Er grænsen nået? Autoritetsoplevelse og -forhandlinger i skilte familier Birthe Loa Knizek

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er grænsen nået? Autoritetsoplevelse og -forhandlinger i skilte familier Birthe Loa Knizek"

Transkript

1 Barn nr : 29-49, ISSN Norsk senter for barneforskning Er grænsen nået? Autoritetsoplevelse og -forhandlinger i skilte familier Denne artikel handler om hvordan familieaktørerne i forskellige former for skilte familier oplever fænomenet autoritet og hvordan regler og grænser initieres, formidles og modtages. Informanternes fortællinger om fænomenet grænsesættelse som udtryk for autoritetsforhandlinger i familiesystemet vil stå centralt. Temaet er aktuelt, fordi børn og unge, der lever i familier efter skilsmisse, ofte skal forholde sig til forskellige autoritetsfigurer og -praksis. Dette kan medføre modsætningsforhold og valgsituationer for nutidens børn og unge, der muligvis adskiller sig fra tidligere generationers. I tidligere forskning (Hetherington 1989, Weiss 1979, Smetana, Yau m.fl. 1991) har man sammenlignet skilte mødre og deres børn med gifte mødre og deres børn. Man fandt groft sagt, at mor-barn relationen i skilte familier var mindre hierarkisk end i ikke-skilte og at børnene blev tilskyndet til at blive voksen tidligere end i gifte familier. Desuden fandt man (Zaslow 1988), at skilte mødre til sønner var langt mer tilbageholdende med udøvelsen af forældreautoritet end gifte mødre til sønner og skilte mødre til døtre. Ifølge anden forskning (Dornbusch m.fl. 1985, Hetherington m.fl. 1985) har denne opdragelsespraksis uheldige virkninger og man har vist til at drenge fra skilte familier har mer udagerende og afvigende adfærd, samt mindre social kompetence end drenge fra gifte familier. Disse fund kræver yderligere undersøgelse, specielt via longitudinel forskning, men også i form af forskning, der differentierer yderligere indenfor gruppen af skilte familier. Nærværende artikel undersøger oplevelse og forhandling af autoritet i forskellige familieformer ud fra det omfattende interviewmateriale, som 29

2 fremkom under gennemføringen af undersøgelsen Familieforandringer og konsekvenser for barn og unges opvekstvilkår. Der bliver taget udgangspunkt i både barne- og vokseninterview, idet autoritet kun kan studeres som et fundamentalt relationelt og kontekstuelt fænomen. Autoritet, som et bestemt kendemærke ved en relation, kan således ikke forstås uafhængigt af det totale netværk af relationer, som de involverede parter indgår i. Derfor er det vigtigt at høre flest mulige parter i sagen. Autoritet Ifølge Laupa m.fl. (1999:141) kan enhver situation, hvor et individ udsteder en kommando til en anden ses som et eksempel på autoritetssamhandling. I hvert enkelt tilfælde må autoritetens legitimitet, samt forpligtelsen til at adlyde, bedømmes. Forskning og teoridannelse omkring moraludvikling og autoritet har en relativ lang historie, hvis skitsering er for omfattende for dette kapitel. I de senere år er der imidlertid vokset en gren frem, der især fokuserer på autoritetsrelationer som kontekstafhængige fænomener: domæneteorien. Indenfor domæneteorien antager man, at børn og unge oplever autoritet forskelligt indenfor forskellige domæner. Man går indenfor denne forskningsmæssige tradition ud fra tre forskellige domæner: det moralske, som henviser til personers velfærd og rettigheder sociale konventioner, som henviser til forestillinger om sociale organisationer og sociale systemer, samt konventionerne forbundet med deres effektive fungeren personlige anliggender, som henviser til forestillinger om personers psykologiske karakteristika (Laupa m.fl. 1999:137). Indenfor det moralske område er der foretaget en del forskning (Smetana 1988, Laupa 1991) omkring børn og unges bedømmelse af forældres og læreres autoritet når det gælder regelsætting i forbindelse med hypotetiske moralske handlinger. Man finder her, at børn fra første til tolvte skoleklasse anser voksnes moralske reguleringer som legitime, undtaget i de tilfælde, hvor man beder dem om at udføre umoralske handlinger som at stjæle eller slå. Det betyder, at moralske reglers indhold ses som gyldige uafhængig af autoriteterne: reglerne opfattes som sprogligt-ideologisk 30

3 overførte værdier, hvor børnene anerkender autoriteters rolle i forhold til opretholdelsen, men ikke indstiftelsen af disse. Smetana (1999:232) viser til at mellem 85 % og 100 % af børn og unge i studier af denne art bekræfter voksen autoriteten indenfor det moralske domæne og at der ikke forekommer variation hverken mellem autoritetstype (dvs. lærere eller forældre) eller familiestruktur. Andre undersøgelser (Smetana 1988, Smetana 1993) viser, at unge og deres forældre ikke synes at adskille sig med hensyn til vurderingen af forældreautoritet når det gælder moralske sagsforhold. I modsætning til gængse antagelser omkring de oprørske unge, så viste det sig tværtimod, at disse entydigt opfattede det som forældrenes pligt og ansvar at regulere moralsk adfærd (Smetana & Asquith 1994). I domænet for personlige anliggender eller det psykologiske domæne stiller sagen sig lidt annerledes: Det psykologiske domæne udgøres af selvopfattelser og personers psykologiske kvaliteter, indbefattet følelser, overbevisninger, ideer og intentioner, samt adfærd, der er resultat af personlige valg og således falder indenfor det personlige myndighedsområde (Laupa m.fl. 1999:150). Undersøgelser (Smetana 1988, 1989) viser her, at børn og unge i langt højere grad afviser forældres autoritet indenfor dette domæne. Forskning omkring hvad børn opfatter som faldende indenfor domænet for personlige anliggender viser, at børn netop definerer som personligt domæne, det, hvor forældre ingen myndighed har. Samtidigt udvider børnene i løbet af deres udvikling det personlige, forældrefrie, domæne. Sammenstød mellem forældre og unge er derfor ikke en re-forhandling af forældres autoritet, men snarere stridigheder om deres myndighedsområde: mens de unge definerer et højere antal anliggender ind under det psykologiske og personlige domæne, så opfatter forældrene de samme anliggender som placeret indenfor et konventionelt område (Smetana 1988, 1999). Et eksempel kunne her være stridigheder om unges påklædning eller valg af omgangskreds. Det sidste domæne, de sociale konventioner, omfatter de regelsæt, der tjener til at regulere sociale systemers funktion og er dermed stærkt kontekstafhængig: forældre anses eksempelvis som havende myndighed i forhold til egen familie, mens lærere ses som myndighedshavere i den skolemæssige kontekst. Ser vi på de tre domæner i forhold til oplevelsen af autoritet, så kan man sammenfatte det således, at moralske reglers indhold opfattes som konstrueret uafhængig af autoriteter, hvorimod opretholdelsen af disse forstås som autoritetsunderstøttet. Personlige regler derimod ligger helt udenfor autoriteters myndighedsområde i modsætning til de sociale 31

4 konventionelle regler, som både kan skabes og defineres af autoriteter (Laupa m.fl. 1999:155). Lidt banalt udtrykt betyder det, at forældre skal sørge for opretholdelsen af moral, de må til en vis grad sørge for indstiftelse og opretholdelse af regler indenfor familiesystemet og de skal holde sig borte fra de personlige anliggender. Eftersom denne artikel specielt ser på oplevelsen af autoritetsforhandlinger og oplevelser indenfor familien må de sociale konventioners domæne nødvendigvis forstås som særskilt centralt. I børn og unges bedømmelse af autoritet indenfor dette domæne, fremhæves især tre aspekter, der hver især er af betydning for fastsættelsen af autoriteten og dennes grænser. Disse har speciel betydning, når der inddrages personer med anden end biologisk tilknytning, hvilket er specielt aktuelt indenfor de nye familieformer: Social position, som synes at spille en større rolle for ældre børn end for yngre. Social kontekst, der bestemmer rækkevidden af autoriteters myndighedsområde. For eksempel antages forældres myndighedsområde kun at strække sig til det familiesystem, de selv er medlem af, mens de ikke kan regulere deres børns adfærd indenfor andre familier. Delegering af autoritet, hvor børn anerkender muligheden for delegering af autoritet fra en person til en anden. Også delegering af autoritet til jævnaldrende børn accepteres, sålænge delegeringen foretages af en anerkendt autoritet. Disse tre aspekter er ikke mindst vigtige ved undersøgelsen af familieformer, der adskiller sig fra kernefamilien og dennes traditionelle hierarki, idet de giver muligheden for både at indskrænke nytilkomne familiemedlemmers autoritet, men også til at udvide det traditionelle hierarki. Ifølge Laupa og kollegers (1991, 1999) forskning kan der identificeres følgende tre komponenter, som altid eksplicit eller implicit, indgår i børns bedømmelser af autoritet, og som falder sammen med ovennævnte: Kommandotype: autoriteters legitimitet varierer mellem de forskellige domæner, og børn afviser kommandotyper, der strider imod, hvad de opfatter som moralsk forsvarlig eller trænger ind i, hvad de anser som privat område (Laupa m.fl. 1999:141). 32

5 Autoritetsegenskaber, som er de egenskaber ved en person som ud fra børnenes vurdering giver denne autoritet: voksenstatus, kundskab og social position. Social kontekst beskriver ikke egenskaber ved en person, men giver en beskrivelse af den sociale relation mellem to individer indenfor et givet socialt organiseret system (ibid). Det er et vigtigt point, netop fordi autoritet er et relationelt fænomen og ikke en statisk personlig egenskab. I tillæg til domæneteorien, der især synes at tage udgangspunkt i børn og unges oplevelse af autoritet, er det nødvendigt at se på perspektiver, der beskriver forældres praksis og intentioner. Dette anses som væsentligt, fordi denne artikel tager udgangspunkt i begge sider for netop at belyse dynamikken og kompleksiteten i autoritetsforhandlingerne, samtidigt som autoritet forstås som kendetegn ved en relation fremfor som personlig egenskab. I løbet af 1960 erne definerede Diana Baumrind (1971) den autoritative, den autoritære og den permissive forældrestil. I den autoritative stil gav forældrene begrundelser for deres anvisninger til børnene, mens den autoritære stil var kendetegnet ved anvisninger uden begrundelse. Samtidig viste Baumrind til sammenhæng mellem den autoritative forældrestil og et optimalt udviklingsresultat. Hendes forskningsresultater har i høj grad influeret forskning og tænkning omkring børns socialisering og gør det til dels stadigvæk, selvom man i mellemtiden er blevet klar over en del begrænsinger i dette arbejde. Datamaterialet Nærværende artikel undersøger oplevelse og forhandling af autoritet i forskellige familieformer ud fra det omfattende interviewmateriale, som fremkom under gennemføringen af undersøgelsen Familieforandringer og konsekvenser for barn og unges opvekstvilkår. Undersøgelsens materiale består af interview, hovedsageligt med enkeltindivider, hvilket sætter rammerne for, hvad det er muligt for at undersøge i forhold til autoritet: fokus må derfor være på enkeltindividers oplevelse af autoritet og autoritetsforhandlinger indenfor familien. Enkeltindividernes oplevelse indenfor en familie bliver dernæst 33

6 konfronteret med hinanden, idet der er blevet taget udgangspunkt i familier, hvor en voksen og et eller flere børn er blevet interviewet. Det endelige datamateriale udgjorde således 10 familier med til sammen 27 medlemmer. Børnenes alder i de udvalgte interview var på 7 til 18 år og der var 12 drenge og 5 piger. 9 af de 10 interviewede voksne var mødre, mens der kun var 1 far blandt de voksne informanter. Kønsskævheden antages dermed at sætte begrænsninger for rækkevidden af fundene. I 7 af de 10 familier boede børnene stort set hos moren, 2 familier praktiserede delt omsorg med fast turnusordning, mens børnene i én familie stort set boede hos faren. To af de voksne informanter, 1 mand og 1 kvinde, havde vanligt samvær med deres børn, hvilket dog blev praktiseret efter behov og ikke efter regler. Det har medført, at begge har eller har haft deres børn boende i længere tid, når det passede sig af forskellige, mest praktiske, hensyn. Forældreautoritet Ifølge Smetana (1999:240) er forældre og børn/unge enige om, at forældre bør og må have autoritet indenfor det socialt konventionelle område. Dette træder også frem indenfor dette materiale og kommer tydeligt frem i familie Olsen, hvor moren (Olga) har ansvaret for Oline på 10 og Ole på 7. I udgangspunktet havde man enedes om vanligt samvær med faren. Men eftersom faren arbejder sammenhængende 3 uger i stræk og dernæst har en god uge fri, så ændredes praksis til, at børnene bor hos faren i hans friperiode. Mor har fået samboer nr. 2 efter skilsmissen og skal nu giftes på ny. Faren har haft en lang række kærester og har pt. kæreste med barn, men har aldrig boet sammen med nogen af kæresterne. Oline trækker specielt grænsesætning frem, når hun svarer på spørgsmål om, hvad der er vigtigt at tænke på, når forældre skal skilles: Oline: å ta hensyn til ungen kanskje? Ta hensyn til ungen. Ja, på hvilken måte skulle de ta hensyn, tenker du? Oline: Liksom sett grensar og vis at dem er glad i hu Mm. Når du sa sette grenser, hva tenkte du, hva mente du da? Oline: liksom at dem ikke får alt for my eller, eller Får for mye hva da? 34

7 Oline: For eksempel ungen får alt det dem peker på i butikken og sånt, og at dem får ikke lov å værre for seint opp og mye sånt. Oline forstår forældrenes anstrengelser med hensyn til at sætte grænser i det socialt konventionelle domæne som hensyntagen til børnene og anser dette som lige så vigtigt som at forældrene viser børnene deres kærlighed. For hende er kærlighed og grænser dermed de trygge rammer, som hun anbefaler forældre at opretholde også i en skilsmissesituation. Acceptabel kommandotype synes for hende at være regler, der strækker sig langt indenfor det sociale konventionelle domæne. Moren har følgende svar på spørgsmålet om, hvordan hun har det sammen med datteren: Hva jeg synes, det har vært det er sterkt, det jeg føler for Oline. Det største, og det Ja, jeg er veldig, veldig glad i henne. Inmari glad i henne. Vi har en jeg synes vi har fått til en all right kommunikasjon, vi begynner åf få en sånn forståelse altså hun begynner å bli så stor, at vi må snakke helt annerledes nå, hun begynner å komme i pubertet og greier. Med grensesetting og grenseutprøving, så det er klart det kan komme en del konflikter i forbindelse med det. Jeg setter noen grenser som hun ikke liker, men når jeg forklarer ting, så forholder hun sig til det og synes det er greit. Og hun får være med på en del og sette de grensene. Vi har liksom en sånn hva er det du synes er all right. Jeg snakker litt med henne på den måte, at jeg spør henne. Hvordan vil du ha det? Vil du ha det sånn at du skal bryte grensene og synes at det er fælt å komme hjem, eller vil du at vi skal ha en grensesetting sånn at vi kan at hun kan akseptere hun og. Mor og datter er tydeligvis i overensstemmelse med hinanden med hensyn til vigtigheden af at sætte grænser og at vise kærlighed. I morens udsagn kommer tydeligere frem, at hun sætter grænserne, men at hun ønsker datterens forståelse og accept for disse regler, det vil sige hun er et tydeligt eksempel på Baumrinds autoritative forældrestil. Eller annerledes udtrykt, så har moren udviklet stor opmærksomhed omkring kommandotype. Hos datteren derimod synes denne tankegang endnu ikke fuldstændig udviklet, og hun begrænser sig til at se grænsesætning som udtryk for hensyntagen og hengivenhed, hvorfor hun også accepterer farens regler uden videre. Dette bliver tydeligt senere i interviewet, hvor hun klager over nogle af 35

8 farens krav, men hvor hun vælger ikke at protestere netop fordi hun forstår disse krav som udtryk for hans hengivenhed. Dette kunne imidlertid også være udtryk for kriteriet autoritetsegenskaber, som børn/unge synes at lægge til grund ved bedømmelsen af autoritet, og som i dette tilfælde kan beskrives som biologisk/naturlig ret. Derimod synes det for Oline langt mer problematisk, når morens samboer, Olines stedfar, involverer sig i konflikter: Han kan av og til bland sæ opp i litt for my. Familien Olsen synes således at bekræfte et træk, der går igjen i datamaterialet, at børn og voksne accepterer forældrenes fremtrædende rolle som autoritet indenfor de sociale konventioners domæne, selvom det bagvedliggende ræssonnement kan være noget forskelligt. Der skelnes dog nøje mellem biologiske forældre og nytilkomne, voksne familiemedlemmer, således at deres voksenstatus, kundskab eller sociale position ikke umiddelbart legitimerer autoritet. Dette er i overensstemmelse med Laupa m.fl. (1999). Forsøg fra de nye, voksne familiemedlemmer om at påtage sig den overordnede autoritetsrolle opleves derfor som indblanding, fremfor naturligt udspil fra dennes side. Når det forholder sig således indenfor det sociale konventionelle område, er det tvivlsomt, at nytilkommernes autoritet skulle være større indenfor det personlige område, mens det kan være muligt indenfor det moralske område, qua dennes indholdsuafhængighed af autoriteterne. Autoritetsbedømmelsens symbolske betydning Et problem, som den tidligere skitserede forskning imidlertid synes at undervurdere, er i denne forbindelse loyalitetskonflikter, der dukker op i forbindelse med bedømmelsen af autoritet. Konflikterne kan dukke op i relationen mellem børnene og de biologiske forældre, men også i forhold til nye familiemedlemmer, som i familie Olsen. Oline har lige forklaret, at hun ikke siger noget til morens samboer, selv om hun er uenig i, at han blander sig i sager, som hun ikke finder vedkommer ham. På spørgsmålet om hvorfor hun ikke siger noget svarer hun: Kanskje mamma skulle blitt redd at æ ikke likt han enn at æ ikke likt han og han trudd at æ ikke likt han og så derfor så blir det bare trøbbel, så slo dem vel opp eller et eller annet sånt. 36

9 Hvad udefra måske kan se ut som en stiltiende accept af en ny autoritetsfigur i familien, er efter pigens eget udsagn et bevidst valg for at være loyal mod moren. Hun tager så at sige ansvar for morens fremtid ved at undertrykke sine følelser og beherske sin reaktion omkring denne nye autoritetsperson ved at agere ud fra en ansvars- eller omsorgsrationalitet. Hun er klar over, hvor vanskelig tidligere forhold har været for moren, bla. præget af alkohol og vold, mens nuværende samboer synes at være venlig og kærlig mod moren. Det er sandsynligt, at hendes bevidsthed om forhistorien bidrager til, at hun vælger at undertrykke sin eksplicitte modstand mod samboerens ikke anerkendte autoritet til fordel for en stiltiende accept, der beskytter moren. En lignende loyalitetskonflikt giver også Helene på 18 udtryk for, når faren fandt sig ny kæreste: For at jeg det var ikke rettferdig, liksom, at pappa skulle ha det bedre enn mamma eller. Dette førte til følgende forhold til farens kæreste: Jeg taklet ikke at hun skulle bestemme over meg, det hadde hun ikke noe med, liksom. Også her er det loyalitetsfølelsen overfor moren, der bestemmer pigens bedømmelse af den nytilkomnes autoritet, men i dette tilfælde undertrykkes reaktionen ikke, fordi hun ved sin protest, efter egen opfattelse, netop giver udtryk for sin loyalitet mod moren. I denne familie har moren haft det daglige ansvar for Helene, mens faren, Hans, har haft almindeligt samvær. Samværsordningen har dog i perioder været meget udvidet, idet moren har haft længere arbejdsophold i udlandet. Faren flyttede sammen med sin nye samboer et halvt år efter skilsmissen. Helenes holdning til farens samboer ændredes imidlertid i løbet af hendes udvikling, hvor hun efterhånden erkender, at det er muligt at anerkende både far og mor, selv om disse ikke netop er perlevenner. Hun reflekterer over, at hendes holdning overfor samboeren egentlig var en måde at ramme faren på: Og så har jeg jo skjønt at når jeg var jævlig mot henne så egentlig var jeg jævlig mot pappa, så. I det øjeblik Helene indså muligheden af at holde af begge sine forældre, uden at dette betød loyalitetssvigt mod en af dem, blev der også rum for samboeren som andet end et instrument til at ramme faren med og signalisere sin loyalitet overfor moren. Først i det øjeblik det nytilkomne familiemedlem kan fremstå som selvstændig person, vil der være grundlag for at bedømme hende som en eventuel autoritet. Disse eksempler viser, hvor komplekse de sociale relationer er, som autoriteten er en del af. Bedømmelse af autoritet, som et bestemt kendemærke ved en relation, kan ikke på linje med den skitserede 37

10 forskning forstås uafhængigt af det netværk af relationer, som de involverede parter indgår i. Tværtimod synes det som om der er stor bevidsthed om, især fra børn/unges side, den betydning og signaleffekt deres bedømmelse kan have på de andre involverede parter. Som eksemplerne viste ovenfor, så kan både afvisning og stiltiende accept af nytilkomne medlemmer af det nye hushold være udtryk for solidaritetserklæringer eller det modsatte med en af forældrene. Det nytilkomne familiemedlems personlighed og autoritetsegenskaber synes at spille en mindre rolle end den betydning en eventuel afvisning eller anerkendelse har for de biologiske forældre. Dette er selvfølgelig kontekstafhængigt, således at for eksempel børn, der ingen eller kun sparsom kontakt har med den ene forældre, eller børn, der har været så unge, at de ikke husker forældrene sammen, eller børn, der har været udsat selv for psykisk/fysisk mishandling eller været vidne til overgreb fra den ene forældre mod den anden, måske i ringere grad er fanget i dette symbolske betydningsnet og lettere kan anerkende nye familiemedlemmer på grundlag af dette medlems personlige egenskaber. Ikke desto mindre er tendensen tydeligt i dette materiale. Reglers oprindelse Ved konfrontationen mellem barn-interview og voksen-interview i dette materiale fremstår et andet slående fænomen, nemlig at børn/unge og forældre ofte har meget forskellige opfattelser af, hvordan regler er blevet fastsat og af hvem. I det ovenstående eksempel fra familien Olsen var man ikke uenig om, hvem, der havde initieret reglerne, men man havde forskellige bagvedliggende ræssonnementer omkring processens legitimering. Et eksempel på forskellige opfattelser af reglers oprindelse, dvs. udgangspunktet for forhandling og legitimering, kan vi finde hos familien Petersen, der praktiserer delt omsorg efter fast turnusordning. Børnene, som er Peter på 15, Poul på 12 og Petra på 10, bor skiftevis en uge hos den ene henholdsvis den anden forældre. Begge forældre er gift på nyt og moren har fået 2 nye børn, mens faren har fået 1 nyt barn. Moren, Pia, fortæller her om de faste opgaver, som de enkelte børn har: Hvordan er dere blitt enig om det? Om de faste oppgavene? 38

11 Pia: Det er sånn at jeg har satt opp ei liste som henger på kjøleskapet, Og så får de skrive navnet sitt, forbokstavene ut for det de har utført, og så får de løn etter det. Er dere blitt enig om det, eller var det noe du bestemte? Pia: Jeg bestemte det, men de godtok det. Hvad med sådant noe som lommepenger. Hvordan blir dere enig om beløp? Pia: Nej, det er jeg enig om. Peter på 15 år har følgende version om listen på køleskabet: Peter: Ja, vi har sånn liste på kjøleskapsdøra der det står når vi skal ta oppvasken og sånn. Hvem er det som har bestemt listen? Er det Har dere snakket om det, eller er det bare? Peter: Nei, alle sammen vasker opp to ganger i uka, da. Ja. Det er noe dere har snakket om og blitt enig om? Peter: Ja. Ja, ok. Ikke sånn at mamma din eller eller noen har bestemt at? Peter: Nei, allesammen er enig om at man tar oppvasken når man ikke har noe anna å gjøre, og ikke er på trening eller noe sånt. I morens version indtager hendes eget bidrag til regelfastsætningen mer vægt end i sønnens, idet hun mener at have givet anledning til regel og indhold, mens børnene har godtaget det. I sønnens version er morens initierende rolle borte og erstattet med en beretning, hvor den demokratiske diskussion og beslutningsproces spiller en større rolle. I hans udsagn neutraliseres samtidig aktørerne, således at der kun bliver tale om man og allesammen og ingen enkeltpersoner skiller sig ud som mer aktive end andre i processen. Hvis vi kobler tilbage til Baumrinds beskrivelser af forældrestil, så kunne man sige, at moren opfatter sig selv som mer autoritær, mens sønnen opfatter hende mer som autoritativ. Hvad er forklaringen på dette? En mulig forklaring kunne være børn/unges stærke accept af at forældre bør og må have denne autoritet indenfor de sociale konventioners domæne (Jvfr. Smetana 1999:240), således at morens initierende rolle opleves som så naturlig, at den i beretningen ikke væktlægges specielt. Omvendt er 39

12 moren muligvis netop opmærksom på eget overordnet ansvar indenfor dette domæne, således at hendes egen rolle betones stærkere i hendes beretning. Denne opmærksomhed kan desuden være påvirket af de moderne idealer om ligeværdighed mellem børn og forældre, der ikke nødvendigvis er i konflikt med den autoritet, som både voksne og unge forlener forældre med indenfor det socialt konventionelle område, men kræver både balancegang og opmærksomhed fra den voksnes side. Også her kunne man tale om en særskilt opmærksomhed på kommandotype fra moren. Netop den omstændighed, at morens fremtrædende rolle ikke nævnes specielt i sønnens version, kunne således tolkes som tegn på, at moren i dette tilfælde har lykkedes i sin balancegang. Autoritet og kønstilhørighed Ifølge Smetana (op.cit.) skulle den fælles opfattelse af forældrenes autoritet indenfor det konventionelle område ikke være påvirket i særlig grad af, hvilken familiestruktur man lever i. Udvalget bestemmer hvilken type konklusioner, der kan drages. Ikke desto mindre synes børn/unge alle grundlæggende at tilskrive forældrene ret og pligt til både at indstifte og opretholde regler indenfor det sociale konventionelle domæne, hvilket fremkommer som svar på spørgsmålet om, hvordan deres ideal af forældrene ville være. Samtidig med dette spørgsmål fremkommer imidlertid andre faktorer, som synes vigtige at tage hensyn til: For eksempel så beskriver Jørgen på 14 år strenghed som en egenskab ved både den ideelle far og mor. I familien Jørgensen har far omsorgsretten for børnene, som er Jakob (18 år) og Jørgen (14 år). Moren har vanligt samvær, som bliver praktiseret efter behov. Ingen af forældrene har nye partnere. For Jørgen synes der at være forskel på, hvilke egenskaber faren og moren iøvrigt bør have: moren må udover at være streng respektere hans synspunkter og give ham lidt frihed. Faren forventes derimod at være kameratslig, aktiv og til at snakke med ud over at han er streng. På spørgsmål om, hvordan hans forældre svarer til idealet svare han i forhold til moren: Hun er litt for streng. Men ellers så passer hun bra. Han oplever altså at moren er lidt for streng i forhold til idealet, mens faren opleves som for lidt streng. Hans idealer synes at afspejle forskellige (køns)specifikke forventninger til forældrene, hvor moren er overordnet autoritet og kan vælge at indrømme hans synspunkter rum og ham frihed, 40

13 mens faren som er forælder af samme køn desuden forventes at være mer sidestillet kamerat. Den samme beskrivelse finder vi eksempelvis også hos Knud på 11 år, der fremhæver, at moren ikke skal være alt for streng, mens faren derimod gerne må være det: Hvordan syns du en god pappa skal være da? Knud: Nej, egentlig så syns jeg at han skal være litt sjefat, for det og så skal han ta med på å gjøre artige ting da, og så Ja og så og så være med og liksom være med på det vanlige familielivet da, sånn-. I familien Knudsen praktiseres delt omsorg for Knud efter behov. Begge forældre er gift på ny og faren har fået et nyt barn. Disse eksempler viser, at autoritetsegenskaberne synes at variere. Det giver sig udslag i konfliktsituationer, hvor Knud fremholder at han ikke kan tale med moren, fordi hun bliver sur, mens han bare kjefter på faren, når denne bliver sur. Faren har i denne relation en dobbelt position som både over- og sideordnet, hvilket gør autoritetsbedømmelsen mer vanskelig og utydelig. Kommandotypen synes i dette tilfælde imidlertid at være ens, men kommandoerne bliver opfattet forskelligt, alt efter om det er mor eller far, der udsteder dem, fordi de bagvedliggende idealer og positioner er forskellige. Det bliver derfor nødvendigt at sætte spørgsmålstegn ved om kriteriet om autoritetsegenskaber ved autoritetsbedømmelse, kan ses så uafhængigt af køn som den ovennævnte forskningslitteratur giver udtryk for. I dette materiale synes kønnet især at spille en rolle for de ældre børn/unge, der stort set alle giver udtryk for, at de enten har et venindeforhold til moren (pigerne) eller kammeratskabsforhold til faren (drengene). Kun i de tilfælde, hvor der har været psykisk eller fysisk vold involveret i den enkeltes historie, synes denne oplevelse at være fraværende. Dette står i kontrast til Smetanas (1999:240) pointering af, at der i børn/unges bedømmelse af forældrenes autoritet indenfor det sociale konventionelle domæne, synes at være ringe variation på tværs af alder, generation og familiestrukturer. I vores materiale vises klare tendenser til, at et af de væsentlige kriterier for autoritetsbedømmelse, nemlig autoritetsegenskaber, ændrer sig i løbet af udviklingen. Den samme udvikling er i den ovenfor skitserede forskning beskrevet som en forskydning af emner 41

14 indenfor domænerne, fra det sociale konventionelle til det personlige. Denne beskrivelse synes for enkel, idet forskydningen medfører forskellig bedømmelse af forældrenes autoritetsegenskaber, alt efter om det er en forældre af samme eller modsat køn. Forældres forskellighed problem og mulighed Et gennemgående træk i det foreliggende materiale er, at der er forskel i kommandotype mellem far og mor. Fædrene opfattes som overvejende mindre strenge end mødrene og ofte opfattes dette ligefrem som et problem. Et eksempel er her familien Andersen, hvor moren, Anna, har ansvaret for Anders på 10 år, Andrea på 14 år og Albert på 17 år, mens faren har almindeligt samvær. Mor har desuden fået ny samboer og et nyt barn. Albert udtaler følgende om, hvorfor børnene bor hos moren fremfor hos faren: Nei, pappa han var kanskje han var ikke så ansvarsbevisst, liksom, til å vaske klær og lage mat og stå opp i rett tid og ta vare på oss og sånt på den måten som ei mor er. Mammaen min var bra så det er jo hun mye flinkere til, og det visste jo allesammen, tror jeg. Moren repræsenterer her med sin autoritet og ansvarsbevidsthed de trygge rammer, som drengen mener er nødvendigt for en ansvarlig opvækst. Hvorfor denne tendens, som sekvensen ovenfor er et eksempel på, gør sig bemærket i udvalget er uvis. Det kan skyldes at de fleste børn bor mest hos mor og derfor opfatter dette som mest trygt og naturligt, eller at de bor hos mor, netop fordi moren i udgangspunktet blev tildelt mer autoritet og dermed repræsenterede større tryghed. Dette eksempel synes desuden at stride imod den indledningsvist skitserede forskning, hvor skilte mødre til sønner blev fundet som mer tilbageholdende med hensyn til udøvelsen af autoritet end gifte mødre. Denne forskning er baseret på amerikanske udvalg.tværtimod synes børn og unge i 7 af de 10 udvalgte familier i denne undersøgelse netop at se moren som den stærkere autoritet. Udvalget er for lille til at man kan trække for kraftige konklusioner af dette, men kan ikke desto mindre være 42

15 en væsentlig indikator for enten ændringer eller kulturelle forskelle i billedet. Den ene mand, Hans, der er i voksenudvalget, fremhæver netop faren og morens forskellige evner til grænsesætning som en vigtig medvirkende årsag til skilsmissen: Hans: Grænsesætning. Og den rollen man har som mor og far i forhold til et barn. Det er jo, uansett hvordan man snur og vender på det, så er det forskjellig, da. I de første leveårene, så er det jo naturlig at mor er nærmere barnet. Amming og den som føder barnet, og alt det der, greit. Men jeg følte mig kanskje litt overkjørt. For eksempel i forhold til når barnet skal legge seg og ikke vil legge seg. Hva gjør man da? Man er enig om ting, og det er klart at den som bryter enigheten, vil komme da fanger bordet. Ja. Da får du en del ansvar hvis du bryter enigheten, eller var det du som brøt enigheten? Hans: Nei, når barnet skrek, så klarte ikke mor å høre på. Jeg hadde sterkere jeg vil ikke la barnet manipulere, for det gjorde det. Alle barn gjør det. De manipulerer alltid i svakheten mellom foreldrene, og det vil ikke jeg finne meg i. Men mor brøt hele tiden ut og det. Jeg følte meg fullstendig tilsidesatt. I hans opfattelse drev hans datter, som alle børn, med manipulation, og han fandt det nødvendigt at sætte grænser. I og med at moren imidlertid satte andre grænser, svækkedes grænsernes entydighed og han følte sig tilsidesat, samtidig som hans rolle som autoritet begyndte at blive uklar. Interessant nok fremhæver datteren på 18 år, Helene, på spørgsmålet om, hvilket råd hun ville give til forældre, der var i færd med at blive skilt: Helene: Nei. Man skal være forsiktig så man ikke manipulerer. Ja Helene: Altså det er mange som manipulerer ungene sine og sånn Både faren og datteren viser tegn på mistænksomhed og viser til manipulation, som alle børn (faren) og mange voksne (datteren) bedriver, som stort problem. Manipulation kan ses som skjulte og delvis ufrivillige grænsesætningsprocesser og hører klart ind under området for autoritetsforhandlinger. Beskyldninger om manipulation er flere gange i 43

16 materialet fremkommet blandt de voksne i forhold til deres tidligere ægtefæller, som tegn på mistillid til den andens motiver for fastsættelse af bestemte grænser og regler. Familien Hansen er det eneste eksempel på en mer generel mistillid blandt børn og voksne og anses derfor som en undtagelse. Samme far, Hans, giver i løbet af interviewet udtryk for, at moren ved sin manglende grænsesætning har overladt et for stort ansvar til datteren for tidligt og faktisk opført sig til tider ganske uansvarligt, mens han:... er veldig aktiv i forhold til å tilrettelegge min egen datters liv Denne forskellighed førte i de første år til bitterhed mellem parterne, men efter at pigen blev mer reflekteret og i højere grad kunne vedkende sig muligheden af at holde af både far og mor samtidig, har deres forhold blevet bedre og nu ser faren, at skilsmissen faktisk har haft positive konsekvenser også for datteren. Han fremhæver, at datteren igennem forældrenes forskellighed og skilsmisse har haft mulighed for at udvikle større selvstændighed og selvbevidsthed, samt har fået større frihed til at realisere sig selv. Med dette peger faren på et genkommende fænomen i materialet: når barnet/den unge efter en skilsmisse får to hjem, har han/hun større mulighed til at konstruere sin egen udviklingshistorie. Meget ofte synes der at være store forskelle mellem krav, rutiner, regler, der stilles i børnenes to hjem. På grund af sin familiære situation har barnet imidlertid større frihed til at gå fra den ene kontekst til den anden end børn, der har et hjem med et sæt fastsatte regler. Børnene er ofte bevidste om dette og bruger dette aktivt. I familien Andersen fortæller Andrea, 14 år, eksempelvis hvad hun gør, når hun er hos faren: Andrea: Og så har jeg liksom ja,liksom det blir jo egentlig ei frihelg når jeg er borte hos pappa da, for der slipper jeg å gjøre noen ting. Jaha? Andrea:Der slipper jeg å rydde opp og sånn (ler litt). Betyr det at du har mye plikter her, eller? Andrea:Nej, jeg har ikke så mye her heller, men jeg har enda mindre hos pappa (begge ler litt). Så så der liksom slapper av og sånn. Mhm. Andrea: Så ja Når du er hos pappa, hva gjør dere noe sammen? 44

17 Andrea: Jaaa han er ikke så nøye på om jeg må komme inn så tidlig på kveldene, så der er jeg mest ute. Å ja. Andrea: Mamma er veldig nøye på at jeg må komme inn tidsnok og sånn da. Ja. Andrea: Og der har det ikke noe a si for at når jeg er hos pappa så kommer jeg bestandig hjem for sent. Ja. Andrea: Men han blir ikke sur. Andrea er fuldt klar over mulighederne ved at have to hjem med hver sit regelsæt og udtrykker i løbet af det øvrige interview at hun i grunden synes morens regler er ok, specielt når hun ser dem i forhold til de regler hendes veninder må forholde sig til. Men når hun er hos faren, vælger hun at sætte sig udover reglerne, fordi han ikke sanktionerer eller bliver sur over overtrædelser. Hun kan derfor med god samvittighed gøre det, hun har lyst til og som i hendes daglige liv ville være blevet behandlet som et regelbrud. Men hun vælger at gå endnu et skridt længere, ved at bryde farens regler, som er løsere end morens regler. For hende er nødvendigheden af at følge regler forbundet med muligheden for efterfølgende sanktioner, hvilket svarer til Kohlbergs model (1963) og kunne tyde på relativ umodenhed. Kohlberg indførte en model med seks udviklingsstadier, hvor barnet fra blind lydighed gradvis udvikler moralsk dømmekraft, indtil den unge voksne bliver i stand til at foretage autonome, moralske beslutninger. Om Andrea vil udvikle en anden holdning til regler i løbet af de kommende år, kan være vanskeligt at prædikere, ikke mindst, når også hendes bror Albert, se citat forrige side, viser til farens uansvarlighed og dermed manglende evne til at tage vare på børnene. Dette viser imidlertid til endnu et fænomen, der synes at stå i kontrast til traditionel udviklingsforskning, som tager udgangspunkt i barnets gradvise udvikling henimod moden autonom, reflekteret moralsk adfærd. Som dette eksempel viser, så må systemet familie forstås som relationer mellem bevidste individer i en socio-kulturel kontekst, hvor familiemedlemmerne udgør hinandens mulighedsbetingelser og forhandlingsgrundlag. Det betyder, at pigen ikke kun har to forskellige regelsæt at forholde sig til, men også to forskellige måder at være autoriteter på, som groft sagt er ansvarlig henholdsvis uansvarlig. Hendes adfærd kunne 45

18 foreløpig tyde på, at hun vælger uansvarligheden som en legitim måde at forholde sig til regler på. Spørgsmålet er så hvad det betyder generelt for børn at have to hjem med hver sit regelsæt og to forskellige autoriteter? Bliver børnene mer uansvarlige (Andrea) fordi de ikke har noget entydigt normsæt at forholde sig til eller bliver børnene mer ansvarlige, fordi de i højere grad kan vælge selv, sådan som Hans Hansen fremhæver? Ser vi på projektets kvantitative del, viser det sig, at 42 % procent af forældrene oplever at børnene er blevet mer ansvarsbevidste, mens kun 4 % oplever at børn/unge er blevet mindre ansvarsbevidste (Moxnes m.fl. 1999:59). 20 % oplever at børn/unge accepterer grænser mer, mens 25 % oplever at de strækker grænserne (ibid). Fundene omkring den øgede ansvarsbevidsthed understøtter Hans Hansens udsagn om, at børn kan opleve mer frihed og få mer mulighed til selv at tage ansvar i en situtation med to hjem. Dette svarer til fundene, der blev gjort i en undersøgelse foretaget af Jennifer Kogos og John Snarey (1995), hvor man netop fandt at studenter med skilte forældre havde nået et gennemgående højere moralsk udviklingsstadium end studenter med gifte forældre. Man antager at nødvendigheden af at kunne sætte sig ind i flere perspektiver, som mange skilsmissebørn bliver tvunget til, befordrer udviklingen. Er grænsen nået? Datamaterialet, som indgår i undersøgelsen, har på grund af sin størrelse begrænsninger med hensyn til udsagnskraft. Ikke desto mindre kan der spores bestemte tendenser, som er interessante, dels som beskrivelse af dagens familier og dels som korrektiv til tidligere forskning på området. Af domæneteoriens tre områder: det moralske, det socialt konventionelle og det personlige, har fokus i denne undersøgelse hovedsageligt været rettet mod det socialt konventionelle domæne. Grænsesætning og autoritet blev af børn og unge forstået som tegn på hengivenhed fra forældrenes side og blev tillagt stor vægt indenfor de interviewede familier. Anerkendelsen af autoritet virkede lettest overfor de biologiske forældre, mens nytilkomne familiemedlemmers anerkendelse kunne være vanskeliggjort af, at den indgik som betydningsgivende i familiesystemets loyalitetsmønster. Dvs. at de tre aspekter, som blev fremhævet af tidligere forskning som specielt væsentlige ved fastsættelse af autoritet indenfor det socialt konventionelle domæne, social position, 46

19 social kontekst og delegering af autoritet, blev underordnet lojalitetsovervejelser overfor forældrene. Børn og unges lojalitetskonflikter virker negligeret i den skitserede forskning om autoritetsbedømmelse, hvor man især synes at se på autoritetsudviklingen løsrevet fra familiens emotionelle og symbolske net, som sandsynligvis er mer komplekst indenfor en del af de nye familieformer. Tidligere forskning har desuden vist til, at grænser og regler indenfor det socialt konventionelle område både kan skabes og defineres af autoriteter. Denne undersøgelse derimod viser, at der kan være stor diskrepans mellem dels børn/unges og de voksnes oplevelse af regler og grænsers oprindelse og dels oplevelse af den forudgående proces også i de tilfælde, hvor man ellers er enig om hvem der er ophavsmanden/kvinden til bestemte regler. Denne uenighed synes at være et ikke-tema i den skitserede forskning, men burde blive genstand for yderligere fremtidig forskning for netop at komme nærmere autoritetsforhandlingernes komplekse intrafamiliære dynamik. I modsætning til den skitserede forskning synes dette materiale at vise til at et af kriterierne til bedømmelse af autoritet, nemlig autoritetsegenskaber, ikke kan ses uafhængigt af køn, fordi basale idealer omkring for eksempel grænsesætning, emotionalitet, tilgængelighed eller ordenssans virker kønsspecifikke. De samme egenskaber hos mor, far, stedmor, stedfar bliver ikke bedømt på samme måde som autoritetsegenskaber hos børn/unge. Autoritetsegenskaber må således forstås i forhold til køn indenfor de enkelte familiers dynamik. Materialet synes ligeledes at stride imod påstanden om ringe variation med hensyn til bedømmelse af forældreautoritet på tværs af alder, idet der her kan spores ændring i opfattelsen af autoritetsegenskaber: den samkønnede forældre bliver i tiltagende grad opfattet som både over- og sideordnet. Et interessant fænomen er desuden at denne undersøgelses forældre viser sig at være gennemgående bevidste om egen praksis og forsøger at inddrage børnene som aktører, hvilket synes at gå udover den autoritative forældrestil, som ellers i forskningen er blevet fremhævet som den mest hensigtsmæssige. For fremtidig forskning ligger her en udfordring i at undersøge, hvorvidt dette forhold gælder forældre i alternative familieformer i højere grad end i traditionel kernefamilie, samt hvad dette måtte betyde for børn og unge. 47

20 Endelig synes materialet at vise, at børn/unge anvender den omstændighed at de har to hjem aktivt i deres liv. Men også her synes den tidligere forskning, der viser ringe variation i bedømmelsen af autoritet på tværs af familiestrukturer, at være for endimensional og ikke at tage hensyn til børn/unges aktive deltagelse i konstruktionen af egen livshistorie. Tværtimod synes dette materiale snarere at understøtte den forskning, der henviser til fremskyndet moralsk modning blant børn med skilte forældre. Der har ikke vist sig tydelige forskelle mellem de forskellige familiearrangementer, og det kan skyldes materialets begrænsning. For yderligere nuancering bør fremtidig forskning således specielt fokusere på komparative undersøgelser mellem flest mulige familieformer. Litteratur Baumrind, D Current patterns of parental authority. Developmental Psychology, Monographs 4 Dornbusch, S.M., Carlsmith, J.M., Bushwall, S.J., Ritter, P.L., Leiderman, H., Hastorf, A.H. & Gross, R.T Single-parents, extended households, and control of adolescents. Child Development 56: Hetherington, E.M. Cox, M. & Cox, R Long-term effects of divorce and remarriage on the adjustment of children. Journal of the American Academy of Child Psychiatry 24: Hetherington, E.M Coping with family transitions: Winners, losers, and survivors. Child Development 61: Kogos, Jennifer, & Snarey, John Parental Divorce and the Moral Development of Adolescents. Journal of Divorce and Remarriage 23( 3-4): Kohlberg, L The development of children s orientations toward a moral order: Sequence in the development of moral thought. Vita Humana 6: Laupa, M Children s reasoning about three authority attributes: Adult status, knowledge, and social position. Developmental Psychology 27: Laupa, M., Turiel, E. & Cowan, P.A Obedience to authority in children and adults. I: Killen, M. & Hart, D., red. Morality in Everyday Life Cambridge University Press. Moxnes, K., Haugen, G.M. & Holter, T Skilsmissens virkning på barn. Allforsk. NTNU, Trondheim. Smetana, J.G Adolescents and parents conceptions of parental authority. Child Development 59: Smetana, J.G Adolescents and parents reasoning about actual family conflicts. Child development 60:

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner

Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner Kristiina Björklund Alle mennesker, ja, alle levende væsener indgår i en stadig fortsat, aldrig ophørende kommunikation.

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev Billederne i den pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne Verdens beste SFO Norsk humoristisk børne-tv-serie om livet i en SFO. Serie i 7 dele, hver episode varer 21 min. Episoderne er: 1. Ingen

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget.

børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget. Inkl. skilsmisseguide med 22 gode råd Gratis e-bog om børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget. Udgivet af Institut for Krisehåndtering i samarbejde med

Læs mere

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? et testamente. et netværk til forskel Tag stilling Går livet godt, tænker du sikkert ikke over, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør. Der er dog mange

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Familieformer i den senmoderne velfærdsstat samt familiens betydning for unge

Familieformer i den senmoderne velfærdsstat samt familiens betydning for unge Familieformer i den senmoderne velfærdsstat samt familiens betydning for unge Oplæg for Livsmod 28. april 2015 Ved Karen Margrethe Dahl, SFI Dagens spørgsmål Hvad er den historiske, samfundsmæssige og

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute Videns deling: Nyeste forskning om konsekvenserne for vores børn Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut - Aarhus Universitet Småbørns

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Skridtet mod eliten en god start påidrætsklasserne. -Et nøglehul for seje sjæle

Skridtet mod eliten en god start påidrætsklasserne. -Et nøglehul for seje sjæle Skridtet mod eliten en god start påidrætsklasserne -Et nøglehul for seje sjæle Haderslev idrætsklasser Fra talent til elite - udvikling af psykologiske færdigheder Har du vindermentalitet? Eller vil du

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Børn i skilsmisser - Børnerådets panelrapport

Børn i skilsmisser - Børnerådets panelrapport Børn i skilsmisser - Børnerådets panelrapport 1. Forord: Kan man spørge børn om skilsmisser? Hvad mener børn om forældres skilsmisse? Hvor meget vil børn selv være med til at bestemme, når mor og far går

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

En rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011

En rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011 En rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011 Selv om kernefamilien er den mest udbredte familieform, er der mange af børnene i 5. klasse, der bor på andre

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere