Bilag Avedøre Skole, skolebestyrelsen

Transkript

1 Bilag 1 Høringssvar Bemærkninger Center for Skole og Uddannelses kommentarer 1. Bestyrelsen er opmærksom på, at de økonomiske konsekvenser for skolen vil blive en anelse mindre, hvis den senest foreslåede tildelingsmodel vedtages. 2. Bestyrelsens bemærkninger i det tidligere høringssvar gør sig stadig gældende, jf. nedenstående: 1. Avedøre Skole, 2. Dansborgskolen, 2.1. Det er positivt, at der kommer mere nuancerede tildelingskriterier i forhold til tildelingen af inklusionsmidler Avedøre Skole mister 0,9 mio.kr. i helårsvirkning på ændringen af kriterierne Skolebestyrelsen kan ikke se, at den inklusionsopgave, der er på Avedøre Skole nu, kan løses inden for en mindre ramme end den nuværende Familier med sproglige udfordringer fylder meget i Avedøre Skoles inklusionsopgave Forslaget om at lægge midlerne ud til SFO er velkomment. 1. Skolebestyrelsen tilslutter sig, at de fire kriterier i Model 2 har ens vægtning. 2. Skolebestyrelsen er kritisk overfor, at midlerne tildeles efter antallet af elever i skoledistriktet og ikke det faktuelle/reelle elevtal på skolen. Ad pkt Center for Skole og Uddanelse har efterfølgende spurgt Avedøre Skole, hvad sproglige udfordringer dækker over. Skolen har oplyst, at det er arbejdet med elever med store udfordringer i forhold til at lære sproget dansk. Center for Skole og Uddannelse skal gøre opmærksom på, at alle indsatser på dette område ligger inden for Dansk som andetsprog. Dansk som andetsprog er omfattet af budgettildelingsmodellen på almenområdet, og får dermed ikke tildelt midler fra specialområdet til inklusion i folkeskolen. Ad pkt. 2. Opgørelsen af de enkelte skolers andel af inklusionsmidlerne er udarbejdet med udgangspunkt i børnenes distriktsskole. Hvilken skole der er distriktsskolen, afgøres af elevens bopæl ikke af, hvilken skole eleven aktuelt er indskrevet på. Det er Center for Skole og Uddannelses vurdering, at dette er den mest hensigtsmæssige måde at opgøre inklusionsandelen på, da det er distriktsskolen, der har ansvaret for, at distriktsbørnene modtager undervisning efter folkeskoleloven

2 3. Engstrandskolen, 4. Frydenhøjskolen, 5. Gungehusskolen, 6. Holmegårdsskolen, 1. Skolebestyrelsen finder løsningen på den foreslåede inklusionsmodel (model 2) tilfredsstillende. 2. Skolebestyrelsen synes det vil være fornuftigt, at 10. klasse bliver tænkt med ind i en økonomimodel for inklusion. 3. Alternativt kan 10. klasse tænkes ind i økonomimodellen for almenområdet, når den skal evalueres. 1. Skolebestyrelsen har på sit møde behandlet den nye model for inklusionsøkonomien og kan bakke op om fordelingen, som den ser ud. 1. Skolebestyrelsen anerkender, at de fire medtagne parametre i forslaget til ny model (Model 2) alle har samme vægtning. 2. Skolebestyrelsen er uforstående over for, at KB den 28. februar besluttede at sende Model 2 i høring. 3. Model 2 er ikke som den først foreslåede økonomimodel (Model 1) baseret på evidens og nyeste viden. 4. Skolebestyrelsen anerkender arbejdet med at nuancere tildelingskriterierne som det fremgår af Model Skolebestyrelsen bemærker, at etnicitet ikke indgår som en variabel i KORA s statistiske model, da KORA har fundet, at der ikke er empirisk belæg for at lade etnicitet være et selvstændigt kriterium. 6. Skolebestyrelsen mener, at det vil være formålstjenesteligt, at foretage en evaluering af Model 2 efter to år hvor der medtænkes mere nuancerede tildelingskriterier, viden baseret på evidens og forskning. 1. Skolebestyrelsen bemærker, at Model 2 ikke siger noget om inklusionsindsatsen og om hvordan midlerne bliver brugt. Ad pkt. 2 og klasse er allerede indtænkt i den oprindelige tildelingsmodel. 10. klasserne på Engstrandsskolen har fået et fast beløb på 1 mio. kr. årligt til inklusionsopgaven. Grunden til at tildelingen er udlagt som en fast ramme er, at eleverne i 10. klasse kommer fra alle kommunens ni skoledistrikter og dermed ikke kan defineres alene af Engstrandsskolens socioøkonomi. Det vil være forbundet med meget store udfordringer hvert år at udregne socioøkonomien i 10. klasse, da den i så fald hvert år skal beregnes på det faktiske elevoptag. Center for Skole og Uddannelse tager bestyrelsens Ad pkt. 6 Budgetmodellen har en indfasningsperiode på to skoleår, og er først i virke uden afvigelser i skoleåret 2019/20. Det er Center for Skole og Uddannelses vurdering, at modellen skal have været i virke i tre skoleår dermed skoleåret 2022/23 - før der kan foretages en retvisende evaluering af modellen. Ad pkt. 1. Budgettildelingsmodellen omfatter alle midler til enkeltintegration (specialundervisning over ni timer om ugen) og en del af de midler, der hidtil har været

3 2. Skolebestyrelsen undrer sig over, at fordelingen af inklusionsmidler sker efter distriktsbørnene og ikke efter de børn, der faktisk går på skolen. 3. Bliver inklusionsmidlerne fordelt efter de faktiske børn, vil der ikke opstå usikkerhed skolerne imellem ift. om fordelingen er fair. 4. Tildelingen af inklusionsmidler burde ikke være en del af skolens samlet driftsbudget. 5. Skal inklusionsindsatsen løftes i folkeskolen, så må inklusionsmidler ikke bruges til at dække et evt. underskud på den enkelte skole. 6. Det bør være synligt, hvordan inklusionsmidlerne bruges på den enkelte skole. 7. Det undrer, at modellen blev besluttet, den 28. februar 2017 og først sendes til høring 2 mdr. senere 8. Det undrer, at modellen ikke har været behandlet på et SKOK møde. anvendt til specialundervisning i specialtilbud. Decentraliseringen af midler til skolerne blev indført ud fra ønsket om at skabe en økonomisk struktur, hvor der gives incitament til, at eleverne i videst muligt omfang undervises i almenskolen. Et vigtigt element i modellen er at decentralisere midlerne, således at skolerne er motiveret til selv at etablere en lokal inklusionsfremmende indsats under forudsætning af, at det gøres pædagogisk og økonomisk hensigtsmæssigt. Ad pkt. 2 og 3. Opgørelsen af de enkelte skolers andel af inklusionsmidlerne er udarbejdet med udgangspunkt i børnenes distriktsskole. Hvilken skole der er distriktsskolen, afgøres af elevens bopæl ikke af, hvilken skole eleven aktuelt er indskrevet på. Det er Center for Skole og Uddannelses vurdering, at dette er den mest hensigtsmæssige måde at opgøre inklusionsandelen på, da det er distriktsskolen, der har ansvaret for, at distriktsbørnene modtager undervisning efter folkeskoleloven. Ad pkt. 4. Tildelingen af inklusionsmidler sker særskilt og det er den enkelte skoles ansvar at anvende disse til gavn for de elever, der har særlige undervisningsbehov. Rammen til inklusion kan tænkes ind sammen med de øvrige midler til undervisning. Ad pkt. 5. Inklusionsmidler er givet til undervisning af elever med særlige undervisningsbehov. Den enkelte skole skal som udgangspunkt overholde den afsatte budgetramme. Såfremt der opstår et underskud, er det skolelederens forpligtelse at løse dette på den mest skånsomme måde. Center for skole og uddannelse er ikke vidende om, at inklusionsmidlerne anvendes til at dække underskud på enkelte skoler.

4 7. Præstemoseskolen, 8. Risbjergskolen, Ad pkt. 6. Center for Skole og Uddannelse gennemførte i 2016 Tilsyn med inklusion på almenområdet. I den forbindelse har Center for Skole og Uddannelse haft en dialog med alle skolerne om, hvordan de har arbejdet med inklusion og også om, hvordan de har anvendt midlerne til inklusion. Generelt er midlerne på skolerne prioriteret til opnormering af personale, så der har kunnet ansættes mere personale til tovoksenordninger, AKT-lærere osv. En del skoler har også prioriteret indkøb af materiale, der kan understøtte inklusion af elever i vanskeligheder. Det er Center for Skole og Uddannelses klare vurdering, at inklusionsmidlerne har været anvendt til øget inklusion på skolerne. Center for Skole og Uddannelse vil løbende have en dialog med skolerne om, hvordan midlerne til inklusion anvendes. Ad pkt. 7. Det er en administrativ fejl, at modellen først blev sendt til høring 2 mdr. efter Kommunalbestyrelsens beslutning. Svarfristen er blevet forlænget tilsvarende så muligheden for at svare ikke er blevet forringet. Ad pkt. 8. Det er skolebestyrelserne, og ikke SKOK, der er høringsberettigede. Center fro Skole og Uddannelse har ikke registreret et ønske fra SKOK om at drøfte sagen. 1. Skolebestyrelsen tilslutter sig det fremsendte forslag. Center for Skole og Uddannelse tager bestyrelsens 1. Skolebestyrelsen er forundret og ærgerlig over, at det oprindelige KORA-forskningsbaserede forslag til ny inklusionsmodel ikke er blevet politisk vedtaget. 2. Model 2 giver ikke et retvisende billede af det inklusionsarbejde, der foregår i folkeskolen. 3. Skolebestyrelsen vurderer, at det fremlagte oplæg til ny tildelingsmodel (model 1) vil give et mere retvisende Center for Skole og Uddannelse tager bestyrelsens

5 billede af inklusionsarbejdet i folkeskolen og tage højde for mere nuancerede og fyldestgørende socioøkonomiske kriterier end den hidtidige model. 9. Handicaprådet 1. Handicaprådet er stærkt kritiske overfor den foreslåede model (Model 2), som rådet ikke kan anbefale. 2. Handicaprådet mener ikke, at der er evidens for, at den nu foreslåede model (Model 2) er valid i forhold til fordeling af midler, da modellen ikke indeholder valide variable. 3. Handicaprådet vil anbefale, at inklusionsmidlerne på specialområdet administreres centralt (som tidligere) - så de følger barnet. 4. Handicaprådet er uforstående over, hvorfor modellen (Model 2) har ændret sig så meget i forhold til, da den var i høring i sommeren Handicaprådet er kritisk overfor ikke at være involveret løbende. 6. I forhold til den nu foreslåede model, benyttes kun 2 stærke variabel (forældres tilknytning til arbejdsmarkedet og forældres uddannelse), mens de 2 andre variable /civilstand og etnicitet) er meget svage. 7. Handicaprådet hæfter sig endvidere ved, at såvel KREVI som KORA meget tydeligt understreger, at elevens etnicitet er en dårlig variable, da det er sådan, at børn af indvandrere i mindre grad end danske børn modtager specialundervisning, når der tages højde for elevernes sociale baggrund. 8. Når der anvendes en model med et begrænset antal variable, og halvdelen af variablerne er svage, er der en risiko for, at modellen ikke giver en retvisende fordeling. 9. Der er en risiko for at modellen skævvrider fordelingen af inklusionsmidler, således at de skoler, der har stort behov, ikke tildeles en retvisende del af midlerne. 10. Med den foreslåede model (Model 2), er der en risiko for at midler til inklusion af specialområderne reelt Ad 4. Model 2, som var i høring i 2016 er en helt anden model 2 end den der har været i høring i Modellen, der var i høring i 2016 var baseret på KORA s statistiske model for sammenhængen mellem en række demografiske og socioøkonomiske karakteristika for eleverne og sandsynligheden for, at den enkelte elev modtager segregeret specialundervisning (undervisning i specialklasse eller på specialskole). Model 2 som har været i høring i 2017 indeholder de fire parametre fra den oprindelige model, dog med den forskel at alle parametre tæller ens. Ad 6. Der foreligger en politisk beslutning om at anvende de fire parametre fra den nuværende model. Ad. 12. Center for Skole og Uddannelse gennemførte i 2016 Tilsyn med inklusion på almenområdet. I den forbindelse har Center for Skole og Uddannelse haft en dialog med alle skolerne om, hvordan de har arbejdet med inklusion og også om, hvordan de har anvendt midlerne til inklusion. Generelt er midlerne på skolerne prioriteret til opnormering af personale, så der har kunnet ansættes mere personale til tovoksenordninger, AKT-lærere osv. En del skoler har også prioriteret indkøb af materiale, der kan understøtte inklusion af elever i vanskeligheder. Det er Center for Skole og Uddannelses klare vurdering, at inklusionsmidlerne har været anvendt til øget inklusion på skolerne.

6 kommer til at blive anvendt på løsning af problemer, der ligger inden for Dansk som andetsprog. Disse problemstillinger er omfattet af budgettildelingsmodellen på almenområdet, og skal derfor ikke søges løst gennem midler fra specialområdet til inklusion i folkeskolen. 11. Handicaprådet vil også bemærke, at økonomimodeller ikke i sig selv inkluderer børnene. 12. Handicaprådet anbefaler, at der fra centralt hold etableres tiltag, der sikre, at de midler, der overføres til skolerne, rent faktisk anvendes på inkluderende tiltag og ikke forsvinder i skolens øvrige budget. 13. Hvis den forslåede model (Model 2) vedtages, vil inklusionen reelt virke som en besparelse i forhold til, at ressourcerne anvendt på de svage eller handicappede elever mindskes. 10. BUPL 1. BUPL har ingen kommentarer til budgettildelingsmodelen. Center for Skole og Uddannelse vil løbende have en dialog med skolerne om, hvordan midlerne til inklusion anvendes. Ad.13 Det er politisk vedtaget at beholde midlerne på området. Der er tale om en omfordeling, ikke en besparelse. Center for Skole og Uddannelse tager BUPLs 11. Hvidovre Lærerforening 1. Hvidovre Lærerforening tilslutter sig Model Skolerne skal tydeligt beskrive, hvordan midlerne til inklusionsfremmende tiltag anvendes. Ad pkt. 2. Center for Skole og Uddannelse har tillid til, at skolernes ledelse og bestyrelse prioriterer at understøtte inklusion på deres skoler. Der er ligeledes tillid til, at den enkelte skole ved, hvad der virker inklusionsunderstøttende netop på deres skoler. Center for Skole og Uddannelse gennemførte i april til juni 2016 Tilsyn med inklusion på almenområdet. I den forbindelse har Center for Skole og Uddannelse haft en dialog med alle skolerne om, hvordan de har arbejdet med inklusion og også om, hvordan de har anvendt midlerne til inklusion. Generelt er midlerne på skolerne prioriteret til opnormering af personale, så der har kunnet ansættes mere personale til tovoksenordninger, AKT-lærere osv. En del skoler har

7 også prioriteret indkøb af materiale, der kan understøtte inklusion af elever i vanskeligheder. Det er Center for Skole og Uddannelses klare vurdering, at inklusionsmidlerne har været anvendt til øget inklusion på skolerne.