Artikler om rapporten Børn med cerebral parese i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Artikler om rapporten Børn med cerebral parese i Danmark"

Transkript

1 Artikler om rapporten Børn med cerebral parese i Danmark På baggrund af rapporten Børn med cerebral parese i Danmark har Spastikerforeningens direktør skrevet fire artikler om nogle af rapportens emner. Af Mogens Wiederholt, direktør i Spastikerforeningen Verden ifølge Sparcle: Skolegang Et fysisk handicap virker stadig segregerende i folkeskolen De fleste CP-børn går i en almindelig folkeskoleklasse, men skolernes fysiske tilgængelighed er stadig så dårlig, at børn med normale indlæringsevner segregeres på grund af deres fysiske handicap. Det er en af mange spændende konklusioner, som kan læses ud af kapitlet om skolegang i rapporten Børn med cerebral parese i Danmark. Normaltilbud eller specialtilbud Vi ved fra CP-registret, at der er børn med cerebral parese i den undervisningspligtige alder. Går vi ud fra, at de 115 danske CP-børn i alderen 8-12 år, som indgår i Sparcle-undersøgelsen, er nogenlunde repræsentative for hele CPbørnegruppen, så betyder det: at 650 (46 %) børn er enkeltintegrerede i almindelige folkeskoleklasser af disse børn supplerer undervisningen med specialundervisning at 225 (16 %) børn går i specialklasse på en almindelig folkeskole at 525 (37 %) børn går på specialskole, mens 25 (1,5 %) børn undervises hjemme Undersøgelsen viser med andre ord, at lidt under halvdelen af CP-børnene undervises som enkeltintegrerede elever i almindelige klasser, mens den anden halvdel undervises enten i særlige klasser eller på særlige skoler. Den meget lille gruppe børn, som undervises hjemme, modtager hjemmeundervisning enten fordi, forældrene ikke er tilfredse med det undervisningstilbud, barnet har fået eller fordi forældrene har valgt at træne barnet efter et af de meget intensive træningsprogrammer som for eksempel Domanmetoden. Fysisk handicap virker segregerende Det foruroligende resultat fra undersøgelsen er, at det ikke udelukkende er elevernes intellektuelle niveau, der afgør, om det hedder almindelig klasse eller specialskole/klasse. CP-børn med et normalt intellektuelt udviklingspotentiale, men med et svært eller moderat motorisk handicap ender i langt højere grad end de let motorisk handicappede CP-børn på specialskoler og i specialklasser.

2 Hvor cirka 90 % af de intellektuelt normalt fungerende børn med et let motorisk handicap går i almindelig folkeskole, så gælder det kun for cirka 50 % af de intellektuelt normalt fungerende børn, men svært/moderat motorisk handicappede CP-børn. Meget tyder med andre ord på, at det fysiske handicap i sig selv virker segregerende. De almindelige skolers tilgængelighed er stadig så dårlig, at det bliver årsag til, at en større gruppe CP-børn, som udviklingsmæssigt burde gå i almindelig folkeskole, tilbydes specialskole eller specialklasse. Den fysiske tilgængelighed er stadig for dårlig i folkeskolen Den konklusion understøttes yderligere af, at mange af de CP-børn, som går i almindelige folkeskoleklasser, oplever, at deres behov for fysisk tilgængelighed ikke er tilgodeset. Noget der ligner mellem % af de enkeltintegrerede elever oplever, at der mangler ramper, elevatorer og tilgængelige toiletfaciliteter på deres skole. Stor forældretilfredshed Det forhold ændrer imidlertid ikke ved, at forældrene i vid udstrækning oplever, at deres børn har fået den rigtige skolemæssige indplacering. Det giver ikke færre end 95 % af forældrene udtryk for. Denne store tilfredshed understøttes i øvrigt af, at relativt få elever skifter skole. I undersøgelsen er det kun otte ud af de i alt 115 børn, der har skiftet skole. To børn har skiftet fra hhv. specialskole til almindelig skole og visa versa, mens de øvrige seks børn har skiftet mellem samme skoletype. Som nævnt giver 95 % af forældrene udtryk for, at deres barn er skolemæssigt rigtigt indplaceret. Samtidig giver forældrene udtryk for en relativ høj grad af tilfredshed med det skoletilbud barnet får. Mellem 85 og 73 % af forældrene er tilfredse med barnets skole. Mest tilfredse er forældre til de intellektuelt bedst fungerende børn, mens forældre til de intellektuelt sværest udfordrede er de mest kritiske over det skoletilbud, deres barn får. Svært at være enkeltintegreret Selv om forældretilfredsheden generelt er meget stor, så er der også tidsler i haven. Et af de mere bekymrende udsagn fra undersøgelsen er, at det er forældrene til de enkeltintegrerede børn, som oplever, at barnet har mindre glæde ved skolen, klarer sig dårligere i skolen og er utilfredse og på dårlig fod med skolens lærer. Undersøgelsen understreger med andre ord, at tilværelsen som enkeltintegreret CP-elev fortsat er den mindst gnidningsfrie og mest knoldede vej gennem folkeskolen. Men det får ikke forældrene til at fortryde skolevalget.

3 Som nævnt er tilfredsheden med skolevalget generelt høj. Og forældre til børn i den almindelige folkeskole fremhæver typisk forhold som: engagerede, forstående og hensynsfulde lærer og skoleledere, gode kammerater og et højt fagligt niveau. Kommunikationshjælpemidler en mangelvare? Rapporten rummer mange spændende tal og enkeltresultater. Nogle af tallene bygger på meget små grupper. Det gælder blandt andet elever med behov for kommunikationshjælpemidler (tabel 5.16/p.93). Derfor skal man naturligvis være varsom med, hvilke konklusioner man drager. Men det er iøjnefaldende, at hele 22 % af CP-børnene i specialskoler, som har behov for kommunikationshjælpemidler, ikke får det behov dækket! For enkeltintegrerede CP-børn i den almindelige folkeskole, er det samme tal helt oppe på 29 % Verden ifølge Sparcle: Deltagelse i det sociale liv Uden forældrene var det aldrig gået CP-børn er aktive, deltagende børn, hvis aktivitets- og deltagelsesmønstre ligner alle andre børns. Men deltagelse forudsætter i meget høj grad voksnes assistance og så kniber det fortsat gevaldigt med den helt basale fysiske tilgængelighed i hjemmet og ikke mindst i det offentlige rum. At føle sig respekteret, værdsat og taget alvorligt forudsætter, at der forventes noget af en. Derfor er det vigtigt, at børn med CP har mulighed for at være en del af og deltage i det sociale liv, som udspiller sig rundt om dem hvad enten det er i forhold til pligter i hjemmet eller i form af mere udadrettede fritidsaktiviteter. Mange har brug for praktisk hjælp Af Sparcle-undersøgelsen Børn med cerebral parese i Danmark fremgår det, at langt de fleste CP-børn helt selvfølgeligt deltager i hverdagssituationer i hjemmet. Men for rigtig mange af dem forudsætter det hjælp fra en anden person og det vil i praksis ofte være en forælder. Selv børn med en let eller moderat motorisk funktionsnedsættelse er for procents vedkommende afhængig af personlig assistance til spisning, påklædning og ind og ud af sengen eller personlig hygiejne. For de svært motorisk handicappede gælder det stort set alle.

4 Tilgængeligheden i hjemmet En forudsætning for deltagelse i hjemmets hverdagsaktiviteter er for rigtig mange, at der foretages nødvendige ændringer i hjemmet, så tilgængeligheden fungerer. Mellem 50 og 95 procent af de familier, som har et barn med et - enten moderat eller svært - motorisk handicap giver således udtryk for, at der er behov for tilpasninger i hjemmet. Mange oplever heldigvis, at behovet for tilpasninger er blevet imødekommet, men rigtig mange oplever desværre også, at tilpasninger af især køkkenet, toilet og behovet for lift i hjemmet er svært at komme igennem med. Under halvdelen af de der har behov for køkkentilpasninger har rent faktisk fået det behov opfyldt. og tilgængeligheden i det offentlige rum Langt de flest børn med CP færdes helt selvfølgeligt i det offentlige rum. Men igen er billedet det samme: Det kræver for langt de flestes vedkommende assistance fra en anden person. Det er måske ikke så overraskende, at stort set alle med et moderat eller svært motorisk handicap har behov for personlig hjælp for at komme omkring og for eksempel benytte offentlige toiletter. Men at 40 procent af de lettere motorisk handicappede børn har behov for voksenledsagelse for at komme omkring på gader og fortove er nok mindre kendt. Undersøgelsen har spurgt ind til oplevelsen af tilgængelighed på specifikke lokaliteter i det offentlige rum toiletter, den generelle oplevelse af pladsforhold og døråbninger, fortovsbelægning, ramper og elevatorer. Og på alle punkter viser undersøgelsen, at der er store mangler i tilgængeligheden. Ikke mindst tilgængeligheden til offentlige toiletter lader meget tilbage at ønske. Over 70 procent af de, der tilkendegiver at have behov for tilgængelige toiletter, siger, at behovet ikke dækkes. Tilsvarende tilkendegiver 55 procent af de, der har behovet, at de mangler ramper, mens det ser noget bedre ud med elevatorer. Næsten 75 procent af de, der har det behov, siger, at behovet i det store og hele er dækket. Fritidsaktiviteter Moderne børn bruger en stor del af deres fritid ved computeren, mobiltelefonen eller foran fjernsynet. Det gælder også børn med CP. Stort set samtlige børn i undersøgelsen benytter en computer, telefonerer,

5 ser fjernsyn og lytter til radio. Undersøgelsen har ikke tal for, hvordan CP børnenes medieforbrug ser ud målt i forhold til ikke handicappede børn, men tal fra andre europæiske lande tyder på, at medieforbruget blandt CP-børn ligger lidt over gennemsnitsforbruget hos jævnaldrende ikke-cp børn. Et af de meget positive og glædelige resultater fra rapporten er, at børn med CP i meget høj grad deltager i sport eller andre udendørs fritidsaktiviteter. Det gælder omkring 80 procent af de let- og moderat motorisk handicappede, mens det gælder næsten 70 procent af de svært motorisk handicappede. Målt med europæisk målestok så er det et uhørt flot resultat. Danske CPbørns deltagelse i sport og andre aktive og kreative fritidsaktiviteter overgår langt, hvad tilfældet er i de andre europæiske lande, som er med i Sparcleprojektet. Undersøgelsen giver ikke svar på, hvorfor det forholder sig således. Men der gættes på, at det særlige danske system med SFO er, fritidshjem og fritidsklubber som omfatter alle børn uanset funktionsnedsættelse er med til at styrke deltagelsesgraden hos børn med funktionsnedsættelser. Transport Forudsætningen for deltagelse er typisk et velfungerende transporttilbud, som sikrer, at man kan komme frem til de aktiviteter, man ønsker at være en del af. Derfor er det helt afgørende for deltagelsesgraden, at der er tilgængelig transport til rådighed enten i form af et tilgængeligt kollektivt transportsystem eller i form af private handicapbiler. Undersøgelsen viser generelt, at familierne med CP-børn får dækket deres transportbehov og primært gennem private handicapbiler. Mellem 80 og 90 procent af familierne siger således, at de får dækket deres behov gennem en passende bil. Men det ændrer dog ikke ved, at procent ikke får dækket deres behov. Ser man på den kollektive trafik, så er billedet også her i den pæne ende. Mange oplever, at både busser, tog og taxi er relativt tilgængelige. Iøjnefaldende er det imidlertid, at specielt de børn, som har et moderat motorisk handicap, oplever de største problemer med både busser og tog. Mellem 1/3 og ½ af den gruppe oplever ikke, at hhv. busser og tog er tilgængelige. Det kan muligvis skyldes, at den gruppe også er den gruppe, som kan opleve størst vanskeligheder med at få bevilget handicapbil og derfor har et større behov for kollektiv befordring.

6 Verden ifølge Sparcle: Familien Vi er trætte, ikke kede af det Som det også er fremgået af de foregående artikler, så er det i høj grad familien og ikke mindst forældrene der trækker det store læs i familier med et barn med CP. Men familierne overlever. Også selv om de ofte kæmper en ulige kamp for at holde sammen på hjemmet, søskende og relationen til venner, familie - og ikke mindst arbejdsmarkedet, hvor vigtigheden af reglerne om tabt arbejdsfortjeneste dokumenteres i al sin tydelighed. En af de mest hårdnakkede myter på handicapområdet er, at et handicappet barn i familien øger risikoen for skilsmisse dramatisk. Men undersøgelsen viser, at det netop er en myte. 80 procent af alle CP-børnene mellem 8-12 år bor sammen med to voksne, hvor af små 65 procent er gift. Intet tyder på, at skilsmisseprocenten er højere blandt CP-forældre, end blandt andre forældre til børn i samme alder. Slår presset på familierne ikke igennem som en forhøjet skilsmisseprocent, så ses presset dog tydeligt på forældrenes stressniveau. I procent af familierne med børn med moderat eller svært motorisk handicap, viser en af forældrene tegn på et forhøjet stressniveau. Familiestrukturen For så vidt angår familiestrukturen, ser det også ud til, at familiemønsteret i familier med et CP-barn, er stort set det samme som i familier i almindelighed. Kun i familier, hvor CP-barnet er den førstfødte, synes der at være et mindre udsving. Der er således lidt flere enebørn blandt børn med CP, ligesom det ser ud til, at forældrene venter lidt længere med barn nr. to, når det første barn er et CP-barn. Relationen til arbejdsmarkedet Det pres der ligger på familierne slår meget tydeligt igennem i familiernes relation til arbejdsmarkedet. I befolkningen som helhed er 90 procent af alle fædre i arbejde, mens det samme gælder 84 procent af alle mødre. Fædre til CP-børn har helt den samme beskæftigelsesgrad nemlig 90 procent - og stort set alle er i fuldtidsbeskæftigelse. Men for mødrene koster det på arbejdsmarkedstilknytningen. Mødre til 8-12-årige CP-børn har kun en beskæftigelsesgrad på 70 procent - altså markant lavere end for kvinder i øvrigt. Beskæftigelsesgraden synes dog at stige lidt med barnets alder, så mødre til

7 voksne CP-børn har en beskæftigelsesgrad på 77 procent - noget højere, men dog stadig et godt stykke fra de 84 procent, som gælder for mødre generelt. Samtidig viser Sparcleundersøgelsen, at mellem 26 og 46 procent (afhængig af barnets funktionsnedsættelse) af de CP-mødre, som er på arbejdsmarkedet, er deltidsansatte, mens det samme kun gælder ca. 15 procent af mødre til 8-12 årige børn generelt. Tabt arbejdsfortjeneste En af forudsætningerne for, at mødrene - i så stor udstrækning - kan stå uden for arbejdsmarkedet og i stedet fungere som arbejdskraft i familierne, er i helt afgørende grad reglerne om tabt arbejdsfortjeneste. Undersøgelsen viser således, at mellem 80 og 85 procent (!) af de familier, som har et CP-barn med enten et moderat eller svært motorisk handicap, får støtte efter reglerne om tabt arbejdsfortjeneste. Det samme gælder for hele 60 procent af de familier, som har et barn med et let motorisk handicap. Det er meget massivt og ganske overraskende. Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvor vanskeligt mange CP-familier vil blive stillet, hvis reglerne om tabt arbejdsfortjeneste forringes som foreslået. Reglerne om tabt arbejdsfortjeneste er det økonomiske kit, som holder mange familier sammen. Hvor stor en del af arbejdstiden den enkelte bliver kompenseret for, fremgår ikke. Men den - trods alt - relativt høje beskæftigelsesgrad tyder på, at mange får tabt arbejdsfortjeneste for en del af arbejdstiden, mens de bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet på deltid. Aflastende og afhjælpende støtteforanstaltninger For at få hverdagen til at fungere og hænge sammen så er det vigtigt, at familierne har adgang til basale hjælpe- og støtteforanstaltninger, som kan lette hverdagen. Det kan være adgang til befordring, nødvendige hjælpemidler, tilpasninger i hjemmet og dækning af merudgifter. Tallene i Sparcleundersøgelsen viser generelt, at langt de fleste får den hjælp, de mener at have behov for. Det gælder f.eks. for offentlige pasningstilbud uden for hjemmet, handicapbil, hjælpemidler og tilpasninger i hjemmet. Undersøgelsen peger dog også på, at børn med lette motoriske handicap kan have svært ved at få anerkendt deres behov. Således har kun ca. halvdelen af de lette CP ere fået imødekommet behovet for aflastende pasning både i og uden for hjemmet, 3/4 har fået afslag på tilskud til forbrugsgoder og over 1/3 har fået nej til ansøgte boligændringer.

8 Verden ifølge Sparcle: Kontakten til det sociale system Man skal selv være aktiv, hvis man skal have hjælp Som forældre til et barn med CP, er man i udpræget grad beroende på og til tider udleveret til det offentlige hjælpesystem. Økonomisk støtte, støtte til hjælpemidler, boligindretning, aflastning, fysioterapi og træning. Stort set alt formidles via kommunen. Men forældrene er bestemt ikke imponeret over det de møder: lavt informationsniveau, dårlig koordinering, lange sagsbehandlingstider og manglende ekspertise hører til dagens orden. Mellem procent af forældrene til de børn mellem 8 og 12 år, som indgår i Sparcle-analysen, siger, at de bliver respekteret og modtaget venligt og imødekommende, når de møder barnets sagsbehandler. Jeg har lært, at man altid skal starte med det positive og anerkendende. Det er hermed gjort. Stort set alle andre udsagn fra Sparcle-analysens afsnit om forældrenes relation til det offentlige støttesystem peger i den modsatte retning. De forældre, der i det daglige kæmper en udmattende kamp for at holde sammen på hverdagen, familien og arbejdslivet oplever alt alt for ofte, at det system hvis eksistensberettigelse og hele legitimitet er at støtte og hjælpe disse familier bliver endnu en barriere, som trækker energi og dræner ressourcer. Lavt informationsniveau Næsten 80 procent af de deltagende familier oplever, at de enten slet ikke eller kun delvist har fået oplysninger om deres rettigheder fra det offentlige system. Flere forældre til børn med svært motorisk handicap oplever, at de får deres informationer via deres handicaporganisation og/eller forældregrupper, frem for fra deres sagsbehandler. Dårlig koordinering Tilsvarende oplever en meget stor del af forældrene, at koordinationen i indsatsen over for barnet er for dårlig. Under 40 procent oplever, at kommunen overordnet sikrer koordinationen i deres barns sag, mens kun godt 30 procent oplever, at sagsbehandlingen er koordineret. Forældrene oplever derimod, at koordinationsansvaret i meget høj grad lander hos netop dem. og utilstrækkelig kompensation Desværre er det ikke kun koordinationen, det halter med. Forældrene oplever også, at de ikke får den hjælp og kompensation, de har krav på. Ca. 40 procent oplever, at de ikke får den hjælp, de har ret til, mens kun procent oplever, at de får det, de har krav på. Undersøgelsen viser også, at det ser værst ud i provinsbyerne, mens det opleves væsentligt bedre i de store byer. Resultatet står i nogen grad i modsætning til det forældrene oplyser, når de spørges til hjælp i helt konkrete situationer (f.eks. hjælpemidler, boligindretning, fysioterapi etc.). Her siger de fleste faktisk, at det behov de har, bliver dækket.

9 Mistillidskultur? Forklaringen er måske, at forældrene generelt føler sig usikre på, om sagsbehandlerne oplyser dem om deres rettigheder. Det er begrundet eller ubegrundet en stor utryghed og mistillid fra borgeren mod systemet. Forældrene føler sig usikre på sagsbehandlerens loyalitet. Er vi på samme hold, eller er vi på hvert sit hold? Derfor er konklusionen ikke nødvendigvis altid, at nogen bliver snydt, men snarere at kommunikationen mellem myndighed og borger er så ringe, at den skaber mistillid og utryghed hos borgeren. Når forældrene spørges til deres oplevelse af den kommunale sagsbehandling, så er den gennemgående kritik, at sagsbehandlingen er alt for langsommelig (ca. 70 procent), at kommunen mangler den nødvendige ekspertise (ca. 60 procent) og - i et vist omfang mangler viljen til at betale det det koster (ca. 40 procent). Det er således et meget forstemmende billede, forældrene tegner af kvaliteten af den offentlige støtte indsats til børn med CP. Det dobbelt forstemmende ved rapportens konklusioner er imidlertid, at de ikke er nye. Helt identiske konklusioner er en række tidligere analyser nået frem til bl.a. Steen Bengtssons analyse: Der er ikke nogen, der kommer og fortæller, hvad man har krav på helt tilbage fra Her er de grundlæggende iagttagelser helt de samme: dårlig information, manglende ekspertise og mistillid mellem borger og myndighed. Årsagerne til den uheldige situation vi står i kan derfor ikke bare forklares med hverken strukturreformen eller den aktuelle økonomiske krise. Det her er ikke et spørgsmål om midlertidig uorden i organisationen eller en forbigående stramning af økonomien. Der er noget langt mere fundamentalt på færde. Man må simpelthen frygte, at kommunerne slet og ret har tabt overblikket, mistet den faglige og velfærdspolitiske visionen og er ved at udvikle sig til halvdårlige administrationsdepartementer frem for at være velfærdsproducenter? Fakta om rapporten: Børn med cerebral parese i Danmark er baseret på den europæisk SPARCLE undersøgelse. 115 tilfældigt udvalgte danske børn med spastisk lammelse og deres forældre indgik i undersøgelsen og blev interviewet om deres liv. Børnene var 8 til 12 år gamle og i undersøgelsen deltog tillige 703 børn fra andre europæiske lande. Børn med spastisk lammelse er den største gruppe af bevægehandicappede børn i Danmark og en del af dem har tillige andre handicaps. Rapporten er udarbejdet af Susan I. Michelsen, Esben M. Flachs, Pernille Due og Peter Uldall. Børn med cerebral parese i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Rapporten kan downloades her:

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Børn med cerebral parese i Danmark. Susan I. Michelsen Esben M. Flachs Pernille Due Peter Uldall

Børn med cerebral parese i Danmark. Susan I. Michelsen Esben M. Flachs Pernille Due Peter Uldall Børn med cerebral parese i Danmark Susan I. Michelsen Esben M. Flachs Pernille Due Peter Uldall Børn med cerebral parese i Danmark Susan I. Michelsen Esben M. Flachs Pernille Due Peter Uldall Børn med

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Hvem har ansvaret forældre har ansvar for deres

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i erhverv Personlig assistance til 3.5 handicappede under for.net Client

Læs mere

Oplæg om DUKH. DH - Sønderborg 9. marts 2015

Oplæg om DUKH. DH - Sønderborg 9. marts 2015 Oplæg om DUKH DH - Sønderborg 9. marts 2015 Dagens program: Kort præsentation af Maria Lausten Orientering om DUKH Retssikkerhed Hvad kan DUKH opgaver Henvendelse til DUKH DUKH s erfaringer DUKH s 10 gode

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009 Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:...3 Lov om retssikkerhed og administration på det

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100 Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Acadre dok.: 69211-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalget på møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012

Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012 Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012 Den 18. september inviterede borgmester Hans Toft og Handicaprådet til borgermøde på Gentofte Rådhus, hvor temaet var evalueringen

Læs mere

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE Lov om social pension Udvidet helbredstillæg, udskrivning af helbredskort Borgerservice Beslutning om overgang til behandling på det foreliggende grundlag Beslutning om overgang til behandling efter reglerne

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Nyborg Kommune. Handicappolitik. Godkendt den 26.02.2008

Nyborg Kommune. Handicappolitik. Godkendt den 26.02.2008 Nyborg Kommune Handicappolitik Godkendt den 26.02.2008 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 Handicappolitikkens gyldighedsområde... 3 Øget opmærksomhed... 3 Overordnet målsætning.... 4 Familieliv

Læs mere

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012.

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. - - I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. På side 2 starter vi med at fortælle, hvem vi er. På side 5 fortæller vi om de emner, vi arbejder med.

Læs mere

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Omlægning på handicapområdet - skærpet målgruppe vurdering og anden støtte: bl.a. etablering af A-team Fokuspunkter Beslutning i BUU den 10. oktober 2013

Læs mere

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Kære forældre Det kan tage tid at få overblik over det nye liv, der melder sig, når man bliver forældre til et barn med handicap. I vil som

Læs mere

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre:

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre: Forord Ballerup Kommune præsenterede i 2007 sin samlede handicappolitik. Politikken er en ramme om kommunens indsats på handicapområdet for de kommende 5 10 år og skal bidrage til, at borgere med handicap

Læs mere

Hvornår får jeg svar?

Hvornår får jeg svar? Københavns Kommune Socialforvaltningen Hvornår får jeg svar? Denne pjece informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang tid der normalt må gå, inden der

Læs mere

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte til boligindretning og boligskift

Kvalitetsstandard for støtte til boligindretning og boligskift Lovgrundlag/mål Lovgrundlag: Lov om social service, 116, stk. 1: Boligindretning og 116, stk. 4: Boligskift. Socialministeriets vejledning nr. 6, af 5.december 2006. Formålet med hjælp til boligindretning

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv

Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv Veje til lighed i sundhed for mennesker med handicap 27. november 213 Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk

Læs mere

Hvad er Marfan Syndrom

Hvad er Marfan Syndrom Hvad er Marfan Syndrom En orientering til sagsbehandlere Landsforeningen for Marfan Syndrom Hvad er Marfan Syndrom Marfan Syndrom er en sjælden, arvelig bindevævssygdom, som kan påvirke hjertet, synet,

Læs mere

Touretteforeningens Generalforsamling

Touretteforeningens Generalforsamling Touretteforeningens Generalforsamling Udredning og sociale støttemuligheder søndag d.24.marts 2013 Tåstrup Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Dansk lovgivning fælles lovgivning

Læs mere

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Esbjerg d. 22. oktober 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Samarbejdet med kommunen 2 10 gode råd 1. Få det på skrift søg skriftligt, og

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A

Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A - vi vil være verdens bedste skole for børn Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A Generationsskiftet Vi har i årets løb brugt megen tid i FB, på at sikre at generationsskiftet

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

Forældre til et. barn med handicap. Guide til hjælp og støtte

Forældre til et. barn med handicap. Guide til hjælp og støtte Forældre til et barn med handicap Guide til hjælp og støtte Kolofon Forældre til et barn med handicap - guide til hjælp og støtte 3. oplag Revideret 01/2007 Udgiver: Socialministeriet, 2007 Tekst og redaktion:

Læs mere

Samarbejdet med kommunen

Samarbejdet med kommunen Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet

Læs mere

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42 Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42 Udarbejdet af: Mette Wulf Dato: 03.10.2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariat Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen Kvalitetsstandard

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist Sagsbehandler: DPLOMM Sagsnr. 710-2011-86176 Dokumentnr. 710-2014-207185 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Byrådet 24. marts 2015 Arbejdsmarkedsområdet Hjælp til personer med kortvarige

Læs mere

BARN MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP

BARN MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP GUIDE TIL HJÆLP OG STØTTE FORÆLDRE TIL ET BARN MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP INDHOLD Forord... 3 HVEM KAN HJÆLPE JER? Kommunen... 5 Familievejlederordningen... 5 Kommunens

Læs mere

Handicap- og Psykiatripolitik

Handicap- og Psykiatripolitik Social- og Sundhedssekretariatet Dok. nr. 306-2009-1889037 Handicap- og Psykiatripolitik Funktionsnedsættelsen i sig selv gør ikke den enkelte handicappet. Handicappet opstår først, når det omgivende samfund

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen Kognitive vanskeligheder og cerebral parese Spastikerforeningen I denne pjece ønsker Spastikerforeningen at beskrive nogle af de forskellige kognitive vanskeligheder, som spastikere kan have. Det er i

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009. Handicappolitik

Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009. Handicappolitik Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009 Handicappolitik Indhold Forord..................................................................................... 3 Indledning................................................................................

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser i relation

Læs mere

Børns holdninger til handicap

Børns holdninger til handicap Børns holdninger til handicap Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Forfatter:

Læs mere

GENERAL NEEDS AMONG PARENTS AND TEACHERS OF CHILDREN WITH CEREBRAL PALSY (3-18 AGE GROUP)

GENERAL NEEDS AMONG PARENTS AND TEACHERS OF CHILDREN WITH CEREBRAL PALSY (3-18 AGE GROUP) This document available in English Contains 36 pages GENERAL NEEDS AMONG PARENTS AND TEACHERS OF CHILDREN WITH CEREBRAL PALSY (3-18 AGE GROUP) Development of Supportive Packages for Parents and Teachers

Læs mere

Hånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning

Hånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning Hånd om paragrafferne / 1 3. udgave Børn og unge med udviklingshæmning Børn og unge med udviklingshæmning At være forældre til et barn eller en ung med udviklingshæmning er på mange måder en stor udfordring.

Læs mere

Udvikling af de frivillige mens de er der

Udvikling af de frivillige mens de er der Udvikling af de frivillige mens de er der Henriette Bjerrum, Vejen 2. juni 2012 Foto: Colourbox Stor tilfredshed med trænerne og foreningerne Trænerne er engagerede og dygtige Udsagn om trænerne i foreningerne

Læs mere

Hånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning

Hånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning Hånd om paragrafferne / 1 2. udgave Børn og unge med udviklingshæmning 2 Børn og unge med udviklingshæmning At være forældre til et barn eller en ung med udviklingshæmning er på mange måder en stor udfordring.

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale Kommunen skal behandle ansøgninger om hjælp på det sociale så hurtigt som muligt (lov

Læs mere

Antal af Afgørelse 30. Afgørelse Afvises Hjemsendes Stadfæstes Tillægges ikke opsættende virkning (Stadfæstes) Ændres. Total

Antal af Afgørelse 30. Afgørelse Afvises Hjemsendes Stadfæstes Tillægges ikke opsættende virkning (Stadfæstes) Ændres. Total Antal af Afgørelse 30 28 25 20 15 10 Afgørelse Afvises Hjemsendes Tillægges ikke opsættende virkning () Ændres 5 4 0 2 Total 1 2 Antal af Afgørelse Afgørelse Afvises Hjemsendes Tillægges ikke opsættende

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Udgifter, der er forbundet med at have handicapbil, f.eks. forsikring, benzin, reparation mv., skal du som udgangspunkt selv afholde, idet personer med nedsat

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab Handicappolitik 2013-16 Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Indledning... 5 Værdier og principper... 6 FN s handicapkonvention... 8 Mål for handicappolitikken...

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Social og Sundhed Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 HJÆLPEMIDDELOMRÅDETS

Læs mere

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning

Læs mere

Støtte muligheder til forældre

Støtte muligheder til forældre Støtte muligheder til forældre Kreds Østjylland 16. maj 2011 Kompensationsprincippet Borgeren skal så vidt muligt kompenseres for de vanskeligheder og merudgifter, der er en direkte følge af den nedsatte

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet

Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet Handicapkonferencen 2011 Gitte Madsen www.gittemadsen.dk Selvstændig socialrådgiver og handicapkonsulent 1 Alle de mange regler Aflastning kan foregå i

Læs mere

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Til forældre og skolens medarbejdere i indskolingen 1 Indhold Fælles for forældre og skolens medarbejdere side 3 Mest for forældre side

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

VIDEN Indsigt. LIVSTIDSOMKOSTNINGER ved Cerebral Parese. Marie Kruse Susan Ishøy Michelsen Esben M Flachs. Helene ELSASS CENTER

VIDEN Indsigt. LIVSTIDSOMKOSTNINGER ved Cerebral Parese. Marie Kruse Susan Ishøy Michelsen Esben M Flachs. Helene ELSASS CENTER VIDEN Indsigt & LIVSTIDSOMKOSTNINGER ved Cerebral Parese Marie Kruse Susan Ishøy Michelsen Esben M Flachs Helene ELSASS CENTER 2 Forord Statens Institut for Folkesundhed har cerebral parese som et af sine

Læs mere

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål:

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål: PRÆSENTATION: BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BAGGRUND Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune.

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

NORDFYNSLISTENS SVAR:

NORDFYNSLISTENS SVAR: DH-Nordfyn valgmødet d. 15. oktober 2013 kl 19.00 21.00, Tingstedet på Søndersø Rådhus. www.nordfynslisten.dk NORDFYNSLISTENS SVAR: Generelt i forhold til handicappolitik Føler I som politikere arbejdet

Læs mere

Servicedeklaration. Børn og Unge. Århus Kommune. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik

Servicedeklaration. Børn og Unge. Århus Kommune. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Servicedeklaration Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Børn og Unge Århus Kommune 1 HVEM HENVENDER PJECEN SIG TIL?... 3 INDSTILLING TIL SPECIALPÆDAGOGISK TILBUD... 3 HVAD KAN VIDENCENTER FOR

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2009-10 Fremsat den 6. oktober 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Justering af reglerne om hjælp til dækning af

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Sagsbehandlingstider 2015

Sagsbehandlingstider 2015 Område Afdeling Lov Tid Sekretariat og Digitalisering Borgmesterklager/henvendelser Sekretariat og digitalisering 7 dage Danske vielser (fra modtagelse af ægteskabserklæringsering Sekretariat og digitali-

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere