Fremme af mental sundhed i kommunerne. eksempler, muligheder og barrierer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremme af mental sundhed i kommunerne. eksempler, muligheder og barrierer"

Transkript

1 Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer 2009

2 Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer

3 Fremme af mental sundhed eksempler, muligheder og barrierer Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: COWI A/S ved Kamilla Bolt og Lars Iversen Redaktion: Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ane Vibe Jensen, Lis Hamburger, Jette Abildskov Hansen, Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse Emneord: Mental sundhed; Trivsel; Psykisk sundhed; Kommuner; Sundhedsfremme; Forebyggelse; Kortlægning Kategori: Faglig rådgivning Udgivet af Sundhedsstyrelsen, november 2009 Oplag: 2000 Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Rosendahls Schultz Grafisk a/s Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således: Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer. Sundhedsstyrelsen, ISBN: (trykt) ISBN: (elektronisk) Rekvirering: Sundhedsstyrelsens publikationer Rosendahls-Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Telefon Pris: 0,- kr. - dog betales ekspeditionsgebyr

4 Forord Det er relativt nyt i Danmark at arbejde med fremme af mental sundhed som en samlet målsætning indenfor forebyggelse og sundhedsfremme. I de senere år har mental sundhed imidlertid fået stigende opmærksomhed som et vigtigt emne for forebyggelse og sundhedsfremme. Det skyldes blandt andet, at fremme af mental sundhed rummer et potentiale i forhold til at reducere risikoadfærd og forebygge sygefravær. Selvom der i Danmark ikke er tradition for systematisk at fokusere på, hvordan forebyggende og sundhedsfremmende indsatser bedst muligt fremmer borgernes trivsel og forebygger dårlig mental sundhed, er mental sundhed ikke desto mindre et område, som kommunerne interesserer sig for. Der findes en lang række kommunale sundhedsindsatser, som i realiteten går ud på at fremme mental sundhed ofte i tillæg til andre målsætninger. Men de optræder som regel under andre betegnelser, og er ikke samlet i en fælles bestræbelse på at fremme borgernes mentale sundhed. Denne rapport er en undersøgelse af kommunale indsatser til fremme af mental sundhed, som Sundhedsstyrelsen har iværksat som et led i en række aktiviteter med henblik på at styrke området. Formålet med undersøgelsen er at fremskaffe eksempler på kommunale sundhedsindsatser til fremme af mental sundhed og at kortlægge omfanget af indsatser. Målet er også at udforske barrierer og muligheder for at fremme mental sundhed i kommunerne. Undersøgelsen skal tjene som inspiration til kommuner, der gerne vil udvikle og forbedre deres indsatser omkring mental sundhed. Den skal samtidig bruges til at målrette Sundhedsstyrelsens rådgivning til kommunerne. Som undersøgelsen påpeger, er der behov for en fælles indsats, hvis der skal ske udvikling i forhold til målsætningen om at fremme mental sundhed. Kommunerne kan prioritere området, iværksætte indsatser og sikre kvalitet ved at dokumentere og evaluere indsatser. Sundhedsstyrelsen arbejder løbende på at synliggøre området og skabe et bedre vidensgrundlag for indsatser til fremme af mental sundhed fx ved at formidle dokumentation for indsatser til fremme af mental sundhed i forhold til bestemte målgrupper og arenaer. Else Smith Centerchef Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer 5

5 Indhold Forord 5 Resumé 7 1 Indledning 9 2 Opgavens udførelse og metode 10 3 Spørgeskema om forebyggelses indsatser i kommunerne Kategorisering af indsatser 13 4 Karakteristik af kommuner med indsatser til fremme af mental sundhed Hvor mange kommuner har indsatser til fremme af mental sundhed? Antal indsatser til fremme af mental sundhed i kommunerne fordelt på geografi Antal indsatser til fremme af mental sundhed fordelt på kommunestørrelse 16 5 Karakteristik af indsatser til fremme af mental sundhed Målgruppe Køn Arena Primær ansvarlig udfører Implementeringsgrad Ekstern finansiering 21 6 Tematisk opdeling af indsatserne Psykiske symptomer/lidelser Stress Sygefravær Sorggrupper Coping/handlekompetence Socialt samvær Trivsel Udsatte børn og unge Graviditet/fødsel Opsamling på tematisk opdeling af indsatser 31 7 Baggrund for iværksættelse af indsatser til fremme af mental sundhed 33 8 Muligheder og barrierer Strategi og organisation Evidens og dokumentation Synliggørelse af mental sundhed Integration med andre forebyggende og sundhedsfremmende indsatser Samarbejde med frivillige Samarbejde med patientorganisationer 36 9 Opsamling Fund i analyserne Hvad kan fremover gøres for at fremme mental sundhed i kommunerne? 38 Bilag 40 Referencer 43 6 Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer

6 Resumé Denne rapports formål er at kortlægge omfanget af indsatser til fremme af mental sundhed i kommunerne og at udforske barrierer og muligheder for at fremme mental sundhed som en del af kommunernes sundhedsindsats. Rapporten tager udgangspunkt i en opfattelse af mental sundhed som en tilstand af trivsel, hvor individer kan udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress, og indgå i fællesskaber med andre mennesker. Rapporten bygger på en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse. Den kvantitative undersøgelse, en spørgeskemaundersøgelse til sundhedsområdet i samtlige kommuner, er gennemført i august Undersøgelsen er en kortlægning af kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsatser - herunder indsatser til fremme af mental sundhed. Den kvalitative undersøgelse er gennemført i august-september Den fokuserer specifikt på mental sundhed og består af tre fokusgruppeinterviews og fire telefoninterviews med udvalgte kommuner. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 64% af kommunerne har mindst én indsats til fremme af mental sundhed i regi af sundhedsområdet. I alt var der angivet 130 indsatser i undersøgelsen. Der formodes at foreligge en underrapportering, særligt på grund af usikkerhed omkring betydningen af begrebet mental sundhed. Størrelsen på kommunen synes ikke at være afgørende for, hvorvidt kommunen har en indsats på området eller ej. Den geografiske fordeling viser, at særligt i de jyske kommuner er der etableret indsatser til fremme af mental sundhed. Målgruppen for indsatserne er primært børn og unge, herefter ældre og voksne. Indsatserne retter sig næsten alle mod både mænd og kvinder. Knap halvdelen af indsatserne er i tidsubegrænset, og egenfinansieringen af indsatserne er på højde med de øvrige indsatser på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen er indsatserne tematiseret i en række overordnede grupper: Psykiske symptomer/lidelser Stress Sygefravær Sorggrupper Coping/handlekompetence Socialt samvær Trivsel Udsatte børn og unge Graviditet/fødsel De grupper som rummer flest indsatser er hhv. psykiske symptomer/lidelser og coping/handle kompetence. For de fleste grupper gælder det, at indsatsernes karakter er meget forskellige, med undtagelse af sorggrupperne, der er et fast etableret koncept. I den kvalitative del af undersøgelsen er der blevet identificeret en række muligheder og barrierer for arbejdet med mental sundhed i kommunerne. Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer 7

7 Begreber relateret til mental sundhed er allerede til en vis grad indarbejdet i politikker og strategier for forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne. Der peges dog på, at en særskilt strategi for mental sundhed er med til at prioritere området og sikre en organisering, der understøtter en optimal udførsel af indsatserne. Der udtrykkes endvidere behov for dokumentation og formidling af dokumentation på området. Erfaringer og særligt evalueringer på området er stadig meget sparsomme, og i forhold til prioritering af indsatsområder er dokumentation væsentligt. Undersøgelsen viser, at mental sundhed stadig er et uvant begreb. Endvidere er mange indsatser til fremme af mental sundhed integreret med andre indsatser på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Endelig er området stadig til en vis grad omgærdet af stigmatisering og tabuisering. Der anbefales større åbenhed og kampagnevirksomhed for at imødekomme dette problem. Der efterspørges en øget synliggørelse af mental sundheds helbredsmæssige og økonomiske betydning i den kommunale praksis fx ved hjælp af relevante indikatorer i sundhedsprofilerne til monitorering og identificering af udsatte målgrupper. Desuden har man i visse kommuner erfaringer med kobling mellem psykiske problemer og sygedagpengeudbetalinger, hvilket til en vis grad har fungeret som øjenåbner for, hvor kostbare psykiske problemer er for kommunen. Man har i en række af de interviewede kommuner gode erfaringer med samarbejde med patientorganisationer og frivillige. Patientorganisationerne besidder ofte stor ekspertise på området og tilbyder bistand i forhold til indsatser på området. Frivillige bruges særligt til fremme af sociale netværk fx ved besøgstjenester. 8 Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer

8 1 Indledning Internationalt har der inden for de senere år været øget fokus på mental sundhed. WHO tog i 2005 initiativ til en deklaration og handlingsplan omkring mental sundhed (1). EU udarbejdede samme år en fælles europæisk strategi til fremme af befolkningens mentale sundhed (2) og har integreret mental sundhed i EUkommissionens Hvidbog fra 2007 omhandlende den overordnede strategi for sundhed i Europa (3). I det danske arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme er mental sundhed et relativt nyt område. Sundhedsstyrelsen har i 2008 udarbejdet en publikation om begrebet mental sundhed og den internationale baggrund for at beskæftige sig med mental sundhed på folkesundhedsområdet (4). Heri bestemmes mental sundhed som en tilstand af trivsel, hvor individer kan udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress, og indgå i fællesskaber med andre mennesker. Mental sundhed er dermed mere end fravær af psykisk sygdom. Det er både en tilstand og en række psykosociale funktioner. Dette er i overensstemmelse med WHO s opfattelse og terminologi (5). Det er også en pointe, at indsatser til fremme af mental sundhed ofte er borgerrettede. Det vil sige, at de retter sig mod den brede befolkning og ikke alene fokuserer på højrisikogrupper eller patienter. Det er fx indsatser til fremme af mental sundhed i daginstitutioner, på skoler og ungdomsuddannelser, på arbejdspladser samt i ældrecentre. Sundhedsstyrelsens undersøgelse fra 2008 af kommunale indsatser og rådgivningsbehov på forebyggelsesområdet har desuden vist, at mental sundhed er et af de tre områder, som kommunerne efterspørger mest viden om (6). Der er derfor behov for at oparbejde danske erfaringer på området og undersøge, hvilke udfordringer og muligheder kommunerne oplever i arbejdet med mental sundhed. Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer 9

9 2 Opgavens udførelse og metode Rapporten er udarbejdet af COWI for Sundhedsstyrelsen i maj-september Rapporten bygger på en kvantitativ og en kvalitativ analyse. Kvantitativ undersøgelse Opgørelsen af indsatser til fremme af mental sundhed i kommunerne baserer sig på Kommunernes Landsforenings undersøgelse fra august 2008 Godt i gang. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at give en kvantitativ, landsdækkende beskrivelse af kommunernes forebyggelsesindsatser på sundhedsområdet. Undersøgelsen omfatter alle kommuner og blev gennemført ved hjælp af spørgeskemaer med faste svarmuligheder. Med henblik på registrering af forebyggelsesindsatserne fik sundhedschefer/-direktører i alle kommuner tilsendt et spørgeskema i form af et excelark. Her skulle der noteres oplysninger for hver forebyggelsesindsats vedrørende indsatsområde, målgruppe, arena, implementeringsgrad, finansiering, kapacitet, mv. Se beskrivelse af dataindsamlingen i afsnit 3. Kvalitativ undersøgelse Den kvalitative analyse blev gennemført i august-september Den bestod først og fremmest af tre fokusgruppeinterviews med sundhedschefer eller sundhedskonsulenter fra kommunerne. Deltagerne var udvalgt på baggrund af, hvor mange indsatser til fremme af mental sundhed, kommunerne ifølge den kvantitative undersøgelse havde. Et fokusgruppeinterview blev afholdt i Århus og to i København. Udover fokusgruppeinterviewene afholdtes tre telefoninterviews med kommuner, der ifølge den kvantitative undersøgelse ikke havde nogen indsatser til fremme af mental sundhed. En deltager, der ikke kunne være med i fokusgruppeinterviewet, blev ligeledes interviewet over telefonen. Se oversigt over samtlige deltagende kommuner i bilag 1. Alle de kvalitative interviews blev gennemført ved hjælp af semistrukturerede interviewguides. Emnerne for guiden til fokusgruppeinterviewene var: Begrebet mental sundhed Indsatser til fremme af mental sundhed i kommunerne - herunder en uddybning og opdatering af de indsatser der var angivet i spørgeskemaundersøgelsen fra 2008 Baggrund og behov for iværksættelse af indsatser til fremme af mental sundhed Prioritering af mental sundhed i kommunen Organisering af indsatser til fremme af mental sundhed i kommunen Kvalitets- og effektmålinger Barrierer i forhold til at arbejde med mental sundhed Muligheder i forhold til at arbejde med mental sundhed Udgangspunktet for telefoninterviewene var at undersøge baggrunden for, hvorfor kommunen ikke havde registreret indsatser til fremme af mental sundhed. Emnerne for disse interviews var: Begrebet mental sundhed Evt. indsatser til fremme af mental sundhed i kommunen som ikke var registreret i den kvantitative undersøgelse 10 Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer

10 Baggrund og behov for iværksættelse/ingen iværksættelse af indsatser til fremme af mental sundhed Prioritering af mental sundhed i kommunen Barrierer i forhold til at arbejde med mental sundhed Muligheder i forhold til at arbejde med mental sundhed I telefoninterviewene viste det sig imidlertid, at de kommuner der ikke havde registreret indsatser til fremme af mental sundhed, rent faktisk havde en del indsatser på området. De havde dog ikke tænkt på dem som indsatser til fremme af mental sundhed, eller også var de integreret med andre indsatser. Udgangspunktet for fokusgruppeinterviewene og telefoninterviewene blev dermed tilnærmelsesvis de samme. Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer 11

11 3 Spørgeskema om forebyggelsesindsatser i kommunerne Af tabel 1 fremgår det, at 85% af alle kommuner udfyldte spørgeskemaet om forebyggelsesindsatser fra undersøgelsen: Godt i gang fra Svarprocenten varierede fra 77% til 90% i forhold til regionerne og fra 75% til 91% i forhold til kommunestørrelse. Der var ikke nogen systematisk variation i svarprocenten i forhold til regionstilhørsforhold og kommunestørrelse. Datamaterialet anses derfor for at være repræsentativt for alle kommuner. Tabel 1 Antal besvarelser og svarprocent for spørgeskemaer om forebyggelsesindsatser Spørgeskema om Alle kommuner forebyggelsesindsatser Antal Procent Antal Alle 83 85% 98 Region Hovedstaden 26 90% 29 Midtjylland 17 89% 19 Nordjylland 9 82% 11 Sjælland 14 82% 17 Syddanmark 17 77% 22 Kommunestørrelse* Lille 24 75% 32 Mellem 31 91% 34 Stor 28 88% 32 *Kommunerne er opdelt i tre grupper efter antal indbyggere. Lille omfatter den tredjedel af kommunerne, der har det laveste indbyggertal. Efter modtagelse af skemaerne har COWI gennemgået alle indberetninger med henblik på at vurdere, om kriterierne for indberetning er overholdt. Manglende svar/ uoplyste Øjebliksbillede Andelen af manglende svar/uoplyste svinger for langt de fleste spørgsmål mellem 1 og 2%. En væsentlig undtagelse er spørgsmål om kapaciteten af individ- og holdrettede som fx rygestopkurser. Besvarelserne er her så ufuldstændige, at problemstillinger vedrørende forebyggelsesindsatsernes kapacitet er udeladt. På spørgsmålene om implementering og finansiering er cirka 5% uoplyste. I tabellerne i de efterfølgende kapitler indgår uoplyste ikke. Dette betyder, at de samlede antal indsatser varierer fra tabel til tabel. Undersøgelsen giver et øjebliksbillede af forholdene i august-september Aktiviteter, der er igangsat herefter, er derfor ikke med i undersøgelsen. Det er COWI s vurdering, at der næppe er sket større ændringer, der for alvor forrykker det billede, som undersøgelsen tegner. 12 Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer

12 3.1 Kategorisering af indsatser Ud af indsatser er der 130 indsatser til fremme af mental sundhed i spørgeskemaundersøgelsen. Data om de 130 indsatser kan give et billede af type og rammer for de iværksatte indsatser, samt hvilke kommuner der har iværksat indsatser på området. Den kvantitative undersøgelse bygger på indberetninger fra sundhedsafdelingerne, og omfatter derfor helt overvejende indsatser, som sundhedsafdelingerne er involveret i eller har kendskab til. Indsatser i andre forvaltninger er derimod ikke blevet registreret lige så systematisk. Det gælder fx indsatser over for sygedagpengemodtagere, som gennemføres i jobcentret, og hvor sundhedsafdelingen ikke er inddraget. Derfor er der tale om et minimumsskøn over antallet af indsatser. Derudover viser den efterfølgende kvalitative undersøgelse foretaget i forbindelse med denne rapport, at der endnu ikke er en ensartet opfattelse af begrebet mental sundhed, som er forholdsvist nyt i en dansk sammenhæng. Begrebet vækker forskellige associationer hos deltagerne. Eksempelvis, at det er noget klinisk eller, at ordet mental på engelsk også er slang for skør eller tosset. Indsatserne på området er i højere grad kendte som indsatser til fremme af trivsel, social kapital, godt arbejdsmiljø, social inklusion, reduktion af mobning og stress mm. Dette blev også bekræftet i telefoninterviewene med de kommuner, som i spørgeskemaundersøgelsen havde angivet ikke at have indsatser til fremme af mental sundhed. Det viste sig, at alle tre kommuner rent faktisk havde indsatser til fremme af mental sundhed - men at de var kendt under andre betegnelser, eller at de var integreret i andre sundhedsfremmende eller forebyggende ydelser. På trods af denne uvanthed med begrebet mental sundhed, var der dog heller ikke generel tilslutning til en anden fælles betegnelse som alternativ til fremme af mental sundhed. At fremme af mental sundhed ofte er integreret i andre indsatser kan betyde, at en indsats om mental sundhed ikke er registreret i spørgeskemaundersøgelsen, eller at den har været kategoriseret under et andet emne. I udarbejdelsen af spørgeskemaundersøgelsen blev der defineret 19 forskellige indsatsområder at vælge mellem (se nedenfor). Alle indsatser lå inden for kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende opgaver i henhold til Sundhedsloven fra 2007: Patientuddannelse/rehabilitering/patientskole Sundhedsfremme i skoler/institutioner/dag Sundhedsfremme på arbejdspladsen Sundhedsfremme ved hjælp af rådgivning og livsstilssamtaler Kompetenceudvikling af fagpersoner/nøglemedarbejdere Social ulighed Rygning Alkohol Kost Fysisk inaktivitet Kost/fysisk inaktivitet Overvægt Seksuel sundhed Stofmisbrug Stofmisbrug generelt, fx rygning/alkohol/stoffer Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer 13

13 Ulykker Miljøfaktorer Mental sundhed/trivsel Andet Som det ses af listen, var det ikke muligt at vælge indsatsområder inden for behandling og socialpsykiatri, som en følge af hvordan Kommunernes Landsforenings undersøgelse var afgrænset. 14 Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer

14 4 Karakteristik af kommuner med indsatser til fremme af mental sundhed Dette kapitel giver et overblik over resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Det vil sige, hvor mange kommuner der har iværksat indsatser til fremme af mental sundhed, deres geografiske fordeling, og hvilken størrelse de har. Endelig sammenholdes antal indsatser generelt hos kommuner, der ikke har indsatser til fremme af mental sundhed, med kommuner der har. 4.1 Hvor mange kommuner har indsatser til fremme af mental sundhed? I henhold til spørgeskemaundersøgelsen har 64% af de adspurgte kommuner mindst en indsats til fremme af mental sundhed. 36% har ikke angivet nogen indsatser på området. Se også afsnit 3.1. Tabel 2 Oversigt over kommuner med og uden indsatser til fremme af mental sundhed Antal Pct. kommuner Kommuner med indsats til fremme af mental sundhed 53 63,9 Kommuner uden indsats til fremme af mental sundhed 30 36,1 I alt ,0 4.2 Antal indsatser til fremme af mental sundhed i kommunerne fordelt på geografi Nedenstående kort viser den geografiske fordeling af indsatser til fremme af mental sundhed. Det fremgår af figuren, at en del af kommunerne i Jylland har tre eller flere indsatser til fremme af mental sundhed, mens det kun gælder for få af kommunerne på Sjælland. Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer 15

15 Figur 1 Geografisk fordeling af indsatser med hhv. 0, 1-2 og 3 eller flere indsatser Antal indsatser: Ingen oplysninger 0 indsatser 1-2 indsatser 3+ indsatser 4.3 Antal indsatser til fremme af mental sundhed fordelt på kommunestørrelse Tabel 3 viser en fordeling af indsatser til fremme af mental sundhed i hhv. små, mellemstore og store kommuner. Der er i hver gruppe tilnærmelsesvist lige mange kommuner, som har indsatser på området, men det tyder på, at de store kommuner har flere indsatser. Fx er der ni af de store kommuner, der har tre eller flere indsatser, mens der er hhv. seks af de mellemstore og to af de små kommuner, der har indsatser til fremme af mental sundhed. 16 Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer

16 Tabel 3 Antal af indsatser til fremme af mental sundhed i kommunerne fordelt på størrelse Små kommuner (15 kommuner) Mellemstore kommuner (20 kommuner) Store kommuner (18 kommuner) Dragør 6 Skive 7 Frederikshavn 10 Langeland 4 Kalundborg 6 Guldborgsund 6 Brøndby 2 Fredericia 5 Gladsaxe 5 Lejre 2 Middelfart 4 Horsens 5 Rebild 2 Hedensted 3 Århus 5 Sorø 2 Varde 3 Odense 4 Allerød 1 Bornholm 2 Vejle 4 Billund 1 Frederikssund 2 Haderslev 3 Halsnæs 1 Greve 2 Herning 3 Nyborg 1 Jammerbugt 2 København 2 Odder 1 Vesthimmerland 2 Roskilde 2 Odsherred 1 Ballerup 1 Helsingør 1 Ringsted 1 Egedal 1 Holstebro 1 Samsø 1 Faaborg-Midtfyn 1 Næstved 1 Struer 1 Gribskov 1 Randers 1 Hillerød 1 Skanderborg 1 Hvidovre 1 Svendborg 1 Mariagerfjord 1 Sønderborg 1 Thisted 1 Vordingborg 1 Ser man på fordelingen af de kommuner, der ikke har angivet indsatser til fremme af mental sundhed i undersøgelsen, fremgår det, at antallet af hhv. små, mellemstore og store kommuner også her er nogenlunde ligeligt fordelt. Størrelsen af kommunen synes derfor ikke at være afgørende for, om der er iværksat indsatser til fremme af mental sundhed eller ej. Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer 17

17 5 Karakteristik af indsatser til fremme af mental sundhed I dette afsnit gives en nærmere karakteristik af indsatserne herunder deres indhold, målgruppe, køn, arena, indhold, ansvarlig udfører, implementeringsgrad og ekstern finansiering. 5.1 Målgruppe Som det fremgår af Tabel 4, retter langt den største andel af indsatserne på mental sundhed sig mod børn mellem 0-17 år. 28% af alle indsatser har denne gruppe som den primære målgruppe. Herefter kommer de unge (13-25 år) og de ældre over 65 år. Bemærk at målgrupperne overlapper hinanden, men at respondenterne har angivet den primære målgruppe. De borgere, som færrest indsatser retter sig mod, er borgere med kronisk sygdom (1,5%), borgere med særligt rådgivningsbehov (1,5%), socialt udsatte borgere (1,5%) og borgere med kræft (0,8%). Det tyder på, at indsatserne kategoriseret som mental sundhed primært er borgerrettede, samt at de er målrettet generelle målgrupper, hvor inklusionskriteriet er alder. Tabel 4 Indsatser til fremme af mental sundhed fordelt på målgrupper Primær målgruppe Antal indsatser Procentvis fordeling Børn 0-17 år 36 27,7 Unge år 16 12,3 Ældre 65+ år 16 12,3 Voksne 18+ år 15 11,5 Alle borgere 11 8,5 Borgere med handicap, funktionsnedsættelse 7 5,4 Borgere med psykisk sygdom 6 4,6 Voksne år 5 3,8 Andre* 18 13,8 I alt ,0 * Målgruppen Andre omfatter borgere med anden etnisk baggrund, borgere med kroniske sygdomme, borgere med kræft, borgere med særligt rådgivningsbehov, socialt udsatte borgere, småbørnsfamilier, sundhedsfaglige personer samt andre fagpersoner. Målgrupperne har været så små, at de er slået sammen. 5.2 Køn Tabel 5 viser, hvordan indsatser til fremme af mental sundhed er målrettet i forhold til køn. Langt størstedelen af indsatserne er målrettet begge køn. Det ses også, at en lille overvægt af de kønsspecifikke indsatser er målrettet kvinder. 18 Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer

18 Tabel 5 Indsatser til fremme af mental sundhed fordelt på køn Køn Antal indsatser Procentvis fordeling Kvinder 6 4,6 Mænd 2 1,5 Begge køn ,8 I alt ,0 5.3 Arena Tabel 6 viser, hvordan indsatserne til fremme af mental sundhed fordeler sig på arenaer. Arenaer forstås som det sted, hvor indsatserne udspiller sig. Knap en tredjedel af indsatserne udspiller sig i den generelle kategori hele kommunen, som i spørgeskemaet er eksemplificeret som oplysningskampagner, eller indsatser der kan gå på tværs af de forskellige forvaltninger. Eksempler i besvarelserne på arenaer, der finder sted i hele kommunen, er arenaer for enkebesøg, screening af nybagte mødre for fødselsdepression, og en række af sorggrupperne. Desuden er det sociale område, sundhedscentre, sundhedsplejen, skoler/institutioner og ældreområdet arena for en stor del af indsatserne til fremme af mental sundhed. En mindre del af indsatserne foregår på arbejdspladser, generelt i kommunale institutioner, på ungdoms-/erhvervsuddannelserne, samt i boligområder og idrætsforeninger. Tabel 6 Indsatser til fremme af mental sundhed fordelt på arenaer Arena Antal indsatser Procentvis fordeling Hele kommunen 39 30,2 Det sociale område 18 14, ,9 Sundhedsplejen 14 10,9 Skoler og pasningsordninger 13 10,1 Ældreområdet 12 9,3 Arbejdspladser 5 3,9 Andet 4 3,1 Kommunale institutioner 4 3,1 Ungdoms-/erhvervsuddannelser 3 2,3 Boligområde 2 1,6 Idrætsforeninger 1 0,8 I alt ,0 5.4 Primær ansvarlig udfører Tabel 7 viser fordelingen af de primært ansvarlige for indsatser til fremme af mental sundhed. og sundhedscentret i kommunen varetager størstedelen af opgaverne; kommunen er primært ansvarlig for to tredjedele af indsatserne, mens sundhedscentret er ansvarlig for ca. en femtedel. Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer 19

19 Tabel 7 Indsatser til fremme af mental sundhed fordelt på primær ansvarlig udfører Primær ansvarlig udfører Antal indsatser Procentvis fordeling 86 66, ,8 Frivillige 7 5,4 Anden forening 5 3,8 Freelance-konsulent 2 1,5 Anden 1 0,8 Andre Kommuner 1 0,8 Idrætsforening 1 0,8 I alt ,0 5.5 Implementeringsgrad Tabel 8 giver et indtryk af implementeringsgraden for indsatserne. 46% af indsatserne er veletablerede og i tidsubegrænset. 25% er i tidsbegrænset - dette kan fx være fordi, projektet er støttet af puljemidler. 17% af indsatserne er under planlægning, og 13% er under afprøvning. Tabel 8 Andel af indsatser til fremme af mental sundhed fordelt på implementeringsgrad Implementeringsgrad Antal indsatser Procentvis fordeling 58 45,7 I tidsbegrænset 32 25,2 Under planlægning 21 16,5 Under afprøvning 16 12,6 I alt ,0 Sammenholdes implementeringsgraden for indsatser til fremme af mental sundhed med implementeringsgraden af øvrige indsatser ses et nogenlunde ensartet billede. Figur 2 viser, at 42% af de øvrige indsatser samlet set er i tidsubegrænset, mens 27% er i tidsbegrænset. 20 Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer

20 Figur 2 Oversigt over implementeringsgrad af hhv. indsatser til fremme af mental sundhed og øvrige indsatser 100% 90% 16,5 18,1 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 12,6 25,2 45,7 Mental sundhed/trivsel 12,5 27,3 42,1 Øvrige indsatser, ej mental sundhed I tidsbegrænset Under afprøvning Under planlægning 5.6 Ekstern finansiering Tallene i tabel 9 giver et overblik over finansieringen af indsatser til fremme af mental sundhed. Størstedelen (67%) af indsatserne er alene finansieret ved hjælp af kommunale. I den modsatte ende er 13% af indsatserne fuldstændigt finansieret ved hjælp af eksterne midler. Tabel 9 Indsatser til fremme af mental sundhed fordelt på ekstern finansiering Er indsatserne eksternt finansieret? Antal indsatser Procentvis fordeling 79 66,9 Ja, helt 15 12,7 Ja, mindre end halvdelen 10 8,5 Ja, halvdelen eller mere 9 7,6 Endnu ikke afklaret 5 4,2 I alt ,0 Figur 3 viser en oversigt over den eksterne finansiering af hhv. indsatser til fremme af mental sundhed og øvrige indsatser. Figuren viser, at der generelt er samme grad af egenfinansiering for øvrige indsatser som for indsatser til fremme af mental sundhed. Til gengæld er der en større del af indsatserne på mental sundhed, der er fuldt, eksternt finansierede i forhold til de øvrige indsatser samlet set. Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer 21

21 100% 90% 80% 70% Figur 3 Oversigt over ekstern finansiering af hhv. indsatser til fremme af mental sundhed og øvrige indsatser 4,2 3,3 8,1 12,7 7,6 13,4 8,5 7,3 60% 50% 40% 66,9 67,9 30% 20% 10% 0% Mental sundhed/trivsel Øvrige indsatser, ej mental sundhed Ja, mindre end halvdelen Ja, halvdelen eller mere Ja, helt Endnu ikke afklaret 22 Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer

22 6 Tematisk opdeling af indsatserne For kvalitativt at komme nærmere på indsatserne til fremme af mental sundhed er der nedenfor foretaget en inddeling i de væsentligste temaer. Her er inddraget de indsatser, som kommunerne selv har klassificeret som mental sundhed i spørgeskemaundersøgelsen. På baggrund af det formodede overlap mellem mental sundhed og andre områder, blev der desuden foretaget en gennemgang af øvrige indsatsområder for at finde ud af, om de også omfattede indsatser til fremme af mental sundhed. Gennemgangen er foretaget på følgende indsatsområder: Patientuddannelse/rehabilitering/patientskole Sundhedsfremme i skoler/institutioner/dag Sundhedsfremme på arbejdspladsen Sundhedsfremme ved hjælp af rådgivning og livsstilssamtaler Kompetenceudvikling af fagpersoner/nøglemedarbejdere Social ulighed Gennemgangen viser, at 20 indsatser omhandler emnet mental sundhed uden at være kategoriseret som fremme af mental sundhed. I bilag 2 ses en oversigt over disse indsatser herunder de indsatsområder kommunerne har klassificeret dem under. Opdelingerne i temaer er alene sket på baggrund af titlen på projektet/indsatsen. I visse tilfælde har titlen været indforstået, hvorfor det har været nødvendigt at søge på kommunens hjemmeside for at få flere oplysninger. Temaerne for projekterne/indsatserne er følgende: Psykiske symptomer/lidelser Stress Sygefravær Sorggrupper Coping/handlekompetence Socialt samvær Trivsel Udsatte børn og unge Graviditet/fødsel Nogle af kategoriseringerne er meget klare, fx sorggrupper som er et fast, etableret koncept. Andre kategoriseringer afspejler den mangfoldighed, der ligger i indsatsernes indhold fx kategorien udsatte børn og unge. For en række af indsatserne har målgruppen været afgørende for kategoriseringen (borgere med psykiske lidelser/udsatte børn og unge), mens det for andre i højere grad har været formålet (håndtering af stress, socialt samvær). I det følgende gennemgås hvert tema for sig for at konkretisere, hvad det kommunale arbejde med at fremme mental sundhed går ud på. Under hvert tema gives desuden lidt mere udførlige eksempler på indsatserne hentet fra den kvalitative undersøgelse eller fra kommunernes hjemmesider. Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer 23

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Mental sundhed - Kommunernes praksis og udfordringer på området.

Mental sundhed - Kommunernes praksis og udfordringer på området. Mental sundhed - Kommunernes praksis og udfordringer på området. Kamilla Bolt, COWI Undersøgelse 2009 Kvantitativ undersøgelse baseret på KL's "Godt i gang" fra september 2008 Oversigt over forebyggende

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet 1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Tema 1: Resultater, side 1

Tema 1: Resultater, side 1 Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014 Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5

Læs mere

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007 Til samtlige kommuner 17. november 2006 Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Slettet: 5 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Udmøntning af ældrepuljen for 2007 CFB/ J.nr. 2006-1138

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Q1 Dit barns alder 1 / 50. Inklusion i folkeskolen Besvaret: 382 Sprunget over: 0 100% 80% 60% 40% 20% 0%

Q1 Dit barns alder 1 / 50. Inklusion i folkeskolen Besvaret: 382 Sprunget over: 0 100% 80% 60% 40% 20% 0% Q1 Dit barns alder Besvaret: 382 Sprunget over: 0 10 8 6 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 2,88% 11 6,81% 26 9,42% 36 9,95% 38 11,78% 45 10,99% 42 10,99% 42 14,14%

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og rnes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens Bilag 5 Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens 1 Byen vokser og indbyggerne har det bedre 2 66.000 flere indbyggere i KK Antal indbyggere 580.000 570.172 560.000 540.000 520.000 500.000 480.000

Læs mere

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER BILAG 1 FIGURER OG TABELLER Projekt Undersøgelse af årsager til lav kompetencedækning i historiefaget Kunde Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Bilag nr. 1 Dato August 215 1. Introduktion

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe Region Hovedstaden 6489 860 678 285 92 020 424 30 Region Sjælland 2423 45 572 403 46 373 50 3 Region Syddanmark 2930 535 724 523 52 49 93 24 Region Midtjylland 36 494 85 544 544 484 25 20 Region Nordjylland

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Ministeren Finansudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Finansudvalget har den 25. oktober 2016 stillet følgende

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Undersøgelse af lærermangel

Undersøgelse af lærermangel ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer

Læs mere