Dokumentation af arbejdet med metoden Signs of Safety et indblik i 2 daginstitutioners metodiske arbejde.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentation af arbejdet med metoden Signs of Safety et indblik i 2 daginstitutioners metodiske arbejde."

Transkript

1 Jensen Center for Social Inklusion - UCL Dokumentation af arbejdet med metoden Signs of Safety et indblik i 2 daginstitutioners metodiske arbejde. A

2 1.0 Baggrund: På baggrund af den nye anbringelsesform fra 2007, har det erklærede mål været at forebygge frem for at anbringe. Flere undersøgelser kan dokumentere, at de anbragte børn har markant hyppigere symptomer på psykiske og sociale problemer: adfærdsvanskeligheder, emotionelle problemer, hyperaktivitet, kammeratskabsproblemer samt problemer med prosocial adfærd 1. Derudover har de anbragte børn en markant oversygelighed og har for næsten 50% s vedkommende en vanskeligere skolesituation end deres jævnaldrende 2. Endelig har forældrenes livssituation altafgørende betydning for de udsatte børns langsigtede udvikling, idet de set udfra et socialpolitisk perspektiv, som socioøkonomisk gruppe betragtet er en meget belastet gruppe. Forældre til anbragte børn er op imod så mange odds på flere områder samtidigt, at der skal en ganske kompleks, intensiv, tværfaglig og koordineret social indsats til, hvis der skal ske forandringer i deres liv 3. I slutningen af 1980 erne satte den australske socialarbejder, Steve Edwards sig for at finde en ny måde at arbejde med udsatte familier på. Efter mere end 15 års erfaringer med udsatte familier, kunne han konstatere, at arbejdet med udsatte børn, har en meget lille effekt, og at det er særdeles omkostningsfuldt. Præcis det samme mønster gør sig gældende herhjemme 4. På denne baggrund er Signs of Safety en metode, som har en løsningsfokuseret tilgang, som med sin systematiske tilgang, giver et overblik over pædagogernes bekymringer for barnet, og sætter fokus på de ressourcer som allerede findes hos barnet, forældrene og det omgivende netværk 5. Signs of Safety er et tværfagligt redskab, som kan tages i anvendelse af hhv. pædagoger/lærere/socialrådgivere, for at sikre barnet/den unge de bedst mulige udviklingsbetingelser. De professionelle bliver i stand til i højere grad at foretage en kvalificeret vurdering, og metoden giver alle omkring barnet/den unge mulighed for at have et fælles sprog, og kan være effektivt i forhold til at sætte mål, af betydning for bla. at vurdere hvornår en given indsats er lykkedes. Metoden er især implementeret med succes i Minnesota i Olmsted County 6. Her har man siden 2000 systematisk brugt Signs of Safety (SOS) som metoden i arbejdet med udsatte familier. De ca. 10 års erfaringer med SOS i Olmsted County, er at selvom der er sket en 3-dobling i antallet af 1 Anbragte børns udvikling og vilkår. Resultater fra SFI s forløbsundersøgelse af årgang Ibid 3 Ibid 4 Jf. eksempelvis evalueringen af læreplanerne fra marts 2008, samt Anbragte børns udvikling og vilkår. Resultater fra SFI s forløbsundersøgelse af årgang Johannessen-Henry, Lester: Signs of Safety en metode til at styrke udsatte børn og unges trivsel gennem et konstruktivt samarbejde med barnet/det unge, forældrene og familiens netværk 6 Signs of Safety in Minnesota, Early indicators of successful implementation in Child Protection Agencies, December 2010

3 verserende sager, så er antallet af deciderede anbringelser halveret, ligesom antallet af tvangsfjernelser er mere end halveret. Disse tendenser har man ligeledes set i Københavns Kommune, hvor man har arbejdet med Signs of Safety i 4-5 år. I den evalueringsrapport som er udarbejdet, hvor der er arbejdet med evidensbaserede resultater af metoden, viser det sig, at man har undgået anbringelser i 83% af de familier, som deltog i projektet, sammenlignet med de 47% i sammenligningsgruppen. Kommunens udgifter til familien blev reduceret med 47%, hvor reduktionen i sammenligningsgruppen var på bare 4% 7. Den overordnede effekt af projektet var, at Signs og Safety tilsyneladende støtter flere familier til at kunne mestre deres liv bedre med det resultat, at færre børn anbringes. Herudover har man sparet penge. Endelig viser evalueringen også, at metoden skaber større arbejdsglæde, kortere anbringelsestider, flere lukkede sager, ligesom forældrene føler sig taget mere seriøst uanset resultatet 8. Signs of Safety passer ganske godt ind i den nuværende pædagogiske trend, hvor den anerkendende relationsdannelse og AI, er overskyggende tilgange i den pædagogiske profession. Signs of Safety sætter fokus på barnets/den unges og familiens egne ressourcer, hvilket i sig selv har en selvforstærkende effekt, fordi familien anspores i retning af at gøre mere af det som allerede virker. Samarbejdet med den professionelle, bliver gjort i et anerkendende og ressourceorienteret perspektiv, og konsekvensen af denne indsats bliver tilsyneladende mere fremadrettet og konstruktivt, da familien tages på råd og et større ansvar og en større motivation hos forældrene, bliver hermed ofte gevinsten Metode: På baggrund af de beskrivelser, som foreligger vedrørende metoden Signs of Safety, vil jeg forsøge at komme tættere på de professionelle, her pædagogerne, og disses arbejde med metoden. Jeg vil dokumentere effekten af metoden, både i forhold til de udsatte børn, deres forældre og den pædagogiske hverdag, herudover dokumentere hvornår metoden især har en effekt, og endelig vil jeg anskueliggøre de professionelles egne udfordringer i arbejdet med Signs of Safety. Min dokumentation vil tage sit afsæt i et kvalitativt design, hvor jeg på baggrund af semistrukturerede interviews, vil interviewe 4 pædagoger, som er ansat i 2 forskellige daginstitutioner i Nyborg Kommune. Interviewene tager sit afsæt i 10 spørgsmål (se bilag), og har hver især taget omkring mellem 30 og 60 min at udføre. Jeg har på forhånd sendt spørgsmålene ud til de udvalgte pædagoger, for derved at lade pædagogerne være forberedte, i håbet om at 7 Med familien i centrum en historie om implementering af anerkendende og løsningsfokuserede metoder i familiebehandling og sagsbehandling, Københavns Kommune, Med familien i centrum en historie om implementering af anerkendende og løsningsfokuserede metoder i familiebehandling og sagsbehandling, Københavns Kommune, Johannessen-Henry, Lester: Signs of Safety en metode til at styrke udsatte børn og unges trivsel gennem et konstruktivt samarbejde med barnet/det unge, forældrene og familiens netværk

4 sikre nogle mere kvalitative svar. Dog har jeg undervejs i interviewene været meget opmærksom på at skabe dynamik, og lade de implicerede pædagoger tale videre, også om perspektiver som ikke umiddelbart ligger implicit i spørgsmålene. Årsagen til, at jeg har valgt Nyborg Kommune, er at det tilsyneladende er den kommune på Fyn som er længst i implementeringsindsatsen. Endelig har Nyborg Kommune forpligtet sig til at integrere indsatsen i forhold til Signs of Safety, indenfor alle 3 faggrupper (pædagoger, lærere og socialrådgivere). 3.0 Problemformulering: På baggrund af et øget fokus på ressourcer i den pædagogiske hverdag, og en stadig større grad af helhedsorienteret indsats for familien, og det tilhørende netværk (på tværs af faggrænser), er metoden Signs of Safety (SOS), en metode som burde give anledning til et større fokus dels i praksis, dels på de pædagogiske uddannelsesinstitutioner. Set i lyset af det begrænsede kendskab til SOS, er dette pilotprojekt først og fremmest en dokumentation af det arbejde som pædagoger dagligt udfører i Nyborg Kommune. På den baggrund er følgende spørgsmål formuleret: Hvilken effekt har metoden Signs of Safety, for hhv. børn, forældre og pædagoger? Hvornår er metoden især brugbar? Og endelig hvilke udfordringer er der forbundet med at arbejde med Signs of Safety? 4.0 Anvendelse: Målet er først og fremmest at dokumentere det pædagogiske arbejde med metoden, Signs of Safety. På længere sigt (fra efteråret 2012), er det hensigten, at de studerende på 5. semester, under specialiseringen: Børn og unge, eller Mennesker med Sociale Problemer, skal arbejde målrettet med metoden, samt metodisk indsamle viden om det arbejde, som udføres i de pædagogiske institutioner. Dette dels for at få et større indblik i metodisk indsamling, men også for at få hands on, samt skabe større bevidsthed omkring dokumentation af pædagogisk praksis. At forløbet skal ligge på 5. semester, skyldes, at de studerende på dette tidspunkt har været igennem forløbet, Det Tværprofessionelle Element (4. semester), hvor de arbejder med metodisk indsamling af viden, og hvor de også udarbejder en rapport, med metodisk analyse for øje. Endelig er det også målet, at de pædagogstuderende får øjnene op for anvendeligheden af metodisk arbejde, og det udviklingspotentiale som ligger heri ikke mindst i forhold til udvikling af professionen, af betydning for pædagogen under uddannelse, men ligeledes for den færdiguddannede pædagog. Arbejdet med at dokumentere det daglige pædagogiske arbejde, hvad der lykkedes, og få dette nedskrevet til gavn for professionen, professionens udøvere, samt de studerende, vil forhåbentlig være brobyggende for samspillet mellem uddannelsesinstitutionerne og praksisfeltet Underviserne skal kende til kærnemælkskoldskål og vådt regntøj, Børn og unge, Forskning, September

5 5.0 Resumé og opsamling på kvalitative interviews: Følgende resumé er foretaget udfra en sammenskrivning af kvalitative interviews med 4 pædagoger fra 2 forskellige daginstitutioner i Nyborg Kommune. Interviewene er foretaget individuelt med hver af d e4 pædagoger dette først og fremmest, så pædagogernes individuelle svar, ikke blev determineret af en anden i samme rum. Da dette skal betragtes som et arbejdspapir, har jeg valgt primært at fokusere på at bevare min problemformulering. De øvrige dele af interviewet, ligger som bilag til indeværende arbejdspapir. Daginstitution 1 Nyborg kommune: Pædagogerne udtrykker samstemmende, at metoden er et godt hverdagsredskab, både ved små og store bekymringer. Den ene pædagog udtrykker endvidere, at metoden har gjort noget ved hendes pædagogiske tænkning kigger på undtagelser frem for begrænsninger. Den anden pædagog har oplevet, at hun i sin egenskab af souschef, har haft stor gavn af Signs of Safety, som også har været et ledelsesmæssigt redskab. Metoden gør op med tilgangen om, at det er de rutinerede pædagoger, som sidder inde med alle de brugbare erfaringer. Metoden kan klæde pædagogen på, så hun vælger at arbejde fremadrettet fordi metoden virker for hende selv. Det synes jeg jo er guld værd Samlet set oplever pædagogerne, at metoden fremstår med en mere fremadrettet og positiv tankegang. Det har først og fremmest været mere hverdagsagtige bekymringer, som sprog, trivsel i børnehaven - konflikthåndtering, skoleudsættelse, som givet anledning til at pædagogerne har arbejdet med Signs of Safety. Men set i forhold til forældrene og dermed forældresamarbejdet, har metoden også haft en væsentlig effekt, da spørgsmålene i metoden kan bruges overfor forældre, så det ikke er pædagogen, som skal sidde med de færdige svar. Forældrene bliver tvunget til at se på hvor undtagelserne er, hvor det går godt og hvor udfordringerne er derved bliver forældrene tvunget til at se på løsninger i forhold til deres barn. Signs og Safety er kommunikativt betydningsfuld i forhold til forældrene, fordi de selv bliver eksperter og nogle forældre er selv kommet frem til løsningsforslag qua metoden. Forældrene er blevet medspillere, i forhold til hvad der fremadrettet skal ske. Endvidere har pædagogerne også fundet ud af at metoden er anvendelig i forhold til udsatte familier herunder den svære samtale. I sådanne tilfælde, har metoden haft en effekt i forhold til forældrenes oplevelse, da det jo altid er muligt at finde undtagelser, trods en alvorlig situation med en stor bekymring for et barn. Jeres barn viser os også i glimt, at han/hun gør noget andet og lige præcis det vil vi trække på.

6 Det gælder ikke om at komme med en løftet pegefinger, og dermed stigmatisere forældrene, men derimod give forældrene en god og behagelig oplevelse. Vi har som pædagoger tænkt over tingene, og vi vil jeres barn det rigtigt godt! Pædagogen spørger ind til miljøet derhjemme, og hvordan forældrene i øvrigt kan støtte op omkring de tiltag, pædagogerne gør sig i daginstitutionen, hjemme. Så det bliver naturligt i familien. Forældrene er positive overfor selv at blive sat i spil. For personalet har metoden også haft en generel effekt, da tendensen i forhold til at stigmatisere, og årsagsforklare barnets adfærd på baggrund af eksempelvis forældrenes skilsmisse m.v. har været nedadgående siden Signs og Safety blev en del af hverdagen i børnehuset. Ved at kigge på undtagelserne sker der noget. Men samtidig ligger begge pædagoger ikke skjul på, at det kræver øvelse at arbejde med metoden. Derfor har Tanja arbejdet meget med antagelser i personalegruppen. Det falder nogle mere naturligt end andre og undgå at sige: Hvorfor har du ikke?, eller Jeg har engang haft sådan et barn, og der gjorde jeg sådan og sådan... Gode råd duer ikke når man har en bekymring lige oppe i ansigtet. I gode råd ligger også noget bebrejdelse. Set i forhold til børnene har metoden ligeledes vist sig at have stor effekt. Da Tanja oprindelig blev undervist i metoden, var det i forhold til de udsatte børn, lige inden man trækker PPR, eller de sociale myndigheder ind. Men metoden er også blevet brugt i forhold til andre grupper af børn, som har en adfærd som ikke er hensigtsmæssigt. Alle børn har godt af at blive kigget på, med de der positive briller. Fx børn som har en meget lille tryghedszone, bevæger sig langs væggen, børn med motoriske vanskeligheder m.v. Effekten har været voksende selvværd, bedret trivsel og nye relationer. Når de voksne omkring barnet ser på det med nye briller, sker der noget med det samme. Den øgede bevidsthed, gør at man i højere grad kommenterer når barnet gør noget positivt. Også når det kun er få gange på en dag. At hejse flaget. Det handler om at italesætte det som sker, ikke at rose, men tydeliggøre det for omgivelserne. Effekten ses hurtigt. For mange børn allerede indenfor et par uger. Vi har i børnegruppen set nogle store succeser hos børnene både hos dem som der er lavet deciderede SOS (større bekymringer, udsatte børn m.v.) på, og også på dem af børnene, som har haft brug for justeringer af deres handlinger. Mange af de børn, som har en bekymrende adfærd, har også en dårlig kontakt til personalet, fordi at personalet ikke har kunnet rumme alle de konflikter som kommer i den forbindelse, og hvordan finder man nye ressourcer til et udfordrende barn, og kigger efter undtagelser.

7 Hvis vi fx til et mandagsmøde har en kollega, som siger, at jeg har det simpelthen så svært med den her pige i øjeblikket, så vil vi svare, at nu prøver du kun at lægge mærke til alt det positive hun gør i morgen. De 2 pædagoger siger uafhængigt af hinanden, at metoden er særlig brugbar ved en fastlåst situation, hvor det begynder at blive svært at se undtagelser. Det er nemt at være anerkendende overfor ca. 90% af børnene i daginstitutionen. Men der er jo stadig ca. 10%, som også har brug for anerkendelse. Metoden virker, som beskrevet ovenfor, især når man står fastlåst i en relationel situation, det være sig børn og forældre, men kunne umiddelbart også være et redskab i forhold til en kollega. Metoden kan bruges i alle små som store situationer. Hverdagssituationer fra larm i garderoben til et barn, som ikke kan indgå i positive relationer til de øvrige børn. Intervieweren er neutral og skal ikke ind og tage parti for nogen, og kan derfor også bruges i situationer hvor forældre har konflikter fx skilsmisser m.v. Det som giver børn ondt i maven hos os, er ikke om lillebror har fået en madpakke, men mere familiekonflikter Vi har så mange ressourcestærke familier, men derved er nogle af de skilsmisser, som desværre sker så har vi nogle børn, som er velinformerede og som er kvikke i hovedet, så de tager rigtigt meget ind..og hvordan manøvrer man i det Så følelsesdilemmaerne er nogle andre, end manglende madpakker. Der kommer altid en reaktion, som kan være meget individuel fra raserianfald, laven i bukserne m.v. Men Signs of Safety har også været anvendt i forhold til skilsmisser, og snakket om hvad hhv. mor eller far kan gøre i situationen man kan jo som forældre ikke længere ændre situationen hjemme hos den anden forælder, men kun indenfor den enkeltes ramme. En far som drikker får vi ikke nødvendigvis til at holde op med at drikke, men adfærden, i forhold til hans barn kan vi fokusere på, at gøre mere hensigtsmæssig. At give barnet redskaberne til at kunne handle mere hensigtsmæssigt ikke mindst socialt. At arbejde med hele familien, handler også om at kunne finde frem til omsorgspersoner i familiens netværk, som har ressourcer. Det kunne også være en pædagog, eller en lærer for der er altid nogle ressourcer i eller omkring en familie (!) Tanja tænker, at metoden Signs og Safety forhåbentligvis også er en del af den pædagogiske dagsorden om 10 år. I andre kommuner, fx Nørrebro, har tiltaget været sådan, at sagsbehandlere og pædagoger har skullet lære metoden sammen. Det kunne ifølge Tanja have været interessant hvis hhv. lærere, pædagoger og socialrådgivere havde været på kurser sammen, og havde tænkt de overordnede kommunale retningslinier sammen fremfor sådan som det er mange steder lige nu, hvor hvert fagligt personale er af sted forskudt af hinanden.

8 Da der blev evalueret på daginstitutionspædagogernes kursusforløb, var kritikken netop hvorfor hhv. SFO-pædagoger og lærere ikke var med sammen med daginstitutionspædagogerne ikke mindst set i forhold til overgange i børns liv. Og i forhold til overgange i børns liv, er der sket noget med fokus, hvilket især er tydeligt ved overleveringssamtaler (fra daginstitution til skole), hvor fokus i metoden netop er hvad barnet mestrer. Det der ikke bliver sagt er måske udfordrende men fokus er på at tage fat i det som virker på barnet! Endvidere gør pædagogerne også noget ud af, at fortælle de lærere og pædagoger i den skole, som barnet starter i, at i de og de situationer, skal han have hjælp. Men derudover mestrer han det, og det hvilket betyder at overgangen til skolen kommer til at fungere for barnet. Tanja fortæller om en dreng som institutionen har modtaget fra Århus kommune, med en ordentlig stak papirer med sig Men efter nogle måneder kunne de fortælle sagsbehandlere og andre, at de faktisk har en ret velfungerende dreng. Og forældrene har også oplevet en anden dreng. Mødet med voksne som har positive forventninger til barnet har en forstærkende effekt. Det som er svært for barnet, hjælper vi med og undgår derved at stigmatisere eller fastholde i forhold til en dårlig adfærd. Afslutningsvis snakkede vi om de udfordringer, som kan være forbundet med at arbejde med Signs of Safety. Udfordringen har først og fremmest været at lære metoden at kende. Metoden kan i starten godt opfattes relativt firkantet. At sidde med kortene og dermed være styret af disse, kan godt betragtes som fastlåst og rutinelt fx i forbindelse med forældresamtaler. Alligevel har forældrene også modtaget spørgsmålene positivt. Set i forhold til de udfordringer, som kan være forbundet med at arbejde med Signs of Safety, ser Tanja, som er souschef i institutionen, først og fremmest det at få alle medarbejdere til at lave interviews. Udfordringen er at være vedholdende for at få metoden ind i huset. Ved evalueringen efterfølgende, har det vist sig at de institutioner hvor det har været ledere, som har varetaget processen, der har det tilsyneladende været enklere at implementere metoden. Signs of Safety kan blive sat som punkt på alle afdelingsmøderne, eller nu arbejder vi med metoden og derved interviews en hel aften m.v. Hvis der kommer en medarbejder, som har en bekymring, så kan det være lidt sværere at sige nej til en leder, end hvis det havde været en almindelig pædagog. Lederen som autoritet har betydning, og dette vil kommunerne efterfølgende tage til efterretning, og appellere til ledere eller i hvert fald stuepædagoger som fylder meget i hverdagen. Set i forhold til forældrene har det ifølge Tanja, heller ikke været en større udfordring at arbejde med metoden. Selvfølgelig har det været en hurdle de første gange man i forbindelse med et interview, har fortalt at vi arbejder med den her metode. Men nu er det bare almindeligt kendt,

9 at vi arbejder med den her metode i huset, og de forældre som har prøvet metoden, har også fortalt positivt om metoden til andre forældre. I forbindelse med at de implementerede metoden i huset, så brugte vi også metoden i forhold til nogle omstruktureringer internt i huset grundet bla. besparelser. Vi brugte metoden til an pædagogisk aften, hvor alle fik lov til at ytre sig om hvad ikke fungerede så godt. Det blev skrevet ned og det var helt konkrete hverdagsbeskrivelser, som, at blespanden ikke bliver tømt, eller jeg synes der er nogens ord som vægter højere end andres, eller jeg synes eftermiddagsmaden er noget rod. Alle fortalte hvad de havde skrevet, uden at få kommentarer! Alt blev sagt, så det derved kom til at virke neutralt, og så var muligheden der for at lave det om til dagen efter! Da de kom til, hvad fungerer godt, så kom der voldsomt mange udsagn til stor glæde for bla. Tanja og institutionslederen Vi har helt oppe under loftet. Derudfra blev der formuleret mål, om hvad der kunne være ønskværdigt for fremtiden. Visioner. Derudfra tog Tanja sig af at sortere i alle de udsagn som indkom. Dels hvad som gik på den konkrete pædagogik, personale, praktiske forhold m.v. Derefter tog medarbejderne endnu en aften, hvor man skulle handle på de udsagn. Hvad skal der til for at løse problemerne, og hvad vil vi ikke bære med i vores nye struktur. Hvad kræver det for, at det kommer til at fungere i fremtiden, hvorved ansvarspersoner blev sat på de enkelte udviklingsopgaver. På samme måde, tog personalet, i forbindelse med hvad som fungerede, fat i hvad skal vi gøre endnu mere. Herunder hvad skal være mål og indhold i fx mellemgruppen og storegruppen i børnehaven m.v. Så personalet blev også udsat for Signs of Safety, og det tror jeg også gør det nemmere.løsningstankegangen blev de selv en del af Det er trist, at daginstitutionerne bliver udsat for så massive besparelser, men man kommer ikke videre af at sætte sig med hænderne i skødet. Eller skrive læserbreve i Ugeavisen. Men os som er her skal få tingene til at fungere. Daginstitutioner i dag er ikke at holde fast i en gammeldags stuestruktur..normeringen er ikke til det. Udbrændthed, og jeg kan ikke, kan blive en (for) stor del af hverdagen. Metoden kan anvendes på mange forskellige niveauer, og BUPL er bla. ved at lave en folder til hvordan man kommer i gang med at implementere metoden. Og metoden skulle gerne ligge op til børn i trivsel, for derved at have et udviklingsperspektiv for øje. Udviklingsperspektivet skulle gerne være relationen til barn og familie. Mange metoder indenfor daginstitutionsområdet kræver mange ressourcer jf. bla. Marte Meo men Signs of Safety er ifølge både Tanja og både overkommelig set i et perspektivet.

10 Daginstitution 2 Nyborg Kommune: Dette interview lod jeg foregå hvor både lederen (Sasha) og en af de ansatte pædagoger (Dorthe), sammen var til stede. Dette kan selvfølgelig have påvirket svarene (at lederen sad sammen med en af de ansatte!), men jeg oplevede atmosfæren som meget åben, og positiv, og ofte havde pædagogen og lederen også forskellige historier, og tilgange til Signs of Safety. Pædagogerne i denne institution har arbejdet med metoden i ca. 1½ år, og tænker at metoden først og fremmest har givet dem et konkret handlingsorienteret redskab. Set i forhold til mit besøg i en anden daginstitution i Nyborg, er denne institution endnu ikke nået så langt. Alligevel synes jeg, at det er interessant at tale med en institution som stadig er lidt i opstartsfasen, da mange af udfordringerne og de positive forandringer er friske, og derved lette at italesætte. Ifølge både Sasha og Dorthe har SOS, uden tvivl ændret på grundindstillingen til arbejdet i og med, at den ressourceorienterede tilgang har ændret hverdagsperspektivet. Klimaet er blevet endnu mere positivt, ikke mindst set i forhold til, at SOS tilsyneladende også har været en indirekte faktor i forhold til at reducere stress i personalegruppen. For at arbejde med SOS, er jeg nødt til at ændre noget ved mig. Med dette mener pædagogerne, at grundindstillingen til særligt de udfordrende børn, skal ændres for at kunne se ressourcer fremfor problemer eller udfordringer i forhold til det enkelte barn eller det enkelte barns familie. Viljen til at gøre noget andet skal også være til stede og samtidig skal man også turde træde ud af vanen og det man plejer at gøre. Umiddelbart har det korte forløb, efter at SOS er implementeret i hverdagen i denne institution, betydet, at der ikke er et væld af erfaringer. Alligevel omtalte både pædagogen og lederen, at SOS har haft stor betydning for forældresamarbejdet som jo har en afsmittende effekt på børnene. Når forældrene bliver gjort positivt ansvarlige i forhold til deres børn, når de gode historier bliver dem som bliver sat på dagsordenen, så har det en naturlig afsmitning på børnene, og på deres adfærd. Børn som bliver mødt af positive voksne med positive forventninger, vil ifølge pædagogerne, handle udfra disse positive forventninger. Pædagogerne anvender SOS i forbindelse med forældresamtaler, hvor forældrenes positive erfaringer i forhold til barnet, er en naturlig del af det samarbejde som skal finde sted i forhold til barnet, som jo er sagens omdrejningspunkt. Hvad kan vi bidrage med, så det skaber mening. Her menes mening for alle sagens parter både pædagog, barn og forældre evt. øvrige netværk. I forhold til forældrene har SOS også haft den effekt at nogle af de forældre som fyldte meget har fået en anden rolle, idet de positive historier i forhold til disse forældre, har rykket ved forforståelsen, og derigennem er det blevet set på disse forældre med nye, friske øjne. I forhold til det pædagogiske personale, har oplevelsen først og fremmest været, at man ikke går sukkerkold. At de udfordrende og opslidende episoder, ikke tager overhånd, men, at den

11 mentale holdningsændring som SOS fører med sig, rent faktisk givet et positivt boost i hverdagen. Dette positive boost kommer alle steder rundt i institutionen, og skaber et helt andet drive og humør i hverdagen. Sasha er kort inde på, at man set i et længere perspektiv kunne forestille sig, at SOS kunne være en væsentlig faktor i forhold til at modvirke stress. Og set i forhold til denne nedskæringsivrige tid, filosoferede Sasha over om SOS, kunne have en effekt i forhold til pædagogernes indstilling og handlingsvillighed. I denne børnehave har arbejdet med SOS også resulteret i, at medarbejderne har en lille pris, som man kan give til en kollega, som har været særlig positiv og igangsættende. Prisen er en plys-rotte som går på tur! Metoden Signs of Safety kan bruges i enhver situation, hvor der er en anderledes form for adfærd på spil. Hvor pædagogerne bliver opmærksomme på et barns anderledes adfærd. På baggrund af et personalemøde, har 10 pædagoger pludselig en særlig opmærksomhed rettet mod et givent barn og dette kan i sig selv virke positivt og udviklende for barnet. Den hurtige, og handlingsrettede tilgang har en effekt og som Dorthe kommenterede: Nogle børn fanges før det går skævt. At den tidlige indsats, og den ressourceorienterede tilgang, har en væsentlig effekt på barnet, af betydning for evnen til at indgå i en social sammenhæng, for måden at kontakte andre på i det hele taget. Alligevel understreger Sasha, at metoden jo også skal kunne give plads til, at pædagogerne ind imellem har brug for at udtrykke sig negativt om et barn, eller nogle forældre. Det skal bare ikke trække andre pædagoger ned i denne drænende, elendighedsskabende kultur, hvor der konstant snakkes om alt det som ikke er muligt, eller hvor irriterende dette barn, eller de forældre er. Det er okay at sætte ord på, at noget er svært det er bare uhyre vigtigt at komme hurtigt videre, sådan så den negative følelse ikke ender op med at blive en grundfølelse. At Signs of Safety betragtes som en metode, der kan forebygge anbringelser, virker umiddelbart klart på både Dorthe og Sasha. Ved at se på ressourcerne hos til tider ressourcesvage forældre, sker der noget med disse forældres kontakt til deres barn. De vokser simpelthen de forældre. Hvis SOS skal være med til at forebygge anbringelser, er det både Sashas og Dorthes tese, at ressourcetænkningen, og det at de selv, som forældre bliver gjort ansvarlige, er essentielt. Dette kræver noget af det pædagogiske menneskesyn. At man rent faktisk tror på, at de ressourcesvage forældre, kan udvikle og stimulere deres barn i en hensigtsmæssig retning. Metoden skal forstås og indarbejdes af forældrene. For når forældrene forstår ressourcetænkningen, har det afsmittende effekt i forhold til barnet, men også i forhold til det omgivende netværk. Når metoden kan sætte gang i en ny erkendelse (og det sker oftest!), er det også en metode som set i et fremtidsperspektiv, er anvendelig. Så både Sasha og Dorthe er sikker på, at metoden også er en del af den pædagogiske dagsorden om 10 år. Afslutningsvis snakkede vi om de udfordringer, som kan være forbundet med at arbejde med Signs of Safety. Lederen og personalegruppen bør først og fremmest stille sig selv spørgsmålet, om de er klar til at tænke nyt og tænke anderledes.

12 Som Sasha siger: Man skal turde, turde!. Som tidligere beskrevet vil SOS rokke ved et menneskesyn og en forforståelse, men det kræver først og fremmest, at man er villig til at ændre disse nogle gange fast forankrede opfattelser. Både Sasha og Dorthe er enige om, at det er helt centralt at SOS formidles positivt, når det skal implementeres i en personalegruppe. Det er centralt, at der er nogle i personalegruppen som gør sig ansvarlige i forhold til metoden, og som er villige til at tænke udover vanens magt. 6.0 Opsamling: Metoden har tilsyneladende en stor effekt for både børn, forældre og pædagoger. Pædagogerne i daginstitutionerne beskriver, hver især den store betydning det har for både børn og deres forældre, at komme med positive beskrivelser af deres børn. I begge daginstitutioner peger pædagogerne på, at SOS kan medvirke til at undgå en egentlig stigmatisering og på længere sigt eksklusion af de ressourcesvage børn og deres forældre. Som Tanja, i den ene daginstitution udtrykker det: Forældrene er blevet medspillere, i forhold til hvad der fremadrettet skal ske. Pædagoger skal ikke komme med en løftet pegefinger, og dermed stigmatisere forældrene, men derimod give forældrene en god og behagelig oplevelse. Ved at spørge ind til miljøet derhjemme, og hvordan forældrene i øvrigt kan støtte op omkring de tiltag, pædagogerne gør sig i daginstitutionen, hjemme. Så det bliver naturligt i familien. Forældrene er positive overfor selv at blive sat i spil. Samlet set oplever pædagogerne, at metoden fremstår med en mere fremadrettet og positiv tankegang. Signs of Safety har ifølge pædagogerne, ændret på grundindstillingen til arbejdet i og med, at den ressourceorienterede tilgang har ændret hverdagsperspektivet. Klimaet er blevet endnu mere positivt. Sidegevinsten, i det ene børnehus jeg besøgte, har tilsyneladende også har været en indirekte faktor i forhold til at reducere stress i personalegruppen. Metoden også haft en generel effekt, da tendensen i forhold til at stigmatisere, og årsagsforklare barnets adfærd på baggrund af eksempelvis forældrenes skilsmisse m.v. har været nedadgående siden Signs og Safety blev en del af hverdagen i børnehuset. Ved at kigge på undtagelserne sker der noget. Men samtidig ligger pædagogerne ikke skjul på, at det kræver øvelse at arbejde med metoden. Derfor har Tanja arbejdet meget med antagelser i personalegruppen. Det falder nogle mere naturligt end andre og undgå at sige: Hvorfor har du ikke?, eller Jeg har engang haft sådan et barn, og der gjorde jeg sådan og sådan... Gode råd duer ikke når man har en bekymring lige oppe i ansigtet. I gode råd ligger også noget bebrejdelse. Ifølge pædagogerne i begge institutioner, kan Signs of Safety, anvendes i enhver situation, hvor et møde med et barn har givet anledning til den mindste bekymring. Det har først og fremmest været mere hverdagsagtige bekymringer, som sprog, trivsel i børnehaven, skilsmisse

13 på hjemmefronten men også konflikthåndtering og skoleudsættelse, har givet anledning til, at pædagogerne har arbejdet med Signs of Safety. Endvidere har pædagogerne også fundet ud af at metoden er anvendelig i forhold til udsatte familier herunder den svære samtale. I sådanne tilfælde, har metoden haft en effekt i forhold til forældrenes oplevelse, da det jo altid er muligt at finde undtagelser, trods en alvorlig situation med en stor bekymring for et barn. En far som drikker får vi ikke nødvendigvis til at holde op med at drikke, men adfærden, i forhold til hans barn kan vi fokusere på, at gøre mere hensigtsmæssig. At give barnet redskaberne til at kunne handle mere hensigtsmæssigt ikke mindst socialt. I det ene børnehus har pædagogerne ligeledes fundet anvendelse for Signs of Safety, i forbindelse med omstruktureringer internt i huset grundet bla. besparelser. Så personalet blev også udsat for Signs of Safety, og det tror jeg også gør det nemmere.løsningstankegangen blev de selv en del af I forhold til hvilke udfordringer, som er forbundet med at arbejde med Signs of Satefy, er budskabet i begge institutioner relativt klart. Lederen og personalegruppen bør først og fremmest bør stille sig selv spørgsmålet, om de er klar til at tænke nyt og anderledes. Udfordringen har i begge institutioner, først og fremmest været at lære metoden at kende. Metoden kan i starten godt opfattes relativt firkantet. At sidde med kortene og dermed være styret af disse, kan godt betragtes som fastlåst og rutinelt fx i forbindelse med forældresamtaler. Set i forhold til de udfordringer, som kan være forbundet med at arbejde med Signs of Safety, er det først og fremmest at få alle medarbejdere til at lave interviews. Udfordringen er at være vedholdende og positiv, også overfor de medarbejdere, som umiddelbart opfatter SOS som vanskelig eller tidskrævende. Ved evalueringen efterfølgende, har det vist sig at de institutioner, hvor det har været ledere, som har varetaget processen, der har det tilsyneladende været enklere at implementere metoden. Når integreringen af metoden forløber, kan det være lidt sværere at sige nej til en leder, end hvis det havde været en almindelig pædagog. Lederen som autoritet har betydning, og dette vil kommunerne efterfølgende tage til efterretning, og appellere til ledere eller i hvert fald stuepædagoger som fylder meget i hverdagen, om at det er disse som får uddannelsen i forhold til Signs of Safety, samt introducerer metoden for den resterende personalegruppe.

14 7.0 Perspektivering: Set i lyset af beskrivelsen af dette pilotprojekt, ser det ud til at Signs of Safety har en væsentlig effekt på børnenes trivsel, og at det tilsyneladende har en stor betydning, at også ressourcesvage forældre bliver gjort ansvarlige i forhold til deres forældreskab. At metoden så oveni er økonomisk besparende og resulterer i en større arbejdsglæde 11 blandt det pædagogiske personale, burde være tilstrækkelig bevægegrund til at kaste sig ud i arbejdet med Signs of Safety. Inddragelsen af familiens netværk, og heraf den væsentlige inddragelse af forældrene, er en betydningsfuld faktor i arbejdet med SOS. Dette kræver kommunikativt nogle kompetencer af pædagogerne (og de øvrige faggrupper omkring familien), i forhold til anerkendelse, fælles sprog og ressourceorienterethed. Men det faktum, at indsatsen flyttes fra anbringelse til forebyggelse, vil der være et øget fokus på det tværfaglige samarbejde. Til gavn for hele den implicerede familie. Det tværfaglige samarbejde burde allerede etableres når hhv. pædagoger, lærere og socialrådgivere tager kursusforløbet omkring Signs of Safety. Allerede dér bør kursusforløbet tilbydes bredt, sådan så pædagoger, lærere og socialrådgivere er af sted på kursus på samme tidspunkt, med mulighed for netværksdannelse, og et generelt større kendskab til hinandens faglighed. Dette kunne medføre tværprofessionel udvikling og etablering af nye initiativer og lokale løsninger. Derudover kunne man forestille sig, at dag- fritidsinstitutioner eller skoler, får bredere opgaver målrettet familierne. Det være sig fx hjemmehos- og mentorfunktioner, eller at der i forbindelse med skoler og daginstitutioner oprettes mulighed for jævnlige hjemmebesøg eller at en eller flere pædagoger eller lærere får deciderede plejefunktioner. Afslutningsvis kan jeg på baggrund af indeværende arbejdspapir, konstatere, at Signs of Safety også er en metode, som hjælper pædagogerne med at afklare, hvilken konkret udvikling institutionen ønsker barnet skal opnå. Metodens fokus på klare, konkrete mål, støtter både den fælles indsats i hele institutionen og den senere opfølgning på indsatsen. Og set i lyset af dette perspektiv bliver den pædagogiske indsats forhåbentligvis mere synlig og tydelig af betydning for omverdenens forståelse af og indblik i den pædagogiske profession som følge! 11 Med familien i centrum en historie om implementering af anerkendende og løsningsfokuserede metoder i familiebehandling og sagsbehandling, Københavns Kommune, 2010

15 8.0: Litteraturliste: Johannessen-Henry, Lester: Signs of Safety en metode til at styrke udsatte børn og unges trivsel gennem et konstruktivt samarbejde med barnet/den unge, forældrene og familiens netværk Med familien i centrum en historie om implementering af anerkendende og løsningsfokuserede metoder i familiebehandling og sagsbehandling, Københavns Kommune, 2010 Signs of Safety in Minnesota, Early indicators of successful implementation in Child Protection Agencies, December 2010 Underviserne skal kende til kærnemælkskoldskål og vådt regntøj, Børn og unge, Forskning, September, Anbragte børns udvikling og vilkår. Resultater fra SFI s forløbsundersøgelse af årgang 1995

Dokumentation af arbejdet med metoden Signs of Safety et indblik i 2 daginstitutioners metodiske arbejde.

Dokumentation af arbejdet med metoden Signs of Safety et indblik i 2 daginstitutioners metodiske arbejde. Jensen Center for Social Inklusion UCL Dokumentation af arbejdet med metoden Signs of Safety et indblik i 2 daginstitutioners metodiske arbejde. 1.0 Baggrund: På baggrund af den nye anbringelsesform fra

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

BILAG 9: INTERVIEW MED I6 (MYNDIGHEDSDEL)

BILAG 9: INTERVIEW MED I6 (MYNDIGHEDSDEL) BILAG 9: INTERVIEW MED I6 (MYNDIGHEDSDEL) Interviewer K: for Karen, N: for Nikita Interviewperson: I6 K: Først til at starte med vil vi gerne høre lidt om hvad er din uddannelsesbaggrund og din erhvervserfaring?

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Anerkendende løsningsfokuseret kontekstanalyse - om metodeudvikling af endnu en ny metode i arbejdet med børn med behov for støtte

Anerkendende løsningsfokuseret kontekstanalyse - om metodeudvikling af endnu en ny metode i arbejdet med børn med behov for støtte Anerkendende løsningsfokuseret kontekstanalyse - om metodeudvikling af endnu en ny metode i arbejdet med børn med behov for støtte Der var engang, hvor vi lidt tænkte hvor er det synd for os og de andre

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt Jill Mehlbye AKF Hvorfor er styrkelsen af indsatsen nødvendig? Lige muligheder for alle børn Den sociale arv slår stadig stærkt igennem

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Anmeldt tilsyn Rapport

Anmeldt tilsyn Rapport Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Børnehaven Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anita Godtkjær Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 0 Normerede

Læs mere

:48:00. FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259

:48:00. FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259 13-03-2016 22:48:00 FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259 Jeg har undret mig over, at man på regeringsniveau, er startet med at fokusere

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Velkommen til Rising Børnehus

Velkommen til Rising Børnehus Velkommen til Rising Børnehus Velkommen Personalet i Rising Børnehus vil gerne byde jer og jeres barn velkommen. Vi ser frem til at lære jeres barn at kende og sammen med jer være med til at give barnet

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013 Sign of safety SOS Pædagogisk dag 26. marts 2013 Hvad er Signs of safety? Bekymringer Undtagelse Se ske mål Der er en metode der skal læres, derfor skal I arbejde i mindre grupper Det er målet med i dag

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden Tilsynsnotat 2016 Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Højgårdens børnehave Højgårdsvej 26 9640 Farsø

Læs mere

Kære medarbejdere på børneområdet,

Kære medarbejdere på børneområdet, Kære medarbejdere på børneområdet, Den 1. august går vi i gang med at føre vores inklusionsplan ud i livet. Vi har efterhånden forberedt os i 2 et halvt år, så vi er klar, og vi glæder os til at komme

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Matematisk Opmærksomhed i dagtilbud 4 3 Overgange

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar.

Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar. Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar. 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Mit første besøg i afdelingen var godt, jeg fandt

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013

PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013 PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013 Oplæg JYFE d. 20.03.2014 Projektets formål 2årigt projekt i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen netop afsluttet (2012-2013) Kvalificere inddragelsen af børn og

Læs mere

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokal handleplan Inklusionsarbejdet tager afsæt i den fælles strategi der er politisk vedtaget som

Læs mere

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8)

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Børnehuset Egevolden, Egevolden 126-128, 2650 Hvidovre Nr. Mål Målemetode Resultater fra måling af målet Kommentarer og erfaringer 1 Tværfagligt

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse. Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Børnemiljøvurdering Filuren 2010

Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering mindst hvert tredje år. Formålet med at der stilles krav til børnemiljøet i dagtilbud,

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Tilrettelagt leg med børnemøder

Tilrettelagt leg med børnemøder 98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker

Læs mere

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Notat Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Frederiksberg Kommune har i forlængelse af budgetforhandlingerne i efteråret 2014 truffet

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Kognitiv sagsformulering

Kognitiv sagsformulering 116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan

Læs mere

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. BHU. Blæksprutten Rypehusene

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Indledning. Udgangspunkterne for arbejdet med børnene og dermed også årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er serviceloven, herunder de 6 læreplanstemaer

Læs mere

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning Et godt børneliv - et fælles ansvar 8. marts 2006 Central Projektaftale Klar til start forældrerådgivning 1 Klar til start forældrerådgivning 1. Projektaftale for Klar til start forældrerådgivning 2. Institutionens/Afdelingens

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Sølyst dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere