der er stort fokus på dette område og der er indført systematisk læsning i indskolingen. Desuden indkaldes alle team til dialog med skolens læsevejleder om klassen resultater. Her følges der op, hvordan resultaterne kan forbedres i samarbejde med læsevejlederen. Læsetest Der er særligt fokus på de svageste læsere, da skolen har udfordringer på dette område. Overgang til ungdomsuddannelse, herunder overgangsfrekvens, uddannelsesparathed, UEA- handleplaner, samkøring af elev- og uddannelsesplan Samarbejdet med UU - vejlederen på skolen er meget positivt. Der er særligt fokus på at få alle eleverne videre på en ungdomsuddannelse. Dette gælder både hovedskole eleverne skolen autistelever.

25 25 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling Et mål i udviklingsaftalen er, at udvikle og øge det faglige kompetenceniveau på skolerne. Bl.a. har Center for Skole og Fritid tilbudt skolerne deltagelse i en række centrale netværk og kurser som understøtter Center for Skole og Fritids indsatsområder. En oversigt over centrale netværk og kurser fremgår af hovedrapporten. Tabel 15 viser det gennemsnitlige anvendte timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling på skolen og i kommunen (almenskoler/xclass) i skoleårene 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013, uanset om det har været finansieret af skolen selv eller af Center for Skole og Fritid. Tallene angiver den kompetenceudvikling, som ledelsen har godkendt. Udover det opgjorte, er der en bestemmelse i læreraftalen om, at lærerne selv planlægger og tilrettelægger deres faglige ajourføring. Tabel 15 Lærere Medarbejdere i SFO 2012/ / / / / /2011 Skolen Gennemsnitligt timeforbrug på kompetenceudvikling pr. fuldtidsstilling Gns. almenskoler/xclass Gennemsnitligt timeforbrug på kompetenceudvikling pr. fuldtidsstilling ,2 8, Skoleledelsens kommentar: Gennemsnitstallet gælder både for lærere og pædagoger i C-klassen og hovedskolen.

26 26 Undervisningskompetencer / linjefag I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende hertil. Der er udvalgt 7 fag med hovedvægten lagt på de naturfaglige fag. I tabel 16 vises, i hvilket omfang undervisningen bliver varetaget af lærere med linjefag, tilsvarende formel kompetence (minimum 200 timers efteruddannelse i faget ved autoriseret udbyder) eller ingen af delene i de udvalgte fag for skoleåret 2010/2011 og 2012/2013. Tallene angives i procent af antal af lærere, der underviser i faget. Tabel / / 2011 Dansk Biologi Matematik Fysikkemi Naturteknik Engelsk Idræt Har linjefag 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 85,7 % Har tilsvarende kompetence Har ingen af delene 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 14,3 % Har linjefag 93 % 50 % 86 % 100 % 38 % 100 % 72 % Har tilsvarende kompetence Har ingen af delene 0 % 50 % 14 % 0 % 50 % 0 % 14 % 7 % 0 % 0 % 0 % 13 % 0 % 14 % Skoleledelsens kommentar: Tallene i ovenstående tabel er kun gældende for hovedskolens lærere. C-klassen: DANSK- 7 liniefags undervisere og 1 med tilsvarende kompetence. I alt 8 BIOLOGI - 2 liniefags undervisere. I alt 2 MATEMATIK- 6 linjefags undervisere og 1 med tilsvarende kompetence. I alt 7 FYSIK/KEMI - 2 der underviser i faget med andre kompetencer. I alt 2 NATUR/TEKNIK -2 linjefags undervisere og 1 med tilsvarende kompetencer. I alt 3 ENGELSK - 2 linjefags undervisere og 1 med tilsvarende kompetencer. I alt 3 IDRÆT - 5 linjefags undervisere, 1 med tilsvarende kompetencer og 2 med andre kompetencer. I alt 8

27 27 Kompetencer i specialpædagogik I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende hertil. I takt med at flere elever, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte inkluderes i almenklasserne, får skolerne et stigende behov for, at flere medarbejdere har specialpædagogiske kompetencer, bl.a. så de kan støtte og rådgive kollegerne. Nedenstående data er ikke direkte sammenlignelige med data fra forrige kvalitetsrapport, da der tidligere kun blev opgjort kompetencer på de lærere, der varetog særlig specialundervisning og ikke på alle pædagogiske medarbejdere. Tabel 17 viser den procentvise andel af alle pædagogiske medarbejdere, der har/ikke har kompetencer i specialpædagogik. Desuden fremgår kommunegennemsnittet (almenskoler/xclass). Tabel 17 Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har særlige kompetencer inden for specialpædagogik (linjefag, PD eller lign.) Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har anden efteruddannelse inden for specialpædagogik af mindst 30 timers varighed Andel af alle pædagogiske medarbejdere der ikke har nogen af delene Skolen Gns. almenskoler/ Xclass 42,9 % 10,9 % 42,9 % 9,9 % 14,3 % 79,2 % Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Centralt planlagt kompetenceudvikling En del af skolens medarbejdere har deltaget i centralt planlagt kompetenceudvikling. Det er desværre ofte medarbejderens opfattelse, at det faglige niveau ikke rammer målgruppen. Timeforbrug til kompetenceudvikling Stillinge Skole har prioriteret at sende medarbejderne på uddannelser på PD niveau, da det er ledelsens opfattelse, at dette giver de mest kompetente medarbejdere. Stillinge Skole bruger generelt mange midler på efteruddannelse. Undervisningskompetencer/linjefag Stillinge Skole har stort set linjefagsuddannede medarbejdere i alle fag. Skolen råder desuden over en stor mængde medarbejdere med længerevarende uddannelser indenfor specialpædagogik.

28 28 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand Ressourcecentre og samarbejdspartnere I 2011 udarbejdede Center for Skole og Fritid en hensigtserklæring, der beskriver den fremtidige og ønskede udvikling af ressourcecentre på folkeskolerne i Slagelse Kommune. Formålet med ressourcecenteret er, at skolen kan igangsætte en hurtig og koordineret indsats i forhold til elever/klasser i vanskeligheder samt understøtte udviklingen af almenområdet i forhold til at kunne inkludere flest mulige. Rammevilkårene for skolerne er meget forskellige. Nogle skoler har været i stand til at etablere et bæredygtigt ressourcecenter som beskrevet i hensigtserklæringen, mens andre har tilpasset ressourcecenteret til de lokale vilkår og muligheder eller indgået samarbejde med andre skoler. Beskrivelse af ressourcecentrets organisering og opgaver, samt om skolen evt. har indgået partnerskab med andre skoler: Vores ressourcecenter er opbygget på følgende måde: Basisgruppe bestående af: viceleder, læsevejleder, matematikvejleder, AKTkoordinator og inklusionsmedarbejder fra c-klassen. læsevejleder har så en funktionsmedarbejder "under" sig, matematikvejlederen har 2 funktionsmedarbejdere "under" sig og AKT-koordinatoren har 2 medarbejdere. Lærerne laver en skriftlig indstilling til hjælp fra ressourcecentret, ligeledes afleveres et fokusskema og der laves en LP-analyse over de pågældende problematikker. Alt sendes elektronisk til viceleder, som herefter giver sagerne videre til de rette personer fra ressourcecentret. Funktionslærerne sættes nu i gang og der laves skriftlige handleplaner og forældreinformeres både ved individuelle og klasse problematikker Der evalueres på tiltag, både med forældre - faglærere - ressourcecenter. Vores mål er at forældrene er så meget med som muligt. Vi har som skole valgt, at prioritere ressourcecentret med alle de timer, som kunne lade sig gøre.

29 29 Af tabel 19 fremgår skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad skolens generelle behov for og forventninger til samarbejde med centralt placerede ressourcepersoner bliver opfyldt. Tabel 19 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Psykologer Skolekonsulenter SSP UU Sagsbehandlere Sundhedsplejerske Motorikkonsulenter Tale-høre konsulenter Skoleledelsens kommentar: Vi har ikke behov for hjælp af motorikkonsulenternes, da vi har ansat en ergoterapeut som varetager denne del. Ressourcer til og tilrettelæggelse af specialpædagogisk bistand, tidlig indsats og inklusion samt Dansk som Andetsprog I kvalitetsrapporten skal indgå en evaluering af, hvordan de midler anvendes, som tildeles ud over de almindelige takster til undervisning og drift. Specialpædagogisk indsats: Hvordan tilrettelægger skolen den specialpædagogiske bistand for de elever, der er visiteret til individuel støtte eller enkeltintegration? Det er skolens ressourcecenter og skolens viceleder, som i tæt samarbejde mellem forældre og skole laver skr. aftaler om tilrettelæggelse af undervisning eller anden bistand til de pågældende elever. Der evalueres jævnlig, således at vi kan omstrukturere undervisningen efter elevens behov. Følgende skabelon bruges: beskrivelse sådan arbejdes der i klassen mål forventninger til skolehjemsamarbejdet evaluering Dette skema udfyldes af lærerteam, viceleder og i samarbejde med forældre.

30 30 Tidlig indsats og inklusionspulje: Hvordan anvender skolen de midler der tildeles via Tidlig indsats (3.082 kr. pr elev i kl.) og Inklusionspulje (3.700 kr. pr. elev klasse)? Tidlig indsats puljen anvendes til TIM(tidlig indsats i matematik). Eleven tilbydes 45 minutters individuelt tilrettelagt undervisning. Det foregår i en gruppe på ca.3 børn fire gange om ugen i en periode på omkring 6 uger. Det er en matematiklærer som er uddannet TIM-lærer. Undervisningen er tilrettelagt for det enkelte barn og til at underbygge matematikforståelsen anvendes konkrete materialer - forældrene skal samarbejde omkring TIM. Inklusionspuljen bruges i skolens ressourcecenter til forebyggende arbejde til enkelte elever, grupper eller klasser. Læsevejleder, matematikvejleder, AKT-koordinator varetager denne opgave. Dansk Som Andetsprog: Hvordan tilrettelægger skolen undervisningen for de elever, der modtager ressourcer som følge af visitation til Dansk som Andetsprog? Vi har en enkelt elev som modtager 2 lektioner om ugen - skemalagt uden for klassens undervisningstid. Undervisningen foretages af en lærer som ved fravær, lægger timerne på et andet tidspunkt i løbet af ugen. Efter sprogtest vurderes behovet til kommende skoleår. Lektiehjælp Af tabel 20 fremgår, hvorvidt skolen tilbyder lektiehjælp til elever efter undervisningstid. Tabel / /2011 Ja Nej Ja Nej Lektiehjælp i SFO klasse Lektiehjælp på skolen (Indskoling) Lektiehjælp på skolen (mellemtrin) Lektiehjælp på skolen (overbygning) Skoleledelsens kommentar: Lektiehjælp til de elever som skønnes af ressourcecentret at have behov i indskoling og mellemtrin - og som ikke går i SFO, kan få mulighed for hjælp. Der oprettes kun lektiehjælp for disse elever når behovet er der. I SFO er der altid hjælp, og vi har skemalagt 2 lektioner om ugen til udskolingseleverne (bliver altid brugt - det er frivilligt (15-23 elever om fredagen i 7.+8.lek))