Artikler om rapporten Børn med cerebral parese i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Artikler om rapporten Børn med cerebral parese i Danmark"

Transkript

1 Artikler om rapporten Børn med cerebral parese i Danmark På baggrund af rapporten Børn med cerebral parese i Danmark har Spastikerforeningens direktør skrevet fire artikler om nogle af rapportens emner. Af Mogens Wiederholt, direktør i Spastikerforeningen Verden ifølge Sparcle: Skolegang Et fysisk handicap virker stadig segregerende i folkeskolen De fleste CP-børn går i en almindelig folkeskoleklasse, men skolernes fysiske tilgængelighed er stadig så dårlig, at børn med normale indlæringsevner segregeres på grund af deres fysiske handicap. Det er en af mange spændende konklusioner, som kan læses ud af kapitlet om skolegang i rapporten Børn med cerebral parese i Danmark. Normaltilbud eller specialtilbud Vi ved fra CP-registret, at der er børn med cerebral parese i den undervisningspligtige alder. Går vi ud fra, at de 115 danske CP-børn i alderen 8-12 år, som indgår i Sparcle-undersøgelsen, er nogenlunde repræsentative for hele CPbørnegruppen, så betyder det: at 650 (46 %) børn er enkeltintegrerede i almindelige folkeskoleklasser af disse børn supplerer undervisningen med specialundervisning at 225 (16 %) børn går i specialklasse på en almindelig folkeskole at 525 (37 %) børn går på specialskole, mens 25 (1,5 %) børn undervises hjemme Undersøgelsen viser med andre ord, at lidt under halvdelen af CP-børnene undervises som enkeltintegrerede elever i almindelige klasser, mens den anden halvdel undervises enten i særlige klasser eller på særlige skoler. Den meget lille gruppe børn, som undervises hjemme, modtager hjemmeundervisning enten fordi, forældrene ikke er tilfredse med det undervisningstilbud, barnet har fået eller fordi forældrene har valgt at træne barnet efter et af de meget intensive træningsprogrammer som for eksempel Domanmetoden. Fysisk handicap virker segregerende Det foruroligende resultat fra undersøgelsen er, at det ikke udelukkende er elevernes intellektuelle niveau, der afgør, om det hedder almindelig klasse eller specialskole/klasse. CP-børn med et normalt intellektuelt udviklingspotentiale, men med et svært eller moderat motorisk handicap ender i langt højere grad end de let motorisk handicappede CP-børn på specialskoler og i specialklasser.

2 Hvor cirka 90 % af de intellektuelt normalt fungerende børn med et let motorisk handicap går i almindelig folkeskole, så gælder det kun for cirka 50 % af de intellektuelt normalt fungerende børn, men svært/moderat motorisk handicappede CP-børn. Meget tyder med andre ord på, at det fysiske handicap i sig selv virker segregerende. De almindelige skolers tilgængelighed er stadig så dårlig, at det bliver årsag til, at en større gruppe CP-børn, som udviklingsmæssigt burde gå i almindelig folkeskole, tilbydes specialskole eller specialklasse. Den fysiske tilgængelighed er stadig for dårlig i folkeskolen Den konklusion understøttes yderligere af, at mange af de CP-børn, som går i almindelige folkeskoleklasser, oplever, at deres behov for fysisk tilgængelighed ikke er tilgodeset. Noget der ligner mellem % af de enkeltintegrerede elever oplever, at der mangler ramper, elevatorer og tilgængelige toiletfaciliteter på deres skole. Stor forældretilfredshed Det forhold ændrer imidlertid ikke ved, at forældrene i vid udstrækning oplever, at deres børn har fået den rigtige skolemæssige indplacering. Det giver ikke færre end 95 % af forældrene udtryk for. Denne store tilfredshed understøttes i øvrigt af, at relativt få elever skifter skole. I undersøgelsen er det kun otte ud af de i alt 115 børn, der har skiftet skole. To børn har skiftet fra hhv. specialskole til almindelig skole og visa versa, mens de øvrige seks børn har skiftet mellem samme skoletype. Som nævnt giver 95 % af forældrene udtryk for, at deres barn er skolemæssigt rigtigt indplaceret. Samtidig giver forældrene udtryk for en relativ høj grad af tilfredshed med det skoletilbud barnet får. Mellem 85 og 73 % af forældrene er tilfredse med barnets skole. Mest tilfredse er forældre til de intellektuelt bedst fungerende børn, mens forældre til de intellektuelt sværest udfordrede er de mest kritiske over det skoletilbud, deres barn får. Svært at være enkeltintegreret Selv om forældretilfredsheden generelt er meget stor, så er der også tidsler i haven. Et af de mere bekymrende udsagn fra undersøgelsen er, at det er forældrene til de enkeltintegrerede børn, som oplever, at barnet har mindre glæde ved skolen, klarer sig dårligere i skolen og er utilfredse og på dårlig fod med skolens lærer. Undersøgelsen understreger med andre ord, at tilværelsen som enkeltintegreret CP-elev fortsat er den mindst gnidningsfrie og mest knoldede vej gennem folkeskolen. Men det får ikke forældrene til at fortryde skolevalget.

3 Som nævnt er tilfredsheden med skolevalget generelt høj. Og forældre til børn i den almindelige folkeskole fremhæver typisk forhold som: engagerede, forstående og hensynsfulde lærer og skoleledere, gode kammerater og et højt fagligt niveau. Kommunikationshjælpemidler en mangelvare? Rapporten rummer mange spændende tal og enkeltresultater. Nogle af tallene bygger på meget små grupper. Det gælder blandt andet elever med behov for kommunikationshjælpemidler (tabel 5.16/p.93). Derfor skal man naturligvis være varsom med, hvilke konklusioner man drager. Men det er iøjnefaldende, at hele 22 % af CP-børnene i specialskoler, som har behov for kommunikationshjælpemidler, ikke får det behov dækket! For enkeltintegrerede CP-børn i den almindelige folkeskole, er det samme tal helt oppe på 29 % Verden ifølge Sparcle: Deltagelse i det sociale liv Uden forældrene var det aldrig gået CP-børn er aktive, deltagende børn, hvis aktivitets- og deltagelsesmønstre ligner alle andre børns. Men deltagelse forudsætter i meget høj grad voksnes assistance og så kniber det fortsat gevaldigt med den helt basale fysiske tilgængelighed i hjemmet og ikke mindst i det offentlige rum. At føle sig respekteret, værdsat og taget alvorligt forudsætter, at der forventes noget af en. Derfor er det vigtigt, at børn med CP har mulighed for at være en del af og deltage i det sociale liv, som udspiller sig rundt om dem hvad enten det er i forhold til pligter i hjemmet eller i form af mere udadrettede fritidsaktiviteter. Mange har brug for praktisk hjælp Af Sparcle-undersøgelsen Børn med cerebral parese i Danmark fremgår det, at langt de fleste CP-børn helt selvfølgeligt deltager i hverdagssituationer i hjemmet. Men for rigtig mange af dem forudsætter det hjælp fra en anden person og det vil i praksis ofte være en forælder. Selv børn med en let eller moderat motorisk funktionsnedsættelse er for procents vedkommende afhængig af personlig assistance til spisning, påklædning og ind og ud af sengen eller personlig hygiejne. For de svært motorisk handicappede gælder det stort set alle.

4 Tilgængeligheden i hjemmet En forudsætning for deltagelse i hjemmets hverdagsaktiviteter er for rigtig mange, at der foretages nødvendige ændringer i hjemmet, så tilgængeligheden fungerer. Mellem 50 og 95 procent af de familier, som har et barn med et - enten moderat eller svært - motorisk handicap giver således udtryk for, at der er behov for tilpasninger i hjemmet. Mange oplever heldigvis, at behovet for tilpasninger er blevet imødekommet, men rigtig mange oplever desværre også, at tilpasninger af især køkkenet, toilet og behovet for lift i hjemmet er svært at komme igennem med. Under halvdelen af de der har behov for køkkentilpasninger har rent faktisk fået det behov opfyldt. og tilgængeligheden i det offentlige rum Langt de flest børn med CP færdes helt selvfølgeligt i det offentlige rum. Men igen er billedet det samme: Det kræver for langt de flestes vedkommende assistance fra en anden person. Det er måske ikke så overraskende, at stort set alle med et moderat eller svært motorisk handicap har behov for personlig hjælp for at komme omkring og for eksempel benytte offentlige toiletter. Men at 40 procent af de lettere motorisk handicappede børn har behov for voksenledsagelse for at komme omkring på gader og fortove er nok mindre kendt. Undersøgelsen har spurgt ind til oplevelsen af tilgængelighed på specifikke lokaliteter i det offentlige rum toiletter, den generelle oplevelse af pladsforhold og døråbninger, fortovsbelægning, ramper og elevatorer. Og på alle punkter viser undersøgelsen, at der er store mangler i tilgængeligheden. Ikke mindst tilgængeligheden til offentlige toiletter lader meget tilbage at ønske. Over 70 procent af de, der tilkendegiver at have behov for tilgængelige toiletter, siger, at behovet ikke dækkes. Tilsvarende tilkendegiver 55 procent af de, der har behovet, at de mangler ramper, mens det ser noget bedre ud med elevatorer. Næsten 75 procent af de, der har det behov, siger, at behovet i det store og hele er dækket. Fritidsaktiviteter Moderne børn bruger en stor del af deres fritid ved computeren, mobiltelefonen eller foran fjernsynet. Det gælder også børn med CP. Stort set samtlige børn i undersøgelsen benytter en computer, telefonerer,

5 ser fjernsyn og lytter til radio. Undersøgelsen har ikke tal for, hvordan CP børnenes medieforbrug ser ud målt i forhold til ikke handicappede børn, men tal fra andre europæiske lande tyder på, at medieforbruget blandt CP-børn ligger lidt over gennemsnitsforbruget hos jævnaldrende ikke-cp børn. Et af de meget positive og glædelige resultater fra rapporten er, at børn med CP i meget høj grad deltager i sport eller andre udendørs fritidsaktiviteter. Det gælder omkring 80 procent af de let- og moderat motorisk handicappede, mens det gælder næsten 70 procent af de svært motorisk handicappede. Målt med europæisk målestok så er det et uhørt flot resultat. Danske CPbørns deltagelse i sport og andre aktive og kreative fritidsaktiviteter overgår langt, hvad tilfældet er i de andre europæiske lande, som er med i Sparcleprojektet. Undersøgelsen giver ikke svar på, hvorfor det forholder sig således. Men der gættes på, at det særlige danske system med SFO er, fritidshjem og fritidsklubber som omfatter alle børn uanset funktionsnedsættelse er med til at styrke deltagelsesgraden hos børn med funktionsnedsættelser. Transport Forudsætningen for deltagelse er typisk et velfungerende transporttilbud, som sikrer, at man kan komme frem til de aktiviteter, man ønsker at være en del af. Derfor er det helt afgørende for deltagelsesgraden, at der er tilgængelig transport til rådighed enten i form af et tilgængeligt kollektivt transportsystem eller i form af private handicapbiler. Undersøgelsen viser generelt, at familierne med CP-børn får dækket deres transportbehov og primært gennem private handicapbiler. Mellem 80 og 90 procent af familierne siger således, at de får dækket deres behov gennem en passende bil. Men det ændrer dog ikke ved, at procent ikke får dækket deres behov. Ser man på den kollektive trafik, så er billedet også her i den pæne ende. Mange oplever, at både busser, tog og taxi er relativt tilgængelige. Iøjnefaldende er det imidlertid, at specielt de børn, som har et moderat motorisk handicap, oplever de største problemer med både busser og tog. Mellem 1/3 og ½ af den gruppe oplever ikke, at hhv. busser og tog er tilgængelige. Det kan muligvis skyldes, at den gruppe også er den gruppe, som kan opleve størst vanskeligheder med at få bevilget handicapbil og derfor har et større behov for kollektiv befordring.

6 Verden ifølge Sparcle: Familien Vi er trætte, ikke kede af det Som det også er fremgået af de foregående artikler, så er det i høj grad familien og ikke mindst forældrene der trækker det store læs i familier med et barn med CP. Men familierne overlever. Også selv om de ofte kæmper en ulige kamp for at holde sammen på hjemmet, søskende og relationen til venner, familie - og ikke mindst arbejdsmarkedet, hvor vigtigheden af reglerne om tabt arbejdsfortjeneste dokumenteres i al sin tydelighed. En af de mest hårdnakkede myter på handicapområdet er, at et handicappet barn i familien øger risikoen for skilsmisse dramatisk. Men undersøgelsen viser, at det netop er en myte. 80 procent af alle CP-børnene mellem 8-12 år bor sammen med to voksne, hvor af små 65 procent er gift. Intet tyder på, at skilsmisseprocenten er højere blandt CP-forældre, end blandt andre forældre til børn i samme alder. Slår presset på familierne ikke igennem som en forhøjet skilsmisseprocent, så ses presset dog tydeligt på forældrenes stressniveau. I procent af familierne med børn med moderat eller svært motorisk handicap, viser en af forældrene tegn på et forhøjet stressniveau. Familiestrukturen For så vidt angår familiestrukturen, ser det også ud til, at familiemønsteret i familier med et CP-barn, er stort set det samme som i familier i almindelighed. Kun i familier, hvor CP-barnet er den førstfødte, synes der at være et mindre udsving. Der er således lidt flere enebørn blandt børn med CP, ligesom det ser ud til, at forældrene venter lidt længere med barn nr. to, når det første barn er et CP-barn. Relationen til arbejdsmarkedet Det pres der ligger på familierne slår meget tydeligt igennem i familiernes relation til arbejdsmarkedet. I befolkningen som helhed er 90 procent af alle fædre i arbejde, mens det samme gælder 84 procent af alle mødre. Fædre til CP-børn har helt den samme beskæftigelsesgrad nemlig 90 procent - og stort set alle er i fuldtidsbeskæftigelse. Men for mødrene koster det på arbejdsmarkedstilknytningen. Mødre til 8-12-årige CP-børn har kun en beskæftigelsesgrad på 70 procent - altså markant lavere end for kvinder i øvrigt. Beskæftigelsesgraden synes dog at stige lidt med barnets alder, så mødre til

7 voksne CP-børn har en beskæftigelsesgrad på 77 procent - noget højere, men dog stadig et godt stykke fra de 84 procent, som gælder for mødre generelt. Samtidig viser Sparcleundersøgelsen, at mellem 26 og 46 procent (afhængig af barnets funktionsnedsættelse) af de CP-mødre, som er på arbejdsmarkedet, er deltidsansatte, mens det samme kun gælder ca. 15 procent af mødre til 8-12 årige børn generelt. Tabt arbejdsfortjeneste En af forudsætningerne for, at mødrene - i så stor udstrækning - kan stå uden for arbejdsmarkedet og i stedet fungere som arbejdskraft i familierne, er i helt afgørende grad reglerne om tabt arbejdsfortjeneste. Undersøgelsen viser således, at mellem 80 og 85 procent (!) af de familier, som har et CP-barn med enten et moderat eller svært motorisk handicap, får støtte efter reglerne om tabt arbejdsfortjeneste. Det samme gælder for hele 60 procent af de familier, som har et barn med et let motorisk handicap. Det er meget massivt og ganske overraskende. Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvor vanskeligt mange CP-familier vil blive stillet, hvis reglerne om tabt arbejdsfortjeneste forringes som foreslået. Reglerne om tabt arbejdsfortjeneste er det økonomiske kit, som holder mange familier sammen. Hvor stor en del af arbejdstiden den enkelte bliver kompenseret for, fremgår ikke. Men den - trods alt - relativt høje beskæftigelsesgrad tyder på, at mange får tabt arbejdsfortjeneste for en del af arbejdstiden, mens de bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet på deltid. Aflastende og afhjælpende støtteforanstaltninger For at få hverdagen til at fungere og hænge sammen så er det vigtigt, at familierne har adgang til basale hjælpe- og støtteforanstaltninger, som kan lette hverdagen. Det kan være adgang til befordring, nødvendige hjælpemidler, tilpasninger i hjemmet og dækning af merudgifter. Tallene i Sparcleundersøgelsen viser generelt, at langt de fleste får den hjælp, de mener at have behov for. Det gælder f.eks. for offentlige pasningstilbud uden for hjemmet, handicapbil, hjælpemidler og tilpasninger i hjemmet. Undersøgelsen peger dog også på, at børn med lette motoriske handicap kan have svært ved at få anerkendt deres behov. Således har kun ca. halvdelen af de lette CP ere fået imødekommet behovet for aflastende pasning både i og uden for hjemmet, 3/4 har fået afslag på tilskud til forbrugsgoder og over 1/3 har fået nej til ansøgte boligændringer.

8 Verden ifølge Sparcle: Kontakten til det sociale system Man skal selv være aktiv, hvis man skal have hjælp Som forældre til et barn med CP, er man i udpræget grad beroende på og til tider udleveret til det offentlige hjælpesystem. Økonomisk støtte, støtte til hjælpemidler, boligindretning, aflastning, fysioterapi og træning. Stort set alt formidles via kommunen. Men forældrene er bestemt ikke imponeret over det de møder: lavt informationsniveau, dårlig koordinering, lange sagsbehandlingstider og manglende ekspertise hører til dagens orden. Mellem procent af forældrene til de børn mellem 8 og 12 år, som indgår i Sparcle-analysen, siger, at de bliver respekteret og modtaget venligt og imødekommende, når de møder barnets sagsbehandler. Jeg har lært, at man altid skal starte med det positive og anerkendende. Det er hermed gjort. Stort set alle andre udsagn fra Sparcle-analysens afsnit om forældrenes relation til det offentlige støttesystem peger i den modsatte retning. De forældre, der i det daglige kæmper en udmattende kamp for at holde sammen på hverdagen, familien og arbejdslivet oplever alt alt for ofte, at det system hvis eksistensberettigelse og hele legitimitet er at støtte og hjælpe disse familier bliver endnu en barriere, som trækker energi og dræner ressourcer. Lavt informationsniveau Næsten 80 procent af de deltagende familier oplever, at de enten slet ikke eller kun delvist har fået oplysninger om deres rettigheder fra det offentlige system. Flere forældre til børn med svært motorisk handicap oplever, at de får deres informationer via deres handicaporganisation og/eller forældregrupper, frem for fra deres sagsbehandler. Dårlig koordinering Tilsvarende oplever en meget stor del af forældrene, at koordinationen i indsatsen over for barnet er for dårlig. Under 40 procent oplever, at kommunen overordnet sikrer koordinationen i deres barns sag, mens kun godt 30 procent oplever, at sagsbehandlingen er koordineret. Forældrene oplever derimod, at koordinationsansvaret i meget høj grad lander hos netop dem. og utilstrækkelig kompensation Desværre er det ikke kun koordinationen, det halter med. Forældrene oplever også, at de ikke får den hjælp og kompensation, de har krav på. Ca. 40 procent oplever, at de ikke får den hjælp, de har ret til, mens kun procent oplever, at de får det, de har krav på. Undersøgelsen viser også, at det ser værst ud i provinsbyerne, mens det opleves væsentligt bedre i de store byer. Resultatet står i nogen grad i modsætning til det forældrene oplyser, når de spørges til hjælp i helt konkrete situationer (f.eks. hjælpemidler, boligindretning, fysioterapi etc.). Her siger de fleste faktisk, at det behov de har, bliver dækket.

9 Mistillidskultur? Forklaringen er måske, at forældrene generelt føler sig usikre på, om sagsbehandlerne oplyser dem om deres rettigheder. Det er begrundet eller ubegrundet en stor utryghed og mistillid fra borgeren mod systemet. Forældrene føler sig usikre på sagsbehandlerens loyalitet. Er vi på samme hold, eller er vi på hvert sit hold? Derfor er konklusionen ikke nødvendigvis altid, at nogen bliver snydt, men snarere at kommunikationen mellem myndighed og borger er så ringe, at den skaber mistillid og utryghed hos borgeren. Når forældrene spørges til deres oplevelse af den kommunale sagsbehandling, så er den gennemgående kritik, at sagsbehandlingen er alt for langsommelig (ca. 70 procent), at kommunen mangler den nødvendige ekspertise (ca. 60 procent) og - i et vist omfang mangler viljen til at betale det det koster (ca. 40 procent). Det er således et meget forstemmende billede, forældrene tegner af kvaliteten af den offentlige støtte indsats til børn med CP. Det dobbelt forstemmende ved rapportens konklusioner er imidlertid, at de ikke er nye. Helt identiske konklusioner er en række tidligere analyser nået frem til bl.a. Steen Bengtssons analyse: Der er ikke nogen, der kommer og fortæller, hvad man har krav på helt tilbage fra Her er de grundlæggende iagttagelser helt de samme: dårlig information, manglende ekspertise og mistillid mellem borger og myndighed. Årsagerne til den uheldige situation vi står i kan derfor ikke bare forklares med hverken strukturreformen eller den aktuelle økonomiske krise. Det her er ikke et spørgsmål om midlertidig uorden i organisationen eller en forbigående stramning af økonomien. Der er noget langt mere fundamentalt på færde. Man må simpelthen frygte, at kommunerne slet og ret har tabt overblikket, mistet den faglige og velfærdspolitiske visionen og er ved at udvikle sig til halvdårlige administrationsdepartementer frem for at være velfærdsproducenter? Fakta om rapporten: Børn med cerebral parese i Danmark er baseret på den europæisk SPARCLE undersøgelse. 115 tilfældigt udvalgte danske børn med spastisk lammelse og deres forældre indgik i undersøgelsen og blev interviewet om deres liv. Børnene var 8 til 12 år gamle og i undersøgelsen deltog tillige 703 børn fra andre europæiske lande. Børn med spastisk lammelse er den største gruppe af bevægehandicappede børn i Danmark og en del af dem har tillige andre handicaps. Rapporten er udarbejdet af Susan I. Michelsen, Esben M. Flachs, Pernille Due og Peter Uldall. Børn med cerebral parese i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Rapporten kan downloades her:

SPARCLE. Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese

SPARCLE. Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese SPARCLE Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese Resultater for forældre Marts 2009 Denne folder indeholder et resumé af resultaterne fra SPARCLE undersøgelsen. I 2004-05

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Borgere i beskyttet beskæftigelse

Borgere i beskyttet beskæftigelse Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Undersøgelse af forældres tilfredshed omkring Tillid til skolen Kontakt i skole-hjemsamarbejdet Forældrenes engagement Forældremøder og skole-hjemsamtaler Skolebestyrelsen

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Børn med cerebral parese i Danmark. Susan I. Michelsen Esben M. Flachs Pernille Due Peter Uldall

Børn med cerebral parese i Danmark. Susan I. Michelsen Esben M. Flachs Pernille Due Peter Uldall Børn med cerebral parese i Danmark Susan I. Michelsen Esben M. Flachs Pernille Due Peter Uldall Børn med cerebral parese i Danmark Susan I. Michelsen Esben M. Flachs Pernille Due Peter Uldall Børn med

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar Handicappolitik for Ishøj Kommune Mennesket før handicappet Aktiv deltagelse og medansvar Ishøj Kommune 1 2 Aktiv deltagelse og medansvar Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

Forældre til et. barn med handicap. Guide til hjælp og støtte

Forældre til et. barn med handicap. Guide til hjælp og støtte Forældre til et barn med handicap Guide til hjælp og støtte Kolofon Forældre til et barn med handicap - guide til hjælp og støtte Udgiver: Socialministeriet, 2005 Tekst og redaktion: Marie Louise Knigge,

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Guldkunde. i det sociale system

Guldkunde. i det sociale system Guldkunde i det sociale system Rapport 2005 Guldkunde i det sociale system Sjældne Diagnoser 2005 ISBN 87-989614-1-1 Tryk: Fladså Grafisk Denne rapport kan rekvireres hos: Sjældne Diagnoser Frederiksholms

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Rapport. Danskernes svømmeduelighed, livredningsmæssige færdigheder og holdninger til svømning September 2014

Rapport. Danskernes svømmeduelighed, livredningsmæssige færdigheder og holdninger til svømning September 2014 Rapport Danskernes svømmeduelighed, livredningsmæssige færdigheder og holdninger til svømning September 2014 Svømmeduelighedsundersøgelse OVERORDNET RAMME: Undersøgelsen er gennemført blandt tre målgrupper:

Læs mere

"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Indgribende lidelse betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Kvalitetsstandard for Merudgifter i Lov om Social Service 41 Redigeret d. 250811 1. Lovgrundlag 41 i Lov om Social Service. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014.

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014. Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014. Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Støtte og rådgivning i hverdagen Sjældne Diagnoser 2005 ISBN 87-989614-3-8 Tryk: Fladså Grafisk

Støtte og rådgivning i hverdagen Sjældne Diagnoser 2005 ISBN 87-989614-3-8 Tryk: Fladså Grafisk Støtte og rådgivning i hverdagen Sjældne Diagnoser 2005 ISBN 87-989614-3-8 Tryk: Fladså Grafisk 2 Indhold 1. Resumé af undersøgelsen 1.1 Om undersøgelsen 1.2 Hovedproblemstillinger 2. Hvad betyder en sjælden

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister for Social, Arbejdsmarked og Sundhed

Sagsbehandlingsfrister for Social, Arbejdsmarked og Sundhed Sagsbehandlingsfrister for Social, Arbejdsmarked og Sundhed Sagsbehandlingstiden løber fra det tidspunkt kommunen modtager ansøgning, og indtil afgørelsen er sendt til borgeren. Overholdelse af erne forudsætter,

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År

Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År Kvalitetsstandarder Hjælpemidler i dagligdagen 2016 Skanderborg Kommune Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År Indhold Kvalitetsstandard for personlige hjælpemidler... 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste Område Randers kommune skal yde dækning af hel eller delvis

Læs mere

Overvejelser om at stoppe med at køre bil

Overvejelser om at stoppe med at køre bil Overvejelser om at stoppe med at køre bil Overvejer du eller har du tidligere overvejet at stoppe med at køre bil? Base: 891 (kører selv i bil) 10 93% 8 6 4 2 5% Ja Nej Ved ikke 2% Side 51 Overvejelser

Læs mere

1 Resumé og anbefalinger

1 Resumé og anbefalinger 3 1 Resumé og anbefalinger Ankestyrelsen har undersøgt fra 24 kommuner om hjælp eller afslag på hjælp efter serviceloven til borgere over 18 år med sjældne diagnoser med komplekse behov og borgere med

Læs mere

Handicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

Handicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: Handicappolitik Januar 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Handicappolitik Overordnet politik Norddjurs Kommunes overordnede politik er at sikre ligeværd og lige

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside oktober 2016

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside oktober 2016 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2016. Udlagt på hjemmeside oktober 2016 Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside januar 2016

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside januar 2016 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2016. Udlagt på hjemmeside januar 2016 Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og

Læs mere

Nye ideer udfordringer for fremtiden. den 31. Oktober 1. November 2005

Nye ideer udfordringer for fremtiden. den 31. Oktober 1. November 2005 Nordisk Konference: NSH Nordiska Samarbetsorganet för handicapfrågor Arbeids- og sosialdepartementet i Norge Socialdepartementet i Island Børn med nedsat funktionsevne og deres familier den 31. Oktober

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012

Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012 Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012 Den 18. september inviterede borgmester Hans Toft og Handicaprådet til borgermøde på Gentofte Rådhus, hvor temaet var evalueringen

Læs mere

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Hvem har ansvaret forældre har ansvar for deres

Læs mere

Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast

Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast Handicappolitik 270208 Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast - 1 - Forord Handicappolitikken er forankret politisk i Økonomiudvalget, godkendt af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune.

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv Page 1 of 10 Artikler 48 artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv ydelse (fortsat) Generel definition: se ydelse ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Oplæg om DUKH og retssikkerhed

Oplæg om DUKH og retssikkerhed Oplæg om DUKH og retssikkerhed Landsforeningen for Marfan Syndrom Middelfart d. 20. september 2015 Ved socialfaglig konsulent Britta Christensen Dagens program: Orientering om DUKH Servicelovens 15 Mål

Læs mere

100 merudgifter. Hvem kan få hjælp til merudgifter?

100 merudgifter. Hvem kan få hjælp til merudgifter? 100 merudgifter Hvem kan få hjælp til merudgifter? Der kan ydes hjælp til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen og til personer, der efter 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

god dag akrobat! ERGOMENT der har varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse Hjemmetræning og coaching for familier med børn

god dag akrobat! ERGOMENT der har varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse Hjemmetræning og coaching for familier med børn god dag akrobat! Hjemmetræning og coaching for familier med børn der har varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse ERGOMENT ERGOMENT side 2 Træning i hverdagen til hverdagen Akrobat er det første danskudviklede

Læs mere

Artikel 23 - Forældre med handicap har ret til at få passende hjælp til opgaver i forhold til børnene

Artikel 23 - Forældre med handicap har ret til at få passende hjælp til opgaver i forhold til børnene Artikel 23 - Forældre med handicap har ret til at få passende hjælp til opgaver i forhold til børnene Socialrådgiver Bente Juul Röttig 1 Handicapkonventionen artikel 23,2 Børnekonventionen artikel 3 og

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012.

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. - - I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. På side 2 starter vi med at fortælle, hvem vi er. På side 5 fortæller vi om de emner, vi arbejder med.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet

Læs mere

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen.

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. I forbindelse med oprettelsen af den landsdækkende forening INOOQAT besluttede foreningen at afdække

Læs mere

Ung med handicap - når børn med handicap bliver voksne Web udgave. Sundhed og SocialService

Ung med handicap - når børn med handicap bliver voksne Web udgave. Sundhed og SocialService Ung med handicap - når børn med handicap bliver voksne 2013 Sundhed og SocialService Indhold Indledning... 3 Når den unge bliver voksen... 4 Til dig der er ung... 5 Til jer der er forældre... 6 Fra barn

Læs mere

2013 HANDICAPPOLITIK 2015

2013 HANDICAPPOLITIK 2015 2013 HANDICAPPOLITIK 2015 Indhold FORORD 05 1. INDLEDNING 06 2. HANDICAPPOLITIKKENS VÆRDIGRUNDLAG 07 Formål 07 Definition af handicapbegrebet- målgruppe for Handicappolitikken 07 Generelle principper

Læs mere

Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet

Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Først lidt facts om udviklingen i Danmark gennem de seneste

Læs mere

ydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk:

ydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk: 1 af 6 15-01-2015 13:49 Artikler 20 artikler. ydelse tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt tiltag, som

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009 Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:...3 Lov om retssikkerhed og administration på det

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

LIGEVÆRDIGE BYDELE. Morten Elle. Lektor, lic. techn. DIST Institut for Planlægning Aalborg Universitet - København

LIGEVÆRDIGE BYDELE. Morten Elle. Lektor, lic. techn. DIST Institut for Planlægning Aalborg Universitet - København LIGEVÆRDIGE BYDELE SBI Seminar: Hvad er Universel Design?, 12. november 2013 Morten Elle Lektor, lic. techn. DIST Institut for Planlægning Aalborg Universitet - København Morten Elle Center for Design,

Læs mere

Scleroseforeningen Sociale/handicappolitiske spørgsmål

Scleroseforeningen Sociale/handicappolitiske spørgsmål Scleroseforeningen Sociale/handicappolitiske spørgsmål Undersøgelsen er gennemført d. 4. 9. august 2011 1 01. For at du kan leve et liv svarende til din alder og få din hverdag til at fungere, hvilke af

Læs mere

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE Lov om social pension Udvidet helbredstillæg, udskrivning af helbredskort Borgerservice Beslutning om overgang til behandling på det foreliggende grundlag Beslutning om overgang til behandling efter reglerne

Læs mere

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Oplæg for Hjerneskadeforeningen Lokalafdeling Aarhus/Østjylland d. 3. oktober 2015 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Holdninger hvor står vi?

Holdninger hvor står vi? Holdninger hvor står vi? Sekretariatschef Andreas Jull Sørensen, Det Centrale Handicapråd BAGGRUND Enheden for Antidiskrimination og Det Centrale Handicapråd er gået sammen om en holdningsundersøgelse.

Læs mere

Børn og Unge med handicap

Børn og Unge med handicap Center for Børn, Unge og Familie 2008 Børn og Unge med handicap - En vejledning til forældre Indhold Målsætninger 3 Introduktion hvem hvad - hvor 4 Indledende samarbejde 6 Samarbejdet mellem dig og handicaprådgivningen

Læs mere

Jammerbugt Kommunes. Handicappolitik

Jammerbugt Kommunes. Handicappolitik Jammerbugt Kommunes Handicappolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 22.-3. 2012 BAGGRUND I juni 2007 besluttede Kommunalbestyrelsen, at Jammerbugt Kommune skulle udarbejde en handicappolitik. Politikken

Læs mere

HANDICAPPOLITIK I JAMMERBUGT

HANDICAPPOLITIK I JAMMERBUGT HANDICAPPOLITIK I JAMMERBUGT Baggrund I juni 2007 besluttede Kommunalbestyrelsen, at Jammerbugt Kommune skulle udarbejde en handicappolitik. Politikken skal være med til at understøtte visionen om, at

Læs mere

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Et pilotprojekt i Fredericia Kommune Resumé Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

Side 1 af 6 20 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Hvad er nu det for. En undersøgelse af, hvordan handicappede på arbejdsmarkedet ser sig selv og ses af deres ledere og kolleger.

Hvad er nu det for. En undersøgelse af, hvordan handicappede på arbejdsmarkedet ser sig selv og ses af deres ledere og kolleger. Katalog Hvad er nu det for?én En undersøgelse af, hvordan handicappede på arbejdsmarkedet ser sig selv og ses af deres ledere og kolleger Af Nanna Mik-Meyer, Rasmus Kolding og Charlotte Bossen Nielsen

Læs mere

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Omlægning på handicapområdet - skærpet målgruppe vurdering og anden støtte: bl.a. etablering af A-team Fokuspunkter Beslutning i BUU den 10. oktober 2013

Læs mere

Handicappolitik. (udkast)

Handicappolitik. (udkast) Handicappolitik (udkast) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Handicappolitiske grundprincipper... 2 Kommunal opgaveløsning... 3 Boliger og tilgængelighed i fysiske omgivelser... 4 Børn og unge... 5 Uddannelse

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Forslag til serviceniveau Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Lov om Social Service 42

Forslag til serviceniveau Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Lov om Social Service 42 Forslag til serviceniveau Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Lov om Social Service 42 Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er dækning af indtægtstab for forældre, der ikke kan passe deres arbejde

Læs mere