Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse"

Transkript

1 Kristian Dalsgaard, Advokat (H) Bent Aagaard, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Advokat (H) Janny L. Mikkelsen, Advokat (L) Ruth Caddock Hansen, Solicitor Morten Elbrønd, Advokat Flemming Schiøler, Advokat Jane Overgaard Nielsen, Adv.fm. Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse af ægteskab samt ved samlivsophør, separation, skilsmisse og død (dødsboskifte). 1.0 Indledning. Når et par flytter sammen, og måske endda gifter sig, opstår i praksis et økonomisk fællesskab. De indtægter, man har hver især, anvendes til fælles bedste. I de fleste tilfælde går ingen og holder rede på, hvem der betaler hvad. Ingen tillægger det i det daglige praktisk betydning, hvem der står som ejer af bil, hus og indbo, eller hvem der betaler de løbende udgifter til mad, ferier, husleje etc. Det er derfor eller det kan det være en kedelig erfaring for par, der splitter op, at få styr på de godt sammenblandede økonomier. Ikke sjældent vil resultatet blive urimeligt, fordi man ikke har forudset den mulighed, at man ikke ville holde sammen resten af livet. Endnu værre kan det gå, hvis en samlever pludselig dør. Udover tragedien, sker det ofte, at der følger et økonomisk kaos for den efterladte. Det er derfor vigtigt en del af parforholdet at sørge for, at være sig de juridiske konsekvenser bevidst af den måde, man indretter sig på. Dét er også en del af omsorgen for hinanden; at sørge for, at den anden, men også én selv, ikke havner i problemer, hvis man går fra hinanden (som op mod halvdelen af alle andre par gør), eller sikre mod problemer for enken/enkemanden, hvis der sker et dødsfald. Smith Knudsen Advokataktieselskab Store Torv 6 Postbox Holstebro Telefon Telefax Torvegade 2 Postbox Struer Telefon Telefax CVR-nr Giro

2 2.0 Papirløst samliv Der findes, men kun i helt urimelige situationer, mulighed for at få en vis begrænset kompensation for den ringest stillede, når et papirløst par går hver til sit. Men det er få undtagelsestilfælde, som ingen bør forlade sig på. Det er en udbredt misforståelse, at man efter års samliv stilles økonomisk, som om man var gift. Det kan ikke siges tit nok, at papirløst samliv er uden retsvirkninger i praksis (bortset fra en rabat på boafgift, hvis samleveren arver én efter 2 års samliv og mulighed for at overtage samlevers lejlighed, hvis man har boet sammen i lejligheden i min. 2 år). Yderligere sikring af samleveren, kræver en eller anden handling. Hver enkelt aktiv (bil, hus, fjernsyn, haverive etc.), som man har benyttet i fællesskab som samlevende, skal fordeles til dens retsmæssige ejer. Det vil sige, den der har købt tingen, huset, bilen, fjernsynet, haveriven etc. Det gælder uanset, om den anden i praksis indirekte har medvirket til at gøre købet muligt af f.eks. en bil ved at betale de daglige udgifter til mad og tøj eller for den sags skyld ved at fylde benzin på bilen, eller betale værkstedsregningen for serviceeftersyn. Den, der bevisligt står som ejer af aktivet, kan tage aktivet med sig. Den formue, man har hver især, tilhører på samme måde, den der har kontoen, bankbogen, værdipapirdepotet etc. Samleveren opnår ikke ret til kompensation eller andel i den andens formue, men og det kan da være en fordel! kommer heller ikke til at hæfte for den andens gældsforpligtelser (medmindre, man kautionerer eller i øvrigt skriver under på lånet som medskyldner/solidarisk hæftende låntager eller debitor). Samlevende arver heller ikke hinanden, uanset hvor længe de bor sammen. De er nødt til at lave et testamente, for at opnå det. Ellers, altså hvis de ikke laver testamente til fordel for hinanden, vil børnene arve det hele (ved et testamente kan samleveren dog stilles væsentlig bedre i forhold til afdødes børn ved et såkaldt udvidet samlevertestamente). Er der ingen børn, vil afdødes slægt (d.v.s. forældre, søskendebørn etc. eller endnu fjernere) arve. Side 2

3 3.0 Ægteskab 3.1 Fælleseje Når man gifter sig, er det selvfølgelig først og fremmest et spørgsmål om følelser. Men af og til spiller praktiske grunde også ind (f.eks. opnåelse af arveret, sambeskatning, ret til at kunne sidde i uskiftet bo, eller overføre betydelige beløb ved gaver m.m.). Hvad de færreste gør sig tanker om er ægteskabets formueretlige konsekvenser. Groft sagt får man med ægteskabet "foræret" en formueordning i ægteskabet, der kaldes formuefællesskab eller fælleseje. Det modsatte særeje er i visse andre lande udgangspunktet, men kræver i Danmark en særlig bestemmelse i tinglyst kontrakt mellem parret en ægtepagt (eller evt. i et testamente eller gavebrev) for at opstå. Hvis man ikke ønsker fælleseje, hverken helt eller delvist, må man, som sagt, oprette en særejeægtepagt, der skal tinglyses i Bil- og Personbogen (ved gavemodtagelser og arv, kan gavegiver eller arvelader have truffet særejebestemmelser om det modtagne i henholdsvis gavebrevet eller testamentet). I kirken eller på rådhuset skal man huske på, at man ikke blot svarer på de udtrykkelige spørgsmål fra præsten eller giftefogeden. Man svarer også på det underforståede spørgsmål, at man vil have fælleseje. Vil man ikke have det, skal man afbestille fællesejet ved at oprette en særejeægtepagt. Afbestiller man ikke fællesejet har man hos præsten/giftefogeden lovet hinanden, at når man dør, eller hvis man separeres eller skilles, vil man dele sin formue ligeligt med ægtefællen. 3.2 Særhæften og særråden Side 3

4 Under et ægteskab bevarer hver ægtefælle sin formueretlige, individuelle status i forhold til kreditorer, aftaler og den anden ægtefælle. Det betyder kort sagt, at der ikke er sket nogen forandring ved at man er blevet gift. Man hæfter, som før (og som ved papirløst samlivsforhold). Hver ægtefælle hæfter alene for sin egen gæld (bortset fra skattegæld efter forgæves udlægsforsøg, og for gæld stiftet i henhold til "husholdningsfuldmagten", dvs. man kan som gift til brug for husholdningen købe på kredit for begge ægtefællers regning). Man råder, som før ægteskabet, frit over egne aktiver. Man kan sælge sin bil eller bruge sine penge på et nyt fjernsyn (dog kræver salg m.v. af familiens bolig samtykke fra den anden ægtefælle) Der gælder under ægteskabet med andre ord principper om særhæften og særråden. Ægteskabets retsvirkninger viser sig først, når det skal ophøre ved separation, skilsmisse eller skifte efter en ægtefælles død. Populært sagt, kan man ikke gifte sig rig, men derimod skille sig rig! 3.3. Ægteskabets ophør (skifte af fælleseje) Når ægteskabet skal opløses, uanset grund (separation, skilsmisse eller død, når man ikke vælger uskiftet bo), sker det efter følgende principper: på samme måde som æg- Hver ægtefælles aktiver værdiansættes og opgøres for sig tefællernes passiver værdiansættes og opgøres for sig. Hver ægtefælles samlede passiver fratrækkes den pågældendes samlede aktiver. Derved fremkommer hver ægtefælles nettobodel. Hver nettobodel deles (skiftes): o Hvis nettobodelen er positiv, overføres halvdelen af nettoværdien til den anden ægtefælle. o Hvis nettobodelen er negativ, deles den derimod ikke. Side 4

5 o Er kun den ene ægtefælles nettobodel positiv, er det kun dén nettobodel, der skal deles. Når nettobodels-regnskabet er opgjort, er den økonomiske værdi på skiftet for hver ægtefælle fundet - man er nået frem til hver ægtefælles boslod. På baggrund af bosloddets værdi kan man derefter, og inden for disse rammer, fordele de enkelte aktiver, hvor udgangspunktet er, at ejer-ægtefællen til et aktiv har fortrinsret til at udtage aktivet, men undtagelse af genstande til personlig brug, arbejde, uddannelse m.v. Det rent økonomiske skifte, kaldes det kvantitative skifte. Fordelingen af de enkelte aktiver kaldes det kvalitative skifte. Hvis den ene har fået flere ting, så værdien heraf er højere, end den sum, man har ret til bosloddet må man betale forskellen til den anden. Eksempel: M ejer et hus til ,00 kr., der har pantegæld for ,00, samt en gældfri bil til en værdi af ,00 kr. H har værdipapirer med en kursværdi på skæringsdagen på ,00, samt en kassekredit med et træk på ,00 kr. Ms nettobodel udgør ,00 kr. ( ,00 kr. ( , ,00 kr.)) og Hs nettobodel udgør ,00 kr. ( ,00 kr ,00 kr.). Da begge nettobodele er positive, modtager hver halvdelen af den anden ægtefælles nettobodel. M får ,00 kr. fra H og H får ,00 kr. fra M. Beløbene modregnes naturligvis, så M faktisk betaler ,00 kr. til H til afslutning af det kvantitative økonomiske skifte. Hver ægtefælles boslod er med andre ord ,00 kr. Den fysiske kvalitative bodeling vil ske ved at M udtager hus (og beholder pantegælden heri) samt bil, mod at betale H ,00 kr., hvor H beholder værdipapirer (og hæftelsen på sin egen kassekredit). Side 5

6 Skiftet munder normalt (det bør det) ud i en skriftlig bodelingsaftale, der underskrives af begge parter, og som evt. tinglyses, hvis fast ejendom skal skifte ejer (adkomsthaver). 3.4 Dødsfald Skal der skiftes som følge af en ægtefælles død, anvendes nøjagtig samme fremgangsmåde som ved separation/skilsmisse, idet det er afdødes boslod, der falder i arv, og som skal fordeles efter Arvelovens regler (de legale arveregler til de legale arvinger) eller et evt. testamente (til testamentsavingerne). Dog er der mulighed for en enke/enkemand at sidde i uskiftet bo med fællesbørn med afdøde, og men kun for fællesejemidler ikke for særejemidler. Uskiftet bo med afdødes børn (længstlevendes papbørn) kræver deres eller deres værges samtykke. En af de positive retsvirkninger af ægteskab (i hvert fald som de fleste ser på det) er, at man som ægtefælle kommer til at arve den anden ægtefælle efter loven, og at man som minimum skal arve sin tvangsarv (¼ af arven efter loven, denne arv kan dog beløbsmaksimeres til kr. 1 mio.), selvom ægtefællen måtte forsøge at gøre en arveløs. På samme måde får man mulighed for at sidde i uskiftet bo med fællesbørnene for så vidt fællesejemidlerne. Det er en mulighed mange enker/enkemænd benytter sig af (men dog knap så ofte, når det er unge eller yngre enker/enkemænd). 4.0 Ægtepagter 4.1 Etablering af særeje Hvis man ikke er tilfreds med fælleseje, når man gifter sig, skal man vælge fra afbestille den almindelige formueordning med fælleseje. Man skal i så fald oprette en ægtepagt om særeje. En ægtepagt skal tinglyses for at opnå gyldighed. Ægtepagter kan angå enkelte formueaktiver, en brøkdele af formuen (brøkdelssæreje) eller eventuelt hele formuen (fuldstændigt særeje). Der kan laves særeje, der har virkning for såvel separation/skilsmisse som for død, eller alene for separation/skilsmisse (skilsmissesær- Side 6

7 eje). Der findes endelig mulighed for en særlig skifteteknisk form, der tilgodeser længstlevende kaldet kombinationssæreje. Særejeægtepagt indgås ved aftale, og kan ikke påtvinges den anden part. Der er typisk en særlig hensigt med en ægtepagt, som f.eks. at sikre længstlevende (evt. kombineret med testamentariske dispositioner) i forhold til særbørn m.m., eller at sikre en virksomhed eller slægtsejendom mod deling ved et separations- eller skilsmisseskifte (man kan jo jfr. ovenfor skille sig rig den anden, rigere ægtefælle, ser nok modsat på det, og det kan underminere økonomien i en virksomhed, som denne driver). Endelig kan et betydeligt formuespring mellem ægtefællerne skabe mistillid til ægteskabets grundlag, hvilket delvist i hvert fald kan ryddes bort med en ægtepagt, så ingen kan mistænkes for at "ville skille sig rig". Det skal for en ordens skyld nævnes, at formløse aftaler om særeje eller en særlig forudseende bodelingsaftale for en kommende (hypotetisk) separation eller skilsmisse, næppe vil blive anset for gyldigt indgået af retsordenen - "aftalen" vil alene være moralsk forpligtende, hvilket næppe har den store vægt i en konfliktsituation! Drøftelsen bør derfor som udgangspunkt tages, i tilknytning til indgåelse af ægteskabet, navnlig ved store formuespring, eller hvor en ægtefælles evt. er (håbløs) insolvent. Endelig kan særbørn eller særlige arveforhold, samt hensynet til en virksomhed, den ene ægtefælle ejer, gøre diskussionen relevant. Er ægteskabet (for længst) indgået, og vil man oprette ægtepagt, er der for det første ingen trussel at bringe i spil (nægtelse af at gifte sig) som forhandlingsgrundlag. Det er selvfølgelig et forhandlingsgrundlag, hvis den ægtefælle, der vil profitere økonomisk på en skilsmisse, truer med at lade sig skille! For det andet vil økonomien normalt være så meget blandet sammen, at det kan være vanskeligt at hævde ene-ejerskab til aktiverne. Skifteretligt vil det dog stadig være udgangspunktet, at et aktiv ejes af den af ægtefællerne, der har et anskaffelsesbevis (faktura, registreringsattest eller skøde lige som ved papirløst samliv). Der kan også opstå situationer med opstart af en virksomhed eller lignende, der vil gøre det relevant at oprette ægtepagt eller udvide ægtepagten til at rumme virksomheden (det vil Side 7

8 navnlig kunne være et krav fra evt. kompagnonen, så virksomheden kan fortsætte uanfægtet af en partners ægteskabelige problemer og evt. skilsmisse). 4.2 Særejeformer De mest almindelige særejeformer er fuldstændig særeje og skilsmissesæreje. Ved skilsmissesæreje har særejet ikke retsvirkning for et skifte der sker på grund af den ene ægtefælles død, men kun for separation og skilsmisse. Ved fuldstændigt særeje i øvrigt, er alle aktiver og passiver den pågældende ægtefælles definitivt, uanset skiftet. Hvis den ene ægtefælle er død, skal den anden arve på sædvanlig vis (1/3 hvis der er livsarvinger til førstafdøde eller 1/1 hvis det ikke er tilfældet, medmindre der tillige er oprettet testamente). Man slipper med andre ord for bodelingen. Ved separation eller skilsmisse tager man simpelt hen sit gode tøj (m.v.) og går! Ved død falder særejet i arv til arvingerne efter loven eller efter et evt. testamente. Ved fuldstændigt særeje, mister længstlevende ved dødsboskifte muligheden for at sidde i uskiftet bo med fællesbørn. Derfor foretrækkes skilsmissesæreje som oftest, eller evt. formen kombinationssæreje, der sikrer længstlevende en (endnu) større del af den økonomi, parret rådede over i begges levende live. Ved kombinationssæreje forvandles afdødes tidligere skilsmissesæreje således i kraft af ægtepagtens klausuler til fælleseje, medens enkens (enkemandens) skilsmissesæreje fortsætter. Man kan så sidde i uskiftet bo med afdødes bo som det eneste, der går ind i det uskiftede bo, eller man kan skifte det. Her får enken først halvdelen som sit boslod, og arver derefter en del af resten (evt. det hele hvis der ikke er børn eller testamentsarvinger). 5.0 Afslutning Etablering af fast samliv og indgåelse af ægteskab er kompliceret også rent juridisk. Det kræver en del overvejelser og en gang i mellem passer systemets modeller ikke. Man skal holde sig klart, hvad det er for en formueordning, som dansk ret pådutter hvert eneste par. Hvis den model ikke passer parret, må parret tilpasse modellen! Side 8

9 Som allerede antydet, hænger f.eks. oprettelse af særejeægtepagt nøje sammen med en vurdering af formueforholdene og arveforholdene for ægtefællerne. Det er ofte nødvendigt, at kombinere oprettelse af testamente og ægtepagt for at opnå en optimal sikring af længstlevende mod økonomiske problemer ved den ene ægtefælles død. I den sammenhæng skal der også skeles til mulighederne for at sikre længstlevende gennem forsikringsindtegning (der ellers ikke er omtalt oven for). Før der disponeres, vælges til og fra, bør de konkrete behov analyseres, og mulighederne gennemgås evt. sammen med en advokat og en økonomisk rådgiver. Med venlig hilsen Karsten Hjorth Larsen Side 9

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller - 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.

Læs mere

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige

Læs mere

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende

Læs mere

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab To særejeformer Man kan vælge mellem to særejeformer i Danmark: Fuldstændigt særeje og Skilsmissesæreje. Ved skilsmisse og under ægteskabet er de to særejeformer

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

Arv Gave Testamente. April 2015

Arv Gave Testamente. April 2015 Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. - 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2010 Opgave 1 Mark og Helle blev gift i 2004 efter kort tids bekendtskab, og de oprettede ikke ægtepagt. Året efter fik de fællesbarnet Frederik. I 2006 købte Mark med

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009 Opgave 1 I 1975 møder Pia den argentinske Carlos, og de forelsker sig. Parret bliver forlovet i 1976. Pias forældre overtaler Pia til at kræve særeje i ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

FAMILIE- OG ARVERET HAR DU HUSKET AT TAGE STILLING?

FAMILIE- OG ARVERET HAR DU HUSKET AT TAGE STILLING? FAMILIE- OG ARVERET HAR DU HUSKET AT TAGE STILLING? FAMILIE- OG ARVERET Har du husket at tage stilling? FORFATTER Malene Dall Hardt Hansen mdhh@seges.dk Rikke Høgsaa Roding rhr@seges.dk LAYOUT OG GRAFIK

Læs mere

Ægtefællers formuer. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Ægtefællers formuer. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Ægtefællers formuer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selv når der er almindeligt formuefællesskab mellem ægtefællerne, kan det have betydning, hvem der ejer hvad. Det gælder i henseende

Læs mere

Hvad er et uskiftet bo?

Hvad er et uskiftet bo? - 1 Hvad er et uskiftet bo? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Muligheden for uskiftet bo ved en ægtefælles dødsfald kan have væsentlig økonomisk betydning for den længstlevende. Det uskiftede

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død Dødsfald Ved Lisbeth Poulsen 2 Rådgivning ved død 1 3 Dødsfald Hvorledes skal boet behandles? Proklama => ikke anmeldte krav prækluderes Privat skifte Arvingerne træffer beslutningerne Hæfter for gæld

Læs mere

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,

Læs mere

Hvorfor oprette et testamente?

Hvorfor oprette et testamente? Hvorfor oprette et testamente? Advokatfirma Møderet for Højesteret KROMANN Tag stilling - før det er for sent! Hvert år modtager den danske stat store pengebeløb fra afdøde danskere, som ikke har oprettet

Læs mere

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? et testamente. et netværk til forskel Tag stilling Går livet godt, tænker du sikkert ikke over, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør. Der er dog mange

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID

VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID Når et familiemedlem afgår ved døden, kan sorgen føles overvældende. Alligevel er der mange spørgsmål, man som pårørende er nødt til at forholde sig til midt i det hele.

Læs mere

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt

Læs mere

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr. FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000 Opgave nr. 1 Lone og Kurt flyttede i 1996 sammen i Lones lejede lejlighed. Lone havde i 1995 arvet nogle midler, der ifølge arveladers testamente var særeje - i øvrigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 987 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 10. maj 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-792-1310

Læs mere

Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt

Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Lovafdelingen Dato: 18. juni 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-792-0942

Læs mere

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE Selandia Advokater Havnevej 19 4300 Holbæk Telefon 59480000 Telefax 59480001 INFORMATIONSMATERIALE OM ARV, GAVE OG TESTAMENTE Side 2 Indholdsfortegnelse Dødsboskifte... 3 Skifteretten... 4 Boudlæg... 4

Læs mere

S e k r e t a r i a t e t

S e k r e t a r i a t e t Skal vi gifte os? KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Den overvejelse kan både yngre og ældre par stå i, når de skal til at opbygge

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig?

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig? Arv, gave & testamente Hvem arver dig? Indhold Nogle ord om denne folder... 4 Arveklasserne 6 Sådan fordeles arven uden testamente 6 Både livsarvinger og ægtefælle 8 Hvilke børn arver? 8 Uskiftet bo? 9

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12 Opgave 1 Mark og Henny blev gift i 1994. De havde begge gode uddannelser og særdeles vellønnede job. De forblev barnløse. De flyttede ved ægteskabets indgåelse sammen

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008 Opgave nr. 1 I 1999 bliver lægerne Hanne og Mads gift, og 2 år senere får de sammen en søn, Søren. Ægtefællerne bor i en ældre villa, som Mads har arvet efter sin onkel.

Læs mere

Risikostyring. Økonomikonference Februar 2015

Risikostyring. Økonomikonference Februar 2015 Risikostyring Økonomikonference Februar 2015 Ægtefælle / samlever Bank / kreditorer Partner Ansatte Børn Privat Erhverv Debitorer Skat Erhverver Skat Bank / kreditorer Samarbejdspartnere Privat Intet ægteskab:

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet

Læs mere

Såvel for arveforhold som for afgiftsforhold kan der etableres væsentlige forbedringer i forhold til disse franske regler.

Såvel for arveforhold som for afgiftsforhold kan der etableres væsentlige forbedringer i forhold til disse franske regler. Franske arveforhold Af Max Ulrich Klinker, advokat, og Bertil Jacobi, advokat Generelt De fleste indehavere af et hus eller en lejlighed i Frankrig i dag er opmærksomme på det fornuftige i at sikre den

Læs mere

Behandling af et fransk dødsbo

Behandling af et fransk dødsbo Behandling af et fransk dødsbo Når en person er fast bosiddende i Frankrig på tidspunktet for sin død, så skal boet efter den pågældende skiftes i Frankrig efter fransk proces- og arveret uanset afdødes

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2015 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik

Læs mere

Familiens juridiske håndbog

Familiens juridiske håndbog Familiens juridiske håndbog Indhold Tid til et familietjek?.... 3 Fælleseje og særeje.... 4 Ugifte Fælleseje Gæld Særeje Bryllup i udlandet Familiens forsikringer.... 7 Hvem ejer pensionen?... 8 Ønsker

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003 Opgave 1 Den 17. januar 2003 blev Hanne og Mogens separeret ved bevilling efter knap 10 års ægteskab. Hanne var træt af Mogens' mangel på økonomisk sans. Trods gode indtægter

Læs mere

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold Papirløse sådan gør I Rene linjer i faste forhold Indhold Nogle ord om denne folder 4 Formueforholdet 5 Hvis I skilles uden aftaler 6 Ejerboligen 6 Lejeboligen 7 Andelsboligen 7 Skatten 7 Indgå aftaler

Læs mere

guide DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus sikrer I hinanden

guide DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus sikrer I hinanden DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus guide Sådan sikrer I hinanden SKILSMISSE BOLIG 12 PENSION ARV VIRKSOMHED sider Vi sikrer hinanden dårligt 9 ud af ti danske par har ikke taget stilling til,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005 Opgave 1 Hanne og Mik blev gift i 1998. Der var fælleseje i ægteskabet. De var begge meget optaget af deres vellønnede arbejde og af deres i lige sameje ejede hus.

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2016 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

Når man mister en af sine kære

Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære kan det være svært at overskue alt det praktiske og juridiske, der automatisk følger med et dødsfald. Derfor har vi lavet denne oversigt til

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007 Opgave nr. 1 I 1991 blev Trine og Ib gift. Umiddelbart forinden havde de oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet.

Læs mere

Behandling af dødsboer i Frankrig

Behandling af dødsboer i Frankrig Behandling af dødsboer i Frankrig Af Ann-Sofie Kold Christensen, Advokat En fransk ejendom er underlagt franske arveregler og skifte uanset om ejeren er fast bosiddende i Frankrig eller ej og ejerens nationalitet.

Læs mere

Bodeling mellem ugifte samlevende

Bodeling mellem ugifte samlevende - 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002 Opgave 1 I november 1993 arvede Birger Jensen en kostbar skulptur og et antikt tæppe efter sin mor Frida, som i et testamente oprettet i 1989 havde bestemt, at både

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008 Opgave nr. 1 Mads bliver skilt fra sin kone i marts 2007, fordi han har forelsket sig i Hera. Mads flytter 1. april 2007 ind i Heras lejlighed. Mads medbringer det eneste,

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

Ved dødsfald. Få overblik over situationen efter et dødsfald

Ved dødsfald. Få overblik over situationen efter et dødsfald Ret&Råd er Danmarks førende advokatkæde. Fra kontorer i mere end 60 byer landet over yder vi rådgivning inden for områderne Erhverv, Privat og Bolig. Ret&Råd Privat, der har udgivet denne folder, er din

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009 Opgave 1 Revisoren Mikkel og klinikassistenten Helle bliver gift i 2000. De opretter forinden ægteskabet en formgyldig ægtepagt, hvorefter alt, hvad de ejer ved

Læs mere

KARL OVERGAARDS MINDEFOND

KARL OVERGAARDS MINDEFOND J.nr. 21006397 ANL/ds/anl Kristian Dalsgaard, Advokat (H) Bent Aagaard, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Advokat (H) Janny L. Mikkelsen, Advokat (H) Claus M. Klausen, Advokat (L) Ruth Caddock Hansen,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte

Læs mere

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift Når du dør hvad så? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 20.05.2016 14/06 pensionskassen for læger Side 2/8 Når du dør, udbetaler typisk et beløb til dine efterladte.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene,

Læs mere

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Familieog. arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 9. udgave

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Familieog. arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 9. udgave Familieog arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 9. udgave Anitta Godsk Pedersen & Hans Viggo Godsk Pedersen Familie- og Arveret 9. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark A/S, København

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende og har børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Metode... 6. 3. Formueordninger i Danmark... 8. 3.1 Fælleseje... 8. 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse...

1. Indledning... 3. 2. Metode... 6. 3. Formueordninger i Danmark... 8. 3.1 Fælleseje... 8. 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse... 1. Indledning... 3 2. Metode... 6 3. Formueordninger i Danmark... 8 3.1 Fælleseje... 8 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse... 9 3.1.1.1 Princippet om særråden... 9 3.1.1.2 Princippet om særhæftelse...

Læs mere

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Herning Haraldsgade 28, 7400 Herning Telefon 99 68 60 00 Telefontid alle hverdage fra kl. 8.30 til 12.00 E-mail: skifte.herning@domstol.dk Åbningstid:

Læs mere

Tvangsarv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Tvangsarv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.13.2014-07 (20140215) Tvangsarv Tvangsarv Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven indeholder fortsat regler om tvangsarv til børn. Reglerne blev i 2008 lempet, så tvangsarven blev

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005 Opgave 1 I januar 1999 blev Hanne og Morten gift på Mortens 30 års fødselsdag. Hanne havde to børn fra to tidligere forhold, den 3-årige Emma og den 9-årige Ida,

Læs mere

Ved dødsfald. Få et overblik over situationen efter et dødsfald

Ved dødsfald. Få et overblik over situationen efter et dødsfald Ved dødsfald Få et overblik over situationen efter et dødsfald Indhold Nogle ord om denne folder Nogle ord om denne folder 3 Forløbet med skifteretten 4 Hos advokaten 5 Hvilke oplysninger er nødvendige?

Læs mere

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Martin og Helga Eriksen, der havde formuefællesskab, havde drømt om at få deres egen gård, siden de i 1985 blev gift. Med henblik herpå

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 Opgave nr. 1 Direktør Matias Munk og fuldmægtig Heidi Holst blev gift i 1990. I 1992 fødte Heidi fællesbarnet Linn. Året efter døde Matias mor, der i et formgyldigt

Læs mere

Dødsboskifte April 2016

Dødsboskifte April 2016 Dødsboskifte April 2016 Indholdsfortegnelse Når der sker et dødsfald i familien, melder der sig mange spørgsmål om, hvordan dødsboet behandles. I denne folder har vi nogle gode råd om dødsbobehandling.

Læs mere

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din samlever 4 Hvordan sikrer jeg min samlever pension? 4 Oprettelse af testamente 5 Ophør af ret til samleverpension

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig?

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig? Arv, gave & testamente Hvem arver dig? Indhold Nogle ord om denne folder... 4 Ægtepagt 17 Arveklasserne 6 Livsforsikring og pensionsordninger 18 Gaver mellem ægtefæller 18 Gaver til børn, børnebørn, forældre

Læs mere

Arveafkald og afgifter

Arveafkald og afgifter - 1 Arveafkald og afgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ønsker man en anden arvedeling end lovens ordning, kan et arveafkald være en løsning i nogle tilfælde. Også de skatte- og afgiftsmæssige

Læs mere

Sideaftale I. Mellem. Forest Hill Property ApS CVR nr. 29 19 03 80 Plejeltvej 20 3100 Hornbæk (i det følgende kaldet udlejer)

Sideaftale I. Mellem. Forest Hill Property ApS CVR nr. 29 19 03 80 Plejeltvej 20 3100 Hornbæk (i det følgende kaldet udlejer) J.nr. 21008170 baa/gj Kristian Dalsgaard, Advokat (H) Bent Aagaard, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Advokat (H) Janny L. Mikkelsen, Advokat (H) Claus M. Klausen, Advokat (L) Ruth Caddock Hansen, Solicitor,

Læs mere

Arvingers råderet over arven

Arvingers råderet over arven - 1 Arvingers råderet over arven Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven gør det muligt at træffe visse bestemmelse om arvingers rådighed over arven, f.eks. særeje- og båndlæggelsesbestemmelser.

Læs mere

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse:

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse: Arveloven 2008 Lov nr. 515 af 06.06.2007 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Slægtninges arveret 1-8 Kapitel 2 Ægtefællens arveret 9-14 Kapitel 3 Svogerskabsarv efter en længstlevende ægtefælle 15-16 Kapitel

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004 Opgave 1 Efter at den 56-årige Hjørdis i august 2003 havde fået konstateret en kønssygdom, krævede hun skilsmisse fra sin ægtefælle gennem 29 år den 58-årige Mogens

Læs mere

ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT

ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT www.dyrefondet.dk KORT FORTALT... Kort fortalt om dyrevenligt testamente af Vibeke Haslund, direktør i Dyrefondet Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte,

Læs mere

Fælleseje og særeje... 4. Familiens forsikringer... 6. Hvem ejer pensionen?... 8. Hvem får hvad, hvis I skal skilles?... 8. Arv og testamente...

Fælleseje og særeje... 4. Familiens forsikringer... 6. Hvem ejer pensionen?... 8. Hvem får hvad, hvis I skal skilles?... 8. Arv og testamente... Ægteskabsmanual Indhold Fælleseje og særeje.... 4 Familiens forsikringer.... 6 Hvem ejer pensionen?... 8 Hvem får hvad, hvis I skal skilles?.... 8 Arv og testamente....13 Forældremyndighed....13 Børnetestamente....14

Læs mere

ARV OG GAVE DRACHMANN ADVOKATER

ARV OG GAVE DRACHMANN ADVOKATER ARV OG GAVE DRACHMANN ADVOKATER Denne folder er udarbejdet af DRACHMANN ADVOKATER. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af folderen/dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

Læs mere

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Arveret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 Irene Nørgaard Arveret 6. udgave, 1. oplag 2013 by Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Skal du skilles? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Kom ordentligt videre Når I vælger at gå fra hinanden, skal du og din ægtefælle

Læs mere