Fremme af mental sundhed i kommunerne. eksempler, muligheder og barrierer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremme af mental sundhed i kommunerne. eksempler, muligheder og barrierer"

Transkript

1 Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer 2009

2 Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer

3 Fremme af mental sundhed eksempler, muligheder og barrierer Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: COWI A/S ved Kamilla Bolt og Lars Iversen Redaktion: Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ane Vibe Jensen, Lis Hamburger, Jette Abildskov Hansen, Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse Emneord: Mental sundhed; Trivsel; Psykisk sundhed; Kommuner; Sundhedsfremme; Forebyggelse; Kortlægning Kategori: Faglig rådgivning Udgivet af Sundhedsstyrelsen, november 2009 Oplag: 2000 Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Rosendahls Schultz Grafisk a/s Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således: Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer. Sundhedsstyrelsen, ISBN: (trykt) ISBN: (elektronisk) Rekvirering: Sundhedsstyrelsens publikationer Rosendahls-Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Telefon Pris: 0,- kr. - dog betales ekspeditionsgebyr

4 Forord Det er relativt nyt i Danmark at arbejde med fremme af mental sundhed som en samlet målsætning indenfor forebyggelse og sundhedsfremme. I de senere år har mental sundhed imidlertid fået stigende opmærksomhed som et vigtigt emne for forebyggelse og sundhedsfremme. Det skyldes blandt andet, at fremme af mental sundhed rummer et potentiale i forhold til at reducere risikoadfærd og forebygge sygefravær. Selvom der i Danmark ikke er tradition for systematisk at fokusere på, hvordan forebyggende og sundhedsfremmende indsatser bedst muligt fremmer borgernes trivsel og forebygger dårlig mental sundhed, er mental sundhed ikke desto mindre et område, som kommunerne interesserer sig for. Der findes en lang række kommunale sundhedsindsatser, som i realiteten går ud på at fremme mental sundhed ofte i tillæg til andre målsætninger. Men de optræder som regel under andre betegnelser, og er ikke samlet i en fælles bestræbelse på at fremme borgernes mentale sundhed. Denne rapport er en undersøgelse af kommunale indsatser til fremme af mental sundhed, som Sundhedsstyrelsen har iværksat som et led i en række aktiviteter med henblik på at styrke området. Formålet med undersøgelsen er at fremskaffe eksempler på kommunale sundhedsindsatser til fremme af mental sundhed og at kortlægge omfanget af indsatser. Målet er også at udforske barrierer og muligheder for at fremme mental sundhed i kommunerne. Undersøgelsen skal tjene som inspiration til kommuner, der gerne vil udvikle og forbedre deres indsatser omkring mental sundhed. Den skal samtidig bruges til at målrette Sundhedsstyrelsens rådgivning til kommunerne. Som undersøgelsen påpeger, er der behov for en fælles indsats, hvis der skal ske udvikling i forhold til målsætningen om at fremme mental sundhed. Kommunerne kan prioritere området, iværksætte indsatser og sikre kvalitet ved at dokumentere og evaluere indsatser. Sundhedsstyrelsen arbejder løbende på at synliggøre området og skabe et bedre vidensgrundlag for indsatser til fremme af mental sundhed fx ved at formidle dokumentation for indsatser til fremme af mental sundhed i forhold til bestemte målgrupper og arenaer. Else Smith Centerchef Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer 5

5 Indhold Forord 5 Resumé 7 1 Indledning 9 2 Opgavens udførelse og metode 10 3 Spørgeskema om forebyggelses indsatser i kommunerne Kategorisering af indsatser 13 4 Karakteristik af kommuner med indsatser til fremme af mental sundhed Hvor mange kommuner har indsatser til fremme af mental sundhed? Antal indsatser til fremme af mental sundhed i kommunerne fordelt på geografi Antal indsatser til fremme af mental sundhed fordelt på kommunestørrelse 16 5 Karakteristik af indsatser til fremme af mental sundhed Målgruppe Køn Arena Primær ansvarlig udfører Implementeringsgrad Ekstern finansiering 21 6 Tematisk opdeling af indsatserne Psykiske symptomer/lidelser Stress Sygefravær Sorggrupper Coping/handlekompetence Socialt samvær Trivsel Udsatte børn og unge Graviditet/fødsel Opsamling på tematisk opdeling af indsatser 31 7 Baggrund for iværksættelse af indsatser til fremme af mental sundhed 33 8 Muligheder og barrierer Strategi og organisation Evidens og dokumentation Synliggørelse af mental sundhed Integration med andre forebyggende og sundhedsfremmende indsatser Samarbejde med frivillige Samarbejde med patientorganisationer 36 9 Opsamling Fund i analyserne Hvad kan fremover gøres for at fremme mental sundhed i kommunerne? 38 Bilag 40 Referencer 43 6 Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer

6 Resumé Denne rapports formål er at kortlægge omfanget af indsatser til fremme af mental sundhed i kommunerne og at udforske barrierer og muligheder for at fremme mental sundhed som en del af kommunernes sundhedsindsats. Rapporten tager udgangspunkt i en opfattelse af mental sundhed som en tilstand af trivsel, hvor individer kan udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress, og indgå i fællesskaber med andre mennesker. Rapporten bygger på en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse. Den kvantitative undersøgelse, en spørgeskemaundersøgelse til sundhedsområdet i samtlige kommuner, er gennemført i august Undersøgelsen er en kortlægning af kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsatser - herunder indsatser til fremme af mental sundhed. Den kvalitative undersøgelse er gennemført i august-september Den fokuserer specifikt på mental sundhed og består af tre fokusgruppeinterviews og fire telefoninterviews med udvalgte kommuner. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 64% af kommunerne har mindst én indsats til fremme af mental sundhed i regi af sundhedsområdet. I alt var der angivet 130 indsatser i undersøgelsen. Der formodes at foreligge en underrapportering, særligt på grund af usikkerhed omkring betydningen af begrebet mental sundhed. Størrelsen på kommunen synes ikke at være afgørende for, hvorvidt kommunen har en indsats på området eller ej. Den geografiske fordeling viser, at særligt i de jyske kommuner er der etableret indsatser til fremme af mental sundhed. Målgruppen for indsatserne er primært børn og unge, herefter ældre og voksne. Indsatserne retter sig næsten alle mod både mænd og kvinder. Knap halvdelen af indsatserne er i tidsubegrænset, og egenfinansieringen af indsatserne er på højde med de øvrige indsatser på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen er indsatserne tematiseret i en række overordnede grupper: Psykiske symptomer/lidelser Stress Sygefravær Sorggrupper Coping/handlekompetence Socialt samvær Trivsel Udsatte børn og unge Graviditet/fødsel De grupper som rummer flest indsatser er hhv. psykiske symptomer/lidelser og coping/handle kompetence. For de fleste grupper gælder det, at indsatsernes karakter er meget forskellige, med undtagelse af sorggrupperne, der er et fast etableret koncept. I den kvalitative del af undersøgelsen er der blevet identificeret en række muligheder og barrierer for arbejdet med mental sundhed i kommunerne. Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer 7

7 Begreber relateret til mental sundhed er allerede til en vis grad indarbejdet i politikker og strategier for forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne. Der peges dog på, at en særskilt strategi for mental sundhed er med til at prioritere området og sikre en organisering, der understøtter en optimal udførsel af indsatserne. Der udtrykkes endvidere behov for dokumentation og formidling af dokumentation på området. Erfaringer og særligt evalueringer på området er stadig meget sparsomme, og i forhold til prioritering af indsatsområder er dokumentation væsentligt. Undersøgelsen viser, at mental sundhed stadig er et uvant begreb. Endvidere er mange indsatser til fremme af mental sundhed integreret med andre indsatser på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Endelig er området stadig til en vis grad omgærdet af stigmatisering og tabuisering. Der anbefales større åbenhed og kampagnevirksomhed for at imødekomme dette problem. Der efterspørges en øget synliggørelse af mental sundheds helbredsmæssige og økonomiske betydning i den kommunale praksis fx ved hjælp af relevante indikatorer i sundhedsprofilerne til monitorering og identificering af udsatte målgrupper. Desuden har man i visse kommuner erfaringer med kobling mellem psykiske problemer og sygedagpengeudbetalinger, hvilket til en vis grad har fungeret som øjenåbner for, hvor kostbare psykiske problemer er for kommunen. Man har i en række af de interviewede kommuner gode erfaringer med samarbejde med patientorganisationer og frivillige. Patientorganisationerne besidder ofte stor ekspertise på området og tilbyder bistand i forhold til indsatser på området. Frivillige bruges særligt til fremme af sociale netværk fx ved besøgstjenester. 8 Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer

8 1 Indledning Internationalt har der inden for de senere år været øget fokus på mental sundhed. WHO tog i 2005 initiativ til en deklaration og handlingsplan omkring mental sundhed (1). EU udarbejdede samme år en fælles europæisk strategi til fremme af befolkningens mentale sundhed (2) og har integreret mental sundhed i EUkommissionens Hvidbog fra 2007 omhandlende den overordnede strategi for sundhed i Europa (3). I det danske arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme er mental sundhed et relativt nyt område. Sundhedsstyrelsen har i 2008 udarbejdet en publikation om begrebet mental sundhed og den internationale baggrund for at beskæftige sig med mental sundhed på folkesundhedsområdet (4). Heri bestemmes mental sundhed som en tilstand af trivsel, hvor individer kan udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress, og indgå i fællesskaber med andre mennesker. Mental sundhed er dermed mere end fravær af psykisk sygdom. Det er både en tilstand og en række psykosociale funktioner. Dette er i overensstemmelse med WHO s opfattelse og terminologi (5). Det er også en pointe, at indsatser til fremme af mental sundhed ofte er borgerrettede. Det vil sige, at de retter sig mod den brede befolkning og ikke alene fokuserer på højrisikogrupper eller patienter. Det er fx indsatser til fremme af mental sundhed i daginstitutioner, på skoler og ungdomsuddannelser, på arbejdspladser samt i ældrecentre. Sundhedsstyrelsens undersøgelse fra 2008 af kommunale indsatser og rådgivningsbehov på forebyggelsesområdet har desuden vist, at mental sundhed er et af de tre områder, som kommunerne efterspørger mest viden om (6). Der er derfor behov for at oparbejde danske erfaringer på området og undersøge, hvilke udfordringer og muligheder kommunerne oplever i arbejdet med mental sundhed. Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer 9

9 2 Opgavens udførelse og metode Rapporten er udarbejdet af COWI for Sundhedsstyrelsen i maj-september Rapporten bygger på en kvantitativ og en kvalitativ analyse. Kvantitativ undersøgelse Opgørelsen af indsatser til fremme af mental sundhed i kommunerne baserer sig på Kommunernes Landsforenings undersøgelse fra august 2008 Godt i gang. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at give en kvantitativ, landsdækkende beskrivelse af kommunernes forebyggelsesindsatser på sundhedsområdet. Undersøgelsen omfatter alle kommuner og blev gennemført ved hjælp af spørgeskemaer med faste svarmuligheder. Med henblik på registrering af forebyggelsesindsatserne fik sundhedschefer/-direktører i alle kommuner tilsendt et spørgeskema i form af et excelark. Her skulle der noteres oplysninger for hver forebyggelsesindsats vedrørende indsatsområde, målgruppe, arena, implementeringsgrad, finansiering, kapacitet, mv. Se beskrivelse af dataindsamlingen i afsnit 3. Kvalitativ undersøgelse Den kvalitative analyse blev gennemført i august-september Den bestod først og fremmest af tre fokusgruppeinterviews med sundhedschefer eller sundhedskonsulenter fra kommunerne. Deltagerne var udvalgt på baggrund af, hvor mange indsatser til fremme af mental sundhed, kommunerne ifølge den kvantitative undersøgelse havde. Et fokusgruppeinterview blev afholdt i Århus og to i København. Udover fokusgruppeinterviewene afholdtes tre telefoninterviews med kommuner, der ifølge den kvantitative undersøgelse ikke havde nogen indsatser til fremme af mental sundhed. En deltager, der ikke kunne være med i fokusgruppeinterviewet, blev ligeledes interviewet over telefonen. Se oversigt over samtlige deltagende kommuner i bilag 1. Alle de kvalitative interviews blev gennemført ved hjælp af semistrukturerede interviewguides. Emnerne for guiden til fokusgruppeinterviewene var: Begrebet mental sundhed Indsatser til fremme af mental sundhed i kommunerne - herunder en uddybning og opdatering af de indsatser der var angivet i spørgeskemaundersøgelsen fra 2008 Baggrund og behov for iværksættelse af indsatser til fremme af mental sundhed Prioritering af mental sundhed i kommunen Organisering af indsatser til fremme af mental sundhed i kommunen Kvalitets- og effektmålinger Barrierer i forhold til at arbejde med mental sundhed Muligheder i forhold til at arbejde med mental sundhed Udgangspunktet for telefoninterviewene var at undersøge baggrunden for, hvorfor kommunen ikke havde registreret indsatser til fremme af mental sundhed. Emnerne for disse interviews var: Begrebet mental sundhed Evt. indsatser til fremme af mental sundhed i kommunen som ikke var registreret i den kvantitative undersøgelse 10 Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer

10 Baggrund og behov for iværksættelse/ingen iværksættelse af indsatser til fremme af mental sundhed Prioritering af mental sundhed i kommunen Barrierer i forhold til at arbejde med mental sundhed Muligheder i forhold til at arbejde med mental sundhed I telefoninterviewene viste det sig imidlertid, at de kommuner der ikke havde registreret indsatser til fremme af mental sundhed, rent faktisk havde en del indsatser på området. De havde dog ikke tænkt på dem som indsatser til fremme af mental sundhed, eller også var de integreret med andre indsatser. Udgangspunktet for fokusgruppeinterviewene og telefoninterviewene blev dermed tilnærmelsesvis de samme. Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer 11

11 3 Spørgeskema om forebyggelsesindsatser i kommunerne Af tabel 1 fremgår det, at 85% af alle kommuner udfyldte spørgeskemaet om forebyggelsesindsatser fra undersøgelsen: Godt i gang fra Svarprocenten varierede fra 77% til 90% i forhold til regionerne og fra 75% til 91% i forhold til kommunestørrelse. Der var ikke nogen systematisk variation i svarprocenten i forhold til regionstilhørsforhold og kommunestørrelse. Datamaterialet anses derfor for at være repræsentativt for alle kommuner. Tabel 1 Antal besvarelser og svarprocent for spørgeskemaer om forebyggelsesindsatser Spørgeskema om Alle kommuner forebyggelsesindsatser Antal Procent Antal Alle 83 85% 98 Region Hovedstaden 26 90% 29 Midtjylland 17 89% 19 Nordjylland 9 82% 11 Sjælland 14 82% 17 Syddanmark 17 77% 22 Kommunestørrelse* Lille 24 75% 32 Mellem 31 91% 34 Stor 28 88% 32 *Kommunerne er opdelt i tre grupper efter antal indbyggere. Lille omfatter den tredjedel af kommunerne, der har det laveste indbyggertal. Efter modtagelse af skemaerne har COWI gennemgået alle indberetninger med henblik på at vurdere, om kriterierne for indberetning er overholdt. Manglende svar/ uoplyste Øjebliksbillede Andelen af manglende svar/uoplyste svinger for langt de fleste spørgsmål mellem 1 og 2%. En væsentlig undtagelse er spørgsmål om kapaciteten af individ- og holdrettede som fx rygestopkurser. Besvarelserne er her så ufuldstændige, at problemstillinger vedrørende forebyggelsesindsatsernes kapacitet er udeladt. På spørgsmålene om implementering og finansiering er cirka 5% uoplyste. I tabellerne i de efterfølgende kapitler indgår uoplyste ikke. Dette betyder, at de samlede antal indsatser varierer fra tabel til tabel. Undersøgelsen giver et øjebliksbillede af forholdene i august-september Aktiviteter, der er igangsat herefter, er derfor ikke med i undersøgelsen. Det er COWI s vurdering, at der næppe er sket større ændringer, der for alvor forrykker det billede, som undersøgelsen tegner. 12 Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer

12 3.1 Kategorisering af indsatser Ud af indsatser er der 130 indsatser til fremme af mental sundhed i spørgeskemaundersøgelsen. Data om de 130 indsatser kan give et billede af type og rammer for de iværksatte indsatser, samt hvilke kommuner der har iværksat indsatser på området. Den kvantitative undersøgelse bygger på indberetninger fra sundhedsafdelingerne, og omfatter derfor helt overvejende indsatser, som sundhedsafdelingerne er involveret i eller har kendskab til. Indsatser i andre forvaltninger er derimod ikke blevet registreret lige så systematisk. Det gælder fx indsatser over for sygedagpengemodtagere, som gennemføres i jobcentret, og hvor sundhedsafdelingen ikke er inddraget. Derfor er der tale om et minimumsskøn over antallet af indsatser. Derudover viser den efterfølgende kvalitative undersøgelse foretaget i forbindelse med denne rapport, at der endnu ikke er en ensartet opfattelse af begrebet mental sundhed, som er forholdsvist nyt i en dansk sammenhæng. Begrebet vækker forskellige associationer hos deltagerne. Eksempelvis, at det er noget klinisk eller, at ordet mental på engelsk også er slang for skør eller tosset. Indsatserne på området er i højere grad kendte som indsatser til fremme af trivsel, social kapital, godt arbejdsmiljø, social inklusion, reduktion af mobning og stress mm. Dette blev også bekræftet i telefoninterviewene med de kommuner, som i spørgeskemaundersøgelsen havde angivet ikke at have indsatser til fremme af mental sundhed. Det viste sig, at alle tre kommuner rent faktisk havde indsatser til fremme af mental sundhed - men at de var kendt under andre betegnelser, eller at de var integreret i andre sundhedsfremmende eller forebyggende ydelser. På trods af denne uvanthed med begrebet mental sundhed, var der dog heller ikke generel tilslutning til en anden fælles betegnelse som alternativ til fremme af mental sundhed. At fremme af mental sundhed ofte er integreret i andre indsatser kan betyde, at en indsats om mental sundhed ikke er registreret i spørgeskemaundersøgelsen, eller at den har været kategoriseret under et andet emne. I udarbejdelsen af spørgeskemaundersøgelsen blev der defineret 19 forskellige indsatsområder at vælge mellem (se nedenfor). Alle indsatser lå inden for kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende opgaver i henhold til Sundhedsloven fra 2007: Patientuddannelse/rehabilitering/patientskole Sundhedsfremme i skoler/institutioner/dag Sundhedsfremme på arbejdspladsen Sundhedsfremme ved hjælp af rådgivning og livsstilssamtaler Kompetenceudvikling af fagpersoner/nøglemedarbejdere Social ulighed Rygning Alkohol Kost Fysisk inaktivitet Kost/fysisk inaktivitet Overvægt Seksuel sundhed Stofmisbrug Stofmisbrug generelt, fx rygning/alkohol/stoffer Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer 13

13 Ulykker Miljøfaktorer Mental sundhed/trivsel Andet Som det ses af listen, var det ikke muligt at vælge indsatsområder inden for behandling og socialpsykiatri, som en følge af hvordan Kommunernes Landsforenings undersøgelse var afgrænset. 14 Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer

14 4 Karakteristik af kommuner med indsatser til fremme af mental sundhed Dette kapitel giver et overblik over resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Det vil sige, hvor mange kommuner der har iværksat indsatser til fremme af mental sundhed, deres geografiske fordeling, og hvilken størrelse de har. Endelig sammenholdes antal indsatser generelt hos kommuner, der ikke har indsatser til fremme af mental sundhed, med kommuner der har. 4.1 Hvor mange kommuner har indsatser til fremme af mental sundhed? I henhold til spørgeskemaundersøgelsen har 64% af de adspurgte kommuner mindst en indsats til fremme af mental sundhed. 36% har ikke angivet nogen indsatser på området. Se også afsnit 3.1. Tabel 2 Oversigt over kommuner med og uden indsatser til fremme af mental sundhed Antal Pct. kommuner Kommuner med indsats til fremme af mental sundhed 53 63,9 Kommuner uden indsats til fremme af mental sundhed 30 36,1 I alt ,0 4.2 Antal indsatser til fremme af mental sundhed i kommunerne fordelt på geografi Nedenstående kort viser den geografiske fordeling af indsatser til fremme af mental sundhed. Det fremgår af figuren, at en del af kommunerne i Jylland har tre eller flere indsatser til fremme af mental sundhed, mens det kun gælder for få af kommunerne på Sjælland. Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer 15

15 Figur 1 Geografisk fordeling af indsatser med hhv. 0, 1-2 og 3 eller flere indsatser Antal indsatser: Ingen oplysninger 0 indsatser 1-2 indsatser 3+ indsatser 4.3 Antal indsatser til fremme af mental sundhed fordelt på kommunestørrelse Tabel 3 viser en fordeling af indsatser til fremme af mental sundhed i hhv. små, mellemstore og store kommuner. Der er i hver gruppe tilnærmelsesvist lige mange kommuner, som har indsatser på området, men det tyder på, at de store kommuner har flere indsatser. Fx er der ni af de store kommuner, der har tre eller flere indsatser, mens der er hhv. seks af de mellemstore og to af de små kommuner, der har indsatser til fremme af mental sundhed. 16 Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer

16 Tabel 3 Antal af indsatser til fremme af mental sundhed i kommunerne fordelt på størrelse Små kommuner (15 kommuner) Mellemstore kommuner (20 kommuner) Store kommuner (18 kommuner) Dragør 6 Skive 7 Frederikshavn 10 Langeland 4 Kalundborg 6 Guldborgsund 6 Brøndby 2 Fredericia 5 Gladsaxe 5 Lejre 2 Middelfart 4 Horsens 5 Rebild 2 Hedensted 3 Århus 5 Sorø 2 Varde 3 Odense 4 Allerød 1 Bornholm 2 Vejle 4 Billund 1 Frederikssund 2 Haderslev 3 Halsnæs 1 Greve 2 Herning 3 Nyborg 1 Jammerbugt 2 København 2 Odder 1 Vesthimmerland 2 Roskilde 2 Odsherred 1 Ballerup 1 Helsingør 1 Ringsted 1 Egedal 1 Holstebro 1 Samsø 1 Faaborg-Midtfyn 1 Næstved 1 Struer 1 Gribskov 1 Randers 1 Hillerød 1 Skanderborg 1 Hvidovre 1 Svendborg 1 Mariagerfjord 1 Sønderborg 1 Thisted 1 Vordingborg 1 Ser man på fordelingen af de kommuner, der ikke har angivet indsatser til fremme af mental sundhed i undersøgelsen, fremgår det, at antallet af hhv. små, mellemstore og store kommuner også her er nogenlunde ligeligt fordelt. Størrelsen af kommunen synes derfor ikke at være afgørende for, om der er iværksat indsatser til fremme af mental sundhed eller ej. Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer 17

17 5 Karakteristik af indsatser til fremme af mental sundhed I dette afsnit gives en nærmere karakteristik af indsatserne herunder deres indhold, målgruppe, køn, arena, indhold, ansvarlig udfører, implementeringsgrad og ekstern finansiering. 5.1 Målgruppe Som det fremgår af Tabel 4, retter langt den største andel af indsatserne på mental sundhed sig mod børn mellem 0-17 år. 28% af alle indsatser har denne gruppe som den primære målgruppe. Herefter kommer de unge (13-25 år) og de ældre over 65 år. Bemærk at målgrupperne overlapper hinanden, men at respondenterne har angivet den primære målgruppe. De borgere, som færrest indsatser retter sig mod, er borgere med kronisk sygdom (1,5%), borgere med særligt rådgivningsbehov (1,5%), socialt udsatte borgere (1,5%) og borgere med kræft (0,8%). Det tyder på, at indsatserne kategoriseret som mental sundhed primært er borgerrettede, samt at de er målrettet generelle målgrupper, hvor inklusionskriteriet er alder. Tabel 4 Indsatser til fremme af mental sundhed fordelt på målgrupper Primær målgruppe Antal indsatser Procentvis fordeling Børn 0-17 år 36 27,7 Unge år 16 12,3 Ældre 65+ år 16 12,3 Voksne 18+ år 15 11,5 Alle borgere 11 8,5 Borgere med handicap, funktionsnedsættelse 7 5,4 Borgere med psykisk sygdom 6 4,6 Voksne år 5 3,8 Andre* 18 13,8 I alt ,0 * Målgruppen Andre omfatter borgere med anden etnisk baggrund, borgere med kroniske sygdomme, borgere med kræft, borgere med særligt rådgivningsbehov, socialt udsatte borgere, småbørnsfamilier, sundhedsfaglige personer samt andre fagpersoner. Målgrupperne har været så små, at de er slået sammen. 5.2 Køn Tabel 5 viser, hvordan indsatser til fremme af mental sundhed er målrettet i forhold til køn. Langt størstedelen af indsatserne er målrettet begge køn. Det ses også, at en lille overvægt af de kønsspecifikke indsatser er målrettet kvinder. 18 Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer

18 Tabel 5 Indsatser til fremme af mental sundhed fordelt på køn Køn Antal indsatser Procentvis fordeling Kvinder 6 4,6 Mænd 2 1,5 Begge køn ,8 I alt ,0 5.3 Arena Tabel 6 viser, hvordan indsatserne til fremme af mental sundhed fordeler sig på arenaer. Arenaer forstås som det sted, hvor indsatserne udspiller sig. Knap en tredjedel af indsatserne udspiller sig i den generelle kategori hele kommunen, som i spørgeskemaet er eksemplificeret som oplysningskampagner, eller indsatser der kan gå på tværs af de forskellige forvaltninger. Eksempler i besvarelserne på arenaer, der finder sted i hele kommunen, er arenaer for enkebesøg, screening af nybagte mødre for fødselsdepression, og en række af sorggrupperne. Desuden er det sociale område, sundhedscentre, sundhedsplejen, skoler/institutioner og ældreområdet arena for en stor del af indsatserne til fremme af mental sundhed. En mindre del af indsatserne foregår på arbejdspladser, generelt i kommunale institutioner, på ungdoms-/erhvervsuddannelserne, samt i boligområder og idrætsforeninger. Tabel 6 Indsatser til fremme af mental sundhed fordelt på arenaer Arena Antal indsatser Procentvis fordeling Hele kommunen 39 30,2 Det sociale område 18 14, ,9 Sundhedsplejen 14 10,9 Skoler og pasningsordninger 13 10,1 Ældreområdet 12 9,3 Arbejdspladser 5 3,9 Andet 4 3,1 Kommunale institutioner 4 3,1 Ungdoms-/erhvervsuddannelser 3 2,3 Boligområde 2 1,6 Idrætsforeninger 1 0,8 I alt ,0 5.4 Primær ansvarlig udfører Tabel 7 viser fordelingen af de primært ansvarlige for indsatser til fremme af mental sundhed. og sundhedscentret i kommunen varetager størstedelen af opgaverne; kommunen er primært ansvarlig for to tredjedele af indsatserne, mens sundhedscentret er ansvarlig for ca. en femtedel. Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer 19

19 Tabel 7 Indsatser til fremme af mental sundhed fordelt på primær ansvarlig udfører Primær ansvarlig udfører Antal indsatser Procentvis fordeling 86 66, ,8 Frivillige 7 5,4 Anden forening 5 3,8 Freelance-konsulent 2 1,5 Anden 1 0,8 Andre Kommuner 1 0,8 Idrætsforening 1 0,8 I alt ,0 5.5 Implementeringsgrad Tabel 8 giver et indtryk af implementeringsgraden for indsatserne. 46% af indsatserne er veletablerede og i tidsubegrænset. 25% er i tidsbegrænset - dette kan fx være fordi, projektet er støttet af puljemidler. 17% af indsatserne er under planlægning, og 13% er under afprøvning. Tabel 8 Andel af indsatser til fremme af mental sundhed fordelt på implementeringsgrad Implementeringsgrad Antal indsatser Procentvis fordeling 58 45,7 I tidsbegrænset 32 25,2 Under planlægning 21 16,5 Under afprøvning 16 12,6 I alt ,0 Sammenholdes implementeringsgraden for indsatser til fremme af mental sundhed med implementeringsgraden af øvrige indsatser ses et nogenlunde ensartet billede. Figur 2 viser, at 42% af de øvrige indsatser samlet set er i tidsubegrænset, mens 27% er i tidsbegrænset. 20 Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer

20 Figur 2 Oversigt over implementeringsgrad af hhv. indsatser til fremme af mental sundhed og øvrige indsatser 100% 90% 16,5 18,1 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 12,6 25,2 45,7 Mental sundhed/trivsel 12,5 27,3 42,1 Øvrige indsatser, ej mental sundhed I tidsbegrænset Under afprøvning Under planlægning 5.6 Ekstern finansiering Tallene i tabel 9 giver et overblik over finansieringen af indsatser til fremme af mental sundhed. Størstedelen (67%) af indsatserne er alene finansieret ved hjælp af kommunale. I den modsatte ende er 13% af indsatserne fuldstændigt finansieret ved hjælp af eksterne midler. Tabel 9 Indsatser til fremme af mental sundhed fordelt på ekstern finansiering Er indsatserne eksternt finansieret? Antal indsatser Procentvis fordeling 79 66,9 Ja, helt 15 12,7 Ja, mindre end halvdelen 10 8,5 Ja, halvdelen eller mere 9 7,6 Endnu ikke afklaret 5 4,2 I alt ,0 Figur 3 viser en oversigt over den eksterne finansiering af hhv. indsatser til fremme af mental sundhed og øvrige indsatser. Figuren viser, at der generelt er samme grad af egenfinansiering for øvrige indsatser som for indsatser til fremme af mental sundhed. Til gengæld er der en større del af indsatserne på mental sundhed, der er fuldt, eksternt finansierede i forhold til de øvrige indsatser samlet set. Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer 21

21 100% 90% 80% 70% Figur 3 Oversigt over ekstern finansiering af hhv. indsatser til fremme af mental sundhed og øvrige indsatser 4,2 3,3 8,1 12,7 7,6 13,4 8,5 7,3 60% 50% 40% 66,9 67,9 30% 20% 10% 0% Mental sundhed/trivsel Øvrige indsatser, ej mental sundhed Ja, mindre end halvdelen Ja, halvdelen eller mere Ja, helt Endnu ikke afklaret 22 Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer

22 6 Tematisk opdeling af indsatserne For kvalitativt at komme nærmere på indsatserne til fremme af mental sundhed er der nedenfor foretaget en inddeling i de væsentligste temaer. Her er inddraget de indsatser, som kommunerne selv har klassificeret som mental sundhed i spørgeskemaundersøgelsen. På baggrund af det formodede overlap mellem mental sundhed og andre områder, blev der desuden foretaget en gennemgang af øvrige indsatsområder for at finde ud af, om de også omfattede indsatser til fremme af mental sundhed. Gennemgangen er foretaget på følgende indsatsområder: Patientuddannelse/rehabilitering/patientskole Sundhedsfremme i skoler/institutioner/dag Sundhedsfremme på arbejdspladsen Sundhedsfremme ved hjælp af rådgivning og livsstilssamtaler Kompetenceudvikling af fagpersoner/nøglemedarbejdere Social ulighed Gennemgangen viser, at 20 indsatser omhandler emnet mental sundhed uden at være kategoriseret som fremme af mental sundhed. I bilag 2 ses en oversigt over disse indsatser herunder de indsatsområder kommunerne har klassificeret dem under. Opdelingerne i temaer er alene sket på baggrund af titlen på projektet/indsatsen. I visse tilfælde har titlen været indforstået, hvorfor det har været nødvendigt at søge på kommunens hjemmeside for at få flere oplysninger. Temaerne for projekterne/indsatserne er følgende: Psykiske symptomer/lidelser Stress Sygefravær Sorggrupper Coping/handlekompetence Socialt samvær Trivsel Udsatte børn og unge Graviditet/fødsel Nogle af kategoriseringerne er meget klare, fx sorggrupper som er et fast, etableret koncept. Andre kategoriseringer afspejler den mangfoldighed, der ligger i indsatsernes indhold fx kategorien udsatte børn og unge. For en række af indsatserne har målgruppen været afgørende for kategoriseringen (borgere med psykiske lidelser/udsatte børn og unge), mens det for andre i højere grad har været formålet (håndtering af stress, socialt samvær). I det følgende gennemgås hvert tema for sig for at konkretisere, hvad det kommunale arbejde med at fremme mental sundhed går ud på. Under hvert tema gives desuden lidt mere udførlige eksempler på indsatserne hentet fra den kvalitative undersøgelse eller fra kommunernes hjemmesider. Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer 23

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Kommunernes Landsforening. Godt i gang. - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008. Oktober 2008

Kommunernes Landsforening. Godt i gang. - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008. Oktober 2008 Kommunernes Landsforening Godt i gang - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008 Oktober 2008 Kommunernes Landsforening Godt i gang - en kvantitativ undersøgelse af den

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

AKTIVT ÆLDRELIV. Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER

AKTIVT ÆLDRELIV. Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER AKTIVT ÆLDRELIV Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER 0 Aktivt ældreliv - FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED Marselisborg har i samarbejde med Socialministeriet

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere