KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2009/2010 & 2010/2011

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Skoleåret 2009/2010 & 2010/2011 Godkendt i Byrådet den 22. december

2 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Rammebetingelser PPR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE af læsning i 1., 3., 5. og 7. klasser i Vesthimmerlands Kommune 2009/ P Æ D A G O G I S K E P R O C E S S E R Kvalitetskontrakt Vesthimmerlands Kommune TOPPEDALSKOLEN BLÆRE SKOLE FARSØ SKOLE GEDSTED SKOLE HORNUM SKOLE LØGSTØR SKOLE OVERLADE SKOLE RANUM SKOLE STRANDBY SKOLE ULLITS SKOLE VESTER HORNUM SKOLE VESTRUP SKOLE ØSTERMARKSKOLEN AALESTRUP SKOLE AARS SKOLE kl. CENTER VESTERMARKSKOLEN Den Kommunale Specialskole (DKS) VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Resultater VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Vurdering SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skoler BAKKESKOLEN / TOPPEDALSKOLEN BLÆRE SKOLE FARSØ SKOLE GEDSTED SKOLE HORNUM SKOLE LØGSTØR SKOLE OVERLADE SKOLE RANUM SKOLE STRANDBY SKOLE ULLITS SKOLE VESTER HORNUM SKOLE VESTRUP SKOLE VILSTED VINDBLÆS SKOLE ØSTERMARKSKOLEN AALESTRUP SKOLE

4 AARS SKOLE kl. CENTER VESTERMARKSKOLEN Ansvarshavende: Chef for dagtilbud og skoler Kirsten Jensen Layout & redigering Proceskonsulent Lene Juel Petersen & Administrativ medarbejder Ane Marie Purkær

5 FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en årlig Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Vesthimmerlands Kommune. Formålet er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage dens ansvar. Vesthimmerlands Kommune har brugt udfordringsretten til kun at udarbejde en rapport hvert andet år, således at denne rapport omfatter skoleårene 09/10 og 10/11 Konkret indeholder Kvalitetsrapporten en vurdering af det faglige niveau på kommunens skoler med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Dette sker med fokus på: Rammebetingelser - de overordnede strukturelle og økonomiske rammer samt nøgletal for de enkelte skoler Pædagogiske processer - den pædagogiske praksis i forhold til organiseringen af undervisningens indhold, tilrettelæggelse og organisering Resultater - opgørelse over skolens data i form af karakterniveau m.v. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af Kvalitetsrapporten tage stilling til: Det faglige niveau på de enkelte skoler og i det samlede skolevæsen og træffe beslutning om opfølgning på eventuel utilstrækkelig undervisningskvalitet på skolerne. Udviklingen af den interne dialog om kvalitet og evaluering mellem skolevæsenets aktører, således at rapporten med tiden bliver et væsentligt dialogværktøj mellem skolerne, kommunalbestyrelsen og forvaltningen. Kvalitetsrapporten skal være en feedbackkanal fra skolerne, så kommunalbestyrelsen kan få indblik i skolernes arbejde og i, hvilke forudsætninger der er for skolernes kvalitet og udvikling. Skolerne gives med Kvalitetsrapporten en mulighed for at give et billede af den enkelte skoles karakteristika, og hvordan de spiller ind på skolens daglige arbejde og på arbejdet med at opfylde de politiske mål. Rapporten for skoleårene 09/10 og 10/11bygger på talmateriale, som forvaltningen allerede har eller har kunnet fremskaffe elektronisk samt indberetninger fra skolerne. Skolerne er blevet bedt om en beskrivelse og en selvevaluering af arbejdet med de kommunale og de decentrale indsatsområder i de to skoleår. I beskrivelserne har skullet indgå status ved skoleårets start, (kvalitets)mål for årets arbejde, tiltag på området, tegn / indikatorer på den ønskede virkning og evalueringen af det pågældende område. For at sikre ensartethed og en større overskuelighed, har forvaltningen udarbejdet skabeloner til indberetningen. Skolebestyrelserne er ligeledes blevet bedt om at udtale sig om dens arbejde i forhold til ovenstående Da den fulde rapport er omfattende og dermed tidskrævende at læse, gør forvaltningen opmærksom på, at læseren i flere tilfælde kan nøjes med at læse diverse sammenfatninger. Go fornøjelse med læsningen! Kirsten Jensen Chef for dagtilbud og skoler 5

6 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner. 6

7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr af 30. november 2006, fastsættes: Formål med og indhold af kvalitetsrapporter 1. Formålet med den årlige kvalitetsrapport, jf. lov om folkeskolen (herefter loven) 40 a, stk. 1, er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Stk. 2. Rapporten skal således give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå, jf. lovens 40 a, stk. 2. Stk. 3. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Stk. 4. Rapporten skal endelig bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. 2. Kommunalbestyrelsen træffer nærmere beslutning om indhold og udformning af kvalitetsrapporten samt om tilrettelæggelsen af arbejdet og kan i forbindelse hermed fastsætte rammer for de enkelte skolers bidrag hertil. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at rapporten med udgangspunkt i mål og rammer for folkeskolens undervisning, der følger af lovgivningen og af kommunal beslutning, giver en dækkende beskrivelse af status for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen. Stk. 2. Rapporten udarbejdes inden for rammerne af loven og de i denne og eventuelt særskilt bekendtgørelse, jf. 10, opstillede krav og kan efter kommunalbestyrelsens skøn indeholde andre oplysninger end de i 5-10 nævnte, herunder til belysning af eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder. 3. Der udarbejdes en kvalitetsrapport for hvert skoleår på baggrund af oplysninger vedrørende det pågældende skoleår. Stk. 2. Oplysninger vedrørende tidligere skoleår inddrages, når det er nødvendigt til belysning af skolevæsenets udvikling. Stk. 3. I det omfang oplysninger vedrørende det skoleår, som rapporten omfatter, endnu ikke er tilgængelige, skal rapporten tage udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger. Stk. 4. Hvis det viser sig umuligt eller er uforholdsmæssigt vanskeligt at fremskaffe nøjagtige oplysninger om bestemte forhold, jf. 7-10, kan der i stedet foretages et begrundet skøn. 4. Kvalitetsrapporten skal indeholde en vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen samt oplysning om, på hvilket grundlag vurderingen er foretaget, jf. 5. Stk. 2. Rapporten skal endvidere indeholde oplysning om opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport, jf. 6. Stk. 3. Rapporten skal derudover indeholde en samlet beskrivelse af kommunens skolevæsen, belyst ved bl.a. de i 7-10 nævnte oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater m.v. Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau 5. Kvalitetsrapporten skal omfatte en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Stk. 2. Der skal indgå en særskilt vurdering af 1) eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder, 2) den specialpædagogiske bistand og 3) undervisningen i dansk som andetsprog. Stk. 3. Rapporten skal omfatte en samlet redegørelse for, hvilken vægt der er lagt på de kvalitetsindikatorer i form af oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater m.v., jf. 7-10, der indgår i grundlaget for vurderingen af det faglige niveau. Redegørelsen skal indeholde en vurdering af, i hvilket omfang de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport 6. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de initiativer til forbedring af det faglige niveau, herunder handlingsplaner, der er iværksat som led i opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport, og en vurdering af deres 7

8 virkning. Hvis et initiativ endnu ikke har kunnet have virkning, skal det af rapporten fremgå, hvornår det påregnes, at virkningen af initiativet vil kunne vurderes. Rammebetingelser 7. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og som har betydning for undervisningen og dens kvalitet, herunder eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder. Stk. 2. Der skal indgå en angivelse af de af rapporten omhandlede skoler og i forhold til den enkelte skole af, 1) hvilke klassetrin skolen udbyder, 2) antal af spor pr. klassetrin, 3) antal af elever, herunder antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser, og antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, og 4) andelen af elever i skolefritidsordning i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor denne tilbydes. Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå en angivelse af de gennemsnitlige udgifter pr. elev. Herudover skal særskilt angives, hvilke ressourcer der i kommunen er afsat til henholdsvis 1) specialpædagogisk bistand og 2) undervisning i dansk som andetsprog. Stk. 4. Der skal indgå andre relevante oplysninger om rammebetingelser for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, herunder oplysninger om 1) antal af elever pr. klasse, 2) antal af elever pr. lærer, 3) elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister, 4) antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling, 5) afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev, 6) andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, og 7) planlagte timer, jf. lovens 16. Stk. 5. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå en redegørelse for følgende forhold og for, om disse i relation til bestemte fag har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner: 1) I hvilket omfang planlagte timer bliver gennemført. 2) I hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. 3) I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. 4) I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse 5) I hvilket omfang der er anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne. Stk. 6. Det skal angives, hvor mange børn i kommunen, der er henvist til undervisning i henholdsvis specialklasser eller specialskoler inden for kommunens eget skolevæsen, specialklasser og specialskoler i andre kommuners skolevæsener, regionernes undervisningstilbud samt dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling) 8. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder, andre aktuelle projekter m.v. til udvikling af undervisningen og dens kvalitet. Stk. 2. Rapporten skal omfatte relevante oplysninger om de pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen, herunder en beskrivelse af tilrettelæggelsen af 1) den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse, 2) samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner, 3) den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v., og 4) undervisningen i dansk som andetsprog. Resultater m.v. 9. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om resultater for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, herunder oplysninger om 1) karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver, 2) resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. lovens 55 b, og 3) eventuelt resultater af andre typer af evalueringer, der anvendes bredt i det kommunale skolevæsen, f.eks. til belysning af elevernes kundskaber og færdigheder inden for områder (trinmål), der ikke er omfattet af de i nr. 2 nævnte test. 8

9 Stk. 2. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå oplysninger om overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse. Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler indgå oplysninger om, hvordan henholdsvis elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Stk. 4. Rapporten skal indeholde oplysninger om klager over kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til lovens 51, stk. 1. Yderligere midlertidige indholdskrav 10. Undervisningsministeren kan ved særskilt bekendtgørelse fastsætte, at kvalitetsrapporter omfattende et eller flere skoleår skal indeholde bestemte oplysninger med henblik på belysning af særlige fokuspunkter. Udformning af kvalitetsrapporter 11. Kvalitetsrapporten skal udformes sådan, at det er nemt at finde de enkelte kategorier af oplysninger, der er nævnt i Stk. 2. Rapporten skal i videst muligt omfang udformes sådan, at det er muligt at følge udviklingen i konkrete kategorier af oplysninger over to eller flere år. Det skal af et særskilt afsnit i rapporten fremgå, hvis bestemte kategorier af oplysninger er opgjort eller i øvrigt præsenteret på en ny måde. Der skal indgå en begrundelse herfor. Stk. 3. Omtale i rapporten af oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. 9, og lovens 55 b, skal foregå på en sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selvom de pågældende oplysninger ikke indgår ved offentliggørelsen af rapporten, jf. lovens 40 a, stk. 4. Tidsfrister 12. Kommunalbestyrelsen skal inden den 15. oktober i det kalenderår, hvor et skoleår afsluttes, drøfte og tage stilling til kvalitetsrapporten for det pågældende skoleår, jf. 3. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse fra skolebestyrelser om rapporten, jf. lovens 40 a, stk. 2, 2. pkt. Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om rapporten på et møde, skal denne offentliggøres på internettet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning samt udtalelser efter stk. 2, jf. lovens 40 a, stk. 4. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. 9, og lovens 55 b, må dog ikke offentliggøres. 13. Kommunalbestyrelsen skal inden den 31. december vedtage nødvendige handlingsplaner, jf. lovens 40 a, stk. 3, som rapporten måtte give anledning til. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse fra skolebestyrelser om en eventuel handlingsplan, jf. lovens 40 a, stk. 3, 3. pkt. Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om handlingsplanen på et møde, skal denne offentliggøres på internettet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning samt udtalelser efter stk. 2, jf. lovens 40 a, stk. 4. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. 9, og lovens 55 b, må dog ikke offentliggøres. Ikrafttræden 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. marts Stk. 2. Den første kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2006/07, jf. 3. I bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, foretages følgende ændringer: I 12 stk. 1 ændres 15. oktober til: 31. december I 13 stk. 1 ændres 31. december til: 31. marts året efter. Undervisningsministeriet, den 22. februar 2007 P.M.V. Kim Mørch Jacobsen, Direktør 9

10 10

11 VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Rammebetingelser Årgange Antal almenklasser incl. 0. kl. 11 Antal elever i almenklasser pr. 5/ & 2010 Antal specialklasser Antal elever, der modtager special pæd. bistand i specialklasser 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 Bakkeskolen Blære Farsø Gedsted Haubro Hornum Louns Alstrup Løgstør Overlade Ranum Simested Strandby Ullits Vester Hornum Vestrup Vilsted Vindblæs Østermarkskolen Aalestrup Aars * 69* I alt: * eleverne i SL-klasser er indskrevet i almenklasserne

12 Rammebetingelser Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Andel elever i SFO / LBO i % Gennemsnitlig antal elever pr. lærer i almen-undervisningen Antal elever pr. computer under 5 år med internet opkobling* 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 Bakkeskolen 14,1 12, ,6 83,3 10,7 11,2 2,67 2,67 Blære 17,0 14, ,0 92,5 13,9 10,6 4,30 3,40 Farsø 20,5 21, ,6 85,2 14,6 15,5 6,20 6,20 Gedsted 16,6 16, ,8 75,6 13,6 13,0 3,02 2,56 Haubro 9,8 4, ,6 100,0 21,3 8,9 - - Hornum 18,2 20, ,2 79,2 13,9 13,5 4,7 4,7 Louns Alstrup 6,1 5, ,6 55,0 6,9 6,1 - - Løgstør 20,6 19, ,1 71,5 16,0 15,0 3,70 3,50 Overlade 12,3 12, ,5 78,4 10,3 9,9 3,31 2,83 Ranum 18,3 19, ,7 92,9 12,6 14,9 5,00 5,00 Simested 10,0 8, ,8 80,0 9,1 7,7 - - Strandby 16,6 15, ,6 70,6 13,5 12,2 3,49 2,76 Ullits 13,4 15, ,0 62,3 11,8 13,2 3,60 4,00 Vester Hornum 16,8 15, ,4 72,7 13,6 12,6 4,14 4,14 Vestrup 12,3 11, ,0 89,6 11,0 9,9 9,80 9,40 Vilsted Vindblæs 11,6 11, ,2 84,8 10,4 10,6 2,67 2,67 Østermarkskolen 20,6 20, ,5 90,8 15,9 15,5 7,06 7,76 Aalestrup 20,1 19, ,0 86,6 16,5 15,3 5,00 5,00 Aars 22,0 21, ,2 81,5 15,0 14,2 5,65 3,65 I alt: Gennemsnit: 17,5 17,3 80,1 81,5 13,9 13,4 * Nogle skoler har valgt at udstyre lokalerne med smartboards i stedet for at indkøbe pc ere 12

13 Rammebetingelser Udgifter til undervisnings-midler pr. elev / kr.* Antal timer til efteruddannelse af lærere Antal kr. til efteruddannelse af lærere Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning totalt i %** Gennemførte lektioner i % 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 Bakkeskolen 1447, ,68 559,00 405, ,40 41,20 100,00 100,00 Blære 1267, ,44 277,00 229, ,00 41,00 99,80 99,77 Farsø (incl ADHD) 1465, , ,00 510, ,90 41,20 99,96 99,96 Gedsted 1216, ,33 480,00 119, ,75 99,84 Haubro 1168, ,37 11,00 0, Hornum 1363, ,20 120,00 255, ,10 38,80 99,40 99,50 Louns Alstrup 1545, ,75 362,00 421, Løgstør 1325, ,14 618,00 513, ,40 40,00 99,50 99,70 Overlade 1410, ,20 520,00 284, ,70 40,15 100,00 100,00 Ranum (incl K-kl.) 1665, ,99 479,00 549, ,90 42,70 100,00 99,60 Simested 1393, ,02 43,50 242, Strandby 1352, ,60 692,00 604, ,10 39,50 100,00 100,00 Ullits 1261, ,29 540,00 118, ,00 43,00 100,00 100,00 Vester Hornum 1342, ,05 337,00 590, ,24 37,22 99,78 98,54 Vestrup 1261, ,01 290,00 111, ,70 37,70 100,00 100,00 Vilsted Vindblæs 1317, ,52 158,00 261, ,50 41,90 100,00 100,00 Østermarkskolen 1291, ,62 480,00 515, ,60 38,80 97,61 96,34 Aalestrup 1204, ,78 839,00 238, ,60 37,80 97,00 97,00 Aars 1420, , ,00 786, ,76 38,69 95,68 97,65 I alt: 8963, , Gennemsnit: 1373, ,80 448,20 337,78# * beregningsmodel undervisningsmidler for budget 2010 og 2011 incl. special undervisning og 2.sprogede. # i forbindelse med budget 2010, var der indlagt en engangsbesparelse på 2000 timer. I skoleårene 2009/10 og 2010/11 har der været særlig fokus på uddannelse af lærere, der underviser i elever i specialklasser **Undervisningstid i %: Husk Nyuddannede lærere får 2 timer pr. uge det første år samt 1 time det andet år i reduktion..(er fratrukket arbejdstiden) Aldersreduktion på 175 timer fratrækkes lærerens årsnorm. 6. Ferieuge indregnet giver mindre undervisningsprocent. 13

14 Antal dage Fordelt på elever Gennemsnit Antal dage Fordelt på elever Gennemsnit Antal dage Fordelt på elever Gennemsnit Antal dage Fordelt på elever Gennemsnit Antal dage Fordelt på elever Gennemsnit Antal dage Fordelt på elever Gennemsnit Rammebetingelser ELEVFRAVÆR - Gennemsnitstal pr. elev: Sygedage: Ekstra ordinært fri: Ulovligt fravær: 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 Bakkeskolen , , , , , ,65 Blære , , , , , ,00 Farsø , , , , , ,39 Gedsted , , , , , ,50 Haubro , , , , , ,00 Hornum * , , , , , ,11 Louns Alstrup , , , , , ,60 Løgstør , , , , , ,00 Overlade , , , , , ,63 Ranum , , , , , ,20 Simested , , , , , ,25 Strandby , , , , , ,58 Ullits , , , , , ,00 Vester Hornum , , , , , ,70 Vestrup , , , , , ,33 Vilsted Vindblæs , , , , , ,63 Østermarkskolen , , , , , ,36 Aalestrup , , , , , ,63 Aars , , , , , ,33 Gennemsnit ialt: , , , , , ,42 * Hornum skole var i skoleåret 2010/2011 ramt af influenza A 14

15 Rammebetingelser Angivelse af gennemsnitlige udgifter i folkeskolen pr årige pr. elev Ressourcer til specialpædagogisk bistand i specialklasser KL s beregningsmodel for specialklasser pr. elev Ressourcer afsat til undervisning i dansk som andetsprog. pr. elev 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/ ,00 kr.* ,00 kr.* ,23 kr ,30 kr. * kilde ECO-nøgletal (regnskab 2010 & budget 2011) 4.299,22 kr ,20 kr. Fremskrevet + 3%, pr. elev 15

16 Klassetrin Antal kl. pr. årgang Dansk Engelsk Matematik Idræt Geografi Historie Biologi Natur/ teknik Fysik/ kemi * Sløjd * Hjemkundskab Samfundsfag Kristendom Tysk Fransk * Musik * Billedkunst * Håndarbejde 10/11 ** Dansk som 2. sprog Børn med særlige behov Klassetrin Antal kl. pr. årgang Dansk Engelsk Matematik Idræt Geografi Historie Biologi Natur/ teknik Fysik/ kemi * Sløjd * Hjemkundskab Samfundsfag Kristendom Tysk Fransk * Musik * Billedkunst * Håndarbejde 09/10 **Dansk som 2. sprog Børn med særlige behov Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefag i % * Også udbudt som valgfag både på mellemtrin og i udskolingen ** Få skoler underviser i dansk som 2. sprog Ikke obligatorisk 16

17 10. kl. CENTER Rammebetingelser Studieretninger Antal almen elever Gennemsnitlig klassekvotient 09/10 * 10/11 * 09/10 10/11 Gymnasial Gymnasial Teknik Teknik Sundhed Merkantil I alt ,83 19,00 * Opgjort pr. 5. september Antal elever pr. lærer: 2009/2010 Almenundervisning 2010/2011 Almenundervisning Elever pr. lærer 8,8 Antal elever pr. lærer 8,8 Elevfravær: Gennemsnit i % Sygdom ialt antal dage Fordelt på antal elever Ekstra ordinær frihed antal dage Fordelt på antal elever Ulovligt fravær Fordelt på antal elever 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/ ,21 14,58 5,60 6,78 Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling. 2009/10 7,3 2010/11 4,2 Antal timer Udgift i kr. 09/10 10/11 09/10 10/11 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere * Excl. Brobygning 1630 *

18 Klassetrin Antal kl. pr. årgang Dansk Engelsk Matematik Idræt Geografi Historie Biologi Natur/ teknik Fysik/ kemi Sløjd Hjemkundskab Samfundsfag Kristendom Tysk Fransk Musik Billedkunst Håndarbejde Dansk som 2. sprog Børn med særlige behov Klassetrin Antal kl. pr. årgang Dansk Engelsk Matematik Idræt Geografi Historie Biologi Natur/ teknik Fysik/ kemi Sløjd Hjemkundskab Samfundsfag Kristendom Tysk Fransk Musik Billedkunst Håndarbejde Dansk som 2. sprog Børn med særlige behov Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i % totalt: Almen-, al specialundervisning og modtageklasser i % Lektioner + anden undervisning + lejrskole delt med lærerstillinger Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i % 09/10 10/11 40,86 40,62 *Undervisningstid i %: Nyuddannede lærere får 2 timer pr. uge det første år samt 1 time det andet år i reduktion..(er fratrukket arbejdstiden) Aldersreduktion på 175 timer fratrækkes lærerens årsnorm. 6. Ferieuge indregnet giver mindre undervisningsprocent. Elevernes planlagte og gennemførte klokketimer i normalklasser pr. år: Planlagte timer 09/10 10/11 I alt: 99,61 99,76 Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse i % / Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse i % /

19 DEN KOMMUNALE SPECIALSKOLE Rammebetingelser Vi har ikke klassetrin på vores skole, da vore elever modtager individuel eneundervisning, men eleverne befinder sig aldersmæssigt på klassetrin. De er konstant en stor udskiftning i elevsammensætningen. Ved skoleåret 2009/10 begyndelse var der 27 elever, men ved skoleårets afslutning var der 33 elever. Derfor er antal elever kun et udtryk for et øjebliksbillede pr. september 2009 og september 2010 Antal elever pr. klasse: August 09/10 Juni/juli 10/ Elever pr. lærer: Almenundervisning Almenundervisning og specialundervisning 09/10 10/11 Antal elever pr. lærer 2,45 2,77 I alt fuldtids lærerstillinger 11 9 Elevfravær: De vi har stor elevgennemgang, er det vanskeligt at give et reelt billede af elevernes fravær. Men da vi kun har elever fra opholdssteder og plejefamilier, der har et klart og positivt forhold omkring elevfravær, er der ikke meget sygdom blandt eleverne og intet ulovligt fravær (undtagen dog de situationer, hvor eleverne er stukket af i kortere eller længere tid). Vore elever har fravær, når de skal afhøres af politiet, for retten eller skal til møder med sagsbehandleren i hjemkommunen Antal af elever pr. nyere computer: Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling: 1 computer pr elev Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i % totalt: Almenundervisning, al specialundervisning og modtageklasser i % Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i % 09/10 10/

20 20

21 VESTERMARKSKOLEN Rammebetingelser Elever pr. klasse i skoleåret 2009/2010: Klasse: Antal elever Andel fra VHK I % Andel i SFO I % A , ,00 B , ,89 C , ,00 E , ,72 E , ,00 E , ,00 M , ,50 M , ,00 M , ,29 I alt: , ,08 Elever pr. klasse i skoleåret 2010/2011: Klasse: Antal elever Andel fra VHK I % Andel i SFO I % A , ,00 B , ,00 C , ,50 E , ,00 E ,71 E , ,00 M , ,00 M , ,00 M ,00 0 0,00 I alt: , ,26 Elevfravær 2009/2010: * Gennemsnit pr. elev Sygdom i alt antal dage Elevfravær 2010/2011: * Fordelt på antal elever Ekstra ordinær frihed antal dage Fordelt på antal elever Ulovligt fravær Fordelt på antal elever ,88 8,06 5,6 Sygdom i alt antal dage Fordelt på antal elever Ekstra ordinær frihed antal dage Fordelt på antal elever Ulovligt fravær Fordelt på antal elever Gennemsnit 11,48 5,91 53,67 pr. elev *Eleverne på Vestermarkskolen kan have længerevarende sygdomsforløb, hvor de er indlagt på hospitalet eller holdt hjemme 21

22 Ansatte: 2009/2010 pr /2011 pr Lærere (incl. 2 ledere) (2 på barsel) Pædagoger 2 2 Medhjælpere Teknisk / Admin(incl. rengøring) 5 4 SFO-pædagoger SFO-medhjælpere 6 6 Elevernes planlagte og gennemførte klokkertimer: 2009/ /2011 Planlagte timer Gennemførte timer Gennemført i % Elevfordeling på kommuner: 2009/ /2011 Antal elever i % Antal elever I % Vesthimmerland 34 52, ,13 Mariagerfjord 11 16, ,90 Hjørring 1 1,54 1 1,61 Brønderslev 1 1,54 1 1,61 Jammerbugt 4 6,15 2 3,23 Rebild 9 13,85 6 9,68 Aalborg 4 6,15 4 6,45 Viborg 1 1,54 1 1,61 I alt: Elevtalsudvikling (Udarbejdet 2008, revideret 2011, skrevet med kursiv): De næste 6 år Forventet elevafgang Forventet elevtilgang Samlet elevtal 2009 / / (9) 7 61 (60) 2011 / (3) 7 (8) 66 (65) 2012 / (7) 7 (5) 64 (63) 2013 / (4) 7 (7) 68 (66) 2014 / (6) 7 (6) 68 (66) 2015 / (8) 7 (7) 72 (65) 2016 / (1) 7 (6) 75 (70) 2017 / (8) 7 (7) 75 (69) 22

23 PPR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2009 / 2010: Elever, der er henvist til specialklasser indenfor eget skolevæsen Elever, der er henvist til specialskoler indenfor eget skolevæsen Elever, der er henvist til specialklasser og specialskoler i andre kommuners skolevæsen Elever, der er henvist til regionernes undervisningstilbud Elever, der er henvist til dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klager: Klage vedrørende ønske om specialskole i anden kommune Klage vedrørende ønske om AKT klasse / 2011: Elever, der er henvist til specialklasser indenfor eget skolevæsen Elever, der er henvist til specialskoler indenfor eget skolevæsen Elever, der er henvist til specialklasser og specialskoler i andre kommuners skolevæsen Elever, der er henvist til regionernes undervisningstilbud Elever, der er henvist til dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klager: Klage vedrørende ønske om specialskole i anden kommune Klage vedrørende ønske om AKT klasse

24 af læsning i 1., 3., 5. og 7. klasser i Vesthimmerlands Kommune 2009/2010 Alle 19 folkeskoler i Vesthimmerland har deltaget i evaluering af læsning i skoleåret 2009/10. Prøvemateriale I læseevalueringen benyttes det standardiserede prøvemateriale Ordstillelæsningsprøve OS64 og sætningslæseprøve MiniSL1 til 1. klasse Sætningslæse-prøve SL60 til 3. klasse. Tekstlæseprøven LÆS5 til 5. klasse Tekstlæseprøve TL2 til 7. klasse Alle undersøgelsesresultater er i procent. Prøvetidspunkt Prøverne er afviklet i skoleåret 2009/10. en på de udvalgte klassetrin er foretaget på tidspunkter, så resultaterne umiddelbart kan sammenlignes med normer for de enkelte læseprøver. Prøverne i 1. og 3. klasse er afviklet i april/maj Læseprøven Læs 5 for 5. klasse blev afviklet i februar 2010, og Tekstlæsningsprøven TL2 blev afviklet i september i 1. klasse Resultater af OS64, 1. klasse maj klasse Vesthimmerlands Kommune 2010 OS A1 + B1 C1 A2 - C3 V.H.2010 V.H Delt. Skoler 2008 Delt. Skoler 2007 Landsnorm 2003 Resultatet for eleverne i 1.klasse i ordlæseprøven OS64 viser, at der i 2010 sammenlignet med 2009 er lidt flere hurtige og sikre læsere, men også lidt flere usikre læsere. Nedgangen i gruppen af sikre og langsomme læsere fordeler sig ligeligt i henholdsvis gruppen af sikre og hurtige og gruppen af usikre læsere. Den samlede andel af sikre læsere på 1.klassetrin i Vesthimmerlands Kommune 2010 er fortsat stabil, og eleverne i 1. klasse placerer sig pænt over landsnormen fra Andelen af hurtige og sikre læsere er 17 % større end landsnormen, mens andelen af sikre, men langsomme læsere er 7% mindre. Gruppen af usikre læsere er betydeligt lavere end landsnormen hele 10 %. 24

25 Resultater af MiniSL1, 1. klasse maj klasse Vesthimmerlands Kommune 2010 MiniSL Vesthimmerlands Kommune 2010 Vesthimmerlands Kommune 2009 Deltagende skoler 2008 Deltagende skoler 2007 I sætningslæseprøven Mini SL1 er gruppen af gode læsere på samme niveau som i Gruppen af nogenlunde gode læsere er faldet med 4%, mens gruppen af noget usikre læsere er øget med 4%. Gruppen af meget usikre læsere er som sidste år på 12 %. i 3. klasse Resultater af SL60, 3.kl maj klasse Vesthimmerlands Kommune maj 2010 SL A + B C D E + F V.H 2010 V.H Delt. Skoler 2008 Delt. Skoler 2007 Landsnorm 2003 På 3.klassetrin i læseprøven SL60 er langt de fleste elever i Vesthimmerlands Kommune hurtige og sikre læsere, mens andelen af usikre læsere efterhånden er meget lille. Læseresultater over en periode på 3 år viser, at andelene af hurtige og sikre læsere er steget støt hen over de tre år fra 79 til 84%. Andelen af sikre og langsomme læsere ser ud til at være nogenlunde stabil, mens andelen af usikre er faldet fra 8 til 4%! 25

26 i 5. klasse Resultater af Læs5, 5. klasse februar 2010 Uroksen lix klasse Vesthimmerlands Kommune februar 2010 Uroksen Vesthimmerlands Kommune 2010 Vesthimmerlands Kommune 2009 Landsnormen 2000 Malmbanen lix 37 5.klasse Vesthimmerlands Kommune februar 2010 Malmbanen Vesthimmerlands Kommune 2010 Vesthimmerlands Kommune 2009 Landsnormen På 5. klassetrin ses et fald i andelen af læsere med en god læseforståelse både i forhold til sidste års resultat og i forhold til landsnormen. Der er en lille stigning i gruppen af læsere med nogenlunde god læseforståelse og ligeledes en mindre stigning i gruppen af elever med en usikker læseforståelse. Det samlede resultat på 5. klassetrin viser dermed et lille fald i resultaterne i forhold til sidste år og i forhold til Landsnormen. 26

27 i 7. klasse, september 2009 TL 2 læseprøve for 7. klasse består af 3 delopgaver, som afprøver elevernes læsning i forhold til forskellige tekstgenrer. Resultater af evaluering i 7. klasse Råolie: intensiv læsning af svær faglig tekst 7.klasse Vesthimmerlands Kommune 2009 TL 2 Råolie G1 G2 G3 G4 G5 Vesthimmerlans Kommune 2009/10 Vesthimmerlands Kommune 2008/08 Landsnorm 1997 I fagteksten Råolie viser der sig en tendens mod at flere elever i 7.klasse bliver mere sikre læsere med en lille stigning til nu 16% sikre læsere i kategorierne G1 og G2 mod sidste års 15 %. Der ses desuden en stigning i antallet af elever i kategori G3, hvor i år 70 % af eleverne er placeret. Der ses desuden en mindre andel af usikre læsere i G4 og G5, der samlet udgør 14% i år mod sidste års 17 %. Annonce: punktlæsning med specifikt læseformål 7.klasse Vesthimmerlands Kommune 2009 TL 2 Annonce G1 G2 G3 G4 G5 Vesthimmerlans Kommune 2009/10 Vesthimmerlands Kommune 2008/09 Landsnorm 1997 Der ses generelt et bedre resultat i forhold til sidste års resultat og i forhold til Landsnormen. Gruppen G1+G2 er stabil i forhold til sidste år og på niveau med Landsnormen. Hovedparten af eleverne 64% ligger i gruppe G3 hvilket er noget færre end i Landsnormen Der ses endvidere færre elever i gruppen G4+G5(usikre læsere) i forhold til sidste år og betydeligt færre sammenlignet med Landsnormen. 27

28 Robin Hood 1: intensiv indholdslæsning af romanuddrag fra ældre skønlitterær tekst 7.klasse Vesthimmerlands Kommune 2009 TL 2 Robin Hood G1 G2 G3 G4 G5 Vesthimmerlans Kommune 2009/10 Vesthimmerlands Kommune 2008/09 Landsnorm 1997 I læsning af romanuddraget Robin Hood 1 forbedrer 7. Klasserne sig i 2010 i forhold til Der er 3% sikre læsere i kategori G1 G2, lig med Landsnormens tal. Blandt de usikre læsere i kategori G4- G5 ligger Vesthimmerlands 7.klasser på 33 % og ligger dermed meget bedre end Landsnormens 42%. Der er altså samlet set en målbar fremgang for 7.klassetrins præstation i læseprøven TL 2 i Indsats og evaluering på læseområdet i 2009/10 Obligatorisk sprogvurdering: Med indførelse af obligatorisk sprogvurdering i starten af 0. klasse pr. 1. august 2009 har PPR s tale- og læseafdeling foretaget undersøgelse af igangværende vurderinger med henblik på udarbejdelse af en fælles kommunal sprogvurdering. Undersøgelsen viste, at alle skolers 0. klasser allerede er i gang med at vurdere børnenes sprog og sproglige opmærksomhed i en eller anden form. Et nedsat udvalg bestående af talepædagoger, læsekonsulent, skoleledere og børnehaveklasselærere har udarbejdet en anbefaling til sprogvurdering i 0. klassen ( se s. 35). 28

29 Bilag procentvis fordeling af eleverne 1. klasse: OS64 OS-kategori V.H.K 2009/2010 V.H.K. 2008/2009 Deltagende skoler 2008 Deltagende skoler 2007 Ny Landsnorm landsnorm A1+B1 Hurtige sikre læsere ,4 56 C1 Langsomme sikre læsere ,0 19 Øvrige kategorier usikre læsere ,5 25 MiniSL1- Kategori Elever i % 2009/2010 V.H.K 2008/2009 Deltagende skoler 2008 Deltagende skoler Gode læsere Nogenlunde gode læsere Noget usikre læsere Meget usikre læsere Tidligere formand for Læsekonsulenternes Landsforening Bent Christiansen har i efteråret 2010 indsamlet resultater fra 23 kommuner fordelt over hele landet. Vesthimmerlands Kommune er en af de 23 kommuner. 29

30 3. klasse: SL60 SL-kategori V.H.K 2009/2010 V.H.K. 2008/2009 Deltagende skoler 2008 Deltagende skoler 2007 Ny landsnorm 2010 Landsnorm 2003 A + B Hurtige sikre læsere ,1 72 C Langsomme usikre læsere ,9 18 D Usikre læsere E + F Meget usikre læsere ,0 7 30

31 5. klasse: Uroksen- en fiktiv beretning om Danmarks stenalder. Lix 29 Kategori VHK 2010 VHK 2009 Landsnorm 2000 K1 God læseforståelse god hastighed K2 God læseforståelse jævn hastighed K3 God læseforståelse langsom hastighed K4 Nogenlunde god læseforståelse god hastighed K5 Nogenlunde god læseforståelse jævn hastighed K6 Nogenlunde god læseforståelse langsom hastighed K7 Usikker læseforståelse god jævn hastighed K8 Noget usikker læseforståelse langsom hastighed K9 Meget usikker læseforståelse I alt 100 % 31

32 Malmbanen - en historisk funderet fagtekst. Lix 37: Kategori Antal elever VHK 2010 VHK 2009 Landsnorm 2000 K1 God læseforståelse god hastighed % 12 % 16 % K2 God læseforståelse jævn hastighed K3 God læseforståelse langsom hastighed K4 Nogenlunde god læseforståelse god hastighed K5 Nogenlunde god læseforståelse jævn hastighed K6 Nogenlunde god læseforståelse langsom hastighed K7 Usikker læseforståelse god jævn hastighed K8 Noget usikker læseforståelse langsom hastighed K9 Meget usikker læseforståelse I alt % 32

33 7. klasse: Råolie: Intensiv læsning af svær faglig tekst: Kategori VHK 2009/2010 VHK 2008/2009 Landsnorm 1997 G1 Godt læsetempo sikre resultater G2 Langsomt læsetempo sikre resultater G3 Godt læsetempo noget svingende resultater G4 Langsomt læsetempo noget svingende resultat G5 Svingende læsetempo meget usikre resultater Annonce: Punktlæsning med specifikt læseformål: Kategori VHK 2009/2010 VHK 2008/2009 Landsnorm 1997 G1 Godt læsetempo sikre resultater G2 Langsomt læsetempo sikre resultater G3 Godt læsetempo noget svingende resultater G4 Langsomt læsetempo noget svingende resultater G5 Svingende læsetempo meget usikre resultater

34 Robin Hood 1: Intensiv indholdslæsning af romanuddrag fra ældre skønlitterær tekst: Kategori VHK 2009/2010 VHK 2008/2009 Landsnorm 1997 G1 Godt læsetempo sikre resultater G2 Langsomt læsetempo sikre resultater G3 Godt læsetempo noget svingende resultater G4 Langsomt læsetempo noget svingende resultater G5 Svingende læsetempo meget usikre resultater

35 Obligatorisk sprogvurdering i 0. klasse Sprogvurderingen laves i begyndelsen af 0. klasse. Den skal vise elevernes skriftsproglige forudsætninger ved skolestarten. På baggrund af vurderingen tilrettelægger børnehaveklasselederen undervisningen med henblik på at udvikle hver enkelt elevs tale og skriftsproglige kompetencer. Sprogvurderingen omhandler: Generel sprogforståelse Ordkendskab Bogstavkendskab Fonologisk opmærksomhed Til sprogvurderingen anvendes: Sprogforståelse: Kontrolleret e-iagttagelse. Forlaget Skolepsykologi nr. 37 Ordkendskab: Find billedet fra Læseevaluering på begyndertrinnet. Forlaget Alinea Bogstavkendskab og fonologisk opmærksomhed: DLB, Special-pædagogisk forlag, eller Vokaler og Store Bogstaver fra Læseevaluering på begyndertrinnet, Alinea Sprogvurderingen afvikles i september. Sprogvurderingen foretages af børnehaveklasselederen bistået af en observatør. Efter sprogvurderingen afholder skolen en klassekonference med deltagelse af børnehaveklasseleder, læsevejleder, skoleledelse, evt. kommende 1. klasselærer, specialundervisningskoordinator og PPR-medarbejder. Efter behov afholdes opfølgende møder. Den obligatoriske sprogvurdering indarbejdes i Vesthimmerlands Kommunes Indsats og evaluering på læseområdet og i den enkelte skoles handleplan for læsning. Udvalget vedr. sprogvurderingen evaluerer indhold og forløb i november I Nyhedsbrev fra Center for Børnesprog april 2010 gøres der opmærksom på, at der på ministeriel initiativ er ved at blive udviklet et samlet sprogvurderingsværktøj, som forventes at være tilgængeligt fra

36 Indsatsområder vedr. læsning i Vesthimmerlands Kommune 2010 / 2011 Kursus i faglig læsning på mellemtrinnet: I august 2010 afvikledes et to-dagskursus i Faglig læsning for faglærerne i matematik og natur/teknik samt læsevejlederne i Vesthimmerlands Kommune. Der deltog ca. 140 lærere i alt. Kurset indeholdt oplæg om faglig læsning fra læringsstrategikonsulent Gerd Fredheim og lærer/cand. pæd. psyk. Michael Wahl. Formålet med kurset var at inspirere og kvalificere faglærerne til at undervise eleverne i læse og læringsstrategier, som eleverne kan anvende, når de læser for at lære samt skabe en fælles forståelse for, et fælles udgangspunkt og et fælles sprog om læsning på dette område blandt faglærere og læsevejledere. af kurset viser, at kurset har givet inspiration til og igangsat undervisning på mellemtrinnet med henblik på at styrke elevernes tilgang til at udvikle læsestrategier i de forskellige fag. Faglig læsning er italesat på skolerne og højt prioriteret på læsedagsordenen. Det vurderes, at kurset har haft en god effekt. Sprogvurdering i 0. klasse Den første obligatoriske sprogvurdering i 0. klasserne fandt sted i september 2010.Skolerne har fulgt den anbefaling et udvalg i kommunen har udarbejdet. Det vurderes, at den obligatoriske sprogvurdering har bragt sprog og de sproglige forudsætninger for læsning mere i fokus i 0. klasse. Ved evaluering af anbefalingen vurderes, at anbefalingen har fungeret efter hensigten. Anbefalingen vurderes igen i efteråret Den årlige læserapport I Vesthimmerlands Kommune er der siden 2007 udarbejdet en læseprofil, der evaluerer elevernes læsning på forskellige klassetrin. Som evalueringsmateriale anvendes et standardiseret prøvemateriale, som foreligger i papirform. Det er besluttet at udfase evaluering på baggrund af dette materiale. en vil fremover blive foretaget på baggrund af de obligatoriske nationale test i læsning. De nationale test er elektroniske, og de tester tre profilområder: Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse. Profilområderne afdækkes hver for sig, hvorfor lærere, elev og forældre får et mere nuanceret indblik i elevens læsekompetence, end det er muligt med de tidligere anvendte prøvematerialer. I skrivende stund foreligger kommuneresultatet af indeværende års nationale test ikke. 36

37 P Æ D A G O G I S K E P R O C E S S E R Skoler Byrådet besluttede på mødet den 24. juni 2010 at nedlægge følgende skoler ved udløbet af skoleåret 2010/2011: Simested Skole inkl. landsbyordning (LBO). Eleverne og SFO børn overflyttes til Aalestrup Skole. Haubro Skole inkl. landsbyordning (LBO). Eleverne og SFO børn overflyttes til Aars Skole. Louns Alstrup Skole inkl. landsbyordning (LBO). Eleverne og SFO børn overflyttes til Ullits Skole. Vilsted Vindblæs Børnecenter og Bakkeskolen nedlægges rent teknisk med henblik på at etablere en ny fælles skole - Toppedalskolen, hvor alle elever i det nye fælles skoledistrikt undervises i kl. på Vilsted Vindblæs Skole og eleverne i kl. på Bakkeskolen. Der oprettes SFO på Toppedalskolen. Byrådet besluttede endvidere, at grundskolerne pr. 1. august 2011 alene omfatter kl. Dette betyder, at: Vestrup... Skoles 7. klasse overflyttes til Østermarkskolen Blære... Skoles 7. klasse overflyttes til Hornum Skole Ullits... Skoles 7. klasse overflyttes til Farsø Skole Louns-Alstrup... Skoles 7. klasse overflyttes til Farsø Skole Gedsted... Skoles 7. klasse overflyttes til Farsø Skole og Aalestrup Realskole Strandby... Skoles 7. klasse overflyttes til Farsø Skole Simested... Skoles 7. klasse overflyttes til Aalestrup Realskole Aalestrup... Skoles 7. klasse overflyttes til Aalestrup Realskole. Undervisning af elever i 10. klasse foregår i 10. klasse Center Vesthimmerland Disse skolestrukturændringer, nyvalg til skolebestyrelserne med valgperiodens begyndelse pr. 1. august 2011 samt ansættelse af nye skoleledere har medført, at nogle skoler har haft svært ved at evaluere de pædagogiske processer samt skolebestyrelsernes arbejde. Vesthimmerlands Kommune indførte Dialogbaseret aftalestyring pr. 1. januar Skolerne skulle med udgangspunkt i kommunens kvalitetskontrakt udarbejde indsatsområder for udviklingsarbejdet på skolerne. ene for Dialogbaseret aftalestyring er indsat i kvalitetsrapporten som skolernes pædagogiske processer. 37