CAND. PSYCH. NIELS PETER RYGÅRD AUT. AF DP UNDERVISNING OG ORGANISATION AF ARBEJDET MED BØRN MED SVÆRE SOCIO-EMOTIONELLE VANSKELIGHEDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CAND. PSYCH. NIELS PETER RYGÅRD AUT. AF DP UNDERVISNING OG ORGANISATION AF ARBEJDET MED BØRN MED SVÆRE SOCIO-EMOTIONELLE VANSKELIGHEDER"

Transkript

1 CAND. PSYCH. NIELS PETER RYGÅRD AUT. AF DP UNDERVISNING OG ORGANISATION AF ARBEJDET MED BØRN MED SVÆRE SOCIO-EMOTIONELLE VANSKELIGHEDER

2 Meditationsøvelse to og to - Sig dette til din sidemand, på skift: Da jeg vågnede i morges var jeg rimelig træt af nedskæringer, omstruktureringer og vejret! Men når jeg ser på dig og dit engagement i børn, indser jeg at livet er et mirakel, og jeg får mit livsmod tilbage! Tak skal du have

3 Mit arbejdsfelt: fra forskning til lokalpolitik og forvaltning til praktiske omsorgssystemer for udsatte børn og unge Omsorgsgivere og daglige ledere Politikere, forvaltningers beslutningstagere Forskere i udsatte børn

4 UDKOMMER I NOVEMBER PÅ SYSTIME: Gratis onlineuddannelse Samt: Tilknytningsproblemer og tilknytningsforstyrrelse hos Børn og Unge, kapitlet om vurdering af forældre/ omsorgsevne Mail til for bestilling, eller køb her

5 Gratis forskningsbaseret onlineuddannelse i tilknytningsbaseret omsorg og relationsarbejde med anbragte børn og unge. 15 videns og dialogsessioner for grupper. Vælg mellem udgaven for plejefamilier, eller for gruppeopdragelse (institutioner). Husk at klikke det danske flag i sprogvalg. Kan bruges med etniske forældre/ miljøer.

6 DAGENS PROGRAM DE NYE VILKÅR FOR VOKSENKONTAKT OG DE NYE PROBLEMTYPER HOS BØRN OG UNGE. VINNERLJUNGS UNDERSØGELSE AF ANBRAGTES SKOLEGANG OG KARAKTERER. OMSORGSSVIGT, HJERNEN, OG UDVIKLING/ INDLÆRING TILKNYTNINGSTEORIEN: TRYG BASE OG INDLÆRING. DE 4 TILKNYTNINGSMØNSTRE OG PÆDAGOGISK PRAKSIS. ORGANISATION OG INKLUSION. TRYGHEDSKULTUR PÅ DIN SKOLE: ET SPØRGESKEMA TIL RELATIONSUDVIKLING I HVERDAGEN.

7 PRØV MED DIN SIDEMAND: 2 X 5 MINUTTER Dine forældres situation v. din grundlæggelse Dit graviditetsforløb og din fødselsvægt Hvem passede dig de første 3 år? Den første svære adskillelse/ tab du kan huske? Hvordan påvirkede det dig, hvem hjalp? Hvad havde du svært ved i skolen? Hvad betød dine relationer til lærere?

8 Urbanisering: Børn og unge i byer - og forældrevilkår Udepasning af 0-2 årige steget fra % på 20 år. Antal børn pr. ansat: fra 6 til 8 børn de sidste fem år. Varighed af omsorgsgiveres ansættelse nede på 3 år. For sagsbehandlere i Københavns Kommune: 9 mdr. Skilsmisse: %, i dag 43 %. Topper efter 2. barns fødsel.20 % af skilsmissebørn er pendlerbørn. Siden 2000: antal enlige forsørgere steget fra 25 % til 50 %. Senere fødsler: nu flere førstegangsfødende i gruppen år end år. Fødselstallet er faldet 10 % på fem år. DK topper nu verdenslisten over førtidspension på grund af psykiske lidelser. I behandling for stofmisbrug : steget fra til DK har Europas største stigning i ungdomsarbejdsløshed.

9 HVAD PRÆGER OPVÆKSTEN? Tidlig adskillelse fra forældre (1 års alder) Aldersfascisme (du skal kunne alt til bestemt tid) Mangel på kontakt med ældre/ yngre børn Krav om tidlig selvforvaltning Konstante voksenskift Konstante gruppeskift Konstant overvågning

10 DEN RUMMELIGE FOLKESKOLE 1 DE 80 % PASSER TIL SKOLENS ORGANISATION/ FORVENTNINGSSÆT - Socialt - Emotionelt - Kognitivt DE HAR NEMLIG TRYGHED HJEMME ER TIDLIGT MODNE OG SELVSTÆNDIGE KAN KLARE GRUPPE/ VOKSENSKIFT

11 DEN RUMMELIGE FOLKESKOLE 2 SKOLENS ORGANISATION ER IKKE SÅ RELEVANT FOR DE 15 % - De er ikke trygge nok - Er derfor senere modne - Trives bedre med flere ydre rammer - Får indlæringsproblemer - Mangler få voksne over lang tid - Får derfor ofte adfærdsproblemer

12 DEN RUMMELIGE FOLKESKOLE 3 Skolen passer slet ikke til de 5 %. De er Tidligt massivt omsorgssvigtede, og derfor: Socialt og emotionelt laaangt bagud Har ikke forudsætningerne for indlæring Er konstant utrygge Har vedvarende adfærdsproblemer Mangler indre styring og fornemmelse for grænser

13 Skoleforløb og karakterer VINNERLJUNG HAR UNDERSØGT ANBRAGTE BØRNS SKOLEFORLØB OG RESULTATER, SAMMENLIGNET MED ALLE SVENSKE BØRN I ALT SKOLEBØRN OG UNGE. RINGE SKOLEFORLØB FORSTÆRKER ALLE ANDRE RISIKOFAKTORER. KARAKTERGENNEMSNIT ER EN MEGET STÆRK FORUDSIGER FOR PSYKOSOCIALE PROBLEMER I VOKSENLIVET UANSET HVILKEN BAGGRUND MAN KOMMER FRA HVAD VEJ BOLDEN TRILLER I VOKSENLIVET.

14 Skolens betydning som resililiensfaktor KONSTATERING: GRUPPEN AF ANBRAGTE BØRN LIGGER I DEN LAVESTE SJETTEDEL KARAKTERMÆSSIGT. I DANMARK: 20 % AF EN BØRNEÅRGANG TAGER ALDRIG 9. KLASSE OG UNGDOMSUDDANNELSE MEN DET ER 64 % AF DE ANBRAGTE, DET GÅR SÅDAN (DPU S UNDERSØGELSE) DET EKSKLUDERER DEM STORT SET FRA ET NORMALT VOKSENLIV Som professionel: vurdering af relevant skolegang og trivsel er vigtig. For anbragte børn skal skolegang vurderes og planlægges allerede i førskolealderen.

15 ALLE DRENGE KARAKTERGENNEMSNIT alle sammenlignet med anbragte ALLE PIGER Højt:4 ud af 10 6 ud af 10 Lavt: 2 ud af 10 1 ud af 10 Anbragte drenge Anbragte piger Højt:1 ud af 10 2 ud af 10 Lavt: 6 ud af 10 4,5 ud af 10

16 Hvorfor klarer de sig dårligt? Ikke på grund af dårlig begavelse. Kun 2 point under IQ gns. De får lavere karakterer, mindre uddannelse, og færre efteruddannelser end andre børn med samme IQ. Har noget flere indlæringsproblemer end andre, især med arbejdshukommelse (kan ødelægges af vedvarende stress). Ustabilitet i opvæksten for mange skift. Negative forventninger fra socialarbejdere, forældre, lærere og plejeforældre (Sweden, Denmark, UK). For lidt samarbejde skole/ socialforvaltning. Ingen sammenhæng med forældres psykiske sygdom. For børn i langtidspleje ingen sammenhæng med alder ved anbringelsen. Som underviser: påvirk aktørers forventninger og krav til undervisning.

17 IQ studie af anbragte 7-14 årige Rygaard

18 Børn der vokser op i familiepleje har stærkt forhøjet risiko for: Selvmord RR = 6.4 Selvmordsforsøg RR = 6.2 Alvorlige psykiske problemer RR = 5.0 Stofmisbrug RR = 6.8 Alkoholmisbrug RR = 4.9 Alvorlig kriminalitet RR = 7.5 Blive teenageforældre RR = 3.8 Ende på socialhjælp RR = 9.1 (RR = relativ risiko i forhold til landsgennemsnit - uanset køn og fødselsår)

19 Internationale studier: Hvad virker? 11 studier gennem 35 år: Positive resultater : 9 of 11 mentor projekter (langvarig voksenrelation) Læsetræning. Samt Paired Reading (børn samlæser) Letterbox Club in UK SkolFam projektet for anbragte børn i Sverige Alle 9 projekter forbedrede børnenes læsefærdigheder. Andre programmer skulle forbedre talfærdigheder- 3 lykkedes, 2 blandet, 2 ikke.

20 Dialog Hvordan kunne vi arbejde med at tilnærme hverdagen til relationsbaseret tænkning stabile voksenrelationer intensive korte træningsperioder tryghed før læring Metoder Vinnerljung beskriver?

21 TF diagnosen forudsætter: Omfattende deprivation og/ eller omsorgssvigt og/ eller mange tilfældige tidlige omsorgspersoner. Diagnosen kan ikke stilles før 5-7 års alderen og anvendes indtil voksendiagnoserne kan bruges, f.eks.: personlighedsforstyrrelse Der er 2 (i mine øjne 3) klassiske adfærdsmønstre ved diagnosen:

22 T.F. DIAGNOSE 1 1. Børn med vedvarende asocial adfærd gennem hele barndommen. Voldsom, overskrider andres grænser, gentager adfærd uden at drage erfaringer, kan være socialt destruktiv og skader andre, har ringe grad af: skyld, skam, omtanke, fortrydelse, evne til at regulere impulser. Til tider også ADHD-lignende adfærd.

23 T.F. DIAGNOSE 2 2. Ukritisk tilknytningsadfærd Kan ikke adskille kendte fra ukendte personer, tillidsfuld og umiddelbar. Har det lille barns spontane øjeblikkelige kontaktform. Hvilket imidlertid ikke fører til en dybere forpligtende relation. Mange venner, ingen venskaber.

24 T.F. DIAGNOSE 3 3. InstitutionsAutisme Tager ingen initiativer til kontakt, er ekstremt sky og fysisk passivt, repeterer selvstimulerende adfærd: rokker, ser på sine hænder, slår hovedet i væggen, kradser eller skader sig selv, etc. (Denne gruppe hører ikke til den officielle diagnose, men ses hos stærkt fysisk depriverede børn, f.eks. Adopterede fra børnehjem)

25 EN CHECKLISTE De følgende beskrivelser fra forskellige niveauer kan ses som en checkliste/ interventionsmulighed: Hvor mange negative/ beskyttende faktorer kan ses i klientens (især 0-3 års) livshistorie? Det kan give en arbejdshypotese om prognosen og det realistiske sigte med skoleindsatsen.

26 Det neurologiske niveau Graviditet og fødsel: Mors evt. misbrug (alkohol, stoffer, cigaretter) Sult, fejlernæring, svær stress i graviditet. For tidlig fødsel/ lav fødselsvægt Mange/ alvorlige fødselskomplikationer Rigtig mælk eller modermælkserstatning?

27 Neurologisk niveau II Omsorgsgivers adfærd i de 2 første leveår afgør i høj grad hjernens udvikling: Hjernen aktiveres fra 0-12 mdr. af ydre stimulation via RAS. I 12 mdr.s alderen er niveauet stabilt højt. Kun berøring (hud, mund, tunge) og vestibulær stimulation (vugge, etc.) hæver akt. nieauet. Hvad er symptomerne på ustabil/ lav hjerneaktivitet?

28 Neurologisk niveau III Deprivationssymptomer: Lav muskeltonus: baby vender tilbage til fosterstilling, kan ikke løfte hovedet/ sidde op til tiden. Evnen til at fokusere visuelt afhænger af berøring. Ustabile basisrytmer: Puls, vejrtrækning, kropstemperatur, søvn/døsen/vågen/opmærksom, fordøjelse, appetit, blære/tarm kontrol. Nedsat evne til at graduere sanseindtryk.

29 Neurologisk niveau IV Symptomer fortsat: Nedsat produktion af væksthormon: Lille hovedomfang, i bunden af højde/vægt kurven = psykosocial dværgvækst Svær kolik og diarré (fordøjelsessystemet ikke tilstrækkeligt aktivt) senere spiseforstyrrelser. Manglende vækst af interne neurale netværk 0-2 år. Senere: problemer med aktivering (hyper/ hypoaktivitet)

30 Martha mottelson Lærerens praksis. Reitzel Anden interessant bog samme forlag: Klassisk og moderne pædagogik.

31 Vi lærer at lære tidligt: på puslebordet Fraværende, skiftende eller angstprovokerende omsorgsgiver giver problemer med udvikling af objektkonstans: Koncentration (mor forlænger kontakt) Focusering (mor er emotionelt centrum) Hengivelse (mor er et trygt objekt) Genkendelse (mor opleves stabilt med variationer) Figur/ baggrund (mor er emotionel figur) Motivation (mor er kronisk optimist) Frustration (mor frustrerer gradvist i en tryg ramme) Opleve sammenhæng (mors adfærd er konsistent)

32 Hvad får man så også problemer med? Problemer med opgaveløsning og: Kompleksitet (også social/ emotionel kompleksitet) Grænser (også sociale grænser) Reorganisere (håndtere forandring) Figur/ baggrund (proportioner) Abstrakt/ symbolsk tænkning (repræsentation) Forstå mening med/ intention i sprog. Koble sprog/ handling Forstå årsag og virkning (f.eks. ansvar og skyld )

33 Selvopfattelsen bygger på oplevelsen af de første voksne: Selvopfattelsen bliver tilsvarende uklar: At håndtere blandede følelser/ impulser Grandios eller negativ selvopfattelse At føle sig uberørt af/ hævet over sociale normer Evne til at justere selvopfattelse Evne til at forstå egen virkning på omgivelserne ( Det er din/ andres skyld at )

34 Så har man brug for: Faste forudsigelige voksne Små stabile grupper Klare grænser og adfærdsregler Mange gentagelser Mange ritualer At indlæring sker ved imitation (frem for forståelse) Forberedelse af alle skift

35 RELATION = LÆRING Forudsætningen for læring er: relationen mellem barn/ lærer/ andre børn. Børn med specielle behov kræver at du arbejder med relationen før noget andet. Forholdet kommer før indholdet. Hvad skal du og barnet lære i relationen, før i skifter fra relationsfokus til opgavefokus? Undervisning er (også) undervisning i relationer.

36 Arbejdsgruppers udvikling Sociale relationer skal forhandles på plads for at en gruppe (klasse) kan blive opgaveorienteret. De tre udviklingstemaer: Inklusion: At skabe inde følelse og accept. Styring: roller, grænser, autoritetssystem. Fortrolighed: regulere nærhed/afstand.

37 OMSORGSGIVER/ BARN: TILKNYTNING I Bowlby: Pattedyr fødes hjælpeløse. Livet afhænger af omsorgsgiver i de første år. Tilknytningssystemet er et medfødt neurologisk system som skal hindre fysisk adskillelse. Systemet startes og vedligeholdes af berøring. Det dominerer adfærden hos barn og omsorgsgiver (kun når adskillelse truer).

38 OMSORGSGIVER/ BARN: TILKNYTNING II Hvis adskillelse ikke er truende har barnet en tryg base. KUN da domineres adfærd så af udforskningssystemet: Barnet bevæger sig væk fra omsorgsgiveren, er veltilpas, nysgerrigt, undersøgende, leger, lærer, og tager kontakt til omgivelserne.

39 OMSORGSGIVER/ BARN: TILKNYTNING III 4 MØNSTRE VED ADSKILLELSE: SIKKER/ AUTONOM USIKKERT AFVISENDE USIKKERT AMBIVALENT DISORIENTERET/ DESORGANISERET Disse strategier er ret stabile fra 1 års alderen. De er indlært i samspillet med omsorgsgiver.

40 OMSORGSGIVER/ BARN: TILKNYTNING IV Når mor går ud: Det trygge 1 årige barn græder lidt, leger så. Det ældre barn/ unge har som tendens: en positiv opfattelse af sig selv og andre. Kan skifte base både fysisk, med voksne og med jævnaldrende. Søger hjælp ved behov Tør være kritisk Ser realistisk og sammenhængende på egne evner, og kan opfatte metasystemer i opgaver.

41 TRYGHEDSSKABENDE PROFESSIONEL RELATIONSADFÆRD Omsorgsgiver/ professionel agerer oftest med: Gensidighed Tilgængelighed er sensitiv Føler ikke som barnet, hvis det er ophidset Reflekterer med barnet over andres følelser og motiver for handlinger..

42 OMSORGSGIVER/ BARN: TILKNYTNING V Det 1-årige afvisende barn er optaget af leg, og reagerer ikke når oms. giver går / kommer igen. Barnet er meget stresset over adskillelsen. Det større barn udtrykker ikke sine følelser tydeligt, og er optaget af ting/ aktiviteter. Opfattes ofte som selvstændigt, køligt. Søger ikke relevant hjælp. Oms.giver sætter uafhængighed og selvkontrol højt. Tenderer mod at ignorere tab og være sagsorienteret. Stressproblemer. Idealiserer tidligere relationer.

43 OMSORGSGIVER/ BARN: TILKNYTNING VI Det 1-årige ambivalente barn er klyngende, grædende, svært at trøste, søger kontrol, viser vrede. Leger ikke. Det ældre barn er overoptaget af andre og usikker på dem. Kan have psykosomatiske klager. Grænsetestende. Svinger i selvværd. Vil monopolisere. Gentager adskillelsesdramaer søger opmærksomhed. Er optaget af problematiske relationer og skal have meget støtte til at fokusere på opgaver. Omsorgsgiver har uforløste adskillelsestraumer. Er ambivalent, uforudsigelig, meget emotionel, ofte overoptaget af barnets behov.

44 OMSORGSGIVER/ BARN: TILKNYTNING VII Det 1 årige disorganiserede barn udviser stereotyp og bizar adfærd, er angst, afbryder tryghedsadfærd. Det ældre barn bliver desorganiseret ved let emotionelt pres, afbryder kontakt. Kortvarig flygtig kontakt og fokusskift i opgaveløsning. Kan bedst imitere, konkret. Forældren har været udsat for massivt omsorgssvigt. Er egocentrisk. Afbryder onsorgsadfærd. Er insensitiv overfor barnets behov. Forhøjet risiko for udvikling af personlighedsforstyrrelse i voksenalderen. Nogle udvikler TF.

45 OMSORGSGIVER/ BARN: TILKNYTNING VIII Børn som anbringes i plejefamilie udvikler som regel plejemors tilknytningsmønster hvis de anbringes < 20 mdr. gamle. Hvis plejemor har eet af de 3 sidste mønstre vil barnet ofte blive kategoriseret som desorganiseret senere. Plejeforældre misforstår ofte det afvisende barns adfærd. Børn hvis adoptivforældre modtager regelmæssig supervision vil oftere udvikle et trygt/ autonomt mønster.

46 GRUPPENIVEAU I FAMILIEMØNSTRE SOM GENERERER TF BØRN: Satellitfædre Mødre: unstabil personlighed (ikke ung ): 50 %: TF mødre 40 %: Psykoseprægede mødre. 10 %: Normal, i svær krise fra fødsel og frem, eller kontakt med barnet afbrudt af ydre omst. Depriverede adoptivbørn, børn med organisk skade.

47 GRUPPENIVEAU 2 TF: FAMILIÆR DYNAMIK: Den kaotiske, disorganiserede familie: Ingen roller, ingen grænser/ struktur. Alle er børn. Grænseløs seksualitet. Den paranoide/ ambivalente familie: Kamp/ flugt, vold, polarisering, splitting, anklager. Straffer eller nedgør barnet vilkårligt. Aggression/ underkastelse. Normer uden sensitivitet.

48 INTERGRUPPE NIVEAU TF barnet bliver ofte et hjemløst gidsel mellem grupper: Mange grupper med antagonistiske agendaer: Biologiske forældre, forvaltning, skole, ppr, daginstitution, plejefamilie, institutioner, fængsler, bander, etc. Resultat: Ingen tryg base, ingen varige omsorgsgivere, ingen sammenhængende beslutninger/ rammer over tid, mange flytninger.

49 MILJØTERAPI Når barnet mangler indre styring: Erstattes med ydre styring Tryg/ autonom lærer/ pæd. adfærd Træning af grundlæggende færdigheder: koncentration, fordybelse, figur/ baggrund, genkendelse, etc. Små grupper 5-7 børn (efter udviklingsalder) Forberedelse af skift Brug af domæner (1 voksen, 1 aktivitet, 1 rum). Egen SFO Lærer/ pædagog samarbejder med forskellige opgaver.

50 TRYG BASE SCORING Formål: På hvilken baggrund udøves din AKT/lærer pædagog funktion? Din vurdering af skolens tilbud om: Kontinuitet i voksenrelationer Klare gruppetilhørsforhold Forholdet mellem omsorgsgrupper Vælg en bestemt social enhed/ gruppe (f.eks. klasse, SFO gruppe) det kan evt. være den, du selv arbejder i, eller en du arbejder med som AKT.

51 SÅDAN SCORER DU Værdier 0 (aldrig, ingen, nej) 6 (altid, alle, ja). Besvar alle spørgsmål Tæl sammen og divider med antal spørgsmål = Samlet tryghedsscore

52 TRYGHEDSFAKTORER I SKOLEKULTUREN Samarbejdsrelationer leder/ medarb., og mellem medarbejdere. Diversitet og erfaringsoverførsel i personalegruppen. Forhold mellem grupper: mab.,mab/ elever/ forældre. Oplevelse af gruppetilhør. Kontinuitet i voksenkontakt. Effektivitet i opgaveløsning.

53 SPARRING Find en sparringspartner Præsenter på skift indbyrdes: min skole og de overvejelser skemaet gav (2 x 15 minutter) Overvej hvor du kan foreslå kolleger at lave en kvalitetsforbedrende indsats inden for eet af de 5 svar områder. Du kan evt. bede kolleger/ leder score som basis for en dialog om at gøre elever trygge.

54 Nyttigt på nettet Uddannelsesprogram: klik Europe, klik dansk flag vælg mellem Plejefamilieversionen eller Institutionsversionerne. Klik på Sessions, og åbn een. Tilknytningsmønstre og familiepleje: Bøger om emnet: Rygård, N.P.: Tilknytningsforstyrrelse dansk udgave: Kan bestilles på - - : Severe Attachment Disorder in Childhood : (den engelske er mere udførlig) Ibid: Redaktion Rygaard m.fl.: Plejefamilie gaver og opgaver Udkommer Oktober 2014 på SYSTIME. Ibid: Inklusion i praksis. Tidsskrift for inklusion og specialpædagogik

55 Nr Læs blandt andet: Niels Peter Rygaard: Efter reformen - inklusion i praksis Lene Jacobsen: Marte meo som inklusionsmetode Birgitte Møs og Mathilde Sederberg Bevægelse i inklusionsarbejdet

56 Nr Læs blandt andet: Thomas Røpke: Empativitale Fællesskaber Mogens Jensen: Specialundervisning i skoleregi og socialpædagogik Rikke Smedegaard Hansen Professionel kærlighed i praksis

Social(lsyn i plejefamilien - hvad er afgørende faktorer i plejeforhold ud fra kvalitetsmodellen?

Social(lsyn i plejefamilien - hvad er afgørende faktorer i plejeforhold ud fra kvalitetsmodellen? Social(lsyn i plejefamilien - hvad er afgørende faktorer i plejeforhold ud fra kvalitetsmodellen? Workshop ved aut. cand. psych. Niels Peter Rygaard Adop(onskonsulent, VISO www.nielspeterrygaard.com www.fairstartglobal.com

Læs mere

BORNHOLM OKTOBER. 2015

BORNHOLM OKTOBER. 2015 BORNHOLM OKTOBER. 2015 Niels Peter Rygård aut. cand. psych. www.fairstartglobal.com (incl. dansk udgave) Omsorgsgivere og daglige ledere Politikere, forvaltningers beslutningstagere Forskere i udsatte

Læs mere

Forvaltning, forskning, familier sagsbehandling i frembden?

Forvaltning, forskning, familier sagsbehandling i frembden? DS årsmøde 19. Juni 2015 Forvaltning, forskning, familier sagsbehandling i frembden? Oplæg ved aut. cand. psych. Niels Peter Rygaard AdopBonskonsulent, VISO www.nielspeterrygaard.com www.fairstartglobal.com

Læs mere

VIBORG OKTOBER. 2015. Niels Peter Rygård aut. cand. psych. www.fairstartglobal.com. (incl. dansk udgave)

VIBORG OKTOBER. 2015. Niels Peter Rygård aut. cand. psych. www.fairstartglobal.com. (incl. dansk udgave) VIBORG OKTOBER. 2015 Niels Peter Rygård aut. cand. psych. www.fairstartglobal.com (incl. dansk udgave) Da jeg vågnede i morges var jeg noget træt af - Regn - Mørke - Omstruktureringer, og ikke mindst -

Læs mere

Til lykke med fremskridtene! ADOPTION NU OG I FREMTIDEN

Til lykke med fremskridtene! ADOPTION NU OG I FREMTIDEN ADOPTION OG SAMFUND 6/11 2014 Til lykke med fremskridtene! ADOPTION NU OG I FREMTIDEN Åbning ved aut. cand. psych. Niels Peter Rygaard Adoptionskonsulent for VISO www.nielspeterrygaard.com www.fairstartglobal.com

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Tryg Base Scoringskort for plejeforældre og deres tilsynsførende.

Tryg Base Scoringskort for plejeforældre og deres tilsynsførende. Det handler om at skabe en tryg base for børn i familiepleje: for plejeforældre og deres tilsynsførende. Et praktisk redskab til udvikling af kvalitetspleje. BARNETS BAGGRUND Hvor svær kan vi forvente,

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie.

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie. Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie. Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Skolestøtte til børn i familiepleje

Skolestøtte til børn i familiepleje Skolestøtte til børn i familiepleje - En effektundersøgelse Luna Kragh Andersen, Cand. Scient. Soc., videnskabelig assistent, SFI Projektleder: Misja Eibergs, Cand.Psych., Ph.d. studerende Dagens oplæg:

Læs mere

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)

Læs mere

Velkommen til kursusdag 3

Velkommen til kursusdag 3 Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Vedr. Sennels Børnehave

Vedr. Sennels Børnehave Vedr Sennels Børnehave Plads til forskelle Jeg er mor til to tvillingepiger på 5 år, som går i Sennels børnehave Da jeg i december 2008 gik i fødsel var det ikke en glædelig begivenhed, da det var 13 uger

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

ved tilknytningsforstyrrelse

ved tilknytningsforstyrrelse Relations arbejde ved tilknytningsforstyrrelse Det er en almindelig misforståelse, at miljøterapi over for børn med tilknytningsforstyrrelse ikke har relationen som omdrejningspunkt. Diagnosen betegner

Læs mere

ADHD og omsorgssvigt hvad er hvad? Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i psykoterapi

ADHD og omsorgssvigt hvad er hvad? Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i psykoterapi ADHD og omsorgssvigt hvad er hvad? Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i psykoterapi Forståelse af psykopatologi Tilpasning er altid det samlede resultat af genetik, udviklingshistorie

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker. Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

NUSSA. Et udviklingsprojekts rejse mod en implementeringsmodel

NUSSA. Et udviklingsprojekts rejse mod en implementeringsmodel NUSSA Et udviklingsprojekts rejse mod en implementeringsmodel 1 Hvem er vi? Amira Saric, udviklingskonsulent fra Afdeling for Traume- og Torturoverlevere Heidi Jacobi Madsen, tosprogskonsulent, Varde Kommune

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

INKLUSION I PRAKSIS EFTER REFORMEN SKOLELEDELSE OG ORGANISATIONSUDVIKLING. Hvordan omsættes inklusion til vidensproduktion?

INKLUSION I PRAKSIS EFTER REFORMEN SKOLELEDELSE OG ORGANISATIONSUDVIKLING. Hvordan omsættes inklusion til vidensproduktion? INKLUSION I PRAKSIS EFTER REFORMEN SKOLELEDELSE OG ORGANISATIONSUDVIKLING Hvordan omsættes inklusion til vidensproduktion? Af aut. cand. psych. Niels Peter Rygård, www.key2see.dk, www.fairstartglobal.com

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

SER DU MIG. Det adopteret barn I skolen. Næstved 2014. Michel Gorju. Familie & adoptionsrådgivning. www.michelgorju.dk

SER DU MIG. Det adopteret barn I skolen. Næstved 2014. Michel Gorju. Familie & adoptionsrådgivning. www.michelgorju.dk SER DU MIG Det adopteret barn I skolen. Næstved 2014. Michel Gorju. Familie & adoptionsrådgivning. www.michelgorju.dk 1 Der foregaaer underlige Ting med dig! Du er Intet, og hedder Intet, og sætter jeg

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede Arbejdet med flygtningebørn og -familier Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress 1. Tænk på et flygtningebarn i mistrivsel, som har brug for hjælp. 2. Snak 5

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1

Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,

Læs mere

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber! Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Læs mere

FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge

FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge 1 I dag skal vi tale om Kendetegn ved sårbare børn og unge Sårbarhed

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende

Læs mere

Jeg ønsker ikke at være et geni Jeg har problemer nok med bare at forsøge at være menneske Albert Camus

Jeg ønsker ikke at være et geni Jeg har problemer nok med bare at forsøge at være menneske Albert Camus Program Kort præsentation af min baggrund. Kort definition på højt begavede børn (HBB). Skolernes og PPR s perspektiv på højt begavede børn. Komplikationer, hvorfor er det ikke let? Vigtige faktorer for

Læs mere

Resultatdokumentation Børne- og familieområdet. Baggrundsoplysninger. Indskrivning Afklaring efter tre måneder Opfølgning Udskrivning.

Resultatdokumentation Børne- og familieområdet. Baggrundsoplysninger. Indskrivning Afklaring efter tre måneder Opfølgning Udskrivning. Resultatdokumentation Børne- og familieområdet Århus Kommune Socialforvaltningen Skematype: Indskrivning Afklaring efter tre måneder Opfølgning Udskrivning Baggrundsoplysninger Foranstaltning Afdeling

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed. Kvinderådet Ulrik Frost Formand

Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed. Kvinderådet Ulrik Frost Formand Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del Bilag 7 Offentligt Porno & Samfund Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed Kvinderådet Ulrik Frost

Læs mere

Temadage på Englegårdskolen

Temadage på Englegårdskolen Temadage på Englegårdskolen for pædagoger, lærere og andre der arbejder med sårbare børn og unge. Æstetisk læring Æstetiske læreprocesser Hvad Hvorfor: Æstetik kommer af det græske ord aisthesis; det betegner

Læs mere

Traumatisere børn - sårene kan heles

Traumatisere børn - sårene kan heles Traumatisere børn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Psykiatridage København, 11. november 2016 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

I N T E R P R E T H O G A N D E V E L O P HOGAN PERSONALITY INVENTORY. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779. Dato: 01 August 2012

I N T E R P R E T H O G A N D E V E L O P HOGAN PERSONALITY INVENTORY. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779. Dato: 01 August 2012 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P I N T E R P R E T HOGAN PERSONALITY INVENTORY Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 Dato: 01 August 2012 2 0 0 9 H O G A N A S S E S S M E N T S Y

Læs mere

KABU. - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning

KABU. - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning KABU - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning Indhold - Kort intro til feltet - Samarbejde før anbringelse - Samarbejde omkring opfølgning på anbringelse - Samarbejde omkring

Læs mere

Alle forældre og ansatte fra en institution, som er medlem af FOLA, deltager til medlemspris.

Alle forældre og ansatte fra en institution, som er medlem af FOLA, deltager til medlemspris. v/ann Elisabeth Knudsen, cand. mag i dansk og psykologi, hjerneforsker og forfatter. Esbjerg d. 7. marts 2012 kl. 19.00 til 21.00 Syddansk Universitet, Niels Bohrsvej 9-10, 6700 Esbjerg Hjerner udvikler

Læs mere

Før du kan blive til noget, må du først blive til nogen!

Før du kan blive til noget, må du først blive til nogen! 1 2 3 Før du kan blive til noget, må du først blive til nogen! 4 NOGEN! Tage vare på sig selv! Tage ansvar for eget liv! Opfatter sig selv som en del af samfundet! 5 Anbragte børn skal altså: Næppe kopiere

Læs mere

Robusthed et fælles indsats område 8. Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Robusthed et fælles indsats område 8. Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Robusthed et fælles indsats område 8 Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Robuste børn - en oplevelse at kunne tage fat om livet! Hvis børn skal blive robuste, er det

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen personlighed,

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Overblik Lidt om SFI Udsatte børn og unge i tal Socialpolitisk trend

Læs mere

BØRNS UDVIKLING I PLEJEFAMILIEN - Tidlig Qlknytning og Qlknytningsproblemer

BØRNS UDVIKLING I PLEJEFAMILIEN - Tidlig Qlknytning og Qlknytningsproblemer BØRNS UDVIKLING I PLEJEFAMILIEN - Tidlig Qlknytning og Qlknytningsproblemer aut. cand. psych. Niels Peter Rygård PLEJEFAMILIER VIBORG 2016 FONDEN FAIR START www.fairstartglobal.com www.nielspeterrygaard.dk

Læs mere

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Carsten Kirk Alstrup 1 Flere teenagere kan anbringes i familiepleje Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som sagsbehandler skal tage

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære 1 KÆRE FORÆLDRE Frederikssund Klubberne er meget andet og mere end et traditionelt fritidstilbud. Klubben spiller en vigtig rolle i

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

UDDANNELSESPLAN for studerende ved Sygehusundervisningen

UDDANNELSESPLAN for studerende ved Sygehusundervisningen UDDANNELSESPLAN for studerende ved Sygehusundervisningen Skolen på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Skolen på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center er en del af Sygehusundervisningen som foregår på henholdsvis

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde.

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde. Læreplan Solsikken Solsikken er Langeland Kommunes specialtilbud til børn i børnehavealderen og deres forældre. Solsikken er normeret til 10 børn, og der er ansat 5 voksne. Hvert barn er tilknyttet en

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere