Virksomhedsordningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsordningen"

Transkript

1 HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 2011

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Problemstilling Problemdefinition Afgrænsning Metode Undersøgelsesformål Rammestyringsfaktorer Lovgivning og interne regler Interessenter Ressourcer Processtyringsfaktorer Problemformulering Indsamling af data Begreber Kildekritik Opgavens opbygning Selskabsformer Enkeltmandsvirksomhed Interessentskab Anpartsselskab Aktieselskab Virksomhedsskatteloven Virksomhedsordningen Aktiver Regnskab og bogføring Indskudskonto Mellemregningskonto Hævninger og hæverækkefølgen Indkomstopgørelse og skatteberegning Kapitalafkast og kapitalafkastgrundlag Rentedisponering Side 2 af 32

3 5.1.9 Rentekorrektion Behandling af overskud i virksomhedsordningen Overskudsdisponering Praktisk eksempel på anvendelse af virksomhedsordningen Selskabsskatteloven Behandling af overskud efter selskabsskatteloven Overskudsdisponering Konklusion Kildefortegnelse Side 3 af 32

4 1 Indledning Som selvstændig erhvervsdrivende er der 3 former for hvordan indkomsten i erhvervsvirksomheden kan beskattes. Valget mellem disse 3 former for beskatning er frivilligt. Den selvstændig erhvervsdrivende kan vælge at blive beskattet efter reglerne personskatteloven eller reglerne i virksomhedsskatteloven, som indeholder virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Virksomhedens skattepligtige indkomst bliver uanset beskatningsform opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler. Dette drejer sig blandt andet om reglerne i afskrivningsloven, ligningsloven m.v. Den selvstændige erhvervsdrivende kan have svært ved at finde ud af hvilken beskatningsform og herunder hvilken selskabsform, der er mest fordelagtig lige netop for dennes erhvervsvirksomhed. Dette skyldes blandt andet at reglerne for virksomhedsskatteloven for beskatning efter virksomhedsordningen er meget komplicerede. Derfor vælger mange selvstændige erhvervsdrivende at søge hjælp og rådgivning hos en revisor. Det er derfor vigtig som revisor at have styr på og tilstrækkelig viden om de beskatningsformer der er og hvornår det er optimalt at anvende disse, så revisoren kan rådgive den selvstændige erhvervsdrivende i hvilken beskatningsform og eventuelt selskabsform den selvstændige erhvervsdrivende skal anvende. Side 4 af 32

5 2 Problemformulering 2.1 Problemstilling Som selvstændig erhvervsdrivende har man mulighed for at drive virksomhed enten i personligt regi eller i selskabsform, som anpartsselskab eller aktieselskab. Bliver virksomheden drevet i personligt regi, bliver indkomsten i virksomheden som udgangspunkt beskattet efter personskatteloven, hvor ejeren bliver progressivt beskattet af virksomhedens overskud, lige som almindelig personlig indkomst. Bliver virksomheden derimod drevet i selskabsform, bliver virksomhedens indkomst beskattet proportionalt med en skatteprocent på 25 %. Virksomhedsskatteloven blev vedtaget i 1987 og trådte i kraft i samme år, som en følge af der blev indført separate regler for beskatning af kapitalindkomst og personligindkomst. Virksomhedsskatteloven blev indført for at selvstændige erhvervsdrivende, der driver virksomhed i personligt regi, kunne opnå fuldt skattemæssigt fradrag at erhvervsmæssige renteudgifter. Så de erhvervsmæssig renteudgifter blev sidestillet med de andre driftsudgifter, som den selvstændige erhvervsdrivende måtte have i forbindelse med driften af virksomheden. Det blev samtidig muligt for den selvstændige erhvervsdrivende at opspare en del af virksomhedens overskud i virksomheden, mod at der blev betalt en foreløbig skat af året opsparede overskud, svarende til årets selskabsskat. 1 En virksomhed, som bliver drevet i personligt regi kan blive beskattet på to måder. Den ene måde er som nævnt ovenfor, at virksomhedens indkomst bliver beskattet efter personskatteloven. Den anden måde, er at virksomhedens ejer indgår i virksomhedsordningen. Hvis virksomhedens ejer vælger at indgå i virksomhedsordningen, bliver virksomhedens indkomst beskattet proportionalt på linje med et selskabs indkomst og det beløb, som ejeren hæver til sig selv i virksomheden bliver beskattet som personlig indkomst. Selvstændige erhvervsdrivende, der driver virksomhed i personligt regi, anvender virksomhedsordningen, for at opnå lignende regler for beskatning af virksomhedens indkomst, som selskaber har for beskatning af indkomst. Disse virksomheder kan gå hen og opnå stor succes 1 Side 5 af 32

6 og som en følge af denne succes øget omsætning og overskud. Den selvstændige erhvervsdrivende kan i sådan en sådan situation overveje at ændre virksomheden fra en virksomhed drevet i personligt regi til et selskab. Det er dog ikke altid at den selvstændige erhvervsdrivende har et overblik over eller styr på hvornår, at det er bedre for den selvstændige erhvervsdrivende at ændre sin virksomhedsform fra at drive virksomheden i personligt regi, til at drive virksomheden i selskabsform. Formålet med dette projekt er at give de selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen et overblik over, hvornår det er mest optimalt for dem at anvende virksomhedsordningen, frem for at omdanne deres personligt drevne virksomhed til et selskab og derved komme under selskabsskatteloven. Dette projekt vil som udgangspunkt taget fat i, hvornår hvilken selskabsform der fra et skattemæssigt synspunkt er mest fordelagtig. Dette synspunkt er valgt, da de fleste erhvervsdrivende er interesseret i at betale så mindst skat som er muligt af deres overskud, da skatten nedbringer virksomhedens overskud og der ved virksomhedens og ejerens indtjening. 2.2 Problemdefinition Ud fra den ovenstående problemstilling kommer vi frem til en problemformulering, bestående at følgende hovedspørgsmål og underspørgsmål. Hovedspørgsmål: Hvornår er det mest optimalt at anvende virksomhedsordningen i stedet for selskabsskat? For at svare på ovenstående hovedspørgsmål, vil jeg operationalisere det ved hjælp at følgende underspørgsmål: Hvilke selskabsformer er der? Selskabsformerne bliver identificeret og gennemgået i opgaven for at det kan konkluderes virksomheden lever op til de krav, der bliver stillet til disse selskabsformer for at de kan anvendes. Hvordan behandles overskud i virksomhedsordningen? For at kunne konkludere i opgaven, hvornår det er mest optimalt at anvende virksomhedsordningen, bliver virksomhedsordningen for gennemgået teoretisk, herunder hvordan Side 6 af 32

7 overskud behandles og hvilke muligheder den erhvervsdrivende har i virksomhedsordningen, for at danne grundlag for den praktiske gennemgang. Hvordan behandles overskud efter selskabsskatteloven? Behandlingen af overskud i et selskab bliver ligeledes gennemgået for at konkludere, hvornår det er mest optimalt at anvende virksomhedsordningen. 2.3 Afgrænsning Dette projekt vil primært have fokus på virksomhedsordningen og selskabsskatteloven. Der vil være fokus på at sammenligne reglerne for selskabsskat og det skattemæssige aspekt i virksomhedsordningen. Projektet er derfor afgrænset for andre aspekter, der kan gøre det mere fordelagtigt for den selvstændige erhvervsdrivende at anvende den ene beskatningsform frem for den anden, herunder hvilken virksomhedsform der er mest fordelagtig for den selvstændige erhvervsdrivende. Da jeg, som nævnt, har fokus på det skattemæssige aspekt af virksomhedsordningen og selskabsskatteloven, vil de regnskabsmæssig krav, som virksomheden skal opfylde i henhold til for eksempel bogføringsloven, ikke blive behandlet i dette projekt. Hvis det bliver nødvendigt vil der blive henvist til disse regnskabsmæssige krav. Projektet har der udover fokus på at holde virksomhedsordningen op mod selskabsskatteloven, derfor vil jeg ikke i dette projekt komme ind på personskatteloven, da denne ikke er relevant for hovedspørgsmålet. Der vil heller ikke være fokus på kapitalafkastordningen under virksomhedsskatteloven i dette projekt, da fokus i dette projekt, som nævnt er virksomhedsordningen og selskabsskatteloven. Der vil i dette projekt kun være fokus på fire selskabsformer, det drejer sig om enkeltmandsvirksomhed, interessentskab, anpartsselskab og aktieselskab. Der er valgt kun at have fokus på disse fire selskabsformer, da det vurderes at det er de selskabsformer, der er mest relevant for projektet og da det er de selskabsformer, der oftest bliver anvendt når der skal oprettes eller omdanne selskaber. De andre selskabsformer vurderes ikke for relevante, så derfor bliver de ikke berørt i dette projekt. Side 7 af 32

8 3 Metode 3.1 Undersøgelsesformål Undersøgelsens formål beskriver hvilket niveau projektet er på, herunder hvor omfattende og dybdegående undersøgelsen er. Der er 5 forskellige undersøgelsesniveauer, som kan ses nedenfor. Figur 1 Undersøgelsens formål 2 Formålet med dette projekt er at lave en analyse på et forklarende eller problemløsende niveau. For at analysen kan komme op på et forklarende eller problemløsende niveau, skal vi igennem de før liggende niveauer, bestående af det beskrivende niveau og det problemidentificerende niveau. Dette projekt vil indledningsvist begynde med en teoretisk gennemgang af hvilke selskabsformer der findes og de grundlæggende krav der er til de forskellige selskabsformer, samt en gennemgang af de grundlæggende krav til anvendelse af virksomhedsordningen. Denne gennemgang vil blive foretaget på det beskrivende niveau. Gennemgangen vil blive efterfulgt af en analyse, som vil tage udgangspunkt i praktiske eksempler, hvor de forskellige beskatningsregler vil blive anvendt og herefter vurderet. Dette skal afslutningsvis bringe os frem til et grundlag for at kunne svare på det i problemformuleringen stillede spørgsmål. Dette vil bringe os op på det forklarende eller problemløsende niveau. 2 Den skinbarlige virkelighed s. 24 Side 8 af 32

9 3.2 Rammestyringsfaktorer Lovgivning og interne regler Da analysen i dette projekt primært benytter sekundært data, skal vi ikke ud og indsamle ny data til analysen. Da jeg ikke skal indsamle ny data, kommer jeg heller ikke til at arbejde med blandt andet personfølsomt data og det vil derfor ikke være relevant at forholde sig til lovgivningen på dette område. Da der som nævnt anvendes sekundært data til analysen, skal jeg være opmærksom på ophavsretten på de tekster og andre materialer, der bliver anvendt til analysen. Jeg skal i den forbindelse være opmærksom på kopiering og citering af tekster og materialer og på at der laves henvisninger til de tekster og materialer, der er anvendt til analysen. Til dette projekt er der tilknyttet nogle interne regler, som skal følges under udarbejdelsen af projektet. Disse interne regler som skal opfyldes i projektet er de formelle krav, som Handelshøjskolen (opdragsgiveren) stiller til projektet i form af projektets længde, indhold og form Interessenter Interessenterne for dette projekt er primært mig selv (undersøgeren), revisorer og eksterne rådgivere, der skal rådgive og foretage valg af beskatningsform og selskabsform i samarbejde med eller for den selvstændige erhvervsdrivende. Derudover er projektets vejleder en af interessenterne i opgaven, da vejlederen har været sparringspartner i opgaveskrivningen. Handelshøjskolen i Århus er også en interessent, da det er dem der er opdragsgiveren til projektet. Handelshøjskolen stiller krav til projektet i form hvilken retningslinjer der skal opfyldes i projektet for eksempel hvor lang opgaven skal være og hvilke formaterings krav der til projektet Ressourcer Dette projekt er underlagt begrænsede ressourcer, som påvirker projektets metodevalg. Tid er en begrænset ressource, der påvirker projektet meget, da der for det første er sat en deadline for hvornår projektet skal være færdigt. Denne deadline er fastsat til den 16. maj 2011 af Handelshøjskolen (opdragsgiveren). Tiden er derudover begrænset af, at jeg har meget arbejde i foråret, hvilket gør at der ikke er ubegrænset tid at sætte af til skrivningen af projektet. Da der er den tidsmæssige begrænsning på projektet, vil der kun blive taget udgangspunkt i sekundært data. Det er også en begrænsning at der kun er en om at skrive dette projekt i stedet for to, da Side 9 af 32

10 kvalifikationerne hos to personer som regler er bredere end hos en person. Det er dog valgt af tidsmæssige og planlægningsmæssig årsager kun at være en person om at skrive dette projekt. 3.3 Processtyringsfaktorer Problemformulering Problemformuleringen er med til at styre i hvilken retning projektet skal gå, da jeg skal komme frem til et svar på det hovedspørgsmål, der bliver stillet i problemformuleringen. Der skal igennem hele arbejdsprocessen med projektet være fokus på problemformuleringen, for at jeg ikke kommer ud på et sidespor og derved ikke få svaret på hovedspørgsmålet i problemformuleringen. Underspørgsmålene i problemformuleringen bruges til at hjælpe med at holde fokus på hovedspørgsmålet. Ved at besvare underspørgsmålene hjælper det mig med at komme frem til et svar på hovedspørgsmålet Indsamling af data Da dette projekt ikke bygger på for eksempel et studie undersøgelse af en gruppe eller spørgeskemaundersøgelse og derved ikke bygger på primært data, skal der ikke tages stilling til indsamling og bearbejdning af primær data. Der vil i dette projekt, som tidligere nævnt, blive anvendt allerede eksisterende data (sekundærdata). Da det eksisterende data, som vil blive anvendt i projektet, allerede er blevet behandlet, kan det bruges til at skaffe den viden som skal bruges for at kunne besvare hovedspørgsmålet. De primære data kilder, som vil blive anvendt til at skaffe viden omkring problemstillingen, vil virksomhedsloven og reglerne for selskabsskat, da der skal ses på forskellene mellem disse to standarder. Derudover vil internettet være en vigtig kilde til informationssøgningen, da det er muligt at finde mange af de tekster, publikationer m.v. der vedrører emnet her og disse data skal bruges til at tilegne sig baggrundsviden om emnet, så det bliver muligt at udarbejde projektet. 3.4 Begreber Blandet benyttede aktiver, er aktiver der både benyttes erhvervsmæssigt og privat af en selvstædig erhvervsdrivende. Side 10 af 32

11 3.5 Kildekritik I forbindelse med informationssøgningen er det vigtigt at forholde sig kritisk til de kilder og den litteratur, der bliver anvendt til udarbejdelsen af projektet. Det er vigtigt at forholde sig kritisk til de kilder man anvender, da det nemt at publicere ikke korrekte oplysninger på internettet. Jeg vil derfor i dette afsnit forholde mig kritisk til den litteratur og de oplysninger, som jeg har fundet og brugt til udarbejdelsen af projektet. Der er til udarbejdelsen af projektet både anvendt faglitteratur og hjemmesider. Der til projektets opbygning er der hentet inspiration fra min metode bog Den Skinbarlige virkelighed. Derudover er der hentet inspiration fra til opgavens struktur og afsnit fra kandidatafhandlinger og afsluttende projekter fra HD 1. del. Der til projektet anvendt en del hjemmesider til at søge en del information, der danner grundlag for teorien og analysen i projektet. Det er hovedsageligt skatteministeriets hjemmeside og links herfra til de relevante love, der er blevet anvendt til projektet. Disse hjemmesider anser jeg for at være meget pålidelige, da tekster der er anvendt fra disse hjemmesider er offentlige gjorte tekster og da det er staten, der står bag de hjemmesider, der opgiver teksterne, mener jeg at de tekster og informationer, der er anvendt kan vurderes til at være valide. Wikipedia er også anvendt til at søge informationer omkring selskabsformerne. Denne hjemmeside er med tiden blevet mere og mere anerkendt hjemmeside til at søge informationer på, med det i baghovedet vurderer jeg at de informationer, der er anvendt fra Wikipedia vurderes at være valide. Nogle af informationerne er dog sammenlignet med de informationer, der står i lovbekendtgørelserne. 3.6 Opgavens opbygning Opgaven er med udgangspunkt i problemformuleringen og de dertilhørende underspørgsmål opbygget på følgende måde. I afsnit 2 bliver projektets problemstilling præsenteret, som danner grundlag projektets problemformulering. Projektets afgræsning i forhold til projektets problemformulering bliver også foretaget i dette afsnit. I afsnit 3 bliver projektets metode valg gennemgået. Dette omhandler undersøgelsens formål, rammestyringsfaktorer, processtyringsfaktorer, begreber og kildekritik. Ramme- og processtyringsfaktorerne er yderligere delt op i under emner. Rammestyringsfaktorerne omhandler en kort gennemgang lovgivning og interne regler, projektets interessenter og Side 11 af 32

12 projektets ressourcer. Processtyringsfaktorerne omhandler en kort gennemgang af projektets problemformulering og indsamling af data. I afsnit 4 vil de fire selskabsformer blive gennemgået med, hvad der kendertegner de fire selskabsformer og hvilke krav der til de forskellige selskabsformer. I afsnit 5 bliver virksomhedsskatteloven og herunder virksomhedsordningen gennemgået. Der bliver i afsnittet gennemgået hvilke krav, der til at kunne anvende virksomhedsordningen, herunder hvilke regnskabsmæssig krav der er til anvendelsen, samt en gennemgang hvordan indskud, hævninger og overførsler med den selvstædige erhvervsdrivende håndteres. I afsnit 6 kommer jeg ind på behandlingen af overskud i virksomhedsordningen, herunder hvordan overskudsdisponeringen er og hvilke regler der er for denne. Der er ligeledes i dette afsnit et praktisk eksempel på anvendelse af virksomhedsordningen. I afsnit 7 bliver selskabsskatteloven gennemgået og hvilke krav der bliver stillet skattemæssigt til virksomheden, herunder beregningen af selskabsskatten i virksomheden. I afsnit 8 kommer jeg ind på behandlingen af overskud i et selskab, herunder hvilke muligheder der er for overskudsdisponering. I afsnit 9 bliver der foretaget en konklusion på projektet. I denne konklusion vil der blive opsummeret, hvad jeg er kommet frem til i forbindelse med mit projekt. Denne konklusion har til formål at komme med et svar på det spørgsmål, der er blevet stillet i projektets problemformulering. Side 12 af 32

13 4 Selskabsformer 4.1 Enkeltmandsvirksomhed En enkeltmandsvirksomhed er kendetegnet ved, at det er en virksomhed der oftest er drevet i personligt regi. I en enkeltmandsvirksomhed hæfter ejeren af virksomheden personligt, det betyder at ejeren ikke kun hæfter med det beløb, som ejeren har skudt ind i virksomheden, men at ejeren hæfter med hele sin formue Interessentskab Et interessentskab, i forkortelse I/S, er kendetegnet ved, at der er to eller flere personer, som driver virksomhed sammen, indgår i et partnerskab, hvor de hæfter både personligt og solidarisk for hinanden. Det vil sige, at hvis virksomheden går konkurs og den ene af partner ikke kan betale sin del af gælden, så er det den anden eller de andre der indgår i interessentskabet, der hæfter for partneres del af gælden. Det betyder også at virksomhedens kreditorer, selv kan vælge hvem af interessenterne de vil kræve gælden hos i forbindelse med en eventuel konkurs. Den personlige hæftelse betyder at ejerne, ligesom ved enkeltmandsvirksomhed, ikke kun hæfter med den del, som de har indskudt i virksomheden, men også med deres personlige formuer Anpartsselskab Et anpartsselskab, i forkortelse ApS, er kendetegnet ved, at der ved denne selskabsform er et krav til et kapitalindskud på minimum kr., som skal udgøre den nominelle registrerede anpartshaverkapital, når selskabet stiftes og anpartskapitalen må aldrig komme under de kr. Et anpartsselskab kan have en eller flere ejere også kaldet anpartshaver eller anpartshaverne. Det er disse ejere, der indskyder minimum kapitalen i virksomheden. Ejeren af selskabet hæfter, i modsætning til i en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab, begrænset, det vil sige ejeren kun hæfter med det beløb, som ejeren har indskudt i selskabet, som minimum svarer til anpartskapitalen. Et anpartsselskab er derudover kendetegnet ved, at selskabet ledelse består af en direktion eller en bestyrelse eller af både en bestyrelse og en direktion. Et anpartsselskab er Side 13 af 32

14 som udgangspunkt oftest omfattet af at selskabets regnskab skal revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor Aktieselskab Et aktieselskab, i forkortelse A/S, er kendetegnet ved, at der, ligesom ved at anpartsselskab, er et krav til kapitalindskud i selskabet, når dette stiftes. Kravet til minimumsindskuddet i et aktieselskab er dog en del højere end ved et anpartsselskab. Minimumskravet til den nominelle registrerede aktiekapital er på kr. og aktiekapitalen må, ligesom det er gældende for anpartsselskaber, aldrig komme under de kr., når selskabet er stiftet. En forskel mellem et aktieselskab og et anpartsselskab, er at et aktieselskab kan udbyde deres kapital til offentligheden, dette kan et anpartsselskab ikke. 6 Et aktieselskab kan også en eller flere ejere, disse ejere bliver betegnet som aktionærer. Et aktieselskab er dog oftest ejet af flere ejere. Disse ejere hæfter begrænset med det beløb, som de har indskudt i virksomheden og ejerne hæfter derfor ikke for virksomhedens gæld og forpligtigelser. Et andet kendetegn ved denne selskabsform, er at selskabets ledelse består af en bestyrelse, som minimum skal bestå af 3 medlemmer, som bliver valgt på selskabets generalforsamling, bortset fra medlemmer der eventuelt er valgt af medarbejderne i selskabet og en direktion oftest bestående af et til tre medlemmer, som bestyrelsen vælger/ansætter. Et aktieselskab er også omfattet af at selskabets regnskab skal revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor, som også bliver valgt på generalforsamlingen. 7 5 Virksomhedsskatteloven Virksomhedsskatteloven omfatter reglerne om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende. Virksomhedsskatteloven indeholder fire ordninger, som de selvstændige erhvervsdrivende kan anvende. De fire ordninger er virksomhedsordningen, kapitalafkastordningen med tilhørende konjunkturudligningsordning, den særlige kapitalafkastordning for aktier og anparter og til sidst indkomstudligningsordningen for forfattere 5 6 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Side 14 af 32

15 og skabende kunstnere. 8 Der vil, som tidligere nævnt i afsnit 2.3, kun være fokus på virksomhedsordningen i dette projekt. 5.1 Virksomhedsordningen Virksomhedsordningen kan, som ovenfor nævnt, anvendes af skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Hvis der er flere personer om at drive en virksomhed, for eksempel i form af et interessentskab, kan den enkelte deltager i virksomheden, selv vælge uafhængigt af de andre deltagere i virksomheden, om virksomhedsordningen, en anden ordning eller personskatteloven skal anvendes på deltagerens andel af virksomhedens aktiver, passiver og resultat. Virksomhedsordningen kan kun anvendes på indkomst fra erhvervsvirksomheden og ikke på øvrig indkomst, som den skattepligtig eventuelt måtte have. Virksomhedsordningen kan ikke anvendes, hvis virksomhedens indkomst er kapitalindkomst efter 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13 i personskatteloven eller på en virksomheds konkursindkomst jf. konkursskatteloven 6. 9 Når en selvstændig erhvervsdrivende anvender virksomhedsordningen, er der nogle krav og særlige regler som der skal opfyldes for at den selvstædige erhvervsdrivende kan anvende virksomhedsordningen. Det er et krav, at der i virksomhedsordningen er en indskudskonto, som viser den samlede værdi den skattepligtige indskyder i virksomheden, er opgørelse over virksomhedens kapitalafkastgrundlag og en konto der viser virksomhedens opsparede overskud. De særlige regler, som den skattepligtige eller den som udarbejder regnskabet skal være opmærksom på er reglerne for hævninger, herunder hæverækkefølgen for de hævninger den skattepligtige foretager i virksomheden, kapitalafkast, opsparing i virksomhedsordningen, overskudsdisponering, behandling af underskud i virksomheden, rentekorrektion og mellemregning. Nogle af disse krav og særlige regler vil blive nærmere gennemgået i de følgende afsnit Aktiver Alle erhvervsmæssige aktiver og passiver, skal som udgangspunkt indgå i virksomhedsordningen. Der er dog nogle undtagelse, hvor nogle aktiver og passiver ikke kan indgå i virksomhedsordningen. Det drejer sig blandt andet om værdipapirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven medmindre ejeren af virksomheden er næringsdrivende med disse 8 Virksomhedsskatteloven med kommentarer, s Virksomhedsskatteloven med kommentarer s. 65 Side 15 af 32

16 værdipapirer, konvertible obligationer og andele i andelsbeskattede og selskabsbeskattede andelsselskaber kan dog godt indgå i virksomhedsordningen. 10 Grunden til at disse aktier ikke kan indgå i virksomhedsordningen, er at de typisk ikke har et løbende afkast, som kan modsvare det kapitalafkast, som der opnås som følge af et forhøjet kapitalafkastgrundlag på grund af disse aktier. Blandet benyttede aktiver, er aktiver der anvendes både erhvervsmæssigt og privat, kan som hovedregel ikke indgå i virksomhedsordningen. Der er dog nogle blandet benyttede aktiver, der kan indgå i virksomhedsordningen. Det drejer sig om ejendomme og biler, der helt eller delvist kan indgå i virksomhedsordningen, uanset om disse aktiver både benyttes erhvervsmæssigt og privat Ejendomme Ejendomme kan indgå i virksomheden med den erhvervsmæssige del af ejendommen. Der skal derfor foretages en fordeling af ejendomsværdien, hvor denne deles på den del der vedrører privat del, det vil sige den del af ejendommen, der tjener som bolig for den skattepligtige og den øvrige del der vedrører virksomheden. Den privat del af ejendommen, skal helt holdes uden for virksomheden. De udgifter der vedrører ejendommen for eksempel i forbindelse med vedligeholdelse af ejendommen, kan kun indregnes i virksomheden med den del, der vedrører den erhvervsmæssige del af ejendommen og det er også kun den del af udgifterne, der kan trækkes fra i virksomhedens skattepligtige indkomst. Fordelingsvurderingen af ejendommen skal som udgangspunkt være foretaget for det indkomstår, hvor den skattepligtige ønsker at anvende virksomhedsordningen Biler Biler, der både benyttes erhvervsmæssigt og privat, kan som tidligere nævnt indgå i virksomhedsordningen. Den skattepligtige kan vælge enten af lade bilen fuldt ud indgå i virksomheden eller fuldt ud holde bilen uden for virksomheden. Beskatningsmulighederne for blandet benyttet bil er, som vist i nedenstående figur. 10 Virksomhedsskatteloven med kommentarer s Virksomhedsskatteloven med kommentarer s. 76 Side 16 af 32

17 Blandet benyttet bil Placering i virksomheden Placering uden for virksomheden Godtgørelse af faktiske omkostninger Godtgørelse efter Ligningsrådets satser Figur 2 Den skattepligtiges beskatningsmuligheder af en blandet benyttet bil 12 Den blandet benyttede bil indgår i virksomheden Hvis den skattepligtige vælger at lade bilen indgå i virksomhedsordningen, bliver bilen medregnet fuldt ud ved opgørelse af indskudskontoen og kapitalafkastgrundlaget. Bilen vil derudover blive behandlet fuldt ud som et erhvervsmæssigt aktiv, så driftsudgifter og de skattemæssige afskrivninger fuldt ud fratrækkes i virksomhedens skattemæssige resultat. Den skattepligtige bliver til gengæld beskattet af værdien af den private benyttelse af bilen. Den blandet benyttede bil holdes uden for virksomheden Hvis den skattepligtige vælger at holde bilen uden for virksomhedsordningen, sker den skattemæssig opgørelse efter personskatteloven. Den skattepligtige har, som man kan se i figuren ovenfor, to muligheder for godtgørelse ved blandet benyttet bil. Den skattepligtige kan vælge at få godtgjort de faktiske omkostninger, betaler virksomheden for de faktiske erhvervsmæssige omkostninger til bilen. Den anden mulighed er at den skattepligtige kan vælge at få godtgørelse af de erhvervsmæssige omkostninger efter Ligningsrådets satser. Her fratrækkes godtgørelsen i virksomhedens indkomst og overførslen bliver ikke beskattet hos den skattepligtige Regnskab og bogføring Hvis den skattepligtige vælger at anvende virksomhedsordningen er det et krav, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, der opfylder 12 Virksomhedsskatteloven med kommentarer s. 81 Side 17 af 32

18 bogføringslovens krav. Det er vigtigt at virksomhedens bogføring bliver tilrettelagt og sker på en måde, så det er muligt at op den samlede økonomi kan adskilles i virksomhedens økonomi og den selvstændige erhvervsdrivendes private økonomi, jf. virksomhedsskattelovens 2 stk. 1. Denne opdeling af den samlede økonomi er et krav for at kunne anvende virksomhedsordningen, da det ikke vil være muligt at foretage en skatteberegning efter de regler, der gælder for virksomhedsordningen. Reglerne for skatteberegningen vil blive gennemgået i afsnit #. Grunden til at denne opdeling er nødvendig er at man skal skelen med beskatning af virksomhedens overskud holdt op imod det ejeren hæver i virksomheden. Der er dog intet krav til at det regnskab, der udarbejdes for virksomheden, skal indeholde en revisorerklæring, ligesom der er ved aflæggelse af et regnskab når virksomheden drives i selskabsform. Det er dog et krav til regnskabet, at den skattepligtige skal oplyse størrelsen af det personen har indestående i virksomheden i form af en indskudskonto og en konto for opsparet overskud, samt størrelsen af kapitalafkastet og kapitalafkastgrundlaget. Hvis den skattepligtige driver flere virksomheder, skal alle virksomhederne behandles som én virksomhed, hvis den skattepligtige anvender virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens 2 stk. 3. Dette gælder dog ikke for de virksomheder, som den skattepligtige driver i selskabsform, hvis den skattepligtige har nogle virksomheder, der bliver drevet i selskabsform Indskudskonto Indskudskontoen består af værdier, som den skattepligtige har overført til virksomheden, jf. virksomhedsskattelovens 3, hvilket svarer til egenkapitalen i et selskab. Dette gælder dog ikke de beløb, der bliver ført på mellemregningskontoen. Indskudskontoen bliver brugt til at opdele den skattepligtiges økonomi i virksomheds økonomi og privat økonomi ved indtræden i virksomhedsordningen. Indestående på indskudskontoen bliver opgjort det første år, hvor den skattepligtige anvender virksomhedsordningen og herefter fast fryses indskudskontoen. De eneste ændringer, der kan foretages indskudskontoen efter denne er opgjort, er reguleringer ved yderligere indskud i virksomheden eller hævninger, der er større end virksomhedens overskud og opsparet overskud. Indskudskontoen opgøres som erhvervsmæssige aktiver fratrukket den erhvervsmæssige gæld. Indskudskontoen kan som hovedregel ikke være negativ, men hvis indskudskontoen er negativ, bliver indskudskontoen sat til nul, hvis det kan dokumenteres at alle de aktiver og gældsposter der Side 18 af 32

19 tilhører virksomheden er medregnet og at den gæld, der er medregnet kun er erhvervsmæssig gæld. Indskudskontoen viser det beløb, som er blevet indskudt i virksomheden og allerede er blevet beskattet. Indskudskontoen viser derfor, hvor stort et beløb den erhvervsdrivende skattefrit kan føre ud af virksomhedsordningen. Den erhvervsdrivende skal dog være opmærksom på, at hæverækkefølgen skal overholdes Mellemregningskonto Der er som tidligere nævnt et krav til at der regnskabsmæssigt sker en opdeling i virksomhedens økonomi og den skattepligtiges privatøkonomi, jf. virksomhedsskattelovens 2 stk. 1. Denne regnskabsmæssige adskillelse kan, jf. virksomhedsskattelovens 4a opnås ved at der oprettes en mellemregningskonto. Mellemregningskontoen bruges til at den skattepligtige kan overføre kontante beløb fra privatøkonomien til virksomhedsøkonomien i stedet for at føres disse beløb over indskudskontoen, men stadig opnå den skattefrie overførsel, når beløbene skal føres tilbage til privatøkonomien uden om hæverækkefølgen. Mellemregningskontoen er et udtryk for den gæld virksomheden har til den erhvervsdrivende. Det indestående på mellemregningskontoen må dog ikke på noget tidspunkt blive negativt, det vil sige at der ikke må hæves mere end det indestående på kontoen, jf. virksomhedsskatteloven 4a stk. 3. Skulle det ske, at mellemregningskontoen bliver negativ, skal den erhvervsdrivende udligne dette beløb med en hævning i virksomheden, der følger hæverækkefølgen. Mellemregningskontoen er uforrentet og det indestående på kontoen er ikke en del af beregningen af kapitalafkastgrundlaget Hævninger og hæverækkefølgen Hævninger Hævninger er de beløb som den erhvervsdrivende hæver eller overfører til sig selv. Disse hævninger kan bestå af privatforbrug, betaling af personlige skatter (b-skat/am-bidrag), faglige kontingenter, overførsel af aktiver fra virksomheden til privat osv. Side 19 af 32

20 Hæverækkefølgen Når den erhvervsdrivende foretager disse hævninger i virksomheden er, skal de fortages i en bestemt rækkefølge. Denne hæverækkefølge er til for at sikre at virksomhedens overskud bliver beskattet fuldt ud, inden at den erhvervsdrivende skattefrit kan hæve på indskudskontoen. Hæverækkefølgen findes i virksomhedsskattelovens 5 og er følgende: 1) Hensat til senere hævning primo. 2) Året overskud. a) Kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens 7. b) Overskud efter fradrag af kapitalafkast. 3) Opsparet overskud. 4) Indskudskontoen. Der er dog også nogle beløb, som overføres til den erhvervsdrivende, som går uden om eller forud for hæverækkefølgen og som bliver overført skattefrit til den erhvervsdrivende. Det drejer sig om følgende: 1 Refusion af driftsomkostninger, som den erhvervsdrivende har betalt privat og som ikke er ført på mellemregningen. 2 Beløb til medarbejdende ægtefælle. 3 Beregnet virksomhedsskat, jf. virksomhedsskattelovens 5 stk. 3. Som det fremgår af hæverækkefølgen, som er vist ovenfor, skal det beløb, der er hensat til senere hævning i forbindelse med overskudsdisponeringen sidste år, hæves først før der kan hæves af det indeværende års overskud. Herefter kan det indeværende års overskud hæves - først kapitalafkast og derefter det resterende overskud. Hvis den erhvervsdrivende vælger at hæve mere end årets overskud, skal der først hæves på kontoen for opsparet overskud før der kan hæves på indskudskontoen og til sidste kan der så hæves på indskudskontoen. Side 20 af 32

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL HD 4 Semester Erhvervsøkonomisk institut Forfatter: Janni Fries Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL Handelshøjskolen, Århus Universitet

Læs mere

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7)

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes

Læs mere

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen

Virksomhedsskatteordningen Afgangsprojekt HD(R) Virksomhedsskatteordningen Indtrædelse, drift og udtrædelse af virksomhedsskatteordningen Navn: Christian Carsten Ahlmann Vejleder: Jeanne Jørgensen 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring

Læs mere

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7)

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7) Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7) Beskrivelse af rapporten: Rapporten anvendes til at lave det samlede regnskab (både virksomhedsdel og privat del) for en person, der beskattes efter virksomhedsskatteordningen.

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Virksomhedsskatteloven

Virksomhedsskatteloven Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. semester Efterår 2013 Virksomhedsskatteloven Konsekvenser ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Casper Christiansen

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

Valg af virksomheds- og beskatningsform

Valg af virksomheds- og beskatningsform Valg af virksomheds- og beskatningsform Afsluttende opgave HD 2. del regnskab og økonomistyring Christian Anthoni Møller Nanna Meldgård Jensen INDLEDNING... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 AFGRÆNSNING... 7 METODEVALG...

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2014 HD(R) Virksomhedsomdannelse og vejen dertil Nina Agnete Jensen HD(R) Afgangsprojekt Dato: 12. maj 2014 Antal anslag: 127.376 Antal normalsider: 56 Censor: Vejleder: Henrik

Læs mere

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen

Læs mere

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse Virksomhedsbeskatning og Virksomhedsomdannelse skattepligtig contra skattefri Udarbejdet af Rasmus Hemmingsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Antal anslag: 145.753 Side 1 af 83 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Privat regnskab, virk. res. efter KAO (E6)

Privat regnskab, virk. res. efter KAO (E6) Privat regnskab, virk. res. efter KAO (E6) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes efter

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat CBS Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat Philip Dalsgaard Jefting Afgangsprojekt HD(R) 12. maj 2014 Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 6 1.1 Problemformulering...

Læs mere

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2012 Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed Vejleder: Christen Amby Afleveringsdato:

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2012 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

K/S Berlin Retail A. Bilag til selvangivelsen for. CVR-nr. 31 04 88 85

K/S Berlin Retail A. Bilag til selvangivelsen for. CVR-nr. 31 04 88 85 K/S Berlin Retail A Bilag til selvangivelsen for 2014 CVR-nr. 31 04 88 85 Navn CPR-nr. Antal anparter (i alt 100 stk.) Indholdsfortegnelse Side Ledelsens erklæring 1 Revisors erklæring om opstilling af

Læs mere

Personlig virksomhed, årsrapport KAO (I6)

Personlig virksomhed, årsrapport KAO (I6) Personlig virksomhed, årsrapport KAO (I6) Beskrivelse af rapporten: Rapporten anvendes til at lave det samlede regnskab (både virksomhedsdel og privat del) for en person, der beskattes efter kapitalafkastordningen.

Læs mere

CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt. Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv. ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen

CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt. Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv. ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning... 5 Problemformulering...

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Valg af virksomhedsform set over 20 år

Valg af virksomhedsform set over 20 år Copenhagen Business School 2013 HD Regnskab og Økonomistyring Hovedopgave Valg af virksomhedsform set over 20 år Med fokus på skat som en omkostning Vejleder: Henrik Meldgaard Udarbejdet af: Mette Dahlgaard

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland ApS CVR-nr. 34586012

Læs mere

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi AFGANGSPROJEKT HD(R) 2013 HANDELSHØJSKOLEN KØBENHAVN Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi Navn: Pia Hansen og Katrine Jensen Vejleder: Anders Lützhøft Antal anslag: 133.400 ekskl. forside,

Læs mere

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer Kommanditselskaber Må vi præsentere Lokalt og regionalt statsautoriseret revisions- og rådgivningsfirma i Esbjerg, Grindsted, Kolding, København, Skjern, Tørring, Vejen, Vejle og Aarhus Knap 200 veluddannede

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 2. Del HD(R) Afgangsprojekt 13. maj 2013 Virksomhedsomdannelse Vejleder: Anders Lützhøft Studerende: Christina Beier Andersen (xxxxxx-xxxx) Camilla Maria Skibsted Pedersen (xxxxxx-xxxx) Indhold Kapitel

Læs mere

Oversigt over forskellige ejerformer

Oversigt over forskellige ejerformer Oversigt over forskellige ejerformer Juridisk enhed og antal ejere Oprettelse Krav til indskud Enkeltmandsvirksomhed I/S ApS A/S 1 person 2 eller flere 1 selskab, personer som ejes af 1 eller flere anpartshavere

Læs mere

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Forfatter: Bent Erik Laursen Antal Sider: 103 Antal Tegn: 179.758 V e j l e d e r : M a r i a n n e M i k k e l s e n C o p e n h a g e n B u s i n

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 8. semester Virksomhedsomdannelse - af en personlig virksomhed Forfattere: Christina Backer Thomsen René Hedman Vejleder: Henrik R. Nielsen Copenhagen Business School HD(R) 9. maj 2012 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Udkast. LIV I FJELSTERVANG Aps

Udkast. LIV I FJELSTERVANG Aps Udkast LIV I FJELSTERVANG Aps Peter Bangsvej 9, Fjelstervang 6933 Kibæk CVR.nr.: 10 08 03 63 SPECIFIKATIONER 2011 Indholdsfortegnelse SIDE Principper for opgørelse af skattepligtig indkomst 3. Opgørelse

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Frydenland Innovation ApS CVR-nr. 32306586. Årsrapport 2012/13

Frydenland Innovation ApS CVR-nr. 32306586. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Innovation ApS CVR-nr.

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Personligt ejede virksomheder og pension

Personligt ejede virksomheder og pension Personligt ejede virksomheder og pension 23.10.2006 Udarbejdet af: Vejledere: Kim Søfeldt Tonny Vest Rene Jensen Gert Pedersen Side 1 af 119 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 4 2.0 Statistik og demografi

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Holding ApS CVR-nr.

Læs mere

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2009 Afsluttende hovedopgave Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed Forfattere: Afleveringsdato: 9. december 2009 -----------------------

Læs mere

Selskab, spec.sæt til minimalregnskab (C8)

Selskab, spec.sæt til minimalregnskab (C8) Selskab, spec.sæt til minimalregnskab (C8) Beskrivelse af rapporten: Denne rapport anvendes som supplement til en ekstern årsrapport i forbindelse med udarbejdelse af selvangivelse for et selskab. Rapporten

Læs mere

Vindmøllelaug Århus Bugt I/S c/o Niels Jørgen Madsen, Guldregnvej 12 8462 Harlev J. CVR. nr. 32 50 53 68 ÅRSREGNSKAB

Vindmøllelaug Århus Bugt I/S c/o Niels Jørgen Madsen, Guldregnvej 12 8462 Harlev J. CVR. nr. 32 50 53 68 ÅRSREGNSKAB Vindmøllelaug Århus Bugt I/S c/o Niels Jørgen Madsen, Guldregnvej 12 8462 Harlev J CVR. nr. 32 50 53 68 ÅRSREGNSKAB 1. januar 2010-31. december 2010 (1. regnskabsår) Godkendt på den ordinære generalforsamling

Læs mere

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Udarbejdet af: Sarah Nordahl-Pedersen og Camilla Tilgreen Bruncke Afleverings dato: Den 17. maj 2010 Vejleder: Marianne Mikkelsen

Læs mere

FYNSK ERHVERV ÅRSREGNSKAB

FYNSK ERHVERV ÅRSREGNSKAB Tlf: 63 12 71 00 odense@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Fælledvej 1 DK-5000 Odense C CVR-nr. 20 22 26 70 FYNSK ERHVERV ÅRSREGNSKAB 2013 CVR NR. 35 14 81 16 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Dansk juridisk nationalrapport Beskatning af små virksomheder af lektor ph.d. Jane Bolander og adjunkt ph.d. Liselotte Hedetoft Madsen

Dansk juridisk nationalrapport Beskatning af små virksomheder af lektor ph.d. Jane Bolander og adjunkt ph.d. Liselotte Hedetoft Madsen Dansk juridisk nationalrapport Beskatning af små virksomheder af lektor ph.d. Jane Bolander og adjunkt ph.d. Liselotte Hedetoft Madsen 1 1. Indledning Flere undersøgelser har vist, at små og mellemstore

Læs mere

Keldbymagle Vindmøllelaug I/S. SE nr. 21 69 82 36

Keldbymagle Vindmøllelaug I/S. SE nr. 21 69 82 36 SE nr. 21 69 82 36 Årsregnskab 2009 Indholdsfortegnelse: Side: Revisionspåtegning 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse 5 Balance - aktiver 6 Balance - passiver 6 Noter 7 og 8 Opgørelse over skattemæssige

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Årsrapport 1. juli - 31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den /. Carsten Iversen

Læs mere

REGNSKAB 2013-14. Skovdyrkerforeningen Østjylland a.m.b.a. Parallelvej 9A 8680 Ry Danmark CVR-nr. 38 67 78 10

REGNSKAB 2013-14. Skovdyrkerforeningen Østjylland a.m.b.a. Parallelvej 9A 8680 Ry Danmark CVR-nr. 38 67 78 10 REGNSKAB 2013-14 Skovdyrkerforeningen Østjylland a.m.b.a. Parallelvej 9A 8680 Ry Danmark CVR-nr. 38 67 78 10 Tel +45 86 89 32 22 soj@skovdyrkerne.dk www.skovdyrkerne.dk/soj SELSKABSOPLYSNINGER Selskabet

Læs mere

Orientering om skatteregler mm

Orientering om skatteregler mm Orientering om skatteregler mm Skat, moms, brugerbetaling, ejerformer mm I 1996 vedtog Folketinget nye skatteregler for vindmøller. De nye regler giver for nogle mølleejere mulighed for valg mellem forskellige

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 17. juli 2014 L 200 Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven H139-14 Skatteministeriet har d. 11. juni 2014 fremsendt ovennævnte

Læs mere

Keldbymagle Vindmøllelaug I/S. SE nr. 21 69 82 36

Keldbymagle Vindmøllelaug I/S. SE nr. 21 69 82 36 SE nr. 21 69 82 36 Årsregnskab 2007 Indholdsfortegnelse: Side: Revisionspåtegning 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse 5 Balance - aktiver 6 Balance - passiver 6 Noter 7 og 8 Opgørelse over skattemæssige

Læs mere

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Udarbejdet af: Martin Ernst Emil Buch-Andersen Vejleder: Marianne Mikkelsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning & problemformulering...

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Du betaler 145.000 kr. for at blive ejer af 1/12 af en stor lækker græsk lejlighed, hvor du har adgang til at bruge denne 4 uger om året. Årligt betaler

Læs mere

Lynettens Vindkraft I/S c/o Kim Birkholm Frederiksen Teglholm Allé 9 B 1. th. 2450 København SV ÅRSREGNSKAB 2009 CVR NR.

Lynettens Vindkraft I/S c/o Kim Birkholm Frederiksen Teglholm Allé 9 B 1. th. 2450 København SV ÅRSREGNSKAB 2009 CVR NR. Lynettens Vindkraft I/S c/o Kim Birkholm Frederiksen Teglholm Allé 9 B 1. th. 2450 København SV ÅRSREGNSKAB 2009 CVR NR. 18 66 11 01 Årsregnskabet er fremlagt og godkendt på interessentskabets ordinære

Læs mere

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende:

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: 1. 2. 3. Først afslutte indtastningen af årsrapporten. Det gør du på den sidste side under punktet

Læs mere

Årsrapport 2014 (sammendrag)

Årsrapport 2014 (sammendrag) Dansk Revision Korsør godkendt revisionsaktieselskab Jens Baggesens Gade 35 DK-4220 Korsør korsoer@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 58 37 34 24 Telefax: +45 58 37 30 23 CVR: DK 29 91

Læs mere

Under Solen A/S. Solen 1 A 3390 Hundested. CVR nr. 26 09 76 14

Under Solen A/S. Solen 1 A 3390 Hundested. CVR nr. 26 09 76 14 Rådgivning & Revision Holsbjergvej 31-33 2620 Albertslund CVR nr. 28126131 Tlf. 43 32 81 12 Under Solen A/S Solen 1 A 3390 Hundested CVR nr. 26 09 76 14 og bilag til selvangivelsen for indkomståret 2012

Læs mere

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

2 Valg af virksomhedsform

2 Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

Keldbymagle Vindmøllelaug I/S. SE nr. 21 69 82 36

Keldbymagle Vindmøllelaug I/S. SE nr. 21 69 82 36 SE nr. 21 69 82 36 Årsregnskab 2008 Indholdsfortegnelse: Side: Revisionspåtegning 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse 5 Balance - aktiver 6 Balance - passiver 6 Noter 7 og 8 Opgørelse over skattemæssige

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Virksomhedsetablering

Virksomhedsetablering Virksomhedsetablering Copenhagen IT University, 8 September 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til diskussion Forretningsplanen Præsentation og diskussion Erfaringer fra brug af digital

Læs mere

Notora ApS CVR-nr. 35 46 97 61

Notora ApS CVR-nr. 35 46 97 61 Notora ApS CVR-nr. 35 46 97 61 Årsrapport 2013/14 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 5. november 2014. Michael Lauridsen Dirigent Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

Paarup El-forsyning A.m.b.a. CVR-nr. 12681119. Opgørelse af skattepligtig indkomst for indkomståret 2014 (Regnskabsåret 2014)

Paarup El-forsyning A.m.b.a. CVR-nr. 12681119. Opgørelse af skattepligtig indkomst for indkomståret 2014 (Regnskabsåret 2014) Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33 96 35 56 Tværkajen 5 Postboks 10 5100 Odense C Telefon 63 14 66 00 Telefax 63 14 66 12 www.deloitte.dk Paarup El-forsyning A.m.b.a. CVR-nr.

Læs mere

Ophør med brug af virksomhedsskatteordningen

Ophør med brug af virksomhedsskatteordningen 2011 Ophør med brug af virksomhedsskatteordningen Speciale fra Cand.merc.aud.-studiet, AAU Af: Jakob Vejstrup Hansen Vejleder: John Engsig Afleveringsdato: 27-05-2011 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Jelling Golfklub. Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling. Årsrapport for

Jelling Golfklub. Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 76 11 44 01 www.martinsen.dk CVR-nr. 32 28 52 01 Jelling Golfklub Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling Årsrapport for 2014 CVR-nr. 15 92 84 92

Læs mere

Skatteregnskab 2011 01.01.2011 31.12.2011. Direkte Model B Direkte Model C. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab 2011 01.01.2011 31.12.2011. Direkte Model B Direkte Model C. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2011 01.01.2011 31.12.2011 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte Model B Direkte Model C side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Indkomstopgørelse

Læs mere

Regnskabssammendrag 2012

Regnskabssammendrag 2012 Indhold Regnskabssammendrag 1. januar 31. december 2 Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 3 Andelsselskabsoplysninger 4 Resultatopgørelse 5 Balance 6 Pengestrømsopgørelse 8 Noter 9 1

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

ÅRSRAPPORT FOR 2006. 11. regnskabsår. Indholdsfortegnelse. Selskabsoplysninger... 1. Ledelsespåtegning... 2. Den uafhængige revisors påtegning...

ÅRSRAPPORT FOR 2006. 11. regnskabsår. Indholdsfortegnelse. Selskabsoplysninger... 1. Ledelsespåtegning... 2. Den uafhængige revisors påtegning... ÅRSRAPPORT FOR 26 11. regnskabsår Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger... 1 Ledelsespåtegning... 2 Den uafhængige revisors påtegning... 3 Ledelsesberetning... 5 Regnskabspraksis... 6 Resultatopgørelse

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013 Cvr-nr. 25064917 Årsrapport for 2013 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet 4 Virksomhedsoplysninger 5 Anvendt regnskabspraksis 6 Resultatopgørelse 8

Læs mere

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013 Vermundsgade 38A, 2. th. 2100 København Ø CVR-nr. 35389660 Årsrapport for 2013 1. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Bent Dahl Jensen Dirigent

Læs mere

Aarhus Hjælper CVR-nr. 35 36 67 17

Aarhus Hjælper CVR-nr. 35 36 67 17 CVR-nr. 35 36 67 17 Årsrapport for regnskabsåret 10.09.13-31.12.13 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB

Læs mere

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke R3 Revision Godkendt Revisionsanpartsselskab Hundige Strandvej 210 B 2670 Greve Telefon: 43 90 50 05 Cvr. nr. 33 16 40 76 www.r3revision.dk Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Læs mere

Hillerød Sportsrideklub

Hillerød Sportsrideklub Hillerød Sportsrideklub Årsrapport for CVR-nr. 11 95 41 46 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på foreningens ordinære generalforsamling den 15. februar 2015 Dirigent PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret

Læs mere

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT Tlf: 96 23 54 00 hjoerring@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro 15, Box 140 DK-9800 Hjørring CVR-nr. 20 22 26 70 TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2013 Årsrapporten er

Læs mere

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 25. april 2008 har Birgit Ellegaard klaget over statsautoriseret revisor Kai Ambrosius,

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 25. april 2008 har Birgit Ellegaard klaget over statsautoriseret revisor Kai Ambrosius, Den 26. oktober 2009 blev der i sag nr. 30/2008-S+R Birgit Ellegaard mod Statsautoriseret revisor Kai Ambrosius og Registreret revisor Peter Ry Mathiasen og Revisor Anita E. Mather afsagt sålydende K E

Læs mere

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj -FØR OG EFTER FORÅRSPAKKEN 2.0 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ 09-12-2009

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj -FØR OG EFTER FORÅRSPAKKEN 2.0 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ 09-12-2009 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå VALG AF BESKATNINGSFORM asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Copenhagen Business School HD (R) - Institut for Regnskab og Revision Hovedopgave, 3. semester, 2011 Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Juridiske, regnskabsmæssige og skattemæssige forhold

Læs mere