Dokumentation af arbejdet med metoden Signs of Safety et indblik i 2 daginstitutioners metodiske arbejde.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentation af arbejdet med metoden Signs of Safety et indblik i 2 daginstitutioners metodiske arbejde."

Transkript

1 Jensen Center for Social Inklusion - UCL Dokumentation af arbejdet med metoden Signs of Safety et indblik i 2 daginstitutioners metodiske arbejde. A

2 1.0 Baggrund: På baggrund af den nye anbringelsesform fra 2007, har det erklærede mål været at forebygge frem for at anbringe. Flere undersøgelser kan dokumentere, at de anbragte børn har markant hyppigere symptomer på psykiske og sociale problemer: adfærdsvanskeligheder, emotionelle problemer, hyperaktivitet, kammeratskabsproblemer samt problemer med prosocial adfærd 1. Derudover har de anbragte børn en markant oversygelighed og har for næsten 50% s vedkommende en vanskeligere skolesituation end deres jævnaldrende 2. Endelig har forældrenes livssituation altafgørende betydning for de udsatte børns langsigtede udvikling, idet de set udfra et socialpolitisk perspektiv, som socioøkonomisk gruppe betragtet er en meget belastet gruppe. Forældre til anbragte børn er op imod så mange odds på flere områder samtidigt, at der skal en ganske kompleks, intensiv, tværfaglig og koordineret social indsats til, hvis der skal ske forandringer i deres liv 3. I slutningen af 1980 erne satte den australske socialarbejder, Steve Edwards sig for at finde en ny måde at arbejde med udsatte familier på. Efter mere end 15 års erfaringer med udsatte familier, kunne han konstatere, at arbejdet med udsatte børn, har en meget lille effekt, og at det er særdeles omkostningsfuldt. Præcis det samme mønster gør sig gældende herhjemme 4. På denne baggrund er Signs of Safety en metode, som har en løsningsfokuseret tilgang, som med sin systematiske tilgang, giver et overblik over pædagogernes bekymringer for barnet, og sætter fokus på de ressourcer som allerede findes hos barnet, forældrene og det omgivende netværk 5. Signs of Safety er et tværfagligt redskab, som kan tages i anvendelse af hhv. pædagoger/lærere/socialrådgivere, for at sikre barnet/den unge de bedst mulige udviklingsbetingelser. De professionelle bliver i stand til i højere grad at foretage en kvalificeret vurdering, og metoden giver alle omkring barnet/den unge mulighed for at have et fælles sprog, og kan være effektivt i forhold til at sætte mål, af betydning for bla. at vurdere hvornår en given indsats er lykkedes. Metoden er især implementeret med succes i Minnesota i Olmsted County 6. Her har man siden 2000 systematisk brugt Signs of Safety (SOS) som metoden i arbejdet med udsatte familier. De ca. 10 års erfaringer med SOS i Olmsted County, er at selvom der er sket en 3-dobling i antallet af 1 Anbragte børns udvikling og vilkår. Resultater fra SFI s forløbsundersøgelse af årgang Ibid 3 Ibid 4 Jf. eksempelvis evalueringen af læreplanerne fra marts 2008, samt Anbragte børns udvikling og vilkår. Resultater fra SFI s forløbsundersøgelse af årgang Johannessen-Henry, Lester: Signs of Safety en metode til at styrke udsatte børn og unges trivsel gennem et konstruktivt samarbejde med barnet/det unge, forældrene og familiens netværk 6 Signs of Safety in Minnesota, Early indicators of successful implementation in Child Protection Agencies, December 2010

3 verserende sager, så er antallet af deciderede anbringelser halveret, ligesom antallet af tvangsfjernelser er mere end halveret. Disse tendenser har man ligeledes set i Københavns Kommune, hvor man har arbejdet med Signs of Safety i 4-5 år. I den evalueringsrapport som er udarbejdet, hvor der er arbejdet med evidensbaserede resultater af metoden, viser det sig, at man har undgået anbringelser i 83% af de familier, som deltog i projektet, sammenlignet med de 47% i sammenligningsgruppen. Kommunens udgifter til familien blev reduceret med 47%, hvor reduktionen i sammenligningsgruppen var på bare 4% 7. Den overordnede effekt af projektet var, at Signs og Safety tilsyneladende støtter flere familier til at kunne mestre deres liv bedre med det resultat, at færre børn anbringes. Herudover har man sparet penge. Endelig viser evalueringen også, at metoden skaber større arbejdsglæde, kortere anbringelsestider, flere lukkede sager, ligesom forældrene føler sig taget mere seriøst uanset resultatet 8. Signs of Safety passer ganske godt ind i den nuværende pædagogiske trend, hvor den anerkendende relationsdannelse og AI, er overskyggende tilgange i den pædagogiske profession. Signs of Safety sætter fokus på barnets/den unges og familiens egne ressourcer, hvilket i sig selv har en selvforstærkende effekt, fordi familien anspores i retning af at gøre mere af det som allerede virker. Samarbejdet med den professionelle, bliver gjort i et anerkendende og ressourceorienteret perspektiv, og konsekvensen af denne indsats bliver tilsyneladende mere fremadrettet og konstruktivt, da familien tages på råd og et større ansvar og en større motivation hos forældrene, bliver hermed ofte gevinsten Metode: På baggrund af de beskrivelser, som foreligger vedrørende metoden Signs of Safety, vil jeg forsøge at komme tættere på de professionelle, her pædagogerne, og disses arbejde med metoden. Jeg vil dokumentere effekten af metoden, både i forhold til de udsatte børn, deres forældre og den pædagogiske hverdag, herudover dokumentere hvornår metoden især har en effekt, og endelig vil jeg anskueliggøre de professionelles egne udfordringer i arbejdet med Signs of Safety. Min dokumentation vil tage sit afsæt i et kvalitativt design, hvor jeg på baggrund af semistrukturerede interviews, vil interviewe 4 pædagoger, som er ansat i 2 forskellige daginstitutioner i Nyborg Kommune. Interviewene tager sit afsæt i 10 spørgsmål (se bilag), og har hver især taget omkring mellem 30 og 60 min at udføre. Jeg har på forhånd sendt spørgsmålene ud til de udvalgte pædagoger, for derved at lade pædagogerne være forberedte, i håbet om at 7 Med familien i centrum en historie om implementering af anerkendende og løsningsfokuserede metoder i familiebehandling og sagsbehandling, Københavns Kommune, Med familien i centrum en historie om implementering af anerkendende og løsningsfokuserede metoder i familiebehandling og sagsbehandling, Københavns Kommune, Johannessen-Henry, Lester: Signs of Safety en metode til at styrke udsatte børn og unges trivsel gennem et konstruktivt samarbejde med barnet/det unge, forældrene og familiens netværk

4 sikre nogle mere kvalitative svar. Dog har jeg undervejs i interviewene været meget opmærksom på at skabe dynamik, og lade de implicerede pædagoger tale videre, også om perspektiver som ikke umiddelbart ligger implicit i spørgsmålene. Årsagen til, at jeg har valgt Nyborg Kommune, er at det tilsyneladende er den kommune på Fyn som er længst i implementeringsindsatsen. Endelig har Nyborg Kommune forpligtet sig til at integrere indsatsen i forhold til Signs of Safety, indenfor alle 3 faggrupper (pædagoger, lærere og socialrådgivere). 3.0 Problemformulering: På baggrund af et øget fokus på ressourcer i den pædagogiske hverdag, og en stadig større grad af helhedsorienteret indsats for familien, og det tilhørende netværk (på tværs af faggrænser), er metoden Signs of Safety (SOS), en metode som burde give anledning til et større fokus dels i praksis, dels på de pædagogiske uddannelsesinstitutioner. Set i lyset af det begrænsede kendskab til SOS, er dette pilotprojekt først og fremmest en dokumentation af det arbejde som pædagoger dagligt udfører i Nyborg Kommune. På den baggrund er følgende spørgsmål formuleret: Hvilken effekt har metoden Signs of Safety, for hhv. børn, forældre og pædagoger? Hvornår er metoden især brugbar? Og endelig hvilke udfordringer er der forbundet med at arbejde med Signs of Safety? 4.0 Anvendelse: Målet er først og fremmest at dokumentere det pædagogiske arbejde med metoden, Signs of Safety. På længere sigt (fra efteråret 2012), er det hensigten, at de studerende på 5. semester, under specialiseringen: Børn og unge, eller Mennesker med Sociale Problemer, skal arbejde målrettet med metoden, samt metodisk indsamle viden om det arbejde, som udføres i de pædagogiske institutioner. Dette dels for at få et større indblik i metodisk indsamling, men også for at få hands on, samt skabe større bevidsthed omkring dokumentation af pædagogisk praksis. At forløbet skal ligge på 5. semester, skyldes, at de studerende på dette tidspunkt har været igennem forløbet, Det Tværprofessionelle Element (4. semester), hvor de arbejder med metodisk indsamling af viden, og hvor de også udarbejder en rapport, med metodisk analyse for øje. Endelig er det også målet, at de pædagogstuderende får øjnene op for anvendeligheden af metodisk arbejde, og det udviklingspotentiale som ligger heri ikke mindst i forhold til udvikling af professionen, af betydning for pædagogen under uddannelse, men ligeledes for den færdiguddannede pædagog. Arbejdet med at dokumentere det daglige pædagogiske arbejde, hvad der lykkedes, og få dette nedskrevet til gavn for professionen, professionens udøvere, samt de studerende, vil forhåbentlig være brobyggende for samspillet mellem uddannelsesinstitutionerne og praksisfeltet Underviserne skal kende til kærnemælkskoldskål og vådt regntøj, Børn og unge, Forskning, September

5 5.0 Resumé og opsamling på kvalitative interviews: Følgende resumé er foretaget udfra en sammenskrivning af kvalitative interviews med 4 pædagoger fra 2 forskellige daginstitutioner i Nyborg Kommune. Interviewene er foretaget individuelt med hver af d e4 pædagoger dette først og fremmest, så pædagogernes individuelle svar, ikke blev determineret af en anden i samme rum. Da dette skal betragtes som et arbejdspapir, har jeg valgt primært at fokusere på at bevare min problemformulering. De øvrige dele af interviewet, ligger som bilag til indeværende arbejdspapir. Daginstitution 1 Nyborg kommune: Pædagogerne udtrykker samstemmende, at metoden er et godt hverdagsredskab, både ved små og store bekymringer. Den ene pædagog udtrykker endvidere, at metoden har gjort noget ved hendes pædagogiske tænkning kigger på undtagelser frem for begrænsninger. Den anden pædagog har oplevet, at hun i sin egenskab af souschef, har haft stor gavn af Signs of Safety, som også har været et ledelsesmæssigt redskab. Metoden gør op med tilgangen om, at det er de rutinerede pædagoger, som sidder inde med alle de brugbare erfaringer. Metoden kan klæde pædagogen på, så hun vælger at arbejde fremadrettet fordi metoden virker for hende selv. Det synes jeg jo er guld værd Samlet set oplever pædagogerne, at metoden fremstår med en mere fremadrettet og positiv tankegang. Det har først og fremmest været mere hverdagsagtige bekymringer, som sprog, trivsel i børnehaven - konflikthåndtering, skoleudsættelse, som givet anledning til at pædagogerne har arbejdet med Signs of Safety. Men set i forhold til forældrene og dermed forældresamarbejdet, har metoden også haft en væsentlig effekt, da spørgsmålene i metoden kan bruges overfor forældre, så det ikke er pædagogen, som skal sidde med de færdige svar. Forældrene bliver tvunget til at se på hvor undtagelserne er, hvor det går godt og hvor udfordringerne er derved bliver forældrene tvunget til at se på løsninger i forhold til deres barn. Signs og Safety er kommunikativt betydningsfuld i forhold til forældrene, fordi de selv bliver eksperter og nogle forældre er selv kommet frem til løsningsforslag qua metoden. Forældrene er blevet medspillere, i forhold til hvad der fremadrettet skal ske. Endvidere har pædagogerne også fundet ud af at metoden er anvendelig i forhold til udsatte familier herunder den svære samtale. I sådanne tilfælde, har metoden haft en effekt i forhold til forældrenes oplevelse, da det jo altid er muligt at finde undtagelser, trods en alvorlig situation med en stor bekymring for et barn. Jeres barn viser os også i glimt, at han/hun gør noget andet og lige præcis det vil vi trække på.

6 Det gælder ikke om at komme med en løftet pegefinger, og dermed stigmatisere forældrene, men derimod give forældrene en god og behagelig oplevelse. Vi har som pædagoger tænkt over tingene, og vi vil jeres barn det rigtigt godt! Pædagogen spørger ind til miljøet derhjemme, og hvordan forældrene i øvrigt kan støtte op omkring de tiltag, pædagogerne gør sig i daginstitutionen, hjemme. Så det bliver naturligt i familien. Forældrene er positive overfor selv at blive sat i spil. For personalet har metoden også haft en generel effekt, da tendensen i forhold til at stigmatisere, og årsagsforklare barnets adfærd på baggrund af eksempelvis forældrenes skilsmisse m.v. har været nedadgående siden Signs og Safety blev en del af hverdagen i børnehuset. Ved at kigge på undtagelserne sker der noget. Men samtidig ligger begge pædagoger ikke skjul på, at det kræver øvelse at arbejde med metoden. Derfor har Tanja arbejdet meget med antagelser i personalegruppen. Det falder nogle mere naturligt end andre og undgå at sige: Hvorfor har du ikke?, eller Jeg har engang haft sådan et barn, og der gjorde jeg sådan og sådan... Gode råd duer ikke når man har en bekymring lige oppe i ansigtet. I gode råd ligger også noget bebrejdelse. Set i forhold til børnene har metoden ligeledes vist sig at have stor effekt. Da Tanja oprindelig blev undervist i metoden, var det i forhold til de udsatte børn, lige inden man trækker PPR, eller de sociale myndigheder ind. Men metoden er også blevet brugt i forhold til andre grupper af børn, som har en adfærd som ikke er hensigtsmæssigt. Alle børn har godt af at blive kigget på, med de der positive briller. Fx børn som har en meget lille tryghedszone, bevæger sig langs væggen, børn med motoriske vanskeligheder m.v. Effekten har været voksende selvværd, bedret trivsel og nye relationer. Når de voksne omkring barnet ser på det med nye briller, sker der noget med det samme. Den øgede bevidsthed, gør at man i højere grad kommenterer når barnet gør noget positivt. Også når det kun er få gange på en dag. At hejse flaget. Det handler om at italesætte det som sker, ikke at rose, men tydeliggøre det for omgivelserne. Effekten ses hurtigt. For mange børn allerede indenfor et par uger. Vi har i børnegruppen set nogle store succeser hos børnene både hos dem som der er lavet deciderede SOS (større bekymringer, udsatte børn m.v.) på, og også på dem af børnene, som har haft brug for justeringer af deres handlinger. Mange af de børn, som har en bekymrende adfærd, har også en dårlig kontakt til personalet, fordi at personalet ikke har kunnet rumme alle de konflikter som kommer i den forbindelse, og hvordan finder man nye ressourcer til et udfordrende barn, og kigger efter undtagelser.

7 Hvis vi fx til et mandagsmøde har en kollega, som siger, at jeg har det simpelthen så svært med den her pige i øjeblikket, så vil vi svare, at nu prøver du kun at lægge mærke til alt det positive hun gør i morgen. De 2 pædagoger siger uafhængigt af hinanden, at metoden er særlig brugbar ved en fastlåst situation, hvor det begynder at blive svært at se undtagelser. Det er nemt at være anerkendende overfor ca. 90% af børnene i daginstitutionen. Men der er jo stadig ca. 10%, som også har brug for anerkendelse. Metoden virker, som beskrevet ovenfor, især når man står fastlåst i en relationel situation, det være sig børn og forældre, men kunne umiddelbart også være et redskab i forhold til en kollega. Metoden kan bruges i alle små som store situationer. Hverdagssituationer fra larm i garderoben til et barn, som ikke kan indgå i positive relationer til de øvrige børn. Intervieweren er neutral og skal ikke ind og tage parti for nogen, og kan derfor også bruges i situationer hvor forældre har konflikter fx skilsmisser m.v. Det som giver børn ondt i maven hos os, er ikke om lillebror har fået en madpakke, men mere familiekonflikter Vi har så mange ressourcestærke familier, men derved er nogle af de skilsmisser, som desværre sker så har vi nogle børn, som er velinformerede og som er kvikke i hovedet, så de tager rigtigt meget ind..og hvordan manøvrer man i det Så følelsesdilemmaerne er nogle andre, end manglende madpakker. Der kommer altid en reaktion, som kan være meget individuel fra raserianfald, laven i bukserne m.v. Men Signs of Safety har også været anvendt i forhold til skilsmisser, og snakket om hvad hhv. mor eller far kan gøre i situationen man kan jo som forældre ikke længere ændre situationen hjemme hos den anden forælder, men kun indenfor den enkeltes ramme. En far som drikker får vi ikke nødvendigvis til at holde op med at drikke, men adfærden, i forhold til hans barn kan vi fokusere på, at gøre mere hensigtsmæssig. At give barnet redskaberne til at kunne handle mere hensigtsmæssigt ikke mindst socialt. At arbejde med hele familien, handler også om at kunne finde frem til omsorgspersoner i familiens netværk, som har ressourcer. Det kunne også være en pædagog, eller en lærer for der er altid nogle ressourcer i eller omkring en familie (!) Tanja tænker, at metoden Signs og Safety forhåbentligvis også er en del af den pædagogiske dagsorden om 10 år. I andre kommuner, fx Nørrebro, har tiltaget været sådan, at sagsbehandlere og pædagoger har skullet lære metoden sammen. Det kunne ifølge Tanja have været interessant hvis hhv. lærere, pædagoger og socialrådgivere havde været på kurser sammen, og havde tænkt de overordnede kommunale retningslinier sammen fremfor sådan som det er mange steder lige nu, hvor hvert fagligt personale er af sted forskudt af hinanden.

8 Da der blev evalueret på daginstitutionspædagogernes kursusforløb, var kritikken netop hvorfor hhv. SFO-pædagoger og lærere ikke var med sammen med daginstitutionspædagogerne ikke mindst set i forhold til overgange i børns liv. Og i forhold til overgange i børns liv, er der sket noget med fokus, hvilket især er tydeligt ved overleveringssamtaler (fra daginstitution til skole), hvor fokus i metoden netop er hvad barnet mestrer. Det der ikke bliver sagt er måske udfordrende men fokus er på at tage fat i det som virker på barnet! Endvidere gør pædagogerne også noget ud af, at fortælle de lærere og pædagoger i den skole, som barnet starter i, at i de og de situationer, skal han have hjælp. Men derudover mestrer han det, og det hvilket betyder at overgangen til skolen kommer til at fungere for barnet. Tanja fortæller om en dreng som institutionen har modtaget fra Århus kommune, med en ordentlig stak papirer med sig Men efter nogle måneder kunne de fortælle sagsbehandlere og andre, at de faktisk har en ret velfungerende dreng. Og forældrene har også oplevet en anden dreng. Mødet med voksne som har positive forventninger til barnet har en forstærkende effekt. Det som er svært for barnet, hjælper vi med og undgår derved at stigmatisere eller fastholde i forhold til en dårlig adfærd. Afslutningsvis snakkede vi om de udfordringer, som kan være forbundet med at arbejde med Signs of Safety. Udfordringen har først og fremmest været at lære metoden at kende. Metoden kan i starten godt opfattes relativt firkantet. At sidde med kortene og dermed være styret af disse, kan godt betragtes som fastlåst og rutinelt fx i forbindelse med forældresamtaler. Alligevel har forældrene også modtaget spørgsmålene positivt. Set i forhold til de udfordringer, som kan være forbundet med at arbejde med Signs of Safety, ser Tanja, som er souschef i institutionen, først og fremmest det at få alle medarbejdere til at lave interviews. Udfordringen er at være vedholdende for at få metoden ind i huset. Ved evalueringen efterfølgende, har det vist sig at de institutioner hvor det har været ledere, som har varetaget processen, der har det tilsyneladende været enklere at implementere metoden. Signs of Safety kan blive sat som punkt på alle afdelingsmøderne, eller nu arbejder vi med metoden og derved interviews en hel aften m.v. Hvis der kommer en medarbejder, som har en bekymring, så kan det være lidt sværere at sige nej til en leder, end hvis det havde været en almindelig pædagog. Lederen som autoritet har betydning, og dette vil kommunerne efterfølgende tage til efterretning, og appellere til ledere eller i hvert fald stuepædagoger som fylder meget i hverdagen. Set i forhold til forældrene har det ifølge Tanja, heller ikke været en større udfordring at arbejde med metoden. Selvfølgelig har det været en hurdle de første gange man i forbindelse med et interview, har fortalt at vi arbejder med den her metode. Men nu er det bare almindeligt kendt,

9 at vi arbejder med den her metode i huset, og de forældre som har prøvet metoden, har også fortalt positivt om metoden til andre forældre. I forbindelse med at de implementerede metoden i huset, så brugte vi også metoden i forhold til nogle omstruktureringer internt i huset grundet bla. besparelser. Vi brugte metoden til an pædagogisk aften, hvor alle fik lov til at ytre sig om hvad ikke fungerede så godt. Det blev skrevet ned og det var helt konkrete hverdagsbeskrivelser, som, at blespanden ikke bliver tømt, eller jeg synes der er nogens ord som vægter højere end andres, eller jeg synes eftermiddagsmaden er noget rod. Alle fortalte hvad de havde skrevet, uden at få kommentarer! Alt blev sagt, så det derved kom til at virke neutralt, og så var muligheden der for at lave det om til dagen efter! Da de kom til, hvad fungerer godt, så kom der voldsomt mange udsagn til stor glæde for bla. Tanja og institutionslederen Vi har helt oppe under loftet. Derudfra blev der formuleret mål, om hvad der kunne være ønskværdigt for fremtiden. Visioner. Derudfra tog Tanja sig af at sortere i alle de udsagn som indkom. Dels hvad som gik på den konkrete pædagogik, personale, praktiske forhold m.v. Derefter tog medarbejderne endnu en aften, hvor man skulle handle på de udsagn. Hvad skal der til for at løse problemerne, og hvad vil vi ikke bære med i vores nye struktur. Hvad kræver det for, at det kommer til at fungere i fremtiden, hvorved ansvarspersoner blev sat på de enkelte udviklingsopgaver. På samme måde, tog personalet, i forbindelse med hvad som fungerede, fat i hvad skal vi gøre endnu mere. Herunder hvad skal være mål og indhold i fx mellemgruppen og storegruppen i børnehaven m.v. Så personalet blev også udsat for Signs of Safety, og det tror jeg også gør det nemmere.løsningstankegangen blev de selv en del af Det er trist, at daginstitutionerne bliver udsat for så massive besparelser, men man kommer ikke videre af at sætte sig med hænderne i skødet. Eller skrive læserbreve i Ugeavisen. Men os som er her skal få tingene til at fungere. Daginstitutioner i dag er ikke at holde fast i en gammeldags stuestruktur..normeringen er ikke til det. Udbrændthed, og jeg kan ikke, kan blive en (for) stor del af hverdagen. Metoden kan anvendes på mange forskellige niveauer, og BUPL er bla. ved at lave en folder til hvordan man kommer i gang med at implementere metoden. Og metoden skulle gerne ligge op til børn i trivsel, for derved at have et udviklingsperspektiv for øje. Udviklingsperspektivet skulle gerne være relationen til barn og familie. Mange metoder indenfor daginstitutionsområdet kræver mange ressourcer jf. bla. Marte Meo men Signs of Safety er ifølge både Tanja og både overkommelig set i et perspektivet.

10 Daginstitution 2 Nyborg Kommune: Dette interview lod jeg foregå hvor både lederen (Sasha) og en af de ansatte pædagoger (Dorthe), sammen var til stede. Dette kan selvfølgelig have påvirket svarene (at lederen sad sammen med en af de ansatte!), men jeg oplevede atmosfæren som meget åben, og positiv, og ofte havde pædagogen og lederen også forskellige historier, og tilgange til Signs of Safety. Pædagogerne i denne institution har arbejdet med metoden i ca. 1½ år, og tænker at metoden først og fremmest har givet dem et konkret handlingsorienteret redskab. Set i forhold til mit besøg i en anden daginstitution i Nyborg, er denne institution endnu ikke nået så langt. Alligevel synes jeg, at det er interessant at tale med en institution som stadig er lidt i opstartsfasen, da mange af udfordringerne og de positive forandringer er friske, og derved lette at italesætte. Ifølge både Sasha og Dorthe har SOS, uden tvivl ændret på grundindstillingen til arbejdet i og med, at den ressourceorienterede tilgang har ændret hverdagsperspektivet. Klimaet er blevet endnu mere positivt, ikke mindst set i forhold til, at SOS tilsyneladende også har været en indirekte faktor i forhold til at reducere stress i personalegruppen. For at arbejde med SOS, er jeg nødt til at ændre noget ved mig. Med dette mener pædagogerne, at grundindstillingen til særligt de udfordrende børn, skal ændres for at kunne se ressourcer fremfor problemer eller udfordringer i forhold til det enkelte barn eller det enkelte barns familie. Viljen til at gøre noget andet skal også være til stede og samtidig skal man også turde træde ud af vanen og det man plejer at gøre. Umiddelbart har det korte forløb, efter at SOS er implementeret i hverdagen i denne institution, betydet, at der ikke er et væld af erfaringer. Alligevel omtalte både pædagogen og lederen, at SOS har haft stor betydning for forældresamarbejdet som jo har en afsmittende effekt på børnene. Når forældrene bliver gjort positivt ansvarlige i forhold til deres børn, når de gode historier bliver dem som bliver sat på dagsordenen, så har det en naturlig afsmitning på børnene, og på deres adfærd. Børn som bliver mødt af positive voksne med positive forventninger, vil ifølge pædagogerne, handle udfra disse positive forventninger. Pædagogerne anvender SOS i forbindelse med forældresamtaler, hvor forældrenes positive erfaringer i forhold til barnet, er en naturlig del af det samarbejde som skal finde sted i forhold til barnet, som jo er sagens omdrejningspunkt. Hvad kan vi bidrage med, så det skaber mening. Her menes mening for alle sagens parter både pædagog, barn og forældre evt. øvrige netværk. I forhold til forældrene har SOS også haft den effekt at nogle af de forældre som fyldte meget har fået en anden rolle, idet de positive historier i forhold til disse forældre, har rykket ved forforståelsen, og derigennem er det blevet set på disse forældre med nye, friske øjne. I forhold til det pædagogiske personale, har oplevelsen først og fremmest været, at man ikke går sukkerkold. At de udfordrende og opslidende episoder, ikke tager overhånd, men, at den

11 mentale holdningsændring som SOS fører med sig, rent faktisk givet et positivt boost i hverdagen. Dette positive boost kommer alle steder rundt i institutionen, og skaber et helt andet drive og humør i hverdagen. Sasha er kort inde på, at man set i et længere perspektiv kunne forestille sig, at SOS kunne være en væsentlig faktor i forhold til at modvirke stress. Og set i forhold til denne nedskæringsivrige tid, filosoferede Sasha over om SOS, kunne have en effekt i forhold til pædagogernes indstilling og handlingsvillighed. I denne børnehave har arbejdet med SOS også resulteret i, at medarbejderne har en lille pris, som man kan give til en kollega, som har været særlig positiv og igangsættende. Prisen er en plys-rotte som går på tur! Metoden Signs of Safety kan bruges i enhver situation, hvor der er en anderledes form for adfærd på spil. Hvor pædagogerne bliver opmærksomme på et barns anderledes adfærd. På baggrund af et personalemøde, har 10 pædagoger pludselig en særlig opmærksomhed rettet mod et givent barn og dette kan i sig selv virke positivt og udviklende for barnet. Den hurtige, og handlingsrettede tilgang har en effekt og som Dorthe kommenterede: Nogle børn fanges før det går skævt. At den tidlige indsats, og den ressourceorienterede tilgang, har en væsentlig effekt på barnet, af betydning for evnen til at indgå i en social sammenhæng, for måden at kontakte andre på i det hele taget. Alligevel understreger Sasha, at metoden jo også skal kunne give plads til, at pædagogerne ind imellem har brug for at udtrykke sig negativt om et barn, eller nogle forældre. Det skal bare ikke trække andre pædagoger ned i denne drænende, elendighedsskabende kultur, hvor der konstant snakkes om alt det som ikke er muligt, eller hvor irriterende dette barn, eller de forældre er. Det er okay at sætte ord på, at noget er svært det er bare uhyre vigtigt at komme hurtigt videre, sådan så den negative følelse ikke ender op med at blive en grundfølelse. At Signs of Safety betragtes som en metode, der kan forebygge anbringelser, virker umiddelbart klart på både Dorthe og Sasha. Ved at se på ressourcerne hos til tider ressourcesvage forældre, sker der noget med disse forældres kontakt til deres barn. De vokser simpelthen de forældre. Hvis SOS skal være med til at forebygge anbringelser, er det både Sashas og Dorthes tese, at ressourcetænkningen, og det at de selv, som forældre bliver gjort ansvarlige, er essentielt. Dette kræver noget af det pædagogiske menneskesyn. At man rent faktisk tror på, at de ressourcesvage forældre, kan udvikle og stimulere deres barn i en hensigtsmæssig retning. Metoden skal forstås og indarbejdes af forældrene. For når forældrene forstår ressourcetænkningen, har det afsmittende effekt i forhold til barnet, men også i forhold til det omgivende netværk. Når metoden kan sætte gang i en ny erkendelse (og det sker oftest!), er det også en metode som set i et fremtidsperspektiv, er anvendelig. Så både Sasha og Dorthe er sikker på, at metoden også er en del af den pædagogiske dagsorden om 10 år. Afslutningsvis snakkede vi om de udfordringer, som kan være forbundet med at arbejde med Signs of Safety. Lederen og personalegruppen bør først og fremmest stille sig selv spørgsmålet, om de er klar til at tænke nyt og tænke anderledes.

12 Som Sasha siger: Man skal turde, turde!. Som tidligere beskrevet vil SOS rokke ved et menneskesyn og en forforståelse, men det kræver først og fremmest, at man er villig til at ændre disse nogle gange fast forankrede opfattelser. Både Sasha og Dorthe er enige om, at det er helt centralt at SOS formidles positivt, når det skal implementeres i en personalegruppe. Det er centralt, at der er nogle i personalegruppen som gør sig ansvarlige i forhold til metoden, og som er villige til at tænke udover vanens magt. 6.0 Opsamling: Metoden har tilsyneladende en stor effekt for både børn, forældre og pædagoger. Pædagogerne i daginstitutionerne beskriver, hver især den store betydning det har for både børn og deres forældre, at komme med positive beskrivelser af deres børn. I begge daginstitutioner peger pædagogerne på, at SOS kan medvirke til at undgå en egentlig stigmatisering og på længere sigt eksklusion af de ressourcesvage børn og deres forældre. Som Tanja, i den ene daginstitution udtrykker det: Forældrene er blevet medspillere, i forhold til hvad der fremadrettet skal ske. Pædagoger skal ikke komme med en løftet pegefinger, og dermed stigmatisere forældrene, men derimod give forældrene en god og behagelig oplevelse. Ved at spørge ind til miljøet derhjemme, og hvordan forældrene i øvrigt kan støtte op omkring de tiltag, pædagogerne gør sig i daginstitutionen, hjemme. Så det bliver naturligt i familien. Forældrene er positive overfor selv at blive sat i spil. Samlet set oplever pædagogerne, at metoden fremstår med en mere fremadrettet og positiv tankegang. Signs of Safety har ifølge pædagogerne, ændret på grundindstillingen til arbejdet i og med, at den ressourceorienterede tilgang har ændret hverdagsperspektivet. Klimaet er blevet endnu mere positivt. Sidegevinsten, i det ene børnehus jeg besøgte, har tilsyneladende også har været en indirekte faktor i forhold til at reducere stress i personalegruppen. Metoden også haft en generel effekt, da tendensen i forhold til at stigmatisere, og årsagsforklare barnets adfærd på baggrund af eksempelvis forældrenes skilsmisse m.v. har været nedadgående siden Signs og Safety blev en del af hverdagen i børnehuset. Ved at kigge på undtagelserne sker der noget. Men samtidig ligger pædagogerne ikke skjul på, at det kræver øvelse at arbejde med metoden. Derfor har Tanja arbejdet meget med antagelser i personalegruppen. Det falder nogle mere naturligt end andre og undgå at sige: Hvorfor har du ikke?, eller Jeg har engang haft sådan et barn, og der gjorde jeg sådan og sådan... Gode råd duer ikke når man har en bekymring lige oppe i ansigtet. I gode råd ligger også noget bebrejdelse. Ifølge pædagogerne i begge institutioner, kan Signs of Safety, anvendes i enhver situation, hvor et møde med et barn har givet anledning til den mindste bekymring. Det har først og fremmest været mere hverdagsagtige bekymringer, som sprog, trivsel i børnehaven, skilsmisse

13 på hjemmefronten men også konflikthåndtering og skoleudsættelse, har givet anledning til, at pædagogerne har arbejdet med Signs of Safety. Endvidere har pædagogerne også fundet ud af at metoden er anvendelig i forhold til udsatte familier herunder den svære samtale. I sådanne tilfælde, har metoden haft en effekt i forhold til forældrenes oplevelse, da det jo altid er muligt at finde undtagelser, trods en alvorlig situation med en stor bekymring for et barn. En far som drikker får vi ikke nødvendigvis til at holde op med at drikke, men adfærden, i forhold til hans barn kan vi fokusere på, at gøre mere hensigtsmæssig. At give barnet redskaberne til at kunne handle mere hensigtsmæssigt ikke mindst socialt. I det ene børnehus har pædagogerne ligeledes fundet anvendelse for Signs of Safety, i forbindelse med omstruktureringer internt i huset grundet bla. besparelser. Så personalet blev også udsat for Signs of Safety, og det tror jeg også gør det nemmere.løsningstankegangen blev de selv en del af I forhold til hvilke udfordringer, som er forbundet med at arbejde med Signs of Satefy, er budskabet i begge institutioner relativt klart. Lederen og personalegruppen bør først og fremmest bør stille sig selv spørgsmålet, om de er klar til at tænke nyt og anderledes. Udfordringen har i begge institutioner, først og fremmest været at lære metoden at kende. Metoden kan i starten godt opfattes relativt firkantet. At sidde med kortene og dermed være styret af disse, kan godt betragtes som fastlåst og rutinelt fx i forbindelse med forældresamtaler. Set i forhold til de udfordringer, som kan være forbundet med at arbejde med Signs of Safety, er det først og fremmest at få alle medarbejdere til at lave interviews. Udfordringen er at være vedholdende og positiv, også overfor de medarbejdere, som umiddelbart opfatter SOS som vanskelig eller tidskrævende. Ved evalueringen efterfølgende, har det vist sig at de institutioner, hvor det har været ledere, som har varetaget processen, der har det tilsyneladende været enklere at implementere metoden. Når integreringen af metoden forløber, kan det være lidt sværere at sige nej til en leder, end hvis det havde været en almindelig pædagog. Lederen som autoritet har betydning, og dette vil kommunerne efterfølgende tage til efterretning, og appellere til ledere eller i hvert fald stuepædagoger som fylder meget i hverdagen, om at det er disse som får uddannelsen i forhold til Signs of Safety, samt introducerer metoden for den resterende personalegruppe.

14 7.0 Perspektivering: Set i lyset af beskrivelsen af dette pilotprojekt, ser det ud til at Signs of Safety har en væsentlig effekt på børnenes trivsel, og at det tilsyneladende har en stor betydning, at også ressourcesvage forældre bliver gjort ansvarlige i forhold til deres forældreskab. At metoden så oveni er økonomisk besparende og resulterer i en større arbejdsglæde 11 blandt det pædagogiske personale, burde være tilstrækkelig bevægegrund til at kaste sig ud i arbejdet med Signs of Safety. Inddragelsen af familiens netværk, og heraf den væsentlige inddragelse af forældrene, er en betydningsfuld faktor i arbejdet med SOS. Dette kræver kommunikativt nogle kompetencer af pædagogerne (og de øvrige faggrupper omkring familien), i forhold til anerkendelse, fælles sprog og ressourceorienterethed. Men det faktum, at indsatsen flyttes fra anbringelse til forebyggelse, vil der være et øget fokus på det tværfaglige samarbejde. Til gavn for hele den implicerede familie. Det tværfaglige samarbejde burde allerede etableres når hhv. pædagoger, lærere og socialrådgivere tager kursusforløbet omkring Signs of Safety. Allerede dér bør kursusforløbet tilbydes bredt, sådan så pædagoger, lærere og socialrådgivere er af sted på kursus på samme tidspunkt, med mulighed for netværksdannelse, og et generelt større kendskab til hinandens faglighed. Dette kunne medføre tværprofessionel udvikling og etablering af nye initiativer og lokale løsninger. Derudover kunne man forestille sig, at dag- fritidsinstitutioner eller skoler, får bredere opgaver målrettet familierne. Det være sig fx hjemmehos- og mentorfunktioner, eller at der i forbindelse med skoler og daginstitutioner oprettes mulighed for jævnlige hjemmebesøg eller at en eller flere pædagoger eller lærere får deciderede plejefunktioner. Afslutningsvis kan jeg på baggrund af indeværende arbejdspapir, konstatere, at Signs of Safety også er en metode, som hjælper pædagogerne med at afklare, hvilken konkret udvikling institutionen ønsker barnet skal opnå. Metodens fokus på klare, konkrete mål, støtter både den fælles indsats i hele institutionen og den senere opfølgning på indsatsen. Og set i lyset af dette perspektiv bliver den pædagogiske indsats forhåbentligvis mere synlig og tydelig af betydning for omverdenens forståelse af og indblik i den pædagogiske profession som følge! 11 Med familien i centrum en historie om implementering af anerkendende og løsningsfokuserede metoder i familiebehandling og sagsbehandling, Københavns Kommune, 2010

15 8.0: Litteraturliste: Johannessen-Henry, Lester: Signs of Safety en metode til at styrke udsatte børn og unges trivsel gennem et konstruktivt samarbejde med barnet/den unge, forældrene og familiens netværk Med familien i centrum en historie om implementering af anerkendende og løsningsfokuserede metoder i familiebehandling og sagsbehandling, Københavns Kommune, 2010 Signs of Safety in Minnesota, Early indicators of successful implementation in Child Protection Agencies, December 2010 Underviserne skal kende til kærnemælkskoldskål og vådt regntøj, Børn og unge, Forskning, September, Anbragte børns udvikling og vilkår. Resultater fra SFI s forløbsundersøgelse af årgang 1995

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale Sorg og kriseplan For Brorsonskolens Forældre og personale Vedtaget i Skolebestyrelsen august 2010 Indhold. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, forældre i krig, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister i

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD Efteruddannelse med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring 2 Efteruddannelse med fokus på inklusion af BØRN I EN UDSAT POSITION Langt de fleste børn i Danmark går i dagtilbud.

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Hvad skal der konkret gøres?

Hvad skal der konkret gøres? Konkretisering af indsatsens aktiviteter i dagtilbuddet Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i Tvillingehuset i efteråret 2009 i forbindelse med projekt Negativ social arv. For hver

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje Kursuskatalog 2013-2014 En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Vi har en vigtig og betydningsfuld opgave i at styrke børns læring, udvikling og trivsel Velkommen til Vordingborg kommunes Fælles Pædagogiske

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter.

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter. UMV På baggrund af UVM 2010, har vi valgt at sætte fokus på tre områder: konflikthåndtering, antimobning og arbejdsro. Fokuspunkt Mål Indsats Hvem, hvornår Opfølgning, hvornår, hvordan Konflikthåndtering

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Børns ret til omsorg, tryghed og trivsel Vinterkonference 2012

Børns ret til omsorg, tryghed og trivsel Vinterkonference 2012 Børns ret til omsorg, tryghed og trivsel Vinterkonference 2012 Dansk Center for undervisningsmiljø, DCUM Videnscenter Fysisk, psykisk og æstetisk miljø Trivsel er fundamental for gode børnemiljøer og undervisningsmiljøer

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde. Oplæg 14. august 2008

Projekt Forældresamarbejde. Oplæg 14. august 2008 Projekt Forældresamarbejde Oplæg 14. august 2008 Oplæg om projekt forældresamarbejde den 14. august 2008 1. Organisering af projektet 2. Projektets mål 3. Hvordan når vi målene? Dagsorden: 4. Interview

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kode: BF1 Bedre opsporing tidligere indsats i Det tværfaglige distriktsarbejde. Udvikling af en opsporingsmetode for aldersgrupperne 0-2 år, 3-6 år og 6-10 år i

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Familiehuset Rosengården

Familiehuset Rosengården Familiehuset Rosengården FAMILIEHUSETS PJECE Historie Rosengården, det ældste hus i Randers, dannede i en årrække ramme for et projekt til teenagermødre, som havde brug for et ekstraordinært tilbud. Dette

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES DAGTILBUD 2013-2015 Formålet med kvalitetsløftet er, at alle børn i Hvidovre Kommune vil blive stimuleret og motiveret til leg og læring i den tid, de tilbringer i kommunens

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere