4.1.3 NY!!! Huldæk, detaljer og samlinger

Transkript

1 Side 1 af NY!!! Huldæk, detaljer og samlinger Vederlag Huldæk produceres med lodret afskårne ender. Krævet mindste vederlagsdybde på beton er 55 mm. Den projektmæssige vederlagsdybde skal fastlægges og kan beregnes under skyldig hensyntagen til normalt forekommende montagetolerancer samt tolerancer på længden af dækelementerne. På basis af, at den resulterende afvigelse (manglende længde) er kvadratroden af kvadratsummen af delafvigelserne (for kort element, for langt mellem vederlagene), samt under forudsætning af, at tolerancen på afstanden mellem vederlagene er + /? 20 mm, fås et tillæg på minimumsvederlaget på eller 18 mm for dæklængder på 12, 18 og 22 m. Erfaringen viser, at nedenstående værdier er rimelige at arbejde med. Tabel 1: Dæklængde Tolerance på længde Tillæg til minimumsvederla g 0-7,2 m +/- 12 mm 10 mm 65 mm >7,2-14,4 m +/- 20 mm 20 mm 75 mm >14,4 m +/- 25 mm 25 mm 80 mm Projektmæssig vederlagsdybde Der er ved beregningen forudsat efterjustering af dækelementer, hvor der konstateres manglende vederlagsdybde i den ene ende. Hersker der usikkerhed om hvorvidt tolerancen på vederlagsplaceringen kan overholdes, bør vederlagsdybden øges. Eksempelvis ved skråt afskårne dækender. I alle tilfælde må den tilsynsførende sikre sig, at det krævede minimumsvederlag på 55 mm er til stede inden udstøbning af fugerne finder sted. Dækkene forsynes med farvet markering, således at man kan kontrollere dette. Ved vederlag på murværk og letbeton med lav densitet bør vederlagsdybden øges.

2 Side 2 af 16 Med de angivne projektmæssige vederlagsdybder på beton fås følgende vægtykkelser for vægge med huldæk fra begge sider. Den nødvendige vægtykkelse skal dog også fastlægges ud fra rent statisk krav til eventuelt etagekryds og last fra overliggende etager. Dette er belyst i det følgende. Tabel 2: Type Spændvidde Nødvendig vægtykkelse Alle 150/180 mm Alle 7,2-14,4 m 180/200 mm JE, QE, ZE >14,4 M 200/230 MM Etagekryds med huldæk Forskellige bygningstyper vil stille forskellige krav til etagekryds. I det følgende gennemgås, hvilke ting der skal undersøges for at kravene er opfyldt.

3 Side 3 af 16 Lange bygninger med bærende tværvægge, d.v.s. mange dækelementer i forlængelse af hinanden, kræver vandret bevægelighed for dækenderne i etagekrydset for optagelse af svind og krybning i dækkene. Høje bygninger med mange etager kræver stor lodret bæreevne i etagekrydset. Direkte vederlag dæk på væg, D1. Dækket oplægges på væggen uden mellemlæg. Fugen udstøbes. Væggen ovenover monteres, og der understoppes. Ovenfra kommende last regnes overført gennem fugebetonen alene. Lastoverførsel gennem dækenderne vil kun i ringe grad finde sted på grund af den uregelmæssige og åbne, og dermed eftergivelige knasfuge. Denne knasfuge vil tillade en smule vandret bevægelse af dækenderne. Figur 1: D1

4 Side 45 af 16 Eftergiveligheden af dækenderne afhænger af etageantallet. Derfor må det i hvert enkelt tilfælde skønnes hvor stort et antal dækelementer, der kan tillades i forlængelse af hinanden. Underløbet vederlag, D1a Dækket oplægges på væggen på brikker med højden ca. 10? 15 mm. Derefter forskalles ved vederlagskanterne. Fugen udstøbes med en betonblanding i en konsistens, der sikrer, at fugebetonen løber ind under dækenderne og danner et

5 Side 6 af 16 helt udstøbt vederlag. Væggene ovenover monteres, og der understoppes. Ovenfra kommende last går gennem både fugebeton og dækender. Den helt fastholdte dækende vil ikke kunne bevæge sig, og svind og krybning i dækkene skal derfor kunne optages andetsteds. Figur 2: D1a

6 Side 78 af 16 Utilsigtet indspændingsvirkning og negative momenter. Der bør ved udformning af elementerne og samlingerne ved understøtningerne tages hensyn til utilsigtet indspændingsvirkning og negative momenter ved understøtningerne for at forhindre, at der opstår indspændingsrevner, hvilket kan forårsage forskydningsbrud ved understøtningen. Dette skal undersøges og fastlægges af rådgiver, iht. DS / EN 1168, anneks E.

7 Side 9 af 16 Figur 3: Etagekryds Etage kryds bør undersøges for: A: Dæk Indspændingseffekter og forskydning. Fastholdelse eller glidning ved svind, krybning og temperaturdiff. B og C: Vægge Tryk, spaltning og excentrisk lastoverførsel. Tværtræk fra fastholdelse af dæk og understopning. D: Udstøbning

8 Side 10 af 16 Tryk og spaltning. E: Understopning Tryk og overførsel af tværtræk til væg. B, C og D: Armeret eller u-armeret. A: Tørt vederlag, eller frit vederlag. E: Tilpasset eller fuld bredde. Vederlag på 150 / 180 mm væg, D2 I visse situationer kan det være nødvendigt, at skabe ekstra plads til f. eks. fugearmering i etagekryds. Det vil typisk gælde, når to huldæk oplægges på en 150 / 180 mm væg. I så fald skal den øverste kant i det ene eller i begge dækenders overkant have en udskæring (grøft) som vist D2c. Grøften udføres efter aftale normalt på fabrikken. Størrelse se tabel 1. Med denne smalle udstøbning kan der opstå problemer med lydgennemgang. Løsningen frarådes derfor ved lejlighedsskel. Såfremt der er vederlag på stålbjælke kan der udføres specielle grøfter i henhold til detalje D2b og tabel 1. Vederlag på mellemlæg, D2a Højt tværvægsbyggeri med mange og lange dækelementer i forlængelse af hinanden vil stille krav til såvel eftergivelighed af dækender, som bæreevne af etagekryds. Vandret bevægelighed af dækenderne kan opnås ved at dækkene oplægges på væggene på f. eks. korkmellemlæg og ved at dækkenes overside grøftes. Ovenfra kommende last skal regnes overført gennem fugebetonen alene. Fordelen ved denne løsning frem for knasoplægning er så beskeden, at løsningen sjældent foretrækkes. Figur 4: D2

9 Side af 16 Figur 5: D2a Figur 6: D2b? Vederlag på stålbjælke Figur 7: D2c? Mål på "grøfter" Tabel 3: Dæktype Vederlag på beton Vederlag på stålbjælke a mm b mm a mm b mm PE 180 mm DE 215 mm JE 265 mm QE 320 mm ZE 400 mm

10 Side 13 af 16 Længdefuge ved facade, D3 Såfremt der ud over sædvanlig fastholdelse af facaden til dækket kræves overførsel af vandrette skrivekræfter fra dæk til facadevæg, kan man anvende den viste detalje med et 12 M bredt dækelement. Huldækket udføres med de viste udsparinger. Ved udstøbningen på byggepladsen afproppes kanalerne. Bæreevneforhold af længdefuge kan vurderes efter EN 1168, anneks H. 1. Tværarmering ø 10 pr ca. 400 mm (se tværarmering i overside i 4.1.1). 2. Hårnålebølje. Ved bedømmelsen skal også tages højde for den øvrige dækskive. Under forudsætning af at den fornødne fugearmering er til stede og der ikke er glat støbeskel i dækskiven (ingen snit i ribber, se 4.1.1) kan der normalt regnes med værdien (forskydning 20 kn/m). Længdefuge ved facade, D3a Såfremt der udover overførsel af væsentlige vandrette skivekræfter for dæk til facade også kræves robust fastholdelse af facaden til dækket, kan man anvende den viste detalje, med fladjern omkring f. eks. montagebolte og indstøbt i nærmeste dækfuge eller i en kanal. 1. Fladjern 2. Bolte Begge dimensioneres af rådgiver. Figur 8: D3

11 Side af 16 Figur 9: D3a

12 Side af 16 De to løsninger D3 og D3a kan kombineres. Vederlag på bjælke, D4 Når man oplægger huldæk på en jernbetonbjælke er der mulighed for at beregne den samlede konstruktion som en komposit konstruktion. Det nødvendige antal opragende stritter eller bøjler skal beregnes og indstøbes. 1. Armering i fuge mellem dækelementer. 2. Ru støbeskel 3. Trykzonens bredde. 4. Evt. trykarmering / kontinuitets armering. Vederlag på stålbjælke, hat? profil, D4a Huldæk kan oplægges på stålbjælker, således at konstruktionshøjden under dæk er meget ringere og derved giver stor frihed for installationsføring og vægopstilling. Eksempelvis: 1. Hat? profil udstøbt med beton, ikke BE leverance. 2. Fugearmering, skal bestemmes af rådgiver.

13 Side 18 af 16 Dækelementernes forskydningsbæreevne er reduceret i sammenligning med oplæg på stift vederlag. Dette kan imødegås ved udstøbning, med mindre andet er eftervist, at der som vist, projekteres med en udstøbning ind i dækkets kanaler svarende til dækkets højde. Da huldæk typisk kan spejlvendes, leveres huldækkene sædvanligvis med propperne placeret i normal dybde, hvorfor montageentrepernøren skal påregne at flytte propperne indad. I visse tilfælde er det muligt at eftervise, at en dyb udstøbning ikke er statisk nødvendig. En sådan eftervisning vil typisk basere sig på metoden i "fib bulletin nr. 6", som kan downloades ved at søge på "fib bulletin nr. 6". Den endelige løsning skal anvises af rådgiver. Længdefuge, D5 Vandret forskydning: Når elementdækket anvendes som skive, skal længdefugen beregnes for forskydning. Forskydningsbæreevnen af længdefugen kan vurderes iht. DS/EN 1168, anneks D. I beregningen skal regnes med, at huldæksiderne opfylder kravet til DS/EN 1168, anneks B, figur B.1, type b uden profilering. Lodret forskydning: Den lodrette forskydningsstyrke af fugen bestemmes iht. DS / EN 1168, afsnit Denne forskydningsstyrke bevirker, at der kan overføres lodrette laste mellem naboelementer. Derved bliver bevægelige enkeltkræfter fordelt på et større antal plader og nedbøjningerne reduceret tilsvarende. Lastfordeling mellem huldæk er nærmere beskrevet i DS/ EN 1168, anneks C. Figur 12: D5

14 Side af 16 Forskellig spændretning, D6 Etagekryds kan udføres med dæk i forskellige spændretninger. Løsningen kræver agtpågivenhed, idet den introducerer højdeforskel på dækelementerne, som følge af pilhøjden på det langsgående dækelement. Forskellen må om nødvendigt imødegås ved f. eks. en justering af vederlaget. Dækelementet parallelt med væggen kan vælges monteret fri af denne eller f. eks. 20 mm indover sidekanten. Den sidste løsning giver simpelt forskallingsbehov, mens friholdelse af væggen kan lette montagen, hvor der anvendes store spændvidder og dermed store pilhøjder. Figur 13 - D6

15 Side af 16 Vederlag på facade, D7 Huldæk på sandwichfacade. Figur 14: D7 Trappeløb / dæk? samling, D8 Figur : D8

16 Side af 16