Hvordan vurderer vi småbørnstraumer? - En sammenfatning af en tværfaglig arbejdsgruppes overvejelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan vurderer vi småbørnstraumer? - En sammenfatning af en tværfaglig arbejdsgruppes overvejelser"

Transkript

1 Hvordan vurderer vi småbørnstraumer? - En sammenfatning af en tværfaglig arbejdsgruppes overvejelser Sidsel Karsberg, Stine Rønholt & Ask Elklit Syddansk Universitet Videnscenter for Psykotraumatologi

2 Indhold 1.0 Baggrund Indledning Arbejdsgruppe om identificering og vurdering af småbørnstraumer Definition af traumer hos små børn Kortlægning af eksisterende viden og erfaringer på området International forskning omkring traumeudsættelse og PTSD prævalens Erfaringer fra Danmark Konkrete metoder til opsporing og vurdering af traumer hos små børn Anbefalinger Fremtidige tiltag Anbefalinger til fremtidig forskning Referencer Bilag 1. Den tværfaglige arbejdsgruppe

3 1.0 Baggrund 1.1 Indledning Der er meget begrænset viden om, i hvilken grad små børn påvirkes af traumatiske og stressfulde oplevelser. En meget udbredt teori har været, at helt små børn ikke påvirkes af disse oplevelser i samme grad som ældre børn og voksne, fordi de er for små til at forstå omfanget af det der sker og til at sætte ord på deres oplevelser. Nyere forskning (Margolin & Vickerman, 2011) viser dog, at selv helt små børn påvirkes af traumatiske oplevelser i langt højere grad, end man tidligere har været klar over og at de på baggrund af disse oplevelser kan få svære psykologiske følgevirkninger for resten af livet. Vurdering og identificering af småbørnstraumer er derfor et helt nyt fokusområde, også i international sammenhæng. Man ved at den måde børn reagerer på efter at have været udsatte for potentielt traumatiske situationer ofte er anderledes end voksnes reaktionsmåde (Scheeringa & Zeanah, 2001). Den måde børn håndterer traumer på er meget afhængig af den støtte de får fra det omgivende miljø især den nærmeste familie - og mange undersøgelser har vist, at det er vigtigt at forholde sig til det relationelle perspektiv, når man skal vurdere børns reaktion på traumatiske begivenheder (Scheeringa & Zeanah, 2001). Derfor er det vigtigt at inkludere forældrene i vurderingen af børns symptomer efter traumatiske oplevelser ligesom det er vigtigt at forældrene undervises i, hvordan de støtter barnet bedst muligt. Forskning har vist at udsættelse for traumer tidligt i livet kan påvirke barnets biologiske, emotionelle, sociale og kognitive funktionsniveau både på kort og på lang sigt (Chu & Lieberman, 2010). Udsættelse for tidlige traumer har endvidere vist sig at være en risikofaktor for senere i livet at udvikle psykiske lidelser som posttraumatisk stress syndrom (PTSD; Elklit & Gudmundsdottir, 2006), angst og depression (De Young, Kenardy, Cobham, & Kimble, 2012 ), psykoser (Callcott, Dudley, Standart, Freeston, & Turkington, 2011), personlighedsforstyrrelser (Daud, Klinteberg, & Rydelius, 2008), misbrug af afhængighedsskabende stoffer (Farrugia et al., 2011), spiseforstyrrelser (Roenholt, Beck, Karlsberg & Elklit, in press) samt et dårligt fysisk helbred (Scott et al., 2011). Hvis ikke de udsatte børn opspores og behandles så hurtigt som muligt, kan det altså være meget omkostningsfulde både for det udsatte individ personligt og for samfundet generelt. Fra forskning i depression ved man for eksempel, at børn med depression koster samfundet fem gange så meget som børn uden depression i årlige sundhedsudgifter (Giles, 2001). Andre studier har dokumenteret at det kan betale sig rent økonomisk at tilbyde børn med psykiatriske lidelser relevant behandling (Wang, Simon & Kessler, 2003). Flere undersøgelser (bl.a. Gleason, Zeanah & Dickstein, 2010) har vist at mange af de børn, der har været udsatte for traumatiske begivenheder ikke identificeres og dermed heller ikke kan tilbydes behandling. 2

4 1.2 Arbejdsgruppe om identificering og vurdering af småbørnstraumer I Januar 2012 afholdt Videnscenter for Psykotraumatologi i samarbejde med Syddansk Universitet, en stor international konsensus konference om identificering af småbørnstraumer 1. Denne konference havde til formål at formidle ny viden om og nye redskaber til at identificere traumesymptomer hos helt små børn. På konferencen holdt 7 internationalt anerkendte eksperter fra Israel, England, USA, Norge og Canada oplæg om deres kliniske arbejde med vurdering af småbørnstraumer. Konferencen er tilgængelig på en redigeret dvd-samling. Som udløber af denne konference nedsattes en tværfaglig arbejdsgruppe på 25 personer som alle deltog i konferencen (Se bilag 1). Arbejdsgruppens formål var bl.a. - At etablere et overblik over eksisterende dansk praksis indenfor området. - At indhente international viden om best practice. - Diskutere mangelområder og problemstillinger i forhold til identificering af traumesymptomer hos små børn i Danmark. - At vurdere om der er behov for at oversætte og validere udenlandske redskaber til at opspore og vurdere traumer hos småbørn. Arbejdsgruppens mål var på baggrund af disse arbejdsopgaver, at udforme anbefalinger til de relevante myndigheder og instanser, der er i kontakt med børn. Det primære fokus for disse anbefalinger blev konkrete redskaber til at identificere og vurdere barnets psykologiske påvirkning af tidligere traumatiske hændelser, således at man kan sikre den bedst mulige indsats og forebygge senere mistrivsel. Medlemmerne af arbejdsgruppen bestod af sygeplejersker, læger, psykologer, jordemødre og pædagoger, der til dagligt arbejder med små børn (0-6 år) i udsatte miljøer. Arbejdsgruppen har haft tre møder af fire timers varighed og det følgende er en opsummering af de problemstillinger der er blevet diskuteret og de anbefalinger man er blevet enige om at viderebringe. Processen er blevet faciliteret af videnskabeligt personale fra Videnscenter for Psykotraumatologi på SDU. Det har været en høj prioritering, at de redskaber man har undersøgt og diskuteret i arbejdsgruppen har været af god klinisk og forskningsmæssig kvalitet og at de er anvendelige til screening. 1 Se: 3

5 1.3 Definition af traumer hos små børn. En psykologisk traumereaktion opstår på baggrund af én eller flere traumatiske hændelser og har ofte store konsekvenser for den, der rammes. Dette gælder for voksne og i særdeleshed for børn da disse stadig er i fysiologisk og psykologisk udvikling. Forskning viser, at jo tidligere et barn udsættes for traumatiske belastninger desto sværere vil det blive for barnet at fortsætte et normalt udviklingsspor (Berk, 2006). En traumatisk hændelse vil som regel indeholde både objektive og subjektive aspekter. Det objektive værende selve den fysiske hændelse (uheldet, truslen osv.), og det subjektive værende oplevelsen af hændelsen (intens angst, hjælpeløshed, rædsel). Det er altså ikke udelukkende hændelsens objektive omfang der har betydning, men i lige så høj grad individets egen opfattelse af truslen (Folkman et al., 1986). I og med at børn og voksnes oplevelsesunivers er meget forskellige, vil hændelser der opleves som værende traumatiserende for børn, ofte være forskellige fra de hændelser, der opleves som værende traumatiserende for voksne. Hændelser så som dyrebid, skoldninger, forældres skilsmisse og langvarig adskillelse fra omsorgspersoner kan for eksempel være stærkt traumatiserende for børn, men sjældent for voksne. Børns psykologiske reaktioner på traumatiske hændelser kommer desuden oftere til udtryk som fysiologiske og adfærdsmæssige symptomer end hos voksne. Det symptombillede man ofte observerer hos børn såvel som voksne efter at de har været udsatte for en traumatisk hændelse kaldes Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD). Gennemsnitligt vil 20 % af alle individer der oplever en voldsom traumatisk begivenhed udvikle PTSD, og forskning tyder på at børn kan være særligt påvirkelige i denne sammenhæng (Carrion et al., 2002). Afhængigt af hvilken gruppe af børn man har undersøgt, har man fundet stærkt varierende forekomster af PTSD (Ibid.). For eksempel er der, generelt set, store forskelle på reaktionerne hos omsorgssvigtede børn og børn der har været involveret i et mindre trafikuheld. De omsorgssvigtede børn vil som oftest blive mere skadede af deres gentagne traumatiske oplevelser. Som udgangspunkt taler man i PTSD litteraturen om en dose-response effekt altså at jo mere voldsomt, indgribende og langvarigt traumet er, des mere skadeligt vil det være og som følge af dette vil symptombilledet blive mere alvorligt. Man bør dog holde sig for øje, at oplevelser der som udgangspunkt virker som lavrisikooplevelser, kan være yderst traumatiserende. Børn har på baggrund af deres opvækst og genetiske konstitution forskellige redskaber med sig og disse redskaber er afgørende for deres oplevelse af traumatiserende begivenheder. Man har fundet at børn med lav eller ingen social støtte, med dårligt forældretilknytning, og lav intelligens er særligt sårbare i denne forbindelse og omvendt at børn der har gode relationer, en god forældre tilknytning og en normal til høj intelligens kan være yderst modstandsdygtige ved selv meget voldsomme traumatiske oplevelser (Werner, 1993). 4

6 2.0 Kortlægning af eksisterende viden og erfaringer på området. En gennemgang af litteraturen har vist at der eksisterer noget viden om området men denne er primært fra udlandet. I Danmark er erfaringerne med at arbejde systematisk og vidensbaseret med overgreb på børn mere begrænset. 2.1 International forskning omkring traumeudsættelse og PTSD prævalens. Amerikanske undersøgelser har fundet at børn generelt er meget udsatte for potentielt traumatiske begivenheder og ofte også udvikler PTSD symptomer på baggrund af deres oplevelser. I en undersøgelse af amerikanske børn havde 68 % oplevet mindst en potentielt traumatisk begivenhed og 37 % havde været udsat for to eller flere begivenheder (Scheeringa, Zeanah, & Cohen, 2011). Mange forskellige typer af traumer kan medføre PTSD symptomer hos børn (Donnelly & Amaya-Jackson, 2002) som eksempelvis vold, seksuelle overgreb, brande, naturkatastrofer, hospitalsindlæggelser og trafikulykker. En gruppe man er begyndt at fokusere mere på både internationalt og nationalt, er de hospitalsindlagte børn. Omkring hvert fjerde af de børn, der har været indlagt på intensivafdelingen, udviser negative psykologiske følger på baggrund af denne indlæggelse (Rennick og Raschotte, 2009). Disse børn er i risikogruppen for at udvikle PTSD. Yderligere har det vist sig, at gentagne smerteoplevelser hos helt små børn kan resultere i en uhensigtsmæssig neurologisk udvikling. Nyfødte udsættes ofte for Smertefulde eller stressende oplevelser (blodprøver, sugninger, drop, infektion osv.). Forskning viser, at gentagne smerteoplevelser kan medvirke til celledød i forskellige områder af hjernen, hvilket på sigt kan medføre ændringer i smerteperception, indlæring og opmærksomhedsfunktioner hos små børn (Berde et al., 2012). Yderligere kan gentagen smerte betyde en øget sårbarhed over for stress, angst og på sigt andre psykologiske lidelser (Anand, 2000a; Anand 2000b; Porter, Grunau & Anand, 1999). Flere undersøgelser har fundet, at hvis børn først har udviklet PTSD symptomer er disse ofte af en mere kronisk karakter og disse børn udviser ofte symptomer flere år efter traumeudsættelsen (Scheeringa, Zeanah, & Cohen, 2011). Derfor har The American Academy of Child & Adolescent Psychiatry anbefalet, at alle psykologiske og psykiatriske udredninger af børn rutinemæssigt bør indeholde spørgsmål om udsættelse for traumatiske begivenheder og PTSD symptomer (Cohen et al., 2010). Denne screening bør foretages med validerede og udviklingssensitive redskaber. Såfremt en screening indikerer at barnet har signifikante PTSD symptomer, bør det udredes nærmere for PTSD i forhold til at vurdere om graden af symptomerne, varigheden af disse samt om barnets funktion i dagligdagen er påvirket (ibid.). 5

7 2.2 Erfaringer fra Danmark. Arbejdsgruppens medlemmer kom fra vidt forskellige arbejdsområder relateret til småbørnsområdet. Nogle af de diskuterede problematikker og erfaringer var ens på tværs af deltagernes arbejdsområder og andre var mere specifikke for det enkelte fagområde. Overordnet beskrev deltagerne at den nutidige praksis med henblik på at opspore og vurdere traumer på småbørnsområdet er præget af tavs viden og af ikke-standardiserede metoder. Endvidere er det meget op til den enkelte fagpersons skøn hvornår man spørger ind til traumatiske oplevelser og reaktioner hos småbørn og dermed ikke en systematisk opsporing. Deltagerne oplever yderligere, at arbejdspresset er så stort, at der ikke er tid til at sætte sig ind i den nyeste viden og de nyeste redskaber indenfor deres fagområde. Dette gør det svært at sikre sig at den viden man har, er best practice på området. Endelig havde mange en oplevelse af, at det hos helt små børn er særligt svært at udrede for traumatiske oplevelser og symptomer da deres ordforråd og generelle kognitive niveau gør det svært at bruge samme metoder som til de lidt ældre børn. Hospitalsindlæggelser: Det er stadig en gængs opfattelse blandt personale at: helt små børn oplever ikke smerte denne opfattelse gælder både fysisk og psykisk smerte. Der er en stor kløft imellem viden og praksis. Lige nu eksisterer der udbredt viden om, at bestemte procedurer - så som at hvis forældrene er ved barnets side under smertefulde indgreb mindsker det smerte og ubehag, men det er svært at overbevise andre faggrupper om dette. Sygeplejersker og læger skal ofte stå foran forældre og diskutere med eksempelvis laboranterne om forældrene må være med til blodprøvetagning. Samtidig er der ikke nok fokus på omgivelsernes rolle og på hvor vigtig social støtte og tilknytningen til forældrene er. Et eksempel på dette er, at der f.eks. bør være plads til at forældrene kan sidde ved barnets side under smertefulde procedurer da mange undersøgelser har vist at det er smertelindrende for barnet. Det er ikke normal praksis mange steder i dag. Et andet eksempel er, at det ofte kan observeres at barnet bliver ængsteligt og/eller uroligt, når det befinder sig i det område hvor medicinske indgreb har fundet sted. Derfor kunne det være fordelagtigt, at barnet blev udsat for disse procedurer andetsteds end i den seng, hvor barnet tilbringer det meste af tiden under sin indlæggelse. 6

8 I disse tilfælde kunne smerteskalaer og PTSD screeninger (senere beskrevet), være en hjælp til at dokumentere hvad der er mest smertelindrende og mindst traumatiserende for det enkelte barn. Der er brug for en specifik skala til måling af de negative psykologiske følger af hospitalsindlæggelser hos børn, da mennesker der ikke kender hospitalsmiljøet og hospitalets procedurer vil have svært ved at spørge ind til de rigtige ting og at tolke barnets nonverbale signaler korrekt (f.eks. et barn der viser, hvordan det får sat en sonde op). Det er vigtigt at en sådan skala både kan bruges af psykologer til opfølgende behandling og af hospitalspersonale eller praktiserende læge, der kender hospitalsverdenen. Der mangler et screeningsredskab til en hurtig vurdering af om tilknytningsmønsteret er bekymrende. Både til de børn der er traumatiseret af indlæggelsen og dem der er traumatiserede af andre årsager. Dette fokus er især vigtigt for de børn der er så små at de ikke har sprog til at fortælle hvordan de har det og hvor forældrene heller ikke er optimale informanter. (Eksempelvis ved seksuelt misbrug, forældre med lavt kognitivt niveau, stof/alkoholmisbrugende forældre mm.) Den korte PTSD screening kan omskrives til et informationsmateriale som forældre får med ved udskrivelsen, så de ved hvad de skal holde øje med. Det kan også tjene til at berolige de forældre, hvis børn ikke udviser symptomer. Psykologisk og psykiatrisk regi: Det er svært at henvise til et konkret behandlingstilbud når man ikke præcist kan definere hvori barnets hjælpebehov ligger. Det er svært, at overbevise sagsbehandlere og andre om, at det er post traumatiske reaktioner der er tale om. Der er brug for at kunne argumentere på et grundlag som mange fagfolk har en tavs viden om. Der er brug for instrumenter til at måle noget vi egentlig godt ved. Mangler redskaber til at vurdere om der er tale om post traumatiske reaktioner eller andre psykiske vanskeligheder. Vi tænker ikke i diagnosen PTSD og kan derfor risikere at misfortolke barnets adfærd. De redskaber vi bruger afspejles i de diagnoser vi finder og når der ikke eksisterer danske redskaber til opsporing af PTSD, finder vi ofte ikke de børn der har denne lidelse. 7

9 Det er svært at teste børn når de er i akut krise, men et interview hvor man i stedet interviewer forældrene kan måske afhjælpe dette. Fokus har været på adfærd hos børnene, f.eks. opmærksomhedsvanskeligheder, men ikke det psykiske følelsesliv og dermed på hvad barnet tænker og føler som baggrund for deres adfærd. Der er ofte kun fokus på aktuelle traumer og ikke på de længerevarende følgevirkninger af oplevelser der ligger længere tilbage i tiden. Screeningsredskaber kan bruges til at dokumentere om barnet stadig er påvirket af en tidligere traumatisk episode. Der mangler redskaber til vurdering af tilknytningsforstyrrelser, som er relateret til traumatiske reaktioner ved netop denne aldersgruppe. Udredning bliver ofte ustruktureret. Validerede redskaber understøtter en mere struktureret og ensartet tilgang til udredning af traumer og PTSD symptomer. Kommunalt regi: Mangler vurderingsværktøjer (f.eks. nogle simple sociale indikatorer) specielt til de helt små børn på 0 til 1 år. Dette vil både lette dialog med forældre og være handlingsanvisende for hvornår et barn/familie tilbydes behandling, anbringelse m.v.. Vi mangler at aktivere sundhedsplejen i forhold til identificering af risikobørn. De børn, der har oplevet tidlige traumer overses nogle gange af pædagoger, sundhedsplejersker og andre faggrupper, fordi fagpersoner generelt mangler redskaber til at vurdere de adfærdsmønstre de ser. Nogle traumatiserede børn får ikke relevant omsorg og opmærksomhed fra fagpersoner da de opleves som værende uopdragne (adfærdsvanskelige) og andre får ikke opmærksomhed fordi de er meget indadvendte (stille børn). 8

10 Der er i forvaltninger og andre steder ofte manglende opmærksomhed på at sekundær traumatisering (som kan forekomme når barnets forældre er traumatiserede), og adoptionsproblematikker mm. bør lede til en udredning af PTSD symptomer hos barnet. Der har mange steder været stort fokus på læring og udviklingspotentiale. Med denne tankegang risikerer man ikke at tilgodese de traumatiserede børns behov for ro, omsorg og følelsesmæssig bearbejdning. Screeningredskaber kan hjælpe med at udpege de børn, der har brug for særlige pædagogiske tilgange eller decideret behandling. Man bør ved indskrivning i børnehaver, vuggestuer systematisk spørge ind til barnets tidligere negative oplevelser og vigtige hændelser, der kan være vigtige for barnets senere udvikling. 2.3 Konkrete metoder til opsporing og vurdering af traumer hos små børn. Udredning af børn i hospitalsregi: COMFORTneo Under indlæggelse bliver det neonatale barn udsat for gentagne smertefulde procedurer, yderligere kan nogle have smerter relateret til deres sygdom/tilstand. COMFORTneo 2 er en videreudvikling af COMFORT skalaen, som i 2000 blev udviklet til måling af postoperative smerter hos 0-3 årige børn. Skalaen består af 7 adfærdsmæssige dimensioner: Vågenhed, Rolig, Respiratorisk reaktion, Gråd, Kropsbevægelse, Ansigtsspænding og Muskeltonus. COMFORTneo forefindes på hollandsk og engelsk og er ved at blive oversat til dansk. The Children s Critical Illness Impact Scale (CCIIS & Y-CCIIS) Mange børn (25 %) får negative psykologiske konsekvenser efter hospitalsindlæggelser. CCIIS & Y-CCIIS (Rennick et al., 2008) er spørgeskemaer udviklet med henblik på at identificere børn, der har behov for ekstra behandling efter hospitalsindlæggelser. Børnene besvarer ved hjælp af tekst eller billeder spørgsmål om deres oplevelse af at være syg og indlagt. Målgruppen er børn indlagt på intensivafdeling og/eller kritisk 2 9

11 syge børn. CCIIS er et tekstbaseret spørgeskema og er derfor fordelagtig at anvende til børn i læsealderen (9-12 år). Y-CCIIS er billedbaseret og er fordelagtig at anvende til børn i 5-9 års alderen. Generelle PTSD test til børn: DIPA DIPA (Diagnostic Infant and Preschool Assessment) er et diagnostisk interview, der kan anvendes af psykologer og læger til at udrede og diagnosticere børn i førskolealderen (Scheeringa & Haslett, 2010). DIPA giver mulighed for at diagnosticere 13 forskellige relevante diagnoser ud fra DSM-IV kriterierne heriblandt PTSD. DIPA i sin helhed er forholdsvist langt og indeholder 47 sider med i alt 517 spørgsmål. DIPA fungerer på den måde, at undersøgeren spørger forældrene til barnet om en bestemt adfærd forekommer oftere hos barnet end normalt for aldersgruppen. Denne fremgangsmåde har den fordel at man ikke kommer til at overdiagnosticere adfærd der er almindelig for bestemte aldersgrupper som f.eks. hyperaktiv adfærd. Dermed bliver DIPA meget udviklingssensitiv. For videnskabelige artikler omkring validering af DIPA se hjemmesiden for Tulane Institute of Infant and Early Childhood Mental Health 3. YCPC YCPC (Young Child PTSD Checklist) er en checkliste der består af PTSD modulet fra DIPA en. Det er mere enkelt udformet og dermed et meget overskueligt instrument til fagpersoner, der vil vurdere eventuelle PTSD symptomer. Dette instrument er lettere at bruge for andre faggrupper end psykologer og læger men kun bruges til en vurdering af tilstedeværelsen af og omfanget af PTSD symptomer men ikke til at stille en egentlig diagnose. YCPS YCPS (Young Child PTSD Screen) er en udviklingssensitiv screenings tjekliste for små børn. Den indeholder 1 spørgsmål om traumeudsættelse og 6 spørgsmål om PTSD symptomer der udfyldes af barnets forældre. Denne checkliste er udviklet gennem statistiske analyser af hvilke items fra YCPC der havde størst forudsigelsekraft i forhold til at kunne forudsige hvilke børn der er i risiko for at opfylde kravene til en PTSD 3 10

12 diagnose. Tjeklisten er et hurtig og nem at bruge af alle faggrupper og giver et fingerpeg om hvilke børn der bør udredes nærmere. Thomas Thomas (Darryl på engelsk) er en tegneserietest udviklet af Dr. Neugebauer fra Colombia Universitet i Testen anvendtes oprindeligt til at vurdere omfanget af PTSD symptomer hos små børn i storbyområder præget af gadevold. Senere er der udviklet flere varianter af testen med fokus på blandt andet vold i hjemmet og trafikulykker. Thomastesten består af 21 tegninger der afbilleder PTSD symptomer hos børn samt to tegninger der afbilleder somatiske symptomer. Tegningerne er af en dreng (Thomas) i forskellige situationer, og ledsages af en sætning der beskriver hvordan Thomas har det. Derefter spørges barnet: Hvor ofte har du det ligesom Thomas. Testen er valideret til brug for amerikanske børn (Neugebauer et al., 1999; Neugebauer, 2007) og er ved at blive valideret i dansk sammenhæng af Ask Elklit et al. fra Videnscenter for Psykotraumatologi 4. Vurdering af traumatisering gennem tilknytningsmønstre: Barnets tilknytning til dets primære omsorgsperson er essentiel for en normal udvikling. Voldsomt traumatiske oplevelser såsom omsorgssvigt, seksuelt misbrug og vold vil ofte påvirke barnets tilknytning til dets forældre og andre omsorgspersoner og det er derfor ofte muligt at opspore tidlige faresignaler om mistrivsel ved at vurdere barnets tilknytning. Tests til at vurdere tilknytning er især anvendelige til helt små børn der ikke selv har noget sprog og/eller til børn hvis forældre ikke er optimale informanter. Strange Situation Procedure Strange Situation-proceduren indebærer at et barn observeres i 20 minutter mens barnets primære omsorgsperson og en fremmed forlader og kommer ind i forsøgslokalet. Forælderen og barnet introduceres til forsøgslokalet. To aspekter af barnets adfærd observeres: Mængden af undersøgende adfærd (f.eks. leg med nyt legetøj) barnet er engageret i under proceduren og barnets reaktion på separations- og genforeningsepisoderne. Barnets tilknytningsmønster kan på den baggrund kategoriseres som værende 4 11

13 enten tryg eller utryg (også kaldet sikker eller usikker). Strange situation proceduren bliver i mange vestlige lande betragtet som værende det bedste tilknytningsmål. MCAST Et lovende nyt instrument til vurdering af tilknytningsmønstre hos førskolebørn er den narrative test MCAST der har særligt fokus på desorganiseret tilknytning (Green, Stanley, Smith, & Goldwyn, 2000) 5. Den mest alvorlige type af traumer små børn kan komme ud for er de situationer hvor det er barnets primære omsorgsperson der begår overgreb mod barnet, det være sig overgreb af fysisk, psykisk eller seksuel art (Saigh, Green, & Korol, 1996). Ved denne type traume er barnet i en særlig sårbar position, da de der skulle være nærmest til at hjælpe barnet med at berolige sig selv samtidig er kilden til barnets angst. Det er ofte fundet i forskningen at denne type overgreb påvirker barnets tilknytningsmønster (Breidenstine, Bailey, Zeanah, & Larrieu, in press). Børn kan udvise forskellige tilknytningsmønstre præget af grader af sikkerhed, ambivalens og angst. Et såkaldt desorganiseret tilknytningsmønster er ofte resultatet af traumatiske oplevelser eller af den primære omsorgspersons manglende evne til at yde tilstrækkelig omsorg for sit barn (van Ijzendoorn, Schuengel, & Bakermans-Kranenburg, 1999). Børn med et desorganiseret tilknytningsmønster er i højrisikogruppen for at udvikle senere psykiske lidelser og/eller misbrugslidelser (ibid.), derfor er det vigtigt at identificere disse børn så tidligt som muligt. MCAST er afprøvet både på børn fra normalpopulationer (Green et al., 2000) og fra kliniske populationer (Green, Stanley, & Peters, 2007) samt i forskellige lande som Italien (Barone et al., 2009) og Tyskland (Leuzinger-Bohleber et al., 2011). MCAST anbefales kun anvendt på børn fra 4 til 8 år. 3.0 Anbefalinger Med udgangspunkt i konferencen om småbørnstraumer samt arbejdsgruppens erfaringer gives følgende anbefalinger for fremtidig udvikling indenfor området i Danmark

14 3.1 Fremtidige tiltag Understøttelse i etablering af interessegrupper blandt specifikke faggrupper der arbejder indenfor småbørnsområdet for at muliggøre videns udveksling og forankring af nye tiltag indenfor vurdering og identificering af traumer. Undervisning i opsporing og vurdering af potentielt traumatiserede småbørn på uddannelser til pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere, læger og psykologer. 3.2 Anbefalinger til fremtidig forskning Først og fremmest bør fremtidig forskning fokusere på at oversætte og validere egnede redskaber til udredning af PTSD hos danske småbørn. Forslag til specifikke redskaber er nævnt i det foregående afsnit om Konkrete metoder til opsporing og vurdering af traumer hos små børn. Dernæst bør der gennemføres danske undersøgelser med fokus på PTSD prævalens hos forskellige grupper af potentielt traumatiserede småbørn. Endelig kan disse udrednings- og vurderingsmetoder anvendes til at udvikle og dokumentere egnede behandlingsmetoder til behandling af småbørn med PTSD symptomer. Et område der er meget underudviklet i Danmark i dag. 13

15 4.0 Referencer Anand, K J (2000a). "Effects of perinatal pain and stress". Progress in Brain Research ( ), 122, p. 117 Anand, K J (2000b). "Can adverse neonatal experiences alter brain development and subsequent behavior?". Biology of the neonate ( ), 77 (2), p. 69. Barone, L., Del Giudice, M., Fossati, A., Manaresi, F., Actis Perinetti, B., Colle, L., & Veglia, F. (2009). METHODS & MEASURES: Psychometric properties of the Manchester Child Attachment Story Task: An Italian multicentre study. [Article]. International Journal of Behavioral Development, 33(2), Berde CB, Walco GA, Krane EJ, Anand KJ, et al. (2012). Pediatric analgesic clinical trial designs, measures, and extrapolation: report of an FDA scientific workshop. Pediatrics. 2012;129: Berk, L. E. (2006). Child development (Seventh Edition). Boston: Pearson Education. Breidenstine, A. S., Bailey, L. O., Charles H. Zeanah, C. H., & Larrieu, J. A. (in press). Attachment and Trauma in Early Childhood: A Review. Callcott, P., Dudley, R., Standart, S., Freeston, M., & Turkington, D. (2011). Treating trauma in people with first-episode psychosis using cognitive behavioural therapy. In Hagen, R., Turkington, D., Berge, T. & Gråwe, R. W. (eds.): CBT for psychosis: A symptom-based approach (pp ). New York, NY: Routledge/Taylor & Francis Group; US. Carrion, V. G., Weems, C. F., Ray, R., & Reiss, A. L. (2002). Toward an empirical definition of pediatric PTSD: The phenomenology of PTSD symptoms in youth. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry, 41(2), doi: / Chu, A. T. & Lieberman, A. F. (2010). Clinical implications of traumatic stress from birth to age five. Annual Review of Clinical Psychology. 2010; 6:

16 Cohen, J. A., Bukstein, O., Walter, H., Benson, S. R., Chrisman, A., Farchione, T. R., Hamilton, J., Keable, H., Kinlan, J., Schoettle, U., Siegel, M., Stock, S., & Medicus, J.(2010). Practice parameter for the assessment and treatment of children and adolescents with posttraumatic stress disorder. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry; 49(4): Daud, A., Klinteberg, B., & Rydelius, P.-A. (2008). Trauma, PTSD and personality: The relationship between prolonged traumatization and personality impairments. Scandinavian Journal of Caring Sciences, 22(3), De Young, A. C., Kenardy, J. A., Cobham, V. E., & Kimble, R. (2012). Prevalence, comorbidity and course of trauma reactions in young burn-injured children. Journal of Child Psychology and Psychiatry. 2012; 53: Donnelly, C. L. & Amaya-Jackson, L. (2002). Post-traumatic stress disorder in children and adolescents: epidemiology, diagnosis and treatment options. Paediatric Drugs;4(3): Elklit, A. & Gudmunsdottir, D. B. (2006). Posttraumatisk stressforstyrrelse hos børn og unge. Den blå serie. Forlaget skolepsykologi.vol. 29. Farrugia, P. L., Mills, K. L., Barrett, E., Back, S. E., Teesson, M., Baker, A., & Brady, K. T. (2011). Childhood trauma among individuals with co-morbid substance use and post-traumatic stress disorder. Mental Health and Substance Use, 4(4), Folkman, S., Lazarus, R. S., Gruen, R. J., & DeLongis, A. (1986). Appraisal, coping, health status, and psychological symptoms. Journal of Personality and Social Psychology, 50(3), doi: / Geller, P. A., Neugebauer, R., Possemato, A., Walter, P., Dummit, E., & Silva, R. R. (2007). Psychometric properties of Darryl, a cartoon based measure to assess community violence-related PTSD in children. Psychiatric Quarterly, 78(2), Giles, S. NA. (2001). Service system finance: implications for children with depression and manic depression. Biological Psychiatry. 2001; 49:

17 Gleason, M. M.; Zeanah, C. H. & Dickstein, S. (2010). Recognizing young children in need of mental health assessment: Developmental and preliminary validity of the early childhood screening assessment. Infant Mental Health Journal. 2010; 31(3): Green, J., Stanley, C., & Peters, S. (2007). Disorganized attachment representation and atypical parenting in young school age children with externalizing disorder. Attachment & Human Development, 9(3), Green, J ( ). "A new method of evaluating attachment representations in young school-age children: the Manchester Child Attachment Story Task". Attachment & Human Development ( ), 2 (1). Kessler, R. C. (2011). Association of Childhood Adversities and Early-Onset Mental Disorders With Adult- Onset Chronic Physical Conditions. Archives of General Psychiatry, 68(8), Leuzinger-Bohleber, M., Fischmann, T., Lazer, K. L., Pfenning-Meerkotter, N., Wolff, A., & Green, J. (2011). Early prevention of psychosocial disorders in children with difficult childhoods. Psyche: Zeitschrift fur Psychoanalyse und ihre Anwendungen, 65(9-10), Margolin, G., & Vickerman, K. A. (2011). Posttraumatic stress in children and adolescents exposed to family violence: I. Overview and issues. [Reprint]. Couple and Family Psychology: Research and Practice, 1(S), Neugebauer, R., Wasserman, G. A., Fisher, P. W., Kline, J., Geller, P. A., & Miller, L. S. (1999). Darryl, a cartoon-based measure of cardinal posttraumatic stress symptoms in school-age children. American Journal of Public Health, 89(5), Porter, F L ( ). "Long-term effects of pain in infants". Journal of Developmental and Behavioral Pediatrics ( X), 20 (4), p Rennick, Janet E ( ). "Developing the Children's Critical Illness Impact Scale: capturing stories from children, parents, and staff". Pediatric Critical Care Medicine ( ), 9 (3), p

18 Roenholt, S., Beck, N. N., Karsberg S. H., & Elklit A. (2012) Post-Traumatic Stress Symptoms and Childhood Abuse Categories in a National Representative Sample for a Specific Age Group: Associations to Body Mass Index. European Journal of Psychotraumatology. 3: Saigh, P. A., Green, B. L., & Korol, M. (1996). The history and prevalence of posttraumatic stress disorder with special reference to children and adolescents. Journal of School Psychology, 34(2), Scheeringa, M. S., & Zeanah, C. H. (2001) A relationel perspective on PTSD in early Childhood. Journal of Traumatic Stress, 14(4), Scheeringa, M. S., Zeanah, C. H., & Cohen, J. A. (2011). PTSD in children and adolescents: toward an empirically based algorithma. Depression and Anxiety, 28(9), Scott, K. M., Von Korff, M., Angermeyer, M. C., Benjet, C., Bruffaerts, R., de Girolamo, G., Haro, J. M., Lepine, J., Ormel, J., Posada-Villa, J., Tachimori, H. & Kessler, R. C. (2011). Association of Childhood Adversities and Early-Onset Mental Disorders With Adult-Onset Chronic Physical Conditions. Archives of General Psychiatry;68(8): van Ijzendoorn, M. H., Schuengel, C., & Bakermans-Kranenburg, M. J. (1999). Disorganized attachment in early childhood: meta-analysis of precursors, concomitants, and sequelae. Development and Psychopathology, 11(2), Wang, PS., Simon, G, & Kessler, RC. (2003). The economic burden of depression and the cost-effectiveness of treatment. International Journal of Methods in Psychiatric Research. 2003; 12(1): Werner, E. E. (1993). Risk, resilience, and recovery: Perspectives from the Kauai longitudinal study. Development and Psychopathology, 5(4), doi: /S X 17

19 Bilag 1. Den tværfaglige arbejdsgruppe 1) Nike Brandt, Psykolog, Ansat i Integrationsprojektet here2stay Viborg, privat praksis i Kgs. Lyngby. 2) Helle Haslund, Klinisk undervisningsansvarlig sygeplejerske, MSA, Ph.d. studerende. 3) Tina Zwergius, Psykoterapeut, Familiehuset Horsens 4) Inger Poulsen, Psykoterapeut, leder Familiehuset Horsens 5) Jette Asmussen, Overlæge, Spæd- og Småbørns Team, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Odense 6) Ask Elklit, Professor, Psykolog, Videnscenter for Psykotraumatologi 7) Nina Beck, Psykolog, Videnscenter for Psykotraumatologi 8) Stine Rønholt, Psykolog, Videnscenter for Psykotraumatologi 9) Sidsel Karsberg, Psykolog, Videnscenter for Psykotraumatologi 10) Tonny Elmose Andersen, Psykolog, Ph.d., Videnscenter for Psykotraumatologi 11) Mette Benkjer, Psykolog, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 12) Erene Rusmann, sygeplejerske børneafdelingen, Aalborg sygehus 13) Birgitte Boysen Kjær, Børnelæge, Rigshospitalet, Børneteamet ved Center for Seksuelle overgreb 14) Torun Birkbak, Jordemoder, pædagog, terapeut 15) Inger Thormann, Psykolog, Socialpædagog, tidligere medlem af børnerådet 16) Dania Lisberg Jørgensen, Psykolog, Børne- og Ungerådgivningen i Faaborgmidtfyn Kommune 17) Ilsemarie Blach Bærentzen, Konsulent, pædagogik og integration, Århus kommune 18) Pia Rathje, psykolog, Børneteamet, Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet 19) Nanna Steenstrup, pædagog, familieplejekonsulent i Roskilde Kommune 20) Susanne Wich, privatpraktiserende psykolog 21) Jonna Jepsen, Forfatter, foredragsholder, leder Rafael centeret 22) Hanne Laugaard-Jacobsen, Psykoterapeut og spædbarnsterapeut,neonatalsygeplejerske Aalborg 23) Susie Thestrup Kirkeby, Sygeplejeske, BRITA, Børneintensivafsnit (NICU og PICU), OUH 18

20 24) Ann-Dorthe Petersen, sygeplejerske og familieterapeut, SINDs pårørenderådgivning 19

At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere?

At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere? STOP fastholdelse af børn og unge Middelfart d.9.juni 2016 At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere? Psykolog Eva Krog Pedersen EKP-PsykologPraksis tlf.nr., 26301955 Min baggrund Program Feltet,

Læs mere

Program for Konsensus konference om småbørnstraumer

Program for Konsensus konference om småbørnstraumer Program for Konsensus konference om småbørnstraumer 16. januar 9.00-10.00: Indregistrering 10.00-10.05: Velkomst v. Professor Ask Elklit (Syddansk Universitet) 10.05-11.00: Dr. Miri Keren (Tel Aviv University):

Læs mere

Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen

Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen 1 Disposition 1. Hvad ved vi om sammenhængen mellem overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen? 2. Ny viden/to studier 3. Hvad

Læs mere

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere Titel Modulbestyrer Valgfagsansvarlige Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Psykotraumatologi Module B11: Psychotraumatology Rikke Holm Bramsen Ask Elklit Studie adm. Uddannelsessekretær Anne-Christina

Læs mere

Børneperspektiv. på en katastrofe

Børneperspektiv. på en katastrofe Børneperspektiv på en katastrofe Børn reagerer ganske stærkt og længe på en katastrofe, og især pigerne og de mindste børn er udsatte. Det bekræftes i en ny undersøgelse omfattende de børn, som oplevede

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

TUBA effekt for 2011. januar 2012

TUBA effekt for 2011. januar 2012 TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress

Læs mere

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

ARBEJDSGRUPPEN OMKRING FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB

ARBEJDSGRUPPEN OMKRING FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB 1 ARBEJDSGRUPPEN OMKRING FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB Rikke Holm Bramsen, Institut for Psykologi, SDU. Introduktion 2 Rikke Holm Bramsen, Cand. Psych. Post doc. ved Institut for Psykologi, SDU i

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre.

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Sabina Palić, Cand.psych., Ph.D. studerende, Videnscenter for Psykotraumatologi, Psykologisk

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse psykoterapi med voksne

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse psykoterapi med voksne UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse psykoterapi med voksne 2011 Autoriseret af Dansk Psykolognævn 2009-2011 Selskab for Adfærds- og Kognitiv Terapi (SAKT) 2-årigt efteruddannelsesforløb. 2006-2009

Læs mere

Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug

Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Ved Sabina Palic Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 BAGGRUND 2 Oktober 2009 Hvad er kompleks PTSD? Judith

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper Ved psykolog og Videnscenterkoordinator Børne- og Ungeteamets Temadag 7. September 2015 1 Indhold Baggrund og tidligere forskning Design Kvantitative og kvalitative

Læs mere

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015 Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

De deprimerede. Af Lisbeth Jørgensen. Projekt

De deprimerede. Af Lisbeth Jørgensen. Projekt De deprimerede unge Projekt Af Lisbeth Jørgensen Der bliver talt en del om de deprimerede unge, de mistrives og har brug for hjælp hurtigt for at komme ovenpå igen. Et fireårigt projekt i Århus fanger

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Efterladte risikerer PTSD

Efterladte risikerer PTSD KRÆFTUNDERSØGELSE AF NINA REINHOLT OG ASK ELKLIT Efterladte risikerer PTSD Der er ny viden at hente i Elklit & Reinholts ny undersøgelse af den belastning, pårørende til kræftpatienter oplever. Ikke mindst

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

EN KLINISK RETNINGSLINJE

EN KLINISK RETNINGSLINJE EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Konference. Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart

Konference. Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart Konference Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart Konferencen sætter fokus på, hvad der aktuelt sker i en dansk

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Tidlig intervention Undervisningsplan for tidlige interventionsstrategier efter traume Dag Ø. Nordanger Venke A. Johansen

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Anne Marie Trauelsen Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Københavns Universitet Psykiatrisk Forskningsenhed i Roskilde Afdeling Syd i Region Sjælland Kontakt: amtr@regionsjaelland.dk Index Ph.d.

Læs mere

ULEDSAGEDE (AFGHANSKE)

ULEDSAGEDE (AFGHANSKE) ULEDSAGEDE (AFGHANSKE) FLYGTNINGEBØRN Psykologisk forskning og viden om en sårbar gruppe v/ Cand. Psych. Karen-Inge Karstoft, Videnscenter for Psykotraumatologi Uledsagede flygtningebørn Definition: Et

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Patient- og befolkningsstatistik Kvalitet af plejen Diagnostiske metoder Barrierer for at arbejde på tværs af Øresund

Patient- og befolkningsstatistik Kvalitet af plejen Diagnostiske metoder Barrierer for at arbejde på tværs af Øresund Nationalt Vidensceter for Demens FORMÅL: At opkvalificere praksis for udredning, behandling og pleje af demente med indvandrerbaggrund i Øresundsregionen Information til samfundet og politikere Neuropsykiatrisk

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

TERRORANGREB. Psykiske følger af

TERRORANGREB. Psykiske følger af Eftervirkninger Af Dorthe Plechinger Psykiske følger af TERRORANGREB 11. september: For første gang er de umiddelbare psykiske konsekvenser af et terrorangreb blevet undersøgt. Mellem to og tre gange så

Læs mere

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse 2011 Autoriseret af Dansk Psykolognævn 2009-2011 Selskab for Adfærds og Kognitiv Terapi (SAKT) 2-årigt efteruddannelsesforløb. 2006-2009 Kandidatgrad I psykologi

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur

Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur DIGNITY er en selvejende institution, der er uafhængig af partipolitik. I Danmark behandler DIGNITY flygtninge, der har overlevet tortur, og forsker samtidig i årsagerne

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Københavns Universitetshospital Rigshospitalet, Neonatalklinikken. Mette Andersen, oversygeplejerske, MEVO, Neonatalklinikken Rigshospitalet.

Københavns Universitetshospital Rigshospitalet, Neonatalklinikken. Mette Andersen, oversygeplejerske, MEVO, Neonatalklinikken Rigshospitalet. Titel Klinisk retningslinje for smertevurdering af neonatale børn Procesbeskrivelse Sted Arbejdsgruppe Københavns Universitetshospital Rigshospitalet, Neonatalklinikken Mette Andersen, oversygeplejerske,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 13 Titel Klinisk retningslinje for smertevurdering af neonatale børn Procesbeskrivelse Sted Københavns Universitetshospital Rigshospitalet, Neonatalklinikken Arbejdsgruppe Mette Andersen, oversygeplejerske,

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn.

Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn. Kvalitetsstandard Område Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn. Ydelsens lovgrundlag Sundhedsloven Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. 120.

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model - Blot en tom frase? Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Den bio-psyko-sociale model The

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatri Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

Evaluering af Center for Voldtægtsofre i Aarhus

Evaluering af Center for Voldtægtsofre i Aarhus Evaluering af Center for Voldtægtsofre i Aarhus Ved Louise Hjort Nielsen Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 Disposition Hvad ved vi? Voldtægt:

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere