CAND. PSYCH. NIELS PETER RYGÅRD AUT. AF DP UNDERVISNING OG ORGANISATION AF ARBEJDET MED BØRN MED SVÆRE SOCIO-EMOTIONELLE VANSKELIGHEDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CAND. PSYCH. NIELS PETER RYGÅRD AUT. AF DP UNDERVISNING OG ORGANISATION AF ARBEJDET MED BØRN MED SVÆRE SOCIO-EMOTIONELLE VANSKELIGHEDER"

Transkript

1 CAND. PSYCH. NIELS PETER RYGÅRD AUT. AF DP UNDERVISNING OG ORGANISATION AF ARBEJDET MED BØRN MED SVÆRE SOCIO-EMOTIONELLE VANSKELIGHEDER

2 Meditationsøvelse to og to - Sig dette til din sidemand, på skift: Da jeg vågnede i morges var jeg rimelig træt af nedskæringer, omstruktureringer og vejret! Men når jeg ser på dig og dit engagement i børn, indser jeg at livet er et mirakel, og jeg får mit livsmod tilbage! Tak skal du have

3 Mit arbejdsfelt: fra forskning til lokalpolitik og forvaltning til praktiske omsorgssystemer for udsatte børn og unge Omsorgsgivere og daglige ledere Politikere, forvaltningers beslutningstagere Forskere i udsatte børn

4 UDKOMMER I NOVEMBER PÅ SYSTIME: Gratis onlineuddannelse Samt: Tilknytningsproblemer og tilknytningsforstyrrelse hos Børn og Unge, kapitlet om vurdering af forældre/ omsorgsevne Mail til for bestilling, eller køb her

5 Gratis forskningsbaseret onlineuddannelse i tilknytningsbaseret omsorg og relationsarbejde med anbragte børn og unge. 15 videns og dialogsessioner for grupper. Vælg mellem udgaven for plejefamilier, eller for gruppeopdragelse (institutioner). Husk at klikke det danske flag i sprogvalg. Kan bruges med etniske forældre/ miljøer.

6 DAGENS PROGRAM DE NYE VILKÅR FOR VOKSENKONTAKT OG DE NYE PROBLEMTYPER HOS BØRN OG UNGE. VINNERLJUNGS UNDERSØGELSE AF ANBRAGTES SKOLEGANG OG KARAKTERER. OMSORGSSVIGT, HJERNEN, OG UDVIKLING/ INDLÆRING TILKNYTNINGSTEORIEN: TRYG BASE OG INDLÆRING. DE 4 TILKNYTNINGSMØNSTRE OG PÆDAGOGISK PRAKSIS. ORGANISATION OG INKLUSION. TRYGHEDSKULTUR PÅ DIN SKOLE: ET SPØRGESKEMA TIL RELATIONSUDVIKLING I HVERDAGEN.

7 PRØV MED DIN SIDEMAND: 2 X 5 MINUTTER Dine forældres situation v. din grundlæggelse Dit graviditetsforløb og din fødselsvægt Hvem passede dig de første 3 år? Den første svære adskillelse/ tab du kan huske? Hvordan påvirkede det dig, hvem hjalp? Hvad havde du svært ved i skolen? Hvad betød dine relationer til lærere?

8 Urbanisering: Børn og unge i byer - og forældrevilkår Udepasning af 0-2 årige steget fra % på 20 år. Antal børn pr. ansat: fra 6 til 8 børn de sidste fem år. Varighed af omsorgsgiveres ansættelse nede på 3 år. For sagsbehandlere i Københavns Kommune: 9 mdr. Skilsmisse: %, i dag 43 %. Topper efter 2. barns fødsel.20 % af skilsmissebørn er pendlerbørn. Siden 2000: antal enlige forsørgere steget fra 25 % til 50 %. Senere fødsler: nu flere førstegangsfødende i gruppen år end år. Fødselstallet er faldet 10 % på fem år. DK topper nu verdenslisten over førtidspension på grund af psykiske lidelser. I behandling for stofmisbrug : steget fra til DK har Europas største stigning i ungdomsarbejdsløshed.

9 HVAD PRÆGER OPVÆKSTEN? Tidlig adskillelse fra forældre (1 års alder) Aldersfascisme (du skal kunne alt til bestemt tid) Mangel på kontakt med ældre/ yngre børn Krav om tidlig selvforvaltning Konstante voksenskift Konstante gruppeskift Konstant overvågning

10 DEN RUMMELIGE FOLKESKOLE 1 DE 80 % PASSER TIL SKOLENS ORGANISATION/ FORVENTNINGSSÆT - Socialt - Emotionelt - Kognitivt DE HAR NEMLIG TRYGHED HJEMME ER TIDLIGT MODNE OG SELVSTÆNDIGE KAN KLARE GRUPPE/ VOKSENSKIFT

11 DEN RUMMELIGE FOLKESKOLE 2 SKOLENS ORGANISATION ER IKKE SÅ RELEVANT FOR DE 15 % - De er ikke trygge nok - Er derfor senere modne - Trives bedre med flere ydre rammer - Får indlæringsproblemer - Mangler få voksne over lang tid - Får derfor ofte adfærdsproblemer

12 DEN RUMMELIGE FOLKESKOLE 3 Skolen passer slet ikke til de 5 %. De er Tidligt massivt omsorgssvigtede, og derfor: Socialt og emotionelt laaangt bagud Har ikke forudsætningerne for indlæring Er konstant utrygge Har vedvarende adfærdsproblemer Mangler indre styring og fornemmelse for grænser

13 Skoleforløb og karakterer VINNERLJUNG HAR UNDERSØGT ANBRAGTE BØRNS SKOLEFORLØB OG RESULTATER, SAMMENLIGNET MED ALLE SVENSKE BØRN I ALT SKOLEBØRN OG UNGE. RINGE SKOLEFORLØB FORSTÆRKER ALLE ANDRE RISIKOFAKTORER. KARAKTERGENNEMSNIT ER EN MEGET STÆRK FORUDSIGER FOR PSYKOSOCIALE PROBLEMER I VOKSENLIVET UANSET HVILKEN BAGGRUND MAN KOMMER FRA HVAD VEJ BOLDEN TRILLER I VOKSENLIVET.

14 Skolens betydning som resililiensfaktor KONSTATERING: GRUPPEN AF ANBRAGTE BØRN LIGGER I DEN LAVESTE SJETTEDEL KARAKTERMÆSSIGT. I DANMARK: 20 % AF EN BØRNEÅRGANG TAGER ALDRIG 9. KLASSE OG UNGDOMSUDDANNELSE MEN DET ER 64 % AF DE ANBRAGTE, DET GÅR SÅDAN (DPU S UNDERSØGELSE) DET EKSKLUDERER DEM STORT SET FRA ET NORMALT VOKSENLIV Som professionel: vurdering af relevant skolegang og trivsel er vigtig. For anbragte børn skal skolegang vurderes og planlægges allerede i førskolealderen.

15 ALLE DRENGE KARAKTERGENNEMSNIT alle sammenlignet med anbragte ALLE PIGER Højt:4 ud af 10 6 ud af 10 Lavt: 2 ud af 10 1 ud af 10 Anbragte drenge Anbragte piger Højt:1 ud af 10 2 ud af 10 Lavt: 6 ud af 10 4,5 ud af 10

16 Hvorfor klarer de sig dårligt? Ikke på grund af dårlig begavelse. Kun 2 point under IQ gns. De får lavere karakterer, mindre uddannelse, og færre efteruddannelser end andre børn med samme IQ. Har noget flere indlæringsproblemer end andre, især med arbejdshukommelse (kan ødelægges af vedvarende stress). Ustabilitet i opvæksten for mange skift. Negative forventninger fra socialarbejdere, forældre, lærere og plejeforældre (Sweden, Denmark, UK). For lidt samarbejde skole/ socialforvaltning. Ingen sammenhæng med forældres psykiske sygdom. For børn i langtidspleje ingen sammenhæng med alder ved anbringelsen. Som underviser: påvirk aktørers forventninger og krav til undervisning.

17 IQ studie af anbragte 7-14 årige Rygaard

18 Børn der vokser op i familiepleje har stærkt forhøjet risiko for: Selvmord RR = 6.4 Selvmordsforsøg RR = 6.2 Alvorlige psykiske problemer RR = 5.0 Stofmisbrug RR = 6.8 Alkoholmisbrug RR = 4.9 Alvorlig kriminalitet RR = 7.5 Blive teenageforældre RR = 3.8 Ende på socialhjælp RR = 9.1 (RR = relativ risiko i forhold til landsgennemsnit - uanset køn og fødselsår)

19 Internationale studier: Hvad virker? 11 studier gennem 35 år: Positive resultater : 9 of 11 mentor projekter (langvarig voksenrelation) Læsetræning. Samt Paired Reading (børn samlæser) Letterbox Club in UK SkolFam projektet for anbragte børn i Sverige Alle 9 projekter forbedrede børnenes læsefærdigheder. Andre programmer skulle forbedre talfærdigheder- 3 lykkedes, 2 blandet, 2 ikke.

20 Dialog Hvordan kunne vi arbejde med at tilnærme hverdagen til relationsbaseret tænkning stabile voksenrelationer intensive korte træningsperioder tryghed før læring Metoder Vinnerljung beskriver?

21 TF diagnosen forudsætter: Omfattende deprivation og/ eller omsorgssvigt og/ eller mange tilfældige tidlige omsorgspersoner. Diagnosen kan ikke stilles før 5-7 års alderen og anvendes indtil voksendiagnoserne kan bruges, f.eks.: personlighedsforstyrrelse Der er 2 (i mine øjne 3) klassiske adfærdsmønstre ved diagnosen:

22 T.F. DIAGNOSE 1 1. Børn med vedvarende asocial adfærd gennem hele barndommen. Voldsom, overskrider andres grænser, gentager adfærd uden at drage erfaringer, kan være socialt destruktiv og skader andre, har ringe grad af: skyld, skam, omtanke, fortrydelse, evne til at regulere impulser. Til tider også ADHD-lignende adfærd.

23 T.F. DIAGNOSE 2 2. Ukritisk tilknytningsadfærd Kan ikke adskille kendte fra ukendte personer, tillidsfuld og umiddelbar. Har det lille barns spontane øjeblikkelige kontaktform. Hvilket imidlertid ikke fører til en dybere forpligtende relation. Mange venner, ingen venskaber.

24 T.F. DIAGNOSE 3 3. InstitutionsAutisme Tager ingen initiativer til kontakt, er ekstremt sky og fysisk passivt, repeterer selvstimulerende adfærd: rokker, ser på sine hænder, slår hovedet i væggen, kradser eller skader sig selv, etc. (Denne gruppe hører ikke til den officielle diagnose, men ses hos stærkt fysisk depriverede børn, f.eks. Adopterede fra børnehjem)

25 EN CHECKLISTE De følgende beskrivelser fra forskellige niveauer kan ses som en checkliste/ interventionsmulighed: Hvor mange negative/ beskyttende faktorer kan ses i klientens (især 0-3 års) livshistorie? Det kan give en arbejdshypotese om prognosen og det realistiske sigte med skoleindsatsen.

26 Det neurologiske niveau Graviditet og fødsel: Mors evt. misbrug (alkohol, stoffer, cigaretter) Sult, fejlernæring, svær stress i graviditet. For tidlig fødsel/ lav fødselsvægt Mange/ alvorlige fødselskomplikationer Rigtig mælk eller modermælkserstatning?

27 Neurologisk niveau II Omsorgsgivers adfærd i de 2 første leveår afgør i høj grad hjernens udvikling: Hjernen aktiveres fra 0-12 mdr. af ydre stimulation via RAS. I 12 mdr.s alderen er niveauet stabilt højt. Kun berøring (hud, mund, tunge) og vestibulær stimulation (vugge, etc.) hæver akt. nieauet. Hvad er symptomerne på ustabil/ lav hjerneaktivitet?

28 Neurologisk niveau III Deprivationssymptomer: Lav muskeltonus: baby vender tilbage til fosterstilling, kan ikke løfte hovedet/ sidde op til tiden. Evnen til at fokusere visuelt afhænger af berøring. Ustabile basisrytmer: Puls, vejrtrækning, kropstemperatur, søvn/døsen/vågen/opmærksom, fordøjelse, appetit, blære/tarm kontrol. Nedsat evne til at graduere sanseindtryk.

29 Neurologisk niveau IV Symptomer fortsat: Nedsat produktion af væksthormon: Lille hovedomfang, i bunden af højde/vægt kurven = psykosocial dværgvækst Svær kolik og diarré (fordøjelsessystemet ikke tilstrækkeligt aktivt) senere spiseforstyrrelser. Manglende vækst af interne neurale netværk 0-2 år. Senere: problemer med aktivering (hyper/ hypoaktivitet)

30 Martha mottelson Lærerens praksis. Reitzel Anden interessant bog samme forlag: Klassisk og moderne pædagogik.

31 Vi lærer at lære tidligt: på puslebordet Fraværende, skiftende eller angstprovokerende omsorgsgiver giver problemer med udvikling af objektkonstans: Koncentration (mor forlænger kontakt) Focusering (mor er emotionelt centrum) Hengivelse (mor er et trygt objekt) Genkendelse (mor opleves stabilt med variationer) Figur/ baggrund (mor er emotionel figur) Motivation (mor er kronisk optimist) Frustration (mor frustrerer gradvist i en tryg ramme) Opleve sammenhæng (mors adfærd er konsistent)

32 Hvad får man så også problemer med? Problemer med opgaveløsning og: Kompleksitet (også social/ emotionel kompleksitet) Grænser (også sociale grænser) Reorganisere (håndtere forandring) Figur/ baggrund (proportioner) Abstrakt/ symbolsk tænkning (repræsentation) Forstå mening med/ intention i sprog. Koble sprog/ handling Forstå årsag og virkning (f.eks. ansvar og skyld )

33 Selvopfattelsen bygger på oplevelsen af de første voksne: Selvopfattelsen bliver tilsvarende uklar: At håndtere blandede følelser/ impulser Grandios eller negativ selvopfattelse At føle sig uberørt af/ hævet over sociale normer Evne til at justere selvopfattelse Evne til at forstå egen virkning på omgivelserne ( Det er din/ andres skyld at )

34 Så har man brug for: Faste forudsigelige voksne Små stabile grupper Klare grænser og adfærdsregler Mange gentagelser Mange ritualer At indlæring sker ved imitation (frem for forståelse) Forberedelse af alle skift

35 RELATION = LÆRING Forudsætningen for læring er: relationen mellem barn/ lærer/ andre børn. Børn med specielle behov kræver at du arbejder med relationen før noget andet. Forholdet kommer før indholdet. Hvad skal du og barnet lære i relationen, før i skifter fra relationsfokus til opgavefokus? Undervisning er (også) undervisning i relationer.

36 Arbejdsgruppers udvikling Sociale relationer skal forhandles på plads for at en gruppe (klasse) kan blive opgaveorienteret. De tre udviklingstemaer: Inklusion: At skabe inde følelse og accept. Styring: roller, grænser, autoritetssystem. Fortrolighed: regulere nærhed/afstand.

37 OMSORGSGIVER/ BARN: TILKNYTNING I Bowlby: Pattedyr fødes hjælpeløse. Livet afhænger af omsorgsgiver i de første år. Tilknytningssystemet er et medfødt neurologisk system som skal hindre fysisk adskillelse. Systemet startes og vedligeholdes af berøring. Det dominerer adfærden hos barn og omsorgsgiver (kun når adskillelse truer).

38 OMSORGSGIVER/ BARN: TILKNYTNING II Hvis adskillelse ikke er truende har barnet en tryg base. KUN da domineres adfærd så af udforskningssystemet: Barnet bevæger sig væk fra omsorgsgiveren, er veltilpas, nysgerrigt, undersøgende, leger, lærer, og tager kontakt til omgivelserne.

39 OMSORGSGIVER/ BARN: TILKNYTNING III 4 MØNSTRE VED ADSKILLELSE: SIKKER/ AUTONOM USIKKERT AFVISENDE USIKKERT AMBIVALENT DISORIENTERET/ DESORGANISERET Disse strategier er ret stabile fra 1 års alderen. De er indlært i samspillet med omsorgsgiver.

40 OMSORGSGIVER/ BARN: TILKNYTNING IV Når mor går ud: Det trygge 1 årige barn græder lidt, leger så. Det ældre barn/ unge har som tendens: en positiv opfattelse af sig selv og andre. Kan skifte base både fysisk, med voksne og med jævnaldrende. Søger hjælp ved behov Tør være kritisk Ser realistisk og sammenhængende på egne evner, og kan opfatte metasystemer i opgaver.

41 TRYGHEDSSKABENDE PROFESSIONEL RELATIONSADFÆRD Omsorgsgiver/ professionel agerer oftest med: Gensidighed Tilgængelighed er sensitiv Føler ikke som barnet, hvis det er ophidset Reflekterer med barnet over andres følelser og motiver for handlinger..

42 OMSORGSGIVER/ BARN: TILKNYTNING V Det 1-årige afvisende barn er optaget af leg, og reagerer ikke når oms. giver går / kommer igen. Barnet er meget stresset over adskillelsen. Det større barn udtrykker ikke sine følelser tydeligt, og er optaget af ting/ aktiviteter. Opfattes ofte som selvstændigt, køligt. Søger ikke relevant hjælp. Oms.giver sætter uafhængighed og selvkontrol højt. Tenderer mod at ignorere tab og være sagsorienteret. Stressproblemer. Idealiserer tidligere relationer.

43 OMSORGSGIVER/ BARN: TILKNYTNING VI Det 1-årige ambivalente barn er klyngende, grædende, svært at trøste, søger kontrol, viser vrede. Leger ikke. Det ældre barn er overoptaget af andre og usikker på dem. Kan have psykosomatiske klager. Grænsetestende. Svinger i selvværd. Vil monopolisere. Gentager adskillelsesdramaer søger opmærksomhed. Er optaget af problematiske relationer og skal have meget støtte til at fokusere på opgaver. Omsorgsgiver har uforløste adskillelsestraumer. Er ambivalent, uforudsigelig, meget emotionel, ofte overoptaget af barnets behov.

44 OMSORGSGIVER/ BARN: TILKNYTNING VII Det 1 årige disorganiserede barn udviser stereotyp og bizar adfærd, er angst, afbryder tryghedsadfærd. Det ældre barn bliver desorganiseret ved let emotionelt pres, afbryder kontakt. Kortvarig flygtig kontakt og fokusskift i opgaveløsning. Kan bedst imitere, konkret. Forældren har været udsat for massivt omsorgssvigt. Er egocentrisk. Afbryder onsorgsadfærd. Er insensitiv overfor barnets behov. Forhøjet risiko for udvikling af personlighedsforstyrrelse i voksenalderen. Nogle udvikler TF.

45 OMSORGSGIVER/ BARN: TILKNYTNING VIII Børn som anbringes i plejefamilie udvikler som regel plejemors tilknytningsmønster hvis de anbringes < 20 mdr. gamle. Hvis plejemor har eet af de 3 sidste mønstre vil barnet ofte blive kategoriseret som desorganiseret senere. Plejeforældre misforstår ofte det afvisende barns adfærd. Børn hvis adoptivforældre modtager regelmæssig supervision vil oftere udvikle et trygt/ autonomt mønster.

46 GRUPPENIVEAU I FAMILIEMØNSTRE SOM GENERERER TF BØRN: Satellitfædre Mødre: unstabil personlighed (ikke ung ): 50 %: TF mødre 40 %: Psykoseprægede mødre. 10 %: Normal, i svær krise fra fødsel og frem, eller kontakt med barnet afbrudt af ydre omst. Depriverede adoptivbørn, børn med organisk skade.

47 GRUPPENIVEAU 2 TF: FAMILIÆR DYNAMIK: Den kaotiske, disorganiserede familie: Ingen roller, ingen grænser/ struktur. Alle er børn. Grænseløs seksualitet. Den paranoide/ ambivalente familie: Kamp/ flugt, vold, polarisering, splitting, anklager. Straffer eller nedgør barnet vilkårligt. Aggression/ underkastelse. Normer uden sensitivitet.

48 INTERGRUPPE NIVEAU TF barnet bliver ofte et hjemløst gidsel mellem grupper: Mange grupper med antagonistiske agendaer: Biologiske forældre, forvaltning, skole, ppr, daginstitution, plejefamilie, institutioner, fængsler, bander, etc. Resultat: Ingen tryg base, ingen varige omsorgsgivere, ingen sammenhængende beslutninger/ rammer over tid, mange flytninger.

49 MILJØTERAPI Når barnet mangler indre styring: Erstattes med ydre styring Tryg/ autonom lærer/ pæd. adfærd Træning af grundlæggende færdigheder: koncentration, fordybelse, figur/ baggrund, genkendelse, etc. Små grupper 5-7 børn (efter udviklingsalder) Forberedelse af skift Brug af domæner (1 voksen, 1 aktivitet, 1 rum). Egen SFO Lærer/ pædagog samarbejder med forskellige opgaver.

50 TRYG BASE SCORING Formål: På hvilken baggrund udøves din AKT/lærer pædagog funktion? Din vurdering af skolens tilbud om: Kontinuitet i voksenrelationer Klare gruppetilhørsforhold Forholdet mellem omsorgsgrupper Vælg en bestemt social enhed/ gruppe (f.eks. klasse, SFO gruppe) det kan evt. være den, du selv arbejder i, eller en du arbejder med som AKT.

51 SÅDAN SCORER DU Værdier 0 (aldrig, ingen, nej) 6 (altid, alle, ja). Besvar alle spørgsmål Tæl sammen og divider med antal spørgsmål = Samlet tryghedsscore

52 TRYGHEDSFAKTORER I SKOLEKULTUREN Samarbejdsrelationer leder/ medarb., og mellem medarbejdere. Diversitet og erfaringsoverførsel i personalegruppen. Forhold mellem grupper: mab.,mab/ elever/ forældre. Oplevelse af gruppetilhør. Kontinuitet i voksenkontakt. Effektivitet i opgaveløsning.

53 SPARRING Find en sparringspartner Præsenter på skift indbyrdes: min skole og de overvejelser skemaet gav (2 x 15 minutter) Overvej hvor du kan foreslå kolleger at lave en kvalitetsforbedrende indsats inden for eet af de 5 svar områder. Du kan evt. bede kolleger/ leder score som basis for en dialog om at gøre elever trygge.

54 Nyttigt på nettet Uddannelsesprogram: klik Europe, klik dansk flag vælg mellem Plejefamilieversionen eller Institutionsversionerne. Klik på Sessions, og åbn een. Tilknytningsmønstre og familiepleje: Bøger om emnet: Rygård, N.P.: Tilknytningsforstyrrelse dansk udgave: Kan bestilles på - - : Severe Attachment Disorder in Childhood : (den engelske er mere udførlig) Ibid: Redaktion Rygaard m.fl.: Plejefamilie gaver og opgaver Udkommer Oktober 2014 på SYSTIME. Ibid: Inklusion i praksis. Tidsskrift for inklusion og specialpædagogik

55 Nr Læs blandt andet: Niels Peter Rygaard: Efter reformen - inklusion i praksis Lene Jacobsen: Marte meo som inklusionsmetode Birgitte Møs og Mathilde Sederberg Bevægelse i inklusionsarbejdet

56 Nr Læs blandt andet: Thomas Røpke: Empativitale Fællesskaber Mogens Jensen: Specialundervisning i skoleregi og socialpædagogik Rikke Smedegaard Hansen Professionel kærlighed i praksis

Til lykke med fremskridtene! ADOPTION NU OG I FREMTIDEN

Til lykke med fremskridtene! ADOPTION NU OG I FREMTIDEN ADOPTION OG SAMFUND 6/11 2014 Til lykke med fremskridtene! ADOPTION NU OG I FREMTIDEN Åbning ved aut. cand. psych. Niels Peter Rygaard Adoptionskonsulent for VISO www.nielspeterrygaard.com www.fairstartglobal.com

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Skolestøtte til børn i familiepleje

Skolestøtte til børn i familiepleje Skolestøtte til børn i familiepleje - En effektundersøgelse Luna Kragh Andersen, Cand. Scient. Soc., videnskabelig assistent, SFI Projektleder: Misja Eibergs, Cand.Psych., Ph.d. studerende Dagens oplæg:

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Kursus og konferenceoversigt

Kursus og konferenceoversigt 2014 Kursus og konferenceoversigt Vilkår præmatures...født for tidligt Indledning Det er med stor glæde at vi her præsenterer Landsforeningen Præmatures Vilkårs kursus og konferenceprogram for 2014. Vi

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Alexandrakollegiets målgruppe

Alexandrakollegiets målgruppe Alexandrakollegiets målgruppe Sårbare og ensomme mødre (15-25 år) Alexandrakollegiets målgruppe er unge enlige mødre mellem 15 og 25 år. Alle mødre har været igennem enten et brud med barnets far eller

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

særligt komplicerede psykosociale

særligt komplicerede psykosociale Evaluering Af Tine Heede og Anne Vibeke Boysen Schmidt Forældrene må inddrages, hvis terapien med psykosocialt belastede børn og unge skal føre til et godt resultat. To psykologer fra et behandlingscenter

Læs mere

EN CHANCE FOR ADOPTIVFAMILIER. af cand. psych. Niels Peter Rygård, Århus Bragt som kronik i Politiken januar 2005

EN CHANCE FOR ADOPTIVFAMILIER. af cand. psych. Niels Peter Rygård, Århus Bragt som kronik i Politiken januar 2005 EN CHANCE FOR ADOPTIVFAMILIER af cand. psych. Niels Peter Rygård, Århus Bragt som kronik i Politiken januar 2005 Forfatteren er psykolog med speciale i tilknytningsforstyrrelse hos børn og supervisor for

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn Storskoven Dato 27.11.2012 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Mødested Storskoven, Storskovvej

Læs mere

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen personlighed,

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Børn med sociale indlæringsvanskeligheder.

Børn med sociale indlæringsvanskeligheder. Børn med sociale indlæringsvanskeligheder. 1 Der tales i disse år meget om børns sociale kompetence og om de børn, der mangler færdigheder på dette område. I skoler og institutioner er der meget opmærksomhed

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Socialpolitik. Børn og unge

Socialpolitik. Børn og unge Socialpolitik Børn og unge Indledning Dette program omfatter børn og unge, som har specielle behov og adskiller sig fra normalområdet. Fælles for CenterPartiets politiske programmer på det sociale område

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

TILKNYTNINGSPROBLEMER TILKNYTNINGSFORSTYRRELSE HOS ADOPTIVBØRN

TILKNYTNINGSPROBLEMER TILKNYTNINGSFORSTYRRELSE HOS ADOPTIVBØRN TILKNYTNINGSPROBLEMER OG TILKNYTNINGSFORSTYRRELSE HOS ADOPTIVBØRN - ALMINDELIGE TILKNYTNINGSPROBLEMER HOS ADOPTIVBØRN - TIDLIGT OMSSORGSVIGT FØR ADOPTIONEN OG SYMPTOMER PÅ TILKNYTNINGSFORSTYRRELSE - HVAD

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Konferencen Barnfattigdom Radisson Blu Hotel, Stockholm, 19.3.2014 Konsekvenser af fattigdom for børn

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER og gravide med hiv-infektion FAMILIEAMBULATORIER PÅ LANDSPLAN Et familieambulatorium i hver region Ved obstetrisk

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

Sønderlandsskolen, Holstebro AKT 2014. AKT og inklusion

Sønderlandsskolen, Holstebro AKT 2014. AKT og inklusion AKT og inklusion Sønderlandsskolen, Holstebro AKT 2014 - At man, når det i sandhed skal lykkedes én at føre et menneske til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er,

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

WORKSHOP ADOPTIONSRÅDGIVNINGEN I HILLERØD

WORKSHOP ADOPTIONSRÅDGIVNINGEN I HILLERØD WORKSHOP ADOPTIONSRÅDGIVNINGEN I HILLERØD RÅDGIVNING OG BEHANDLINGSTILBUD TIL ADOPTIVFORÆLDRE OG DERES BØRN I HILLERØD KOMMUNE ADOPTIONSRÅDGIVNINGEN I HILLERØD ET RÅDGIVNING OG BEHANDLINGSTILBUD FOR ADOPTIVFORÆLDRE

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI 4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,

Læs mere

Parforhold og tilknytning

Parforhold og tilknytning Parforhold og tilknytning Denne artikel er skrevet af Inge Holm. Hun er privatpraktiserende psykoterapeut (MPF), mindfulnessinstruktør (MBSR) og organisationskonsulent. Inge er oprindelig uddannet cand.

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Konference Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Adm. og regnskabs service Egne aktiviteter: Center for Socialt Ansvar Rugekasse: Passions DataBasen Associerede partnere:

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Betydningen af en basal god tilknytningsrelation imellem plejebørn og plejeforældre for plejebørns psykiske og følelsesmæssige udvikling

Betydningen af en basal god tilknytningsrelation imellem plejebørn og plejeforældre for plejebørns psykiske og følelsesmæssige udvikling Betydningen af en basal god tilknytningsrelation imellem plejebørn og plejeforældre for plejebørns psykiske og følelsesmæssige udvikling Af Anne Blom Corlin, klinisk psykolog Indledning Der forventes af

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ Indhold Præsentation samt afgrænsning af emne og formål Cases Hjernens udviklingsprincipper Sensitive udviklingsperioder Informationsstrømme det implicitte og eksplicitte hukommelsessystem Udviklingsfaser

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Fra tidlig relationsdannelse til udvikling af tilknytningsadfærd.

Fra tidlig relationsdannelse til udvikling af tilknytningsadfærd. Anna Rosenbeck Cand Psych. Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com. Fra tidlig relationsdannelse til udvikling af

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Om alkoholproblemer i Danmark I Danmark vokser 120.000 børn op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Hvidovre Gymnasium & HF

Hvidovre Gymnasium & HF Hvidovre Gymnasium & HF Hvad har vi gjort? Afholdt tre forløb for i alt 26 elever og kursister 1 for stx-elever (2.g) 1 for HF-kursister (2. HF) 1 blandet hold med deltagere fra 1.g og 2. g og 1. HF Hvert

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Resiliente Læringsmiljøer - set med Red Barnets øjne

Resiliente Læringsmiljøer - set med Red Barnets øjne Resiliente Læringsmiljøer - set med Red Barnets øjne Kuno Sørensen (psykolog og seniorrådgiver i den nationale sektion for børns beskyttelse) & Sita Michael Bormann (seniorrådgiver i det internationale

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed kognitivt moralsk

Læs mere