SDR. NÆRÅ BØRNEHUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN Kig ind i vores arbejde med pædagogiske læreplaner

Transkript

1 SDR. NÆRÅ BØRNEHUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN Kig ind i vores arbejde med pædagogiske læreplaner

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Aflæg vores hjemmeside et besøg 3 Evaluering af seneste læreplan 5 Hverdagslivstemaer 6 Godkendelse af læreplan 12 Bilag 1 13 Bilag 2 14 Bilag 3 15

3 Indledning Her i vores pædagogiske læreplan beskriver vi, hvordan arbejdet med seks pædagogiske læreplanstemaer 1 kommer til udtryk i forskellige typer af pædagogiske aktiviteter. Vi giver dig et indblik i, hvordan vi løbende arbejder med at skabe en tryg, anderkendende og lærerig børnekultur, som inspirer og motiverer børn til leg læring og udvikling i læringsmiljøer af høj faglig kvalitet. Vi lægger stor vægt pa at børns læring og udvikling skabes gennem legende pædagogiske aktiviteter, som ba de tager afsæt i børnegruppens sammensætning og det enkelte barns ressourcer og behov. LÆREPLANENS TO HOVEDELEMENTER Læreplanens første del indeholder en evaluering af vores seneste pædagogiske læreplan fra I evalueringen beskriver vi, hvordan den nye viden, vi har tilegnet os gennem læreplansarbejdet, har dannet grobund for justeringer i vores praksis. Og vi beskriver, hvilke aktører uden for personalegruppen som har været involveret i evalueringsarbejdet. I anden del af læreplanen foretager vi en faglig redegørelse af, hvordan vi i hverdagen arbejder med at sikre høj faglighed i diverse pædagogiske forløb og aktiviteter. Vi belyser forskellige parametre i børns leg, læring og udvikling i daginstitutionen ved at sætte fokus pa tre hverdagslivstemaer 2 : rutiner, børnekultur og vokseninitierede aktiviteter. Gennem hverdagslivstemaerne sætter vi fokus pa et tema fra hverdagslivet i daginstitutionen, der har afgørende betydning for udviklingen af lærende og inspirerende børnemiljøer af høj kvalitet. Under hvert hverdagslivstema redegør vi for, hvordan vi gennem faglige forløb og aktiviteter arbejder med at udvikle alsidige læringsmiljøer, der gennem legende aktiviteter og inddragelse af børnenes perspektiver fremmer børns læring og udvikling læring. Dette gør vi gennem SMITTE-modellen og via separate beskrivelser af arbejdet med digital læringsredskaber. 1 Barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, natur og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier 2 Et hverdagslivstema er et overordnet tema, som afgrænser, hvilken type af faglige forløb/aktiviteter der sættes fokus på. Side 1

4 SMITTE-modellen er en refleksions- og udviklingsmodel, som vi anvender til planlægning, udvikling og evaluering af pædagogfaglige læringsaktiviteter. SMITTE-modellens 6 elementer: Sammenhæng: Hvilken sammenhæng foregår forløbet/aktiviteten i? Hvilke læreplanstemaer er i spil? Ma l: Hvad vil vi gerne opnå? Vi anvender mål fra vores læringsstjerne. Inkluderende fællesskaber: Fokus på sociale relationer og læringen gennem fællesskaber. Tiltag: Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet. Tegn: Hvordan kan vi registrerer, at vi er på vej mod målet. Evaluering: Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke. Vores læreplansarbejde rækker ud over en kategorisering af aktiviteter der udelukkende relaterer sig til et enkelt læreplanstema, da der typisk bringes flere læreplanstemaer i spil selv i simple aktiviteter. Klik her for en virtuel tour gennem vores læringsstjerne LOVMÆSSIG BAGGRUND FOR ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3 Børn i daginstitutioner skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Daginstitutionen skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn fa r en god og tryg opvækst. Daginstitutionen skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Daginstitutionen skal give børn medbestemmelse, medansvar og forsta else for demokrati. Daginstitutionen skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indga i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan, som dækker børn i aldersgrupperne 0-2 a r (for integrerede dagtilbud) og fra 3 a r til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum til leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Læs mere om hverdagslivstemaer, SMITTE-model og den lovmæssige baggrund for vores arbejde med pædagogiske læreplaner i dokumentet: Vejledning til den pædagogiske læreplan i Faaborg-Midtfyn Kommune. 3 Dagtilbudsloven ( 7-10) Side 2

5 Aflæg vores Facebook/hjemmeside et besøg VÆRDIER, PÆDAGOGIK Vi er en del af friskolefællesskabet pa Sdr. Næra Friskole og Midtfyns Efterskole og arbejder ud fra samme værdisæt. Vi ønsker at skabe meningsfulde helheder for vores børn, og samarbejder derfor pa tværs af skole, SFO og børnehave sa meget det kan lade sig gøre, og som giver mening. Nogle institutioner er optagede af motorik, andre af drama eller noget helt tredje. Hos os har vi særligt fokus pa relationer, da vi mener at relationer er grundlæggende byggesten, som er essentielle i opbyggelsen af det enkelte barns fundament. I takt med at dette fundament bliver mere og mere stabilt, kan man med succes udvikle anden læring. Hos os tænker vi læringsbegrebet bredt: ba de kognitivt, socialt, sansemæssigt, følelsesmæssigt og relationelt. Vi lægger vægt pa det forpligtende fællesskab og at udvikle almen dannelse heri. Vi ønsker, at det enkelte barn skal opleve sig selv som værende unik og uundværlig i vores fællesskab, men ogsa at fællesskabet i sig selv er vigtigt, og at det enkelte barn skal kunne indordne sig i dette. Vi ønsker at bidrage med en holdning til at forskellighed er godt og accepteret i et fællesskab. Hos os bryder vi os ikke om meterma lspædagogik, hvor alle skal presses ned i samme skabelon, men elsker særløsninger og aftaler der tilgodeser det enkelte barns behov. Vi voksne gør os umage med at være nærværende og tæt pa, men ogsa at trække os og lade børnene klare tingene selv. Det børnene kan selv, skal de selv. Vi tror pa, at barnet gennem tillid udvikler en indre styring frem for et behov for ydre styring fra pædagoger og forældre. Et element i denne tankegang er vores usynlige hegn. Vi har ikke et fysisk hegn omkring børnehaven, men børnene har et afgrænset omra de, de ma være pa. Vores overbevisning er, at hvis relationerne og den grundlæggende tillid er pa plads mellem børn og voksne, vil børnene respektere det usynlige hegn, hvilket vi ogsa oplever i hverdagen. De bliver hvor de skal, ogsa selvom der ikke er en voksen i nærheden hele tiden, de har en indre styring. Vi har naturligvis fokus pa hele barnets udvikling, som bygger pa ovensta ende fundament. Vi synger, leger, tegner, bygger, konstruerer, hopper, klatrer, springer og meget mere. Du kan fa et uddybet overblik over vores værdier, personale, og pædagogiske grundholdninger pa vores facebookside: Sdr. Næra Børnehus og pa skolens hjemmeside: Side 3

6 KONTAKTOPLYSNINGER Har du spørgsma l til indholdet i vores pædagogiske læreplan, eller spørgsma l vedrørende vores institution er du velkommen til at kontakte os. Pædagogisk leder af Sdr. Næra Børnehus Majbrit Hindsgavl Nielsen Mail: mhn@1858.dk & Tlf / Side 4

7 AFLÆG VORES FACEBOOK/HJEMMESIDE ET BESØG Evaluering af seneste læreplan EVALUERING AF SENESTE LÆREPLAN Da vi er en nya bnet institution, er dette vores første pædagogiske læreplan. SAMARBEJDE MED ANDRE Vi samarbejder pa tværs af hele matriklen (efterskole, friskole, sfo og børnehave), og inddrager ligeledes forældrera det samt bestyrelsen i vores arbejde. Derudover har vi mulighed for at samarbejde med dagplejere og andre faggrupper fra Fa borg-midtfyns kommune ex. PP konsulenter. ANVENDELSE AF FOTOS/VIDEO Vi anvender fotos fra dagligdagen til at informere og dokumentere vores arbejde over for forældrene. Desuden giver disse fotos forældrene føling med deres barns hverdag, og en mulighed for dem til at spørge ind til den. Vi har en pædagog som er Marte Meo uddannet (færdiguddannet november 2016), og bruger naturligvis hendes kompetencer i dagligdagen. Ba de i den generelle, almene pædagogik, men ved behov ogsa i konkrete sager. Et af de primære arbejdsredskaber i Marte Meo er videooptagelser. JUSTERINGER I PRAKSIS Vi vurderer løbende vores børnegruppe, og har en dynamisk tilgang til den. Vi har et pædagogisk grundsyn som vi bygger vores hverdag pa, men er opmærksomme pa at ikke to børn, eller børnegrupper er ens og tilpasser løbende dagligdagen, sa den passer til ba de gruppen og det enkelte barn. Side 5

8 Hverdagslivstemaer HVERDAGLIVSTEMA 1: RUTINER Beskrivelse af aktivitet eller læringsforløb Samling før frokost. SMITTE-model: Sammenhæng Vi samler børnene hver dag før frokost. Vi sidder i et rum, eller ude omkring ba lstedet hvis vejret tillader det. Børnene er pa skift den, der ra ber de andre børns navne op. Herefter er der forskellige sma aktiviteter: sange, sanglege, kognitivt stimulerende aktiviteter, samtale og fortælling. Vi er opmærksomme pa, at alle læreplanstemaerne kommer i spil i vores samling. De sociale, sproglige kompetencer og den alsidige udvikling giver sig selv, men som et eksempel pa Natur og naturfænomener kan nævnes at vi har haft et tema omkring melorme, hvor børnene har set og rørt ved melorme og, de der havde lyst, smagt pa dem. Mål(anvend læringsmålene fra læringsstjernen) Vi vil gerne opna, at børnene fa r en følelse af fællesskab. De skal opleve at være en vigtig del af fællesskabet, ba de som sig selv og som en del af et hele. Vi ønsker, at de skal lære at kunne byde ind i fællesskabet, men ogsa holde sig selv tilbage na r det er et andet barn der er pa. Vi ønsker at skabe et rum, hvor barnet har mulighed for at reflektere over hvad de andre siger, og med tiden fa øjnene op for, at verden kan anskues pa mange forskellige ma der. Derudover præsenterer vi dem for generelt stimulerende aktiviteter, som i sammenhæng med det øvrige er med til at opbygge det hele menneske og fremme almen dannelse. (læs: det hele menneske = det samlede indhold i læreplanstemaerne). Børnemiljøvurdering: Her inddrager vi især det psykiske børnemiljø. Vi giver børnene plads til at udtrykke sig, og giver dem fornemmelsen af at deres mening er vigtig. Vi er tydelige omkring, hvad der er til diskussion og hvad der ikke er. Der hvor der er mulighed for diskussion, fa r børnene fri mulighed for at ytre ønsker, holdninger og tanker. Vi oplever at børnene kender vores rammer og er trygge ved de voksne, og dermed ogsa tør byde ind med de ting de har pa hjerte. Side 6

9 Inkluderende fællesskaber Vi sørger for at der er en rutine, der er genkendelig og tilpasser aktiviteten til børnegruppen og det enkelte barn. Vi har fokus pa, at der er mulighed for differencieret læring (hos os tænker vi begrebet læring meget bredt. Både kognitiv, social,sansemæssig, følelsesmæssig og relationel læring) i aktiviteten og at der er læringsmuligheder for alle. Ikke nødvendig vis den samme læring, men læring for alle. Aktiviteterne differencieres i forhold til de ressourcer, børnene har at byde ind med. Vi italesætter forskellighederne over for børnene og arbejder med at det er ok, at vi ikke alle er ens, og kan det samme. Tiltag Tiltaget har været bla. At strukturere og tilgodese disse samlinger hver dag. Personalet er fælles om at løfte opgaven hvis man ikke er den direkte ansvarlige for samlingen støtter man op om den i gruppen. Vi skiftes til at planlægge samlingen, og hver enkelt har frie hænder til at bringe egne kompetencer i spil. Tegn Vi oplever at børnene gradvis bliver trygge nok til at bringe deres kompetencer i spil. De bliver bedre til at indga i turtagning (først siger jeg noget og du lytter og reflekterer, sa siger du noget og jeg lytter og reflekterer), og de udviser øget tolerence og forsta else for hinanden for hinanden. De udviser mere empati. Evaluering Vi evaluerer/ tilpasser løbende, og ser samlingen som en del af en fortløbende proces. Digitale læringsmedier Vi har anvendt et interaktivt legetgetæppe til nogle samlinger, hvilket børnene var begejstrede for. De skiftedes til at holde en IPad over tæppet, hvorefter der kom sma historier pa IPad en. Børnene var nysgerrige og opmærksomme. De nød at ga pa opdagelse pa tæppet, og finde nye historier. Side 7

10 HVERDAGLIVSTEMA 2: BØRNEKULTUR Beskrivelse af aktivitet eller læringsforløb De trea rige (primært pigers) mulighed for ro og fordybelse i leg SMITTE-model: Sammenhæng Vores børnehave har til huse i et ombygget parcelhus med en stor tilbygget garderobe og indgangsparti. Fra opstarten foregik legen primært i det ene af to sammenhængende rum, hvor 90 % af legetøjet ogsa var placeret. Det fungerede, da der kun var 14 børn, men da der hurtigt kom flere børn til, oplevede vi at især vores sma piger pa 3 a r, havde vanskeligt ved at finde plads til ro og fordybelse i den, til tider, mere voldsomme og højtrystede leg, som de store drenge pa 5 a r havde. Vores gruppe af sma piger var lille og drengegruppen stor, og vores indretning passede derfor ikke ret godt til børnegruppen. Samtidig ville vi gerne have, at de æstetiske rammer var indbydende og dejlige for børnene at være i. Vi oplevede, at de mindre børn ofte trak sig na r de store legede, og at der ikke rigtig var mulighed for, at de kunne lege roligt og uforstyrret. Vi arbejder her med muligheden for at udvikle alsidige personlige kompetencer, sociale og sproglige kompetencer, og i høj grad kulturelle udtryksformer og værdier. Mål(anvend læringsmålene fra læringsstjernen) Vi ønskede at fa skabt et mindre afskærmet rum i det store rum, for dermed at fa spredt legen mere ud i hele børnehaven. De sma (eller de der bare havde brug for ro) skulle have mulighed for at udfolde deres leg, uden at blive rendt over ende af andre. Børnemiljøvurdering: Pigerne giver udtryk for, at det er dejligt at have fa et deres eget sted, og siger at de leger godt na r vi spørger ind til deres aktiviteter. De siger desuden, at dukkekrogen er et dejligt sted at lege. Inkluderende fællesskaber Vi ser netop det enkelte barns behov i fællesskabet ved at konstatere, at det eksisterende ikke fungerer, og derefter handle pa det sa ledes at alles behov bliver tilgodeset sa vidt muligt. Tiltag Vi ændrede vores indretning, og gjorde plads i det tilstødende rum til at vi kunne indrette en krog, hvor der var køkken og dukketing. Dels blev børnenes leg skærmet pa denne ma de, og de kom Side 8

11 tættere pa hvor der ofte opholder sig voksne. Vi har i personalegruppen et personale med stor erfaring indenfor pædagogisk vejledning. Herunder observation og analyse af pædagogiske situationer/sammenhænge og efterfølgende udføring og evaluering af relevante tiltag. Disse kompetencer blev bla.bragt i spil i denne situation. Tegn Vi oplever at ba de pigerne (og ogsa andre børn end forventet), bedre kan fordybe sig i deres leg i legehjørnet. Legene er blevet længerevarende og mindre stressede. Vi ser, at na r legekøknet kommer tættere pa det rigtige køkken, spejler børnene sig i højere grad i de voksnes aktiviteter. Evaluering Dette tiltag har virket helt efter hensigten, og pigerne har fa et et sted hvor de kan lege uforstyrrede og udvikle deres kompetencer i ro og mag. Det har haft en positiv effekt pa nogle børn, vi ikke havde regnet med, men som tilsyneladende ogsa profiterer af den ro og afskærmning vi har skabt. Derudover har det ført til reflektioner i personalegruppen om, hvordan vi kan skabe flere sma rum i det store. Bla. har vi ogsa inddraget en del af vores store garderobe til afskærmet legehjørne. Vi er desuden blevet mere opmærksomme pa æstetikkens betydning for legen. Digitale læringsmedier Vi bruger digitale fotos og sma videooptagelser til at dokumentere dagligdagen. Ba de overfor forældrene som har adgang til at se disse, men primært sammen med børnene. De har megen glæde af at kigge pa sig selv og sammen med andre børn og voksne reflektere over, hvad var det nu vi lavede der?, hvad var det der skete?, der ser du glad ud osv.. Det hjælper børnene til at fa skabt en øget sammenhæng i deres hverdag, og en chance til at fa snakket om forskellige situationer lidt pa bagkant. Det er et godt reflektionsrum, som biddrager til en øget selvregistrering hos børnene. Side 9

12 HVERDAGSLIVSTEMA 3: VOKSENINITIEREDE AKTIVITETER Beskrivelse af aktivitet eller læringsforløb Aktiviteter i hal med fokus pa den motoriske udvikling. SMITTE-model: Sammenhæng Vi har observeret, at der er flere børn som har grundlæggende motoriske udfordringer i større eller mindre grad. Vi har mulighed for at anvende skolens hal og redskaber, og har derfor lavet et forløb hvor der har været fokus pa at stimulere børnenes motoriske udvikling. Vi har to gange om ugen sammensat et alsidigt program, der tilgodeser det enkelte barns motoriske forma en og udviklingstrin. Her har vi fokus pa primært krop og bevægelse, men ogsa pa alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer og kulturelle udtryksformer og værdier. Mål(anvend læringsmålene fra læringsstjernen) Ved at præsentere børnene for nye og spændende motoriske udfordringer, ønsker vi at styrke deres motorik. Ba de dem der er udviklet alderssvarende, og dem der har brug for et ekstra skub. Vi ønsker at øge barnets fornemmelse af mestring. Vi ønsker ogsa at bruge motorikken til at visualisere det enkelte barns styrker, og forstørre disse for de andre børn. Inkluderende fællesskaber Ved at tilrettlægge aktiviteterne sa de tilgodeser det enkelte barns styrker giver det mulighed for at tydeliggøre, at alle børn har noget værdifuldt at byde ind med i børnegruppen. Selvom barnet muligvis har det svært i de sociale relationer el.lig, er det ma ske vildt god til at hoppe højt pa airtracken Tiltag To gange ugentligt ga r vi i hallen og laver fokusererede aktiviteter, der udfordrer og styrker det enkelte barns udvikling. Vi har ligeledes fokus pa motorikken na r vi er udenfor ba de pa legepladsen og pa tur ex. i skoven. Vi har i personalegruppen en pædagog med særlige kompetencer inden for det motoriske omra de. Tegn Pa enkeltbarns niveau kan vi konkret se børns motoriske færdigheder blive bedre. Et barn tør pludselig at hoppe, at andet fa r forbedret muskeltonus. Pa gruppeniveau oplever vi en øget Side 10

13 respekt og anerkendelse børnene imellem. Et barn som kan have f.eks sociale udfordringer, anerkendes for at det pa det motoriske omra de har noget andet at byde ind med. Evaluering Vi foretager en løbende evaluering, og tilpasser hele tiden aktiviteterne til det enkelte barn og børnegruppen. Vi oplever, at indtil nu har flere børn udviklet sig positivt ba de motorisk og socialt. Det fortæller os at vi er pa rette vej, og at en styrkelse af motorikken selvfølgelig styrker børnenes fysik mm., men ogsa kan bruges som løftestang til anden udvikling bla. social og emotionel. Side 11

14 Godkendelse af læreplan Læreplanen godkendes af administrationen i Opvækst og Læring i Faaborg-Midtfyn Kommune. VURDERING AF LÆREPLAN Læreplanen er vurderet af (navn pa konsulent) Godkendt Ikke godkendt Den 01/ Navn på konsulent Opvækst og Læring - afd. Dagtilbud. Side 12

15 AFLÆG VORES FACEBOOK/HJEMMESIDE ET BESØG Bilag 1 Her holder vi samling. Et af børnene er ved at tælle sine kammerater. Her er vi ved at gøre klar til samling udenfor ved ba lstedet. Her er et par piger fordybet i leg i deres nye legehjørne. Pigernes forbedrede muligheder for fordybelse giver gode relationer. Vi arbejder med motorik na r vi er i hallen. Side 13 Og ude i naturen na r vi er pa udflugt i lokalmiljøet.

16 Bilag 2 Side 14

17 Bilag 3 Side 15